Den Danske Filmskole Årsberetning for 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Danske Filmskole Årsberetning for 2011"

Transkript

1 Den Danske Filmskole Årsberetning for 2011

2 1. Beretning Præsentation af Filmskolen Årets resultat Opgaver og ressourcer Administrerede udgifter og indtægter Forventninger til fremtiden Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyser og vurderinger Regnskab Anvendt Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten... 28

3 1. Beretning 1.1. Præsentation af Filmskolen Den Danske Filmskole er Danmarks vigtigste kunstneriske uddannelsesinstitution inden for film, tv, animation og computerspilsområdet. Filmskolen er en institution under Kulturministeriet. Filmskolens virksomhed er funderet i en kunstuddannelsestradition, hvor intensiv træning inden for medieproduktion forløber parallelt med en stadig faglig og praktisk orienteret fordybelse i og fokusering på filmsprogets muligheder. Hensigten er at skabe mulighed for, at den enkelte elev gennem erfaringslæring udvikler en kunstnerisk stil og personlighed, som til stadighed understøtter fornyelsen af den filmiske tradition. Med det dobbelte sigte, dels at fastholde og udvikle den succes som mediebranchen i Danmark befinder sig i, dels at bidrage til at medieverdenen gør sig sin påvirkningskraft og betydning for den demokratiske proces i bredeste forstand klar, fastsætter Filmskolen høje standarder for mediefortællingens udtryk og indhold, kunstnerisk, etisk og håndværksmæssigt, hvad enten den gengives dokumentarisk eller skildres gennem fiktion. Der aflægges regnskab for Mission Filmskolen har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 30. juni 2008, som videregående uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse inden for medieproduktion i faggrupperne: manuskriptforfatter, filminstruktør, -fotograf, -tonemester, - klipper, -producer, animationsinstruktør, tv-tilrettelægger og flerkamera-producer. Filmskolen står for ledelse og koordinering af den netværksbaserede og tværfaglige computerspilsuddannelse, DADIU. Filmskolen bidrager via uddannelsessamarbejde til, at uddannelsessøgende ved andre institutioner udvikler kompetencer, der finder anvendelse inden for film- og spilområdet, primært for fagene som skuespiller, produktionsdesigner og karakteranimator. Filmskolen udbyder efteruddannelseskurser inden for medieområdet, og afholder internationale seminarer for mediebranchen i Norden Vision Filmskolen vil fortsat være blandt verdens førende film- og spilskoler og styrke film-, tv-, computerspil- og anden fortælleorienteret medieproduktion. Gennem uddannelse af skolens elever vil skolen sikre kvalitet, diversitet, dannelse og fornyelse i det samlede mediebillede. Hermed vil skolen fastholde sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og internationale film-, tv- og computerspilmiljø. Danmark har kulturpolitisk, økonomisk og kunstnerisk succes på film- og computerspilsområdet med potentialer for såvel at berige og bevæge verden som for skabelse af vækst og

4 valutaindtjening. Filmskolen vil understøtte realiseringen af disse potentialer gennem udvikling og etablering af bæredygtig, faglig uddannelse, efteruddannelse og anden erkendelsesudvikling, der præcist imødegår de visuelle, digitale erhvervs behov for kompetencer Hovedopgaver Outputtet fra Filmskolens virksomhed kan beskrives relativt enkelt: uddannede, professionelle kunstnere. Der er en indlysende sondring af uddannelsesbegrebet i grunduddannelse og efteruddannelse. Og en ligeså indlysende sondring af kunstnerbegrebet i de enkelte faglinier: manuskriptforfatter, instruktør mv. Operationelt måles der frem for i færdiguddannede - i årselever eller årselever på normeret tid Årets resultat Det samlede resultat pbga faglige resultater og økonomiske resultat Årets faglige resultater Samlet set er årets faglige resultater tilfredsstillende. Der er indgået en fireårig rammeaftale med Kulturministeriet og samtlige mål i denne er opfyldte for året. 96 ud af 96 uddannelsespladser er besat med elever, der gennemfører deres grunduddannelse på normeret tid. Afgangsproduktionerne har vundet nogle ekstraordinært fine priser. 825 kursister omregnet til 11,2 helårsstuderende har deltaget i efteruddannelse. 89 studerende har gennemført det udvidede og komprimerede computerspilsforløb og yderligere 17 har deltaget i kortere forløb i tilknytning til spil-produktionerne. En helt ekstraordinær indsats har afstedkommet, at en tværeuropæisk uddannelse inden for cross-media har på pilotbasis set dagens lys. Og skolen har med afsæt i den politiske flerårsaftale og rammeaftalen med Kulturministeriet påbegyndt et omfattende strategisk udviklingsarbejde. Rammeaftale og sammenfatning af målopfyldelsen Sidst på året 2010 blev det politiske fundament - i form af en flerårsaftale for de kunstneriske uddannelser for rammeaftaler mellem Kulturministeriet og de enkelte institutioner lagt. For Filmskolen blev det starten på et travlt og givende år. Gennem udarbejdelse af omverdensanalyse og drøftelse af denne med skolens aftagerpanel blev vi mere end sædvanligt opmærksomme på den ganske enestående situation, som dansk film, tv og computerspil befinder sig i. Og vi gjorde os klart, at Filmskolen har et betydeligt ansvar for at gribe de muligheder, som ligger i tiden, og udvikle de uddannelsesmæssige svar, som kan fremme erhvervets potentialer mest muligt. Dette er indlejret i skolens strategi og i de strategiske målsætninger, som endte med at indgå i den i december 2011 underskrevne rammeaftale. Aftalens strategiske målsætninger og årets målopfyldelse fremgår af afsnit 2.1. Samtlige mål i rammeaftalen er opfyldte i henhold til den lagte plan.

5 Flere elever og faldende nettoudgifter Note: Sammenligneligheden er størst henover hhv. de lige år og de ulige år. Der vises netto-udgifter til uddannelsesformål, dvs. excl. GLA og hjælpefunktioner. I ovenstående figur ses udviklingen i antal årselever i Filmskolens ordinære uddannelsespladser i perioden 2006 til Der er et svagt fald i en periode, men ellers er der tale om en stabil bestand. Videre ses udviklingen i antallet af eksterne elever (omregnet til helårselever), der deltager i uddannelses- og produktionsforløb på Filmskolen, inkl. DADIU. Der ses en fluktuation, som følger skolens toårige kadence, og når bortses fra denne en markant stigende tendens. I figuren ses udviklingen i den gennemsnitlige nettoudgift til uddannelsesformål pr. filmskoleelev, altså ekskl. eksterne elever, denne er svagt faldende over perioden både in- og eksklusive udgiften til teknisk udstyr. Indregnes de eksterne elever i beregningen af de gennemsnitlige nettoudgifter, havde der været tale om en markant faldende tendens. Der er indtægter knyttet til flere af de eksterne elever, alligevel viser figuren, at der for Filmskolens bevilling bliver tilført filmfaglige kompetencer til et stadigt stigende elevantal for et faldende beløb pr. elev. Med andre ord: Der er tale om dyre uddannelser, men samfundet får mere og mere for pengene via de uddannelsessamarbejder, som Filmskolen indgår i. Og i øvrigt også gennem de indtægter, som skolen er i stand til at tiltrække. Det skal for en ordens skyld oplyses, at udgifterne til DADIU ikke er en del af den gennemsnitlige udgift pr. elev; men eftersom grundbevillingen til DADIU er konstant hen over perioden, rykker dette ikke konklusionen. Figurens data kan ses i bilag 3.

6 Afgangselever og afgangsfilm I 2011 tog 43 nyuddannede mediekunstnere afgang fra Filmskolen. Deres uddannelse blev afsluttet med produktionen af 6 fiktionsfilm, 6 dokumentarfilm, 3 TV studieproduktioner samt 6 readings fra manuskriptuddannelsen. Filmene blev vist på skolens branchedag, er solgt til DR og er eller bliver vist på landsdækkende TV. Filmene kan ses her Filmene fik som sædvanligt megen omtale i pressen. Filmmagasinet Ekko døbte fiktionsinstruktørerne Årgang Ekstrem, et navn som afspejler en tema- og fortællemæssig nyorientering. De seks instruktører med et stærkt hold af fotografer, tonemestre, klippere og producere med sig dimitterer med genrelege og tematikker langt fra middelklassedramaets pluttede andedam. Det er blevet til dristige og ikke for alle vildt vellykkede afgangsprodukter. Men gudskelov er de vilde, de nye, og skaber vellykket, håb for en bredere (power)-palette af udfoldelsespotentiale i dansk film..... Forhåbentlig får Filmskolens vilde og brogede årgang 2011 lov til at baske med vingerne og få de vilde ideer ude i den virkelige filmbranche. Så kan de lære at lave helstøbte, manuskriptstærke spillefilm med al deres friske højrehånds-kapow! skriver Information om fiktionsfilmene og deres skabere. Et gennemgående tema hos anmelderne som gik igen hos brancherepræsentanter var, at det kunne ses på filmene, at instruktørerne selv havde skrevet manuskript til filmene, og at historierne kunne have været bedre udfoldet i samarbejde med en manuskriptforfatter. Samarbejdet instruktør-manuskriptforfatter er i uddannelsessammenhæng et kernepunkt, som stadigt gøres til genstand for overvejelser og fornyelser. Det er skolens politik, at netop dette samarbejde skal trænes intensivt uagtet, at pædagogiske og tidsmæssige hensyn af forskellig art nogle gange trækker i en anden retning. For det hold, som har startet uddannelsen i 2011, er samarbejdet iværksat fra dag 1. Om dokumentarfilmene skrev Politiken: et bredt felt af forskellige, interessante afgangsfilm. Og Information: Afgangsfilmene kendetegnes ved disse dristige forsøg med andre fortælleformer. Mest markante stemme er Lea Globs, det mest fascinerende flueblik tilhører stortalentet Mira Jargil, men blandt årgangen hører altså en hel (kvinde-) hær af billedpoetiske dokumentarister, der kan tilføje ny og interessant visuel abstraktion til disse vitale dokumentarfilmstider. Det ser således ud til at der er basis for at konkludere, at der både mht. fiktion og dokumentar er leveret en vitaminindsprøjtning til branchen på instruktørsiden, og at disse har følgeskab af dygtige fotografer, klippere, tonemestre og producere. Filmskolens uddannelser ligger, som det kunne ses ovenfor, i den dyre ende af skalaen, men det er skolens vurdering, at der bliver givet fuld kvalitetsmæssig valuta for pengene. Filmene har startet deres festival-liv og har allerede vundet fine priser: En Robert til Asger Krøjgaards Min bror Karim for bedste lange fiktion og en Robert til Mira Jargils Den tid vi har for bedste korte dokumentar. Helt fra Kina, Sichuan TV Festival, er der ankommet to guldpandaer til Filmskolen: Den ene gik til Lea Globs Mødet med min far Kasper Højhat for den mest innovative dokumentar. Den anden gik til Mira Jargils Den tid vi har og dækkede to priser for hhv. "Best Documentary for Society" og "Grand Prize for Documentary".

7 Blandt flere modtagne talentpriser skal det nævnes, at filminstruktør Isabella Eklöf, der tog afgang med Noter fra kælderen modtog Bisballe-fondens kunstnerpris Modtagelsen af disse priser vurderer Filmskolen som nogle helt ekstraordinære faglige resultater. Om tidligere års afgangsfilm skal blot nævnes, at Tor Fruergaards Venus har vundet prisen for bedste korte animationsfilm på Slamdance-festivalen, som er en lillebror til Sundance. Prisen bringer automatisk Venus med i opløbet til en nominering til Oscar-festivalen Om end instruktøren selv regner med, at filmens tema, en swingerklub, fratager den enhver Oscar-chance. For Filmskolen ses de tidligere elevers resultater i branchen som det endegyldige resultat af skolens virksomhed. I det lys er Filmskolen ved at tage det øvrige Norden med storm. At det er tidligere elever, der vinder mange af de relevante Robert-statuetter er ingen overraskelse; men når en tidligere elev, Lisa Aschan, vinder to af de svenske Guldbagger for henholdsvis bedste film og bedste manuskript for filmen Apflickorna, som også havde en tidligere elev som fotograf, samtidig med at Runar Runarssons Volcano er den hotteste kandidat ved den islandske Eddafestival med hele 14 nomineringer, er det nærliggende at tolke det som endnu en indikation af, at Filmskolens undervisning har den tilsigtede virkning i branchen. I lighed med den i skrivende stund vundne sølvbjørn for bedste manuskript til En kongelig affære ved festivalen i Berlin Efteruddannelsen I 2011 har der været udbudt og afholdt færre kurser end i de foregående år. Jævnfør afsnit Følgelig har der også været færre årskursister end tidligere: 11,2 mod 15,4. Baggrunden herfor er økonomisk. Efteruddannelsens faste grundramme sætter grænser for, hvad der kan udrettes. En kombination af at der i de senere år har været holdt flere kurser end rammen kunne bære samtidig med, at det er blevet mærkbart vanskeligere at rejse den fornødne ekstra støtte til de store seminarer ligger bag opbremsningen. De afholdte kurser har som sædvanligt været differentierede mht. indhold og størrelse og har trukket fine evalueringer. DADIU Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning 2011 har været et overgangsår for DADIU, idet den tidligere struktur blev afsluttet med en produktion i marts og den nye semesterstruktur blev indledt i efteråret. I den nye struktur er de to produktioner og fællespensummet samlet i et semester og undervisningen styres mere centralt. For første gang deltog der som forretningsudviklere studerende fra Aarhus Universitets Institut for Økonomi. De brugte spilproduktionerne som cases og udviklede forretningsplaner til dem. Alle elementer i den nye struktur er løbende blevet evalueret af de studerende via online spørgeskemaer. De fleste elementer er forløbet over al forventning dog ligger der en udfordring i at få kompetenceprojektet til at fungere optimalt for samtlige kompetencer.

8 Som en del af undervisningen blev konceptet DADIU Talks udviklet. DADIU Talks er online forelæsninger og består foreløbig af tre oplæg. DR har indlemmet dem i Danskernes Akademi, hvilket betyder at de bliver vist på DR2. DADIU Talks kan ses her: DADIU-spillene har klaret sig overordentligt godt. Martsproduktionerne fik fine anmeldelser. De studerende blev kaldt det til dato mest imponerende kuld i Politikens anmeldelse, hvor et DADIUspil for første gang fik seks ud af seks hjerter. Efterårets produktioner havde også fine resultater med anmeldelser, der igen nåede op på seks ud af seks hjerter for et af spillene. Anmelderen Thomas Vigild udnævnte spillet Back to Bed som et sikkert verdenshit. I maj blev spillet 1916 Der unbekannte Krieg udtaget til Nordic Game Indie Night i Malmø og vist frem ved et særligt arrangement i forbindelse med Nordic Game konferencen. Senere på året blev både Der unbekannte Krieg, Broken Dimensions og Branch udvalgt til Unite-prisen, som blev uddelt i San Francisco i slutningen af september. Det er Filmskolens vurdering, at den velanbragte bevilling på 1,4 mio.kr. som Kulturministeriet har stillet til rådighed for DADIU siden 2006 de deltagende uddannelsesinstitutioner bidrager også til den samlede økonomi - har haft overordentlig stor effekt i form af stærke kompetencer til dansk computerspil. EUCROMA The European Cross Media Academy I 2011 er det lykkedes at finde hovedparten af finansieringen af en treårig forsøgsperiode af og sideløbende hermed at udvikle en tværeuropæisk uddannelse af et semesters varighed inden for cross-media området. Projektet støttes primært af EU's Media-program og Region Hovedstaden. Filmskolen er hovedansvarlig for projektet, som gennemføres i samarbejde med en række partnere: filmskoler og spiluddannelser fra Danmark, Tyskland, Ungarn og Skotland; Den Danske Filmskole/DADIU, Film Academy Baden-Württemberg, Budapest University of Theater, Film and Television, Cologne Games Lab og The University of Abertay Dundee. EUCROMA bygger på DADIUs erfaringer og er ligesom DADIU den første uddannelse af sin art. Det er hensigten, at filmskoleelever og spiludviklere under uddannelse fra hele Europa skal kunne deltage i EUCROMA-forløbet. Herved tilfører Filmskolen sin grundlæggende metodik til den europæiske spil- og animationsbranche. Samtidig gøres Filmskolen og København til et centrum for spiludvikling og cross-media i Europa.

9 Årets økonomiske resultater Som det fremgår af tabel 1 kom Filmskolen i 2011 ud med et lille overskud. Overskuddet lægges til det akkumuleret videreførelsesbeløb, som bliver på på 1,8 mio.kr. Samtidig med faldende bevillinger har Filmskolen formået at øge sine indtægter, hvilket har givet sig udslag i flere aktiviteter og højere kvalitet i undervisningen. Filmskolen betragter på denne baggrund årets resultat som meget tilfredsstillende. Det er skolen erfaring, at det er svært at generere indtægter og aktiviteter uden selv at bidrage med en medfinansiering. Skolens velanbragte bevillinger til hhv. efteruddannelse og DADIU er gode eksempler på, at et relativt lille beløb i de rette hænder kan resultere i stor aktivitet. Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal 1000 kr., løbende priser Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,6 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,0 - Heraf eksterne indtægter , , ,6 Ordinære driftsomkostninger , , ,7 - Heraf løn , , ,0 - Heraf afskrivninger 2.387, , ,8 - Heraf øvrige omkostninger , , ,0 Resultat af ordinær drift 411,7 612, ,2 Resultat før finansielle poster -148,2 327,7-260,5 Årets resultat 21,2 500,2-42,0 Balance Anlægsaktiver 4.602, , ,2 Omsætningsaktiver 8.641, , ,6 Egenkapital 3.125, , ,8 Langfristet gæld 3.236, , ,3 Kortfristet gæld 6.671, , ,0 Lånerammen 7.700, , ,0 Træk på lånerammen (FF4) 3.236, , ,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 42,0% 35,4% 52,4% Negativ udsvingsrate 256,8% 196,9% 201,7% Overskudsgrad 0,0% -1,0% 0,1% Bevillingsandel 90,6% 86,9% 86,2% Personaleoplysninger Antal årsværk 58,3 61,2 61,9 Årsværkspris 441,4 424,3 427,4 Lønomkostningsandel 50,3% 50,1% 51,6% Lønsumsloft , , ,0 Lønforbrug , , ,5

10 Angående finansielle nøgletal: Udnyttelsesgraden af lånerammen er steget fra 2010 til Talrækken er imidlertid misvisende. Det lave tal i 2010 hidrører fra at investeringer foretaget i 4. kvartal 2010 først indgår i regnskabet 1. kvartal Noget tilsvarende finder sted mellem 2011 og 2012; men i mindre størrelsesorden. De bagvedliggende investeringer ligger på et nogenlunde jævnt niveau. Den negative udsvingsrate går fra 256 pct. til 201 pct. Altså et reduceret videreførselsbeløb; men dog stadig eksisterende. Overskudsgraden ligger nogenlunde konstant omkring nul. Bevillingsandelen er faldende henover perioden; dvs. at bevillingen udgør en faldende del af de samlede indtægter. Øvrige indtægter udgør i ,1 mio.kr. hvilket igen er ekstraordinært højt - og hidrører primært fra salg af elevproduktioner og sponsorater. Disse indtægter er afgørende faktorer i forhold til at fastholde en udviklingspræget undervisningsvirksomhed og hermed skolens kvalitetsniveau på længere sigt. Årsværksprisen falder fra 2009 til Dette er imidlertid et resultat af forskellig opgørelsesmetode i de to år. Bortses fra dette skønnes årsværksprisen i løbende priser at være svagt stigende Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver *) 1000 kr., løbende priser Indtægtsført Øvrige Omkostninger bevilling indtægter Generel ledelse og administration ,6-105, ,8 Grunduddannelse , , ,5 Efteruddannelse , , ,1 I alt , , ,4 * Øvrige indtægter og omkostninger kan henføres direkte til de respektive opgaver i henhold til kontering. Indtægtsført bevilling er fordelt procentmæssigt i forhold til nettoudgifterne på de 3 opgaver. Tabel 2 viser indtægternes og omkostningernes fordeling på Filmskolens opgaver. Generel ledelse og administration omfatter tillige hjælpefunktioner og bygningsmæssig drift.

11 Uddybende oplysninger Tabel 3. Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 30% 8% 19% 9% Færdiguddannede kandidater Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte 90% 74% 83% 88% Deltagere Deltagerbetaling (kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 14,9 13,2 15,4 11,2 Supplerende uddannelsesoplysninger Midler anvendt til efteruddannelse af lærere (1000 kr., årets priser) Filmskolen har pr. 1. oktober 96 faste uddannelsespladser, hertil kommer at der fast er 6 yderligere elevpladser til de såkaldte mini er på Animationslinjen i forårssemestret i lige år. I en kortere årrække har der været vakante uddannelsespladser som følge af, at enkelte elever har afbrudt deres uddannelser. Fra og med 2010 ser det ud til at skolen er tilbage i sædvanlig standard: Alle elever gennemfører uddannelsen på normeret tid. Ved siden af de faste elevpladser tilfører Filmskolen kompetencer til en række studerende og elever fra andre uddannelsesinstitutioner gennem uddannelses- og produktionssamarbejder. Jf. bilag 3. Antallet af (omregnede) årskursister på efteruddannelse er faldet i 2011 og deltagerbetalingen er faldet mere end tilsvarende. Den væsentligste baggrund for disse fald er, at det er blevet sværere at opnå sponsorstøtte (som indgår i deltagerbetalingsbeløbet) til de store efteruddannelseskurser.

12 Samtidig har efteruddannelsesafdelingen i de senere år i bestræbelsen på at skabe flere aktiviteter til gavn for branchen oparbejdet et mindre underskud, som er blevet indhentet i Endelig er 2 seminarer udskudt fra 2011 til Redegørelse for reservation Tabel 4: Reservation, hovedkonto kr., løbende priser Reserveret Reservation Forbrug i Reservation år primo året ultimo Grunduddannelse 200,0 200,0 600,0 Kunstneriske udviklingsaktiviteter ,0 200,0 0,0 Kunstneriske udviklingsaktiviteter ,0 0,0 600,0 Efteruddannelse 200,0 0,0 200,0 Manus Master Class ,0 0,0 200, Administrerede udgifter og indtægter Filmskolen har ingen.

13 1.6. Forventninger til fremtiden Filmskolen agter at fortsætte de i 2011 indledte forhandlinger om visning af skolens afgangsfilm på kinesisk tv. Kan Filmbranchen kurere eurokrisen? spørger Politiken den 14. januar med henvisning til, at der i Nordirland har fundet noget nær et økonomisk mirakel sted. En statsfinansieret filmfond har investeret mere end 300 mio. pund i at tiltrække film- og tv-produktioner til landet. Projektet er lykkedes overmåde godt, og investeringen har skabt omsætning for 5 pund pr. investeret pund. Opskriften er øjensynligt stærke lokale tekniske og kunstneriske talenter i kombination med entusiastisk iværksætteri. Naturligvis kan alle lande ikke leve af at lave film og tv til resten af verden. Så filmbranchen alene kan ikke kurere hele eurokrisen. Men der er tydeligvis arbejdspladser i tilknytning til film- og tvproduktioner. Ligesom der er indtjening knyttet til salg og remakes af film- og tv-produktioner, computerspil og andre produktioner rettet mod de mange digitale platforme som eksisterer eller kommer til at eksistere. For de lande som har forudsætningerne for det. Og det er Filmskolens vurdering, at dansk film, tv, computerspil mv. befinder sig i en gunstig situation, der rummer både kulturpolitiske og økonomiske muligheder. Alene de to tv-seriers, Borgen og Forbrydelsen, sejrsgang uden for Danmark bevidner dette. Det er Filmskolens vision at understøtte realiseringen af disse potentialer gennem udvikling og etablering af bæredygtig, faglig uddannelse, efteruddannelse og anden erkendelsesudvikling. Skolen har i 2011 udarbejdet kommissorier for en række arbejdsgrupper, der nærmere skal belyse de uddannelsesmæssige konsekvenser af satsninger inden for udvalgte områder, eksempelvis tværmediale platforme, serielle formater, uddannelsesstruktur og kvalifikationsramme. Arbejdsgrupperne har fået i opdrag afhængigt af området - at inddrage brancherepræsentanter, relevante uddannelsesinstitutioner, udenlandske erfaringer. Det er meningen, at skolens medarbejderstab skal inddrages maksimalt i processen. Arbejdsgrupperne skal komme med anbefalinger til skolens ledelse i løbet af Filmskolens stramme økonomi sætter grænser for, hvad vi kan udrette. Derfor er det en glæde, at Den Obelske Familiefond har stillet Filmskolen en donation på 6 mio.kr. til hjælp ved virkeliggørelsen af skolens teknologiske vision i udsigt. Tidligt i 2012 skal visionen konkretiseres inden for en ramme, der udgøres af donationen, af kontraktmidler og af skolens faste teknikbevilling. Udredningen om kunstnerisk udviklingsvirksomhed er offentliggjort og Kulturministeriet har afsat midler til formålet. Filmskolen har selv arbejdet med udvikling af de mulige rammer for kunstnerisk udviklingsvirksomhed på skolen i et særligt udvalg. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed indgår også som emne for en arbejdsgruppe i strategiprocessen. Skolen er meget indstillet på at indgå i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet om den kunstneriske udviklingsvirksomhed. Både på det organisatoriske plan og med hensyn til konkrete udviklingsprojekter.

14 2. Målrapportering 2.1. Skematisk oversigt Tabel 5. Opgave 1: Uddannelse Mål Fremelske den unikke personlige filmiske fortæller Styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier og de heraf udsprungne nye fortælleformer og formater, samt udforske teknologiens muligheder for udvikling af filmsproget Forstærke de færdiguddannede elevers samt uddannelsernes internationale kompetencer Styrke skolens videngrundlag ved at opbygge og udvikle kunstnerisk udviklingsvirksomhed Bidrage til indfrielse af de økonomiske og kunstneriske vækstpotentialer i den danske mediebranche ved gennem uddannelse at levere nye kompetencer og ny viden Opgave 2: Efteruddannelse Mål Konsolidere en brancheorienteret efteruddannelse med vægt på international udveksling, kompetencer mhp internationale produktioner, og de nye digitale fortælleformer, samt udvikling af web-baseret videndeling Resultat i 2011 Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Resultat i 2011 Opfyldt 2.2. Uddybende analyser og vurderinger Fremelskning af den personlige filmiske fortæller Den Danske Filmskole står som medvirkende faktor i dansk film og tv s succes, derfor er det væsentligt for den danske filmiske tradition og udvikling, at de afgående elever fra filmskolen har en høj filmsproglig uddannelse centreret om den personlige fortæller. For vedblivende at uddanne store filmkunstnere er det essentielt, at skolen har fokus på elevernes læringsudbytte og kvaliteten på uddannelserne. For at opfylde dette mål satsede Filmskolen i 2011 på følgende: 1. Lærerseminar m. drøftelse og evaluering af læringsmål og undervisningsmetoder. 2. Afgangs- og midtvejsevalueringer med

15 deltagelse af eksterne censor. 3. Semesterevalueringer fra eleverne med vurdering af semesterets undervisnings- og produktionsforløb. 4. deltagelse i projektgruppe hos Caki vedr. udvikling af pilotprojekt i entreprenørskab. 1. Lærerseminar m. drøftelse og evaluering af læringsmål og undervisningsmetoder. Målemetode: dokumentation for afholdelse af lærerseminar Filmskolen lærerstab afholdte d. 18. og 19. august et lærerseminar med instruktørens rolle som tema. Seminaret tog direkte afsæt i målsætningen om at fremelske den personlige filmiske fortæller. Det personlige stof og den enkelte elevs mulighed for at finde sin særlige grammatik og sprogtone var den kerne, som seminarets faglige og pædagogiske drøftelser drejede sig om. Filmskolens lærere har metodefrihed inden for studieordningens rammer. Der er fire forskellige instruktøruddannelser på skolen og stor diversitet i den pædagogiske tilgang. Lærerne på de øvrige linjer varetager i et sådant seminar deres fag, som indgår som selvstændigt medfortællende i produktionens samlede udtryk. Der er stof til yderligere en række seminarer med dette tema. Det er filmskolens vurdering at udviklingen af personlige, filmiske fortællere, især instruktørerne, er blevet styrket i kraft af lærernes øgede fokus på at vægte den enkeltes udtryk. Filmlinjerne har i 2011 arbejdet med et produktionsforløb, der skal give eleverne større erfaring med at producere i et længere format den lange film. Manuskriptet til denne film udarbejdes af instruktørerne alene. Og konditionerne fra skolen er alene af økonomisk og teknisk art. Den lange film er i sin afsluttende fase, forløbet skal evalueres og det skal vurderes, om processen har fremmet elevernes evne til den personlige fortælling og det personlige udtryk, når der produceres i et format så langt, at selve længden sætter nye fortællemæssige krav. Indførelsen af formatet er også begrundet i en mere direkte forberedelse til det senere produktionsliv. Gennemførelsen af den lange film kan udelukkende lade sig gøre ved hjælp af økonomisk støtte fra Dansk Skuespillerforbund. 2. Afgangs- og midtvejsevalueringer med deltagelse af eksterne censor. Målemetode: referater af afgangs- og midtvejsevalueringer Filmskolen betragter afgangsevalueringerne som en afgørende vurdering af uddannelsernes kvalitet og opnåelse af læringsmål. Deltagelse af eksterne censorer står som garanti for en konkret afprøvning af elevernes faglige talent på højeste niveau. Til evalueringen af afgangsfilmene 2011 blev filmene godt modtaget, evalueringsdeltagerne var enige om, at filmene var vellykkede og havde tydelig kunstnerisk integritet. Det er filmskolens vurdering, at årets evalueringer af afgangsfilmene er et udtryk for, at uddannelserne lever op til den høje kvalitet, som skolen vil fastholde. Ligeledes er det skolens vurdering at de fine midt- og afgangsevalueringer skal anses som en manifestation af uddannelsernes evne til at uddanne personlige, filmiske fortællere der evner at skabe film af høj kvalitet.

16 3. Semesterevalueringer fra eleverne med vurdering af semesterets undervisnings- og produktionsforløb. Målemetode: semesterevalueringer fra eleverne med vurderinger af semestrets undervisnings- og produktionsforløb. Filmskolens uddannelseslinjer har stor fokus på elevernes skriftlige semesterevalueringer. I 2011 er besvarelsesprocenten på 86% på begge semestre. Semesterevalueringerne er en del af skolens kvalitetssikringspolitik og anvendes både på de enkelte uddannelser og også på ledelsesniveau til at til at sikre, at uddannelserne og dermed elevernes læringsudbytte har højeste kvalitet. Semesterevalueringer fra så mange elever er naturligvis meget blandet, men overordnet set er eleverne i 2011 ganske tilfredse med uddannelserne. Udover at eleverne tager stilling til de konkrete undervisnings- og produktionsforløb, har semesterevalueringerne dannet baggrund for drøftelser og evalueringer, der giver eleverne en øget refleksion over egen kunstneriske vilje, egne evner og udviklingspotentiale, og udvikler og styrker den enkelte elevs personlige filmsprog og talent. Skolen afprøver og udvikler kontinuerligt semesterevalueringsformen og har de seneste semestre især fokuseret på, at eleverne i højere grad tager stilling til eget læringsudbytte, hvilket har gjort eleverne mere bevidste om deres kunstneriske progression og læringsform. Dermed skaber og udvikler eleverne selv deres egen personlige filmiske fortællestil. 4. deltagelse i projektgruppe hos Caki vedr. udvikling af pilotprojekt i entreprenørskab. Målemetode: redegørelse i årsrapport for deltagelse i pilotprojekt i entreprenørskab Eleverne skal efter endt uddannelse mestre et kunstnerisk håndværk i en branche, som for tiden er præget af krise og påholdenhed. Filmskolen har således deltaget i en projektgruppe hos CAKI med det formål at udvikle et kursusforløb i entreprenørskab og innovation. Efter planen skulle de kommende afgangselever fra Animationslinjen deltage i kurset i foråret 2012, det blev dog ændret således at de har deltaget i efteråret Kursusforløbet har været en succes, eleverne har fået et stort udbytte og er blevet bevidste om mulighederne for beskæftigelse på et foranderligt arbejdsmarked og dermed styrket deres potentialer for at trænge igennem med deres personlige og kunstneriske talenter. Det vurderes i øjeblikket om forløbet skal tilbydes til andre faggrupper på Filmskolen. Samlet vurdering af årets indsats for fremelskning af den personlige filmiske fortæller Skolen har i 2011 gennemført de planlagte satsninger. Lærerseminaret har været afholdt, midtvejs- og afgangsevalueringerne har ligeledes været afholdt. Skolen har haft stor fokus på, samt udviklet semesterevalueringerne. Endeligt har 6 animationselever deltaget i et entreprenørskabskursus som kan styrke deres beskæftigelsesmuligheder når de udgår fra skolen i Skolen anser derfor målet som opfyldt.

17 Styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier og de heraf udsprungne nye fortælleformer og formater, samt udforske teknologiens muligheder for udvikling af filmsproget. Målemetode: redegørelse En afgørende forudsætning for styrkelsen af elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier er, at skolens tekniske udstyr er digitaliseret i alle produktionsled. Skolen har i 2011 derfor haft som nøglepunkt at afklare de økonomiske ressourcer, og få den digitale vision til at mødes med de økonomiske rammer. Dette er forudsætningen for at kunne styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier. Gennem afsatte midler i rammeaftalen med ministeriet og en rundhåndet donation er der skabt et tilstrækkeligt økonomisk råderum til, at målet og dermed visionen kan blive til virkelighed. Ikke nødvendigvis på første klasse men det er et vilkår, som skolen har til fælles med den øvrige branche. Samlet vurdering af årets indsats for Styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier og de heraf udsprungne nye fortælleformer og formater, samt udforske teknologiens muligheder for udvikling af filmsproget. Det er skolens vurdering, at med den økonomiske ramme på plads er det muligt i 2012 og fremover at arbejde målrettet på at styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier, ligesom det er muligt at udforske teknologiens muligheder for udvikling af filmsproget. Skolen anser derfor målet som opfyldt Forstærke de færdiguddannede elevers samt uddannelsernes internationale kompetencer Filmskolen vægter det internationale arbejde højt og anser det for et vigtigt bidrag til skolens og elevernes faglige udvikling. Skolen har derfor sat 2 indsatsområder: 1. international orientering, 2. udbygge internationale partnerskaber 1. Internationale orientering Målemetode: redegørelse Skolen har i strategien fastlagt udbygningen af det internationale område som indsatsområde i Derfor har skolen i 2011 fastholdt det nuværende niveau for orientering mod det internationale, som dog i forvejen er præget af høj aktivitet. Således har mere end 42 elever været på internationale festivaler og studieture deriblandt Cannes, Berlin, Lillehammer, Sydafrika og USA. Derudover har Filmskolen afholdt 9 seminarer og foredrag med internationale lærerkræfter og med deltagelse af et samlet elevantal på 120. Filmskolens internationale aktiviteter er med til at give eleverne et international udsyn, mulighed for at udbygge internationale netværk, samt perspektivere og erfaringsudveksle i eget fag.

18 2. udbygge internationale partnerskaber Målemetode: redegørelse og dokumentation Filmskolen vægter det internationale arbejde højt og anser det for et vigtigt bidrag til skolens og elevernes faglige udvikling. Skolen har i 2011 fastholdt velfungerende internationale samarbejder og udbygget yderligere især på animationsområdet. Tv uddannelsen har i en årrække haft et velfungerende samarbejde med International Media Support IMS i udvekslingsprogrammet Exchange of Filmmakers i Både lærer og elever har været i Mellemøsten og er hjemvendt med fine og vedkommende dokumentarfilm fra Egypten, men også med mange nye faglige kompetencer og ikke mindst et uvurderlige netværk. Uddannelsens leder har som noget nyt undervist i Beirut. Filmuddannelserne er aktive i et samarbejde med filmskolerne i Budapest, London og Paris, hvilket har resulteret i et årligt lowbudget seminar med deltagelse af instruktører og producere fra alle skolerne. Seminaret har været afholdt i fire år og blev i 2011 afholdt i København på Den Danske Filmskole. Seminaret giver eleverne et europæiske udsyn og en forståelse for muligheder og samarbejder på tværs af nationale grænser, hvilket forventes at få betydning for deres fremtidige arbejdsliv. Animationsafdelingen er inde i en rivende udvikling og kan med etableringen af EUCROMA for alvor blive en bærende kraft indenfor spil- og animationsuddannelser i Europa. EUCROMA har opbygget et netværk af europæiske skoler, der i samarbejde udbyder en internationale crossmedia uddannelse og er i 2011 etableret med midler fra henholdsvis Nordisk Film Fond, EU og Region Hovedstaden og igangsætning af pilot-forløbet i 2012 er hermed mulig. Med den nye uddannelse placeret i København etablerer Filmskolen og animationsafdelingen et internationalt studiemiljø, som kan tiltrække højt kvalificerede lærere og elever fra hele verden. Dette får stor betydning både for elevernes kompetencer og fremtidige beskæftigelse og kan i høj grad også medvirke til at styrke vækstpotentiale indenfor spilindustrien. Samlet vurdering af årets indsats for Forstærke de færdiguddannede elevers samt uddannelsernes internationale kompetencer. Skolen har i 2011 fastholdt sit internationale udsyn og velfungerende internationale samarbejder, samt udbygget yderligere på animationsområdet især og tv-området. Mange af skolens elever er blevet præsenteret for internationale problemstillinger via studieture i udlandet, men også internt på skolen har der været en høj international aktivitet. Dette har givet eleverne internationale kompetencer og er medvirkende til, at de kan se internationale muligheder som de i deres fremtidige beskæftigelse kan omsætte i konkrete produktioner. Skolen anser målet som opfyldt.

19 2.2.4 Styrke skolens videngrundlag ved at opbygge og udvikle kunstnerisk udviklingsvirksomhed Målemetode: redegørelse Filmskolen er funderet på et praksisbaseret videngrundlag, men har samtidig en tradition for kunstnerisk udviklingsvirksomhed, hvor den enkelte lærer og elev undersøger og udvikler kunstneriske erkendelser. Det er et naturligt næste skridt i udviklingen af Filmskolen at skabe rammerne for en udviklingsvirksomhed, som både kan bidrage til skolens videngrundlag og som også kan medvirke til at udvikle kunsten og kulturen i Danmark. Skolen har derfor fokus på to vigtige områder indenfor den kunstneriske udviklingsvirksomhed: udarbejdelse af Filmskolens udviklingsstrategi og en afsøgning af mulighed for etablering og udvikling af international kunstnerisk udviklingsvirksomhed-netværk på film, tv, animation og spilområdet. Skolen har nedsat et udvalg for kunstnerisk udviklingsvirksomhed bestående af fagligt kompetente eksterne og interne medlemmer. Udvalget har i 2011 udarbejdet en strategi for kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Den Danske Filmskole, som vi ønsker at efterleve. Skolens stramme økonomi sætter imidlertid grænser for, hvad vi kan udrette. Derudover har skolen afventet Kulturministeriets rapport vedr. kunstnerisk udviklingsvirksomhed som vi ligeledes forventer får en betydning for skolens arbejde med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Skolen har i 2011 påbegyndt en afsøgning af mulighederne for et internationalt netværk. Der er således i samarbejde med de øvrige nordiske skoler udarbejdet et projektbeskrivelse, således at Filmskolerne i Nordeuropa kan skabe en nordisk platform og netværk for udviklingen af praksisorienteret forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for film og tv-mediet. Dette er ligeledes afhængigt af ekstern økonomiske støtte, hvilket hidtil ikke har ladet sig praktisere. Filmskolen vil dog i fremtiden vedblivende søge området fremmet. Samlet vurdering af årets indsats for Styrke skolens videngrundlag ved at opbygge og udvikle kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Skolen har i 2011 udarbejdet en strategi for den kunstneriske udviklingsvirksomhed, samt påbegyndt etablering af et nordisk netværk indenfor kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Den kunstneriske udviklingsvirksomhed er ligeledes en stor del af skolens fremtidige udviklingsstrategi og er således vægtet højt i skolens prioriteringer. Skolen forventer, at vi i de kommende år systematiserer og tydeliggør skolens eksisterende kunstneriske udviklingsvirksomhed samt udbygger og etablerer en egentlig kunstnerisk udviklingsvirksomhedspraksis, som kan medvirke til at styrke skolens videngrundlag. Skolen anser således målet for 2011 for opfyldt Bidrage til indfrielse af de økonomiske og kunstneriske vækstpotentialer i den danske mediebranche ved gennem uddannelse at levere nye kompetencer og ny viden. Målemetode: redegørelse Filmskolen skal som deltager i et levende kulturliv og som uddannelsesudbyder på et foranderligt arbejdsmarked kunne levere nye og relevante kompetencer og viden. Derfor har skolen igangsat

20 et udviklingsarbejde, som skal udarbejde en strategi for skolens fremtidige bidrag på uddannelsesområdet, der rækker langt ind i det nye århundrede. Skolen har især fokus på seks vigtige områder: Internationale relationer, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, tværmedialitet, serielle formater, nye faggrupper og kvalifikationsramme/uddannelsesstruktur samt endnu en gruppe, der skal forsøge at kvalificere skolens udsagn om at det danske film, tv og computerspilerhverv har ganske særlige forudsætninger for at markere Danmark udadtil såvel økonomisk som kulturpolitisk. Skolen har tidligere haft planer om at udarbejde strategierne for de seks områder successivt, men har nu valgt at afsætte ressourcer til, at alle områderne kan udarbejdes samtidig, både fordi der er sammenhæng mellem områderne og fordi skolen ønsker at bevare det øjeblikkelige engagement og drive gennem hele processen. Udviklings- og strategiarbejdet er komme godt i gang og er forankret i møderækker og workshops internt på skolen. Skolen har udpeget de vigtigste udviklingsområder og nedsat arbejdsgrupper som skal udarbejde visioner og strategier for de seks områder. Samlet vurdering af årets indsats for Bidrage til indfrielse af de økonomiske og kunstneriske vækstpotentialer i den danske mediebranche ved gennem uddannelse at levere nye kompetencer og ny viden. Filmskolen har lagt en plan for arbejdet med en strategisk udvikling af skolen og arbejdet er igangsat. Udviklingsarbejde skal sikre en systematiseret og gennemtænkt udvikling, som kan sætte rammerne for skolens arbejde de næste mange år og som kan sikre at skolen og dermed elevernes kvalifikationer også i fremtiden møder behovet for dygtige filmskabere. Derfor er det afgørende at de enkelte strategiområder udmøntes i en samlet overordnet strategi, som skolen har forhåbninger om at kunne fremlægge i løbet af Skolen anser målet for 2011 opfyldt Konsolidere en brancheorienteret efteruddannelse med vægt på international udveksling, kompetence mhp internationale produktioner og de nye digitale fortælleformer, samt udvikling af web-baseret videndeling. Den Danske Filmskoles efteruddannelse har sat to pejlemærker for 2011: 1. afslutning og evaluering af 3-årigt mentorprogram. 2. iværksættelse af undervisningsrække, inkl. seminar og workshop i at fortælle til og skabe forretning på de sociale medier. 1. afslutning og evaluering af 3-årigt mentorprogram Målemetode: redegørelse Efteruddannelsen har over 3 år gennemført et etårigt internationalt erhvervsorienteret efteruddannelsesprogram for danske producere. Formålet har været at bringe de bedste yngre producere op på et forretningsmæssigt højt internationalt niveau, hvor de evner at producere eller co-producere internationale spillefilm. Forløbet er netop afsluttet, og evalueringen er gennemført. Resultatet må siges at være overordentlig positivt. Manto et rådgivningsfirma med speciale i forretnings- og

21 erhvervsudvikling i de kreative og kulturelle brancher - har evalueret projektet og konkluderer at Copenhagen Film Mentor har allerede resulteret i forretningsudvikling i flere af deltagernes virksomheder. Enkelte har startet selskaber og en har medvirket som co-producer på baggrund af sin deltagelse. Alle deltagere har stiftet bekendtskab med det internationale filmmiljø både teoretisk, men også på festivalerne. Med den kommende københavnske filmfond og Det Danske Filminstituts øgede fokus på det internationale miljø er byggestenene til større internationalisering af det danske filmmiljø lagt. 2. iværksættelse af undervisningsrække, inkl. seminar og workshop i at fortælle til og skabe forretning på de sociale medier. Målemetode: redegørelse Den Danske Filmskoles efteruddannelse har i efteråret med stor succes udbudt en seminarrække om mulighederne indenfor de sociale medier, deriblandt Linkedin, Twitter, Analytics og bannermediernes muligheder. Seminarerne har klædt deltagerne, og dermed filmbranchen, på til en nutid hvor en professionel brug af digitale medier er en nødvendighed, hvis ens potentiale skal udleves fuldt ud. Samlet vurdering af årets indsats for Konsolidere en brancheorienteret efteruddannelse med vægt på international udveksling, kompetence mhp internationale produktioner og de nye digitale fortælleformer, samt udvikling af web-baseret videndeling.. Filmskolens efteruddannelse har haft 24 deltagere igennem det internationale erhvervsorienterede mentorprogram og har derved givet en generation af yngre producere store kompetencer til at udveksle og samarbejde på et internationalt plan. Samtidig har efteruddannelsen sikret, via en seminarrække om de sociale medier, at branchen er bevidst om mediernes muligheder og forstår at anvende dem i lanceringsarbejdet. Skolen anser målet som opfyldt.

22 3. Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber og bevillinger. Årsrapporten for 2011 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper. Der er i dette afsnit af årsrapporten anvendt uddata fra Navision Stat Resultatopgørelse

23 Årets samlede resultat er et overskud på 42,0 t.kr. hidrørende fra samlede omkostninger på 53,3 mio. kr. og samlede indtægter på 53,3 mio. kr. Bevillingsandelen udgør 44,2 mio. kr. I bilag 1 hhv. 2 ses en specifikation af indtægter for hhv. indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Andre driftsindtægter på 2,1 mio.kr. udgøres af interne statslige overførsler (1,6) og overførsler fra Computerspilszonen (EU-midler) af tilskudskarakter (0,5). Skolen oppebærer flere og flere indtægter fra forskellige kilder. Filmskolen er i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2011 blevet opmærksom på, at der muligvis er behov for en større stringens i konteringen af forskellige indtægtstyper. Dette vil blive afklaret i Skolen har ikke foretaget nedskrivninger i 2011, så posten af- og nedskrivninger på 1,5 mio. kr. hidrører alene fra afskrivninger på skolens aktiver. Der er registreret lønrefusioner på 1,1 mio.kr. Filmskolen er i tvivl om dette beløbs korrekthed. Skolen er i dialog med ØSC om dokumentation og afklaring af refusionssager og forventer at der findes løsninger i Primo 2011 havde skolen en reserveret bevilling på 0,4 mio. kr. Af disse er anvendt 0,2 mio. kr. Der er reserveret 0,6 mio. kr. af årets bevilling. De reserverede bevillinger ses i tabel 4. Budgettallene for 2012 tager udgangspunkt i det udarbejdede grundbudget for Med udgangen af 2010 havde skolen et overført overskud på 1,7 mio. kr. Til dette skal lægges årets resultat på 42 t.kr. således at det samlede overførte overskud udgør 1,8 mio. kr. ved udgangen af Der henvises til afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring

24 3.3. Balancen Den langfristede gæld ultimo 2011 er opgjort til 4.033,3 t.kr. mens de immaterielle og materielle anlægsaktiver er optaget på balancen ultimo 2011 til en værdi af 4.269,1 t.kr. Forskellen fremkommer ved at investeringer for 0,6 mio. kr. og afskrivninger for 0,3 mio. kr. foretaget i 4. kvartal 2011som følge af bogføringspraksis i ØSC først er registreret i regnskabet efter kalenderårets udløb. Hvor det ikke er muligt at foretage de likvide modposteringer. Disse er registreret i 2012.

25 3.4. Egenkapitalforklaring 3.5. Opfølgning på likviditetsordningen Det ses at lånerammen ikke er overskredet. Øvrige disponeringsregler er overholdt. Da der ikke er foretaget likviditetsmæssige registreringer på den langfristede gæld for 4. kvartal 2011 i regnskabsåret, er udnyttelsesgraden på 52,4 pct. ikke et helt korrekt udtryk for udnyttelsesgraden, som rettelig burde være 55,5 pct., jf. ovenfor Opfølgning på lønsumsloft Forbruget af lønsumsmidler overstiger ikke lønsumsloftet, hvorfor skolen går ud af 2011 med en akkumuleret opsparing på 0,4 mio. kr.

26 3.7. Bevillingsregnskabet Netto er der ikke den store afvigelse mellem budget og regnskab for De største ændringer ses på indtægts- og udgiftssiden og hidrører fra dels øgede aktiviteter på tilskudsfinansierede aktiviteter og dels fra øgede indtægter i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser samt fra sponsor indtægter. Merindtægterne giver mulighed for et højere aktivitetsniveau og hermed øgede omkostninger. For nettoforbruget af reservation gælder at der er anvendt 0,2 mio. kr. og reserveret 0,6 mio. kr. til kunstnerisk udviklingsaktivitet. Skolen har i 2011 været afventende mht. udviklingsaktiviteter, da rammeaftalen blev indgået relativt sent.

27 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Den Danske Filmskole, CVR er ansvarlig for , herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Sted, dato Underskrift Rektor Poul Nesgaard Sted, dato Underskrift Departementschef Karoline Prien Kjeldsen

28 5. Bilag til årsrapporten Filmskolen har ingen udviklingsprojekter under opførelse.

29 Filmskolen har ingen igangværende arbejder for egen regning.

Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014

Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014 Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014 1. Indledning Billedmediernes udbredelse gør filmsproget lige så vigtigt som det skrevne sprog. De som behersker at skrive filmsproget, påtager sig en stor forpligtelse

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Finansiel årsrapport 2015

Finansiel årsrapport 2015 Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater

Læs mere

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Marts 2019 Indholdsfortegnelse Side 2 Årsrapport 2018 for... 1 Kirkeministeriet... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1 Påtegning af det samlede regnskab... 3 1.1 Fremlæggelse...

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

1. Påtegning 3 2. Beretning 4

1. Påtegning 3 2. Beretning 4 Årsrapport 2013 Årsrapport 2013 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af virksomheden 4 2.2 Årets faglige resultater 5 2.3 Årets Økonomiske resultat 6 2.4 Målrapportering 7 2.5 Reservationer 7

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2013

Årsrapport for regnskabsåret 2013 Årsrapport for regnskabsåret 2013 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mont 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Årsrapport for regnskabsåret 2014 Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Årsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016

Årsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016 Årsrapport 2015 Energiklagenævnet Marts 2016 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2015 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning

Læs mere

Årsrapport 2007. for. Den Danske Filmskole

Årsrapport 2007. for. Den Danske Filmskole Årsrapport 2007 for Den Danske Filmskole 1 1. Beretning... 3 1.1 Præsentation af Den Danske Filmskole... 3 1.2 Årets faglige resultater... 3 1.3. Årets økonomiske resultat... 5 1.4. Finansielle nøgletal...

Læs mere

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 1. indledning Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere og højere grad de billedbårne medier

Læs mere

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition.

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition. Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge

Læs mere

Årsrapport. Den Danske Filmskole

Årsrapport. Den Danske Filmskole Årsrapport 2002 Den Danske Filmskole 1 1. Beretning...3 1.1 Filmskolens lovgrundlag og hovedopgaver... 3 1.2 Årets overordnede finansielle resultater... 3 1.3 Årets overordnede faglige resultater... 4

Læs mere

Årsrapport 2018 Påtegning... 3 Beretning Regnskab... 7

Årsrapport 2018 Påtegning... 3 Beretning Regnskab... 7 Årsrapport 2018 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker c/o Vejdirektoratet 7244 3333 Carsten Niebuhrs Gade 43,5. sal CVR-nr. 35634398 1577 København V www.havarikommission.dk Årsrapport 2018 1. Påtegning...

Læs mere

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6 Forsvarsministeriets finansielle regnskab 29 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Opgaver og ressourcer 6 Regnskab 2.1 Anvendt regnskabspraksis 6

Læs mere

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015 Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets

Læs mere

Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet

Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet marts 2016 Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...

Læs mere

Årsrapport 2013. Nordsøenheden

Årsrapport 2013. Nordsøenheden Årsrapport 2013 Nordsøenheden 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 5 2.1. Præsentation 6 2.2. Virksomhedens omfang 7 2.3. Årets faglige resultater 7 2.4. Årets økonomiske resultat 9 2.4.1.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016 UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Årsrapport 2015 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER

Årsrapport 2015 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Årsrapport 2015 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER c/o Vejdirektoratet Telefon 7244 3333 CVR 35634398 Niels Juels Gade 13 www.havarikommissionen.dk SE 60729018 1022 København K EAN 5798000893450 Årsrapport

Læs mere

Årsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Årsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Årsrapport 2011 for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beretning... 3 2.1 Årets økonomiske resultat... 3 2.2 Opgaver og ressourcer...

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Forord 2 Indledende bemærkninger Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Læs mere

Årsrapport Telefon Dokument 14/ Side 1/11. c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K

Årsrapport Telefon Dokument 14/ Side 1/11. c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon +45 7244 3372 Dokument 14/15641-5 Side 1/11 Årsrapport 2014 c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 www.hvu.dk SE 60729018 EAN 5798000893450 Årsrapport 2014 1.

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Bilag Økonomirapport. Regnskab august 2017 ØKONOMI

Bilag Økonomirapport. Regnskab august 2017 ØKONOMI Bilag 6.5 20171211 Økonomirapport Regnskab august 2017 ØKONOMI Indhold Konklusion... 3 Indtægter... 4 Omkostninger... 4 Finansielle poster... 8 Balance... 8 Likviditet... 9 Tabel 1. Overblik... 3 Tabel

Læs mere

Årsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet

Årsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Årsrapport 2016 Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Marts 2017 Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- og Fødevareministeriet departement / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Årsrapport for 2014. De Økonomiske Råd

Årsrapport for 2014. De Økonomiske Råd Årsrapport for 2014 De Økonomiske Råd Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af De Økonomiske Råd... 4 2.2 Virksomhedens omfang... 5

Læs mere

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20 Årsrapport 2011 INDHOLD 1. Beretning... 3 1.1 Præsentation af virksomheden... 3 1.2 Årets faglige resultater... 4 1.3 Årets økonomiske resultat... 5 1.4 Opgaver og ressourcer... 6 1.5 Administrerede udgifter

Læs mere

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indledning. Årets økonomiske resultat Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede Kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporten 2014 - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 16. januar 2015 Version 1.03 25. februar 2015. (I

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Ansøgning om støtte til udvikling af EUCROMA

Ansøgning om støtte til udvikling af EUCROMA DEN DANSKE FILMSKOLE & DADIU Ansøgning om støtte til udvikling af EUCROMA Den europæiske Cross Media uddannelse i København 23-01-2012 EUCROMA The European Cross Media Academy Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for 2012 for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning

Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for 2012 for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for 2012 for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2016 dok. nr. 25134/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af

Læs mere

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Maj 2014 dok. nr. 58905/14 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Årsrapport 2004 for Den Danske Filmskole

Årsrapport 2004 for Den Danske Filmskole Årsrapport 2004 for Den Danske Filmskole -1- Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Mission og hovedopgaver 1.2. Vision og delvisioner 1.3. Overordnede resultater 1.4. Kommende udfordringer 1.5. Hovedkonti

Læs mere

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets departement Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning

Læs mere

Årsrapport 2016 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Årsrapport for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2019 Akt.nr. 416269 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2018 Dok. nr. 26114/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Årsrapport Energiklagenævnet

Årsrapport Energiklagenævnet Årsrapport 2016 Energiklagenævnet 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2016 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning 5 2.3 Kerneopgaver

Læs mere

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2017 dok. nr. 30667/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Kvalitetssikring på DJM version 2019 Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,

Læs mere

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Februar 2016 dok. nr. 22102/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler Årsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2018 dok. nr. 2018/71/2 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet

Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet Marts 2017. Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...

Læs mere

Årsrapport 2018 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Aarhus Stift Stiftsmidler Årsrapport 2018 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2019 dok. nr. 416634 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 28214/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6 Forsvarsministeriets finansielle regnskab 28 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 5. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Reservation, hovedkonto 12.11.1. Departementet 6 1.4 Forventninger

Læs mere

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Årsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler Marts 2019 dok. nr. 416452 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2018 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Lolland-Falsters Stift

Årsrapport 2018 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Lolland-Falsters Stift Årsrapport 2018 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Lolland-Falsters Stift Marts 2019 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2016 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Aarhus Stift Stiftsmidler Årsrapport 2016 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. x/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r. G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r. G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m -2- Oversigt over tabeller, noter og bilag...3 1. Beretning...4 1.1. Præsentation af virksomheden...4 1.2. Årets

Læs mere

Årsrapport 2018 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Helsingør Stifts stiftsmidler Årsrapport 2018 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2019 Akt. nr. 2018/42978/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen: Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 31863/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Systemunderstøttelse af nøgletal til årsrapport

Systemunderstøttelse af nøgletal til årsrapport Systemunderstøttelse af nøgletal til årsrapport Kravspecifikation til nøgletal i forlængelse af vejledningen Knæk en statslig årsrapport, baseret på 2007 kontoplanen Økonomistyrelsen 3. marts 2008 Anvendelsen

Læs mere

Årsrapport 2017 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Årsrapport for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 21437-18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

Årsrapport for CPR-administrationen

Årsrapport for CPR-administrationen Årsrapport for 2014 CPR-administrationen 1.0 Påtegning... 3 2.0 Beretning... 4 2.1 Præsentation af CPR-administrationen... 4 2.2 Formål og mission... 4 2.3 Vision og strategi... 4 2.4 Hovedopgaver... 4

Læs mere

Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 27474/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Årsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Årsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 20438-17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Årsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Årsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2019 Akt 379438 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere