Danmark op på cyklen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark op på cyklen!"

Transkript

1 Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014

2

3 Danmark op på cyklen!

4 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN netversion: Forsideill.: Vejdirektoratet Niclas Jessen, Panorama Ulrik Jantzen

5 FORORD 5v Forord Vi har en lang tradition for at cykle i Danmark, og det gør os til noget unikt ude i verden. Den gode cykelkultur skal vi holde fast i og give videre til vores børn, så de kan få de samme glæder ved at færdes i trafikken på cykel. Desværre cykler vi i dag mindre, end vi gjorde tidligere. Det er ret almindeligt for danskerne at sætte sin bag rattet i bilen også på de korte ture. Det er mageligt, og det er nemt i en travl hverdag. Hvis flere skal op på cyklen, skal vi derfor gøre det mere attraktivt og dermed lettere at vælge cyklen til arbejde, i skole og på fritidsture. Det kan vi fx gøre ved at skabe bedre cykelstier, færre stop, sikre cykelparkeringspladser og nye cykelfaciliteter. I regeringen arbejder vi for en grøn omstilling, og vi ønsker at fremme cyklismen, fordi cyklen er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Og fra statslig side har vi aldrig gjort så meget, som vi gør i disse år. Så sent som i juni 2014 afsatte regeringen sammen med forligspartierne på transportområdet igen midler til cykelområdet. Danmark skal have flere supercykelstier og bedre cykelparkering for i alt 180 mio. kr. Vi har herudover udmøntet 175 mio. kr. til nye initiativer på både statsvejene og kommunernes vejnet. Og vi har etableret en ny Cykelpulje på 50 mio. kr. til nye cykelløsninger og afsat 21 mio. kr. til en indsats mod højresvingsulykker. Min vision er, at endnu flere skal opdage de mange fordele, der er ved at bruge cyklen i hverdagen. I byernes myldretidstrafik kan man glide forbi bilkøerne, og i de naturskønne områder kan man få nye oplevelser fra cykelsadlen og samtidig få den daglige motion. Samtidig skal det føles trygt og sikkert at bevæge sig ud på cyklen. Derfor skal vi fortsat have fokus på at indrette skoleveje og kryds, så endnu flere kan få glæde af at cykle i det daglige. Og så skal vi satse mere på sikker cykelparkering, så man kan regne med at finde sin cykel dér, hvor man sidst efterlod den. Cykelstrategien er skabt i et samarbejde med en række organisationer og kommuner, der alle arbejder med at forbedre cyklisternes vilkår. Det er vigtigt, at bruge de erfaringer, der allerede eksisterer, og bygge videre på det arbejde, som mange ildsjæle i hele landet har påbegyndt med stor succes. Jeg håber, at denne cykelstrategi vil inspirere til, at endnu flere danskere i alle aldre kommer op på cyklen. Magnus Heunicke Transportminister København, juni 2014

6 6. Danmark op på cyklen! Indhold 1. Sammenfatning Tre søjler i den nationale cykelstrategi... 9 HVERDAGSCYKLING AKTIV FERIE OG FRITID...11 NYE OG SIKRE CYKLISTER HVERDAGSCYKLING Dør-til-dør-strategi : Sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre og sikker cykelparkering ved stationer og knudepunkter Bedre muligheder for cykelpendling Øget cykelfokus på arbejdspladsen Mere pedal tak : Cykling på både korte og lange ture Supercykelstier, også i mellemstore byer Cykelbyer i hele landet Højresving for rødt på udvalgte steder AKTIV FERIE OG FRITID Cyklen som hobby : Rekreative cykelruter til aktiv fritid Bedre skiltning og vejvisning på cykelstier Flere rekreative cykelruter Oplevelser på to hjul : Større satsning på cykelturismen Udvikling af cykelturisme i ekspertgruppe Kåring af Årets cykelturistløsning NYE OG SIKRE CYKLISTER Børn i sadlen : Tryggere cykelruter til skole og fritidsaktiviteter Flere cykelstier ved skoler og fritidsaktiviteter Skolecykelbyer med sammenhængende trafiksikkerhedsløsninger Vær OBS på hinanden : God cykelkultur giver bedre oplevelser på cykel Målrettede indsatser for at sikre cyklister Gode redskaber til undervisning i bedre cykelkultur Bilag... 69

7 SAMMENFATNING 7 1. Sammenfatning Selvom Danmark er et af verdens bedste cykellande, hopper danskerne ikke så ofte på cyklen, som tidligere. De gode cykelvaner er sat under pres, hvis man ser på udviklingen i cykeltrafikken over tid. På nationalt plan cykler danskerne mindre i dag end i 1990 erne, som det fremgår af figuren herunder. Sammenholdes 1990 med 2013 er der sket et fald på mere end 10 pct. i cykeltrafikken på landsplan. Cykeltrafikken har imidlertid stabiliseret sig i 00 erne. Boks 1.1 Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling på landsplan i perioden (2000=100) Anm. Inkl. knallert 30 Kilde: Vejdirektoratet Hertil kommer, at der er sket en stigning i biltrafikken over tid. Danskerne synes altså i højere grad at tage bilen og lade cyklen stå. I Danmark har man set et stigende bilejerskab gennem de seneste mange år. I 1970 var der cirka 0,2 personbil per dansker, mens tallet i dag er omkring 0,4. Med andre ord har fire ud af ti danskere en personbil. Når man har bilen stående, er det fristende at bruge den også på de korte ture: En tredjedel af alle bilture er op til 5 km, og over halvdelen af bilturene er 10 km eller kortere. Hvis bare nogle af disse ture blev taget på cykel i stedet, kunne trafikbilledet se helt anderledes ud, trængslen kunne reduceres og miljøet kunne forbedres. Også udbygninger og forbedringer af den kollektive trafik kan udfordre brugen af cyklen. Jo bedre tilbud i bus, metro og S-tog, desto mindre tilbøjelighed vil der være til at vælge cyklen som hovedtransportmiddel. Det kan således være en udfordring at fastholde cyklens andel af transportturene i for-

8 8. Danmark op på cyklen! bindelse med mærkbare forbedringer af de kollektive trafiktilbud i og omkring byerne. Cyklen er altså i skarp konkurrence med de øvrige transportformer, men den har også sine fordele. I forhold til busser og tog er cyklen lige ved hånden, og man kan selv bestemme sin rute ligesom med bil. Og i forhold til bilerne bliver det mere attraktivt at cykle, når trængslen på vejene stiger. Cyklen fylder desuden væsentligt mindre end en bil både på vejene, og når den skal parkeres. Cyklen er et nemt, billigt og tilgængeligt transportmiddel, der er økonomisk bæredygtigt både for den enkelte cyklist og for samfundet. Der kræves ikke kørekort til en cykel, og man skal ikke betale for benzin eller billet, når man bruger cyklen. Hvis man bruger en gennemsnitlig cykel til kr. til og fra arbejde i fire år, er ens transportudgift i størrelsesordenen 5 kr. pr. arbejdsdag. Samtidig er cyklen et transportmiddel, der giver motion og dermed fremmer folkesundheden til gavn for både den enkelte cyklist og for samfundet. For hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for i bil i byen, kan sundhedseffekten for samfundet i form af forlænget levetid og forbedret helbred opgøres til næsten 7 kr. Navnlig i de større byer bidrager brugen af cyklen væsentligt til at holde trængslen på vejene nede. I gennemsnit krydser cirka cyklister fx til hverdag Dronning Louises Bro og Knippelsbro i København. Hvis de i stedet havde taget bilen, var trafikken gået fuldstændig i stå. Cyklen forurener heller ikke. Den udleder hverken skadelige partikler eller støjer på gaden. Når bilister lader bilen stå og tager cyklen i stedet, er de med til at gøre transporten grønnere og skabe et mere bæredygtigt samfund. Det gavner også kommende generationer. Udviklingen i cykeltrafikken i Danmark skal vendes, så flere igen vælger cyklen i hverdagen til både arbejde, uddannelse og fritidsinteresser. Børn er et særligt fokusområde. Langt flere børn bliver kørt til skole i bil i dag sammenlignet med tidligere. Det skal ændres - flere skal cykle i skole, fordi små cyklister er fremtidens cyklister. Danskerne har altid været glade for at cykle, også sammenlignet med andre lande. Cykeltraditionen skal Danmark holde fast i, for der er mange gode grunde til at prioritere cyklismen. Det er et spørgsmål om at satse på mere cykling og blive ved med at finde nye løsninger, der gør det attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel for både store og små. Når rammerne er der, for at man trygt og sikkert kan hoppe på cyklen, så giver man folk mulighed for at træffe det sunde valg.

9 SAMMENFATNING 9 Betragtes udviklingen i cykeltrafikken i Danmarks største byer, er det tydeligt, at der er god grund til at gøre en ekstra indsats på cykelfronten. Det betaler sig nemlig at satse på mere cykling, for det gør en forskel. Det går faktisk rigtigt godt flere steder især i København. Også andre storbyer har formået at knække kurven, og cyklen har igen fået mere medvind. Boks 1.2 Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling i perioden (2000=100) København Aarhus Odense Aalborg Anm.: Der mangler anvendelige data for Odense for perioden Kilde: Vejdirektoratet og kommunerne Den nye nationale cykelstrategi vil sætte fokus på både hverdagscykling, skolecykling og rekreativ cykling, så Danmark kommer op på cyklen Tre søjler i den nationale cykelstrategi Den nye nationale cykelstrategi lanceres for at få flere til at cykle. Til at overveje, om cyklen kunne være en mulighed, næste gang man er på vej ud af døren. Og til at lade bilnøgler og buskort ligger derhjemme en gang imellem og i stedet opleve glæden ved at cykle. Cykelstrategien skal være til inspiration for kommuner og andre aktører, der gerne vil være med i den grønne opstilling, og som ønsker at gøre en indsats på cykelområdet. Derfor bevilges der også fortsat midler gennem puljer, som kan være med til at sætte skub i nye cykelløsninger og fremme cykling. Den nationale cykelstrategi hviler på tre søjler, der hver indeholder en række konkrete initiativer, som skal understøtte og øge anvendelsen af cyklen som transportmiddel, til gavn for både mobiliteten, miljøet og folkesundheden:

10 10. Danmark op på cyklen! HVERDAGSCYKLING Mere hverdagscykling øger mobiliteten og giver renere miljø og bedre klima. Hvis flere vælger cyklen til arbejde og uddannelse til fordel for bilen, kan trængslen på vejene mindskes. Der hvor afstanden mellem hjem og arbejdsplads eller uddannelse overstiger cyklens muligheder, kan en grønnere transportløsning være at kombinere cyklen med tog eller bus. Det sætter Dør-til-dør-startegien fokus på. Det handler både om at sikre gode parkeringsforhold ved stationer og andre knudepunkter og om at etablere nye cykelløsninger på arbejdspladserne, så pendlerne får et incitament til at skifte bilen ud med cyklen eventuelt i kombination med kollektiv trafik. En anden strategi er at få flere til at træde mere i pedalerne til hverdag ved at skabe flere sammenhængende cykelruter. Flere steder i landet er der fx anlagt supercykelstier for at tiltrække cykelpendlere. Og mange kommuner har lavet omfattende cykelindsatser, hvor både anlæg af nye stier, brug af

11 SAMMENFATNING 11 cykelambassadører samt gennemførelse af cykelevents og kampagner spiller sammen for at få flere til at bruge cyklen i hverdagen. Cykelbyernes initiativer sætter fokus på cyklen som transportmiddel, og giver mulighed for at finde nye glæder ved at cykle mere i hverdagen. Høj fremkommelighed er en væsentlig del af at skabe øget mobilitet. Derfor bliver der også arbejdet med forskellige tiltag, der skal gøre det nemmere at være cyklist. Det betyder blandt andet indsatser i forhold til at skabe færre stop på ruten med sammenhængende stinet, grønne bølger og smutveje for cyklister. Desuden bliver der gennemført forsøg med højresving for rødt for cyklister i udvalgte kryds. De mange forskellige cykelindsatser skal føre til, at borgere i alle aldre kommer mere op på cyklen i hverdagen uanset om de skal ud på korte eller lange ture. AKTIV FERIE OG FRITID Men cyklen er ikke kun et godt transportmiddel i hverdagen. Det er også en nem og billig måde at komme ud og opleve Danmark på i fritiden. En øget brug af cyklen til både ferie og fritid kan give en sundere livsstil og nye oplevelser fra cykelsadlen. Cykling kan blive en hobby for flere, hvis der tilbydes gode rekreative ruter, der både tilbyder muligheder for en afslappet tur i naturskønne omgivelser og mere krævende ruter for fx mountainbikes. Ruterne skal desuden være godt skiltet, så det er nemt at følge ruten og finde frem til egnens seværdigheder mm. Hvis flere skal tage på opdagelser på to hjul, skal der skabes en god sammenhæng mellem cykelindsatserne, så de både rammer de rekreative cyklister og cykelturisterne. For at få succes som cykeldestination skal der være et godt samspil mellem gode cykelruter, attraktive feriepakker og spændende oplevelser. Og det skal være nemt at overskue, hvor man finder cykelruterne, og hvordan man booker oplevelser og overnatning undervejs. En ekspertgruppe skal se på mulighederne for at udvikle Danmark som cykelferiedestination. Samtidig skal Årets cykelturistløsning kåres for at sætte fokus på de initiativer, der kan være til inspiration for andre aktører eller kommuner. NYE OG SIKRE CYKLISTER Et tredje vigtigt fokusområde er at skabe sikre veje og stier, så der kommer endnu flere nye cyklister. Børn skal kunne komme trygt til skole og andre fritidsaktiviteter, så cyklen bliver et naturligt transportvalg, og så de lærer at være en del af en god trafikkultur.

12 12. Danmark op på cyklen! Det er sundt at cykle, og derfor er det vigtigt, at både børn og forældre føler sig trygge ved skolevejen på cykel. De danske kommuner arbejder på flere måder med at gøre skolevejene mere sikre og med at sætte fokus på skolecykling gennem forskellige indsatser, skoleaktiviteter og cykelkampagner. Skolecykelbyer skal netop sikre trygge trafiksikkerhedsløsninger omkring skoler, så der sættes fokus på infrastrukturens sammenhæng med god trafikkultur. Nye anlæg af cykelstier og cykelkampagner kommer ikke kun skolebørnene til gode. Det gavner cyklister i alle aldre. Det skal være sikkert og føles trygt at sætte sig op på cyklen. Derfor vil Transportministeriet også fortsat have fokus på at forbedre risikozoner, herunder gennem en indsats mod højresvingsulykker samt sikring af jernbaneoverkørsler.

13 HVERDAGSCYKLING HVERDAGSCYKLING Øget mobilitet, renere miljø og bedre klima med cyklen som transportmiddel Foto: Vejdirektoratet Cyklen skal være det naturlige valg for mange flere danskere som transportmiddel i hverdagen. Derfor skal der skabes bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik og det skal gøres mere attraktivt at cykle mere til arbejde og uddannelse samt i fritiden. I hverdagen handler det om at komme hurtigst og bedst frem fra A til B. Mange danskere bruger bilen som deres foretrukne transportmiddel, men der er ingen grund til, at cyklen ikke kan være en større del af den daglige transport på både de korte og de lange ture. Der er et klart potentiale for at øge brugen af cyklen som transportmiddel i de danske byer og bynære områder. Flere byer har vist vejen frem, men mange flere kan komme med.

14 14. Danmark op på cyklen! Boks 2.1 Cykelandele i landets kommuner (cyklen brugt på turen i pct.) Anm.: Usikkerheden er større ved mindre stikprøver. Cykelandelene i små kommuner skal derfor tages med forbehold. Kilde: Transportvaneundersøgelsen (kortillustration ved Vejdirektoratet) Af kortet fremgår det, at kommunerne med de store byer gør det rigtigt godt. Især i København bliver cyklen brugt flittigt. Men også i en ø- kommune som Fanø trives cyklisterne, og Varde Kommunes satsning på cykling placerer ikke kun kommunen højt på Danmarkskortet, men har også givet dem Cyklistforbundets pris som Årets Cykelkommune i Det er altså muligt at arbejde med at få flere til at cykle, uanset om man har mange eller få indbyggere i kommunen og uanset om det er en udpræget bykommune eller en landkommune. Der er også gode eksempler på, at nogle af de kommuner, hvor cyklen ikke bruges helt så meget som andre steder, alligevel formår at få flere borgere op på cyklen. Randers er et godt eksempel på, at en målrettet helhedssatsning på cykling har betydet, at flere randrusianere senest er begyndt at cykle. Det er med andre ord muligt at gøre en forskel lokalt, hvis man vil udvikle cyklismen. De mindre gode byer skal hjælpes op på niveau med de bedste der gerne skal udvikle sig videre og blive endnu bedre.

15 HVERDAGSCYKLING 15 Cyklistforbundet har siden 2005 kåret Årets Cykelby/Cykelkommune, og kåringerne har vist, at der arbejdes med at udvikle cyklismen i hele landet. Kåringerne er tilfaldet: Varde, Randers, Herning, Helsingør, Ballerup, København, Aarhus og Bornholm. Cyklistforbundets kåringer viser, at ved at prioritere cyklisternes forhold, kan man få flere til at vælge cyklen. Det handler om at have langsigtede strategier for, hvordan anlæg af nye cykelstier, sikre kryds og cykelparkring samt indsatser rettet mod forskellige borgergrupper kan være med til at fremme cyklismen i kommunen. Cyklen som det naturlige transportvalg Cyklen skal udvikles til at blive det naturlige transportvalg i mange flere danskeres hverdag. Det gælder både på de korte ture og på de lidt længere distancer, der også kan involvere kombinationsrejser med kollektiv trafik. Mere cykling giver mindre trængsel på vejene, et sundere liv, og er desuden godt for både miljø og klima. Det gælder også for kombinationen af cykel og kollektiv trafik, som kan mindske trængslen og resultere i mere bæredygtige transportmønstre på længere ture. Konkrete initiativer til mere hverdagscykling: Transportministeriet etablerer mange flere sikre og attraktive parkeringsmuligheder for cyklister på stationer og andre knudepunkter Transportministeriet nedsætter en følgegruppe, der skal undersøge mulighederne for at nedbringe antallet af cykeltyverier ved stationer, herunder udskrive en idékonkurrence Transportministeriet nedsætter en taskforce, der skal sætte fokus på parkeringsforholdene for cyklister ved anlæg af nye stationer Transportministeriet støtter supercykelstier for forbedret fremkommelighed i flere byer Transportministeriet støtter cykelbyer, der satser på at fremme cyklismen gennem helhedsorienterede løsninger Transportministeriet arbejder med højresving for rødt for cyklister i udvalgte kryds for at gøre det nemmere at være cyklist Øvrige anbefalinger: Forbedrede muligheder for samspil mellem cykel og kollektiv trafik Øget cykelfokus på arbejdspladserne med nye cykelløsninger, pendlercykler og mobilitetsordninger

16 16. Danmark op på cyklen! 2.1. Dør-til-dør-strategi : Sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik Foto: Rie Visby, Transportministeriet Der skal skabes meget bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik ved hjælp af en ny Dør-til-dør strategi. Cyklen i sammenhæng med den kollektive trafik Mange danskere tager i dag bilen, fordi det er en let tilgængelig transportform, når bilen først er købt. Bilen giver individuel frihed til at rejse, hvorhen man vil. Når cyklen kombineres med bus eller tog får man imidlertid også en dør-til-dør-løsning, der tilgodeser individuelle behov og samtidig giver en sundere og grønnere transport. Dør-til-dør-strategien peger derfor på nye initiativer, der kan skabe en bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik. Boks 2.2 Fra Turstart til Turmål med Dør-til-dør-strategien I dag cykler 27 pct. af togpassagererne fra deres bopæl til stationen, mens 8 pct. cykler fra stationen frem til turmålet. Det vil sige, at mere end tre gange så mange bruger cyklen som tilbringer til den kollektive trafik end som frabringer. Det er dog ikke i sig selv problematisk. Det er helt naturligt at flere cykler til end fra stationen om morgenen, idet arbejdspladser ofte er tættere placeret

17 HVERDAGSCYKLING 17 på stationer end boligområder, også uden for Hovedstadsområdet. Cirka 67 pct. af al nuværende frabringertrafik fra station til rejsemålet sker da også via gang. Udover de 8 pct., som cykler fra stationen til rejsemålet, vælger 18 pct. at tage videre med bus, mens de resterende 6 pct. tager bil fra stationen til rejsemålet. Imidlertid kunne langt flere danskere vælge en grønnere transportløsning end det i dag er tilfældet, jf. figuren nedenfor. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik i form af bus/tog fylder meget lidt i transportbilledet i dag. Cirka 1 pct. af alle ture sker i dag med bus/tog kombineret med cykel undervejs på turen. Det tal kan blive meget større. Til sammenligning bruges cyklen på 16 pct. af alle ture, mens 6 pct. af alle ture sker med kollektiv trafik. Bilen er danskernes favorittransportmiddel den bruges på næsten 60 pct. af alle ture. Boks 2.3 Ture for alle turformål fordelt på hovedtransportmiddel samt kombinationen kollektiv trafik og cykel (pct.) 1% 59% 6% 17% 16% 1% Gang Cykel Kollektiv + cykel Bil Kollektiv Andet Kilde: Transportvaneundersøgelsen Der er derfor et stort potentiale i at få flere til at se mulighederne for en reel dør-til-dør-løsning ved at kombinere cyklen med toget, så denne transportform i højere grad kan erstatte en del af bilturene. En kombination af cyklen og tog eller bus vil udgøre et realistisk og relevant alternativ for mange bilpendlere, som kan bevare den individuelle transportløsning og samtidig køre grønnere. Dør-til-dør-strategien skal derfor sætte fokus på at gøre det let og fleksibelt at kombinere cyklen med den kollektive trafik, så langt flere vil synes, det er en attraktiv transportløsning. Cyklen kan dække et relativt stort område fra stationen, så man kan nå langt omkring på kort tid. Cyklen er samtidig fleksibel i forhold til fx bussen, hvor passagererne må vente på, at den kører fra stationen og muligvis ikke stopper foran arbejdspladsen. Jo flere muligheder der er for at koble cyklen sammen med tog eller bus, jo flere danskere vil benytte sig af denne mulighed. Der kan imidlertid være

18 18. Danmark op på cyklen! store forskelle på incitamentet til at kombinere cyklen og den kollektive trafik alt efter, hvor man fx arbejder og bor henne. Det er samtidig et problem, hvis der ikke er et stoppested tæt ved arbejdspladsen, eller hvis cykelafstanden bliver for stor. I storbyerne vil der typisk være mange muligheder for at kombinere forskellige flere former for kollektiv transport og cykel. I mindre byer vil der måske kun være få buslinjer, hvilket også gør der relevant at overveje at tage cyklen hele vejen til stationen eller andre trafikknudepunkter. Med cykel får man en markant større bevægelsesfrihed i forhold til kollektive trafikknudepunkter. Til fods kan man på ti minutter typisk tilbagelægge omkring 700 meter. På cykel kan man nemt nå tre gange så langt det vil sige cirka 2 km. Det svarer til, at cykeloplandet for kollektiv trafik alt andet lige er omkring ni gange så stort som gangoplandet. Det øger passagergrundlaget og overflytningspotentialet betragteligt. Nogle af de elementer, der kan have betydning for en god dør-til-dørløsning, er blandt andet, om der er en god og sikker cykelparkering ved stationen, og om der er gode muligheder for at komme videre på ruten med enten bus eller tog. I frabringerenden kan eksempelvis pendlercykler være relevant, særligt hvis arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen ligger et stykke fra stationen. Man ved fra undersøgelser, at der i virksomheder, som er placeret i gåafstand fra velbetjente stationer, typisk vil være dobbelt så mange, som anvender den kollektive trafik, sammenlignet med virksomheder uden stationsnær placering. I sammenhæng med muligheden for få flere til at vælge kombinationen af cykel og tog/bus, bliver det derfor relevant at tale om et cykelnærhedsprincip Bedre og sikker cykelparkering ved stationer og knudepunkter Der kan næsten ikke komme for mange cykelparkeringspladser ved stationerne, og der skal konstant være fokus på at identificere de steder, hvor der er størst behov. For at sikre velfungerende faciliteter, der kan tiltrække flere cyklister, skal cykelparkeringen leve op til følgende målsætninger: Boks 2.4 Målsætninger for god cykelparkering ved stationer og knudepunkter Cykelstativerne skal placeres på en naturlig lige linje mellem ankomsten til stationsarealet og perronen cyklisten skal ikke sendes på en omvej for at parkere. Der skal løbende sikres fri kapacitet cyklisten skal opleve, at der altid er plads nok.

19 HVERDAGSCYKLING 19 Cykelstativerne skal indrettes, så det er nemt at låse cykelstellet fast til stativet cyklisten skal opleve, at det er sikkert at efterlade cyklen. Disse målsætninger for god cykelparkering skal realiseres i de fremtidige planer for flere og bedre cykelparkeringspladser, herunder som led i udmøntningen af Puljen til bedre adgang til den kollektive transport (DSBpuljen). Bedre parkeringsfaciliteter skal desuden inkludere pladser til ladcykler og cykler med anhængere. De bliver stadig mere udbredte til fx at bringe børnene i børnehave, men udbuddet af cykelparkeringspladser er ikke fulgt med. Derfor står ladcykler tit lænket til den nærmeste lygtepæl. Flere el-cykler stiller også krav til indretningen af cykelparkeringsfaciliteter, og ladestandere til el-cykler kan også tænkes med i cykelparkering. En anden måde at imødekomme cyklisternes behov er ved at tilbyde relevante services ved parkeringsfaciliteterne. Flere steder i Hovedstadsområdet, fx i forbindelse med supercykelstier og ved stationer, er der etableret overdækket cykelparkering med gode stativer, cykelpumper samt trafikantinformation. DSB har allerede moderniseret cykelparkeringen på mange stationer og har anlagt mange nye cykelparkeringspladser. DSB tilbyder desuden aflåst cykelparkering på over 80 stationer fordelt ud over hele Danmark. Men der er fortsat behov for at udvikle sikre parkeringsløsninger til cykler, så brugerne kan føle sig trygge ved at stille cyklen ved stationen. Cykeltyveri er en af flere barrierer i forhold til at kombinere cykel og kollektiv trafik. Derfor skal muligheden for at sikre sin cykel mod tyveri også tænkes ind, når der etableres cykelparkering. Indsats mod cykeltyverier Som led i Dør-til-dør-strategien nedsætter Transportministeriet en følgegruppe, der skal indsamle mere viden om cykeltyverier ved stationer, og hvilke midler der kan tages i brug for at mindske risikoen for cykeltyveri ved stationer. Derudover skal følgegruppen kigge på både danske og udenlandske erfaringer med sikker cykelparkering og bekæmpelse af cykeltyveri. Der vil sideløbende køre en idékonkurrence fra juni-august 2014, hvor borgere kan indsende deres bedste idéer til at nedbringe antallet af cykeltyverier. Følgegruppen skal være med til at kvalificere idéerne ud fra medlemmernes viden om tyverisikring og parkeringsforhold ved stationerne. Den ideelle løsning vil være sikker, fylde så lidt som muligt, nem at bruge i hverdagen samt billig at vedligeholde.

20 20. Danmark op på cyklen! Visionen for Dør-til-dør strategien er, at det skal være ligeså attraktivt at tage cykel og kollektiv trafik som bil. Og så nytter det ikke noget, hvis cyklen ikke kan parkeres eller bliver stjålet. Boks 2.5 Anmeldte cykeltyverier i Danmark Cykeltyveri er en gene for mange, uanset om cyklen primært bruges som transportmiddel i hverdagen eller som kilde til oplevelser og motion i fritiden. I 2013 blev der anmeldt tilfælde af cykeltyveri. Det er et fald i forhold til 2009, hvor der blev anmeldt næsten stjålne cykler. Uanset den faldende tendens over de seneste år, er cykeltyveri dog fortsat et stort problem i forhold til at vælge cyklen som det foretrukne transportmiddel Anm.: Oplysninger om antal cykeltyverier på Bornholm er mangelfulde fra og med 1. kvartal Kilde: Danmarks Statistik Antal anmeldte stjålne cykler Bedre muligheder for cykelpendling God og sikker cykelparkering er en forudsætning for, at flere vælger cyklen. Derfor skal der både skabes gode muligheder for cykelparkering omkring supercykelstierne i tilknytning til kollektiv trafik, ved nye stationer, og andre steder hvor der færdes mange cyklister. Erfaringer viser, at god cykelparkering ved større busstoppesteder også kan være med til at tiltrække flere cyklister. Boks 2.6 Bedre cykelparkering i Furesø Kommune Grundelementerne i Furesø Kommunes arbejde er, at det skal være hurtigere, smartere, sjovere, sundere, bedre, billigere og mere klimarigtigt for borgerne at komme frem.

21 HVERDAGSCYKLING 21 Et af midlerne til at opnå dette mål er, at det skal være attraktivt at pendle på cykel, og at det skal være hurtigt at anvende flere typer af transportmidler, således at der opnås fleksibilitet i rejsen. Opgradering af cykelstier til supercykelstier, samt væsentlige forbedringer af cykelparkeringsforholdene ved større busstop og stationer langs pendlerstierne er derfor et indsatsområde. Samtidig skal det være (tyveri-)sikkert at efterlade sin cykel for at stige om til andet transportmiddel. Kommunen har i samarbejde med Bicycle Innovation Lab og HOE360 Consulting udviklet et cykelstativ, hvor det er stellet, der på en hurtig og let måde fastlåses. Afstanden mellem de enkelte stativer medvirker også til, at det er hurtigt at parkere cyklen, og der er sat fokus på, at hele cykelparkeringsområdet skal virke indbydende, attraktivt og åbent. Projektet med bedre cykelparkering i Furesø Kommune er støttet af Cykelpuljen hhv. Supercykelstipuljen. Kilde: Furesø Kommune Kapacitet til cykelparkering Ved visse stationer, der har et stort trafikgrundlag, er der særlige kapacitetsudfordringer omkring cykelparkeringen. Og det vil ikke blive mindre med visionen om, at mange flere skal benytte kombinationen af cykel og kollektiv trafik. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, hvad udbygning af den kollektive trafik fx i form af Metrocityringen i København og letbaner i de større byer vil betyde for transportmønstre og behovet for cykelparkering.

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cyklen og den kollektive trafik

Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Arbejdspapir 4 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST 2. Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Arbejdspapir 6 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration mellem kollektiv trafik og cyklisme

Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration mellem kollektiv trafik og cyklisme 14-11-2013/jlr-jam Baggrundspapir til workshop den 14. november 2013 i Transportministeriet Af direktør Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Deltagere i gruppearbejde: Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet; Elisabeth Frederiksen,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere

Cykelpuljen 2014. Status og udvalgte eksempler Rapport 523

Cykelpuljen 2014. Status og udvalgte eksempler Rapport 523 Cykelpuljen 2014 Status og udvalgte eksempler Rapport 523 Cykelpuljen 2014 Status og udvalgte eksempler Rapport 523 Dato: December 2014 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-42-8 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE INDHOLD. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6

FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE INDHOLD. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6 REGION HOVEDSTADEN FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Dok.nr. 128328-13/ sag.nr. 13-5431 side 1 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Formål...4 Indhold/aktiviteter...4 Information/kommunikation...6 Økonomi:...7 Organisering...7

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Baggrund Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet projekt, som skal fremme cyklismen

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

DSB S-tog. Gratis cykelmedtagning i S-toget

DSB S-tog. Gratis cykelmedtagning i S-toget DSB S-tog Gratis cykelmedtagning i S-toget DSB S-tog og cykler Hvad har S-tog lært om cykler? 1) Baggrund for Gratis Cykelmedtagning 2) Målsætning 3) Resultater 4) Forhold på stationen og i toget: 1) Adfærd,

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere