når den billige olie slipper op

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "når den billige olie slipper op"

Transkript

1 når den billige olie slipper op

2 Teknologirådet og Ingeniørforeningens olieprojekt I projektet indgår en ekstern arbejdsgruppe med følgende deltagere: Flemming Getreuer Christiansen, GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Jerome Dean Davis, RUC, Roskilde Universitet Center Tage Dræbye, Dræbye Rådgivning og projektledelse Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss AS David Gibson, SID, Specialarbejderforbundet i Danmark Klaus Illum, ECO Consult Poul Erik Morthorst, Risø Jan Reffstrup, DONG AS, Dansk Olie og Naturgas Projektansvarlige i Ingeniørforeningen og Teknologirådet: Ansvarshavende redaktør, Bjarke Fonnesbech Jensen, Ingeniørforeningen Gy Larsen, Teknologirådet Jacob Skjødt Nielsen, Teknologirådet 2. udgave (ændringer til faktuelle oplysninger ift. 1. udgave)

3 forord Den økonomisk udvikling, som verden har oplevet det sidste århundrede, har i høj grad været drevet af adgangen til rigelige og billige olieressourcer. I dag ved vi, at udvindingen fra disse lettilgængelige olieressourcer formentlig vil toppe indenfor en årrække, og at vi ikke kan forvente, at fremtidens økonomiske udvikling kan funderes på billig olie. Produktionen af olie fra de fleste kendte og tilgængelige oliefelter i regioner uden for Mellemøsten har allerede toppet eller vil gøre det inden for det næste årti. Det gælder også forekomsterne i den danske Nordsø. Reserverne bliver mindre år for år, fordi olieforbruget stiger mere end opdagelsen af nye fund og mulighederne for at udnytte kendte felter. Hvornår vil adgangen til de rigelige og billige olieressourcer slippe op? Og hvad vil der så ske? Det er et par af de helt centrale spørgsmål som har været udgangspunktet for, at Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Teknologirådet har igangsat et samarbejdsprojekt. Projektet har som formål, at sammenstille scenarier for fremtidens olieproduktion og kvalificere debatten om fremtidens olieforsyning. Denne pjece indgår som et led i projektet. Pjecen fokuserer bl.a. på udfordringerne til dansk og europæisk energiforsyningssikkerhed, transportsektoren og fremtidens danske energisystem. Pjecen bygger primært på rapporten Oil Demand, Production and Cost Prospects for the Future og på interviews med oplægsholdere på konferencen Når den billige olie slipper op d. 11 dec Pjecen er udarbejdet af journalist Jakob Vedelsby og er et udtryk for forfatterens fortolkninger af udsagn fra de personer og det kildemateriale der henvises til i kildefortegnelsen. April 2004

4 den billige olies betydning Pjecen er udarbejdet af journalist Jakob Vedelsby. drivkraft for industrialiseringen Rigelige forsyninger af billig råolie har muliggjort den verden, vi kender i dag. Hvis amerikanerne ikke var begyndt at pumpe olie i Pennsylvania i midten af 1800-tallet, var forbrændingsmotoren ikke blevet udbredt og industrialiseringen ikke blevet en realitet. Og uden enorme oliefund i 1950 erne og 1960 erne, ingen massiv udbredelse af oliebaseret teknologi, der i bogstaveligste forstand er motor på mange samfundsområder. Intet andet naturligt forekommende brændstof er så nemt at udvinde, transportere og opbevare som råolien og dens afledte produkter fyringsolie, diesel, benzin og flybrændstof. Derfor blev den billige olie drivkraft for den økonomiske vækst i anden halvdel af det 20. århundrede, hvor jordens indbyggertal voksede fra to til seks milliarder, tusinder af byer skød frem og industri, landbrug og international handel udviklede sig eksplosivt. Nutidens teknologiske samfund skal konstant forsynes med fossile brændsler for at fungere. Uden billig olie, ingen oliebaseret infrastruktur, hvor biler, lastbiler, fly og toge flytter mennesker og varer på kryds og tværs af verden. 90 pct. af den globale transport er baseret på olie, som udgør 40 pct. af al handel med energi og tilmed er ingrediens i utallige dagligvarer. Fra computerudstyr og møbler til kontaktlinser og tandbørster. 4

5 Konventionel og ikke-konventionel olie Konventionel olie er lettilgængelig og derfor billig, mens ikke-konventionel olie er vanskeligere tilgængelig og dyr. 86 pct. af verdens olieforbrug kommer fra konventionelle oliekilder på land og på havet. 14 pct. af forbruget kommer fra ikke-konventionelle kilder. Heraf udvindes 10 pct. fra naturgas, mens 4 pct. udvindes fra kilder som tjæresand og olieler. Sammenlignet med konventionel olieproduktion, kræver udvinding af ikke-konventionel olie mere komplekse teknikker og er betydeligt dyrere og har større miljøkonsekvenser. For eksempel indebærer udvinding af olie fra tjæresand, udover et stort vandforbrug og en stor produktion af farligt affald, et energiforbrug, der svarer til 25 pct. af energien i den fremstillede olie. Brug af fossile brændstoffer i produktionsprocessen betyder at udvinding af ikke-konventionel olie typisk medfører omfattende CO2-udledninger. en verden uden olie Selvom olie blot udgør 2 pct. af det globale bruttonationalprodukt, er verdensøkonomien alligevel helt afhængig af det sorte guld og det er svært at forestille sig en verden uden, men da jordens konventionelle olieressourcer er begrænsede, er det en helt nødvendig overvejelse. Udvikling af alternativer til olie og global regulering af olieområdet vurderes at være to vigtige redskaber, hvis man skal undgå de miljømæssige, økonomiske, politiske og teknologiske problemer, som følger af en situation, hvor efterspørgslen på olie er større end produktionen. Det stod klart for mange allerede i 1973 under den første oliekrise et resultat af, at de olieproducerende lande i OPEC indførte produktionskvoter. Der opstod en kortvarig mangelsituation, hvorefter OPEC fik sine prisstigninger. Reaktionen kom i form af initiativer, som gjorde os mindre afhængige af olie. I den vestlige verden skiftede vi blandt andet til kul og naturgas som drivmidler i kraftværker og til opvarmning. Det førte til et fald i det globale olieforbrug på 2 pct. årligt fra 1979 til Herefter begyndte forbruget atter at stige og det er steget siden. Blandt olieeksperter er der en vis uenighed om, hvornår produktionen af billig olie når sit maksimum. For eksempel mener en række eksperter fra det uafhængige netværk, Association for the Study of Peak Oil (ASPO), 2010, mens Det Internationale Energiagentur (IEA) siger IEA forudser, at blandt andet vækst i ikke-konventionel olieproduktion vil udskyde problemerne. alternativer til billig olie År for år nærmer verden sig det tidspunkt, hvor den globale produktion af billig olie topper og begynder at falde. Med mindre vi forbereder os grundigt og udvikler alternativer til olien, kan konsekvensen blive oliemangel og et sælgers oliemarked uden loft over priserne. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for den globale økonomi også for det danske velfærdssamfund. Forskere i mange dele af verden arbejder på udvikling af vedvarende energikilder, og der er omfattende forskning inden for blandt andet brintteknologi, solceller og biobrændsler. Spørgsmålet er, om den globale indsats er tilstrækkelig målrettet og vil føre til brugbare alternativer i god tid før produktionen af billig olie topper. Spørgsmålet er også, om der er vilje til at gennemføre aftaler om regulering af efterspørgslen og forsyningen af olie, som kan skabe international kontrol med den globale olieøkonomi. 5

6 olieforbrug og -produktion global vækst i olieforbruget Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser en vækst i det globale olieforbrug fra 26 mia. tønder i 2000 til 44 mia. tønder i Det betyder, at den globale økonomi i de kommende 30 år bliver stadig mere afhængig af forsyningerne af billig olie. Olieforbruget per capita er i dag syv gange højere i OECD-landene end i verdens øvrige lande. IEA forudser, at de rige landes olieforbrug per capita i 2030 vil være knap seks gange større end i de fattige lande. Der kan dog rejses tvivl om denne forudsigelse. Hvis et land som Kina fortsætter sin nuværende økonomiske vækst og oliebehovet pr. kineser eksempelvis vokser til 50 pct. af behovet hos en indbygger i OECD og ikke til 17 pct., som IEA forudser. En sådan vækst i Kina vil alene betyde en vækst i det globale oliebehov anno 2030, som er 20 pct. højere end IEA s beregninger. Alt tyder på, at olieselskaberne vil få stigende problemer med at øge produktionen i takt med det voksende olieforbrug. På trods af enorme investeringer, bliver nyopdagede oliefelter stadig mindre. Gennemsnitsalderen for verdens 14 største oliefelter, der producerer 7 mio. tønder eller 10 pct. af verdens daglige olieforbrug, er 43,5 år. Til sammenligning producerer de 12 største felter, der er åbnet inden for det seneste årti, blot 1,5 mio. tønder dagligt. 6

7 Naturgas, kul, atomkraft og ikke-konventionel olie - alternativer til konventionel olie? Et øget forbrug af naturgas til erstatning for olie i blandt andet kraftværker, industrien og køretøjer, vil kræve store investeringer i gaslinier og tankskibe, som kan transportere gassen fra de største felter i Mellemøsten, Nordafrika og Sibirien til de største forbrugere i USA, Europa og Fjernøsten. Et større gasforbrug vil afkorte tiden indtil gasproduktionen topper og det anslås, at investeringerne vil kunne udskyde udviklingen af alternative løsninger til fossile brændstoffer i år. Der er ikke de store oliebesparelser at hente ved at skifte til kul eller atomkraft. Kul og atomkraftværker vil kunne erstatte olieforbruget på oliefyrede kraftværker og i nogle industrier. Men olieforbruget på kraftværker udgør kun 10 pct. af verdens olieforbrug. Endelig er det urealistisk at forestille sig, at ikke-konventionel olieproduktion kan erstatte nedgangen i produktionen af konventionel olie kombineret med det voksende forbrug. Det vil forudsætte enorme investeringer og er næppe hverken økonomisk eller miljømæssigt acceptabelt. flere veje til et lavere olieforbrug Tre væsentlige faktorer bestemmer den globale efterspørgsel på olie. For det første antallet af oliedrevne motorer og maskiner til brug i blandt andet biler, busser, lastbiler, traktorer, skibe, fly og kraftværker. For det andet den teknologiske effektivitet det vil for eksempel sige, hvor langt vi kører på literen eller hvor effektivt et kraftværk udnytter olien. For det tredje forbrugeradfærd hvor mange kilometer vi kører i vores bil og hvor meget vi skruer op for varmen. Efterspørgslen på olie kan umiddelbart nedbringes på flere måder. Den billigste løsning er at begrænse det overflødige og uøkonomiske forbrug af olie, som finder sted i verden i dag. Det kan ske ved at forbedre den teknologiske effektivitet og ved at ændre forbrugernes adfærd i en oliebesparende retning. En anden vej frem er at satse på alternativer til olien. For eksempel ved at starte en udvikling i retning af et bæredygtigt brintsamfund, hvor brintdrevne brændselsceller erstatter for eksempel benzin- og dieseldrevne motorer, oliefyr og kulfyrede kraftværker. Overgang til et sådant energisystem, baseret på vedvarende energi, forudsætter blandt meget andet opbygning af energilagringsfaciliteter og et reguleringssystem, som kan skabe balance mellem produktion af el og efterspørgslen på el. Problemet er, at så længe olien er billig, vil der være et begrænset incitament for massive investeringer, der kan fremme den udvikling. De lave oliepriser har for eksempel givet lastbiltransport en økonomisk fordel sammenlignet med tog- og skibstransport. Uden billig diesel vil producenter af grønsager og frugt i Sydeuropa ikke have konkurrencefordele i forhold til lokale producenter i Nordeuropa. Høje oliepriser vil begrænse handlen over lange afstande med mindre der udvikles alternative transportmuligheder. En konkret mulighed for at opnå et lavere olieforbrug er en skatteomlægning, hvor skatten primært lægges på brændstof. Det vil øge incitamentet til udvikling af langt mere økonomiske biler, køretøjer og fly. En gennemsnitlig reduktion på 50 pct. i bilers brændstofforbrug er allerede teknisk mulig. Det vil batte noget i en verden med 400 mio. biler et tal, der ventes at vokse til 900 mio. i Samtidig vil langsommere, men mere energieffektive fly få en konkurrencefordel i forhold til hurtigere fly. På regionale ruter kan man forestille sig en udvikling, hvor moderne tog erstatter flyene. En glidende overgang til en økonomi, som er mindre afhængig af olie, forudsætter et teknologisk skift til et økonomisk konkurrencedygtigt og miljømæssigt alternativ i god tid før olieproduktionen topper. Imidlertid er der risiko for, at de oliebaserede teknologier vil fortsætte med at være dominerende helt indtil den dag der sker et fald i olieproduktionen og at alternativer derfor ikke kan forventes udviklet i tide. Fra scenario til scenario varierer kun tidsfaktoren for, hvornår produktionen topper, og hvor hurtig den efterfølgende nedgang i produktionen bliver. billig olie forsinker omstilling På grund af den lave oliepris har verdenssamfundet ikke for alvor satset på udvikling af køretøjer og maskiner, der har et væsentligt lavere olieforbrug end i dag. Eller på udvikling af nye teknologier til udvinding af ikke-konventionel olie, mere energieffektive teknologier, øget lokal produktion og større energibesparende genbrug i industrien. 7

8 scenarier og fremskrivninger usikkerhed om oliereserverne Olieeksperter anvender forskellige metoder til vurdering af jordens tilgængelige olieressourcer. Colin Campbell, der er stifter af det uafhængige netværk, Association for the Study of Peak Oil (ASPO), anslår tallet til mia. tønder, hvoraf 873 mia. er den samlede produktion før 2002, 884 mia. er kendte reserver i 2002 og 144 mia. er forventede nye oliefelter. The US Geological Survey (USGS) en forskningsenhed under USA s indenrigsministerium, anslår i rapporten, World Petroleum Assesment 2000, udfra sandsynlighedsberegninger på grundlag af data fra 1996, de tilgængelige olieressourcer til mia. tønder (middelværdig). I 1996 var 710 mia. heraf allerede brugt, 890 mia. var resterende reserver i kendte felter, og 1400 mia. skulle kunne tilvejebringes ved nye oliefund og reservetilvækst i eksisterende fund. Rapporten danner grundlag for de seneste vurderinger af verdens oliereserver, som er udgået fra Det Internationale Energiagentur (IEA), US Energy Information Administration (EIA) og EU-kommissionen. På trods af en stadig mere detaljeret kortlægning af jordens geologi, er det vanskeligt at spå om fremtidens olieforsyning. For det første kender man ikke den præcise efterspørgsel i de kommende år. For det andet kan ingen levere præcise tal for oliereserverne, fordi de blandt andet afhænger af en teknologisk udvikling, som er vanskelig at forudsige. Reserverne varierer år for år de vokser i takt med nye udvindingsteknologier og fund og falder efterhånden som olien pumpes op. Endelig er også manglende åbenhed fra oliestater og -selskaber med til at gøre billedet grumset. iea s scenario Det Internationale Energiagenturs (IEA) scenario, World Energy Outlook 2002, giver et bud på verdens energisituation anno IEA forudser en udvikling med et konstant voksende energiforbrug ikke mindst i udviklingslandene. Samtidig vil de fossile brændstoffer fortsætter med at dominere. IEA vurderer, at der selv med en relativt lav oliepris på ca. 29 $ i 2030 (i år 2000 priser) mod ca. 28 $ i dag vil ske en forøgelse i olieproduktionen på omkring 60 pct. IEA forudser, at verdens samlede olieproduktion fra nu og indtil 2030 vil være ca mia. tønder. Til sammenligning er den hidtidige, samlede olieproduktion opgjort til 720 mia. tønder. Det vil sige, at der skal produceres 40 pct. mere i de næste 30 år end der blev produceret i hele det 20. århundrede. 8

9 Dansk olieproduktion topper snart I 2002 slog produktionen i den danske del af Nordsøen ny rekord med 135 mio. tønder olie. Det gav et plus på den danske olie- og gashandel med udlandet på 16 mia. kr. Eksporten ventes at stige yderligere i de kommende år, indtil den topper med 22 mia. kr. i Ifølge Energistyrelsens seneste prognoser er der oliereserver i den danske undergrund til at fortsætte produktionen på det nuværende stade i 13 år. Vurderingen er baseret på en forventning om yderligere udnyttelse af de eksisterende felter ved hjælp af allerede kendt teknologi. Men der er uenighed om, hvornår den danske olie- og gasproduktion topper, hvorefter der kommer et fald i produktionen, som nødvendiggør import af olie. Energistyrelsens prognoser viser, at Danmarks olie/gasproduktion vil toppe i 2006/2007, og at vi skal importere olie fra 2011, mens nogle udenlandske olieeksperter vurderer, at Danmark allerede skal importere olie fra Det mener for eksempel oliegeologen Colin Campbell, og Chris Skrebowski, der er redaktør af det engelske tidsskrift, Petroleum Review. De baserer blandt andet deres vurderinger på, at kun nye store oliefund kan udskyde nedgangen i produktionen. Og sådanne fund finder de ikke særlig sandsynlige. Campbell vurderer, at Danmark i 2020 skal importere halvdelen af landets olieforbrug. IEA mener, at verdens energiressourcer er tilstrækkelige til at imødekomme det stigende energiforbrug frem mod Men IEA hejser det røde flag på tre områder og forudser problemer med: Udbygning af energiforsyning og -infrastruktur i takt med stigningen i olieforbruget, voksende CO2-udledninger og miljøødelæggelser på grund af energiproduktion, og ulige adgang til moderne energiforsyning for verdens fattige befolkninger. Ifølge World Energy Outlook vil 77 pct. af verdens befolkning i 2030 leve i et olieimporterende land, som for 69 pct. af olieimportens vedkommende er afhængig af Mellemøsten. Udover at det sætter verden i et afhængighedsforhold til en række politisk ustabile lande, så skaber det et behov for enorme investeringer i regionens olieudvinding, som kan imødekomme den voksende efterspørgsel. eu s scenario EU-kommissionens scenario, Energy, Technology and Climate Policy Outlook 2003 (WETO), giver også et bud på situationen i WETO forudser en vækst i det globale energiforbrug på 1,8 pct. årligt. Væksten er et resultat af, at de industrialiserede lande nedbringer energiforbruget med 0,4 pct. årligt, mens udviklingslandenes energiforbrug vokser dramatisk. EU forudser, at udviklingslandede i 2030 står for 55 pct. af verdens samlede energiforbrug mod 40 pct. i dag. Ifølge WETO vil der være tilstrækkelige oliereserver til at tilfredsstille den voksende efterspørgsel frem mod WETO, der forudser en oliepris i 2030 på ca. 35 $ pr. tønde, slår fast, at olie også i 2030 vil være den vigtigste globale energikilde. Sammenholdt med væksten i energiforbruget, indebærer det øgede globale udledninger af CO2 fra 22,6 mia. tons i 2000 til 44,5 mia. tons i Dermed er EU mere pessimistiske end IEA, som forudser en vækst i CO2 på 70 pct. EU forventer, at væksten i de konventionelle oliereserver vil øges som følge af nye oliefund og på grund af forbedrede teknologier til udvinding. WETO mener dog, at der efter 2030 vil komme stor fokus på nedgangen i de konventionelle oliereserver. Det skyldes blandt andet, at man kun delvist kan kompensere for den forventede nedgang ved at øge produktionen af ikke-konventionel olie. fremtiden ifølge hubbert og campbell Oliegeologen M. King Hubberts ( ) udgangspunkt var, at væksten i olieforbruget kun kan fortsætte i et begrænset tidsrum, fordi oliemængden er begrænset. Den øvre grænse for produktionen bestemmes af biologiske, teknologiske og økonomiske forhold. I 1956 forudså Hubbert, at olieproduktionen i USA ville toppe omkring 1970 og det skete. Siden er produktionen i USA faldet med 30 pct. Hubberts forudsigelse var baseret på den antagelse, at udviklingen i produktionen i en olierig region følger en bestemt kurve. Med afsæt i denne Hubbert-kurve anslog han de samlede, globale olieforekomster til mia. tønder. I 1974 vurderede Hubbert, at den globale produktion af konventionel olie ville toppe omkring år Når forudsigelsen ikke holdt stik, skyldes det bl.a., at han ikke forudså olieprisernes himmelflugt og den deraf følgende nedgang i forbruget indtil midten af 1980 erne. Oliegeologen Colin Campbell anslår, at den samlede olieproduktion vil fortsætte omtrent på niveau med i dag indtil 2008, hvor den topper. Fra og med 2010 vil den globale olieproduktion aftage med 2 pct. årligt, vurderer Campbell. Han anslår, at produktionen i Mellemøsten fortsætter med at vokse frem til 2010, hvorefter den forbliver konstant indtil en tilbagegang sætter ind i omkring Campbell mener, at produktionsnedgangen fra og med 2010 vil ske på trods af, at alle olieselskaber producerer med maksimal kapacitet. Samtidig forudsætter han, at naturgasproduktionen vokser i de kommende år. Campbell mener til gengæld ikke, at teknologiudviklingen vil øge oliereserverne udover de 150 mia. tønder, der allerede indgår i hans beregningsgrundlag. Hvis produktionsnedgangen ikke bliver ledsaget af en nedgang i efterspørgslen, så vil oliepriserne stige kraftigt med alvorlige konsekvenser for den globale økonomi. En konsekvens bliver, at det fremover bliver vanskeligere at opfylde FN s programmer, som skal modvirke fattigdom i verden. Samtidig vil det have stor betydning for velfærden i den rige del af verden, forudser Campbell. Der foreligger i dag ingen samfundsøkonomiske analyser af de virkninger, kraftigt stigende oliepriser vil have for den globale økonomi og for den globale fordeling af olieforbruget. 9

10 danske udfordringer og muligheder en energipolitisk æra er slut Moderne dansk energipolitik er en konsekvens af oliekriserne i 1970 erne. Omdrejningspunktet har været de fire energiplaner Dansk Energipolitik fra 1976, Energiplan 81, Energi 2000 og Energi 21. Planerne har alle indeholdt langsigtede energipolitiske mål for udvikling af teknologier til både energiforsyning, energibesparelser og miljømæssige hensyn og de fleste er blevet fulgt op af konkrete udviklingsprogrammer. Med Energi 21 ønskede regeringen at videreføre en national energipolitik ikke mindst af hensyn til de danske investeringer i naturgas, kraftvarme og vedvarende energi. Men samtidig igangsatte man med Energi 21 en gradvis liberalisering af de danske energimarkeder på el-, gas- og varmeområdet en liberalisering, der har gjort det nødvendigt at revurdere det koncept for energiudvikling, som har domineret i mere end 25 år. Der er fortsat behov for statsstøtte til forskning, udvikling og implementering af nye energiteknologier både af hensyn til Danmarks evne til at indrette et hensigtsmæssigt energisystem og for at dansk erhvervsliv kan udvikle energiteknologier, som er konkurrencedygtige globalt. Men udover fortsat integreret teknologi- og erhvervspolitik på energiområdet, er der et stigende behov for at løfte reguleringen fra nationalt til EU plan. en energiplan for hele eu I stedet for at videreføre en tilpasset version af det traditionelle, danske koncept for energipolitik, kan Danmark sætte flere kræfter ind på at påvirke udviklingen på EU-niveau i retning af en fælles energiplan for hele EU. EU-kommissionen fokuserer allerede på de udfordringer og risici, der følger af nedgangen i olieproduktionen og stigende oliepriser. Kommissionen har for eksempel udgivet en grønbog om forsyningssikkerhed, en hvidbog om energipolitik og en hvidbog om vedvarende energi. På den baggrund er der blandt andet vedtaget direktiver om anvendelse af vedvarende energi i henholdsvis fjernvarmeforsyningen og elforsyningen. Problemet er, at den gældende EU-traktat ikke muliggør koordination på tværs af sektorer med energipolitiske formål og at regulering på tværs af EU derfor kun kan gennemføres ved enstemmighed i ministerrådet. På grund af den meget forskelligartede energiforsyningsstruktur i EU, har det hidtil vist sig umuligt at implementere EU s egne anbefalinger og direktiver. US and Canada Other OECD Europe Africa Indonesia Mexico Russia Middle East Other East Asia Brazil Other Latin America European Union Other transition economies India Other South Asia Japan, Australia and New Zealand Korea China Net exports Net imports Projected net inter-regional oil trade, 2030 (million barrels/day). IEA, World Energy Outlook

11 EU frygter voksende afhængighed af Mellemøsten Mængden af energi der skal importeres vokser. EU kan i dag dække omkring 50 pct. af sit energiforbrug, mens resten må importeres, men allerede om 10 år forventes det at 70 pct. af EU s energi skal importeres. På olieområdet forventes det at 90 pct. af olieforbruget i 2030 skal dækkes via import, primært fra Mellemøsten. Det fremgår af EU s grønbog, Towards a European Strategy for the Security og Energy Supply, der har dannet baggrund for EU-kommissionens direktivudkast om olie- og naturgassikkerhed af 11. sept Grønbogen redegør for, at EU i stigende grad vil være afhængig af olie fra Mellemøsten med alle de sikkerhedspolitiske problemer, det medfører. Grønbogen konkluderer, at det europæiske energibehov skal styres for at undgå ubalancer, som kan true medlemsstaternes økonomi. Og det er netop formålet med direktivet at modarbejde negative økonomiske og sociale virkninger af oliemangel og prisstigninger i form af nedsat konkurrenceevne og øget arbejdsløshed. Direktivet skal blandt andet give Kommissionen instrumenter til at sikre større solidaritet mellem medlemsstaterne, hvis der opstår forsyningsproblemer. Direktivforslaget bliver stadig diskuteret, men har mødt modstand fra blandt andre Danmark. sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed Den danske - og globale - olieforsyning bliver gradvist mere afhængig af færre olieregioner - nemlig de regioner, hvis olielagre strækker sig langt ind i fremtiden. De to væsentligste er Mellemøsten og landene omkring Det Kaspiske Hav. USA har for længst rettet blikket mod Det Kaspiske Hav i håbet om, at regionens enorme oliereserver kan flytte tyngdepunktet noget fra Mellemøsten. USA er særdeles aktiv i området med for eksempel statsopbygning og udviklingshjælp. Rusland er også involveret, og Europa har en finger med i spillet via NATO's Partnerskab for Fredprogrammer. Den største sikkerhedspolitiske udfordring er imidlertid Mellemøsten. Området er præget af politisk ustabilitet, som kan påvirke den fremtidige produktion af olie og øge sårbarheden for de olieimporterende lande. Udfaldet af situationen i Irak er af stor betydning for den videre proces, hen mod en styrkelse af den politiske stabilitet i Mellemøsten. Lykkes det ikke at skabe en udvikling i retning af demokrati og stabilitet i området vil risikoen for revolutioner, borgerkrige, mellemstatslige krige og terrorisme vokse. Det vil i givet fald betyde, at Danmark og store dele af den øvrige verden på et tidspunkt vil være helt afhængig af olie fra en eksplosiv region. Terrorangreb på forsyningslinier og statsterror som lukker forsyningen, kan medføre langvarig oliemangel med negative konsekvenser for verdensøkonomien - og for den enkelte dansker. transporten sidder tungt på energiforbruget Transporten er den dominerede forbruger af olieprodukter, med en andel globalt på ca. 50%. I Danmark står transporten således for 65% af det totale olieforbrug. Energieffektivisering og energiomstilling i transportsektoren forudsætter i meget høj grad medvirken af producenterne af transportmidler. Ændringer vil derfor også kræve initiativer på EU plan. Optimering af transport- og trafikarbejde, bl.a. gennem større kapacitetsudnyttelse, mere hensigtsmæssige valg af transportformer, bedre logistik, forbedret kollektiv trafiktilbud kan ændre olieforbruget på transportområdet. Det kræver imidlertid en væsentlig reguleringsmæssig indsats. For at arbejde i den retning er der brug for en øget dansk indsats. energiforbrug hos slutbrugerne (fra energibalance 2002) tj I alt Råolie Olie- Olie Natur- Natur- Kul Ved- El Fjern- Bygas og halv- pro- pro- gas gas (%) og koks varende varme fabri- dukter dukter energi kata (%) m.m. Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Kilde: Energistyrelsen

12 energipriser og regionale konsekvenser Høje oliepriser vil virke fremmende for en udvikling i retning af mere energieffektive biler og transportformer. Samtidig vil mængden af både gods- og persontransport falde i takt med de stigende priser. Og hvis der ikke opstår tilsvarende billige transportmuligheder, vil det føre til nedgang i den globale handel med varer på kryds og tværs af kontinenter og verdensdele og den lokale vareproduktion vil vokse. Der vil også være mærkbare konsekvenser for mennesker i landområderne. En udbredt livsform herhjemme, hvor folk bor på landet, men lever i byerne, kan få svære overlevelsesvilkår. Den billige olie har gjort det muligt for mange at indrette sig, så de er afhængige af lang transport mellem hjemmet og arbejde, indkøb og kultur. Markant højere oliepriser vil dog vanskeliggøre denne storbylivsstil på landet. For at undgå en fremtidig marginalisering af yderområderne, fordi, at folk må flytte tilbage til byerne, er der behov for at opbygge en ny transport-, butiks- og arbejdsstruktur i Danmark. Mennesker skal i højere grad end i dag prioritere at arbejde tæt ved hjemmet. De store centrale butikscentre vil eventuelt blive suppleret af nye butikker i lokalsamfundene og øget varehandel via internettet. fremtidens transport Høje oliepriser vil sandsynligvis medføre udbygning af den kollektive trafik i Danmark. Ny informationsteknologi og internettet muliggør for eksempel udvikling af et sofistikeret transportsystem, der er en mellemting mellem taxa og traditionel kollektiv trafik. I Danmark foregår der flere forsøg på området blandt andet med telebusser i hovedstadsområdet. En telebus har en køreplan, men kører kun til bestemte lokationer, hvis den bliver bestilt til det. Den dyre olie vil formentlig også føre til udvikling af biler, der bruger mindre brændstof. I dag er der begrænsede krav til bilernes brændstofforbrug og der er behov for en regulering, som medfører større energieffektivitet. EU har indgået frivillige aftaler med bilindustrien, som skal føre til en forøgelse på ca. 20 pct. i antallet af km pr. liter over de kommende 5 år. Men 20 pct. er et begrænset krav set i forhold til mulighederne. Større krav til industrien vil sætte fart i produktionen af biler, der kører længere på literen. Det er for eksempel realistisk, at energiforbruget omregnet til benzin i en lille, let brændselscelledreven bil vil ligge på mere end 50 km/literen. Nye afgiftsstrukturer, som gør brændstof dyrere og favoriserer biler, der kører langt på literen, vil fremme udviklingen af energieffektive teknologier og alternativer til benzin/dieselmotoren, når olieprisen stiger. Også miljøkrav til biler er med til at stimulere en sådan udvikling. Selvom bilfabrikkerne måske helst ville fortsætte med de traditionelle motorer, så bruger de i dag en del ressourcer på at forske i alternativer for eksempel brintdrevne brændselsceller som det kan betale sig at satse på, når eller hvis fabrikkerne på et tidspunkt ikke længere kan leve op til stadig strengere miljøkrav. et bud på fremtidens danske energisystem Der er efterhånden en stigende enighed om, at det er nødvendigt at udvikle et alternativt energisystem til det oliebaserede. Denne samfundsmæssige opgave er imidlertid enorm og vi står overfor noget, der sandsynligvis bliver verdenshistoriens største rekonstruktionsopgaver. Herhjemme har vi allerede i mere end 20 år praktiseret nytænkning på energiområdet via langsigtede energiplaner. Vindkraft har været en central del af energiplanerne og her i 2003 kommer ca. 20 pct. af det danske elforbrug fra vind. Blandt danske energiforskere er der udbredt enighed om, at det mest oplagte, alternative energisystem herhjemme skal udspringe af omfattende energieffektivisering og en fortsat udbygning af vedvarende energi og især vindkraft. Hvis man medregner omkostningerne fra de fossile brændstoffers forurening, så er vindenergi i dag en samfundsøkonomisk rentabel energikilde i Danmark. I et af de scenarier for fremtidens energisystem, som får størst opbakning blandt danske eksperter, benyttes overskudsstrøm fra vindmøllerne til produktion af brint, der anvendes som drivmiddel i brændselsceller, der kan producere transportenergi, el og varme. I brintscenariet opbygges et energisystem med sammenhæng mellem transport, opvarmning og elforbrug. Visionen går blandt andet ud på at skabe en decentral el- og varmeproduktion, hvor der opstilles brændselscelleanlæg til erstatning for olie- eller gasfyr. De nye anlæg kører i første omgang på brint og producerer el og varme til det enkelte hjem, til hele boligkomplekset eller til virksomheden. I visionen er brint også brændstof i de brændselsceller, som erstatter benzin og diesel i fremtidens biler. Den nødvendige brint til transport vil måske også kunne fremstilles decentralt. Den nationale distribution af brint kan foregå gennem naturgasnettet som alligevel ikke skal bruges, når gassen slipper op. 12

13 Powerpool et element i brintsamfundet Powerpool er visionen om et altfavnende energisystem, som registrerer og behandler signaler om elforbrug og -produktion fra små og store elproducenter og forbrugere og som på den baggrund udsender en elpris, der afspejler den øjeblikkelige balance på nettet. Det betyder for eksempel, at forbrugerne kan reducere deres samlede eludgift ved at flytte forbruget til tidspunkter, hvor elprisen er lav. Powerpool åbner også for, at decentral elproduktion fra brintdrevne brændselscelleanlæg, vindmøller og lignende kan føres ind i ét stort, fuldautomatisk system. Samfundsmæssigt vil den større fleksibilitet blandt andet medføre mere stabile elpriser og mindre behov for dyre kraftvarmeværker. Indførelse af Powerpool forudsætter blandt andet en omlægning af det danske afgiftssystem, der skal indrettes med henblik på at skabe fleksibel produktion og forbrug. Derudover skal der udvikles de relevante software- og kommunikationssystemer, ligesom elselskaberne skal give deres kunder tilbud om fleksibelt forbrug. De første spæde forsøg med at tilbyde private elforbrugere økonomisk kompensation for at stille et fleksibelt forbrug til rådighed, er allerede taget af det systemansvarlige selskab Elkraft. Der eksisterer i dag ingen teknologiske barrierer for realiseringen af Powerpool. Visionen Powerpool er udarbejdet under Ingeniørforeningens Energiteknologiske Fremsyn. Realisering af brintscenariet forudsætter, at brændselscelle-teknologien bliver rentabel. Det mål bliver der arbejdet intensivt efter i lande som Canada, Tyskland, USA, Japan og Danmark. De fleste steder i regi af et langsigtet brintprogram, dog ikke i Danmark, hvor brintprogrammet blev lukket i Flere store bilfabrikker er på vej med serieproducerede brintbiler. Og virksomheder i en række lande er allerede på banen med kombinationsfyr, som bruger brændselsceller. Kun få forskere tror imidlertid på et gennembrud for brintsamfundet med de nuværende, relativt lave oliepriser. Når eksperterne alligevel opfordrer til at handle og handle hurtigt, så er det med den begrundelse, at forskning, teknologiudvikling og implementering tager tid og at det gælder om at være så parat som muligt, når olieproduktionen topper. Til den tid bliver der nok at se til, blandt andet med opbygning af den infrastruktur, som skal muliggøre omstilling til brintsamfundet. Danske energiforskere mangler ikke argumenter for, hvorfor det er nødvendigt at accelerere udviklingen mod brintsamfundet. For det første er der allerede i dag problemer med at håndtere overskudsstrøm fra vindmøller og ofte lykkes det ikke at opnå en tilstrækkelig høj pris for strømmen på det internationale elmarked. I brintsamfundet vil overskudsstrømmen blive anvendt til produktion af brint, som derefter anvendes til transport og produktion af el og varme. Endelig er Danmark blandt de førende på brændselscelleområdet og der er håb om, at yderligere investeringer i forskning, udvikling og demonstration kan føre til opbygning af en industriel succes på linie med vindindustrien. 13

14 anbefalinger til en dansk energipolitik - fra teknologirådets og ingeniørforeningens arbejdsgruppe anbefalingerne bygger bl.a. på udredningen oil-based technology and economy prospects for the future 1. Som det fremgår af udredningen Oil-based Technology and Economy- Prospects for the Future er der internationalt meget delte vurderinger af, hvor hurtigt olieressourcesituationen vil få konsekvenser i form af relative prisstigninger eller en nye oliekrise. Med udgangspunkt i arbejdet med udredningen er det dog arbejdsgruppens vurdering, at der inden for en energipolitisk relevant tidshorisont på år vil være en klart vigende adgang til billige konventionelle olieressourcer, ikke mindst betinget af en fortsat stærk stigning i det globale forbrug. Samtidig kan det ikke helt afvises, at konsekvenserne vil komme hurtigere. 2. Danmark er fortsat i vid udstrækning afhængig af fossil energi, idet procent af det samlede bruttoenergiforbrug (Olie og olieprodukter udgør 43%, naturgas 24% og kul og koks 21%) stammer fra fossile brændsler. Uanset om man ser på forbruget af primær energi eller på slutforbruget, udgør forbruget af olieprodukter ca. 45% (43 hhv. 47 %) af det samlede forbrug. Danmark er således også afhængig af den billige olie. 3. Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at der bør iværksættes konkrete analyser/overvejelser vedrørende konsekvenserne for det danske transport- og energisystem. Dette bør omfatte såvel forsyning som forbrug og den fremtidige langsigtede (10-20 år) udvikling i markedet for olieprodukter, herunder konsekvenserne af olieprisstigninger, der er (væsentligt) større end den almindelige prisudvikling. Sådanne analyser kan gennemføres som scenarier baseret på forskellige forudsætninger. 4. Disse fremtidige overvejelser skal ses i sammenhæng med de klimapolitiske mål, hvis realisering på langt sigt vil være afhængig af en omstilling af energisystemet til dels et mindre forbrug af fossil energi, dels til et mindre samlet energiforbrug, bl.a. gennem en yderligere effektivisering af systemet hensynet til forsyningssikkerheden, som er afhængig af dels en spredning af forsyningen på flere primære energikilder og dels et bedre samspil mellem forbrug og forsyning. 5. For forsyningssikkerheden er det samtidig vigtigt, at Danmark fastholder en høj grad af selvforsyning med olieprodukter fra Nordsøen. I denne forbindelse er det også vigtigt at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, bl.a. gennem en langsigtet planlægning. 6. Både på grund af mulige negative konsekvenser for erhvervenes konkurrenceevne og fordi der på en række område er en europæisk regulering af energisektoren/det indre marked, vil virkemidlerne til opfyldelse af de energipolitiske mål i stigende udstrækning være internationale/europæ-iske. 7. I den Europæiske Union mangler der en egentlig traktatmæssig hjemmel til at føre energipolitik. De hidtidige beslutninger er baseret enten på Indre Marked hjemlen (liberaliseringen) eller på miljøhjemlen (klimapolitikken). Det betyder at energipolitiske vedtagelser, herudover, kræver enstemmighed, hvilket i praksis har betydet et meget lavt ambitionsniveau. F.eks. har der ikke kunnet opnås enighed om anvendelse af de centrale økonomiske virkemidler, herunder CO2 afgifter. Det er vigtigt, at Danmark bidrager til at sikre, at der i den kommende nye traktat skabes en hjemmel til gennemførelse og implementering af en langsigtet, fælles europæisk energipolitik, baseret på hensynene til økonomisk og ressourcemæssig effektivitet, forsyningssikkerhed og miljøhensyn. 8. Vigtigheden af det europæiske perspektiv hænger bl.a. sammen med, at transporten er den dominerende forbruger af olieprodukter. I Danmark står transporten således for 65% af det totale olieforbrug. Eftersom energieffektivisering og energiomstilling i transportsektoren i meget høj grad forudsætter medvirken af producenterne af transportmidler, er det vigtigt med initiativer på EU plan. 9. På transportområdet bør der indgå optimering af transport- og trafikarbejde, bl.a. gennem større kapacitetsudnyttelse, mere hensigtsmæssigt valg af transportform, bedre logistik, forbedret kollektiv trafiktilbud m.v.. Her er der brug for en øget dansk indsats. 10. Både nationalt og internationalt kan der arbejdes med en integration af transport i den samlede energisektor, således at overskydende energi fra vindmøller, solceller, kraftvarmeproduktion m.v. kan anvendes i transportsektoren. På længere sigt kan dette ses i sammenhæng med anvendelse af brint som energikilde. 14

15 kilder * Oil-based Technology and Economy Prospects for the Future. A short introduction to basic issues and a review of oil depletion projections derived from different theories and methods. IDA og Teknologirådet * Birthe Hansen, lektor, ph.d. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. * Kaj Jørgensen, seniorforsker ved Afdeling for Systemanalyse, Forskningscenter Risø. * Bent Sørensen, professor ved Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitetscenter. * Tage Dræbye, civilingeniør, Dræbye Rådgivning og Projektledelse. * Klaus Illum, ECO Consult Systems Analysis. Energy, Ecology, Economy. * ASPO, the Association for the Study of Peak Oil & Gas: * USGS, U.S. Geological Survey: * IEA, Det Internationale Energiagentur (under OECD): * Teknologidebat, september 2003, Fokus om olieforsyning. Teknologirådet. * Rapporten Teknologisk Fremsyn. Fremtidens Energi. IDA, Kan downloades fra * Rapporten Danmarks olie- og gasproduktion, Energistyrelsen

16 ida, ingeniørforeningen i danmark kalvebod brygge kbh v t f m w ida.dk teknologirådet antonigade kbh k t f m w tekno.dk

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere