innovation i det glokale (øl)marked side 4 fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi lyd er den stærkeste sans, vi har

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "innovation i det glokale (øl)marked side 4 fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi lyd er den stærkeste sans, vi har"

Transkript

1 NR. 3 BEEZZ BUSINESS REVIEW 2014 innovation i det glokale (øl)marked Magasinet udgives af Innovation Network Market Communication Consumption, som er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. side 4 big data hvad er det, og hvad kan det? fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi lyd er den stærkeste sans, vi har Så lidt som virksomhederne bruger big data, har forbrugerne intet at frygte. Der står en forbruger og vinker. Den påvirker vores følelser direkte. side 10 side 14 side 7 beezz er en text edition af forskningsnyt indenfor branding, symboløkonomi og forbrugerkultur. Læs mere på

2 Beezz Buzz Af Judy Hermansen, redaktør Det blev faktisk et rimeligt godt nytår. Vi fik vi four more years af ministeren til at bygge nogle nye broer mellem forskning og praksis under dække af det sexede navn: Innovation Network Market Communication Consumption (herefter INMCC). Det er da meget udmærket! En af de meget sammenstyrtningstruede er broen mellem strategi og kreativitet. Den har vi lovet at gøre noget seriøst, forskningsbaseret ved. Hurtigt! Det er en offentlig hemmelighed, at markedsføring er død. I dag kan man ikke bare føre sit produkt på markedet og regne med at forbrugerne kommer styrtende for at købe det. Markedet er propfyldt med marginalt forskellige produkter, som indfrier alle tænkelige og utænkelige behov, så selvfølgelig gør de ikke det. Derfor handler det i stedet om at kunne udvikle markeder, og market creation kalder på nogle helt andre relationer og samarbejdsformer mellem virksomheder og reklamebureauer (eller hvad de nu skal hedde) end de traditionelle. Den seneste tids selvransagelse - fra bureaubizz til creative circle, fra Aurvig-Huggenberger til uorganiserede guerillaer - vidner om en branche, der ikke kun er under pres, men heldigvis også i udvikling. Der er to tydelige tendenser, som udfolder sig lige nu. På den ene side insourcer virksomhederne (generiske) grafiske reklamekompetencer og på den anden side er bureauerne gået i plannermode og opruster deres strategiske kompetencer. Om de træk er svaret på at få strategi og kreativitet til at spille bedre sammen er vel højst tvivlsomt? I hvert fald har vores forskere nogle andre bud på, hvordan man kan udvikle kommercielle kreatører, der kan få storytellere og regnedrenge til at spille sammen og integrere kreativitet og strategi igennem hele værdikæden. INMCCs net af førende danske og internationale forskere bidrager med viden, som er nødvendig for at håndtere den helt centrale udfordring på markedet i dag: nemlig det markedsføringsmæssige dilemma, at brands betydning er vigtigere end nogensinde for forbrugerne - men samtidig vil ingen være et reklameprodukt. Vi bruger brands til at skabe identitet og til at vise, hvem vi er. Vores ting fungerer som symboler på de holdninger og værdier, vi står for. Men vi er markedsføringstrætte og vil for alt i verden ikke være et segment. Nutidens branding skal derfor kunne integrere brandet i forbrugernes kultur på en helt anden og meget mere interessant og meningsfuld vis, end traditionel reklame er i stand til. Denne såkaldte symboløkonomi, som vi lever i, gør kulturforståelse til en meget vigtig disciplin, når det handler om at udvikle brandingstrategier. Vi ved - blandt andet fra en lang række workshops - at mange praktikere faktisk har en kulturstrategisk tilgang til branding men også at deres kulturforståelse oftest er baseret på intuition og ikke er et resultat af en mere solid videnskabelig analyse. Fornemmelser er sjældent et solidt nok grundlag, når der skal dokumenteres, argumenteres, kommunikeres og ikke mindst faktureres! Der er brug for at få den forskningsbaserede viden og det teoretiske begrebsapparat i omdrejninger. Og det er lige præcis her, INMCC er på banen for at skabe synergi mellem forskere og praktikere, mellem fremstillings- og markedsføringsvirksomhederne og mellem strateger og kreative og for at få forskningsbaseret viden ud til de kommercielle kreatører, der kan bruge den til at skabe markeder! Udgivet og fremstillet af Innovation Network Market Communication Consumption formidler forskningsbaseret viden til danske virksomheder. Netværket består af førende danske og internationale forskere med tilknytning til Syddansk Universitet, Ålborg Universitet, Århus Universitet, Copenhagen Business School samt Designskolen Kolding. Det er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation og har hovedsæde hos Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet i Odense. Netværksleder: Lektor Per Østergaard, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet Beezz Business Review #3, 2014 Redaktør: Judy Hermansen Adresse: Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Kontakt: / Grafisk design/opsætning: Tiny Giants & Buchwald / Lotte Rask Grafisk Design Tryk Arco Grafisk ISSN Oplag Beezz business review Er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til Judy Hermansen, Artikler i Beezz business review kan frit citeres med angivelse af kilde. 02

3 indhold 04 / innovation i det glokale marked den fynske ØlBraNCHe Globalisering er et komplekst fænomen, hvor det lokale og det globale kæmper om forbrugerens opmærksomhed. 07 / Big data Hvad er det, og Hvad kan det? Mange virksomheder ved ikke, hvilke spørgsmål de kan eller bør stille til de data, som de har til rådighed. 10 / fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi En af de mest hårdnakkede myter er myten om den suveræne forbruger, som står derude i markedet og skal tilfredsstilles og påvirkes med forskellige teknikker. 14 / lyd er design Det nye er ikke at lave sound branding. Det nye er, at der er så mange platforme. Medlemskab er gratis tilmeld dig på inno-network.com 03

4 Innovation i det glokale marked den fynske ølbranche Globaliseringen betyder ikke længere kun, at produkter og kulturer bliver ensrettet verden over. Videnskabelig assistent Monika Metrak Professor Dannie Kjeldgaard Globaliseringen betyder ikke længere kun, at produkter og kulturer bliver ensrettet verden over. I stigende grad opstår der også lokalpatriotiske modreaktioner hos forbrugerne i form af nostalgi og efterspørgsel på autentiske, regionale varer. Globalisering er derfor et komplekst fænomen, hvor det lokale og det globale kæmper om forbrugerens opmærksomhed. Denne glokalisering vender op og ned på megen konventionel visdom om, hvordan produktudvikling, innovation, markedsanalyse og branding skal håndteres på det globale marked. Den øgede interesse for produkter fra små lokalproducenter har skabt nye markeder, men også nye udfordringer. Mikrobryggerierne er eksemplariske for både den mentalitet, der præger de små producenter, og det marked de skal navigere i: De har ikke noget brændende ønske om at blive store, da de typisk først og fremmest er engagerede i produktionen og har fokus på produktbranding. Men samtidig kan heller ikke de undslippe den globale konkurrence, og de er nødt til at tænke glokalt og tackle både det lokale, nationale og globale marked, hvis de skal overleve. Ølrevolutionen Mikrobryggerier har eksisteret i mange hundrede år, men den moderne mikrorevolution i ølbranchen begyndte i 1970erne, hvor en amerikansk protestbevægelse rejste sig imod det snævre udvalg af masseproduceret øl. På det tidspunkt var det kun mikrobryggerier, som fremstillede øltyper som Ale, Porter og Stout. Fænomenet mikrobrygning eskalerede i 1990erne på verdensplan med en vækstrate på 58 % i Derefter var der en støt fremgang på mellem 1-5 % pr år indtil 2003, hvorefter udviklingen stabiliseredes. I Danmark opstod det første mikrobryggeri i 1990, 4

5 men det var først i de tidlige 00 ere, at branchen virkelig voksede. I dag er der ca. 150 bryggerier, hvoraf de 16 er på Fyn. I projektet Den Glokale Virksomhed fokuserer vi på den fynske ølbranche - primært mikrobryggerierne, men også to mellemstore bryggerier deltager qua deres produktion af håndværksproducerede specialøl. Projektet har til formål at undersøge, hvordan små producenter kan skabe værdi gennem fælles innovation og på den måde være konkurrencedygtige uden at miste deres identitet som ildsjæle, håndværkere og entreprenante virksomheder. Og det gennemføres som et samarbejde mellem forskere og praktikere om at identificere både de muligheder og de udfordringer, som den fagre nye glokale verden byder på. fokus på Hele værdikæden Produktinnovation bliver som regel forbundet med en positiv udvikling og en forbedring af virksomhedens konkurrenceevne. Da 838 nye øl blev lanceret på det danske marked i 2013, blev det da også betragtet som en af de vigtigste konkurrenceparametre indenfor ølbranchen. Som forbruger kan man naturligvis glæde sig over det kæmpemæssige udvalg. Men i en situation, hvor der udvikles knap to øl dagligt, bør bryggerierne måske overveje, om der ikke er andre innovative måder at nå ud til forbrugeren på, hvor konkurrenceformen er mindre aggressiv. Det betyder helt konkret, at mikrobryggerierne er nødt til at udvide opmærksomheden fra et snævert, teknisk fokus på produktinnovation og fokusere mere markedsorienteret. De skal med andre ord også arbejde med andre elementer af værdikæden, såsom markedsføring, distribution og et udvidet branchebegreb. Problemet er imidlertid, at mange af virksomhederne er for små til selv at varetage alle disse værdikædeelementer. Projektets formål har derfor været at undersøge, hvordan man kan innovere værdiskabelse ved at udvikle samarbejder som branche snarere end som enkeltstående virksomheder. Når producenter samarbejder Klyngedannelse er i den grad fordelagtig, når det kommer til innovation. Formålet med klyngedannelse er at identificere potentielle og/eller eksisterende styrker, for derefter at gøre brug af dem sammen. Den viden og det samspil, der opstår mellem klyngedeltagerne, gør det muligt at bygge videre på ideer og at arbejde sammen. Flere af projektets aktiviteter har vist, at klyngebevidsthed kan forstærke innovationsprocessens effektivitet markant. Her er nogle eksempler: Grundet den hårde konkurrence (herunder pris, distribution, og kapacitetsmuligheder) kan mange af mikrobryggerierne ikke komme ind hos restauratørerne, men bliver ofte udkonkurreret af de dominerende bryggerier. Ølprojektets fadølsgruppe har taget udgangspunkt i klyngedannelse og mulighederne for fælles branding, marketing og distribution og arbejder blandt andet med at etablere en kollektiv distribution til restauranterne gennem en fælles fynsk fadølshane. For at fremstå som en samlet regional branche ønskede bryggerierne også at undersøge mulighederne for fælles produktinnovation. I den forbindelse opstod ideen om at udvikle og genåbne Refsvindinges gamle malteri og give mulighed for, at alle bryggerierne kan vælge at fremstille øl baseret alene på fynske råvarer. Forarbejdet til projektet er gennemført, og bryggerierne har søgt LAG-midler (Lokale Aktions Grupper), så projektet kan realiseres og implementeres. Et meget håndgribeligt eksempel på de udfordringer, som små virsomheder står med, er begrænsede muligheder for kvalitetskontrol, da de færreste har egne faciliteter eller økonomisk råderum til at købe denne service. Kvalitetskontrol er ikke kun ønskeligt for den enkelte producent, men også for at fremme branchens omdømme generelt. Det gælder også mikrobryggerierne og de havde et udtalt ønske om at udvikle et fælles system for kvalitetssikring, som også kunne bane vej for andre projekter, bl.a. for fadøl Den Fynske Hane til restauratørerne. I projektet tilbød Albani generøst de små bryggerier gratis serieanalyser 3-4 gange om året og de første tre iterationer har givet et tydeligt kvalitetsløft. BraNCHeN er mere end producenterne Projektet fokuserer på en række udviklings- og innovationsprojekter, hvor der arbejdes med inddragelse af diverse interessenter såsom restauratører, underleverandører af tekniske løsninger, uddan- 5

6 Den viden om innovation, som vi har indsamlet igennem ølprojektet, forventer vi at kunne overføre til andre brancher nelsesinstitutioner, reklamebureauer og andre som er relateret til ølbranchen. Der er nogle særlige problemstillinger i ølbranchen, hvor forbrugeren er loyal overfor kategorien snarere end de individuelle brands. Det betyder, at udviklingen af individuel mærkevareloyalitet ikke er tilstrækkeligt, hvis man som ølproducent ønsker at fremme efterspørgslen. Det er veldokumenteret, at ølbranchen er en forbrugerdrevet sektor, hvor store autonome forbrugerorganisationer som fx Danske Ølentusiaster er toneangivende, blandt andet gennem uddeling af ølpriser, Årets Ølfestival, og Øllets dag. Nogle af bryggerierne inddrager endda Danske Ølentusiaster i deres produktudvikling som rådgivere og mentorer. Ølentusiasterne udgør således en gråzone i forbrugersegmentet, som er svær at definere på grund af deres store indflydelse på vurderingen og udviklingen af produkterne - og dermed også på rammerne for værdiskabelse i branchen. Øllets største konkurrent er vin, der stadigvæk betragtes som en mere sofistikeret drik til mad. Der er dermed en særlig markedsudfordring, hvor konkurrencen ikke står mellem aktører indenfor samme produktkategori, men snarere mellem produktkategorier. Vin er indlejret i regler og konventioner, som vejleder forbrugeren om, hvordan den skal forbruges. Ligeledes er der bag på vinflasken en beskrivelse af vinens ophav, hvordan den skal serveres, og til hvilke retter den passer. Det har været med til at skabe en generel holdning til vin og dens kombinationsmuligheder. Samme etiketbeskrivelse ses nu også hyppigt på specialøl, men har ikke været nok til at flytte forbrugerens syn på øl i forhold til mad og ligestille øl og vin. Derfor har et af vores underprojekter været at fremme øllets rolle i madlavning. Det er gennemført i samarbejde med andre specialister fra det gastronomiske felt, og har bl.a. ført til et koncept for en øl-sommelier uddannelse for personalet i den fynske restaurationsbranche. Bryggerierne har desuden etableret en fælles database med information om deres produkter, og hvordan de passer til forskellige typer af mad. På den måde håber de, at øllet vil generobre sin plads på spisebordet og bidrage til at påvirke præferencen for produktkategorien (øl). Når to kulturer mødes Projektet Den Glokale Virksomhed går nu ind i sin implementeringsfase. I den forbindelse er det blevet tydeligt, at bryggeriernes samarbejde er mere succesfyldt back stage omkring produktionen end front stage i forhold til forbrugeren. Som følge af den gamle bryggerskik, hvor de forskellige brygmestre kunne få hjælp og råd hos hinanden i deres brygningsproces, ses det tydeligt, at det er meget naturligt for bryggerierne at dele viden med hinanden i forhold til fx laboratorieanalyser og arbejdet med råvarer. Det samme er imidlertid ikke tilfældet i forhold til forbrugeren, hvor det måske umiddelbart kunne synes mere logisk at have et fællesskab. Om samarbejdet foregår på front- eller back stage aktiviteterne, afhænger formodentlig af kulturen i den pågældende branche. Men under alle omstændigheder bygger ideen om et fællesskab på en musketerånd og troen på, at samarbejde skaber en større kage. I forhold til forbrugeren bør mikrobryggeriernes produktionskultur mødes med en mere marketing- og forbrugerorienteret kultur, så de to måder at tænke på kan udfordre hinandens antagelser og forhandle sig frem mod en fælles platform at tænke mikrobryggeri ud fra. Dette er nødvendigt, hvis den meget fagligt funderede bryggeriproces skal spille sammen med den mere emotionelle forbrugerverden. Resultatet skulle gerne være en tredje form for viden, der stiller spørgsmål til ølbrygning ud fra både kulturelle, markedsmæssige og tekniske synsvinkler. Nye relationer mellem producenter og forbrugere Den viden om innovation, som vi har indsamlet igennem ølprojektet, forventer vi at kunne overføre til andre brancher. Brandforskningen har i mange år fokuseret på forbrugsfællesskaber (Brand Communities), og hvordan virksomheder kan fremme sådanne fællesskaber, der er meget loyale overfor ens produkt. Men der er endnu ikke forsket så meget i mulighederne for skabelsen af producentfællesskaber som en måde at fremme en produktkategori på. I tilfældet Danske Ølentusiaster er det netop interessant, at det er en forbrugerorganisation, der inddrager producenterne i at fremme en bestemt sag mens det forskningen hidtil har undersøgt, er, hvordan producenterne kan inddrage forbrugerne. Fænomenet kalder på nye marketing- og brandingteorier, der har samarbejde om at fremme produktkategorier som udgangspunkt. Vi arbejder på sagen! n Læs om projektet Den Glokale Virksomhed på inno-network.com eller kontakt projektleder professor Dannie Kjeldgaard på 6

7 Big data hvad er det, og hvad kan det? Big data is like teenage sex: everyone talks about it, Nobody really knows how to do it, Everyone thinks everyone else is doing it, So everyone claims they are doing it ( Dan Ariely, Facebook post, 6. Januar 2013) Adjunkt Gry Høngsmark Knudsen, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet Big data drejer sig om alle de informationer vi efterlader, når vi bevæger os rundt på internettet. Det meste er såkaldt metadata, dvs. ikke hvad vi har talt om eller kigget på, men hvornår vi kiggede på det, hvor længe vi kiggede på det, og hvad vi gjorde bagefter. Den for tiden mest kendte bog om big data er skrevet af Viktor Mayer-Schönberger og Kenneth Cukier og handler om, hvordan big data kan gøre verden enklere og nemmere at gennemskue. Deres opfattelse er, at hvis bare vi samkører alle de data, vi har adgang til på de rigtige måder, så behøver vi ikke længere spørge om hvorfor, vi behøver bare forholde os til, hvad der sker og så reagere på det. For eksempel forklarer forfatterne, at Google var meget bedre og hurtigere end den amerikanske sundhedsstyrelse til at forudse, hvor den store H1N1 influenzaepidemi ville sprede sig i vinteren Google har (selvfølgelig) adgang til alle de søgninger, som forbrugerne foretager på deres søgemaskine, og det har de haft siden Ved at kigge på tidligere søgninger i influenza-sæsonen, kunne Google identificere typiske søgemønstre på for eksempel influenza-symptomer og håndkøbsmedicin og samkøre dem med de steder, søgningerne blev foretaget og dermed pege på, hvor i landet influenzaen var på vej hen. Forfatterne beskriver, hvor langsomme og omstændelige den amerikanske sundhedsstyrelses procedurer var. For eksempel var den næsten to uger om at kortlægge, hvor spredningen havde været. Umiddelbart lyder det jo som en overbevisende succeshistorie for big data og dermed også for vores muligheder for nye indsigter. Hvad kan vi egentlig få at vide? Men! Standardanbefalingen til folk med influenza-symptomer var, at de IKKE skulle gå til lægen, for hvis de havde influenza, så ville de smitte alle andre i venteværelset. Så dels kan man sige, at sammenligningen ikke er helt fair - informationer bevæger sig trods alt langsommere, når vi ikke udveksler dem. Desuden har der siddet temmelig mange mennesker rundt omkring, som slet ikke kunne gå til lægen og få be- eller afkræftet, om de havde influenza. Og så søger man selvfølgelig på Google. Men en søgning betyder jo ikke, at de faktisk havde influenza, måske var det bare 7

8 en slem forkølelse? Det er der ingen, der kan vide alene ud fra søgningen. Og her er vi ved et af de store problemer ved big data. De informationer, vi får i form af big data, er ikke nødvendigvis særligt præcise eller informative. Mayer-Schönberger og Cukiers svar på det problem er, at det er ligegyldigt, for vi har adgang til så meget data, at selv om nogen af dataene er upræcise eller ligefrem misvisende, så har vi alle de andre. Men upræcise data er jo stadig upræcise data - uanset hvor store mængder af dem vi har. Det er en af de mest væsentlige pointer for et par andre forfattere, som beskæftiger sig med big data. For eksempel Danah Boyd og Kate Crawford, der problematiserer vores forestilling om, at big data er svaret på alt. Deres synspunkt er, at vi skal være forsigtige med at forvente alt for stort vidensudbytte af big data, eftersom dataene er af lav kvalitet og indsamlet usystematisk og tilfældigt. Faktisk forholder det sig for de fleste virksomheders vedkommende sådan, at de ikke en gang udnytter de data, som de allerede har til rådighed, fordi de ikke ved, hvilke spørgsmål de kan eller bør stille til dem. Og uden en form for briller at se dataene igennem, siger de ingenting hverken i små eller store mængder. Uanset hvilke data, man har til rådighed, så drejer det sig om at se grundigt på dem og stille de nødvendige spørgsmål. For selvom Mayer-Schönberger og Cukier lover os, at vi aldrig mere behøver at stille hvorfor -spørgsmål, så har vi jo netop brug for at stille hvorfor -spørgsmål for at forstå lidt om forbrugernes adfærd. For eksempel er det meget sjovt at forbrugerne godt kan lide Volvos reklame med Jean Claude van Damme, men hvorfor klikkede de først på den, da den havde været online i næsten seks måneder? Hvorfor deler de den netop nu? Og hvorfor er det lige Jean Claude van Damme, der er populær? Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? For at kunne lægge marketingsstrategier på lang sigt, er det nødvendigt at vide, hvorfor lige præcis den kampagne virkede Jean Claude van Damme kan jo ikke Så længe vi føler os talt til som unikke, er forbrugerne ikke særligt kritiske overfor big data bære hvilken som helst kampagne - så når vi skal planlægge den næste, hjælper det at forstå sammenhængen mellem reklameteksten, forbrugerne, mediet og Jean Claude van Damme. Big data kan hjælpe os med en del indsigt, men vi får ikke hele billedet. Ved hjælp af big data får vi kun indblik i noget af det, vi har behov for at forstå nemlig det der drejer sig om hvem, hvad, hvor og hvornår. Hvem liker reklamen? Hvor finder forbrugerne reklamer? Hvilke reklamer får likes - og hvornår? Men hvorfor kan vi kun få svar på med gammeldags kvalitative metoder. Spørg forbrugerne eller læs kommentarerne, som de poster til reklamerne på YouTube. Der er meget interessant information at hente. For eksempel er mange forbrugere interesserede i reklamer ikke fordi de gerne vil købe de produkter, der reklameres for, eller fordi de er forført af reklamernes retoriske virkemidler men fordi reklamerne siger noget om vores samfund. Ofte tager forbrugerne fat i de underliggende udsagn om forhold mellem kvinder og mænd eller mellem rige og fattige, hvilken verden vi gerne vil have, at vores børn skal vokse op i. De reklamer, som har et viralt liv, taler altså til forbrugerne på forskellige måder. Men for at få indsigt i hvordan, er det nødvendigt ikke bare at vide, om de er mænd eller kvinder, unge eller gamle, hvad tid på dagen de kommenterer, eller hvilke YouTube-kanaler de abonnerer på. Big data kan være anvendelige i forhold til at indkredse, hvem forbrugerne er, hvilke aktiviteter de deltager i online og i stort omfang også hvor de er. Forbrugerne er ikke særligt bange for eller kritiske i forhold til at videregive informationer om dem selv. Så der er adgang til meget information, men det meste er indikationer på forskellige aspekter af deres liv, som vi kun kan få uddybet ved at engagere os mere kvalitativt i dem og deres interesser. Hvad med etikken? Hvad med etikken i big data? Er det overhovedet i orden at indsamle alle de data og meta-data, som forbrugerne efterlader på deres vej rundt på internettet? Ja og nej Tom Boellstorff har skrevet om, hvordan vores fokus på og begejstring for big data fænoment er udtryk for en ny kulturel logik, som handler om, at vi som forbrugere egentlig ikke har så meget imod at blive overvåget hele tiden, fordi det på en mærkelig måde også gør, at vi føler os interessante, og at vi også føler os set og hørt og det giver os både et tilhørsforhold til samfundet og til de virksomheder, der gør opmærksom på, at de kender vores vaner. Det er selvfølgelig en balancegang, for den dag forbrugerne begynder at føle sig som en vare rene data der kan udveksles mellem virksomheder så holder de nok op med at forholde sig positivt til den indsamling af viden, som big data er. Men så længe det betyder, at vi føler os talt til, set og hørt som unikke forbrugere, så er forbrugerne generelt ikke særligt kritiske i forhold til fænomenet big data. Og med 8 Få e-nyhedsbrev, magasin, invitation til konferencer & workshops tilm

9 udgangspunkt i, hvor lidt virksomheder tilsyneladende bruger big data, så har forbrugerne indtil videre heller ikke så meget at bekymre sig over. Som jeg sidder her i intercitytoget i en familiekupe på vej hjem og arbejder, ville jeg i hvert fald ønske, at universitetets rejseselskab havde lagt lidt mere mærke til, at jeg plejer at køre i lyntog og sidde i stillekupe, fordi jeg foretrækker at komme hurtigt hjem og arbejde i nogenlunde stilhed, så længe turen varer. Pointen er, at hvis virksomheder anvender deres big data viden om forbrugerne med fleksibilitet og omtanke, så kan det føre til, at livet til en vis grad bliver lettere. Der, hvor der er grund til bekymring, er Så lidt som virksomhederne bruger big data, har forbrugerne ikke så meget at bekymre sig over nok nærmere i forhold til den privatisering og uigennemskuelighed, som foregår samtidig med, at vi får mere og mere adgang til big data. For alle de data ejes mestendels af private virksomheder. Og hvad er problemet ved det? Det betyder, at der er ting, vi ikke kan få adgang til viden om. De data, som genereres via Google, Facebook, YouTube og alle de andre platforme, som vi bruger, ejes af de virksomheder, der ejer platformene. Vi kan muligvis købe adgang til data, men kan vi være sikre på, at vi får adgang til det hele? Når virksomheder for eksempel censurerer deres indhold på forskellige måder, betyder det samtidig, at de også censurerer brugernes adfærd og dermed får censuren betydning for, hvilke data der overhovedet skabes og hvem, der bliver synlige via dataene. Big data må derfor stadig betragtes med en vis skepsis. Vi får kun dele af billedet, selv hvis vi går grundigt til værks og stiller de rigtige spørgsmål. n LITTERATUR: Boellstorff, Tom (2013) Making big data, in theory. In: First Monday, 18 (10) Boyd, Danah & Crawford, Kate (2011) Six Provocations for Big Data abstract= Mayer-Schönberger & Cukier, Kenneth (2013) Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work, and Think. Eamon Dolan/Houghton Mifflin Harcourt ps tilmeld dig på inno-network.com 9

10 Fra forretningsstrategi til kreativ kommunikationsstrategi Et feltstudie i den danske reklamebranche Der har været en del diskussion om, at vilkårene for reklamebranchen har ændret sig. Videnskabelig assistent Tine Skou Sørensen Aarhus Universitet Adjunkt Erik Kristian Sloth Aarhus Universitet Der har været en del diskussion om, at vilkårene for reklamebranchen har ændret sig. På kommunikationforum.dk skrev kommunikationsrådgiver Hanne Feldthus under overskriften Bureaumassakren derfor går det dårligt på de danske reklamebureauer (Feldthus, 25. juni 2013) om problemerne i forhold til at håndtere revolutionen i forbrugeradfærd, big data og behovet for et nyt brandingparadigme. Dagen efter bragte bureaubizz.dk indlægget Kærlig opsang til de danske bureauer: jeres mappe stinker, der kritiserede, at de kreative talenter i dansk reklame ikke udnyttes bedre: Kunden tror, at alt er godt, hvis man viser selve indsigten men det bliver det ikke magisk af, siger Matias Palm-Jensen [ ] Når jeg møder de danske kreatører, så er de fantastiske. Men det er som om jeres kultur hindrer reklamekreativiteten i at blomstre. Jeg er overbevist om at kunderne er bange. De forstår ikke kraften i god kreativitet. Denne problemstilling er kendt fra tidligere debatter om kreativitet for kreativitetens skyld, og det tilbagevendende spørgsmål om der er en modsætning mellem kreativitet og effektivitet. Måske aktualiseres konflikten af den finansielle krise, som to af branchens kendte kreatører antyder (med nogen nostalgisk patos): Presset på virksomhedernes markedsføringsresultater har skabt et omsiggribende krav til reklamebureauerne. Deres ideer skal før de overhovedet luftes for et publikum måles, tælles og vejes, så det samlede resultat af markedsføringsinitiativet kan garanteres hvilket cirka er ligeså svært som at lave en vejrudsigt seks måneder frem. Alligevel stiger presset på at vurdere kreative ideer igennem Excel-arkets logik, og det skaber et dilemma: Mange af reklamehistoriens mest succesfulde kampagner var aldrig blevet til med nutidens overdrevne fokus på måling. (H. Juul & J. Ap 2013:199). I mødet mellem kunde og bureau er der to forskellige logikker, der støder sammen: en tallogik og hvad vi kan kalde en idélogik. Til billedet hører også, at Excel-arkets logik forstærkes af, at der med de nye online medieplatforme er opstået nye muligheder for at måle og veje hvert et lille reklamepip, samt at indsamle realtime data og tilpasse kampagner efter den enkelte forbrugers online adfærd. Et monster mellem kultur og økonomi Forskning viser, at marketing og reklame altid har befundet sig et udsat sted mellem økonomi og kultur. Bl.a. sociologen Don Slater har gjort opmærksom på, at der i 10

11 konstitutionen af den moderne verden er en ideologisk bestræbelse på at adskille kultur og økonomi. Baggrunden er idéen om, at kultur skal beskytte de substantielle værdier, som det menneskelige liv indeholder, fra de markedsbaserede profitdrevne interesser, der repræsenteres af bl.a. marketing og reklame. At være kulturel er at være uafhængig af materielle interesser og begrænsninger. Den gode kunst er derfor interesseløs og autonom. Modsat er økonomisk rationalitet kendetegnet ved alt det, som kan kalkuleres objektivt. At være økonomisk er derfor at følge formelle, rationelle logikker, som er drænet for substantielt kulturelt indhold. Marketing og reklame befinder sig midt i denne ideologiske modsætning. Vi kan konstatere, at marketing findes - men burde egentlig ikke, for den udfolder sig i et rum, som den moderne tanke ikke vil tillade, et sted som er både kulturelt og økonomisk. (Slater i Zwick og Cayla 2011, s. 23). På den ene side har vi altså kravet om at kunne begrunde sin økonomiske rationalitet og værdi. Return on Marketing Investment, segmentering, targeting, de fire p er etc. er eksempler på det marketingsprog, som har status af at være en videnskabelig marketingsdiskurs med baggrund i en økonomisk målbar rationalitet (Alyssa & Biernatzki 2008, Slater 2001, 2012). På den anden side skal marketing og reklame tiltrække forbrugere gennem kreativ kommunikation. I praksis sker det med udgangspunkt i kulturelle marketingteknikker, der ofte begrundes i adfærds- og kognitionspsykologi med begreber som motivation, købsadfærd, købsintention og forskellige teorier om beslutningshierarkier. Det interessante er, at samtidig med at marketing og reklame i praksis forsøger at bygge bro mellem økonomi og kultur, så er tænkningen ofte fanget i adskillelsens fundamentale præmisser. Det ses også i debatten. Fra den ene side anklages reklame for at være spild af penge, fra den anden side anklages den for at være fordummende og drevet af uetiske mål. Vores studie viser at denne adskillelse og konflikt påvirker praksis, dvs. der hvor forretningsstrategier forhandles og oversættes til kommunikationsstrategier. Konstruktionen af et marked for forbrug Oversættelsesprocessen fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi og eksekvering er afhængig af, hvordan det enkelte bureau positionerer sig indenfor branchen, hvilken sammensætning af professionelle aktører, der befolker organisationen, samt hvilke forståelser af kommerciel kommunikation, der trækkes på. Dette påvirker, hvad der gælder som gyldig viden om markedet og forbrugeren, samt hvordan denne viden opnås. Som Chris Hackley skriver, er ideen om at sætte forbrugerindsigt i centrum af reklamestrategi nærmest blevet en kliché (Hackley 2003). I oversættelsen af forretningsstrategi til kommunikationsstrategi er indsigten i, hvad der driver markedet og forbrugeren, et centralt omdrejningspunkt - og lige præcis her er der en asymmetri i kommunikationen om, hvilken form for indsigt, der er gyldig, hvor den kommer fra, og hvad den indebærer. I vores observationer er der tre forskellige tilgange, der skiller sig ud. Den første er en økonomisk rationelt styret tilgang til viden om markedet og forbrugeren. Det er Excel-arkets logik, som kommer til udtryk i form af præ-test af reklame; men det er mere end det. Udgangspunktet er ofte et ønske om sikkerhed for effekt, og det udfolder sig i form af forestillinger, hvor markedet ses som universelle økonomiske udvekslingsrelationer mellem en virksomhed og dens kunder/forbrugere. Markedet ses som et afgrænset rum, der kan påvirkes gennem forskellige teknikker, hvilket kommer til udtryk i metaforer, som fx at være inde eller ude af markedet, at finde et hul i markedet, vinde en markedsandel, udforme indtrængningsstrategier etc. Ved at tale om markedet som en størrelse, der er udenfor og uafhængig af dem, der praktiserer marketing, bliver det samtidig en størrelse, der kan håndteres og er modtagelig for kontrol og management. Aggregeret segmentering ud fra demografi, geografi og psykografi er en del af denne praksis, hvor markedsundersøgelser identificerer segmenter ud fra behov og justerer produkter, services og kommunikation i forhold til disse. Denne tilgang er ofte også repræsenteret ved et mediebureau, der tilbyder kørsler og analyser fra forskellige kvantitative kilder. Online data og big data bliver diskuteret i alle de processer, vi har observeret. Forestillingen er, at man ved at analysere forbrugeres onlineadfærd kan ramme dem med et salgsbudskab lige præcis der, hvor forbrugeren er modtagelig, overvejer køb - og måske slet ikke opdager at hun/han bliver udsat for en decideret målrettet online reklameforfølgelse. Disse forestillinger om en segmenteret, målrettet indsats forudsætter et marked, der er konstrueret af forbrugernes segmenterede behov. Det drejer sig blot om at identificere disse behov og opfylde dem så præcist og direkte som muligt, så skal man nok få succes i form af salg. Denne økonomisk rationelle model suppleres af en anden Fig Bestil gratis magasin hos 11

12 tilgang, som vi kalder en meningsbåren livsstilsegmentering. Her spiller strategisk planning en vigtig rolle, dvs. at bureauet på baggrund af egen research udvikler forståelse af, hvad der driver markedet og forbruget. I processen indsamles indsigter fra en kvalitativ research, der bliver præsenteret som en strategisk platform, som kan guide det kreative udtryk. Forbrugeren ses i dette perspektiv som et socialt situeret, meningssøgende væsen, der gennem sit forbrug efterstræber at skabe og udtrykke identitet. (Jfr. Hackley 2003). Indsigter der f.eks. er samplet fra internettet eller fra interview omkring æstetiske smagsfællesskaber, brandpræferencer og livsstil, samt fortolkninger af hvordan social anerkendelse spiller ind på forbrugsvalget, bliver samlet til en karakteristik af, hvad det er, der driver forbruget. Forbrugeren ses således stadig som et mål og som et individ, men nu også som en aktør, der gennem sin aktive søgen efter mening og identitet indgår i et symbolsk engagement med sin omverden. Den tredje tilgang til forbrugeren og markedet ser vi opstå under den kreative eksekvering. Der er her en udpræget opfattelse af, at forbrugeren er svær at involvere i kommerciel kommunikation. Forbrugerne er travlt optaget af alt muligt andet, udsat for støj og bombarderet med simple, kommercielle budskaber som de bliver mere og mere immune overfor. Forestillingen implicerer, at kun den kommunikation, som formår at tale til følelserne og distrahere forbrugeren gennem overraskende og inspirerende reklame, der viser forbrug på en æstetisk tiltalende måde, dvs. med en svag kobling til den kommercielle interesse, har en chance for 12

13 litteratur: at motivere mennesket (Jfr. Hackley 2003). Her handler fortællingen om forbrugeren og markedet om menneskets forsøg på at undvige. sammenstyrtende Broer De tre fortællinger forsøger alle at bygge bro, men på hver sin måde. Myten om den suveræne forbruger, som står derude i markedet og skal tilfredsstilles og påvirkes med forskellige teknikker baseret på alt fra opmærksomhed til action, er hårdnakket. Denne forestilling skaber en blind plet, som ikke kan (ind)se, at disse fortællinger om forbrugeren samtidig skaber et bestemt billede af forbrugeren. Fra statistiske opgørelser omkring forbrug af økologi, kastration af grise over identitetskonstruktioner i Kender du typen, det grå guld og Tweens til kreatives hipster- antiforbrug er fortællingen om forbrugersamfundet en fortælling om en konstruktion af et marked for forbrugeren. Denne konstruktion legitimerer markedsføringsteknologiens tiltagende indgriben i alle aspekter af vores liv, fordi virksomhederne står udenfor og banker på, eller befinder sig på den anden side af kløften og forsøger at bygge bro, og derfor ikke ser sig selv som en del af selve skabelsen af denne konstruktion. Vi kan se, at disse forskellige grundfortællinger om forbrugeren og markedet kan virke blokerende for oversættelsesprocessen fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi på flere niveauer. Dels kan det føre til, at virksomhed og bureau aldrig når hinanden, fordi de simpelthen ikke taler samme sprog. Dels kan det betyde at bureauet i sit arbejde med opgaven ikke får øje på alle de andre dimensioner i virksomhedens relationer til omverdenen. Fx andre stakeholdere, som er med til at skabe fortællingen om virksomheden, eller hvordan dens forretningsmodel og ydelser skaber nogle særlige relationer, som også kunne være udgangspunkt for oversættelsen. Fortællingerne om forbrugerne og markedet er med til at situere virksomheden udenfor, og ikke som en del af den samfundsmæssige og kulturelle dynamik, der skaber markeder. Ligesom den ideologiske konflikt mellem en økonomisk og en kulturel logik er med til at blokere for processen. Oversættelsesprocessen fra forretningsstrategi til kommunikationsstrategi er derfor konstant truet af de forskellige ideologiske tilgange og forståelser hos aktørerne. Forståelser og abstraktioner, der blokerer for at sætte virksomheden og dens ydelser ind i den kulturelle kontekst, hvor deres betydning opstår og forhandles i et samspil mellem de aktører, der er involveret. Som en foreløbig konklusion på vores observationer kan vi sige, at de mest vellykkede oversættelser af forretningsstrategier til kommunikationsstrategier, som vi har set, udspringer af et fokus på den kulturelle dimension i de ydelser virksomheden tilbyder. Det tyder på, at et kulturfortolkende fokus, hvor produkter og ydelser tilføres sympati gennem at kommunikere deres symbolske og materielle værdi, kan bygge en mere holdbar bro over de blokeringer, der ligger i de konventionelle fortællinger om markedet og forbrugeren. n slater, d. (1997). Consumer Culture & Modernity. Cambridge: Polity Press. slater, d., tonkiss, f. (2001). Market Society. Cambridge: Blackwell & Polity Press. slater, d. (2012). Marketing as a Monstrosity: the Impossible place between Culture and Economy Part I, Chapter 1. In D. Zwick & J. Cayla (Eds). Inside Marketing. Practices, Ideologies, Devices. Oxford: Oxford University Press, pp Groom, s. Alyssa & biernatzki, W. e. (2008). Integrated Marketing Communication Anticipating the Age of Engage. In: Communication Research Trends, Vol. 27, Iss. 4, pp hackley, c. (2003). How Divergent Beliefs Cause Account Team Conflict. International Journal of Advertising, 22, pp hackley, c. (2002). The Panoptic Role of Advertising Agencies in the Production of Consumer Culture, Consumption Markets & Culture, 5:3, pp hackley, c., Kover, A. (2007). The trouble with creative: Negotiating Creative Identity in Advertising Agencies. International Journal of Advertising 26/1, juul, h., Ap, l., (2013). Kreativitet. Del 3, kapitel 12 I Eiberg, Just, Karsholt & Torp. Markedskommunikation I praksis. København: Samfundlitteratur pp Artiklens forfattere har gennemført et studie af, hvordan forretningsstrategier bliver til kommunikationsstrategier og eksekveringer på fire danske reklamebureauer. studiet er forløbet som et observationsstudie fra den første kundebriefing, til der præsenteres en kommunikationsstrategi og et bud på en eksekvering for kunden. web: n derfor-gaar-det-daarligt-paa-de-danske-reklamebureauer n uge-26/kaerlig-opsang-til-danskerne-jeres-mappe-stinker 13

14 lyd er design Jeg har ikke brug for at være kunstner, jeg laver håndværk. Birgitte Rode siger tingene, som de er. Og det gjorde hun også på DesignTrade messen i Bella Centret, hvor hun talte om lyddesign, lydbranding og lydens værdi for danske virksomheder. journalist RiKKe MAlene hansen innovationsnetværket samarbejder med en række meget forskellige virksomheder. denne samtale det første af en serie portrætter med nogle af vores partnere. Omgivet af Arne Jacobsen stole, de nyeste trends indenfor indretning og mode og både nationale og internationale designkøbere fortæller Birgitte Rode om, hvorfor netop lyd er en vigtig faktor i morgendagens kommunikation. Hun er direktør og stifter af SoundBranding, en virksomhed som har fokus på, hvad lyd betyder for forbrugeren: Lyddesign indgår både i produkter og i kommunikation. Og det er ikke kunst, det er netop design. Derfor er vi her., siger hun om baggrunden for at knytte sit firma tæt til designbranchen. Når forskning og virksomheder mødes Birgitte Rode har sin virksomhed og platform i Aalborg, hvor hun samarbejder med forskerne i Innovationsnetværkets projektgruppe Oplevelseskommunikation - blandt andet omkring en seminarrække, som nød godt af hendes store, internationale netværk, der tæller folk som Walter Werzova, der står bag Intels kendte lydlogo, Peter Philippe Weiss fra Basel og medlem af Red Dot Design Awards Soundjury og Cornelius Stiegler, sound branding konsulent fra Berlin der begge arbejder professionelt med lyddesign til store internationale virksomheder. Samarbejdet mellem forskere og erhvervsfolk er ifølge Birgitte Rode spændende, men ikke uden udfordringer. Udfordringen, når kreative, innovative virksomheder og forskere skal arbejde sammen, er blandt andet den indbyggede skævhed, at mens universitetetsfolk kan hæve deres apanage, som jeg kalder det, så skal erhvervsfolkene selv finansiere det. Og den forretningsmodel er et generelt problem, når man vil skabe innovation sammen med mindre virksomheder, vurderer hun, men påpeger samtidig, at der tilsyneladende er ved at blive taget hånd om det problem i de nye EU programmer for innovative iværksættervirksomheder. BraNdiNg er involvering Birgitte Rode har gjort sine erfaringer med ildsjæle - både hende selv og andre. Hun tilbragte flere år som rockmusiker, hvor hun turnerede i Europa og Danmark, hvorefter hun som ansat i Danmarks Radio rapporterede om musik i byer som Berlin og senere hen producerede radio fra blandt andet Roskilde Festivalen. Hun har også været leder af Folkets Hus i Struer, et nystartet kulturhus, som skulle have plads til både musik og messer. Det var jo branding, for branding handler om involvering, siger hun om sin tid i Struer. Denne forståelse af engagementets betydning for branding er meget inspireret af den place branding strategi, som Ed Burghard, CEO for Strenghtening Brand America, står for. Den pointerer vigtigheden i at tage (med)ejerskab til succeshistorier, eksponere talent og skabe gode betingelser for udvikling af talent i form af uddannelse, erhvervsmuligheder og bosætning, herunder også at facilitere sociale og kulturelle aktiviteter. En strategi vi kan lære meget af i Danmark, mener Birgitte Rode. For i hendes øjne er det den samme form for tilknytning, som finder sted, når brands skal forsøge at skabe relationer til forbrugerne. Det handler om selvrealisering og identitet hos den person, som bruger produktet. Der er fem procent, som vil tatovere et Apple æble på deres hud. Fem procent er så brandloyale, at de vil gå ind og tatovere præcis det logo! konstaterer Birgitte Rode med et smil, og understreger, at det er brandets kvalitet, koblet med dets identitet, som skaber brandloyalitet. Jeg havde en Applecomputer med lydkort i 1996, og på den hørte jeg faktisk lyd 14

15 første gang på nettet på hjemmesiden for Martha Stewart, hygge-dronningen. Der sad jeg og surfede på vores gamle modem, og pludselig kommer der klassisk musik ud af højtalerne fra hjemmesiden, og da tænkte jeg hold da op, det bliver stort! Den oplevelse var en byggesten i min brandloyalitet, samtidig med at jeg aldrig har haft problemer med den computer - og derfor kunne jeg ikke drømme om at gå ud og købe en pc i dag. Lyd er den stærkeste sans Lyden bliver en stadig større del af branding i dag, hvor brandet skal fungere på så mange forskellige platforme - tablets, computer, tv og smartphones - og det er vigtigt at have en rød tråd, som forbinder hele virksomhedens udtryk. Det nye er ikke at lave sound branding. Det nye er, at der er så mange platforme, hvor det skal bruges. Og virksomhederne skal forholde sig til, hvordan man håndterer alle de her platforme. Det går ikke at lade en tilfældig medarbejder vælge musikken, når kunderne venter på telefonsupport, eller når de træder ind i butikken. Lyd er en meget stærk sans. Den påvirker os mere end de andre, fordi den påvirker vores følelser meget mere direkte. Det er meget fint med det visuelle, men når vi taler om sanseintegration og sansestimulering, så er der altså meget mere at komme efter med lyd. Sammenhæng er nøgleordet Hvad gør man, når man skal prøve et brand første gang, og ikke kender det eller har nogen ide om dets kvalitet? Birgitte Rode eksemplificerer ved at beskrive sin egen jagt på en restaurant i København: Det handler om troværdigheden i det samlede udtryk - om det er gennemarbejdet. Hvis jeg nu for eksempel går ind på et brasserie, en lækker fransk-agtig ting, så opstår deres troværdighed ved interiør, ved deres branding udadtil, altså deres arkitektur, deres facade. Og så er der jo lyden. Har de en forkert lyd - er det P3, der kører derinde, så nej. Men hvis det er easy listening, eller der fx står et klaver, så understøtter det oplevelsen. Er modtagelsen og betjeningen i orden og maden god, jamen så holder brandet hele vejen rundt. Pris, kvalitet, kommunikation og oplevelse - det skal hænge sammen. En sammenhængende lydidentitet er et af de værktøjer, som Birgitte Rode mener, danske virksomheder bør have i værktøjskassen i fremtiden: Det er derfor, vi har lavet det, der hedder Sound Communication Netværket - det er simpelthen for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at lyd bliver en del af kommunikationsplatformen, hvad det ikke har været tidligere. Det har været entertainment added value, som vi kalder brugen af fx Tina Turner. Og det er der heller ikke noget i vejen med men fremadrettet er der brug for at arbejde meget mere seriøst med at skabe identitet gennem lyden. Netværk i indog udland Ud over Sound Communication Netværket, som Birgitte Rode og hendes partner i SoundBranding Ulrik Müller har været med til at starte i Nordjylland, så netværker SoundBranding og Birgitte Rode også i Danish Design Association. Internationalt er hun medlem af Audio Branding Academy, hvorigennem hun netop fik de tidligere nævnte udenlandske eksperter på området til Danmark. Hun er glad for den store vidensdeling, som finder sted internationalt, både mellem professionelle og forskere. Det er her, jeg kom i kontakt med Walter Werzova, og der er også førende professorer fra for eksempel Oxford. Det er sådan en blanding af forskere og professionelle, men de mangler det tredje ben, de mangler dialogen med kunderne, understreger hun. Til daglig arbejder Birgitte Rode i Aalborg, hvor hun har sit lydstudie, og hun understreger, at tilknytningen til byen er vigtig, og at der er en stor talentudvikling omkring musik og lyd i byen. Vi vil forankre lyddesign her, for vi har haft store internationale, økonomiske succeser. Men Aalborg har ikke fortalt historierne, for eksempel er Blue Van her fra området, og de stod bag lyden på ipad-lanceringen worldwide. Producerteamet bag Aqua og Sugarbabes og mange andre har også fastholdt Aalborg som base for deres arbejde indenfor lyddesign og musikproduktion. Selvom lyddesign ikke er nyt, så oplever Birgitte Rode stadigvæk, at kunderne ofte har svært ved det. Når jeg præsenterer lyden, kan kunden godt blive ekstremt usikker. Og jeg spørger, hvad er det, I ikke kan lide? Er det mixet? Ligger guitaren for højt? Kan I ikke lide fraseringen? Men de kan simpelthen ikke beskrive, hvad det er, de ikke kan lide, for de har ikke en terminologi Og så ender det tit med, at vi laver nogle tests, siger hun. Både gennem det internationale samarbejde og det hun prøver at lære sine kunder, løber der en rød tråd, som Birgitte Rode understreger til det sidste: Lydbranding er ikke bare et lydlogo. Det er at skabe et koncept, hvor lyden er genkendelig hele vejen igennem. n Blå bog: Birgitte Rode, direktør og stifter af virksomheden Soundbranding i Aalborg. Medlem af The Audio Branding Academy : SoundBranding og Audio Management, direktør. Konsulentvirksomhed for sound branding. Skabt lyddesign til blandt andre Martin Lindstrøm, Bang og Olufsen og Friis Shopping Mall i Aalborg : Folkets Hus, Struer, daglig leder. Organisering af arrangementer som koncerter og messer : AOF Aalborg, konsulent og leder. Uddannelse for primært unge : Danmarks Radio, producer. Blandt andet på Rocknyt og Roskilde Festival. Læs om projektet Oplevelseskommunikation på inno-network.com 15

16 Innovation Network: m-signup Bliv medlem Scan koden med din smartphone Download the Kaywa QR Code Reader (App Store &Android Market) and scan your code! 16Tilmeld dig på inno-network.com

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

www.inno-network.com

www.inno-network.com www.inno-network.com Vi gør teori til praksis Dette landsdækkende netværk er et laboratorium, hvor forskere og praktikere tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden og samarbejder om at udvikle og implementere

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Ny dansk startup bobler af glæde

Ny dansk startup bobler af glæde Online trends Start-ups Guides to Social Media Home About Linked In gruppen Trends Start-ups Guides Articles search... Home» Articles» Ny dansk startup bobler af glæde Ny dansk startup bobler af glæde

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland - og bliv du s med naboen Interkulturelt Erhvervs- og virksomhedskultur Sprog Branding Pricing Globalisering og digitalisering Web & sociale medier Google

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold Indhold 2 Business intelligence workshops 3 Customer Intelligence workshops 4 at få flere kunder 5 at kunne vækste sine kunder 6 at kunne fastholde sine kunder 7 Generelt om segmentering 8 Behovsbasere

Læs mere

Kunden i butikken. V./Betina Simonsen. Development Centre UMT

Kunden i butikken. V./Betina Simonsen. Development Centre UMT Kunden i butikken V./Betina Simonsen Development centre UMT Agenda Hvad er de overordnede forbrugertrends? Og hvordan kan jeg bruge dem i min webshop? Hvordan kommer jeg tættere på mine kunder? Og hvordan

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Mediegruppen bevæger mennesker

Mediegruppen bevæger mennesker Mediegruppen bevæger mennesker 03 Fra ide til færdig løsning Hos Mediegruppen har vi arbejdet med internettet siden bureauets start i 1997. Vi har været med fra de traditionelle løsninger i HTML og de

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

NETWORKED BUSINESS TOUR

NETWORKED BUSINESS TOUR NETWORKED BUSINESS TOUR Fra social media-buzz til Networked Business Bliv medarrangør - det er gratis og skaber forandring og værdi for dine kunder og dit netværk prospekt: version 3 JERES NÆSTE EVENT

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S CRM-system markedet i overblik ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S Agenda Intro til CRM Trends i CRM-system markedet Markedsoverblik 6 grundlæggende overvejelser ved valg af CRM-system

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 Manto Hvad laver vi? Det vil jeg tale om Hvad er en forretningsmodel? Hvordan får man styr på den - introduktion af Business Model

Læs mere

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed August 2009 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed 1 / 4 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING Brugerdrevet innovation har de sidste år været et buzzword, som har opnået

Læs mere