når den billige olie slipper op

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "når den billige olie slipper op"

Transkript

1 når den billige olie slipper op

2 Teknologirådet og Ingeniørforeningens olieprojekt I projektet indgår en ekstern arbejdsgruppe med følgende deltagere: Flemming Getreuer Christiansen, GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Jerome Dean Davis, RUC, Roskilde Universitet Center Tage Dræbye, Dræbye Rådgivning og projektledelse Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss AS David Gibson, SID, Specialarbejderforbundet i Danmark Klaus Illum, ECO Consult Poul Erik Morthorst, Risø Jan Reffstrup, DONG AS, Dansk Olie og Naturgas Projektansvarlige i Ingeniørforeningen og Teknologirådet: Ansvarshavende redaktør, Bjarke Fonnesbech Jensen, Ingeniørforeningen Gy Larsen, Teknologirådet Jacob Skjødt Nielsen, Teknologirådet 2. udgave (ændringer til faktuelle oplysninger ift. 1. udgave)

3 forord Den økonomisk udvikling, som verden har oplevet det sidste århundrede, har i høj grad været drevet af adgangen til rigelige og billige olieressourcer. I dag ved vi, at udvindingen fra disse lettilgængelige olieressourcer formentlig vil toppe indenfor en årrække, og at vi ikke kan forvente, at fremtidens økonomiske udvikling kan funderes på billig olie. Produktionen af olie fra de fleste kendte og tilgængelige oliefelter i regioner uden for Mellemøsten har allerede toppet eller vil gøre det inden for det næste årti. Det gælder også forekomsterne i den danske Nordsø. Reserverne bliver mindre år for år, fordi olieforbruget stiger mere end opdagelsen af nye fund og mulighederne for at udnytte kendte felter. Hvornår vil adgangen til de rigelige og billige olieressourcer slippe op? Og hvad vil der så ske? Det er et par af de helt centrale spørgsmål som har været udgangspunktet for, at Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Teknologirådet har igangsat et samarbejdsprojekt. Projektet har som formål, at sammenstille scenarier for fremtidens olieproduktion og kvalificere debatten om fremtidens olieforsyning. Denne pjece indgår som et led i projektet. Pjecen fokuserer bl.a. på udfordringerne til dansk og europæisk energiforsyningssikkerhed, transportsektoren og fremtidens danske energisystem. Pjecen bygger primært på rapporten Oil Demand, Production and Cost Prospects for the Future og på interviews med oplægsholdere på konferencen Når den billige olie slipper op d. 11 dec Pjecen er udarbejdet af journalist Jakob Vedelsby og er et udtryk for forfatterens fortolkninger af udsagn fra de personer og det kildemateriale der henvises til i kildefortegnelsen. April 2004

4 den billige olies betydning Pjecen er udarbejdet af journalist Jakob Vedelsby. drivkraft for industrialiseringen Rigelige forsyninger af billig råolie har muliggjort den verden, vi kender i dag. Hvis amerikanerne ikke var begyndt at pumpe olie i Pennsylvania i midten af 1800-tallet, var forbrændingsmotoren ikke blevet udbredt og industrialiseringen ikke blevet en realitet. Og uden enorme oliefund i 1950 erne og 1960 erne, ingen massiv udbredelse af oliebaseret teknologi, der i bogstaveligste forstand er motor på mange samfundsområder. Intet andet naturligt forekommende brændstof er så nemt at udvinde, transportere og opbevare som råolien og dens afledte produkter fyringsolie, diesel, benzin og flybrændstof. Derfor blev den billige olie drivkraft for den økonomiske vækst i anden halvdel af det 20. århundrede, hvor jordens indbyggertal voksede fra to til seks milliarder, tusinder af byer skød frem og industri, landbrug og international handel udviklede sig eksplosivt. Nutidens teknologiske samfund skal konstant forsynes med fossile brændsler for at fungere. Uden billig olie, ingen oliebaseret infrastruktur, hvor biler, lastbiler, fly og toge flytter mennesker og varer på kryds og tværs af verden. 90 pct. af den globale transport er baseret på olie, som udgør 40 pct. af al handel med energi og tilmed er ingrediens i utallige dagligvarer. Fra computerudstyr og møbler til kontaktlinser og tandbørster. 4

5 Konventionel og ikke-konventionel olie Konventionel olie er lettilgængelig og derfor billig, mens ikke-konventionel olie er vanskeligere tilgængelig og dyr. 86 pct. af verdens olieforbrug kommer fra konventionelle oliekilder på land og på havet. 14 pct. af forbruget kommer fra ikke-konventionelle kilder. Heraf udvindes 10 pct. fra naturgas, mens 4 pct. udvindes fra kilder som tjæresand og olieler. Sammenlignet med konventionel olieproduktion, kræver udvinding af ikke-konventionel olie mere komplekse teknikker og er betydeligt dyrere og har større miljøkonsekvenser. For eksempel indebærer udvinding af olie fra tjæresand, udover et stort vandforbrug og en stor produktion af farligt affald, et energiforbrug, der svarer til 25 pct. af energien i den fremstillede olie. Brug af fossile brændstoffer i produktionsprocessen betyder at udvinding af ikke-konventionel olie typisk medfører omfattende CO2-udledninger. en verden uden olie Selvom olie blot udgør 2 pct. af det globale bruttonationalprodukt, er verdensøkonomien alligevel helt afhængig af det sorte guld og det er svært at forestille sig en verden uden, men da jordens konventionelle olieressourcer er begrænsede, er det en helt nødvendig overvejelse. Udvikling af alternativer til olie og global regulering af olieområdet vurderes at være to vigtige redskaber, hvis man skal undgå de miljømæssige, økonomiske, politiske og teknologiske problemer, som følger af en situation, hvor efterspørgslen på olie er større end produktionen. Det stod klart for mange allerede i 1973 under den første oliekrise et resultat af, at de olieproducerende lande i OPEC indførte produktionskvoter. Der opstod en kortvarig mangelsituation, hvorefter OPEC fik sine prisstigninger. Reaktionen kom i form af initiativer, som gjorde os mindre afhængige af olie. I den vestlige verden skiftede vi blandt andet til kul og naturgas som drivmidler i kraftværker og til opvarmning. Det førte til et fald i det globale olieforbrug på 2 pct. årligt fra 1979 til Herefter begyndte forbruget atter at stige og det er steget siden. Blandt olieeksperter er der en vis uenighed om, hvornår produktionen af billig olie når sit maksimum. For eksempel mener en række eksperter fra det uafhængige netværk, Association for the Study of Peak Oil (ASPO), 2010, mens Det Internationale Energiagentur (IEA) siger IEA forudser, at blandt andet vækst i ikke-konventionel olieproduktion vil udskyde problemerne. alternativer til billig olie År for år nærmer verden sig det tidspunkt, hvor den globale produktion af billig olie topper og begynder at falde. Med mindre vi forbereder os grundigt og udvikler alternativer til olien, kan konsekvensen blive oliemangel og et sælgers oliemarked uden loft over priserne. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for den globale økonomi også for det danske velfærdssamfund. Forskere i mange dele af verden arbejder på udvikling af vedvarende energikilder, og der er omfattende forskning inden for blandt andet brintteknologi, solceller og biobrændsler. Spørgsmålet er, om den globale indsats er tilstrækkelig målrettet og vil føre til brugbare alternativer i god tid før produktionen af billig olie topper. Spørgsmålet er også, om der er vilje til at gennemføre aftaler om regulering af efterspørgslen og forsyningen af olie, som kan skabe international kontrol med den globale olieøkonomi. 5

6 olieforbrug og -produktion global vækst i olieforbruget Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser en vækst i det globale olieforbrug fra 26 mia. tønder i 2000 til 44 mia. tønder i Det betyder, at den globale økonomi i de kommende 30 år bliver stadig mere afhængig af forsyningerne af billig olie. Olieforbruget per capita er i dag syv gange højere i OECD-landene end i verdens øvrige lande. IEA forudser, at de rige landes olieforbrug per capita i 2030 vil være knap seks gange større end i de fattige lande. Der kan dog rejses tvivl om denne forudsigelse. Hvis et land som Kina fortsætter sin nuværende økonomiske vækst og oliebehovet pr. kineser eksempelvis vokser til 50 pct. af behovet hos en indbygger i OECD og ikke til 17 pct., som IEA forudser. En sådan vækst i Kina vil alene betyde en vækst i det globale oliebehov anno 2030, som er 20 pct. højere end IEA s beregninger. Alt tyder på, at olieselskaberne vil få stigende problemer med at øge produktionen i takt med det voksende olieforbrug. På trods af enorme investeringer, bliver nyopdagede oliefelter stadig mindre. Gennemsnitsalderen for verdens 14 største oliefelter, der producerer 7 mio. tønder eller 10 pct. af verdens daglige olieforbrug, er 43,5 år. Til sammenligning producerer de 12 største felter, der er åbnet inden for det seneste årti, blot 1,5 mio. tønder dagligt. 6

7 Naturgas, kul, atomkraft og ikke-konventionel olie - alternativer til konventionel olie? Et øget forbrug af naturgas til erstatning for olie i blandt andet kraftværker, industrien og køretøjer, vil kræve store investeringer i gaslinier og tankskibe, som kan transportere gassen fra de største felter i Mellemøsten, Nordafrika og Sibirien til de største forbrugere i USA, Europa og Fjernøsten. Et større gasforbrug vil afkorte tiden indtil gasproduktionen topper og det anslås, at investeringerne vil kunne udskyde udviklingen af alternative løsninger til fossile brændstoffer i år. Der er ikke de store oliebesparelser at hente ved at skifte til kul eller atomkraft. Kul og atomkraftværker vil kunne erstatte olieforbruget på oliefyrede kraftværker og i nogle industrier. Men olieforbruget på kraftværker udgør kun 10 pct. af verdens olieforbrug. Endelig er det urealistisk at forestille sig, at ikke-konventionel olieproduktion kan erstatte nedgangen i produktionen af konventionel olie kombineret med det voksende forbrug. Det vil forudsætte enorme investeringer og er næppe hverken økonomisk eller miljømæssigt acceptabelt. flere veje til et lavere olieforbrug Tre væsentlige faktorer bestemmer den globale efterspørgsel på olie. For det første antallet af oliedrevne motorer og maskiner til brug i blandt andet biler, busser, lastbiler, traktorer, skibe, fly og kraftværker. For det andet den teknologiske effektivitet det vil for eksempel sige, hvor langt vi kører på literen eller hvor effektivt et kraftværk udnytter olien. For det tredje forbrugeradfærd hvor mange kilometer vi kører i vores bil og hvor meget vi skruer op for varmen. Efterspørgslen på olie kan umiddelbart nedbringes på flere måder. Den billigste løsning er at begrænse det overflødige og uøkonomiske forbrug af olie, som finder sted i verden i dag. Det kan ske ved at forbedre den teknologiske effektivitet og ved at ændre forbrugernes adfærd i en oliebesparende retning. En anden vej frem er at satse på alternativer til olien. For eksempel ved at starte en udvikling i retning af et bæredygtigt brintsamfund, hvor brintdrevne brændselsceller erstatter for eksempel benzin- og dieseldrevne motorer, oliefyr og kulfyrede kraftværker. Overgang til et sådant energisystem, baseret på vedvarende energi, forudsætter blandt meget andet opbygning af energilagringsfaciliteter og et reguleringssystem, som kan skabe balance mellem produktion af el og efterspørgslen på el. Problemet er, at så længe olien er billig, vil der være et begrænset incitament for massive investeringer, der kan fremme den udvikling. De lave oliepriser har for eksempel givet lastbiltransport en økonomisk fordel sammenlignet med tog- og skibstransport. Uden billig diesel vil producenter af grønsager og frugt i Sydeuropa ikke have konkurrencefordele i forhold til lokale producenter i Nordeuropa. Høje oliepriser vil begrænse handlen over lange afstande med mindre der udvikles alternative transportmuligheder. En konkret mulighed for at opnå et lavere olieforbrug er en skatteomlægning, hvor skatten primært lægges på brændstof. Det vil øge incitamentet til udvikling af langt mere økonomiske biler, køretøjer og fly. En gennemsnitlig reduktion på 50 pct. i bilers brændstofforbrug er allerede teknisk mulig. Det vil batte noget i en verden med 400 mio. biler et tal, der ventes at vokse til 900 mio. i Samtidig vil langsommere, men mere energieffektive fly få en konkurrencefordel i forhold til hurtigere fly. På regionale ruter kan man forestille sig en udvikling, hvor moderne tog erstatter flyene. En glidende overgang til en økonomi, som er mindre afhængig af olie, forudsætter et teknologisk skift til et økonomisk konkurrencedygtigt og miljømæssigt alternativ i god tid før olieproduktionen topper. Imidlertid er der risiko for, at de oliebaserede teknologier vil fortsætte med at være dominerende helt indtil den dag der sker et fald i olieproduktionen og at alternativer derfor ikke kan forventes udviklet i tide. Fra scenario til scenario varierer kun tidsfaktoren for, hvornår produktionen topper, og hvor hurtig den efterfølgende nedgang i produktionen bliver. billig olie forsinker omstilling På grund af den lave oliepris har verdenssamfundet ikke for alvor satset på udvikling af køretøjer og maskiner, der har et væsentligt lavere olieforbrug end i dag. Eller på udvikling af nye teknologier til udvinding af ikke-konventionel olie, mere energieffektive teknologier, øget lokal produktion og større energibesparende genbrug i industrien. 7

8 scenarier og fremskrivninger usikkerhed om oliereserverne Olieeksperter anvender forskellige metoder til vurdering af jordens tilgængelige olieressourcer. Colin Campbell, der er stifter af det uafhængige netværk, Association for the Study of Peak Oil (ASPO), anslår tallet til mia. tønder, hvoraf 873 mia. er den samlede produktion før 2002, 884 mia. er kendte reserver i 2002 og 144 mia. er forventede nye oliefelter. The US Geological Survey (USGS) en forskningsenhed under USA s indenrigsministerium, anslår i rapporten, World Petroleum Assesment 2000, udfra sandsynlighedsberegninger på grundlag af data fra 1996, de tilgængelige olieressourcer til mia. tønder (middelværdig). I 1996 var 710 mia. heraf allerede brugt, 890 mia. var resterende reserver i kendte felter, og 1400 mia. skulle kunne tilvejebringes ved nye oliefund og reservetilvækst i eksisterende fund. Rapporten danner grundlag for de seneste vurderinger af verdens oliereserver, som er udgået fra Det Internationale Energiagentur (IEA), US Energy Information Administration (EIA) og EU-kommissionen. På trods af en stadig mere detaljeret kortlægning af jordens geologi, er det vanskeligt at spå om fremtidens olieforsyning. For det første kender man ikke den præcise efterspørgsel i de kommende år. For det andet kan ingen levere præcise tal for oliereserverne, fordi de blandt andet afhænger af en teknologisk udvikling, som er vanskelig at forudsige. Reserverne varierer år for år de vokser i takt med nye udvindingsteknologier og fund og falder efterhånden som olien pumpes op. Endelig er også manglende åbenhed fra oliestater og -selskaber med til at gøre billedet grumset. iea s scenario Det Internationale Energiagenturs (IEA) scenario, World Energy Outlook 2002, giver et bud på verdens energisituation anno IEA forudser en udvikling med et konstant voksende energiforbrug ikke mindst i udviklingslandene. Samtidig vil de fossile brændstoffer fortsætter med at dominere. IEA vurderer, at der selv med en relativt lav oliepris på ca. 29 $ i 2030 (i år 2000 priser) mod ca. 28 $ i dag vil ske en forøgelse i olieproduktionen på omkring 60 pct. IEA forudser, at verdens samlede olieproduktion fra nu og indtil 2030 vil være ca mia. tønder. Til sammenligning er den hidtidige, samlede olieproduktion opgjort til 720 mia. tønder. Det vil sige, at der skal produceres 40 pct. mere i de næste 30 år end der blev produceret i hele det 20. århundrede. 8

9 Dansk olieproduktion topper snart I 2002 slog produktionen i den danske del af Nordsøen ny rekord med 135 mio. tønder olie. Det gav et plus på den danske olie- og gashandel med udlandet på 16 mia. kr. Eksporten ventes at stige yderligere i de kommende år, indtil den topper med 22 mia. kr. i Ifølge Energistyrelsens seneste prognoser er der oliereserver i den danske undergrund til at fortsætte produktionen på det nuværende stade i 13 år. Vurderingen er baseret på en forventning om yderligere udnyttelse af de eksisterende felter ved hjælp af allerede kendt teknologi. Men der er uenighed om, hvornår den danske olie- og gasproduktion topper, hvorefter der kommer et fald i produktionen, som nødvendiggør import af olie. Energistyrelsens prognoser viser, at Danmarks olie/gasproduktion vil toppe i 2006/2007, og at vi skal importere olie fra 2011, mens nogle udenlandske olieeksperter vurderer, at Danmark allerede skal importere olie fra Det mener for eksempel oliegeologen Colin Campbell, og Chris Skrebowski, der er redaktør af det engelske tidsskrift, Petroleum Review. De baserer blandt andet deres vurderinger på, at kun nye store oliefund kan udskyde nedgangen i produktionen. Og sådanne fund finder de ikke særlig sandsynlige. Campbell vurderer, at Danmark i 2020 skal importere halvdelen af landets olieforbrug. IEA mener, at verdens energiressourcer er tilstrækkelige til at imødekomme det stigende energiforbrug frem mod Men IEA hejser det røde flag på tre områder og forudser problemer med: Udbygning af energiforsyning og -infrastruktur i takt med stigningen i olieforbruget, voksende CO2-udledninger og miljøødelæggelser på grund af energiproduktion, og ulige adgang til moderne energiforsyning for verdens fattige befolkninger. Ifølge World Energy Outlook vil 77 pct. af verdens befolkning i 2030 leve i et olieimporterende land, som for 69 pct. af olieimportens vedkommende er afhængig af Mellemøsten. Udover at det sætter verden i et afhængighedsforhold til en række politisk ustabile lande, så skaber det et behov for enorme investeringer i regionens olieudvinding, som kan imødekomme den voksende efterspørgsel. eu s scenario EU-kommissionens scenario, Energy, Technology and Climate Policy Outlook 2003 (WETO), giver også et bud på situationen i WETO forudser en vækst i det globale energiforbrug på 1,8 pct. årligt. Væksten er et resultat af, at de industrialiserede lande nedbringer energiforbruget med 0,4 pct. årligt, mens udviklingslandenes energiforbrug vokser dramatisk. EU forudser, at udviklingslandede i 2030 står for 55 pct. af verdens samlede energiforbrug mod 40 pct. i dag. Ifølge WETO vil der være tilstrækkelige oliereserver til at tilfredsstille den voksende efterspørgsel frem mod WETO, der forudser en oliepris i 2030 på ca. 35 $ pr. tønde, slår fast, at olie også i 2030 vil være den vigtigste globale energikilde. Sammenholdt med væksten i energiforbruget, indebærer det øgede globale udledninger af CO2 fra 22,6 mia. tons i 2000 til 44,5 mia. tons i Dermed er EU mere pessimistiske end IEA, som forudser en vækst i CO2 på 70 pct. EU forventer, at væksten i de konventionelle oliereserver vil øges som følge af nye oliefund og på grund af forbedrede teknologier til udvinding. WETO mener dog, at der efter 2030 vil komme stor fokus på nedgangen i de konventionelle oliereserver. Det skyldes blandt andet, at man kun delvist kan kompensere for den forventede nedgang ved at øge produktionen af ikke-konventionel olie. fremtiden ifølge hubbert og campbell Oliegeologen M. King Hubberts ( ) udgangspunkt var, at væksten i olieforbruget kun kan fortsætte i et begrænset tidsrum, fordi oliemængden er begrænset. Den øvre grænse for produktionen bestemmes af biologiske, teknologiske og økonomiske forhold. I 1956 forudså Hubbert, at olieproduktionen i USA ville toppe omkring 1970 og det skete. Siden er produktionen i USA faldet med 30 pct. Hubberts forudsigelse var baseret på den antagelse, at udviklingen i produktionen i en olierig region følger en bestemt kurve. Med afsæt i denne Hubbert-kurve anslog han de samlede, globale olieforekomster til mia. tønder. I 1974 vurderede Hubbert, at den globale produktion af konventionel olie ville toppe omkring år Når forudsigelsen ikke holdt stik, skyldes det bl.a., at han ikke forudså olieprisernes himmelflugt og den deraf følgende nedgang i forbruget indtil midten af 1980 erne. Oliegeologen Colin Campbell anslår, at den samlede olieproduktion vil fortsætte omtrent på niveau med i dag indtil 2008, hvor den topper. Fra og med 2010 vil den globale olieproduktion aftage med 2 pct. årligt, vurderer Campbell. Han anslår, at produktionen i Mellemøsten fortsætter med at vokse frem til 2010, hvorefter den forbliver konstant indtil en tilbagegang sætter ind i omkring Campbell mener, at produktionsnedgangen fra og med 2010 vil ske på trods af, at alle olieselskaber producerer med maksimal kapacitet. Samtidig forudsætter han, at naturgasproduktionen vokser i de kommende år. Campbell mener til gengæld ikke, at teknologiudviklingen vil øge oliereserverne udover de 150 mia. tønder, der allerede indgår i hans beregningsgrundlag. Hvis produktionsnedgangen ikke bliver ledsaget af en nedgang i efterspørgslen, så vil oliepriserne stige kraftigt med alvorlige konsekvenser for den globale økonomi. En konsekvens bliver, at det fremover bliver vanskeligere at opfylde FN s programmer, som skal modvirke fattigdom i verden. Samtidig vil det have stor betydning for velfærden i den rige del af verden, forudser Campbell. Der foreligger i dag ingen samfundsøkonomiske analyser af de virkninger, kraftigt stigende oliepriser vil have for den globale økonomi og for den globale fordeling af olieforbruget. 9

10 danske udfordringer og muligheder en energipolitisk æra er slut Moderne dansk energipolitik er en konsekvens af oliekriserne i 1970 erne. Omdrejningspunktet har været de fire energiplaner Dansk Energipolitik fra 1976, Energiplan 81, Energi 2000 og Energi 21. Planerne har alle indeholdt langsigtede energipolitiske mål for udvikling af teknologier til både energiforsyning, energibesparelser og miljømæssige hensyn og de fleste er blevet fulgt op af konkrete udviklingsprogrammer. Med Energi 21 ønskede regeringen at videreføre en national energipolitik ikke mindst af hensyn til de danske investeringer i naturgas, kraftvarme og vedvarende energi. Men samtidig igangsatte man med Energi 21 en gradvis liberalisering af de danske energimarkeder på el-, gas- og varmeområdet en liberalisering, der har gjort det nødvendigt at revurdere det koncept for energiudvikling, som har domineret i mere end 25 år. Der er fortsat behov for statsstøtte til forskning, udvikling og implementering af nye energiteknologier både af hensyn til Danmarks evne til at indrette et hensigtsmæssigt energisystem og for at dansk erhvervsliv kan udvikle energiteknologier, som er konkurrencedygtige globalt. Men udover fortsat integreret teknologi- og erhvervspolitik på energiområdet, er der et stigende behov for at løfte reguleringen fra nationalt til EU plan. en energiplan for hele eu I stedet for at videreføre en tilpasset version af det traditionelle, danske koncept for energipolitik, kan Danmark sætte flere kræfter ind på at påvirke udviklingen på EU-niveau i retning af en fælles energiplan for hele EU. EU-kommissionen fokuserer allerede på de udfordringer og risici, der følger af nedgangen i olieproduktionen og stigende oliepriser. Kommissionen har for eksempel udgivet en grønbog om forsyningssikkerhed, en hvidbog om energipolitik og en hvidbog om vedvarende energi. På den baggrund er der blandt andet vedtaget direktiver om anvendelse af vedvarende energi i henholdsvis fjernvarmeforsyningen og elforsyningen. Problemet er, at den gældende EU-traktat ikke muliggør koordination på tværs af sektorer med energipolitiske formål og at regulering på tværs af EU derfor kun kan gennemføres ved enstemmighed i ministerrådet. På grund af den meget forskelligartede energiforsyningsstruktur i EU, har det hidtil vist sig umuligt at implementere EU s egne anbefalinger og direktiver. US and Canada Other OECD Europe Africa Indonesia Mexico Russia Middle East Other East Asia Brazil Other Latin America European Union Other transition economies India Other South Asia Japan, Australia and New Zealand Korea China Net exports Net imports Projected net inter-regional oil trade, 2030 (million barrels/day). IEA, World Energy Outlook

11 EU frygter voksende afhængighed af Mellemøsten Mængden af energi der skal importeres vokser. EU kan i dag dække omkring 50 pct. af sit energiforbrug, mens resten må importeres, men allerede om 10 år forventes det at 70 pct. af EU s energi skal importeres. På olieområdet forventes det at 90 pct. af olieforbruget i 2030 skal dækkes via import, primært fra Mellemøsten. Det fremgår af EU s grønbog, Towards a European Strategy for the Security og Energy Supply, der har dannet baggrund for EU-kommissionens direktivudkast om olie- og naturgassikkerhed af 11. sept Grønbogen redegør for, at EU i stigende grad vil være afhængig af olie fra Mellemøsten med alle de sikkerhedspolitiske problemer, det medfører. Grønbogen konkluderer, at det europæiske energibehov skal styres for at undgå ubalancer, som kan true medlemsstaternes økonomi. Og det er netop formålet med direktivet at modarbejde negative økonomiske og sociale virkninger af oliemangel og prisstigninger i form af nedsat konkurrenceevne og øget arbejdsløshed. Direktivet skal blandt andet give Kommissionen instrumenter til at sikre større solidaritet mellem medlemsstaterne, hvis der opstår forsyningsproblemer. Direktivforslaget bliver stadig diskuteret, men har mødt modstand fra blandt andre Danmark. sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed Den danske - og globale - olieforsyning bliver gradvist mere afhængig af færre olieregioner - nemlig de regioner, hvis olielagre strækker sig langt ind i fremtiden. De to væsentligste er Mellemøsten og landene omkring Det Kaspiske Hav. USA har for længst rettet blikket mod Det Kaspiske Hav i håbet om, at regionens enorme oliereserver kan flytte tyngdepunktet noget fra Mellemøsten. USA er særdeles aktiv i området med for eksempel statsopbygning og udviklingshjælp. Rusland er også involveret, og Europa har en finger med i spillet via NATO's Partnerskab for Fredprogrammer. Den største sikkerhedspolitiske udfordring er imidlertid Mellemøsten. Området er præget af politisk ustabilitet, som kan påvirke den fremtidige produktion af olie og øge sårbarheden for de olieimporterende lande. Udfaldet af situationen i Irak er af stor betydning for den videre proces, hen mod en styrkelse af den politiske stabilitet i Mellemøsten. Lykkes det ikke at skabe en udvikling i retning af demokrati og stabilitet i området vil risikoen for revolutioner, borgerkrige, mellemstatslige krige og terrorisme vokse. Det vil i givet fald betyde, at Danmark og store dele af den øvrige verden på et tidspunkt vil være helt afhængig af olie fra en eksplosiv region. Terrorangreb på forsyningslinier og statsterror som lukker forsyningen, kan medføre langvarig oliemangel med negative konsekvenser for verdensøkonomien - og for den enkelte dansker. transporten sidder tungt på energiforbruget Transporten er den dominerede forbruger af olieprodukter, med en andel globalt på ca. 50%. I Danmark står transporten således for 65% af det totale olieforbrug. Energieffektivisering og energiomstilling i transportsektoren forudsætter i meget høj grad medvirken af producenterne af transportmidler. Ændringer vil derfor også kræve initiativer på EU plan. Optimering af transport- og trafikarbejde, bl.a. gennem større kapacitetsudnyttelse, mere hensigtsmæssige valg af transportformer, bedre logistik, forbedret kollektiv trafiktilbud kan ændre olieforbruget på transportområdet. Det kræver imidlertid en væsentlig reguleringsmæssig indsats. For at arbejde i den retning er der brug for en øget dansk indsats. energiforbrug hos slutbrugerne (fra energibalance 2002) tj I alt Råolie Olie- Olie Natur- Natur- Kul Ved- El Fjern- Bygas og halv- pro- pro- gas gas (%) og koks varende varme fabri- dukter dukter energi kata (%) m.m. Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Kilde: Energistyrelsen

12 energipriser og regionale konsekvenser Høje oliepriser vil virke fremmende for en udvikling i retning af mere energieffektive biler og transportformer. Samtidig vil mængden af både gods- og persontransport falde i takt med de stigende priser. Og hvis der ikke opstår tilsvarende billige transportmuligheder, vil det føre til nedgang i den globale handel med varer på kryds og tværs af kontinenter og verdensdele og den lokale vareproduktion vil vokse. Der vil også være mærkbare konsekvenser for mennesker i landområderne. En udbredt livsform herhjemme, hvor folk bor på landet, men lever i byerne, kan få svære overlevelsesvilkår. Den billige olie har gjort det muligt for mange at indrette sig, så de er afhængige af lang transport mellem hjemmet og arbejde, indkøb og kultur. Markant højere oliepriser vil dog vanskeliggøre denne storbylivsstil på landet. For at undgå en fremtidig marginalisering af yderområderne, fordi, at folk må flytte tilbage til byerne, er der behov for at opbygge en ny transport-, butiks- og arbejdsstruktur i Danmark. Mennesker skal i højere grad end i dag prioritere at arbejde tæt ved hjemmet. De store centrale butikscentre vil eventuelt blive suppleret af nye butikker i lokalsamfundene og øget varehandel via internettet. fremtidens transport Høje oliepriser vil sandsynligvis medføre udbygning af den kollektive trafik i Danmark. Ny informationsteknologi og internettet muliggør for eksempel udvikling af et sofistikeret transportsystem, der er en mellemting mellem taxa og traditionel kollektiv trafik. I Danmark foregår der flere forsøg på området blandt andet med telebusser i hovedstadsområdet. En telebus har en køreplan, men kører kun til bestemte lokationer, hvis den bliver bestilt til det. Den dyre olie vil formentlig også føre til udvikling af biler, der bruger mindre brændstof. I dag er der begrænsede krav til bilernes brændstofforbrug og der er behov for en regulering, som medfører større energieffektivitet. EU har indgået frivillige aftaler med bilindustrien, som skal føre til en forøgelse på ca. 20 pct. i antallet af km pr. liter over de kommende 5 år. Men 20 pct. er et begrænset krav set i forhold til mulighederne. Større krav til industrien vil sætte fart i produktionen af biler, der kører længere på literen. Det er for eksempel realistisk, at energiforbruget omregnet til benzin i en lille, let brændselscelledreven bil vil ligge på mere end 50 km/literen. Nye afgiftsstrukturer, som gør brændstof dyrere og favoriserer biler, der kører langt på literen, vil fremme udviklingen af energieffektive teknologier og alternativer til benzin/dieselmotoren, når olieprisen stiger. Også miljøkrav til biler er med til at stimulere en sådan udvikling. Selvom bilfabrikkerne måske helst ville fortsætte med de traditionelle motorer, så bruger de i dag en del ressourcer på at forske i alternativer for eksempel brintdrevne brændselsceller som det kan betale sig at satse på, når eller hvis fabrikkerne på et tidspunkt ikke længere kan leve op til stadig strengere miljøkrav. et bud på fremtidens danske energisystem Der er efterhånden en stigende enighed om, at det er nødvendigt at udvikle et alternativt energisystem til det oliebaserede. Denne samfundsmæssige opgave er imidlertid enorm og vi står overfor noget, der sandsynligvis bliver verdenshistoriens største rekonstruktionsopgaver. Herhjemme har vi allerede i mere end 20 år praktiseret nytænkning på energiområdet via langsigtede energiplaner. Vindkraft har været en central del af energiplanerne og her i 2003 kommer ca. 20 pct. af det danske elforbrug fra vind. Blandt danske energiforskere er der udbredt enighed om, at det mest oplagte, alternative energisystem herhjemme skal udspringe af omfattende energieffektivisering og en fortsat udbygning af vedvarende energi og især vindkraft. Hvis man medregner omkostningerne fra de fossile brændstoffers forurening, så er vindenergi i dag en samfundsøkonomisk rentabel energikilde i Danmark. I et af de scenarier for fremtidens energisystem, som får størst opbakning blandt danske eksperter, benyttes overskudsstrøm fra vindmøllerne til produktion af brint, der anvendes som drivmiddel i brændselsceller, der kan producere transportenergi, el og varme. I brintscenariet opbygges et energisystem med sammenhæng mellem transport, opvarmning og elforbrug. Visionen går blandt andet ud på at skabe en decentral el- og varmeproduktion, hvor der opstilles brændselscelleanlæg til erstatning for olie- eller gasfyr. De nye anlæg kører i første omgang på brint og producerer el og varme til det enkelte hjem, til hele boligkomplekset eller til virksomheden. I visionen er brint også brændstof i de brændselsceller, som erstatter benzin og diesel i fremtidens biler. Den nødvendige brint til transport vil måske også kunne fremstilles decentralt. Den nationale distribution af brint kan foregå gennem naturgasnettet som alligevel ikke skal bruges, når gassen slipper op. 12

13 Powerpool et element i brintsamfundet Powerpool er visionen om et altfavnende energisystem, som registrerer og behandler signaler om elforbrug og -produktion fra små og store elproducenter og forbrugere og som på den baggrund udsender en elpris, der afspejler den øjeblikkelige balance på nettet. Det betyder for eksempel, at forbrugerne kan reducere deres samlede eludgift ved at flytte forbruget til tidspunkter, hvor elprisen er lav. Powerpool åbner også for, at decentral elproduktion fra brintdrevne brændselscelleanlæg, vindmøller og lignende kan føres ind i ét stort, fuldautomatisk system. Samfundsmæssigt vil den større fleksibilitet blandt andet medføre mere stabile elpriser og mindre behov for dyre kraftvarmeværker. Indførelse af Powerpool forudsætter blandt andet en omlægning af det danske afgiftssystem, der skal indrettes med henblik på at skabe fleksibel produktion og forbrug. Derudover skal der udvikles de relevante software- og kommunikationssystemer, ligesom elselskaberne skal give deres kunder tilbud om fleksibelt forbrug. De første spæde forsøg med at tilbyde private elforbrugere økonomisk kompensation for at stille et fleksibelt forbrug til rådighed, er allerede taget af det systemansvarlige selskab Elkraft. Der eksisterer i dag ingen teknologiske barrierer for realiseringen af Powerpool. Visionen Powerpool er udarbejdet under Ingeniørforeningens Energiteknologiske Fremsyn. Realisering af brintscenariet forudsætter, at brændselscelle-teknologien bliver rentabel. Det mål bliver der arbejdet intensivt efter i lande som Canada, Tyskland, USA, Japan og Danmark. De fleste steder i regi af et langsigtet brintprogram, dog ikke i Danmark, hvor brintprogrammet blev lukket i Flere store bilfabrikker er på vej med serieproducerede brintbiler. Og virksomheder i en række lande er allerede på banen med kombinationsfyr, som bruger brændselsceller. Kun få forskere tror imidlertid på et gennembrud for brintsamfundet med de nuværende, relativt lave oliepriser. Når eksperterne alligevel opfordrer til at handle og handle hurtigt, så er det med den begrundelse, at forskning, teknologiudvikling og implementering tager tid og at det gælder om at være så parat som muligt, når olieproduktionen topper. Til den tid bliver der nok at se til, blandt andet med opbygning af den infrastruktur, som skal muliggøre omstilling til brintsamfundet. Danske energiforskere mangler ikke argumenter for, hvorfor det er nødvendigt at accelerere udviklingen mod brintsamfundet. For det første er der allerede i dag problemer med at håndtere overskudsstrøm fra vindmøller og ofte lykkes det ikke at opnå en tilstrækkelig høj pris for strømmen på det internationale elmarked. I brintsamfundet vil overskudsstrømmen blive anvendt til produktion af brint, som derefter anvendes til transport og produktion af el og varme. Endelig er Danmark blandt de førende på brændselscelleområdet og der er håb om, at yderligere investeringer i forskning, udvikling og demonstration kan føre til opbygning af en industriel succes på linie med vindindustrien. 13

14 anbefalinger til en dansk energipolitik - fra teknologirådets og ingeniørforeningens arbejdsgruppe anbefalingerne bygger bl.a. på udredningen oil-based technology and economy prospects for the future 1. Som det fremgår af udredningen Oil-based Technology and Economy- Prospects for the Future er der internationalt meget delte vurderinger af, hvor hurtigt olieressourcesituationen vil få konsekvenser i form af relative prisstigninger eller en nye oliekrise. Med udgangspunkt i arbejdet med udredningen er det dog arbejdsgruppens vurdering, at der inden for en energipolitisk relevant tidshorisont på år vil være en klart vigende adgang til billige konventionelle olieressourcer, ikke mindst betinget af en fortsat stærk stigning i det globale forbrug. Samtidig kan det ikke helt afvises, at konsekvenserne vil komme hurtigere. 2. Danmark er fortsat i vid udstrækning afhængig af fossil energi, idet procent af det samlede bruttoenergiforbrug (Olie og olieprodukter udgør 43%, naturgas 24% og kul og koks 21%) stammer fra fossile brændsler. Uanset om man ser på forbruget af primær energi eller på slutforbruget, udgør forbruget af olieprodukter ca. 45% (43 hhv. 47 %) af det samlede forbrug. Danmark er således også afhængig af den billige olie. 3. Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at der bør iværksættes konkrete analyser/overvejelser vedrørende konsekvenserne for det danske transport- og energisystem. Dette bør omfatte såvel forsyning som forbrug og den fremtidige langsigtede (10-20 år) udvikling i markedet for olieprodukter, herunder konsekvenserne af olieprisstigninger, der er (væsentligt) større end den almindelige prisudvikling. Sådanne analyser kan gennemføres som scenarier baseret på forskellige forudsætninger. 4. Disse fremtidige overvejelser skal ses i sammenhæng med de klimapolitiske mål, hvis realisering på langt sigt vil være afhængig af en omstilling af energisystemet til dels et mindre forbrug af fossil energi, dels til et mindre samlet energiforbrug, bl.a. gennem en yderligere effektivisering af systemet hensynet til forsyningssikkerheden, som er afhængig af dels en spredning af forsyningen på flere primære energikilder og dels et bedre samspil mellem forbrug og forsyning. 5. For forsyningssikkerheden er det samtidig vigtigt, at Danmark fastholder en høj grad af selvforsyning med olieprodukter fra Nordsøen. I denne forbindelse er det også vigtigt at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, bl.a. gennem en langsigtet planlægning. 6. Både på grund af mulige negative konsekvenser for erhvervenes konkurrenceevne og fordi der på en række område er en europæisk regulering af energisektoren/det indre marked, vil virkemidlerne til opfyldelse af de energipolitiske mål i stigende udstrækning være internationale/europæ-iske. 7. I den Europæiske Union mangler der en egentlig traktatmæssig hjemmel til at føre energipolitik. De hidtidige beslutninger er baseret enten på Indre Marked hjemlen (liberaliseringen) eller på miljøhjemlen (klimapolitikken). Det betyder at energipolitiske vedtagelser, herudover, kræver enstemmighed, hvilket i praksis har betydet et meget lavt ambitionsniveau. F.eks. har der ikke kunnet opnås enighed om anvendelse af de centrale økonomiske virkemidler, herunder CO2 afgifter. Det er vigtigt, at Danmark bidrager til at sikre, at der i den kommende nye traktat skabes en hjemmel til gennemførelse og implementering af en langsigtet, fælles europæisk energipolitik, baseret på hensynene til økonomisk og ressourcemæssig effektivitet, forsyningssikkerhed og miljøhensyn. 8. Vigtigheden af det europæiske perspektiv hænger bl.a. sammen med, at transporten er den dominerende forbruger af olieprodukter. I Danmark står transporten således for 65% af det totale olieforbrug. Eftersom energieffektivisering og energiomstilling i transportsektoren i meget høj grad forudsætter medvirken af producenterne af transportmidler, er det vigtigt med initiativer på EU plan. 9. På transportområdet bør der indgå optimering af transport- og trafikarbejde, bl.a. gennem større kapacitetsudnyttelse, mere hensigtsmæssigt valg af transportform, bedre logistik, forbedret kollektiv trafiktilbud m.v.. Her er der brug for en øget dansk indsats. 10. Både nationalt og internationalt kan der arbejdes med en integration af transport i den samlede energisektor, således at overskydende energi fra vindmøller, solceller, kraftvarmeproduktion m.v. kan anvendes i transportsektoren. På længere sigt kan dette ses i sammenhæng med anvendelse af brint som energikilde. 14

15 kilder * Oil-based Technology and Economy Prospects for the Future. A short introduction to basic issues and a review of oil depletion projections derived from different theories and methods. IDA og Teknologirådet * Birthe Hansen, lektor, ph.d. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. * Kaj Jørgensen, seniorforsker ved Afdeling for Systemanalyse, Forskningscenter Risø. * Bent Sørensen, professor ved Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitetscenter. * Tage Dræbye, civilingeniør, Dræbye Rådgivning og Projektledelse. * Klaus Illum, ECO Consult Systems Analysis. Energy, Ecology, Economy. * ASPO, the Association for the Study of Peak Oil & Gas: * USGS, U.S. Geological Survey: * IEA, Det Internationale Energiagentur (under OECD): * Teknologidebat, september 2003, Fokus om olieforsyning. Teknologirådet. * Rapporten Teknologisk Fremsyn. Fremtidens Energi. IDA, Kan downloades fra * Rapporten Danmarks olie- og gasproduktion, Energistyrelsen

16 ida, ingeniørforeningen i danmark kalvebod brygge kbh v t f m w ida.dk teknologirådet antonigade kbh k t f m w tekno.dk

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Kampen om den sidste olie

Kampen om den sidste olie Kampen om den sidste olie og den uundgåelige omstilling til vedvarende energi og energibesparelser A F P R E B E N M A E G A A R D N O R D I S K F O L K E C E N T E R F O R V E D VA R E N D E E N E R G

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere