Danmark op på cyklen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark op på cyklen!"

Transkript

1 Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014

2

3 Danmark op på cyklen!

4 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN netversion: Forsideill.: Vejdirektoratet Niclas Jessen, Panorama Ulrik Jantzen

5 FORORD 5v Forord Vi har en lang tradition for at cykle i Danmark, og det gør os til noget unikt ude i verden. Den gode cykelkultur skal vi holde fast i og give videre til vores børn, så de kan få de samme glæder ved at færdes i trafikken på cykel. Desværre cykler vi i dag mindre, end vi gjorde tidligere. Det er ret almindeligt for danskerne at sætte sin bag rattet i bilen også på de korte ture. Det er mageligt, og det er nemt i en travl hverdag. Hvis flere skal op på cyklen, skal vi derfor gøre det mere attraktivt og dermed lettere at vælge cyklen til arbejde, i skole og på fritidsture. Det kan vi fx gøre ved at skabe bedre cykelstier, færre stop, sikre cykelparkeringspladser og nye cykelfaciliteter. I regeringen arbejder vi for en grøn omstilling, og vi ønsker at fremme cyklismen, fordi cyklen er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Og fra statslig side har vi aldrig gjort så meget, som vi gør i disse år. Så sent som i juni 2014 afsatte regeringen sammen med forligspartierne på transportområdet igen midler til cykelområdet. Danmark skal have flere supercykelstier og bedre cykelparkering for i alt 180 mio. kr. Vi har herudover udmøntet 175 mio. kr. til nye initiativer på både statsvejene og kommunernes vejnet. Og vi har etableret en ny Cykelpulje på 50 mio. kr. til nye cykelløsninger og afsat 21 mio. kr. til en indsats mod højresvingsulykker. Min vision er, at endnu flere skal opdage de mange fordele, der er ved at bruge cyklen i hverdagen. I byernes myldretidstrafik kan man glide forbi bilkøerne, og i de naturskønne områder kan man få nye oplevelser fra cykelsadlen og samtidig få den daglige motion. Samtidig skal det føles trygt og sikkert at bevæge sig ud på cyklen. Derfor skal vi fortsat have fokus på at indrette skoleveje og kryds, så endnu flere kan få glæde af at cykle i det daglige. Og så skal vi satse mere på sikker cykelparkering, så man kan regne med at finde sin cykel dér, hvor man sidst efterlod den. Cykelstrategien er skabt i et samarbejde med en række organisationer og kommuner, der alle arbejder med at forbedre cyklisternes vilkår. Det er vigtigt, at bruge de erfaringer, der allerede eksisterer, og bygge videre på det arbejde, som mange ildsjæle i hele landet har påbegyndt med stor succes. Jeg håber, at denne cykelstrategi vil inspirere til, at endnu flere danskere i alle aldre kommer op på cyklen. Magnus Heunicke Transportminister København, juni 2014

6 6. Danmark op på cyklen! Indhold 1. Sammenfatning Tre søjler i den nationale cykelstrategi... 9 HVERDAGSCYKLING AKTIV FERIE OG FRITID...11 NYE OG SIKRE CYKLISTER HVERDAGSCYKLING Dør-til-dør-strategi : Sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre og sikker cykelparkering ved stationer og knudepunkter Bedre muligheder for cykelpendling Øget cykelfokus på arbejdspladsen Mere pedal tak : Cykling på både korte og lange ture Supercykelstier, også i mellemstore byer Cykelbyer i hele landet Højresving for rødt på udvalgte steder AKTIV FERIE OG FRITID Cyklen som hobby : Rekreative cykelruter til aktiv fritid Bedre skiltning og vejvisning på cykelstier Flere rekreative cykelruter Oplevelser på to hjul : Større satsning på cykelturismen Udvikling af cykelturisme i ekspertgruppe Kåring af Årets cykelturistløsning NYE OG SIKRE CYKLISTER Børn i sadlen : Tryggere cykelruter til skole og fritidsaktiviteter Flere cykelstier ved skoler og fritidsaktiviteter Skolecykelbyer med sammenhængende trafiksikkerhedsløsninger Vær OBS på hinanden : God cykelkultur giver bedre oplevelser på cykel Målrettede indsatser for at sikre cyklister Gode redskaber til undervisning i bedre cykelkultur Bilag... 69

7 SAMMENFATNING 7 1. Sammenfatning Selvom Danmark er et af verdens bedste cykellande, hopper danskerne ikke så ofte på cyklen, som tidligere. De gode cykelvaner er sat under pres, hvis man ser på udviklingen i cykeltrafikken over tid. På nationalt plan cykler danskerne mindre i dag end i 1990 erne, som det fremgår af figuren herunder. Sammenholdes 1990 med 2013 er der sket et fald på mere end 10 pct. i cykeltrafikken på landsplan. Cykeltrafikken har imidlertid stabiliseret sig i 00 erne. Boks 1.1 Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling på landsplan i perioden (2000=100) Anm. Inkl. knallert 30 Kilde: Vejdirektoratet Hertil kommer, at der er sket en stigning i biltrafikken over tid. Danskerne synes altså i højere grad at tage bilen og lade cyklen stå. I Danmark har man set et stigende bilejerskab gennem de seneste mange år. I 1970 var der cirka 0,2 personbil per dansker, mens tallet i dag er omkring 0,4. Med andre ord har fire ud af ti danskere en personbil. Når man har bilen stående, er det fristende at bruge den også på de korte ture: En tredjedel af alle bilture er op til 5 km, og over halvdelen af bilturene er 10 km eller kortere. Hvis bare nogle af disse ture blev taget på cykel i stedet, kunne trafikbilledet se helt anderledes ud, trængslen kunne reduceres og miljøet kunne forbedres. Også udbygninger og forbedringer af den kollektive trafik kan udfordre brugen af cyklen. Jo bedre tilbud i bus, metro og S-tog, desto mindre tilbøjelighed vil der være til at vælge cyklen som hovedtransportmiddel. Det kan således være en udfordring at fastholde cyklens andel af transportturene i for-

8 8. Danmark op på cyklen! bindelse med mærkbare forbedringer af de kollektive trafiktilbud i og omkring byerne. Cyklen er altså i skarp konkurrence med de øvrige transportformer, men den har også sine fordele. I forhold til busser og tog er cyklen lige ved hånden, og man kan selv bestemme sin rute ligesom med bil. Og i forhold til bilerne bliver det mere attraktivt at cykle, når trængslen på vejene stiger. Cyklen fylder desuden væsentligt mindre end en bil både på vejene, og når den skal parkeres. Cyklen er et nemt, billigt og tilgængeligt transportmiddel, der er økonomisk bæredygtigt både for den enkelte cyklist og for samfundet. Der kræves ikke kørekort til en cykel, og man skal ikke betale for benzin eller billet, når man bruger cyklen. Hvis man bruger en gennemsnitlig cykel til kr. til og fra arbejde i fire år, er ens transportudgift i størrelsesordenen 5 kr. pr. arbejdsdag. Samtidig er cyklen et transportmiddel, der giver motion og dermed fremmer folkesundheden til gavn for både den enkelte cyklist og for samfundet. For hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for i bil i byen, kan sundhedseffekten for samfundet i form af forlænget levetid og forbedret helbred opgøres til næsten 7 kr. Navnlig i de større byer bidrager brugen af cyklen væsentligt til at holde trængslen på vejene nede. I gennemsnit krydser cirka cyklister fx til hverdag Dronning Louises Bro og Knippelsbro i København. Hvis de i stedet havde taget bilen, var trafikken gået fuldstændig i stå. Cyklen forurener heller ikke. Den udleder hverken skadelige partikler eller støjer på gaden. Når bilister lader bilen stå og tager cyklen i stedet, er de med til at gøre transporten grønnere og skabe et mere bæredygtigt samfund. Det gavner også kommende generationer. Udviklingen i cykeltrafikken i Danmark skal vendes, så flere igen vælger cyklen i hverdagen til både arbejde, uddannelse og fritidsinteresser. Børn er et særligt fokusområde. Langt flere børn bliver kørt til skole i bil i dag sammenlignet med tidligere. Det skal ændres - flere skal cykle i skole, fordi små cyklister er fremtidens cyklister. Danskerne har altid været glade for at cykle, også sammenlignet med andre lande. Cykeltraditionen skal Danmark holde fast i, for der er mange gode grunde til at prioritere cyklismen. Det er et spørgsmål om at satse på mere cykling og blive ved med at finde nye løsninger, der gør det attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel for både store og små. Når rammerne er der, for at man trygt og sikkert kan hoppe på cyklen, så giver man folk mulighed for at træffe det sunde valg.

9 SAMMENFATNING 9 Betragtes udviklingen i cykeltrafikken i Danmarks største byer, er det tydeligt, at der er god grund til at gøre en ekstra indsats på cykelfronten. Det betaler sig nemlig at satse på mere cykling, for det gør en forskel. Det går faktisk rigtigt godt flere steder især i København. Også andre storbyer har formået at knække kurven, og cyklen har igen fået mere medvind. Boks 1.2 Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling i perioden (2000=100) København Aarhus Odense Aalborg Anm.: Der mangler anvendelige data for Odense for perioden Kilde: Vejdirektoratet og kommunerne Den nye nationale cykelstrategi vil sætte fokus på både hverdagscykling, skolecykling og rekreativ cykling, så Danmark kommer op på cyklen Tre søjler i den nationale cykelstrategi Den nye nationale cykelstrategi lanceres for at få flere til at cykle. Til at overveje, om cyklen kunne være en mulighed, næste gang man er på vej ud af døren. Og til at lade bilnøgler og buskort ligger derhjemme en gang imellem og i stedet opleve glæden ved at cykle. Cykelstrategien skal være til inspiration for kommuner og andre aktører, der gerne vil være med i den grønne opstilling, og som ønsker at gøre en indsats på cykelområdet. Derfor bevilges der også fortsat midler gennem puljer, som kan være med til at sætte skub i nye cykelløsninger og fremme cykling. Den nationale cykelstrategi hviler på tre søjler, der hver indeholder en række konkrete initiativer, som skal understøtte og øge anvendelsen af cyklen som transportmiddel, til gavn for både mobiliteten, miljøet og folkesundheden:

10 10. Danmark op på cyklen! HVERDAGSCYKLING Mere hverdagscykling øger mobiliteten og giver renere miljø og bedre klima. Hvis flere vælger cyklen til arbejde og uddannelse til fordel for bilen, kan trængslen på vejene mindskes. Der hvor afstanden mellem hjem og arbejdsplads eller uddannelse overstiger cyklens muligheder, kan en grønnere transportløsning være at kombinere cyklen med tog eller bus. Det sætter Dør-til-dør-startegien fokus på. Det handler både om at sikre gode parkeringsforhold ved stationer og andre knudepunkter og om at etablere nye cykelløsninger på arbejdspladserne, så pendlerne får et incitament til at skifte bilen ud med cyklen eventuelt i kombination med kollektiv trafik. En anden strategi er at få flere til at træde mere i pedalerne til hverdag ved at skabe flere sammenhængende cykelruter. Flere steder i landet er der fx anlagt supercykelstier for at tiltrække cykelpendlere. Og mange kommuner har lavet omfattende cykelindsatser, hvor både anlæg af nye stier, brug af

11 SAMMENFATNING 11 cykelambassadører samt gennemførelse af cykelevents og kampagner spiller sammen for at få flere til at bruge cyklen i hverdagen. Cykelbyernes initiativer sætter fokus på cyklen som transportmiddel, og giver mulighed for at finde nye glæder ved at cykle mere i hverdagen. Høj fremkommelighed er en væsentlig del af at skabe øget mobilitet. Derfor bliver der også arbejdet med forskellige tiltag, der skal gøre det nemmere at være cyklist. Det betyder blandt andet indsatser i forhold til at skabe færre stop på ruten med sammenhængende stinet, grønne bølger og smutveje for cyklister. Desuden bliver der gennemført forsøg med højresving for rødt for cyklister i udvalgte kryds. De mange forskellige cykelindsatser skal føre til, at borgere i alle aldre kommer mere op på cyklen i hverdagen uanset om de skal ud på korte eller lange ture. AKTIV FERIE OG FRITID Men cyklen er ikke kun et godt transportmiddel i hverdagen. Det er også en nem og billig måde at komme ud og opleve Danmark på i fritiden. En øget brug af cyklen til både ferie og fritid kan give en sundere livsstil og nye oplevelser fra cykelsadlen. Cykling kan blive en hobby for flere, hvis der tilbydes gode rekreative ruter, der både tilbyder muligheder for en afslappet tur i naturskønne omgivelser og mere krævende ruter for fx mountainbikes. Ruterne skal desuden være godt skiltet, så det er nemt at følge ruten og finde frem til egnens seværdigheder mm. Hvis flere skal tage på opdagelser på to hjul, skal der skabes en god sammenhæng mellem cykelindsatserne, så de både rammer de rekreative cyklister og cykelturisterne. For at få succes som cykeldestination skal der være et godt samspil mellem gode cykelruter, attraktive feriepakker og spændende oplevelser. Og det skal være nemt at overskue, hvor man finder cykelruterne, og hvordan man booker oplevelser og overnatning undervejs. En ekspertgruppe skal se på mulighederne for at udvikle Danmark som cykelferiedestination. Samtidig skal Årets cykelturistløsning kåres for at sætte fokus på de initiativer, der kan være til inspiration for andre aktører eller kommuner. NYE OG SIKRE CYKLISTER Et tredje vigtigt fokusområde er at skabe sikre veje og stier, så der kommer endnu flere nye cyklister. Børn skal kunne komme trygt til skole og andre fritidsaktiviteter, så cyklen bliver et naturligt transportvalg, og så de lærer at være en del af en god trafikkultur.

12 12. Danmark op på cyklen! Det er sundt at cykle, og derfor er det vigtigt, at både børn og forældre føler sig trygge ved skolevejen på cykel. De danske kommuner arbejder på flere måder med at gøre skolevejene mere sikre og med at sætte fokus på skolecykling gennem forskellige indsatser, skoleaktiviteter og cykelkampagner. Skolecykelbyer skal netop sikre trygge trafiksikkerhedsløsninger omkring skoler, så der sættes fokus på infrastrukturens sammenhæng med god trafikkultur. Nye anlæg af cykelstier og cykelkampagner kommer ikke kun skolebørnene til gode. Det gavner cyklister i alle aldre. Det skal være sikkert og føles trygt at sætte sig op på cyklen. Derfor vil Transportministeriet også fortsat have fokus på at forbedre risikozoner, herunder gennem en indsats mod højresvingsulykker samt sikring af jernbaneoverkørsler.

13 HVERDAGSCYKLING HVERDAGSCYKLING Øget mobilitet, renere miljø og bedre klima med cyklen som transportmiddel Foto: Vejdirektoratet Cyklen skal være det naturlige valg for mange flere danskere som transportmiddel i hverdagen. Derfor skal der skabes bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik og det skal gøres mere attraktivt at cykle mere til arbejde og uddannelse samt i fritiden. I hverdagen handler det om at komme hurtigst og bedst frem fra A til B. Mange danskere bruger bilen som deres foretrukne transportmiddel, men der er ingen grund til, at cyklen ikke kan være en større del af den daglige transport på både de korte og de lange ture. Der er et klart potentiale for at øge brugen af cyklen som transportmiddel i de danske byer og bynære områder. Flere byer har vist vejen frem, men mange flere kan komme med.

14 14. Danmark op på cyklen! Boks 2.1 Cykelandele i landets kommuner (cyklen brugt på turen i pct.) Anm.: Usikkerheden er større ved mindre stikprøver. Cykelandelene i små kommuner skal derfor tages med forbehold. Kilde: Transportvaneundersøgelsen (kortillustration ved Vejdirektoratet) Af kortet fremgår det, at kommunerne med de store byer gør det rigtigt godt. Især i København bliver cyklen brugt flittigt. Men også i en ø- kommune som Fanø trives cyklisterne, og Varde Kommunes satsning på cykling placerer ikke kun kommunen højt på Danmarkskortet, men har også givet dem Cyklistforbundets pris som Årets Cykelkommune i Det er altså muligt at arbejde med at få flere til at cykle, uanset om man har mange eller få indbyggere i kommunen og uanset om det er en udpræget bykommune eller en landkommune. Der er også gode eksempler på, at nogle af de kommuner, hvor cyklen ikke bruges helt så meget som andre steder, alligevel formår at få flere borgere op på cyklen. Randers er et godt eksempel på, at en målrettet helhedssatsning på cykling har betydet, at flere randrusianere senest er begyndt at cykle. Det er med andre ord muligt at gøre en forskel lokalt, hvis man vil udvikle cyklismen. De mindre gode byer skal hjælpes op på niveau med de bedste der gerne skal udvikle sig videre og blive endnu bedre.

15 HVERDAGSCYKLING 15 Cyklistforbundet har siden 2005 kåret Årets Cykelby/Cykelkommune, og kåringerne har vist, at der arbejdes med at udvikle cyklismen i hele landet. Kåringerne er tilfaldet: Varde, Randers, Herning, Helsingør, Ballerup, København, Aarhus og Bornholm. Cyklistforbundets kåringer viser, at ved at prioritere cyklisternes forhold, kan man få flere til at vælge cyklen. Det handler om at have langsigtede strategier for, hvordan anlæg af nye cykelstier, sikre kryds og cykelparkring samt indsatser rettet mod forskellige borgergrupper kan være med til at fremme cyklismen i kommunen. Cyklen som det naturlige transportvalg Cyklen skal udvikles til at blive det naturlige transportvalg i mange flere danskeres hverdag. Det gælder både på de korte ture og på de lidt længere distancer, der også kan involvere kombinationsrejser med kollektiv trafik. Mere cykling giver mindre trængsel på vejene, et sundere liv, og er desuden godt for både miljø og klima. Det gælder også for kombinationen af cykel og kollektiv trafik, som kan mindske trængslen og resultere i mere bæredygtige transportmønstre på længere ture. Konkrete initiativer til mere hverdagscykling: Transportministeriet etablerer mange flere sikre og attraktive parkeringsmuligheder for cyklister på stationer og andre knudepunkter Transportministeriet nedsætter en følgegruppe, der skal undersøge mulighederne for at nedbringe antallet af cykeltyverier ved stationer, herunder udskrive en idékonkurrence Transportministeriet nedsætter en taskforce, der skal sætte fokus på parkeringsforholdene for cyklister ved anlæg af nye stationer Transportministeriet støtter supercykelstier for forbedret fremkommelighed i flere byer Transportministeriet støtter cykelbyer, der satser på at fremme cyklismen gennem helhedsorienterede løsninger Transportministeriet arbejder med højresving for rødt for cyklister i udvalgte kryds for at gøre det nemmere at være cyklist Øvrige anbefalinger: Forbedrede muligheder for samspil mellem cykel og kollektiv trafik Øget cykelfokus på arbejdspladserne med nye cykelløsninger, pendlercykler og mobilitetsordninger

16 16. Danmark op på cyklen! 2.1. Dør-til-dør-strategi : Sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik Foto: Rie Visby, Transportministeriet Der skal skabes meget bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik ved hjælp af en ny Dør-til-dør strategi. Cyklen i sammenhæng med den kollektive trafik Mange danskere tager i dag bilen, fordi det er en let tilgængelig transportform, når bilen først er købt. Bilen giver individuel frihed til at rejse, hvorhen man vil. Når cyklen kombineres med bus eller tog får man imidlertid også en dør-til-dør-løsning, der tilgodeser individuelle behov og samtidig giver en sundere og grønnere transport. Dør-til-dør-strategien peger derfor på nye initiativer, der kan skabe en bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik. Boks 2.2 Fra Turstart til Turmål med Dør-til-dør-strategien I dag cykler 27 pct. af togpassagererne fra deres bopæl til stationen, mens 8 pct. cykler fra stationen frem til turmålet. Det vil sige, at mere end tre gange så mange bruger cyklen som tilbringer til den kollektive trafik end som frabringer. Det er dog ikke i sig selv problematisk. Det er helt naturligt at flere cykler til end fra stationen om morgenen, idet arbejdspladser ofte er tættere placeret

17 HVERDAGSCYKLING 17 på stationer end boligområder, også uden for Hovedstadsområdet. Cirka 67 pct. af al nuværende frabringertrafik fra station til rejsemålet sker da også via gang. Udover de 8 pct., som cykler fra stationen til rejsemålet, vælger 18 pct. at tage videre med bus, mens de resterende 6 pct. tager bil fra stationen til rejsemålet. Imidlertid kunne langt flere danskere vælge en grønnere transportløsning end det i dag er tilfældet, jf. figuren nedenfor. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik i form af bus/tog fylder meget lidt i transportbilledet i dag. Cirka 1 pct. af alle ture sker i dag med bus/tog kombineret med cykel undervejs på turen. Det tal kan blive meget større. Til sammenligning bruges cyklen på 16 pct. af alle ture, mens 6 pct. af alle ture sker med kollektiv trafik. Bilen er danskernes favorittransportmiddel den bruges på næsten 60 pct. af alle ture. Boks 2.3 Ture for alle turformål fordelt på hovedtransportmiddel samt kombinationen kollektiv trafik og cykel (pct.) 1% 59% 6% 17% 16% 1% Gang Cykel Kollektiv + cykel Bil Kollektiv Andet Kilde: Transportvaneundersøgelsen Der er derfor et stort potentiale i at få flere til at se mulighederne for en reel dør-til-dør-løsning ved at kombinere cyklen med toget, så denne transportform i højere grad kan erstatte en del af bilturene. En kombination af cyklen og tog eller bus vil udgøre et realistisk og relevant alternativ for mange bilpendlere, som kan bevare den individuelle transportløsning og samtidig køre grønnere. Dør-til-dør-strategien skal derfor sætte fokus på at gøre det let og fleksibelt at kombinere cyklen med den kollektive trafik, så langt flere vil synes, det er en attraktiv transportløsning. Cyklen kan dække et relativt stort område fra stationen, så man kan nå langt omkring på kort tid. Cyklen er samtidig fleksibel i forhold til fx bussen, hvor passagererne må vente på, at den kører fra stationen og muligvis ikke stopper foran arbejdspladsen. Jo flere muligheder der er for at koble cyklen sammen med tog eller bus, jo flere danskere vil benytte sig af denne mulighed. Der kan imidlertid være

18 18. Danmark op på cyklen! store forskelle på incitamentet til at kombinere cyklen og den kollektive trafik alt efter, hvor man fx arbejder og bor henne. Det er samtidig et problem, hvis der ikke er et stoppested tæt ved arbejdspladsen, eller hvis cykelafstanden bliver for stor. I storbyerne vil der typisk være mange muligheder for at kombinere forskellige flere former for kollektiv transport og cykel. I mindre byer vil der måske kun være få buslinjer, hvilket også gør der relevant at overveje at tage cyklen hele vejen til stationen eller andre trafikknudepunkter. Med cykel får man en markant større bevægelsesfrihed i forhold til kollektive trafikknudepunkter. Til fods kan man på ti minutter typisk tilbagelægge omkring 700 meter. På cykel kan man nemt nå tre gange så langt det vil sige cirka 2 km. Det svarer til, at cykeloplandet for kollektiv trafik alt andet lige er omkring ni gange så stort som gangoplandet. Det øger passagergrundlaget og overflytningspotentialet betragteligt. Nogle af de elementer, der kan have betydning for en god dør-til-dørløsning, er blandt andet, om der er en god og sikker cykelparkering ved stationen, og om der er gode muligheder for at komme videre på ruten med enten bus eller tog. I frabringerenden kan eksempelvis pendlercykler være relevant, særligt hvis arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen ligger et stykke fra stationen. Man ved fra undersøgelser, at der i virksomheder, som er placeret i gåafstand fra velbetjente stationer, typisk vil være dobbelt så mange, som anvender den kollektive trafik, sammenlignet med virksomheder uden stationsnær placering. I sammenhæng med muligheden for få flere til at vælge kombinationen af cykel og tog/bus, bliver det derfor relevant at tale om et cykelnærhedsprincip Bedre og sikker cykelparkering ved stationer og knudepunkter Der kan næsten ikke komme for mange cykelparkeringspladser ved stationerne, og der skal konstant være fokus på at identificere de steder, hvor der er størst behov. For at sikre velfungerende faciliteter, der kan tiltrække flere cyklister, skal cykelparkeringen leve op til følgende målsætninger: Boks 2.4 Målsætninger for god cykelparkering ved stationer og knudepunkter Cykelstativerne skal placeres på en naturlig lige linje mellem ankomsten til stationsarealet og perronen cyklisten skal ikke sendes på en omvej for at parkere. Der skal løbende sikres fri kapacitet cyklisten skal opleve, at der altid er plads nok.

19 HVERDAGSCYKLING 19 Cykelstativerne skal indrettes, så det er nemt at låse cykelstellet fast til stativet cyklisten skal opleve, at det er sikkert at efterlade cyklen. Disse målsætninger for god cykelparkering skal realiseres i de fremtidige planer for flere og bedre cykelparkeringspladser, herunder som led i udmøntningen af Puljen til bedre adgang til den kollektive transport (DSBpuljen). Bedre parkeringsfaciliteter skal desuden inkludere pladser til ladcykler og cykler med anhængere. De bliver stadig mere udbredte til fx at bringe børnene i børnehave, men udbuddet af cykelparkeringspladser er ikke fulgt med. Derfor står ladcykler tit lænket til den nærmeste lygtepæl. Flere el-cykler stiller også krav til indretningen af cykelparkeringsfaciliteter, og ladestandere til el-cykler kan også tænkes med i cykelparkering. En anden måde at imødekomme cyklisternes behov er ved at tilbyde relevante services ved parkeringsfaciliteterne. Flere steder i Hovedstadsområdet, fx i forbindelse med supercykelstier og ved stationer, er der etableret overdækket cykelparkering med gode stativer, cykelpumper samt trafikantinformation. DSB har allerede moderniseret cykelparkeringen på mange stationer og har anlagt mange nye cykelparkeringspladser. DSB tilbyder desuden aflåst cykelparkering på over 80 stationer fordelt ud over hele Danmark. Men der er fortsat behov for at udvikle sikre parkeringsløsninger til cykler, så brugerne kan føle sig trygge ved at stille cyklen ved stationen. Cykeltyveri er en af flere barrierer i forhold til at kombinere cykel og kollektiv trafik. Derfor skal muligheden for at sikre sin cykel mod tyveri også tænkes ind, når der etableres cykelparkering. Indsats mod cykeltyverier Som led i Dør-til-dør-strategien nedsætter Transportministeriet en følgegruppe, der skal indsamle mere viden om cykeltyverier ved stationer, og hvilke midler der kan tages i brug for at mindske risikoen for cykeltyveri ved stationer. Derudover skal følgegruppen kigge på både danske og udenlandske erfaringer med sikker cykelparkering og bekæmpelse af cykeltyveri. Der vil sideløbende køre en idékonkurrence fra juni-august 2014, hvor borgere kan indsende deres bedste idéer til at nedbringe antallet af cykeltyverier. Følgegruppen skal være med til at kvalificere idéerne ud fra medlemmernes viden om tyverisikring og parkeringsforhold ved stationerne. Den ideelle løsning vil være sikker, fylde så lidt som muligt, nem at bruge i hverdagen samt billig at vedligeholde.

20 20. Danmark op på cyklen! Visionen for Dør-til-dør strategien er, at det skal være ligeså attraktivt at tage cykel og kollektiv trafik som bil. Og så nytter det ikke noget, hvis cyklen ikke kan parkeres eller bliver stjålet. Boks 2.5 Anmeldte cykeltyverier i Danmark Cykeltyveri er en gene for mange, uanset om cyklen primært bruges som transportmiddel i hverdagen eller som kilde til oplevelser og motion i fritiden. I 2013 blev der anmeldt tilfælde af cykeltyveri. Det er et fald i forhold til 2009, hvor der blev anmeldt næsten stjålne cykler. Uanset den faldende tendens over de seneste år, er cykeltyveri dog fortsat et stort problem i forhold til at vælge cyklen som det foretrukne transportmiddel Anm.: Oplysninger om antal cykeltyverier på Bornholm er mangelfulde fra og med 1. kvartal Kilde: Danmarks Statistik Antal anmeldte stjålne cykler Bedre muligheder for cykelpendling God og sikker cykelparkering er en forudsætning for, at flere vælger cyklen. Derfor skal der både skabes gode muligheder for cykelparkering omkring supercykelstierne i tilknytning til kollektiv trafik, ved nye stationer, og andre steder hvor der færdes mange cyklister. Erfaringer viser, at god cykelparkering ved større busstoppesteder også kan være med til at tiltrække flere cyklister. Boks 2.6 Bedre cykelparkering i Furesø Kommune Grundelementerne i Furesø Kommunes arbejde er, at det skal være hurtigere, smartere, sjovere, sundere, bedre, billigere og mere klimarigtigt for borgerne at komme frem.

21 HVERDAGSCYKLING 21 Et af midlerne til at opnå dette mål er, at det skal være attraktivt at pendle på cykel, og at det skal være hurtigt at anvende flere typer af transportmidler, således at der opnås fleksibilitet i rejsen. Opgradering af cykelstier til supercykelstier, samt væsentlige forbedringer af cykelparkeringsforholdene ved større busstop og stationer langs pendlerstierne er derfor et indsatsområde. Samtidig skal det være (tyveri-)sikkert at efterlade sin cykel for at stige om til andet transportmiddel. Kommunen har i samarbejde med Bicycle Innovation Lab og HOE360 Consulting udviklet et cykelstativ, hvor det er stellet, der på en hurtig og let måde fastlåses. Afstanden mellem de enkelte stativer medvirker også til, at det er hurtigt at parkere cyklen, og der er sat fokus på, at hele cykelparkeringsområdet skal virke indbydende, attraktivt og åbent. Projektet med bedre cykelparkering i Furesø Kommune er støttet af Cykelpuljen hhv. Supercykelstipuljen. Kilde: Furesø Kommune Kapacitet til cykelparkering Ved visse stationer, der har et stort trafikgrundlag, er der særlige kapacitetsudfordringer omkring cykelparkeringen. Og det vil ikke blive mindre med visionen om, at mange flere skal benytte kombinationen af cykel og kollektiv trafik. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, hvad udbygning af den kollektive trafik fx i form af Metrocityringen i København og letbaner i de større byer vil betyde for transportmønstre og behovet for cykelparkering.

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Danmark op på cyklen!

Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014 Danmark op på cyklen! 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Cyklen og den kollektive trafik

Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Arbejdspapir 4 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST 2. Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 29 99 79 43 Web www.regionh.dk Dato: 14. maj 2014 Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015 1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Arbejdspapir 6 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 4. juni 2009 Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik Indhold: 1. Formålet med Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik 2. Hvad kan der søges tilskud til? 3. Hvem kan søge

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende. Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til dvc@regionh.dk

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling. Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren 31. august 2011 Revideret 13. september 2011 Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren Indledning Den kommende letbane langs Ring 3, med tilhørende

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre samspil mellem cyklen og den Idékatalog August 2009 3 Bedre samspil mellem cyklen og den Indhold Indhold Indledning 5 Resumé 7 Cyklen den fleksible medspiller 8 Med cykel og kollektiv trafik i 20

Læs mere

4. UDKAST FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN - STATUS OG PERSPEKTIVER AUGUST 2012

4. UDKAST FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN - STATUS OG PERSPEKTIVER AUGUST 2012 4. UDKAST 1 FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN - STATUS OG PERSPEKTIVER AUGUST 2012 INDHOLD Flere på cykel i Frederikssundfingeren 3 Arbejdet med cykeltrafikken i Frederikssundfingeren 4 Den

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere