Affaldsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Affaldsplan 2009-2020"

Transkript

1 Affaldsplan Denne affaldsplan for Høje-Taastrup Kommune gælder for årene med særlig vægt på de første fire år fra Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens kortlægning af affaldsmængder, affaldsprognose osv. kan du læse mere på under menupunktet teknik, miljø og bolig/affald. Planen er udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding og er i offentlig høring fra 1. juni til 27. juli klokken Høringsudkastet til affaldsplanen er godkendt af Byrådet den

2 Indhold Høje-Taastrup Kommune og affaldet 3 Høje-Taastrup Kommunes mål på affaldsområdet Sammenhæng mellem mål og initiativer 5 - fra holdning til handling 5 Baggrund for Høje-Taastrup Kommunes mål og initiativer 8 Høje-Taastrup Kommunes mål og initiativer

3 Høje-Taastrup Kommune og affaldet Denne affaldsplan indeholder rammerne for Høje-Taastrup Kommunes affaldsplanlægning Affaldsplanen bliver brugt i kommunens hverdag som et styrings- og planlægningsværktøj. Den skal medvirke til, at vi når de mål, vi - her i affaldsplanen - har sat os for på affaldsområdet. Affaldsplanen indeholder initiativer, som skal være med til at sikre, at vi når disse mål. De initiativer, vi nævner her i affaldsplanen, er initiativer, som går ud over den daglige hverdag. Hver dag arbejder Høje-Taastrup Kommune med affald og affaldsløsninger. Og det er således også i hverdagen, at vi sikrer opnåelse af de mål, vi har sat os i affaldsplanen. Fælles for alle vores affaldsinitiativer er, at de vil være forankret i et ønske om at ligestille de tre begreber holdningsbearbejdning, information og teknologi. Det nytter ikke at have den rigtige teknologi, hvis ingen ved, hvad den skal bruges til eller hvis ingen synes, den er vigtigt at bruge. Affaldsplanen betyder ikke en revolution af affaldsområdet det er der ikke behov for. Det går generelt rigtigt godt med affaldshåndteringen i Høje-Taastrup Kommune. Vi vil derfor gøre, som vi plejer nemlig at arbejde for at styrke og videreudvikle de allerede eksisterende systemer samtidig med, at vi hele tiden opbygger og deler den viden, vi har om affald. En tilgang som samlet set hele tiden sikrer bedre affaldsløsninger. God læselyst Se mere om kommunens affaldspolitik på Her finder du også kommunens årlige kortlægningsrapport samt en beskrivelse af alle kommunes affaldstilbud. 3

4 Høje-Taastrup Kommunes mål på affaldsområdet Høje-Taastrup Kommunes mål Høje-Taastrup Kommune arbejder ud fra regeringens overordnede affaldspolitik, som har tre hovedområder: Ressourcepolitik. Det er regeringens overordnede politik, at forbruget af ressourcer skal nedsættes. Det kan Høje-Taastrup Kommune bidrage til ved bl.a. at udnytte ressourcerne i affaldet så mange gange som muligt. Klimapolitik. Det er regeringens overordnede politik at nedbringe emissionen af drivhusgasser. Det kan Høje-Taastrup Kommune bidrage til ved bl.a. at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet og ved at undgå deponering af affaldet i så høj grad som muligt. Beskyttelse af miljø og sundhed. Det er regeringens overordnede politik at nedbringe de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. Det kan Høje-Taastrup Kommune bidrage til ved bl.a. at minimere de sundhedsmæssige risici, der opstår ved håndteringen af især farligt affald. Det betyder, at affald kan være et problem for miljøet på flere måder. Det kan være alt fra miljøbelastende stoffer i affaldet til tab af ressourcer på grund af ringe genanvendelse af visse affaldsfraktioner. I Høje-Taastrup Kommune vil vi gerne bidrage til at løse problemerne ved at forebygge, at affaldet opstår, ved at øge genanvende af vores affald samtidigt med, at vi vil sikre os, at der ikke sker en øget belastning af miljøet, når vi bortskaffer vores affald. Vi kan bidrage til at løse problemet, men vi kan ikke gøre det alene - løsningerne skal også skabes i et styrket samarbejde på landsplan via tiltag i EU og globalt. Høje-Taastrup Kommunes mål bygger på affaldshierarkiet, som indeholder følgende prioriterede indsatser: 1. Forebyggelse 2. Forberedelse med henblik på genbrug 3. Genanvendelse 4. Anden nyttiggørelse, fx energiudnyttelse 5. Bortskaffelse Høje-Taastrup Kommune ønsker samtidigt at styrke effektivitet og kvalitet i de eksisterende affaldsordninger. Høje-Taastrup Kommunes mål for den kommende fireårige planperiode er: At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 4

5 Sammenhæng mellem mål og initiativer - fra holdning til handling Høje-Taastrup Kommune vil i de næste fire år sætte en række initiativer i gang, der understøtter kommunens mål. Baggrunden for alle affaldsplanens initiativer er, at de skal medvirke til at opfylde affaldsplanens mål. I dette afsnit kan du læse om målene om hvorfor vi har valgt dem og om hvordan, vi vil nå dem. At forebygge dannelsen af affald Høje-Taastrup Kommunes udgangspunkt er, at arbejdet på affaldsområdet sker i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Øverst i affaldshierarkiet står affaldsforebyggelse. En metode til at nedbringe den samlede mængde affald er at forsøge at påvirke os mennesker til at handle anderledes, når vi forbruger og smider væk. Holdningspåvirkning er dog en langsigtet strategi, idet det tager tid for os at ændre den måde, vi handler på. Høje-Taastrup Kommune vil i den kommende planperiode undersøge forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald. Undersøgelsens resultater vil kunne fortælle noget om, hvilke virkemidler der bedst sikrer, at den enkelte borger eller virksomhed får et fornuftigt grundlag at handle ud fra. Virkemidler kan eksempelvis være informationskampagner med konkrete forslag til affaldsforebyggelse. Derudover har Høje-Taastrup Kommune valgt at medvirke til en række initiativer, som skal synliggøre affald og affaldshåndtering i forskellige medier. Et eksempel er det net-baserede tvprogram Affaldets Vej, som vil følge affaldet fra det samles ind - til det bliver et nyt produkt. Formålet er at sætte fokus på sammenhængen mellem forbrug og affald. Målsætning At forebygge dannelsen af affald Initiativer 1 Brugerdreven innovation - undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald 3 Direkte genbrug undersøgelse af mulighederne i direkte genbrug 2 Affaldets Vej - net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav 4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse Figur 1: Oversigt over de initiativer Høje-Taastrup Kommune vil igangsætte for at medvirke til at forebygge dannelsen af affald. 5

6 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og service Når vi sikrer affaldet den rigtige behandling, reducerer vi affaldsmængderne, sparer energi og ressourcer - samtidig med, at vi nedbringer de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. I de fleste tilfælde vil der være størst miljømæssige fordele ved at genanvende affaldet. Vi kan fx gøre en indsat i forhold til klimaet, når vi indsamler og genanvender pap og papir. Det kræver mindre energi at genanvende papir end at fremstille nyt papir, og den træmasse, der spares ved at genanvende papiret, kan bruges til erstatning af fossil energi. Derved reducerer man fx udledningen af CO 2. Målet er dog at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, og affaldshierarkiet er ikke altid en selvfølge. Nogen gange vil det være en miljømæssig fordel at sende affald til forbrænding og udnytte energien til el og fjernvarme. Affaldet skal sendes til behandling, der hvor det er miljøøkonomisk fornuftigt. Høje-Taastrup Kommune vil fokusere på at flytte affaldet opad i affaldshierarkiet. Det affald, der går til forbrænding eller deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes bedre, skal frasorteres til genanvendelse. Og det affald der går til deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes bedre, skal frasorteres til forbrænding med udnyttelse af energien. I 2008 sendte Høje-Taastrup Kommune ca. 66 % af affaldet fra både husholdningerne og erhverv til genanvendelse, ca. 29 % til forbrænding, ca. 4 % gik til deponi og ca. 1 % gik til særlig behandling. Det går altså godt, men der er altid plads til fremskridt. Det er Høje-Taastrup Kommunes mål for den kommende planperiode at øge genanvendelsesprocenten og reducere mængden af det affald, der i dag går til deponi. I Høje-Taastrup Kommune har der i den foregående planperiode været fokus på, hvordan affald kan flyttes fra forbrænding til genanvendelse for således at øge genanvendelsesprocenten. I forlængelse af dette vil Høje-Taastrup Kommune se på mulighederne for at optimere metoderne til indsamling af udvalgte fraktioner. Kommunen vil fx se på, om metoderne til indsamling af pap og papir er de mest hensigtsmæssige - eller om en anden metode ville kunne øge indsamlingen og dermed genanvendelsen af pap og papir. Høje-Taastrup Kommune ønsker samtidigt at reducere mængden af det affald, der i dag går til deponi og vil derfor medvirke til at undersøge, hvilke typer af affald vi kan flytte væk fra deponierne, og hvordan vi kan gøre det. En generel styrket indsats i forhold til information og vejledning skal desuden sikre et større kendskab til kommunens affaldsordninger og derved motivere kommunens borgere og virksomheder til i højere grad at anvende de eksisterende indsamlingsordninger. 6

7 Initiativer Målsætning At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode 6 Dagsrenovation identificering af optimal indsamlingsmetode 7 Plastaffald identificering af optimal indsamlingsmetode 8 Kampagne for kildesorteringssystemer 10 Øget indsamling af batterier og småt elektronik 11 Øget indsamling af PCB-holdigt affald 12 Øget indsamling af klinisk risikoaffald 13 Øget indsamling af emballageaffald 9 Øget indsamling af farligt husholdningsaffald 14 Alternative løsninger til deponi Figur 2: Oversigt over de initiativer Høje-Taastrup Kommune vil igangsætte for at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger I Høje-Taastrup Kommune vil vi fortsætte det gode arbejde med at forbedre kvaliteten og effektiviteten i kommunens affaldsordninger. Vi sikrer løbende, at tilrettelæggelsen af kommunens affaldsordninger og den behandling affaldets sendes til tager udgangspunkt i en afvejning af miljø, økonomi og service. Vi sætter hver dag fokus på sammenhængen mellem økonomien og miljøbelastningen i de valg, vi træffer på affaldsområdet. Men hvad betyder egentligt kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger? Kvalitet i kommunens affaldsordninger betyder bl.a., at serviceniveauet på vores genbrugsstationer er højt og, at de indsamlede affaldsfraktioner er af god kvalitet altså rene. Dette opnås fx gennem en løbende udvikling af personalets kompetencer samt en effektiv informationsindsats. Effektivitet i kommunens affaldsordninger betyder, at vi tilrettelægger driften sådan, at vi samler større mængder affald ind til fordelagtige priser og under hensyn til miljøet. Et af de områder, som Høje-Taastrup Kommune vil satse på i den kommende planperiode, er viden og vidensdeling. En viden som skal være med til at sikre effektivitet og kvalitet i kommunens affaldsordninger. Deling af viden er nødvendig for udvikling af arbejdspladsen og medarbejdernes kompetencer. Det er vigtigt at strukturere og systematisere indsamlingen af denne viden - og selve vidensdelingen. Høje-Taastrup Kommune vil i den kommende planperiode bl.a. iværksætte et initiativ, der skal indsamle viden om affaldssystemer i hele verden. Initiativet Fremtidens affaldssystem - skal 7

8 se på, om der er muligheder for at reducere miljøbelastningen, sikre renere fraktioner og øge brugertilfredsheden, hvis vi organiserer indsamlingen af affald på helt andre måder. Desuden vil miljøøkonomiske analyser og kendskab til borgeradfærd indgå som en afgørende faktor i udarbejdelse af information og ved eventuelle optimeringer af eksisterende ordninger. Initiativer Målsætning At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 15 Fremtidens affaldssystem - en indsamling af viden om affaldssystemer andre steder 16 Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører - med fokus på udvikling af værktøjer til motivering og skærpet kontrol, konflikthåndtering og styrket serviceniveau Figur 3: Oversigt over de initiativer Høje-Taastrup Kommune vil igangsætte for at øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger Baggrund for Høje-Taastrup Kommunes mål og initiativer Regeringens affaldspolitik Kommunen har pligt til at udarbejde en affaldsplan hvert 4. år. Affaldsplanerne skal tage udgangspunkt i nationale planer og strategier på området. Regeringens affaldsstrategi kommer til at bestå af 3 delstrategier. 1. delstrategi blev offentliggjort i marts 2009, hvorimod de to øvrige delstrategier endnu ikke er offentliggjorte. I henhold til 1. del bygger Regeringens affaldsstrategi på 7 grundelementer, der skal bidrage til: 1. at, forebygge affaldsdannelse, både mængder og farligheden, 2. at, reducere tabet af ressourcer, 3. at, reducere emissionerne af klimagasser fra affaldshåndtering, 4. at, reducere den samlede miljøbelastning fra affald, 5. at, sikre mest miljø for pengene, 6. at, øge kvaliteten i affaldsbehandlingen og 7. at, sikre en effektiv affaldssektor Regeringen indgik i 2007 en bred politisk aftale om en ny organisering af affaldssektoren. Aftalen medfører bl.a. at det fremover skal det være lettere for borgere og virksomheder at komme af med affaldet. Det skal endvidere være klart for den enkelte, hvad man betaler for, og hvad omkostningerne til affaldshåndteringen er. Med bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald implementeres en række regler, der skal bidrage til reorganiseringen af affaldssektoren. Høje-Taastrup Kommune har i forbindelse med denne affaldsplan taget højde for de nye opgaver, der følger af den nye organisering af affaldssektoren. Disse opgaver er ikke beskrevet som initiativer i affaldsplanen, men du kan læse mere om dem på side 11. 8

9 Du kan læse mere om regeringens politik på affaldsområdet på EU's affaldspolitik EU fastlægger sin miljøpolitik i såkaldte miljøhandlingsprogrammer. Det er disse miljøhandlingsprogrammer, som danner rammerne for EU s miljøpolitik. Som følge af EU s nyeste miljøprogram er der blevet udarbejdet en række tematiske strategier, hvoraf to har særlig betydning for affaldsområdet: Tematiske strategi for bæredygtig ressourceudnyttelse Tematiske strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse Strategierne lægger op til, at EU s fremtidige affaldspolitik skal bygges op omkring tankerne bag livscyklusvurderinger. Målet er at gøre Europa til et samfund, der søger at undgå dannelsen af affald genanvender mest muligt affald reducerer påvirkningerne fra affaldshåndteringen Et af virkemidlerne er et nyt affaldsrammedirektiv, der blev vedtaget i Direktivet skal være implementeret i medlemsstaterne senest i december Direktivet betyder bl.a., at medlemsstaterne skal nå et genanvendelsesmål i 2020 på 50 % for papir, metal, plast og glas fra husholdninger samt 70 % for bygge- og anlægsaffald. Du kan læse mere om EU s affaldspolitik på 9

10 Initiativer på affaldsområdet Baggrund Målsætninger Initiativer At forebygge dannelsen af affald Regeringens affaldspolitik EU's affaldspolitik Kommunens kortlægningsdata At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i Kommunens affaldsordninger 1 Brugerdreven innovation 2 Affaldets vej 3 Direkte genbrug 4 Affaldsforebyggelse; metoder 5 Pap 6 Dagsrenovation 7 Plastaffald 8 Vis mig dit køkkenskab 9 Farligt husholdningsaffald 10 Batterier og småt elektronik 11 PCB-holdigt affald 12 Klinisk risikoaffald 13 Emballageaffald 14 Alternative løsninger til deponi 15 Styrket samarbejde 16 Fremtidens affaldssystemer Figur 4 illustrerer, hvordan Høje-Taastrup Kommunes initiativer er blevet til: Fra baggrunden i Regeringens og EU s affaldspolitik samt kommunens årlige affaldskortlægning til kommunale målsætninger og så endelig til mere håndgribelige initiativer. Høje-Taastrup Kommunes målsætninger for affaldsplanen bliver opfyldt gennem en række initiativer, som er beskrevet nærmere i følgende afsnit. De enkelte initiativer er uddybet i forhold til bl.a. mål, tidsplan, mængdepotentiale, miljøpåvirkning og økonomi. De fleste initiativer lægger op til, at kommunen efter en afsluttet undersøgelse tager stilling til ændret praksis af affaldsordninger. Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvilke konsekvenser de enkelte initiativer får for kommunen, da beslutningsgrundlaget først skal igangsættes og udføres, inden den egentlige driftsmæssige ændring kan besluttes og iværksættes. I forbindelse med evt. optimering af nuværende ordninger og ved implementering af nye lægger Høje-Taastrup Kommune stor vægt på fyldestgørende information til den relevante målgruppe virksomheder og borgere i kommunen. En oversigt over initiativerne kan ses i figur 5, som også viser, hvornår de enkelte initiativer sættes i gang. Det skal her bemærkes, at oversigten er et bedste bud, at tidsestimeringen kan ændres i takt med, at ny viden om de planlagte initiativer kommer frem. Handlingsplanen bliver, som en konsekvens heraf, opdateret efter behov. 10

11 Andre opgaver Foregående års politik på affaldsområdet har resulteret i nogle arbejdsopgaver, der skal tages højde for i planperioden. Det drejer sig hovedsageligt om reorganisering af affaldssektoren. Opgaverne er ikke formuleret som initiativer i affaldsplanen, men kommunen har taget hensyn til dem i planlægningen af ressourceforbruget i planperioden. Som nævnt tidligere indgik regeringen i 2007 en politisk aftale om en ny organisering af affaldssektoren. Aftalen sigter mod at videreudvikle den høje miljøkvalitet på affaldsområdet. Forligspartierne blev enige om at iværksætte følgende initiativer for affaldssektoren: Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald Effektiv service og administrativ forenkling Innovation nye teknologier til affaldsbehandling En transparent økonomi på forbrændings- og deponeringsanlæg I forbindelse med denne udmelding vil kommunerne blive pålagt følgende administrative opgaver: Vedtagelse af standardregulativer et for erhvervsaffald og et for husholdninger Nye tilsynsopgaver i forbindelse med regulering af det genanvendelige erhvervsaffald Affaldsdatamodel - kvalitetssikring af data og implementering af brug Opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer efter nye fællesnationale principper Se regeringens udspil om affaldssektorens reorganisering på Miljøstyrelsens hjemmeside: 11

12 Figur 5: Initiativer Målsætninger Initiativer Tidsplan Brugerdreven innovation undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald At forebygge dannelsen af affald 2. Affaldets vej net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav 3. Direkte genbrug undersøgelse af mulighederne i direkte genbrug 4. Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse koordinering af mål og midler 5. Papir og pap identificering af optimal indsamlingsmetode 6. Dagsrenovation identificering af optimal indsamlingsmetode 7. Plastaffald identificering af optimal indsamlingsmetode At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 8. Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet vis mig dit køkkenskab 9. Øget indsamling af farligt husholdningsaffald 10. Øget indsamling af batterier og småt elektronik 11. Øget indsamling af PCB-holdigt affald 12. Øget indsamling af klinisk risikoaffald 13. Øget indsamling af emballageaffald 14. Alternative løsninger til deponi 15. Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordning 16. Fremtidens affaldssystem 12

13 At forebygge dannelsen af affald 1: Brugerdreven innovation - undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald Husholdning og erhverv Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at styrke den miljøbevidste tilgang til affald. Fokus vil være på udviklingen af nye serviceydelser - i forhold til såvel affaldsforebyggelse som affaldssortering - på grundlag af et bedre kendskab til brugeres behov. Målet er at udvikle redskaber, der påvirke borgeres og virksomheders holdning til generering af affald for derigennem at forebygge dannelsen af affald. Kommunen vil derfor være med til at gennemføre en undersøgelse for at opnå en bedre forståelse af til- og fravalg i forbindelse med forbrug, affald og affaldssortering. Projektet igangsættes og udføres i samarbejde med Danmarks Designskole og I/S Vestforbrænding. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune medvirke til udviklingen af nye redskaber til forståelsen af borgernes ønsker og behov ved mødet med indsamlingssystemer til affaldssortering. Bl.a. vil Høje-Taastrup Kommune være værtskommune for en konkret undersøgelse Affaldets helte, som skal sætte fokus på skraldemændene som vidensbanke. Undersøgelsen har bl.a. til formål at afklare, hvordan kommunerne kan bruge skraldemændene i den daglige planlægning og organisering af affaldsordningerne. Projektet kombinerer forskellige fagområder bl.a. antropologi, kommunikation, design samt et bredt udsnit af aktører fra affaldsbranchen. Som led i projektet vil følgende spørgsmål søges besvaret: Hvordan kan de eksisterende systemer forbedres? Hvilke krav og ønsker har borgerne til fremtidens indsamlingssystemer? Hvordan kan kommunen forbedre dialogen med borgerne på affaldsområdet? Projektets konklusioner skal medvirke til at udvikle følgende redskaber: En designhåndbog til indretning af eksisterende og fremtidige indsamlingssteder og indsamlingssystemer. En håndbog for inddragelse af borgerne, når nye affaldssystemer fremadrettet skal udvikles og senere anvendes. Hvornår gør vi det? 1. Projektet begynder 1. kvartal 2009 og afsluttes 2. kvartal Høje-Taastrup Kommune opdaterer information og gør den tilgængelig for borgere bl.a. på kommunens hjemmeside 1. kvartal kvartal Kommunen inddrager fremadrettet den nye viden i kommende udbud og til optimering af egne affaldsordninger. 13

14 Baggrund Anslået mængde-potentiale De nye redskaber forventes at kunne påvirke borgernes holdning til forbrug og affald, og derved på lang sigt - at flytte affaldsmængder. Det er dog ikke meningsfuldt at forsøge at vurdere et konkret potentiale i ton, da en sådan vurdering er for usikker. Indflydelse på miljø Holdningsbearbejdning er miljømæssigt set en langsigtet løsning, da holdning gives videre til de efterfølgende generationer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at hente den mængde af affald, der kan flyttes fra forbrænding til genanvendelse. Service Det oplevede serviceniveau forventes at blive forbedret, når øget viden om borgernes ønsker og behov mere systematisk inddrages i affaldsplanlægningen. Lovgivning I både den nationale og EU s affaldspolitik er der krav til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse af affald. 14

15 At forebygge dannelsen af affald Husholdninger 2: Affaldets vej - net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at styrke informationen til borgerne om affaldets vej; fra at borgerne har sorteret deres affald til, nye produkter opstår af affaldet. Det er målet, at initiativet skal øge opmærksomheden på det affald, der dannes hver dag. Affaldets vej er webbaserede tv-programmer ( med voksne borgere som målgruppe. Levende billeder fra de reelle produktionssteder i affaldsfraktionernes livscyklus skal skabe forståelse for sammenhængen mellem forbrug og affald samtidig med, at affald kan ses som ressourcer i et levende og konstruktivt kredsløb frem for et problem. Hvordan gør vi det? Høje-Taastrup Kommune planlægger at anvende det webbaserede redskab til at understøtte den løbende dialog med borgerne. Affaldets vej skal medvirke til at aflive en række sejlivede myter, der i dag udgør en barriere fx for forbedret affaldssortering blandt borgere. Det er myter som, at affaldet, efter genbrugsstationens lukketid, sammenblandes og køres til forbrænding. De myter skal udfordres ved, at borgerne kan se dokumentarfilm om de processer, som det sorterede affald gennemløber fra grav til vugge dvs. fra affald til nyt genanvendeligt produkt. Hvornår gør vi det? 1. Redskabet udvikles i samarbejde med I/S Vestforbrænding i perioden 1. kvartal kvartal Affaldets vej markedsføres via kommunens genbrugsstation, lokale aviser, regionale medier og kommunens hjemmeside 1. kvartal kvartal Høje-Taastrup Kommune anvender redskabet i den fremadrettede dialog om affaldshåndtering med kommunens borgere. 15

16 Baggrund Anslået mængde-potentiale Holdningsbearbejdning i form af synliggørelse forventes at kunne påvirke borgernes holdning til forbrug og affald, og derved på lang sigt - at flytte affaldsmængder. Det er dog ikke meningsfuldt at forsøge at vurdere et konkret potentiale i ton, da en sådan vurdering er for usikker. Indflydelse på miljø Miljøpåvirkninger fra stigende affaldsmængder inkluderer forbrug af ikke fornybare ressourcer og emissioner til luft, vand og jord fra behandling af affald. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at øge opmærksomheden på sammenhængen mellem forbrug og affald. Service Det oplevede serviceniveau forventes at blive forbedret, når myter om sammenblanding af sorteret affald og lignende over tid forsvinder. Desuden forventes borgernes motivation for sortering af affald på denne baggrund at stige. Lovgivning I både den nationale og EU s affaldspolitik er der krav til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse af affald. 16

17 At forebygge dannelsen af affald 3: Direkte genbrug - undersøge mulighederne for at samle direkte genbrug i større byttecentraler Husholdning Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at optimere og kvalificere mulighederne for direkte genbrug. Kommunen vil derfor undersøge mulighederne for et samarbejde om direkte genbrug i forhold større fælles byttecentraler. Målet er at forebygge dannelsen af affald. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune medvirke til at gennemføre en undersøgelse i samarbejde med I/S Vestforbrænding, der har til formål at kortlægge potentialer og identificere egnede initiativer til direkte genbrug. Undersøgelsen vil bygge på viden fra eksisterende metoder til indsamling af direkte genbrug - fx via genbrugsstationer og private byttecentraler beliggende i ejendomsselskaber - og give en vurdering af disse med henblik på miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi. På baggrund af undersøgelsen vil Høje-Taastrup Kommune tage stilling til, om kommunen vil benytte undersøgelsens resultater til en styrket informationsindsats på området og eventuelt ændre praksis i forbindelse med kommunens ordninger i forhold til direkte genbrug. Hvornår gør vi det? 1. Gennemfører undersøgelsen 1. kvartal 2010 til 3. kvartal På baggrund af undersøgelsen vurderer Høje-Taastrup Kommune, hvorvidt det er relevant at ændre praksis i forbindelse med direkte genbrug. 17

18 Baggrund Anslået mængde-potentiale Der kan ikke umiddelbart anslås et mængdepotentiale, idet de konkrete tiltag ikke er besluttet endnu. Indflydelse på miljø Miljøpåvirkninger fra stigende affaldsmængder inkluderer forbrug af ikke fornybare ressourcer og emissioner til luft, vand og jord fra behandling af affald. Direkte genbrug giver borgere mulighed for at bytte møbler, legetøj, bøger m.v. hvorved produkternes levetid forlænges og affaldsmængden mindskes. Service Høje-Taastrup Kommune har fokus på at give borgerne en god service. Serviceniveauet i forbindelse med dette initiativ afhænger af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning om optimering af ordninger. Lovgivning I både den nationale og EU s affaldspolitik er der krav til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse af affald. 18

19 At forebygge dannelsen af affald 4: Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse - koordinering af mål og midler Husholdning og erhverv Mål og planlægning Hvad vil vi? Det er en udfordring for en kommune at løfte affaldsforebyggelse alene. Koordineres et samarbejde med fælles mål og midler er chancen for succes langt større. Høje- Taastrup Kommune ønsker derfor at indgå i et styrket samarbejde med henblik på vidensdeling, tiltag og kampagner for affaldsforebyggelse. Målet er at forebygge dannelsen af affald både fra private og erhverv. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune: 1. Medvirke til at etablere et netværk for kommunale affaldsmedarbejdere med fokus på affaldsforebyggelse og gennemførelse af relevante tiltag på området herunder, Undersøge relevante initiativer der kan have en forebyggende effekt på dannelsen af affald Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i allerede indhentede erfaringer på området Med udgangspunkt i undersøgelsen; udarbejde handlingsplaner for vejledninger, kampagner og andre tiltag med henblik på at forebygge dannelsen af affald fra kommunens borgere og virksomheder 2. Medvirke til at koordinere de fremtidige vejledninger, kampagner og andre tiltag i forbindelse med affaldsforebyggelse. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding 1. kvartal 2010 til 2. kvartal Koordinering af gennemførelse af vejledninger, kampagner og andre tiltag fra 2. kvartal kvartal Høje-Taastrup Kommune iværksætter og gennemfører efterfølgende de planlagte kampagner mv. og støtter etablering af netværk for kommunale affaldsmedarbejdere. 19

20 Baggrund Anslået mængde-potentiale Der kan ikke umiddelbart anslås et mængdepotentiale, idet de konkrete tiltag ikke er besluttet endnu. Indflydelse på miljø Miljøpåvirkninger fra stigende affaldsmængder inkluderer forbrug af ikke fornybare ressourcer og emissioner til luft, vand og jord fra behandling af affald. Gennemførelse af initiativer til affaldsforebyggelse vil således have en positiv indflydelse på miljøet. Service Høje-Taastrup Kommune har fokus på at give borgerne en god service. Serviceniveauet i forbindelse med dette initiativ afhænger af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning om optimering af ordninger. Lovgivning I både den nationale og EU s affaldspolitik er der krav til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse af affald. 20

21 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Husholdninger 5: Pap og papir - identificering af optimal indsamlingsmetode Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at øge genanvendelsesprocenten for indsamling af papir og pap. Kommunen vil derfor tage de eksisterende ordninger for indsamling af papir og pap op til revision og træffe beslutning om, hvorvidt (og i givet fald hvordan) der skal ske en tilpasning/optimering af ordningerne. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune: 1) medvirke til at igangsætte en undersøgelse, som skal afklare den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af papir og pap i kommunen. Undersøgelsen udføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding og vil bygge på viden om eksisterende metoder til indsamling af papir og pap i ind- og udland eventuelt omsætte erfaringerne fra disse til lokale forhold tage højde for lokal infrastruktur, sammensætning af husstandstyper mv. give en vurdering af disse indsamlingsmetoder med udgangspunkt i miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi lægge op til en handlingsplan for kommunen 2) på baggrund af undersøgelsen tage stilling til en eventuel optimering af de eksisterende papir- og pap ordninger. 3) eventuelt benytte undersøgelsens resultater til en styrket informationsindsats på pap- og papir-området. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen af forskellige former for indsamlingsmetoder til papir og pap vil blive gennemført fra 3. kvartal kvartal På baggrund af undersøgelsen vurderer Høje-Taastrup Kommune, hvorvidt det er relevant at ændre kommunens ordninger for indsamling af papir og pap. 21

22 Baggrund Anslået mængde-potentiale Undersøgelser fra 2008 viser, at der er et gennemsnitligt indsamlingspotentiale på 193,5 kg pap og papir pr. husstand pr. år heraf er de 186,5 kg papir. For Høje- Taastrup Kommune betyder det et potentiale på ca tons papir og pap pr år. I 2008 blev der indsamlet ca tons papir og pap. Indflydelse på miljø Genanvendelse af papir og pap er generelt godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Fx halveres energiforbruget, når papir produceres af genbrugsfibre frem for af jomfrueligt træ. Service Høje-Taastrup Kommune ønsker løbende at forbedre serviceniveauet i kommunens affaldsordninger. I forbindelse med vurderingen af de forskellige indsamlingsmetoder vil oplevet serviceniveau indgå som en vigtig parameter. Serviceniveau afhænger således af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning. Status for indsamling Kommunens ordninger består af en husstandsindsamling samt mulighed for aflevering i kuber og på genbrugsstation. I 2008 indsamlede Høje-Taastrup Kommune ca. 177 kg pap og papir pr. husstand. Læs mere om kommunens ordninger for pap og papir på Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsens 26 stilles der krav til kommunen om indsamling af pap og papir. 22

23 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Husholdninger 6: Dagrenovation - identificering af optimal indsamlingsmetode Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at øge genanvendelsesprocenten for det affald, der i dag smides ud med dagrenovationen. Målet er at frasortere yderligere 15 % af den genanvendelige fraktion. Kommunen vil derfor undersøge og afklare den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af dagrenovation for dermed at sikre et beslutningsgrundlag for optimering af ordningen. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune: 1. medvirke til at igangsætte en undersøgelse, herunder bidrage med relevante kommunespecifikke data og sparring. Undersøgelsen vil se på forskellige former for indsamling af dagrenovation med henblik på at fremme frasortering af den genanvendelige del. Indsamlingsmetoder, som indgår i undersøgelsen, vil fx være reduceret beholdervolumen, vægtbaseret indsamling og 2-delt sortering af dagrenovationen i en organisk del og en restfraktion. Undersøgelsen udføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding. 2. på baggrund af undersøgelsen vurdere, hvorvidt det er relevant at ændre eller videreudvikling kommunens ordninger for indsamling af restaffald. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen begynder 3. kvartal 2009 og afsluttes 2. kvartal På baggrund af undersøgelsen vurderer Høje-Taastrup Kommune, hvorvidt det er relevant at ændre kommunens ordninger for indsamling af dagrenovation. 23

24 Baggrund Anslået mængde-potentiale Det fremgår af undersøgelser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. Hver husstand i Vestforbrændings opland har i gennemsnit 684 kg dagrenovation pr. år. Det organiske affald (bioaffald) udgør ca. 115 kg pr år. For Høje-Taastrup Kommune svarer det samlet set til et potentiale på tons bioaffald pr. år. Derudover afleveres en mængde genanvendelige fraktioner med den brændbare dagrenovation herunder emballageaffald af glas, papir, pap, metal, plast etc. Denne mængde svare til tons pr. år i Høje-Taastrup Kommune. Samlet udgør de to fraktioner et genanvendelsespotentiale på ca tons. En øget genanvendelse på 15 % giver en reduktion af de brændbare mængder på 717 tons i kommunen. Indflydelse på miljø Genanvendelse af affald sparer både ressourcer og energi og er derfor en fordel for miljøet. Miljøvurderinger viser f.eks., at genanvendelse af organisk affald er miljømæssigt bedre end forbrænding læs mere på Service Serviceniveauet afhænger af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning om ordningsoptimering. Status for indsamling Kommunens indsamlingsordning er en henteordning ved husstanden samt mulighed for aflevering af genanvendelige fraktioner på genbrugsstationen. I 2008 indsamlede Høje-Taastrup Kommune tons dagrenovation. Læs mere om kommunens ordninger for dagrenovation på Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsen 25 er kommunen forpligtet til at etablere indsamling dagrenovation i form af en henteordning. 24

25 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Husholdninger 7: Plastaffald - identificering af optimal indsamlingsmetode Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at øge indsamlingen af plastaffald fra husholdninger. Målet er at øge genanvendelsen af emballageaffald. Kommunen vil derfor tage de eksisterende ordninger for indsamling af plast op til revision og tage stilling til, hvorvidt (og i givet fald hvordan) der skal ske en optimering af ordningerne. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune: 1. i samarbejde med I/S Vestforbrænding gennemføre en undersøgelse, som skal afklare den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af plast i kommunen. Undersøgelsen vil: bygge på viden fra eksisterende metoder til indsamling plast i ind- og udland omsætte erfaringerne fra disse til lokale forhold tage højde for lokal infrastruktur, sammensætning af boligmassen (enfamilie-/flerfamilie-huse) mv. vurdere disse indsamlingsmetoder i forhold til miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi lægge op til en eventuel handlingsplan for kommunen 2. på baggrund af undersøgelsen tage stilling til en eventuel optimering af eksisterende plast-ordninger. 3. eventuelt benytte undersøgelsens resultater til en styrket informationsindsats for indsamling af plast til genanvendelse. 4. forudsat at kommunen træffer beslutning om optimering af ordningen til indsamling af plast, sættes denne i gang efter en afstemning med de nødvendige investeringer i fx nyt materiel, udbudsperioder etc. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen af forskellige former for metoder til indsamling af plast vil blive gennemført fra 1. kvartal kvartal På baggrund af undersøgelsen vurderer Høje-Taastrup Kommune, hvorvidt det er relevant at ændre kommunens ordninger for indsamling af plast. 25

26 Baggrund Anslået mængde-potentiale Undersøgelser vurderer, at mængden af genanvendeligt hård plastemballage er 5,4 kg. pr. indbygger pr. år. Det antages, at der i Høje-Taastrup Kommune kan indsamles ca. 306 tons plast pr. år heraf er 252 tons hård plast. Indflydelse på miljø Genanvendelse af plast er godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil medvirke til at reducere udslip af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. En kortlægning af CO 2 -udslip fra forbrændingen af affald peger på, at plast udgør den væsentligste kilde. Service Høje-Taastrup Kommune ønsker løbende at forbedre serviceniveauet i kommunens affaldsordninger til gavn for byens borgere. I forbindelse med vurderingen af de forskellige indsamlingsmetoder vil serviceniveauet indgå som en vigtig parameter. Status for indsamling Kommunens ordninger består af en mulighed for aflevering på genbrugsstation. Kommunen indsamlede i tons plastemballage. Læs mere om kommunens ordninger for plast på Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsens 31 er kommunen forpligtet til at etablere en indsamlingsordning for genanvendeligt plastemballageaffald. 26

27 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Husholdninger 8: Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet - Vis mig dit køkkenskab Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at understøtte borgernes muligheder for at indrette kildesortering i husstanden, så den daglige affaldssortering bliver en integreret del af hverdagen med mindst mulig besvær for den enkelte borger. Kommunen vil derfor gennemføre en kampagne for øget kildesortering. Målet er at inspirere borgerne til at indrette kildesortering i og udenfor hjemmet. Kildesorteringen skal sikre, at mest mulig affald går til genanvendelse, og at kun et nødvendigt minimum af restaffald sendes til forbrænding. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune gennemføre en kampagne med tilhørende konkurrencer for at sikre størst mulig gennemslagskraft. Kampagnen skal gennem konkrete eksempler fra kommunens borgere påvirke andre borgernes holdning til affald og affaldssortering. Denne positive påvirkning forventes at flytte affald fra forbrænding til genanvendelse. Omdrejningspunkt for kampagnen er en konkurrence i de lokale medier. Her kan borgerne indsende beskrivelser og billeder af deres egne løsninger i hjemmet til inspiration for kommunens øvrige borgere. Der vil være en række forskellige konkurrencekategorier, hvor der udvælges vindere. Alle indsendte bidrag samles på kommunens hjemmeside således, at bidragene også fremadrettet kan anvendes i kommunens affaldsplanlægning samt til borgernes indretning af kildesortering i køkken, bryggers, udhus mm. Hvornår gør vi det? 1. Kampagne og konkurrencer begynder 1. kvartal Høje-Taastrup Kommune opdaterer information til borgere bl.a. på kommunens hjemmeside ved afslutning af kampagneperioden. 3. Kommunen inddrager eventuelt den nye viden i fremtidig affaldsplanlægning rettet til borgerne. 27

28 Baggrund Anslået mængde-potentiale Bedre kildesorteringssystemer i hjemmet forventes at medvirke til en øget sortering af affald. Det er dog ikke meningsfuldt at forsøge at vurdere et konkret potentiale i ton, da en sådan vurdering er for usikker. Indflydelse på miljø Genanvendelse er godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse. Service Det oplevede serviceniveau forventes at blive forbedret, når adgang til indretningsinspiration lettes. De nye redskaber skal medvirke til at sikre, at borgerne er motiverede for at kildesortere deres affald. Lovgivning I både den nationale og EU s affaldspolitik er der krav til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse af affald. 28

29 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Husholdning 9: Øge indsamlingen af farligt husholdningsaffald - kampagne målrettet borgere Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at styrke informationen om de typer af farligt affald, der typisk forekommer i en husholdning. Derfor vil kommunen medvirke til at udarbejde informationsmateriale, der skal vejlede husholdninger i det daglige møde med - og den efterfølgende håndtering af - farligt affald. Informationsmaterialet skal også udarbejdes på relevante fremmedsprog. Det er kommunens mål at højne indsatsen for indsamling af farligt affald fra husholdninger og derved sikre at farligt affald håndteres korrekt via specialbehandling. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune: 1. medvirke til igangsættelsen af en undersøgelse, der skal afklare hvem, der er den primære målgruppe samt den mest effektive metode til at komme i kontakt med denne. Undersøgelsen sker i samarbejde med I/S Vestforbrænding, 2. med udgangspunkt i undersøgelsens resultater udarbejde vejledende materiale til målgruppen som fx kan husstandsomdeles til borgere - og eventuelt relevante virksomheder i kommunen. 3. afhængigt af projektets resultater, indgå i et samarbejde om en større kampagne om farligt affald i husholdninger. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen gennemføres i perioden 1. kvartal 2011 til 3. kvartal På baggrund af undersøgelsen vurderer Høje-Taastrup Kommune, hvorvidt om resultaterne af projektet skal anvendes fremover. 3. Eventuel udarbejdelse af informationsmateriale og kampagneplanlægning begynder 1. kvartal

30 Baggrund Anslået mængde-potentiale Farligt affald i husholdningerne udgør forholdsvist ikke en særlig stor mængde. Til gengæld er det meget væsentligt for miljø og sundhed, at netop farligt affald håndteres korrekt ved bortskaffelse. Det forventes, at en øget mængde farligt husholdningsaffald indsamles på baggrund af en styrket vejledning og informationsindsats. Indflydelse på miljø Der er mange forskellige typer af farligt affald. Fælles for dem alle er, at de kan skabe forskellige miljø- og sundhedsmæssige problemer. Et eksempel er lysstofrør og energispare-pærer som indeholder kviksølv. Hvis farligt affald som lysstofrør - brændes sammen med den almindelige dagrenovation, vil det give anledning til en forurening af slaggen. Denne forurening kan fører til, at der ledes tungmetaller ud i miljøet, når slaggen senere bruges til opfyldning i fx veje. Service En styrket vejledning og information forventes at bidrage til større forståelse for håndtering af farligt affald. En større forståelse for affaldshåndteringen forventes at blive opfattet som bedre service. Status for indsamling Høje-Taastrup Kommune har en bringeordning i form af genbrugsstationer for farligt husholdningsaffald. Kommunen indsamlede 170 tons farligt affald fra husholdninger i Læs mere om kommunens ordninger for farligt affald på Lovgivning Ifølge affaldsbekendtgørelsens 36 skal kommunen etablere en indsamlingsordning for farligt affald. 30

31 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Husholdning og erhverv 10: Øget indsamling af batterier og småt elektronik - undersøgelse af indsamlingsmetoder Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at styrke indsamlingen af batterier og småt batteridrevet elektronik (fx mobiltelefon, elektronisk legetøj, syngende postkort, håndværktøj osv.). Kommunen vil tage de eksisterende metoder til indsamling af batterier og småt elektronik op til revision og træffe beslutning om - og i givet fald hvordan - der skal ske en optimering af metoderne. Målet er at øge indsamlingen af batterierne i kommunen og dermed øge genanvendelsen samt at etablere en ordning for indsamling af småt elektronik. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune: 1. medvirke til at igangsætte en undersøgelse, som skal afklare den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af batterier og småt elektronik i kommunen. Undersøgelsen sker i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Undersøgelsen vil: bygge på viden om eksisterende metoder til at indsamle batterier og småt elektronik i ind- og udland fx fælles indsamling i poser, der lægges oven på skraldespanden omsætte erfaringerne fra disse til lokale forhold tage højde for lokal infrastruktur, sammensætning af husstandstyper m.v. give en vurdering af forskellige indsamlingsmetoder med udgangspunkt i miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi lægge op til en handlingsplan for kommunen 2. på baggrund af undersøgelsen tage stilling til en evt. optimering af de eksisterende metoder for indsamling af batterier og småt elektronik. 3. evt. benytte undersøgelsens resultater til efterfølgende at styrke informationsindsatsen for indsamling af batterier og småt elektronik. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen af forskellige former for indsamlingsmetoder til batterier og småt elektronik vil blive gennemført fra 4. kvartal kvartal På baggrund af undersøgelsen vurderer Høje-Taastrup Kommune, hvorvidt det er relevant at ændre kommunens ordninger for indsamling af batterier og småt elektronik. 31

32 Baggrund Anslået mængde-potentiale Indsamlingspotentialer for batterier fra husholdninger har ikke været mulige at udregne. Indflydelse på miljø Batterier kan indeholde store mængder tungmetaller; især bly, men også kviksølv, cadmium og nikkel. Brugte batterier, der ender i dagrenovationen, udgør et stort miljøproblem, fordi tungmetaller ikke nedbrydes i miljøet, og kan ophobes i organismer. Ofte er de miljøproblemer, der er forbundet med elektronikprodukter, langt større under produktionen end i brugen- og bortskaffelsen af produktet. Fx kræver det over l vand til at producere en enkelt mobiltelefon! Derfor er det vigtigt, at fastholde fokus på genanvendelse. Service Høje-Taastrup Kommune ønsker løbende at forbedre serviceniveauet i kommunens affaldsordninger. I forbindelse med vurderingen af de forskellige indsamlingsmetoder vil oplevet serviceniveau indgå som en vigtig parameter. Serviceniveauet afhænger således af undersøgelsens udfald og Kommunens efterfølgende beslutning. Status for indsamling Høje-Taastrup Kommune indsamlede i tons batterier. Der kan ikke anslås en mængdeværdi for småt elektronik, idet det indsamles sammen med andre elektriske og elektroniske produkter. Læs mere om kommunens ordninger for batterier og småt elektronik på Lovgivning Ifølge affaldsbekendtgørelsens 36 skal kommunen etablere en indsamlingsordning for farligt affald både batterier og småt elektronik er farligt affald. Endvidere følger det af bekendtgørelsen om udtjente batterier og akkumulatorer mv. 18 at indsamlingsordningen for batterier skal være let tilgængelig og i borgernes nærhed - under hensyn til befolkningstætheden. 32

33 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau Erhverv 11: Øget indsamling af PCB-holdigt affald - kampagne målrettet byggebranchen Mål og planlægning Hvad vil vi? Høje-Taastrup Kommune ønsker at øge opmærksomheden på det miljøproblematiske stof PolyChloreret Biphenyl (PCB), for at fremme kildesorteringen. Målet er, at øge indsamlingen af PCB-holdigt affald genereret i kommunen. Der findes betydelige mængder PCB i eksisterende bygninger opført i 50 erne 70 erne. Nedrivning af bygninger fra denne periode er allerede i fuld gang. Det er derfor væsentligt, at dette bygningsmateriale håndteres forsvarligt under nedrivningen, da det er for sent, når affaldet er blandet sammen. PCB kan ikke genanvendes, men skal destrueres. Initiativet tager bl.a. afsæt i en forundersøgelsen fra 2007 om PCB gennemført i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Høje-Taastrup Kommune 1) Medvirke til at gennemføre en undersøgelse som bygger på allerede indsamlet viden samt erfaringer fra andre Kommuner og lande. Undersøgelsen iværksættes i samarbejde med I/S Vestforbrænding, og skal klarlægge målgrupper og hvor potentialet er størst i kommunen, 2) Udarbejde en handlingsplan for fremtidig indsamling af PCB i kommunen, der bl.a. stillet krav til håndtering af PCB, når bygninger skal nedrives eller renoveres, 3) Sætte fokus på håndhævelse af kravene til korrekt håndtering af PCB, 4) Igangsætte og afvikle en informationskampagne målrettet byggebranchens aktører bygherrer, rådgivere, entreprenører og nedrivningsfirmaer. Hvornår gør vi det? 1) Undersøgelse af relevante målgrupper og aktuelle potentialer begynder 1. kvartal 2012 og afsluttes 2. kvartal ) Høje-Taastrup Kommune udarbejder handlingsplan 3. kvartal ) Informationskampagne begynder 3. kvartal 2012 og afsluttes 4. kvartal

affaldsplan 2009-2020

affaldsplan 2009-2020 affaldsplan 2009-2020 Indhold Forord.... 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012.... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling.... 7 Baggrund for Furesø Kommunes mål og

Læs mere

Forslag til affaldsplan 2009-2012 (2020)

Forslag til affaldsplan 2009-2012 (2020) Forslag til affaldsplan 2009-2012 (2020) Dette forslag til affaldsplan for Frederikssund Kommune vil gælde for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. For interesserede kan

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune. Oktober 2009

Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune. Oktober 2009 Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Oktober 2009 1 Forord Vi står i dag med en række udfordringer på affaldsområdet, der i høj grad er et resultat af vores livsstil. De stigende affaldsmængder gennem flere

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Høje-Taastrup Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens kortlægning

Læs mere

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

Oplæg. til. Affaldsplan

Oplæg. til. Affaldsplan Oplæg til Affaldsplan 2009-2020 Indhold side Forord 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012 4 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling 5 Baggrund for Furesø Kommunes mål

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2012 53 indhold Frederikssund Kommune og affaldet........ 3 Frederikssund Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012............... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer..... 7 Baggrund

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Forslag til Affaldsplan Hovedplan (martsnovember 20098)

Forslag til Affaldsplan Hovedplan (martsnovember 20098) Forslag til Affaldsplan 2009-2012 Hovedplan (martsnovember 20098) 2 Holdningsbearbejdning, information og teknologi er vejen frem Økonomisk vækst skaber affald det er man ikke i tvivl om, når man ser tallene

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Denne rapport er tiltænkt kommunernes affaldsteknikere med henblik på at kunne give en status på de initiativer, der er blevet udført i fællesskab.

Denne rapport er tiltænkt kommunernes affaldsteknikere med henblik på at kunne give en status på de initiativer, der er blevet udført i fællesskab. Indhold Forord Forord...................................................................................................................... 3 Handlingsplan 2009-2012.........................................................................................

Læs mere

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Prognose 2013-2024... 4 3.2.1 Udvikling

Læs mere

gladsaxe.dk Affaldsplan

gladsaxe.dk Affaldsplan gladsaxe.dk Affaldsplan 2009-2012 2 2 Holdningsbearbejdning, information og teknologi er vejen frem Økonomisk vækst skaber affald det er man ikke i tvivl om, når man ser tallene for de sidste 5 år, hvor

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018)

Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018) Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018) Tema-møde med TMU 6.maj 2013 01 2011 Side 1 Lovgivning Affaldsbekendtgørelsen - ressourcestrategien Affaldsdirektivet affaldshierarkiet (genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse,

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Notat Vedrørende Affaldsplan 2014

Notat Vedrørende Affaldsplan 2014 Vedrørende Affaldsplan 2014 Kontakt Jannik Lund Olsen Cand.scient jalo@horsholm.dk Direktetlf. 4849 2566 Center for Teknik Team Miljø Høringssvar - efter emner I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.

Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst. Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.dk - DEN Ja 8. JUNI Johannes, - NATUR & MILJØ lige 2016

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Affaldsplan 2009-2012 Sylvester Hvid & Co. Nr. 19886 www.shc.dk Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse T +45 7259 6000 E kommune@egekom.dk W www.egedalkommune.dk 56 57 1 Egedal Kommune og affaldet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 6 3 NORDFYNS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 3.1 Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden 2009-2012

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Status for direkte genbrug på genbrugsstationerne

Status for direkte genbrug på genbrugsstationerne Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2015 Status for direkte genbrug på genbrugsstationerne Bestyrelsen traf på møde den 24. september 2014 (sag nr. 25-14) beslutning om at fremme klunsning

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag

Læs mere

Budget 2017-2020 UDKAST

Budget 2017-2020 UDKAST Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Renovation Budget 2017-2020 UDKAST Sektor Aalborg Renovation Budget - Sektor Aalborg Renovation Beløb i 1.000 kr. 2016-p/l 2017-p/l 2016 2017 2018 2019 2020 Brugerfinansieret

Læs mere

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Affaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014

Affaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014 Affaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014 Indhold 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Formål, metode og fordeling Side 3 Opsummering af nøgleresultater Side 6 Dagrenovation Side 8 Genbrugspladser Side 18 Kuber/igloer

Læs mere

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

affald = ressourcer // affalds plan 2013 2024 Ishøj Kommune

affald = ressourcer // affalds plan 2013 2024 Ishøj Kommune 1 Ishøj Kommune Indhold Dette dokument er aktivt Når du læser dette dokument på skærmen, vil det være aktivt. Du kan derfor trykke dig rundt mellem de enkelte afsnit ved hjælp af sfortegnelsen eller de

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø

Dialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø Dialogbaseret aftale mellem Revas og Teknik og Miljø 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed.

Læs mere

Jordregulativ Lolland Kommune

Jordregulativ Lolland Kommune Jordregulativ Lolland Kommune Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Jernbanegade 7, 4930 Maribo Telefon 5467 6767, tmm@lolland.dk, www.lolland.dk 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette

Læs mere

Politik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587

Politik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen

Læs mere

Regulativ for jord, som er affald

Regulativ for jord, som er affald Regulativ for jord, som er affald Indhold 1 Formål... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Anvendelsesområde... 4 5 Pligter

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016

Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og følge op på i 2010. Den internt ansvarlige for den

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

Sorteringsvejledning Erhvervsaffald & bygge og anlægsaffald November 2010

Sorteringsvejledning Erhvervsaffald & bygge og anlægsaffald November 2010 Sorteringsvejledning Erhvervsaffald & bygge og anlægsaffald November 2010 Sorteringsvejledning I vejledningen her kan du se, hvordan din virksomheds affald skal sorteres og hvilket affald der kan genbruges.

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Side 1 af 7 Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 10. januar 2009

Side 1 af 7 Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 10. januar 2009 Side 1 af 7 Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 10. januar 2009 Gladsaxe kommune Affalds- og genanvendelseskontoret Miljøafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Høringssvar til Gladsaxe Kommunes forslag

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

Planforslaget er udarbejdet af Furesø Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding.

Planforslaget er udarbejdet af Furesø Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding. = FORSLAG 2 FORORD Dette er Furesø Kommunes forslag til affaldsplan for de næste 12 år. Byrådet har den xx.xx.2012 godkendt forslaget til udsendelse i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den xx.xx

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering

Læs mere

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere