Omverdensanalyse i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale for Det Kongelige Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omverdensanalyse i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale 2015-2018 for Det Kongelige Bibliotek"

Transkript

1 DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK DIREKTØREN J.nr Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale for Det Kongelige Bibliotek Maj 2014

2 Indhold 1. Indledning Interessentanalyse Kerneopgaver Nationalbiblioteket Københavns Universitetsbibliotek Fællesfunktioner Udefra kommende påvirkninger på mellemlang sigt Rammevilkår og ressourcer Indtægtsgrundlag Udgiftsstrukturen Den nye budgetlov Udnyttelsen af den bestående fysiske infrastruktur Udviklingen i rammevilkår Centralisering Øget arbejdsdeling Fælles digitale løsninger på det administrative område Den teknologiske udvikling Mobile enheder og mobil kommunikation Skyen Web/internet af ting/semantisk web Big Data Bibliotekstekniske standarder Den digitale vækst Ændring i brugernes adfærd og krav Forskning og vidensoverførsel Højere uddannelse og internationalisering Kulturforbrug i forandring Horizon 2020 Creative Industry and Cultural Heritage Digitalt materiale Forvaltning af digitale samlinger Afsluttende vurdering Litteraturhenvisninger Bilag Side 2

3 1. Indledning n har til formål at sikre fælles viden om og forståelse for institutionens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. n skal derfor klarlægge institutionens nuværende situation, de krav, forventninger, muligheder og eventuelle udfordringer, der kan forudses. n bør ifølge Kulturministeriet omfatte: 1. Kortlægning af institutionens (væsentligste) interessenter. De væsentligste interessenter vil oftest være (potentielle) brugere i bred forstand. Analysen må således omfatte en vurdering af (ændringer i) forventninger og behov på mellemlangt sigt (3-10 år). Der refereres om muligt til resultatet af eller anbefalinger fra gennemførte brugerundersøgelser og lignende. Væsentlige interessenter kan også være samarbejdspartnere, opdragsgivere eller leverandører som f.eks. forlag. 2. Redegørelse for, hvorledes institutionen kan bidrage til at realisere aktuelle politiske målsætninger og særligt fokusområderne. Fokusområderne er en konkretisering og prioritering af, hvorledes institutionerne skal bidrage til opfyldelse af ministerens politiske målsætninger. 3. Beskrivelse af generelle samfundsforhold med betydning for institutionen på mellemlangt sigt. Beskrivelsen kan f.eks. pege på politisk udvikling, nye teknologiske muligheder, ændret befolkningssammensætning, arbejdsmarkedsforhold, internationalisering mv. 4. Vurdering af i hvilket omfang institutionen ved starten på aftaleperioden opfylder aktuelle forventninger og behov. 5. Skitsering af institutionens udfordringer og nye muligheder på mellemlangt sigt, herunder vurdering af og forslag til i hvilket omfang institutionen skal og kan opfylde fremtidige forventninger og behov. Vurderingen forholder sig bl.a. til de ressourcer, institutionen har til rådighed. For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til overstående disposition. Metode Nærværende omverdensanalyse er blevet til i samarbejde mellem bibliotekets fire overordnede områder: Nationalbiblioteket (NB), Københavns Universitets Biblioteksservice (KUBIS), Digital Infrastruktur og Service (DIS) samt det Administrativt og Tekniske Område (ATO). Arbejdet med omverdensanalysen blev indledt ved et heldagsseminar for samtlige afdelingsledere på Det Kongelige Bibliotek i november Ud fra dagens mange drøftelser og oplæg blev første udkast til en revision af omverdensanalysen fra rammeaftale udarbejdet, der derefter er behandlet i flere omgang på områdeniveau. Side 3

4 n er derefter behandlet af direktionen ved Det Kongelige Bibliotek og endeligt redigeret af institutionschefen. 2. Interessentanalyse Det Kongelige Bibliotek har en række interessenter, som hver især har en mere eller mindre væsentlig betydning for biblioteket. Interessenterne indgår i den efterfølgende analyse, herunder ved en vurdering af, hvilke udfordringer interessenternes ændrede behov og krav giver Det Kongelige Bibliotek i den kommende periode. 1 Interessentsegmenter Opdraggivere Rammevilkårsstillere for Det Kongelige Bibliotek som statsinstitution Rammevilkårsstillere for Det Kongelige Bibliotek som virksomhed Væsentlige tilskudsgivere Danske institutioner, foreninger og organisationer inden for især ABM-, forsknings- og undervisningsområdet samt udøvende og forskningsmæssige interesseorganisationer Udenlandske foreninger, organisationer og institutioner Formelle netværk Partnerskaber Biblioteksbrugere Kulturgæster Lejere Kunder/leverencer Konkurrenter Leverandører Forpagtere Kontrollører Opinion 1 Uddybende interessentoptegnelse er vedlagt som bilag 1 Side 4

5 3. Kerneopgaver En sammenfattende rubricering af Det Kongelige Biblioteks kerneopgaver og fællesfunktioner findes i det nuværende opgavehierarki med produkter og delprodukter: Produkt Nationalbiblioteksservice Universitetsbiblioteksservice Fællesfunktioner Delprodukt Samlingsforvaltning Forskning Formidling Levering af informationsressourcer Anden service Generel ledelse og administration Digital infrastruktur og service Bygninger Øvrige hjælpefunktioner Det Kongelige Biblioteks kernefunktioner er at være nationalbibliotek og universitetsbibliotek. Den overordnede styring af kerneopgaverne udføres af Kulturministeriet Nationalbiblioteket Nationalbiblioteket forvalter den nationale kulturarv, både fysiske og digital, af dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier, plakater og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kulturarv. På nutidens vilkår skal der gives den bedst mulige adgang til samlingerne til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at disse skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden enten fysisk og digitalt eller begge dele. Som museums- og kulturinstitution skal Nationalbiblioteket formidle viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Opgavevaretagelsen er forskningsbaseret, hvilket indebærer forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Nationalbiblioteket varetager en række nationale opgaver og indgår i nationale og internationale netværk omkring registrering, herunder Nationalbibliografien, formidling, bevaring og forskning, ligesom det de senere år har fået nye nationale opgaver inden for bl.a. digital bevaring, digitalisering og forskningsinfrastruktur. Side 5

6 Nationalbiblioteket står i de kommende år i en afgørende udvikling mod det digitale nationalbibliotek på grund af både retrodigitalisering af fysiske samlinger og målet om overgang til digital pligtaflevering. Fysiske materialer er dog fortsat en væsentlig opgave, idet den fysiske pligtaflevering endnu ikke mængdemæssigt er faldet væsentligt, hvilket udfordrer visionen om det digitale bibliotek, ligesom kompleksiteten i digital bevarelse af digitalt fødte og retrodigitaliserede materialer og høstning af digitale ressourcer er høj og ressourcekrævende både i drift- og udviklingsmæssig henseende. 2 Ud fra dette mål følger en række fokusområder for den biblioteksmæssige udvikling, hvor de vigtigste er at sikre: at indsatsen inden for digital samlingsskabelse øges, og den digitale formidling af kulturarven udvikles og styrkes. at der gennemføres en afgørende forskydning i vægten imellem de fysiske/analoge materialer og de digitale og deraf følgende organisering mod det digitale nationalbibliotek. at biblioteket skal være alle borgeres Nationalbibliotek og styrke formidlingen af sit indhold og sin synlighed over for omverdenen på baggrund af de muligheder, digitaliseringen giver for tilgængeliggørelse af kulturarven Københavns Universitetsbibliotek Københavns Universitetsbibliotek er hovedbibliotek for Københavns Universitet (KU) og leverer faglig og videnskabelig biblioteksservice på højeste niveau til støtte for uddannelse og forskning. Herudover stiller det informationsressourcer til rådighed for offentligheden, herunder erhvervslivet og den offentlige sektor. Det Kongelige Bibliotek etablerede pr. 1. januar 2008 en fælles biblioteksorganisation, KUBIS, med Københavns Universitet med ansvar for den samlede biblioteksbetjening af universitetet. Denne organisation er gjort permanent pr. 1. januar Samarbejdet kaldet KUBIS (Københavns Universitets Biblioteksservice) har som formål dels at skabe en hensigtsmæssig organisering af den biblioteksmæssige udvikling, dels at sikre en optimal 2 Se Erland Kolding Nielsen: The National Library at a Crossroads: the Digital Content Revolution and its Consequences, Alexandria. The Journal of National and International Library and Information Issues, vol. 23:3, 2012 [2013], pp Side 6

7 udnyttelse af de ressourcer, som Det Kongelige Bibliotek som Københavns Universitetsbibliotek anvender på biblioteks- og informationsservice. 3 Af formålet følger en række fokusområder for den biblioteksmæssige udvikling, hvor de vigtigste er at sikre: elektroniske videnressourcer og avancerede systemer til søgning og levering af videnressourcer; vejlednings- og betjeningsfunktioner på brugernes betingelser indlejrede i de fysiske og elektroniske miljøer, hvor brugerne bevæger sig; dynamisk udvikling af bibliotekerne som studie- og læringsmiljøer og videncentre i samklang med universitetets samlede satsning på dette område; effektiv udnyttelse af biblioteksressourcer gennem højt koordineret materialevalg (bøger, tidsskrifter m.v.) og materialeforvaltning; Derudover indeholder aftalen en række beslutninger vedr. optimering af de interne procesfunktioner, kompetenceudvikling samt igangsættelse af andre funktioner, som ligger i naturlig forlængelse af biblioteksvirksomheden. Københavns Universitet er bibliotekets største kunde og aftager af bibliotekets ydelser inden for kerneopgaven: Universitetsbibliotek. Hertil kommer, at KUBIS-aftalen gør Københavns Universitet til den største samarbejdspartner for biblioteket Fællesfunktioner Fællesfunktionerne omfatter generel ledelse og administration, digital infrastruktur og service, bygninger og øvrige hjælpefunktioner. Fællesfunktionerne har alle til formål at skabe forudsætningerne for og understøtte udøvelsen af institutions to kerneopgaver som nationalbibliotek og universitetsbibliotek. Løsningen af kerneopgaverne forudsætter, at biblioteket råder over en stor bygningsmasse til publikumsformål og til magasiner til samlingerne. Udgifterne til forrentning og afdrag på bygningslån, betaling af ejendomsskatter og varetagelse af løbende drift og vedligehold af bygningsmassen er klart den største post i fællesfunktionerne og denne udgift forventes at stige i de kommende år, når magasinplanen gennemføres. Næstefter kommer udgifterne til digital infrastruktur og service, hvis funktionerne er helt nødvendige for at drive både det fysiske og det digitale bibliotek. 3 KUBIS2-aftalen blev indgået den 20. december Side 7

8 4. Udefra kommende påvirkninger på mellemlang sigt For Det Kongelige Bibliotek - som for statslige virksomheder i øvrigt - er det væsentligt at have et klart billede af, hvilke udefrakommende påvirkninger og krav, der vil få både direkte og indirekte indflydelse på institutionen fremover. I det følgende opregnes nogle af de påvirkninger, som ventes at få indflydelse på Det Kongelige Bibliotek på mellemlangt sigt Rammevilkår og ressourcer Som enhver anden virksomhed er Det Kongelige Bibliotek underlagt en række vilkår, som skal tages i betragtning i forbindelse med udøvelsen af virksomheden. Det være sig krav fra opdraggiver, ressourcer i form af penge og produktionsapparat samt opgavespecifikke og generelle reguleringer Indtægtsgrundlag Det Kongelige Biblioteks økonomi er karakteriseret ved, at den overvejende del af bibliotekets virksomhed finansieres over finansloven. Finanslovsbevillingen udgjorde i 2013 ca. 87 % af de samlede indtægter, men de øvrige indtægtskilder hidrørte fra indtægter under nettobevillingen, tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed. Indtjeningen fordeler sig således i 2013: Biblioteket kan konstatere, at finanslovsbevillingen vil falde yderligere i de kommende år, og behovet for at finansiere vækst og udvikling ved hjælp af andre finansieringskilder vil derfor være stigende. Side 8

9 En række aktiviteter vil kun kunne gennemføres med støtte fra fonde og sponsorer og partnerskaber. Dette gælder særligt erhvervelser, forskning og kulturformidling i bred forstand. Målet er at opretholde det nuværende høje støtteniveau gennem en fokuseret indsats trods den skærpede konkurrence på dette område. Tidligere initiativer, som f. eks samarbejdet med ProQuest omkring retrodigitalisering af bibliotekets litteratur frem til 1700, har ganske vidst vist interessante muligheder for biblioteket for at tiltrække supplerende finansiering via samarbejde med eksterne partnere, men disse muligheder er nu nærmest udtømtte, da Google dels ikke selv vil indgå nye digitaliseringspartnerskaber i Europa, dels har ødelagt markedet for andre. Også ændringer i indtægtsgrundlaget for Københavns Universitet stiller indirekte Det Kongelige Bibliotek og KUBIS over for betydelige udfordringer. Antallet af studerende og forskere stiger og kræver bedre vilkår for forskningen, herunder bedre biblioteksservice. Samtidig bruger de studerende i stærkt stigende omfang de ressourcer, der er licensbelagt og underlagt en årlig prisregulering, der stiger mere end finanslovsreguleringerne. Og Det Kongelige Bibliotek har ikke i den forgangne periode fået andel i de bevillinger, der inden for andre ministerier har været afsat til øget forskning og videreuddannelse. Biblioteket havde i 2013 indtægter på godt 50 mio. kr. ud over nettobevillingen svarende til 13 % af det samlede finansieringsgrundlag. Indtægterne på de 50 mio. kr. fordeler sig således på kategorier: Side 9

10 Det Kongelige Bibliotek har gennem de sidste år oparbejdet en øget indtægtsdækket virksomhed, særligt på digitaliseringsområdet, men biblioteket skal tænke i nye modeller for indtægtsdækket virksomhed i de kommende år Udgiftsstrukturen Det er kendetegnende for bibliotekets virksomhed, at en stor del af af bibliotekets nettoudgiftsbevilling medgår til finansiering af udgifter til infrastrukturen, også kaldet fællesfunktioner. Fællesfunktionerne omfatter: generel ledelse og administration, intern service, sikring, alle former for it, bygningsdrift, skatter og afgifter, samt afdrag og forretning af de lån, der er knyttes til bibliotekets anlægsaktiver. I budget 2014 er den relative fordeling mellem fællesfunktionerne og de to kerneopgaver således: I lighed med andre statsinstitutioner har bibliotekets bevillinger været underlagt rammereduktioner navnlig i forbindelse med de statslige indkøbsaftaler samt den generelle rammereduktion på de årlige finanslove, der kaldes BO3-besparelsen. Biblioteket kan konstatere, at dette mønster fortsætter i den kommende rammeaftaleperiode. Rammereduktionerne beregnes af hele bibliotekets bevilling, mens mere end halvdelen af bevillingen går til at dække faste udgifter til infrastruktur mv., som ikke kan reduceres eller spares væk af biblioteket. Rammereduktionerne skal derfor i praksis bæres af mindre end halvdelen af den samlede bevilling og rammer derfor bibliotekets kerneopgaver. Hertil kommer, at priserne på flere udgiftsområder, som vejer tungt i bibliotekets budget, stiger markant mere end den generelle pris- og lønregulering, som bibliotekets bevilling Side 10

11 opregnes med. Det gælder navnlig priserne på elektroniske tidsskriftlicenser og en række skatter og afgifter på bygningsdriftsområdet. Dette pres på bibliotekets bevillinger må forventes at fortsætte i de kommende år, og de burde afføde politiske initiativer til at reducere dem. Samtidig falder behovet for magasinplads ikke. Dertil kommer, at ønsket om digitalisering og formidling af kulturarven i mange tilfælde vil komme til at medføre nye udgifter til licens til ophavsretshaverne, samt at der vil være store udgifter forbundet med langtidsbevaring af de stærkt voksende mængder af digitalt materiale Den nye budgetlov Folketinget vedtog i 2012 en ny budgetlov. Loven træder først i kraft fra 2014, men allerede i 2013 afprøvedes lovens principper, herunder nye regler for disponering og opsparing. Reglerne indebærer bl.a., at den enkelte institution kun kan disponere over sit overførte overskud efter forudgående tilladelse fra departementet. I praksis betyder reglerne, at alle opsparede midler ved udgangen af året bliver indefrosset. Den følgende figur viser udviklingen i Det Kongelige Biblioteks opsparing siden Ved opsparing forstås summen af overført overskud og reserveret bevilling ved udgangen af året. Som det fremgår af figuren, er den samlede opsparing faldet fra et niveau på knap 17 mio. kr. i 2007 til under 1 mio. kr. i Side 11

12 Kulturministeriet har givet tilladelse til forbrug af den resterende opsparing i løbet af I relation til Budgetlovens bestemmelser kan det således konstateres, at der ikke er nogen risiko for indefrysning af opsparing fra tidligere år. Samtidig bemærkes det, at nedbringelsen af opsparingen i overensstemmelse med intentionerne bag budgetloven efter bibliotekets opfattelse væsentligt har øget risikoen i bibliotekets økonomistyring. Der er således ikke nogen opsparing, der kan fungere som buffer i relation til uforudseelige udgifter, herunder vejrligsskader på bibliotekets store bygningsmasse, der er indtruffet flere gange i de senere år, og som biblioteket som udgangspunkt selv er forpligtet til at dække i medfør af statens selvforsikringsordning. Fremadrettet er budgetloven efter bibliotekets vurdering en væsentlig indskrænkning af institutionernes dispositionsfrihed. Reelt kan biblioteket ikke længere selv træffe beslutning om at spare op til større opgaver. I den kommende rammeaftaleperiode står biblioteket over for at skulle igangsætte flere større bygge- og IT-projekter, som løber over flere år. Budgetlovens bestemmelser forøger risikoen og skærper efter bibliotekets vurdering kravene til styring af sådanne projekter væsentligt Udnyttelsen af den bestående fysiske infrastruktur Biblioteket har i de seneste år oplevet stor vækst i publikums brug af de ressourcer i form af lokaler, udstyr og tilbud, som biblioteket stiller til rådighed. I flere perioder af året udnyttes alle studiepladser fuldt ud, og brugere må opgive at få læseplads i bygningerne. Hertil kommer, at de studerendes adfærd ændrer sig løbende, bl.a. bliver grupperum, som biblioteket ikke uden videre kan etablere i de ældre bygninger, i højere og højere grad efterspurgt blandt de studerende. Fremover vil KUBIS skulle satse på at følge disse ønsker og løbende ændre faciliteterne. KUBIS netop færdiggjorte strategi indeholder bl.a. berigelse af studiemiljøerne i retning af de såkaldte learning commons eller information commons, der kendes fra udlandet, med state-of-the-art-teknologi og smarte faciliteter i studiemiljøerne som støtte for læring i studiegrupper og stimulering af innovation. Biblioteket har i flere omgange udvidet antallet af studiepladser markant. Det vil ikke længere være muligt inden for den bestående bygningsmasse at udvide med yderligere studiepladser uden at ændre i bygningsmassen og tilføje nye bygningsdele. I de kommende år vil biblioteket skulle forfølge de muligheder, der gives, for at imødekomme disse brugerbehov. Arbejdet med at skabe bevaringsmæssigt sikre rammer for de nationale samlinger har været på dagsordenen i en lang årrække, men der vil gå endnu en del år, inden det alvorlige problem er løst. I er der omsider udarbejdet oplæg til opførelsen af et fjernmagasin til Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion, der begge er museer under Københavns Universitet. Side 12

13 Aktstykke til igangsættelse af byggeriet er af departementet planlagt til at blive forelagt for Finansudvalget i begyndelsen af Herefter vil Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) kunne gennemføre udbud af bygherrerådgiver og køb af grund i 2014, ligesom en betydelig del af projekteringsarbejdet kan gennemføres inden udgangen af Den kommende udflytning til nye magasiner, der formentlig vil ske fra 2020, vil ikke alene medføre flytning, men der tænkes allerede på nuværende tidspunkt i omfattende rokering og optimering af samlingerne, så man opnår en mere hensigtsmæssig og dermed omkostningsbesparende betjening. Hele denne proces vil udgøre en væsentlig indsats på alle fronter i Nationalbiblioteket Udviklingen i rammevilkår Som statsinstitution og virksomhed er Det Kongelige Bibliotek undergivet en række vilkår, som skal efterleves i forbindelse med udførelsen af kerneopgaverne. Finansministeriet med tilhørende styrelser (Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen) er de største og væsentligste producenter af rammevilkår, som gælder uden hensyn til kerneopgavernes karakter. De fleste af disse gælder for hele den offentlige sektor, mens andre kun for statslige arbejdspladser. De seneste år er der indført stadigt højere krav bl.a. gennem budgetloven. Den stramme styring har medført, at der bindes ekstra ressourcer i budget- og regnskabsstyring ikke bare på administrativt niveau, men også i de enkelte enheder. Andre ministerier opstiller også rammevilkår, f.eks. inden for arbejdsmiljø, skattelovgivning, lov om offentlighed i forvaltningen, og lignende. Langt de fleste af de rammevilkår, der opstilles af andre ministerier, gælder enten for hele den offentlige sektor eller for virksomheder generelt uanset ejerskab. Tilsvarende gælder der en række rammevilkår for udøvelsen af kerneopgaverne f. eks. lov om sikring, lov om pligtaflevering, lov om forskning ved arkiver, museer og biblioteker og lov om biblioteksvirksomhed. Rammevilkårene influerer på hele organisationen, men væsentlige dele af forvaltningen af rammevilkårene sker organisatorisk adskilt fra forvaltningen af kerneopgaverne, og udføres af de to områder: Det Administrativt og Tekniske Område og Digital Infrastruktur og Services. En betydelig del af Administrationsafdelingens ressourcer er bundet i forvaltning af rammevilkårene (udarbejdelse af finanslov, budget, regnskab, personaleforvaltning, udbudsforvaltning, indkøbsforvaltning, arbejdsmiljø, sikring etc.). Det Kongelige Bibliotek skal til enhver tid være i stand til at matche rammevilkårene og til at tilpasse sig ændringer i sådanne vilkår. Side 13

14 Omvendt søger Det Kongelige Bibliotek også at påvirke rammevilkårene inden for eget ministerområde, så lovgivningen og bibliotekets virke følger med udviklingen. I den seneste rammeaftaleperiode er der f.eks. gjort et forarbejde med henblik på en snarlig ændring af pligtafleveringsloven, så Det Kongelige Bibliotek får mulighed for bl.a. at indsamle og bevare digitalt født materiale og digitale trykforlæg for fysisk udgivne bøger og andre kategorier af offentliggjort materiale. Disse ændringer er essentielle at få gennemført snarest, så biblioteket også vil kunne løse sine kerneopgaver i den digitale verden Centralisering Rammevilkårene har undergået en række store ændringer i disse år bl.a. gennem recentralisering af en række opgaver, som har været styret decentralt gennem de seneste 20 år. Her refereres bl.a. til etableringen af Økonomiservicecentret (ØSC) med flytning af basisopgaver inden for bogholderi fra institution til Økonomistyrelsen, der dog ikke medførte de forventede besparelser for institutionen, men reelt betød en udgiftsforøgelse. Efter dannelsen af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme under Kulturministeriet i 2012 er det besluttet, at en række af ministerområdets institutioner skal afgive dele af deres bygningsdrift til denne styrelse med den begrundelse, at en centralisering af bygningsdriften vil føre til en bedre og billigere løsning af opgaverne. Drøftelserne om overdragelse af opgaver fra Det Kongelige Bibliotek til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme gennemføres i Bygningsdrift er en fysisk ydelse, der skal leveres ude i den enkelte bygning, og det sætter grænser for effektiviseringspotentialet. Biblioteket har i dag og vil fortsat have behov for en effektiv bygningsdrift, der har forstået præmisserne for bibliotekets kerneopgaver og som er i stand til at understøtte kerneopgaverne med rettidig og omhyggelig drift og vedligehold af bygninger og installationer. For biblioteket er det afgørende, at den kommende omlægning ikke forringer bibliotekets muligheder for at varetage sine kerneopgaver med de betydelige variationer, som disse indeholder, og at der hverken sker kvalitetstab eller udgiftsforøgelse Øget arbejdsdeling Parallelt med centraliseringstiltagene sker der på andre områder ad frivillighedens vej en øget arbejdsdeling med dertil hørende opgavespecialisering. Bibliotekssektoren har i forvejen tradition for at have et velfungerende samarbejde på tværs af institutionsgrænserne. Samarbejdet om landsdækkende, interurbane udlån fra fysiske samlinger understøttet af Den Nationale Kørselsordning er et vigtigt eksempel. Samarbejdsformerne er under udvikling i disse år. Et andet eksempel er forskningsbibliotekernes samarbejde i regi af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). DEFF-samarbejdet har det sigte at give forskere, undervisere og studerende bredest mulig adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer og vejledning af høj kvalitet. Samarbejdet omfatter bl.a. indkøb af licenser til anvendelse af digitale samlinger. Inden for bibliotekssektoren vil samarbejdet Side 14

15 om tilvejebringelse af informationsressourcerne blive udbygget. Inden for det digitale bibliotek er der en helt klar rationaliseringsgevinst i at løse ting i fællesskab, men at nogle vil udbyde løsninger til de andre vil også være en løsning. Tættere samvirke vil udfordre samarbejdet og sammenholdet i sektoren. Det vil være en særlig udfordring at opnå enighed om interne betalingsmodeller, som muliggør, at en part eller en gruppe af parter påtager sig arbejdet og udgifterne ved at udvikle redskaber og informationsressourcer, som derefter er til rådighed for andre parter i sektoren. Et tredje eksempel er samarbejdet mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek om den digitale pligtaflevering af internettet. Her er allerede fra 2005 etableret en fælles driftsorganisation til sikker varetagelse af opgaven. Et fjerde er, at Det Kongelige Bibliotek i stigende omfang udfører retrodigitalisering og bevaringsopgaver for andre kulturarvsinstitutioner og drift af biblioteksfaglig it for andre fag- og forskningsbiblioteker. Samarbejde med henblik på ressourceoptimering ses også i samarbejdet mellem Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet om opførelse af et nyt fjernmagasin er et eksempel på dette. Det Kongelige Bibliotek forudser, at samarbejdet om opgaveløsningen og arbejdsdelingen fortsat øges i de kommende år på både nationalt, europæisk og internationalt plan. Biblioteket betragter disse samarbejder som en fordel både ud fra en service- og en ressourcemæssig betragtning. Samtidig udfordrer samarbejds- og arbejdsdelingsmodellerne de traditionelle institutionsafgrænsende organisationsformer, og til hvert enkelt tværinstitutionelt samvirke skal der udvikles den for opgaven relevante styring- og organisationsmodel. En aktiv satsning på samarbejdsmodeller og netværksløsninger kan være et aktivt middel til at øge værdien af egen aktivitet Fælles digitale løsninger på det administrative område Det Kongelige Bibliotek har gennem en årrække flyttet en række administrative funktioner fra manuel til elektronisk sagsbehandling, f.eks. fælles e-rekrutteringssystem og rejse- og udlægsafregningssystem for bare at nævne et par, og processen er næppe tilendebragt endnu. For så vidt det er redskaber, som er relevante, har Det Kongelige Bibliotek haft stor glæde af at tage dem i anvendelse. Processen omkring implementering af nye systemer vil fremover være løbende. For biblioteket er det helt afgørende, at udviklingen af digitale løsninger til det administrative område sker i form af fælles løsninger initieret i videst muligt omfang af de enheder i staten, som har tværgående ansvar for den statslige administration. Side 15

16 4.2. Den teknologiske udvikling Den digitale tidsalder er på vej ind i en ny fase, hvor det ikke længere gælder om alene at digitalisere eksisterende fysiske arbejdsgange og tilføje simple effektiviserende tiltag, men hvor virksomheder, herunder Det Kongelige Bibliotek, står overfor en anderledes tilgang til og håndtering af materiale og en ændret tilgang til formidlingen af sine samlinger. Informationer er allestedsnærværende, kan tilgås på nye måder og være sammensat af komponenter fra en lang række tjenester. Den bærbare computer, mikrocomputeren i form af smartphones, intelligente briller eller intelligente armbånd vil løbende udnytte både brugernes placering, aktiviteter og interesser, vide, hvad brugeren er i gang med og derefter automatisk sikre, at relevante informationer er tilgængelige eller, at de rette handlinger bliver gennemført. Ovenstående er ikke en hypotetisk fremtidsvision. Det er teknologi, som allerede er i brug, og det er kun et spørgsmål om tid, før de teknologiske muligheder vinder indpas i endnu flere situationer. Reklamer målrettes allerede direkte mod forbrugeren baseret på dennes digitale fodspor. De digitale mønstre sammenlignes med andres digitale mønstre for at kunne forudsige reaktionerne og påvirke (for)brugerne. Menneskets reaktionsmønstre er imidlertid mere forudsigelige, end man ønsker at tro og forudsigelser baseret på analyser af adfærd er derfor ofte virkningsfulde i forbindelse med målrettet markedsføring. Hvordan den digitale økonomi vil blive sammensat i fremtiden er uvis. Det synes dog allerede sikkert, at der i dag er god økonomi i både at samle rigtig megen information i sig selv og om adfærd i form af digitale fodspor og på basis af denne at målrette informationer, det være sig reklamer eller reel information, til brugeren. For at dette kan fungere eller vil have virkning kræves, at man har virkelig mange informationer, hvilket bl.a. bibliotekerne har erfaret, da anbefalingssystemer som DBCs andre, der har lånt og ExLibris tilsvarende for tidsskriftsartikler (Bx) kun fungerer eller giver mening, hvis de baserer sig på informationer indsamlet over lang tid, fra mange brugere og fra mange institutioner. Har man store datamængder, fungerer de til gengæld også godt. Fænomenet omtales som big data, et begreb som refererer til de enorme mængder data, som indsamles, og som skal analyseres for at give brugbare og meningsfulde informationer. Udviklingen i den digitale økonomi vil påvirke Det Kongelige Biblioteks virke i de kommende år, idet bl.a. brugernes betalingsvilje vil have direkte konsekvenser for digitaliseringsstrategien. En række institutioner er begyndt at tage betaling for informationer, og mange meningsdannere og aktører begynder at stille spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af, at materiale på nettet er eller skal være gratis, og man er begyndt at analysere de potentielt katastrofale konsekvenser i form af et splittet samfund, som vil følge af den megen gratis informationsproduktion. At udlede forretningsmodeller for den digitale økonomi står derfor højt på manges dagsorden, og teknologien begynder at muliggøre og understøtte en række forskellige modeller for digital betaling. I biblioteksverdenen er hele open access-bevægelsen grundlæggende en opfordring til at Side 16

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Indhold. Side 2 Omverdensanalyse

Indhold. Side 2 Omverdensanalyse DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK Det Kongelige Bibliotek 2011-2014 Indhold 1. Interessentanalyse... 4 2. Kerneopgaver... 5 3. Udefra kommende påvirkninger

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Rigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5

Rigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5 1 Indledning side 2 2 Digitale udfordringer side 2 2.1 Digital bevaringsarkivet side 2 2.2 Digital tilgængeliggørelse side 3 2.3 Teknologisk kapabilitet side 3 2.4 It-strategisk modenhed side 4 3 Juridiske

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Det Kongelige Bibliotek. Strategi 2011-2014

Det Kongelige Bibliotek. Strategi 2011-2014 DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK Det Kongelige Bibliotek Strategi 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Det digitale bibliotek... 4 3. Digital infrastruktur...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Indstilling til Direktionen

Indstilling til Direktionen Indstilling til Direktionen Nationalmuseet Afdeling/enhed: F&F/Bibliotekstjenesten J.nr. : 2008-008309 Dato: 9.12.2008 Ansvarlig enhedsleder/udvalgsformand: Lisbet Holtse / Samlings- og Registreringsudvalget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling Rammeaftale September 2010 Den Hirschsprungske Samling 2010-2013 Rammeaftalen mellem kulturministeriet og departementet på den ene side og Den Hirschsprungske Samling på den anden side fastlægger mål for

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen: Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 1 / 11 1 Indledning Forskningsbiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på forskningsbiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere