Egil WEidEr HartbErg, StEpHEn dobson og lillian gran Feedback i skolen
|
|
- Hilmar Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Egil Weider Hartberg, Stephen Dobson og Lillian Gran Feedback i skolen
2 Egil Weider Hartberg, Stephen Dobson og Lillian Gran Feedback i skolen 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren 2012 Gyldendal Norsk Forlag AS/Gyldendal Akademisk Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt og Mette Johnsen Elbeck Oversat af Kåre Dag Jensen efter Feedback i skolen Omslag: sisterbrandt designstue Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN
3 Indhold Introduktion til den danske udgave Forfatternes forord Indledning Del 1 Kapitel 1 Indholdet i feedback Feedback og blik for øjeblikket Feedback og mål Feedback som råd Feedback som ros Feedback, sprog og taksonomi Kompetencetrapper Læreren som forvalter Opsummering Kapitel 2 Tidspunkt for feedback Vurdering integreret i undervisningen Den lange kompetencerejse Kort, mellemlangt og langt forløb Lærernes vejledning og forældrenes rolle i de forskellige forløb Lærerroller i vurdering Opsummering Kapitel 3 Roller i feedback Eleven som medvirkende i vurdering og egen læring Feedback og magt Forhold uden for skolen Selvvurdering i de forskellige forløb Selvvurdering som udtryk for den autonome elevrolle Gensidig vurdering Opsummering
4 Del 2 Kapitel 4 Feedback i det korte forløb Starten på timen Vejledning i individuelle arbejdsperioder At stille spørgsmål i løbet af timen Gensidig vurdering i timen Feedback knyttet til fremlæggelser Feedback sidst i timen Opsummering Kapitel 5 Feedback i det lange forløb Elevsamtalen Indhold i elevsamtalen Rollefordeling i elevsamtalen Kortlægning af kompetencer Opsummering Kapitel 6 Feedback i det mellemlange forløb Feedback ved afslutningen af emnet Ros ved afslutningen af emnet Råd ved afslutningen af emnet Feedback undervejs i det mellemlange forløb Karakterer Opsummering Del 3 Kapitel 7 Dialog om anden udvikling Social kompetence Dannelse og livslang læring Opsummering Efterord om feedback og evidensbaseret viden Om forfatterne Litteratur
5 Introduktion til den danske udgave Bogen Feedback i skolen handler først og fremmest om læring. Den handler om, hvordan vi ved hjælp af anerkendende og præcis feedback kan støtte elevers læreprocesser. Der er ikke tale om en metodebog, men om en bog til inspiration i en praksis, der er fokuseret på læreprocesser, sådan som skolen er det. Nærværende bog om feedback i skolen skriver sig ind i et dansk evalueringsfelt, der er præget af debatter om, hvordan vi bedst evaluerer i skolen, hvordan evaluering kan bidrage til læring og til opnåelse af særlige færdigheder, og hvad evaluering også kan føre med sig af utilsigtede konsekvenser. De norske forfattere har valgt begrebet feedback til at pege på en særlig form for vurdering, og de argumenterer for, at dette begreb både fanger det bagudrettede og det fremadrettede samt implicerer ændringer af pædagogiske læreprocesser. Begrebet feedback skal dermed udpege elevernes læring som central. I min bestræbelse på kortfattet at placere bogen i en dansk sammenhæng vil jeg anvende begrebet evaluering. Dette er, fordi evaluering bliver anvendt og kan genkendes inden for den danske skoleverden som en bred betegnelse for mange forskellige former for vurdering. I bund og grund kan man sige, at evaluering handler om, at vi vil hinanden noget. At vi lever i fælles strukturer, og at vi er del af fælles problematikker, og at vi også står forskelligt i forhold til disse. Evaluering kan handle om læring, udvikling og hjælp og evaluering kan handle om magt og kontrol, ligesom evaluering kan være en ritualiseret praksis (Dahler-Larsen 2005). Disse aspekter kan være svære at adskille i evalueringspraksis. Evaluering handler om at orientere sig mod noget nyt og at se tilbage på det foregående. Vi kan orientere os mod mål, mod fremtiden og mod omverdenen. Vi kan orientere os sammen med andre lærende, som man kan gøre i fællesskabsorienterede evalueringspraksisser, og/eller vi kan betragte vores læreprocesser som mere isolerede og evaluere individuelt. Vi kan evaluere det, vi har lært, og vi kan lære ved at evaluere. Nærværende bog skriver sig netop ind i denne dobbelthed mellem læring og evaluering. Traditionelt skelnes der inden for evalueringsfeltet mellem formative og summative evalueringsmetoder. Set fra et didaktisk perspektiv handler for- 7
6 mativ evaluering om at bestemme den lærendes styrker og svagheder, at kunne justere de pædagogiske processer i relation hertil og på det grundlag fremme videre læring. Summativ evaluering handler i højere grad om at vurdere den lærendes målopnåelse efter et undervisningsforløb fx med henblik på adgange til videre uddannelse og erhverv. Disse to evalueringstyper hænger ofte sammen med henholdsvis intern og ekstern evaluering og konnoteres ofte med henholdsvis udvikling og kontrol. Selvom denne skelnen ikke skal forstås som absolut, og der i praksis ofte er overlap mellem det udviklingsrettede og det kontrollerende samt mellem summative og formative formål, placeres nærværende bogs ærinde bedst i den formative tradition. I en diskuterende form argumenteres der i bogen for, at feedback på forskellige måder kan bruges til at identificere lærings- og kompetenceopnåelse og til at tilrette og ændre på det pædagogiske forløb med henblik på at støtte elevernes læring. Bogen følger således i sporet på den stigende interesse for formativ evaluering, der i Norge særligt kan spores siden I Danmark har evalueringsfeltet været en praksis i forandring, ligesom evalueringsfeltet i den danske grundskole har været genstand for politisk og mediemæssig bevågenhed 1. I 2001 udkom rapporten om den første PISA-undersøgelse (Programme of International Student Assessment) under OECD, som i 2004 blev fulgt op af en rapport om, hvordan den danske skole kan udvikles. Der blev blandt andet peget på, at der i Danmark manglede instrumenter/metoder til at give viden om acceptable standarder og opnåelse af disse, hvilket aktualiserede et stigende fokus på evalueringer. I OECD s rapport findes følgende vidt citerede påpegning af, at evalueringskultur: [ ] sikkert [er] den enkeltforandring, det er mest vigtigt at opnå, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får virkning, og standarderne kan hæves. (Ekholm m.fl. 2004: 19). Citatet blev berømt i Danmark og var medvirkende til, at begrebet evalueringskultur blev en del af debatten om det danske skolesystem. Herefter er der sket flere ændringer i det danske evalueringslandskab. Såvel elevplaner som de nationale test er fx indført ved lov. Indførelsen af disse kan siges at vidne om en tiltagende standardisering i skolen og et øget fokus på, at eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden, som kan måles (Fælles Mål, nationale test og elevplaner). Flere forfattere (fx Hermann 2007 og Pedersen 2011) har peget på, at det danske skolesystem har ændret sig fra at have fokus på dannelsesmæssige 1 Følgende gennemgang af evalueringsmæssige tiltag er en omskrivning af dele af indledningen fra ph.d.-afhandlingen Evalueret. Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis (Kousholt 2009). 8
7 idealer i 1990 erne hen imod et øget fokus på faglighed, færdigheder og konkurrencedygtighed, samtidig med at eleverne fortsat forventes at tage en vis grad af medansvar for egen læring og egen evaluering. Ændringerne kan ses som knyttet til Danmarks deltagelse i internationale evalueringer. Danmarks placering i de første PISA-undersøgelser sendte chokbølger gennem skoleverdenen, og den gennemsyrede uddannelsesdebatten. Allerede i 1990 erne deltog Danmark i internationale læseundersøgelser (IEA 1991) 2, hvor Danmarks placering ligeledes medførte stor debat (Allerup m.fl. 2011) og varslede et øget fokus på opnåelse af bestemte færdigheder i skolen samt evalueringen af disse. I dag kan man sige, at evalueringer blander sig på nye måder (jf. også Andersen 2011 herom). Selvom nationale test og elevplaner har fyldt/fylder meget i debatten (og også kan gøre det i praksis), eksisterer der også mange andre evalueringsmetoder såsom logbog, portefølje og ikke mindst den daglige evaluering, som på mange måder er så selvfølgelig, at det kan være svært at genkende den som evaluering. Det kan fx være, når læreren spørger, eleven svarer, og læreren evaluerer på svarets rigtighed og dybde. Nærværende bog kan tænkes at bidrage til at skabe refleksion og dialog om de hverdagsevalueringer, som kan være selvfølgeliggjorte i praksis. I skolen er evaluering viklet ind i den praksis, som den virker i, og det er svært at forestille sig et skolesystem uden evaluering af den ene eller den anden art. Dette hænger sammen med forfatternes påpegning af, at al læring kræver feedback, hvorved evaluering er relevant i en praksis centreret om læring. Samtidig hænger forskellige former for evaluering sammen med skolens historiske udvikling, hvor differentiering af henholdsvis elever og undervisning samt kvalificering til videre uddannelse og erhverv har været og er en central del af det, som udgør skolen, og som også ændrer og konstituerer skolen (Ljungstrøm 1984). Ændringen i evalueringsmetoder i det danske skolesystem kan overordnet siges at medvirke til, at der skabes et voksende fokus på den enkelte elev og dennes opnåelse af de mål, der er fælles (Allerup m.fl. 2011). Herved kan siges at være endnu en dobbelthed i evalueringsfeltet: forholdet mellem den enkelte og det fælles. Evalueringsfeltet kan opsummerende siges at være et felt med spændinger og dobbeltheder, hvor forskellige formål kan vikle sig ind og ud af hinanden. 2 The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (se Mejding 1994 for en rapportering af resultaterne). 9
8 Jeg byder med disse ord bogen Feedback i skolen velkommen i den danske skoleverden. Med bogens fokus på at støtte elevers læreprocesser gennem feedback kan den uden tvivl bidrage til didaktisk og evalueringsmæssig inspiration i den danske grundskole. Kristine Kousholt, august 2012 Litteratur Allerup, P., Jansen, M., Weng, P. (2011). Evaluering i skolen. Baggrund. Praksis. Teori. Frederikshavn: Dafolo. Andersen, P.Ø. (2011). Pædagogikken i evalueringssamfundet. København: Hans Reitzels Forlag. Dahler-Larsen, P. (2005(1998)). Den rituelle refleksion om evaluering i organisationer (Vol. 6). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Ekholm, M., Mortimore, P., David-Evans, M., Laukkanen, R. & Valijarvi, J. (2004). OECD-rapport om grundskolen i Danmark København. Hermann, S. (2007). Magt og oplysning: folkeskolen København: Unge Pædagoger. Kousholt, K. (2009). Evalueret. Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Ljungstrøm, K. (1984). Differentiering og kvalificering to væsensdimensioner i skole og uddannelsesforskning. i Udkast (2), Mejding, J. (1994). Den grimme ælling og svanerne? om danske elevers læsefærdigheder (1. udg. 2. oplag). København: Danmarks Pædagogiske Institut. Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. 10
9 Forfatternes forord Vores påstand er enkel: Feedback er afgørende for al udvikling. I denne bog undersøger vi feedback i skolen. På baggrund af flere års forskning og udviklingsarbejde foreslår vi en model, som er både teoretisk og praktisk begrundet. For at skolen skal kunne udvikle gode samfundsborgere i fremtiden, er det afgørende, at lærere behersker en anerkendende og læringsfremmende feedback, både i forhold til elevernes standpunkt, hvor de er på vej hen, og hvordan de skal komme videre. Vi ved, at feedback både kan hindre og støtte læring, og den måde, feedback bruges på i skolen, har derfor meget stor betydning for eleverne. Hvis vi siger, at læring kræver andres medvirken, vil nogen hurtigt modsige os med historier om selvlærte. Hvis vi derimod siger, at al læring kræver feedback, er sagen anderledes, da egen feedback og automatiseret feedback inkluderes. Vi vælger at sige begge dele. De fleste kan pege på erfaringer, hvor feedback har spillet en væsentlig rolle for deres egen kompetenceudvikling, men hvis man skal blive tilstrækkeligt dygtig, kræver det også særdeles mange timers træning, og det må ske med stigende udfordringer (Syed 2010). Vi takker Mette Villand Reichelt og Senter for livslang læring på Høgskolen i Lillehammer for det overskud og den tilrettelæggelse, vi havde brug for til at træne med stigende udfordringer, både i gennemførelsen af kompetenceprogrammer og i skriveprocesser. Forfatterne tilhører centrets skolegruppe og retter en stor tak til resten af gruppen, Vegard Vålnes Meland og Berit Dahl, for anerkendende og læringsfremmende fagligt samarbejde, et samarbejde, som i høj grad har sat sit præg på indholdet i bogen. I processen har vi haft mange læsere. Vi takker Jarl Inge Wærness, Mette Thoresen, Rannveig Solem Erstad, Dag Erik Asbjørnsen, Geir Willard, Dordy Wilson og Ola Johan Sjøbakken for særdeles nyttige vurderinger. Til slut takker vi redaktør i Gyldendal Akademisk, Tor Tangen, for solid opfølgning og konstant balance mellem krav, støtte, ros og råd helt til målet. Lillehammer/Moelv, marts 2012 Egil Weider Hartberg, Stephen Dobson og Lillian Gran 11
undervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereGudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!
Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist og Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor?
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs merePOUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereObservation og pædagogisk analyse
Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,
Læs mereVurdering for læring i klasserummet
Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til
Læs mereInkluderet i skolens. læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi
Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi Susan Tetler, Dianne L. Ferguson, Kirsten Baltzer og Connie Boye Inkluderet i skolens læringsfællesskab?
Læs mereLis Klausen og Gry Hodal STYRK SPROGET MED SPROGPOSER OG EMNEKASSER
Lis Klausen og Gry Hodal STYRK SPROGET MED SPROGPOSER OG EMNEKASSER Lis Klausen og Gry Hodal Styrk sproget med sprogposer og emnekasser 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereUlla Sjørup. Drengene efter pigerne
Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises
Læs mereUndervisningens hvordan
Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis
Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode time
Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereInkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereKatrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn
Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereLedelse i en inkluderende skole
Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Læs mereTrivsel i udskolingen
Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereInkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Læs mereUdsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereledelse Delegeret i skolen
1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben
Læs mereKlasselærerens håndbog
Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Læs mereInd og ud med sproget
Vibeke Flarup og Else Maarssø Ind og ud med sproget Opgaver til inspiration og konkret sprogarbejde med børn mellem 2 og 7 år 1 Vibeke Flarup og Else Maarssø Ind og ud med sproget Opgaver til inspiration
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSundhedspædagogik i børnehaven
Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereMANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER
88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd
Læs mereLet design i håndarbejde
Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereInklusion i klassens fællesskab
Forfattere Rune Barslund Louise Ekmann Brandt Dorte Lange Bjarne Nielsen Karen Marie Nielsen Dorte Sauer Anne-Marie Elgaard Seidler Anne Simon Tina Taarsted Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs merePædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs merePersonlige uddannelsesplaner
Personlige uddannelsesplaner Et PUF perspektiv (og lidt fra pædiatrien) Thomas Hertel, PUF-lektor Speciallægeuddannelsen Målstyret kompetencebaseret uddannelse siden 2004 Specifikke kompetencer der skal
Læs mereDe unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske
De unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske K. Jensen, oplæringsansvarlig De fleste elevforløb går godt rigtig godt endda. Men nogle elevforløb går skævt
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereJørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen
Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,
Læs mereLet håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann
Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereBodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde
Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med
Læs mere