Muligheder på det danske marked? En introduktion til de vigtigste brancher, sektorer og klynger samt trends i dansk erhvervsliv

Transkript

1 Muligheder på det danske marked? En introduktion til de vigtigste brancher, sektorer og klynger samt trends i dansk erhvervsliv

2 Indhold 1. Dansk erhvervsliv - et hurtigt overblik 2. Hvor sker der noget I dansk erhvervsliv? Et hurtigt kig på de største erhvervsområder, vigtigste nicher og førende klynger: I. Cleantech II. III. It og digitalisering Fødevarer IV. Arkitektur, design og mode V. Lifescience og medico VI. Offshore og maritimt VII. Byggeri og infrastruktur

3 Dansk erhvervsliv - et hurtigt overblik Stabil vækst I dansk økonomi Dansk økonomi og erhvervsliv er kommet sig godt oven på den økonomiske krise og de førende økonomiske eksperter er enige om at dansk økonomi vil vækste betydeligt de kommende år. Nationalbankens prognose for Dansk økonomi (BNP vækst) Import for over 900 mia. DKK Væksten har også stor betydning for både import og eksport af varer og tjenesteydelser, som vil fortsætte sin markante vækst. I 2012 eksporterede danske virksomheder for lige omkring 1000 mia. DKK. Samtidigt importerede Danmark varer og tjenesteydelser for over 900 mia. DKK. Mulig mangel på arbejdskraft åbner muligheder Arbejdsløsheden har de sidste mange år været relativt lav I Danmark. På baggrund af vækstprognoserne spår mange, at danske virksomheder inden længe vil opleve mangel på arbejdskraft. Kapacitetsproblemerne åbner naturligvis nye muligheder for underleverandører fra udlandet.

4 Dansk erhvervsliv - et hurtigt overblik Det skal du være opmærksom på Kulturen og tonen I Danmark og dansk erhvervsliv er general uformel, pragmatisk og meget ligefrem. På dette område minder Danmark meget om Norge. Danskere er dog udprægede købmænd og opleves af mange, også nordmænd, som hårde forhandlere, hvor selv de sidste decimaler er afgørende. Særligt de store danske virksomheder har Ingen særlig forkærlighed for danske underleverandører. Den virksomhed som har det bedste produkt til den bedste pris får opgaven uanset nationalitet. Danske virksomheder er generelt meget fokuserede på EU og det kontinentale Europa. Standarder, certificeringer, kvalitetskrav m.v. skal derfor typisk være på EU-niveau. Derfor er det heller ikke altid en fordel at være foran EUkravene. 5 stærke trends I dansk erhvervsliv lige nu Bæredygtighed så længe det ikke går udover bundlinjen! Value for money Danske virksomheder satser I stigende grad på høj kvalitet for rimelige penge fremfor ekstrem luksus. Intelligent design, herunder funktionalitet og brugervenlighed. Automatisering, digitalisering og big data både som middel til effektiviseringer, innovation, salg, brugerinddragelse, kundedialog m.v. Single point of contact, konsortiedannelse og strategiske partnerskaber store virksomheder ønsker færre underleverandører og flere strategiske og gensidigt forpligtigende samarbejder

5

6 Hvor sker der noget I dansk erhvervsliv? Et hurtigt kig på de største erhvervsområder, vigtigste nicher og førende klynger

7 Cleantech Cleantech er en af dansk erhvervslivs største guldæg og en af de brancher, der har oplevet de mest markante vækst- og eksportrater de seneste år. Det anslås at cleantechbranchen beskæftiger omkring medarbejdere i Danmark. Branchen nyder stor opmærksomhed også ift. offentlige støtteordninger til udvikling, test og markedsmodning og ift. generelle rammebetingelser. De fire stærkeste danske nicher inden for cleantech er: Vindenergi: Samlet omsætning på 80 mia. DKK årligt og en eksport på knap 50 mia. Vandteknologi: Eksport på 15 mia. DKK årligt Renluftsteknologier: Eksport på 9 mia. DKK årligt Energiteknologi og energioptimering : Samlet eksport på 70 mia. DKK

8 Cleantech Trends og muligheder Fra enkeltteknologier til systemløsninger: Mange virksomheder har fokus på at udvikle og tilbyde totalløsninger og integrerede systemer fremfor enkeltteknologier Service, aftercare og nye forretningsmodeller: Særligt i de modne cleantechbrancher som vind og energioptimering er der fokus på at udvikle nye forretningsmodeller både ift. finansiering og risikodeling og opfølgende service og aftercare. Fra cleantech til ressourceoptimering: Cleantech skal ikke være en meromkostning men en investering der betaler sig! Intelligente løsninger: Cleantech løsninger skal være intelligente, brugervenlige, og ikke gøre livet mere besværligt. Særlige muligheder for Norske virksomheder? Teknologi og kompetencer relateret til offshore, transmission og netintegration af vedvarende energikilder, smartgrid teknologier, water management, bio ressourcer. Dem skal du holde øje med Førende virksomheder Vind: Vestas, Siemens Windpower, Dong Energy Vand: DHI, Krüger, Grundfos, Aquaporin Luft: Haldor Topsø, Novenco Energiteknologi og energioptimering: Danfoss, Dong Energy, Rockwool, Schneider Electric Organisationer Clean - er en national klyngeorganisation, der samler hele den danske cleantechbranhce. Organisationen har over 160 medlemmer, 30 ansatte og en projektportefølje på mere end 300 mio. DKK. Energistyrelsen Danmarks myndighed på energiområdet. Ansvarlig for opførelsen af eksempelvis vindmølleparker og anden energiinfrastruktur i Danmark. Administrerer desuden en lang række F&U støtteordninger bl.a. EUDP-programmet, der er blandt Danmarks største udviklings- og testprogrammer.

9 It og digitalisering Den danske it-branche er kommet sig godt oven på krisen og har siden 2009 oplevet pæne vækstrater. Danske itvirksomheder står stærk inden for B2B segmentet og gør sig særligt i digitalisering og automatisering af forretningsprocesser, sikkerhed og styring- og måling. Danske virksomheder er bl.a. førende inden for it-løsninger til finanssektoren, den maritime sektor, sundhed og life science, undervisning og offentlig forvaltning. Danmark er desuden blandt EU s mest digitaliserede og itparate lande og den danske stat har i løbet af de seneste år digitaliseret al kommunikation og betalingsinteraktioner med borgere og virksomheder. Nøgletal for den danske it-branche: It-branchen i Danmark giver job til ca fuldtidsbeskæftigede Branchen omsætter årligt for godt 190 mia. kr. og har oplevet pæne vækstrater siden Danmark står især stærkt inden for software- og appudvikling Den danske It-branchen eksporterede i 2013 for ca. 45 mia. kr., og en stigende del af branchens salg er eksport.

10 It og digitalisering Trends og muligheder Stort fokus på sundheds- og velfærdsteknologi hos både stat, regioner og kommuner Integration af systemer: Stort fokus på integration af forskellige systemer og it-platforme ift. at sikre effektivisering, sikkerhed og integration på tværs af enheder, afdelinger m.v. Design og brugeroplevelser: Danske it-virksomheder er særligt gode til design af brugerflader og generelt stilles der derfor også meget store krav til design og brugervenlighed af it-løsninger på det danske marked. Sikkerhed: Ligesom alle andre steder er der i Danmark stor efterspørgsel efter sikkerhedsløsninger forbundet med it-systemer, online-løsninger osv. Særligt fordi så mange centrale processer i både virksomheder og det offentlige er digitaliserede/foregår online. Big data: løsninger der gør det muligt at indsamle, håndtere og anvende store mængder data ift. forretningsudvikling, optimering af processer, kundesegmentering m.v. er i høj kurs. Særligt er der fokus på anvendelsen af big data ift. offentlige og private samarbejder inden for grøn omstilling. Særlige muligheder for Norske virksomheder? Løsninger inden for offentlig administration, sundhed, velfærdsteknologier, undervisning m.m. Sektorspecifikke itløsninger (eks. offshore og havbrug) Dem skal du holde øje med Førende virksomheder KMD: Førende leveranddør af it-løsninger til danske kommuner NNIT: It-løsninger til lifescience og andre regulerede sektorer Microsoft: Har et af deres største udviklingscentre i Danmark Apple: Har netop belsuttet at opføre en af deres europæiske serverparker i Danmark SimCorp: It-løsninger til institutionelle investorer Hitachi: Udvikler i samarbejde med Københavns Kommune en big-data platform med fokus på grønomstilling og smartcity-løsninger. Organisationer CFIR: Klyngeorganisation for it-lsøninger til finanssektoren. InFinIt: Innovationsnetværk for it. Brainsbusiness: It klyngeorganisation i Nordjylland. Statens IT statslig styrelse, der leverer it-ydelser til staten. Har mere end brugere. Kombit kommunernes fælles it indkøbsforening

11 Fødevarer Dansk import af fødevarer fordelt på varegrupper Danmark er blandt Europas førende lande når det kommer til produktion af højkvalitets fødevare såvel som ingredienser og teknologi til fødevareindustrien. Landbrug og fødevareerhvervet er da også Danmarks største eksporterhverv. Høj fødevaresikkerhed, sporbarhed og høj teknisk kvalitet er noget af det der især har drevet den danske eksport. På trods af den store indenlandske produktion importerer Danmark hvert år fødevarer og landbrugsvarer for mere en 60 mia. DKK. På det danske marked har der de seneste år været stigende fokus på økologi og højkvalitets fødevarer fra mindre og mere lokale og håndværksprægede producenter. Danmark er det land i verden med det højeste salg af økologiske fødevarer pr. indbygger. Fødevareindustrien (uden agroindustri) omsætter i Danmark for omkring 220 mia. DKK årligt Dansk eksport af føde- og landbrugsvarer samt relateret teknologi udgør omkring 2156 mia. DKK årligt. Hvilket er en fordobling over de seneste 25 år. I Danmark udgør økologi 8% af det samlede detailhandelssalg, hvilket er den højeste andel i verden. Det svarer til et årligt salg på ca. 6 mia. DKK

12 Fødevarer Trends og muligheder Fødevaresikkerhed og sporbarhed: Fødevaresikkerhed og sporbarhed har altid været en central konkurrenceparameter for den danske fødevarebranche. De seneste fødevareskandaler i både EU og eksempelvis i Kina har forhøjet fokus på dette yderligere. Økologi og bæredygtighed: Danmark har siden 1990 erne haft førertrøjen inden for økologi og markedet for økologiske varer har stadig meget høje vækstrater. Mange detailhandelskæder har desuden også øget fokus på bæredygtighed generelt. Herunder er mindskelse af madspild et stort indsatsområdet. New nordic og lokalt producerede fødevarer: Danmark er og bliver epicentret for new nordic bølgen. Dette har også kickstartet en stor interesse for lokale håndværksproducerede nichefødevarer. Automatisering og optimering: Teknologi der mindsker energi- og ressourceforbrug, effektiviserer produktionsprocesser m.v. Har altid været i høj kurs inden for både fødevareindustrien og landbruget. Særlige muligheder for Norske virksomheder? Højkvalitetsfødevarer fra nicheproducenter, særlige nordiske produkter, økologiske fødevarer, fisk og skaldyrsprodukter såvel som teknologi og udstyr relateret til fiskeri og havbrug. Dem skal du holde øje med Førende virksomheder Reitan: Norsk detailhandelsgigant med godt fodfæste i Danmark, hvor de bl.a. har Rema 1000 og 7-Eleven kæderne. Coop og Dansk Supermarked: Danmarks dominerende detailhandelsaktører Arla: Nordens suverænt største mejerigruppe Chr. Hansen: førende producent inden for ingredienser til fødevareindsutrien Meyer og Løgismose: Danmarks største virksomhed indenfor top-end fødevarer og niche- og håndlavende fødevareprodukter Organisationer Future Food Innovation: Klyngeorganisation for den danske fødevarebranche. Økologisk Landsforening: Forening for producenter, forhandlere og forbrugere af økologiske fødevarer. Fødevarestyrelsen: Den statslige myndighed ift. regler og godkendelser på fødevareområdet Landbrug- og fødevare: Dansk brancheorganisation for fødevarer.

13 Arkitektur, design og mode Møbler, design, mode og arkitektur udgør en væsentlig andel af den danske eksport med 75 mia. De vigtigste eksportmarkeder er Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Danmark er inden for både arkitektur og design er især kendt for at kunne levere funktionelle, holistiske og bæredygtige løsninger uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk. Dansk mode er ligeledes præget af kombinationen af æstetik og funktionalitet og operer derfor især på midt-end markedet. Dansk modeeksport fordelt på lande Mode og tekstilbranchen er den største af de kreative erhverv i Danmark og har en samlet eksport på omkring 50 mia. DKK Møbel og designbranchen har en samlet eksport på 13 mia. DKK Danske arkitektvirksomheder vinder i stigende grad opgaver i udlandet, og i dag udgør eksportandelen mellem 50 og 60 % af omsætningen hos de store tegnestuer. Branchen har oplevet årlige vækstrater på omkring 8% de seneste år.

14 Arkitektur, design og mode Trends og muligheder Bæredygtighed: Fokus på ting som bæredygtighed, genanvendelse, ressourceoptimering og cirkulær økonomi er kraftigt stigende Brugerdrevne designprocesser design skal tage udgangspunkt i brugernes behov Researchbaseret design design skal ikke længere bare være æstetisk og funktionelt, det skal også være baseret på solid researchbaseret viden om målgruppen, bæredygtigheden, markedet, m.v. Natur- og genbrugsmaterialer er in særligt inden for arkitektur, møbler og indretning Nordic cool funktionalitet, simple linjer, holistisk tankegang, respekt for miljøet Særlige muligheder for Norske virksomheder? Nordiske arkitekturløsninger, produktion af og viden om naturmaterialer, sport- og fritidsmode, bæredygtige produkter og løsninger Dem skal du holde øje med Førende virksomheder En lang række fremadstormende design-, møbelog livstilvirksomheder som Hay, Muuto og Normann Copenhagen, Designit: Europas største strategiske designvirksomhed Førende arkitektvirksomheder som Henning Larsen, COBE, BIG og Arkitema De to største dansk modevirksomheder Bestseller og IC Group Organisationer Dansk Design Center national organisation der arbejder for at fremme design i dansk erhvervsliv og danske designkompetencer. Danish Fashion Institute: Netværksorganisation for den danske modebranche Copenhagen Fashion Week: Nordens største modemesse.

15 Lifescience og medico Dansk eksport af lægemidler (i 1000 DKK) I den danske hovedstadsregion findes en af de største klynger inden for lægemidler, lifescience og medico i Europa. Området der populært kaldes Medicon Valley. Her er der samlet mere 300 bioog medtech virksomheder og 20 pharma virksomheder. Samt en lang række hospitaler og førende forskningsinstitutioner. Danske virksomheder har bl.a. styrkepositioner inden for insulin, lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme, høreapparater og engangsudstyr til hospitalssektoren. Den danske lægemiddel- og medico-industri eksporterer for omkring 85 mia. DKK årligt. Eksporten er vokset uafbrudt de sidste 25 år. Danmark importerer medico-udstyr for knap 10 mia. DKK årligt og lægemidler for 30 mia. DKK årligt.

16 Lifescience og medico Trends og muligheder Vækstmarkeder og udviklingslande : Der er stigende fokus på at sælge og udvikle medicin og medicinske løsninger tilpasset vækstmarkeder i udviklingslande Behandling af livstilssygdomme - særligt sukkersyge, fedme og kræft Personalized medicine - ny viden og nye teknologier giver mulighed for at udvikle personligt tilpasset medicin E-Health og digitalisering og de mange andre muligheder ny sundhedsteknologi giver både ift. behandling, monitorering, korrekt medicinering, forebyggelse m.v. Brugerfokuseret innovation og design: Mange af de store danske medico og lægemiddelproducenter har længe været kendt for at udvikle produkter og hjælpemidler med udgangspunkt i patienternes behov og dagligdag. Særlige muligheder for Norske virksomheder? Early stage R&D, løsninger inden for E-health, teknologi og viden relateret til kræftbehandling. Førende virksomheder Dem skal du holde øje med Novo Nordisk: Danmarks største medicinalfirma. Specialiseret i medicin til sukkersyge, fedmebehandling samt produktion af enzymer. Lundbeck: Danmarks næststørste medicinalfirma. Specialiseret i behandling af psykiske og neurologiske sygdomme Leo Pharma: Producerer bl.a. smertestillende og blodfortyndende medicamenter. Coloplast: Katedre, stomiposer og anden engangsudstyr til sundheds- og hospitalssektoren Oticon, GN Resound og Widex der er blandt verdens største producenter af høreapparater. Organisationer Medicon Valley Alliance: Klyngeorganisation for lifescienceindsutrien i hele Øresundsområdet. Copenhagen Healthtech Cluster: Ny klyngeorganisation med bredt fokus på healthtech og intelligent public healtcare.

17 Offshore og maritimt Danmarks maritime erhverv - også ofte kaldet det blå Danmark - er blandt Danmarks absolut vigtigste erhverv. Det blå Danmark beskæftiger ca personer. Den største andel af de beskæftigede er inden for maritim udstyrsproduktion, herunder levering af udstyr til skibe, offshoreområdet og maritim hjælpevirksomhed. Danske rederier og skibsmæglere er kendt for at kunne leverer søtransport og logistiske ydelser af høj kvalitet, hvor der eksempelvis er strenge krav til sikkerhed, miljø, præcision og anvendelse af specialfartøjer. Danmark har ligeledes en førerposition inden for container og tankskibe og danske skibe står for at transportere 10% af den samlede verdenshandel. Danmark har også mange producenter af maritimt udstyr. De stærkeste nicher ligger inden for pumper, hydraulik, kølesystemer, totakts-dieselmotorer, kommunikationssystemer, automation og elteknik samt grønne løsninger forbundet med energioptimering og intelligent energistyring. I kraft af Danmarks olieog gasfelter i Nordsøen er der opstået en relativ stærk og specialiseret underskov af offshorevirksomheder, der leverer udstyr, teknik og serviceydelser til de store energiselskaber, der udvinder olien og gassen. På offshore vind-området er Danmark blandt de absolut førende både når det kommer til logistik og kompetencer forbundet med projektering, opsætning og servicering af vindmølleparker på havet.

18 Offshore og maritimt Trends og muligheder Repair og retrofitting: Mange danske værfter, installatører og udstyrsproducenter er specialiseret inden for repair og retrofitting. Miljø og energioptimering: Både internt i sektoren og fra politisk hold er der øget fokus på miljø- og klimahensyn, bæredygtighed og energioptimering. Kompetenceoverførsel fra offshore olie og gas til RE mange af de danske virksomheder, der arbejder på olieog gasområdet, har fundet ud af at de kan bruge deres kompetencer og viden på det boomende offshore vindmarked Dekommissionering: Mange af de danske platforme i Nordsøen skal tages ud af drift og dekommissioneres i løbet af den kommende 5-10 år. Sikkerhed - er måske ikke noget nyt inden for offshore og det martime, men det er et altid nærværende fokusområde Særlige muligheder for Norske virksomheder? Rådgivning og teknologi bredt set samt mere komplekse under- og totalentrepriser både ift. nybyg, repair, retrofitting og dekommissionering. Teknologi og viden relateret til exploration aktiviteter, løsninger inden for sikkerhed og miljø, m.m. Dem skal du holde øje med Førende virksomheder Koncessionshavere i den danske Nordsø: Mærsk Oil & Gas, Dong Energy og Amarada Hess. Rederier som Mærsk, DFDS og Torm Vindmølleproducenter som Vestas og Siemens Skibsværfter som Orskov Yard og Fayard specialiseret i repair, maintanancne og retrofitting Dong Energy der er verdensførende indenfor udvikling, etablering og drift af vindmølleparker Mærsk Drilling der er blandt de markedsledende drilllingselskaber i Europa. Organisationer Europas Maritime Udviklingscenter: Netværksog klyngeorganisation med bredt fokus på det maritime. Offshorenergy.dk: Danmarks største klyngeorganisation for offshore (både olie, gas og RE). MARCOD: Maritim klyngeorganisation i Nordjylland.

19 Byggeri og infrastruktur De kommende 10 år gennemføres et rekord stort antal offentlige investeringer i storskala bygge- og infrastrukturprojekter, som gør det danske marked på disse områder særdeles interessant. Det gælder bl.a.: Supersygehuse: Der skal i Danmark investeres 41,4 milliarder kroner i nyt sygehusbyggeri over de næste ti år. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Femern Bælt-forbindelsen: Frem til 2021 bygges der mellem Danmark og Tyskland verdens længste sænketunnel. Anlægsperioden er beregnet til 6½ år og de samlede omkostninger skønnenes til henholdsvis 46 mia. kr. for kyst til kyst-forbindelsen samt 9,6 mia. kr. for de danske landanlæg. Letbaner i København, Aarhus, Aalborg og Odense: Danmarks fire største byer har alle fremskredne planer om at etablere letbaner. Projekterne vil formentligt samlet set beløbe sig i over 10 mia. DKK. Aarhus er længst fremme og har taget hul på det første anlægsarbejde. Det koster cirka 3,5 milliarder kroner at anlægge første etape af Aarhus Letbane. Særlige muligheder for Norske virksomheder? Rådgivning, teknologi og underentrepriser forbundet med komplicerede betonstøbninger og tunnelarbejde, sikkerhed m.v. Underentrepriser ift. teknologi, inventar, udstyr m.v. på sygehuse, løsninger ift. elektrificerede togbaner.

20