Omverdensanalyse i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale for Det Kongelige Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omverdensanalyse i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale 2015-2018 for Det Kongelige Bibliotek"

Transkript

1 DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK DIREKTØREN J.nr Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale for Det Kongelige Bibliotek Maj 2014

2 Indhold 1. Indledning Interessentanalyse Kerneopgaver Nationalbiblioteket Københavns Universitetsbibliotek Fællesfunktioner Udefra kommende påvirkninger på mellemlang sigt Rammevilkår og ressourcer Indtægtsgrundlag Udgiftsstrukturen Den nye budgetlov Udnyttelsen af den bestående fysiske infrastruktur Udviklingen i rammevilkår Centralisering Øget arbejdsdeling Fælles digitale løsninger på det administrative område Den teknologiske udvikling Mobile enheder og mobil kommunikation Skyen Web/internet af ting/semantisk web Big Data Bibliotekstekniske standarder Den digitale vækst Ændring i brugernes adfærd og krav Forskning og vidensoverførsel Højere uddannelse og internationalisering Kulturforbrug i forandring Horizon 2020 Creative Industry and Cultural Heritage Digitalt materiale Forvaltning af digitale samlinger Afsluttende vurdering Litteraturhenvisninger Bilag Side 2

3 1. Indledning n har til formål at sikre fælles viden om og forståelse for institutionens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. n skal derfor klarlægge institutionens nuværende situation, de krav, forventninger, muligheder og eventuelle udfordringer, der kan forudses. n bør ifølge Kulturministeriet omfatte: 1. Kortlægning af institutionens (væsentligste) interessenter. De væsentligste interessenter vil oftest være (potentielle) brugere i bred forstand. Analysen må således omfatte en vurdering af (ændringer i) forventninger og behov på mellemlangt sigt (3-10 år). Der refereres om muligt til resultatet af eller anbefalinger fra gennemførte brugerundersøgelser og lignende. Væsentlige interessenter kan også være samarbejdspartnere, opdragsgivere eller leverandører som f.eks. forlag. 2. Redegørelse for, hvorledes institutionen kan bidrage til at realisere aktuelle politiske målsætninger og særligt fokusområderne. Fokusområderne er en konkretisering og prioritering af, hvorledes institutionerne skal bidrage til opfyldelse af ministerens politiske målsætninger. 3. Beskrivelse af generelle samfundsforhold med betydning for institutionen på mellemlangt sigt. Beskrivelsen kan f.eks. pege på politisk udvikling, nye teknologiske muligheder, ændret befolkningssammensætning, arbejdsmarkedsforhold, internationalisering mv. 4. Vurdering af i hvilket omfang institutionen ved starten på aftaleperioden opfylder aktuelle forventninger og behov. 5. Skitsering af institutionens udfordringer og nye muligheder på mellemlangt sigt, herunder vurdering af og forslag til i hvilket omfang institutionen skal og kan opfylde fremtidige forventninger og behov. Vurderingen forholder sig bl.a. til de ressourcer, institutionen har til rådighed. For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til overstående disposition. Metode Nærværende omverdensanalyse er blevet til i samarbejde mellem bibliotekets fire overordnede områder: Nationalbiblioteket (NB), Københavns Universitets Biblioteksservice (KUBIS), Digital Infrastruktur og Service (DIS) samt det Administrativt og Tekniske Område (ATO). Arbejdet med omverdensanalysen blev indledt ved et heldagsseminar for samtlige afdelingsledere på Det Kongelige Bibliotek i november Ud fra dagens mange drøftelser og oplæg blev første udkast til en revision af omverdensanalysen fra rammeaftale udarbejdet, der derefter er behandlet i flere omgang på områdeniveau. Side 3

4 n er derefter behandlet af direktionen ved Det Kongelige Bibliotek og endeligt redigeret af institutionschefen. 2. Interessentanalyse Det Kongelige Bibliotek har en række interessenter, som hver især har en mere eller mindre væsentlig betydning for biblioteket. Interessenterne indgår i den efterfølgende analyse, herunder ved en vurdering af, hvilke udfordringer interessenternes ændrede behov og krav giver Det Kongelige Bibliotek i den kommende periode. 1 Interessentsegmenter Opdraggivere Rammevilkårsstillere for Det Kongelige Bibliotek som statsinstitution Rammevilkårsstillere for Det Kongelige Bibliotek som virksomhed Væsentlige tilskudsgivere Danske institutioner, foreninger og organisationer inden for især ABM-, forsknings- og undervisningsområdet samt udøvende og forskningsmæssige interesseorganisationer Udenlandske foreninger, organisationer og institutioner Formelle netværk Partnerskaber Biblioteksbrugere Kulturgæster Lejere Kunder/leverencer Konkurrenter Leverandører Forpagtere Kontrollører Opinion 1 Uddybende interessentoptegnelse er vedlagt som bilag 1 Side 4

5 3. Kerneopgaver En sammenfattende rubricering af Det Kongelige Biblioteks kerneopgaver og fællesfunktioner findes i det nuværende opgavehierarki med produkter og delprodukter: Produkt Nationalbiblioteksservice Universitetsbiblioteksservice Fællesfunktioner Delprodukt Samlingsforvaltning Forskning Formidling Levering af informationsressourcer Anden service Generel ledelse og administration Digital infrastruktur og service Bygninger Øvrige hjælpefunktioner Det Kongelige Biblioteks kernefunktioner er at være nationalbibliotek og universitetsbibliotek. Den overordnede styring af kerneopgaverne udføres af Kulturministeriet Nationalbiblioteket Nationalbiblioteket forvalter den nationale kulturarv, både fysiske og digital, af dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier, plakater og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kulturarv. På nutidens vilkår skal der gives den bedst mulige adgang til samlingerne til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at disse skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden enten fysisk og digitalt eller begge dele. Som museums- og kulturinstitution skal Nationalbiblioteket formidle viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Opgavevaretagelsen er forskningsbaseret, hvilket indebærer forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Nationalbiblioteket varetager en række nationale opgaver og indgår i nationale og internationale netværk omkring registrering, herunder Nationalbibliografien, formidling, bevaring og forskning, ligesom det de senere år har fået nye nationale opgaver inden for bl.a. digital bevaring, digitalisering og forskningsinfrastruktur. Side 5

6 Nationalbiblioteket står i de kommende år i en afgørende udvikling mod det digitale nationalbibliotek på grund af både retrodigitalisering af fysiske samlinger og målet om overgang til digital pligtaflevering. Fysiske materialer er dog fortsat en væsentlig opgave, idet den fysiske pligtaflevering endnu ikke mængdemæssigt er faldet væsentligt, hvilket udfordrer visionen om det digitale bibliotek, ligesom kompleksiteten i digital bevarelse af digitalt fødte og retrodigitaliserede materialer og høstning af digitale ressourcer er høj og ressourcekrævende både i drift- og udviklingsmæssig henseende. 2 Ud fra dette mål følger en række fokusområder for den biblioteksmæssige udvikling, hvor de vigtigste er at sikre: at indsatsen inden for digital samlingsskabelse øges, og den digitale formidling af kulturarven udvikles og styrkes. at der gennemføres en afgørende forskydning i vægten imellem de fysiske/analoge materialer og de digitale og deraf følgende organisering mod det digitale nationalbibliotek. at biblioteket skal være alle borgeres Nationalbibliotek og styrke formidlingen af sit indhold og sin synlighed over for omverdenen på baggrund af de muligheder, digitaliseringen giver for tilgængeliggørelse af kulturarven Københavns Universitetsbibliotek Københavns Universitetsbibliotek er hovedbibliotek for Københavns Universitet (KU) og leverer faglig og videnskabelig biblioteksservice på højeste niveau til støtte for uddannelse og forskning. Herudover stiller det informationsressourcer til rådighed for offentligheden, herunder erhvervslivet og den offentlige sektor. Det Kongelige Bibliotek etablerede pr. 1. januar 2008 en fælles biblioteksorganisation, KUBIS, med Københavns Universitet med ansvar for den samlede biblioteksbetjening af universitetet. Denne organisation er gjort permanent pr. 1. januar Samarbejdet kaldet KUBIS (Københavns Universitets Biblioteksservice) har som formål dels at skabe en hensigtsmæssig organisering af den biblioteksmæssige udvikling, dels at sikre en optimal 2 Se Erland Kolding Nielsen: The National Library at a Crossroads: the Digital Content Revolution and its Consequences, Alexandria. The Journal of National and International Library and Information Issues, vol. 23:3, 2012 [2013], pp Side 6

7 udnyttelse af de ressourcer, som Det Kongelige Bibliotek som Københavns Universitetsbibliotek anvender på biblioteks- og informationsservice. 3 Af formålet følger en række fokusområder for den biblioteksmæssige udvikling, hvor de vigtigste er at sikre: elektroniske videnressourcer og avancerede systemer til søgning og levering af videnressourcer; vejlednings- og betjeningsfunktioner på brugernes betingelser indlejrede i de fysiske og elektroniske miljøer, hvor brugerne bevæger sig; dynamisk udvikling af bibliotekerne som studie- og læringsmiljøer og videncentre i samklang med universitetets samlede satsning på dette område; effektiv udnyttelse af biblioteksressourcer gennem højt koordineret materialevalg (bøger, tidsskrifter m.v.) og materialeforvaltning; Derudover indeholder aftalen en række beslutninger vedr. optimering af de interne procesfunktioner, kompetenceudvikling samt igangsættelse af andre funktioner, som ligger i naturlig forlængelse af biblioteksvirksomheden. Københavns Universitet er bibliotekets største kunde og aftager af bibliotekets ydelser inden for kerneopgaven: Universitetsbibliotek. Hertil kommer, at KUBIS-aftalen gør Københavns Universitet til den største samarbejdspartner for biblioteket Fællesfunktioner Fællesfunktionerne omfatter generel ledelse og administration, digital infrastruktur og service, bygninger og øvrige hjælpefunktioner. Fællesfunktionerne har alle til formål at skabe forudsætningerne for og understøtte udøvelsen af institutions to kerneopgaver som nationalbibliotek og universitetsbibliotek. Løsningen af kerneopgaverne forudsætter, at biblioteket råder over en stor bygningsmasse til publikumsformål og til magasiner til samlingerne. Udgifterne til forrentning og afdrag på bygningslån, betaling af ejendomsskatter og varetagelse af løbende drift og vedligehold af bygningsmassen er klart den største post i fællesfunktionerne og denne udgift forventes at stige i de kommende år, når magasinplanen gennemføres. Næstefter kommer udgifterne til digital infrastruktur og service, hvis funktionerne er helt nødvendige for at drive både det fysiske og det digitale bibliotek. 3 KUBIS2-aftalen blev indgået den 20. december Side 7

8 4. Udefra kommende påvirkninger på mellemlang sigt For Det Kongelige Bibliotek - som for statslige virksomheder i øvrigt - er det væsentligt at have et klart billede af, hvilke udefrakommende påvirkninger og krav, der vil få både direkte og indirekte indflydelse på institutionen fremover. I det følgende opregnes nogle af de påvirkninger, som ventes at få indflydelse på Det Kongelige Bibliotek på mellemlangt sigt Rammevilkår og ressourcer Som enhver anden virksomhed er Det Kongelige Bibliotek underlagt en række vilkår, som skal tages i betragtning i forbindelse med udøvelsen af virksomheden. Det være sig krav fra opdraggiver, ressourcer i form af penge og produktionsapparat samt opgavespecifikke og generelle reguleringer Indtægtsgrundlag Det Kongelige Biblioteks økonomi er karakteriseret ved, at den overvejende del af bibliotekets virksomhed finansieres over finansloven. Finanslovsbevillingen udgjorde i 2013 ca. 87 % af de samlede indtægter, men de øvrige indtægtskilder hidrørte fra indtægter under nettobevillingen, tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed. Indtjeningen fordeler sig således i 2013: Biblioteket kan konstatere, at finanslovsbevillingen vil falde yderligere i de kommende år, og behovet for at finansiere vækst og udvikling ved hjælp af andre finansieringskilder vil derfor være stigende. Side 8

9 En række aktiviteter vil kun kunne gennemføres med støtte fra fonde og sponsorer og partnerskaber. Dette gælder særligt erhvervelser, forskning og kulturformidling i bred forstand. Målet er at opretholde det nuværende høje støtteniveau gennem en fokuseret indsats trods den skærpede konkurrence på dette område. Tidligere initiativer, som f. eks samarbejdet med ProQuest omkring retrodigitalisering af bibliotekets litteratur frem til 1700, har ganske vidst vist interessante muligheder for biblioteket for at tiltrække supplerende finansiering via samarbejde med eksterne partnere, men disse muligheder er nu nærmest udtømtte, da Google dels ikke selv vil indgå nye digitaliseringspartnerskaber i Europa, dels har ødelagt markedet for andre. Også ændringer i indtægtsgrundlaget for Københavns Universitet stiller indirekte Det Kongelige Bibliotek og KUBIS over for betydelige udfordringer. Antallet af studerende og forskere stiger og kræver bedre vilkår for forskningen, herunder bedre biblioteksservice. Samtidig bruger de studerende i stærkt stigende omfang de ressourcer, der er licensbelagt og underlagt en årlig prisregulering, der stiger mere end finanslovsreguleringerne. Og Det Kongelige Bibliotek har ikke i den forgangne periode fået andel i de bevillinger, der inden for andre ministerier har været afsat til øget forskning og videreuddannelse. Biblioteket havde i 2013 indtægter på godt 50 mio. kr. ud over nettobevillingen svarende til 13 % af det samlede finansieringsgrundlag. Indtægterne på de 50 mio. kr. fordeler sig således på kategorier: Side 9

10 Det Kongelige Bibliotek har gennem de sidste år oparbejdet en øget indtægtsdækket virksomhed, særligt på digitaliseringsområdet, men biblioteket skal tænke i nye modeller for indtægtsdækket virksomhed i de kommende år Udgiftsstrukturen Det er kendetegnende for bibliotekets virksomhed, at en stor del af af bibliotekets nettoudgiftsbevilling medgår til finansiering af udgifter til infrastrukturen, også kaldet fællesfunktioner. Fællesfunktionerne omfatter: generel ledelse og administration, intern service, sikring, alle former for it, bygningsdrift, skatter og afgifter, samt afdrag og forretning af de lån, der er knyttes til bibliotekets anlægsaktiver. I budget 2014 er den relative fordeling mellem fællesfunktionerne og de to kerneopgaver således: I lighed med andre statsinstitutioner har bibliotekets bevillinger været underlagt rammereduktioner navnlig i forbindelse med de statslige indkøbsaftaler samt den generelle rammereduktion på de årlige finanslove, der kaldes BO3-besparelsen. Biblioteket kan konstatere, at dette mønster fortsætter i den kommende rammeaftaleperiode. Rammereduktionerne beregnes af hele bibliotekets bevilling, mens mere end halvdelen af bevillingen går til at dække faste udgifter til infrastruktur mv., som ikke kan reduceres eller spares væk af biblioteket. Rammereduktionerne skal derfor i praksis bæres af mindre end halvdelen af den samlede bevilling og rammer derfor bibliotekets kerneopgaver. Hertil kommer, at priserne på flere udgiftsområder, som vejer tungt i bibliotekets budget, stiger markant mere end den generelle pris- og lønregulering, som bibliotekets bevilling Side 10

11 opregnes med. Det gælder navnlig priserne på elektroniske tidsskriftlicenser og en række skatter og afgifter på bygningsdriftsområdet. Dette pres på bibliotekets bevillinger må forventes at fortsætte i de kommende år, og de burde afføde politiske initiativer til at reducere dem. Samtidig falder behovet for magasinplads ikke. Dertil kommer, at ønsket om digitalisering og formidling af kulturarven i mange tilfælde vil komme til at medføre nye udgifter til licens til ophavsretshaverne, samt at der vil være store udgifter forbundet med langtidsbevaring af de stærkt voksende mængder af digitalt materiale Den nye budgetlov Folketinget vedtog i 2012 en ny budgetlov. Loven træder først i kraft fra 2014, men allerede i 2013 afprøvedes lovens principper, herunder nye regler for disponering og opsparing. Reglerne indebærer bl.a., at den enkelte institution kun kan disponere over sit overførte overskud efter forudgående tilladelse fra departementet. I praksis betyder reglerne, at alle opsparede midler ved udgangen af året bliver indefrosset. Den følgende figur viser udviklingen i Det Kongelige Biblioteks opsparing siden Ved opsparing forstås summen af overført overskud og reserveret bevilling ved udgangen af året. Som det fremgår af figuren, er den samlede opsparing faldet fra et niveau på knap 17 mio. kr. i 2007 til under 1 mio. kr. i Side 11

12 Kulturministeriet har givet tilladelse til forbrug af den resterende opsparing i løbet af I relation til Budgetlovens bestemmelser kan det således konstateres, at der ikke er nogen risiko for indefrysning af opsparing fra tidligere år. Samtidig bemærkes det, at nedbringelsen af opsparingen i overensstemmelse med intentionerne bag budgetloven efter bibliotekets opfattelse væsentligt har øget risikoen i bibliotekets økonomistyring. Der er således ikke nogen opsparing, der kan fungere som buffer i relation til uforudseelige udgifter, herunder vejrligsskader på bibliotekets store bygningsmasse, der er indtruffet flere gange i de senere år, og som biblioteket som udgangspunkt selv er forpligtet til at dække i medfør af statens selvforsikringsordning. Fremadrettet er budgetloven efter bibliotekets vurdering en væsentlig indskrænkning af institutionernes dispositionsfrihed. Reelt kan biblioteket ikke længere selv træffe beslutning om at spare op til større opgaver. I den kommende rammeaftaleperiode står biblioteket over for at skulle igangsætte flere større bygge- og IT-projekter, som løber over flere år. Budgetlovens bestemmelser forøger risikoen og skærper efter bibliotekets vurdering kravene til styring af sådanne projekter væsentligt Udnyttelsen af den bestående fysiske infrastruktur Biblioteket har i de seneste år oplevet stor vækst i publikums brug af de ressourcer i form af lokaler, udstyr og tilbud, som biblioteket stiller til rådighed. I flere perioder af året udnyttes alle studiepladser fuldt ud, og brugere må opgive at få læseplads i bygningerne. Hertil kommer, at de studerendes adfærd ændrer sig løbende, bl.a. bliver grupperum, som biblioteket ikke uden videre kan etablere i de ældre bygninger, i højere og højere grad efterspurgt blandt de studerende. Fremover vil KUBIS skulle satse på at følge disse ønsker og løbende ændre faciliteterne. KUBIS netop færdiggjorte strategi indeholder bl.a. berigelse af studiemiljøerne i retning af de såkaldte learning commons eller information commons, der kendes fra udlandet, med state-of-the-art-teknologi og smarte faciliteter i studiemiljøerne som støtte for læring i studiegrupper og stimulering af innovation. Biblioteket har i flere omgange udvidet antallet af studiepladser markant. Det vil ikke længere være muligt inden for den bestående bygningsmasse at udvide med yderligere studiepladser uden at ændre i bygningsmassen og tilføje nye bygningsdele. I de kommende år vil biblioteket skulle forfølge de muligheder, der gives, for at imødekomme disse brugerbehov. Arbejdet med at skabe bevaringsmæssigt sikre rammer for de nationale samlinger har været på dagsordenen i en lang årrække, men der vil gå endnu en del år, inden det alvorlige problem er løst. I er der omsider udarbejdet oplæg til opførelsen af et fjernmagasin til Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion, der begge er museer under Københavns Universitet. Side 12

13 Aktstykke til igangsættelse af byggeriet er af departementet planlagt til at blive forelagt for Finansudvalget i begyndelsen af Herefter vil Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) kunne gennemføre udbud af bygherrerådgiver og køb af grund i 2014, ligesom en betydelig del af projekteringsarbejdet kan gennemføres inden udgangen af Den kommende udflytning til nye magasiner, der formentlig vil ske fra 2020, vil ikke alene medføre flytning, men der tænkes allerede på nuværende tidspunkt i omfattende rokering og optimering af samlingerne, så man opnår en mere hensigtsmæssig og dermed omkostningsbesparende betjening. Hele denne proces vil udgøre en væsentlig indsats på alle fronter i Nationalbiblioteket Udviklingen i rammevilkår Som statsinstitution og virksomhed er Det Kongelige Bibliotek undergivet en række vilkår, som skal efterleves i forbindelse med udførelsen af kerneopgaverne. Finansministeriet med tilhørende styrelser (Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen) er de største og væsentligste producenter af rammevilkår, som gælder uden hensyn til kerneopgavernes karakter. De fleste af disse gælder for hele den offentlige sektor, mens andre kun for statslige arbejdspladser. De seneste år er der indført stadigt højere krav bl.a. gennem budgetloven. Den stramme styring har medført, at der bindes ekstra ressourcer i budget- og regnskabsstyring ikke bare på administrativt niveau, men også i de enkelte enheder. Andre ministerier opstiller også rammevilkår, f.eks. inden for arbejdsmiljø, skattelovgivning, lov om offentlighed i forvaltningen, og lignende. Langt de fleste af de rammevilkår, der opstilles af andre ministerier, gælder enten for hele den offentlige sektor eller for virksomheder generelt uanset ejerskab. Tilsvarende gælder der en række rammevilkår for udøvelsen af kerneopgaverne f. eks. lov om sikring, lov om pligtaflevering, lov om forskning ved arkiver, museer og biblioteker og lov om biblioteksvirksomhed. Rammevilkårene influerer på hele organisationen, men væsentlige dele af forvaltningen af rammevilkårene sker organisatorisk adskilt fra forvaltningen af kerneopgaverne, og udføres af de to områder: Det Administrativt og Tekniske Område og Digital Infrastruktur og Services. En betydelig del af Administrationsafdelingens ressourcer er bundet i forvaltning af rammevilkårene (udarbejdelse af finanslov, budget, regnskab, personaleforvaltning, udbudsforvaltning, indkøbsforvaltning, arbejdsmiljø, sikring etc.). Det Kongelige Bibliotek skal til enhver tid være i stand til at matche rammevilkårene og til at tilpasse sig ændringer i sådanne vilkår. Side 13

14 Omvendt søger Det Kongelige Bibliotek også at påvirke rammevilkårene inden for eget ministerområde, så lovgivningen og bibliotekets virke følger med udviklingen. I den seneste rammeaftaleperiode er der f.eks. gjort et forarbejde med henblik på en snarlig ændring af pligtafleveringsloven, så Det Kongelige Bibliotek får mulighed for bl.a. at indsamle og bevare digitalt født materiale og digitale trykforlæg for fysisk udgivne bøger og andre kategorier af offentliggjort materiale. Disse ændringer er essentielle at få gennemført snarest, så biblioteket også vil kunne løse sine kerneopgaver i den digitale verden Centralisering Rammevilkårene har undergået en række store ændringer i disse år bl.a. gennem recentralisering af en række opgaver, som har været styret decentralt gennem de seneste 20 år. Her refereres bl.a. til etableringen af Økonomiservicecentret (ØSC) med flytning af basisopgaver inden for bogholderi fra institution til Økonomistyrelsen, der dog ikke medførte de forventede besparelser for institutionen, men reelt betød en udgiftsforøgelse. Efter dannelsen af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme under Kulturministeriet i 2012 er det besluttet, at en række af ministerområdets institutioner skal afgive dele af deres bygningsdrift til denne styrelse med den begrundelse, at en centralisering af bygningsdriften vil føre til en bedre og billigere løsning af opgaverne. Drøftelserne om overdragelse af opgaver fra Det Kongelige Bibliotek til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme gennemføres i Bygningsdrift er en fysisk ydelse, der skal leveres ude i den enkelte bygning, og det sætter grænser for effektiviseringspotentialet. Biblioteket har i dag og vil fortsat have behov for en effektiv bygningsdrift, der har forstået præmisserne for bibliotekets kerneopgaver og som er i stand til at understøtte kerneopgaverne med rettidig og omhyggelig drift og vedligehold af bygninger og installationer. For biblioteket er det afgørende, at den kommende omlægning ikke forringer bibliotekets muligheder for at varetage sine kerneopgaver med de betydelige variationer, som disse indeholder, og at der hverken sker kvalitetstab eller udgiftsforøgelse Øget arbejdsdeling Parallelt med centraliseringstiltagene sker der på andre områder ad frivillighedens vej en øget arbejdsdeling med dertil hørende opgavespecialisering. Bibliotekssektoren har i forvejen tradition for at have et velfungerende samarbejde på tværs af institutionsgrænserne. Samarbejdet om landsdækkende, interurbane udlån fra fysiske samlinger understøttet af Den Nationale Kørselsordning er et vigtigt eksempel. Samarbejdsformerne er under udvikling i disse år. Et andet eksempel er forskningsbibliotekernes samarbejde i regi af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). DEFF-samarbejdet har det sigte at give forskere, undervisere og studerende bredest mulig adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer og vejledning af høj kvalitet. Samarbejdet omfatter bl.a. indkøb af licenser til anvendelse af digitale samlinger. Inden for bibliotekssektoren vil samarbejdet Side 14

15 om tilvejebringelse af informationsressourcerne blive udbygget. Inden for det digitale bibliotek er der en helt klar rationaliseringsgevinst i at løse ting i fællesskab, men at nogle vil udbyde løsninger til de andre vil også være en løsning. Tættere samvirke vil udfordre samarbejdet og sammenholdet i sektoren. Det vil være en særlig udfordring at opnå enighed om interne betalingsmodeller, som muliggør, at en part eller en gruppe af parter påtager sig arbejdet og udgifterne ved at udvikle redskaber og informationsressourcer, som derefter er til rådighed for andre parter i sektoren. Et tredje eksempel er samarbejdet mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek om den digitale pligtaflevering af internettet. Her er allerede fra 2005 etableret en fælles driftsorganisation til sikker varetagelse af opgaven. Et fjerde er, at Det Kongelige Bibliotek i stigende omfang udfører retrodigitalisering og bevaringsopgaver for andre kulturarvsinstitutioner og drift af biblioteksfaglig it for andre fag- og forskningsbiblioteker. Samarbejde med henblik på ressourceoptimering ses også i samarbejdet mellem Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet om opførelse af et nyt fjernmagasin er et eksempel på dette. Det Kongelige Bibliotek forudser, at samarbejdet om opgaveløsningen og arbejdsdelingen fortsat øges i de kommende år på både nationalt, europæisk og internationalt plan. Biblioteket betragter disse samarbejder som en fordel både ud fra en service- og en ressourcemæssig betragtning. Samtidig udfordrer samarbejds- og arbejdsdelingsmodellerne de traditionelle institutionsafgrænsende organisationsformer, og til hvert enkelt tværinstitutionelt samvirke skal der udvikles den for opgaven relevante styring- og organisationsmodel. En aktiv satsning på samarbejdsmodeller og netværksløsninger kan være et aktivt middel til at øge værdien af egen aktivitet Fælles digitale løsninger på det administrative område Det Kongelige Bibliotek har gennem en årrække flyttet en række administrative funktioner fra manuel til elektronisk sagsbehandling, f.eks. fælles e-rekrutteringssystem og rejse- og udlægsafregningssystem for bare at nævne et par, og processen er næppe tilendebragt endnu. For så vidt det er redskaber, som er relevante, har Det Kongelige Bibliotek haft stor glæde af at tage dem i anvendelse. Processen omkring implementering af nye systemer vil fremover være løbende. For biblioteket er det helt afgørende, at udviklingen af digitale løsninger til det administrative område sker i form af fælles løsninger initieret i videst muligt omfang af de enheder i staten, som har tværgående ansvar for den statslige administration. Side 15

16 4.2. Den teknologiske udvikling Den digitale tidsalder er på vej ind i en ny fase, hvor det ikke længere gælder om alene at digitalisere eksisterende fysiske arbejdsgange og tilføje simple effektiviserende tiltag, men hvor virksomheder, herunder Det Kongelige Bibliotek, står overfor en anderledes tilgang til og håndtering af materiale og en ændret tilgang til formidlingen af sine samlinger. Informationer er allestedsnærværende, kan tilgås på nye måder og være sammensat af komponenter fra en lang række tjenester. Den bærbare computer, mikrocomputeren i form af smartphones, intelligente briller eller intelligente armbånd vil løbende udnytte både brugernes placering, aktiviteter og interesser, vide, hvad brugeren er i gang med og derefter automatisk sikre, at relevante informationer er tilgængelige eller, at de rette handlinger bliver gennemført. Ovenstående er ikke en hypotetisk fremtidsvision. Det er teknologi, som allerede er i brug, og det er kun et spørgsmål om tid, før de teknologiske muligheder vinder indpas i endnu flere situationer. Reklamer målrettes allerede direkte mod forbrugeren baseret på dennes digitale fodspor. De digitale mønstre sammenlignes med andres digitale mønstre for at kunne forudsige reaktionerne og påvirke (for)brugerne. Menneskets reaktionsmønstre er imidlertid mere forudsigelige, end man ønsker at tro og forudsigelser baseret på analyser af adfærd er derfor ofte virkningsfulde i forbindelse med målrettet markedsføring. Hvordan den digitale økonomi vil blive sammensat i fremtiden er uvis. Det synes dog allerede sikkert, at der i dag er god økonomi i både at samle rigtig megen information i sig selv og om adfærd i form af digitale fodspor og på basis af denne at målrette informationer, det være sig reklamer eller reel information, til brugeren. For at dette kan fungere eller vil have virkning kræves, at man har virkelig mange informationer, hvilket bl.a. bibliotekerne har erfaret, da anbefalingssystemer som DBCs andre, der har lånt og ExLibris tilsvarende for tidsskriftsartikler (Bx) kun fungerer eller giver mening, hvis de baserer sig på informationer indsamlet over lang tid, fra mange brugere og fra mange institutioner. Har man store datamængder, fungerer de til gengæld også godt. Fænomenet omtales som big data, et begreb som refererer til de enorme mængder data, som indsamles, og som skal analyseres for at give brugbare og meningsfulde informationer. Udviklingen i den digitale økonomi vil påvirke Det Kongelige Biblioteks virke i de kommende år, idet bl.a. brugernes betalingsvilje vil have direkte konsekvenser for digitaliseringsstrategien. En række institutioner er begyndt at tage betaling for informationer, og mange meningsdannere og aktører begynder at stille spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af, at materiale på nettet er eller skal være gratis, og man er begyndt at analysere de potentielt katastrofale konsekvenser i form af et splittet samfund, som vil følge af den megen gratis informationsproduktion. At udlede forretningsmodeller for den digitale økonomi står derfor højt på manges dagsorden, og teknologien begynder at muliggøre og understøtte en række forskellige modeller for digital betaling. I biblioteksverdenen er hele open access-bevægelsen grundlæggende en opfordring til at Side 16

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indhold. Side 2 Omverdensanalyse

Indhold. Side 2 Omverdensanalyse DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK Det Kongelige Bibliotek 2011-2014 Indhold 1. Interessentanalyse... 4 2. Kerneopgaver... 5 3. Udefra kommende påvirkninger

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Indstilling til Direktionen

Indstilling til Direktionen Indstilling til Direktionen Nationalmuseet Afdeling/enhed: F&F/Bibliotekstjenesten J.nr. : 2008-008309 Dato: 9.12.2008 Ansvarlig enhedsleder/udvalgsformand: Lisbet Holtse / Samlings- og Registreringsudvalget

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016 - Resumé

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016 - Resumé BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFFs strategi 2012-2016 - Resumé 2 Om DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er en tværministeriel

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Strategi. for bibzoom.dk. BibZoom.dk. Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Statsbiblioteket

Strategi. for bibzoom.dk. BibZoom.dk. Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Statsbiblioteket Strategi for bibzoom.dk 2011 - strategi 2011 side 2 Strategi for bibzoom.dk 2011 godkendt af ledelsen den 8. december 2010. Indhold Mission... 3 Vision... 3 Overordnet strategi... 3 Organisering... 3 Ledelsen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere