Skovshoved. et bymiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovshoved. et bymiljø"

Transkript

1 Skovshoved et bymiljø

2 Åbne grønne friarealer. 2 indledning

3 Indledning Skovshoved er et bevaringsværdigt kulturmiljø. Der er mange holdninger og interesser i forhold til, hvordan Skovshoveds kulturarv beskyttes bedst muligt i forhold til den enkelte og i forhold til det bevaringsværdige bymiljø. De gamle stejlepladser og det grønne område langs Kystvejen er en vigtig del af stedets kulturarv, idet det gamle strandareal og kystlinjen her er fastholdt og synligt i landskabet. Denne publikation er en lille introduktion vedrørende de spørgsmål og muligheder, skovsere og kommune står overfor i samspillet med det bevaringsværdige bymiljø Skovhoved. I Gentofte Kommune udgør de fredede og bevaringsværdige bygninger, grønne områder og helheder en væsentlig del af vores fælles kulturarv og identitet, ligesom den gamle bydel i Skovshoved er en vigtig del af Gentoftes identitet, er det lille samfund også en del af københavnsområdets identitet. Nye bygningstyper. indledning 3

4 Privat gårdmiljø. 4 kulturhistorie

5 Kulturhistorie Beliggenhed Der findes kun få optegnelser om levn fra middelalderen om lokaliteter og livet langs Øresundskysten. I 1275 nævnes Skovshoved første gang i forbindelse med en skovstrækning og et næs på kommunens østligste punkt ved Øresundskysten. I 1370 er stedet omtalt som Scogshoueth. På det tidspunkt er Skovshoved formentlig en samling hytter og boder til brug i fiskesæsonen for middelalderens berømte sildefiskeri. Stranden i havstokken udgjorde arbejdspladsen, i baglandet ved foden af den høje kystskrænt lå en sandet vej. En række smalle slipper forbandt vej og sund. Langs slipperne opførte fiskerne deres huse efter samme mønster, i korte rækker, som kendes fra det nærliggende Taarbæk og tilsvarende steder langs Øresunds kyster. Byudvikling I 1834 var Skovshoved blevet til et større fiskerleje med huse på begge sider af Strandvejen, dog blev der stadig fisket med både fra åben strand. Først i 1869 fik Skovshoved sin havn, hvorfra Skovserkonerne til fods eller med hestevogn tog til Staden for at sælge fisk på Gammel Strand. Det pittoreske ved fiskerbefolkningens levevis tiltrak gæster fra København, som lejede sig ind hos fiskerfamilierne om sommeren. Fra 1800-årenes anden halvdel kom Københavns landliggere og udflugtsgæster til Skovshoved med dampskib. Med dampsporvognens indtog i 1884 og de efterfølgende trafikforbedringer blev det nemmere for københavnerne at komme til Skovshoved ikke alene for at nyde naturen, men også for at bosætte sig. En udvikling der forsatte. I 1942 var der kun få fiskerbåde tilbage, og Skovshoveds karakter som fiskerleje havde ændret sig til et attraktivt boligområde med et tydeligt præg af forstad. Biltrafikken langs kysten udgjorde gennem Skovshoved allerede i 1920 erne en utålelig flaskehals. Problemet fandt sin løsning ved anlæggelse af Kystvejen i Herved forsvandt den gamle forstrand til fordel for en bred grønning mellem fiskerlejets småhuse og den nye Kystvej. Samme år blev Skovshoved Havn (marina) etableret. Den almindelige samfundsudvikling bevirkede, at Skovshoved i 1930-erne blev truet af en totalsanering til fordel for en moderne bebyggelse med Arne Jacobsen som arkitekt. Planen blev aldrig gennemført, dels på grund af krigen og dels på grund af kraftig modstand fra skovserne. Efter krigen var der større forståelse for en bevaring af Skovshoved, og saneringsplanerne blev afløst af en bevarende lokalplan. I dag er bebyggelsen i Skovshoved By i kommuneatlas og kommuneplan udpeget som et værdifuldt bymiljø og dermed en vigtig del af Gentofte Kommunes kulturarv. kulturhistorie 5

6 Husrække i Skovshoved. 6 livet i skovshoved

7 Sjov detalje. Livet i Skovshoved Naboskab Skovshoveds opståen på den smalle havstok ved foden af et skovbevokset næs afspejler skovsernes fælles kamp for livets opretholdelse som fattigt fiskersamfund og et sammenhold omkring et erhverv, der er afhængigt af den lunefulde natur og fiskeriet i Øresund. Skovsernes tidligere afhængighed af hinanden, herunder de nære sociale relationer, bosætningsmønster og erhvervsudøvelse resulterede i en fælles indstilling og norm i alle livets gøremål som for eksempel bosætning og husbyggeri. I modsætning hertil fordrer det i dag en anden interesse og forståelse for kvaliteten ved at bo i et fysisk tæt naboskab, også med hensyn til benyttelsen af de sparsomme individuelle friarealer og de fælles grønne friarealer i Skovshoved. Hvis stedets særlige karakter og kvaliteter i bosætningsmønsteret fortsat ønskes beskyttet og udviklet også i en moderne kontekst er det vigtigt, at det sker på baggrund af en fælles forståelse. Fællesskab om byen Det er et fælles anliggende at sikre og udvikle det særlige bymiljø i Skovshoved med de mange bevaringsværdige karaktertræk i bybilledet. En fælles indsats der i høj grad er afhænging af den enkelte ejers bevisthed om sin ejendom og det samlede bymiljøs historiske forudsætninger. En sådan lokal forståelse er vigtig at fastholde og øge gennem en konstruktiv dialog mellem både de berørte interessenter lodsejere, grundejerforeninger, kommune og ejendomsmæglere i området, der har kontakt til potentielle huskøbere og kommende skovsere. Byens identitet Skovshoved fremstår stadig med en ukuelig charme i sin helhed og vidner om stedets unikke kvaliteter i tid og rum. Til trods for en meget sammensat bebyggelse, med huse opført i forskellige perioder og kvalitet, til forskellige ejergrupper, der afspejler samfundsudviklingen nær hovedstaden, er den gamle fiskerby tydeligt tilstede. Dette understreges også ved, at der flere steder er udsigt til havn og Øresund. Hvert hus har typisk sit eget individuelle udtryk i et ganske tæt bebyggelsesmønster og kompleks infrastruktur. Dette er samlet set de elementer, der gør Skovshoved til det bevaringsværdige bymiljø, som det er formålet med Byplan 21 (lokalplan) at sikre. livet i skovshoved 7

8 Velbevaret gård. 8 bymiljø

9 Bymiljø Bevaring De bevaringsværdige bygninger med nære omgivelser er ikke kun et væsentligt aktiv for ejerne, men for alle. De har betydning for vores hverdag, fordi vi alle sammen enten færdes i eller blandt dem. bygger på og derfor vitalt for at nye fortællinger lokalt giver mening. Det er Skovshoved et synligt bevis på. Ejerne har hovedansvaret for de bevaringsværdige bygninger og uden dem ingen bevaringsværdige bygninger. Som ejer af et bevaringsværdigt hus disponerer man over et stykke af vores fælles kulturarv. Det kræver en ekstra indsats, som særlig viden og vilje til at prioritere de midler, der skal til at bevare husenes særlige karakter. Lige så vigtigt som det er at bevare, lige så vigtigt er det at benytte og udvikle blivende værdier i lokalsamfundet. Værdier som alle borgerne kan se nytten af at arbejde videre med og beskytte. Et nyttigt redskab i denne forbindelse er at skabe nye sammenhænge og fortællinger, som lokalsamfundet kan leve videre på. Et områdes historie er det fundament nutiden Fiskerpigen. bymiljø 9

10 Fin kvist. Kommunen har et ansvar for, at rammerne for ejernes daglige benyttelse og indsats er hensigtsmæssige i forhold til planlægning, rådgivning og dialog med de berørte interessenter i et langsigtet og overordnet perspektiv. Samarbejde er her nødvendigt og til gavn ikke kun for ejere og myndigheden, men mellem alle aktører inden for området. Dette samarbejde må i praksis bygge på vidensdeling og dialog. Udvikling Selvom Skovshoved samlet set er bevaringsværdig og rummer mange bevaringsværdige bygninger, behøver de enkelte huse ikke at være museale eller konstante. Ved at de ændres og tilpasses nutiden, kan de beholde deres kulturelle værdi og funktion på langt sigt. Man må bruge og istandsætte huset på husets præmisser. Ejer og kommune har pligt til i fællesskab at varetage husets interesser bedst muligt for fortsat at kunne sikre Skovshoved som kulturmiljø og en værdifuld del af Gentofte Kommunes kulturarv for fremtiden. Fremover skal vi alle spare på energiforbruget og udledningen af CO ². Udover opvarmning bruges der energi til husets drift, det vil sige til forskellige tekniske installationer, husholdningsmaskiner, belysning osv. Energiforbruget afhænger af måden, vi bruger vores hus på. Gennem enkle og ofte ret små indgreb kan fredede og bevaringsværdige huse blive mere energieffektive end i dag og alligevel beholde deres arkitektoniske værdi og udseende. 10 bymiljø

11 Skovshoved by, havn og Kystvejen Gentofte Kommune har siden 2008 gennemført en række undersøgelser, herunder en dialogproces, hvor fremtidig anvendelse og udfordringer i området bestående af Skovshoved Havn, Kystvejen og de grønne rekreative arealer øst for Skovshoved by, er blevet drøftet. Der er på baggrund af dialogprocessen afholdt en arkitektkonkurrence. Kommunen har siden konkurrencen arbejdet videre med en helhedsplan for Skovshoved Havn. Kommunen har derudover i samarbejde med Realdania besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence for området, der omfatter Kystvejen og de grønne arealer mellem vejen og Skovshoved By. Formålet er at genskabe kontakten mellem by, havn og kyst nord og syd for havnen ved at nedbryde Kystvejens nuværende barriereeffekt til fordel for et nyt sammenhængende bylandskab, æstetisk, kulturhistorisk og funktionelt på tværs af vejen. bymiljø 11

12 Nyere Skovserhuse med fine bygningsdetaljer. 12 bebyggelse og udearealer i skovshoved

13 Gadehuse. Bebyggelse og udearealer i Skovshoved I den fortsatte udvikling er samarbejde et nøgleord og en nødvendighed både i forbindelse med brugen af det enkelte hus og Skovshoved som bymiljø. Et samarbejde, der ikke kun er baseret på relationen mellem ejer og myndighed, men mellem alle aktører inden for området. I det følgende er oplistet nogle karaktertræk, som kendetegner Skovshoveds bygninger og udearealer. Tage Tagene i Skovshoved er typiske sadeltage, og nogle af dem er forsynet med små kviste eller frontispicer. Tagene er tunge, tætte, varme og beskyttende, og består af strå, tegl, skifer og tagpap. Nogle af de oprindelige tage er de senere år blevet forsynet med et nyt element ovenlyset, som det ved hjælp af moderne byggeteknik er blevet muligt at isætte. Også i stråtage. Ovenlys kan få taget til at virke for moderne i forhold til intentionerne for området og i forhold til nabohusene. Alle ændringer af Skovshoveds tage kræver særlig hensyntagen til det oprindelige tags størrelse og materiale. Vinduer Man siger, at vinduet er husets øje, heri kan man læse husets sjæl. Et bevaringsværdigt hus med store gabende termoruder har mistet sin sjæl, og derfor er det meget vigtigt at oprindelige vinduesformater, farver og materialer respekteres. Kviste Mange af de oprindelige kviste i Skovshoved er kendetegnet ved deres ringe størrelse ofte i en bredde på maksimalt 1,20 meter. Kvistene er typisk udformet med sadeltag og belagt med et for bydelen godkendt materiale, og med flunker af træ eller zink. Nye kviste bør udformes og placeres med respekt for det enkelte hus og omgivelserne. bebyggelse og udearealer i skovshoved 13

14 Huse på Strandvejen i Skovshoved set mod nord. Skorstene En skorsten er en vigtig og karakteristisk del af et fiskerhus, ja et dansk hus i det hele taget. Af hensyn til brandfaren ved skorstene af træ, blev der allerede i 1769 lovgivet om, at skorstene skulle opbygges af sten. Her fik den enkelte murermester mulighed for at vise sin kunnen at sætte kronen på værket ved at mure en lille perle af en skorsten op på et måske anonymt fiskerhus. Skorstene har endda fået sit eget murforbandt opkaldt efter sig det såkaldte skorstensforbandt. Skovshoveds varierede skorstene bør af hensyn til det arkitektoniske hel hedsindtryk ikke ændres eller fjernes. Franske altaner/tagterrasser Franske altaner og tagterrasser er ikke en del af det oprindelige bygningsmiljø. Nye franske altaner og tagterrasser kan svække opfattelsen af en bygnings alder, og den sammenhæng den indgår i. Særligt tagterrasser kan medføre væsentlige indbliksgener til naboer. Efterisolering Udvendig efterisolering af et hus er et ønske, der er opstået i forbindelse med et øget fokus på muligheder for energibesparelser i boligen. Tendensen kan være uheldig for et bevaringsværdigt bymiljø som Skovshoved, idet de oprindelige maleriske facader med alle skævheder og variationer pakkes ind i bag anonyme isoleringsbats. Det er dog muligt at gøre huse mere energirigtige med mindre indgreb. Der kan for eksempel etableres koblede energiruder, som ikke ændrer det oprindelige udtryk, men er lige så effektive som termoruder. Vinduesrammer og yderdøre skal naturligvis være tætte. Der er ikke noget krav i 14 bebyggelse og udearealer i skovshoved

15 fiskerhuset. Afhængig af tagfladens størrelse og husets arkitektur i øvrigt kan det være en mulighed for enkelte huse men der skal tages et stort hensyn til husets fremtoning, altså en vurdering af hvorvidt huset kan bære et sådant anlæg, og til omgivelserne i forhold til f.eks. generende refleksioner. Lille velproportioneret udhus. bygningsreglementet om, at bevaringsværdige huse skal leve op til de stadigt skrappere krav om energibesparelser i boliger. Skure/udhuse Oprindelig blev skure anvendt til opbevaring af fiskernes garn, og lå ikke nødvendigvis lige ved boligen, men ofte i forbindelse med de lange smalle matrikler kaldet stejlepladser som hørte til en fiskers bolig. Her kunne fiskeren tørre sine garn og gemme dem væk i skuret. I dag ønsker mange skovsere at få et skur i umiddelbar nærhed af boligen, og Byplan 21 åbner mulighed for dette. Dog skal en lang række forhold være opfyldt, førend kommunen kan give tilladelse til et nyt skur. Ovenlys/solfangere/solceller Mange husejere ønsker, i forbindelse med udnyttelse af tageetagen til beboelse, at isætte ovenlys. Ovenlys kan af og til virke skæmmende for bygningen såkaldte fredningsvinduer kan være en mulig løsning. Dog kan disse vinduer ikke tjene som redningsåbninger. Et eksempel på fredningsvinduer monteret i stråtag ses på side 2. Opsætning af solfanger eller solceller på taget af et fiskerhus er problematisk, idet en sådan løsning næsten altid vil virke både fremmed og voldsom for Uharmonisk indpasning af ovenlys i stråtag. bebyggelse og udearealer i skovshoved 15

16 veds kulturmiljø. Det oprindelige fiskeri foregik fra åben strand. Marken, som det grønne fællesområde også benævnes, afspejler således strandens oprindelige udstrækning, idet profilen af den gamle kystlinje her er fastholdt som grænse til Kystvejen. Hegn En af Skovhoveds vigtigste kvaliteter er den menneskelige skala og muligheden for at orientere sig horisontalt i byrummet. For den samlede opfattelse af rummet mellem husene i Skovshoved er det derfor vigtigt, at man kan overskue det. Det er grunden til, at hegnshøjden er fastsat til maksimalt 1,25 meter. Stier Stierne i Skovshoved er både et vigtigt strukturelt træk og vitale, idet mange huse ingen anden adgangsmulighed har end via en lille smal sti. Fra stierne oplever man byrummets intimitet medmindre stien er kantet af høje hegn. Nogle steder fører en sti hen over en privat ejendom, og det har den gjort, fra byen blev anlagt. Det er vigtigt både af hensyn til den almene færdsel i Skovshoved, men også af hensyn til at fastholde byens historie, at respektere de gamle stier. Udearealer Det grønne sammenhængende areal langs Kystvejen og de gamle stejlepladser er en vigtig del af Skovsho- De mange slipper og interne stiforbindelser mellem husene i Skovshoved udgør ved deres brogede og selvgroede forløb sammen med de mange karakteristiske stejlepladser og Marken en væsentlig del af byens identitet. Intimiteten i den tætte uregelmæssige bebyggelse viser sig både i de små udearealer til de enkelte parceller og afgrænsningen af de uregelmæssige grundstykker med lave hegn. De lave hegn markerer på en fin måde de enkelte grundejeres enemærker uden at indskrænke den visuelle kontakt og sammenhæng til det fælles byrum mellem husene og de fælles udearealer. Hegn til venstre er i overensstemmelse med Byplan bebyggelse og udearealer i skovshoved

17 Bystruktur i Skovshoved. bebyggelse og udearealer i skovshoved 17

18 NORD Eksempel på fint hegn. Kortet til højre viser afgrænsningen af Byplan gældende planer

19 Gældende planer Byplan 21 For at bevare og forbedre miljøet og bebyggelsen i det tidligere fiskerleje i Skovshoved vedtog Gentofte Kommune i 1976 Byplan 21.* Byplanen tager ikke alene stilling til bebyggelsens ydre udformning og brug, men nævner samtidig at ikke blot bygninger kan anses for bevaringsværdige, men også de mange interne stiforbindelser imellem husene udgør ved deres krogede og tilsyneladende tilfældige forløb en væsentlig del af bydelens charme. De besidder en miljøkvalitet, der anses for værende af afgørende betydning for områdets atmosfære. Formålet med byplanen er således: 1. at sikre den del af bebyggelsen, der er af afgørende betydning for det samlede miljø mod uønsket ændring eller nedrivning. 2. at sikre, at nybyggeri, tilbygning og i standsættelse indpasses i det miljø man ønsker at bevare. Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at byggeriet kun finder sted i sammenhæng med en regulering og forbedring af den eksisterende bebyggelse. Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at byplanen giver mulighed for at områdets karakter bevares, samtidig med at bebyggelsen i Skovshoved fortsat er tidssvarende. *Lokalplan 226 for Skovshoved Hotel blev vedtaget i Samtidig blev Byplan 21 ophævet for denne ejendom. Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By blev vedtaget i Samtidig blev Byplan 21 ophævet for matr.nr. 32a, 33b og 34, Skovshoved. Kommuneplan I Kommuneplan 2009 er Skovshoved By udpeget som et bevaringsværdigt bymiljø udlagt til boligformål. Af planen fremgår det, at kulturarven er en vigtig parameter i kommunens strategiske udvikling, at der kun må foretages ny bebyggelse i forbindelse med forbedring af den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse samt, at der er særlige bevaringshensyn. Kommuneatlas Kulturarvsstyrelsen har i 2004, i samarbejde med Gentofte Kommune, kortlagt bymiljøer såvel som bevaringsværdige bygninger (opført inden 1970) i hele kommunen. Resultatet af kortlægningen er Atlas over bygninger og bymiljøer. Af atlasset, der kan ses på kommunens hjemmeside fremgår det, at Skovhoved er et bevaringsværdigt bymiljø. Af 140 bygninger i Skovshoved, der er opført før 1970, er 110 bevaringsværdige. For de fleste af bygningerne er de miljømæssige forhold vurderet højt, mens karakteren for originalitet ofte er lav. Mange huse er ændret i forhold til det oprindelige udseende mht. isætning af nye døre og vinduer, påsætning af altaner, nyt tagmateriale og nye farver. Hvis husene som helhed ikke var beliggende i det særlige bymiljø, som Skovshoved udgør, ville bevaringsværdien af det enkelte hus have været mindre. Gentofte Kommune ønsker at formidle indholdet af atlasset ud til de enkelte ejere af bevaringsvær dige bygninger, herunder de enkelte bygningers betydning for helheden og det værdifulde bymiljø og finde gode og holdbare løsninger, der kan bidrage til at sikre disse værdier i Skovshoved for eftertiden. gældende planer 19

20 Pjecen Skovshoved et bymiljø er resultatet af en proces, der har indeholdt dialogmøder og høringer, hvor mange skovsere har deltaget og kommet med forslag til pjecens indhold. Den gennemførte proces har understreget, at Skovshoved har en meget fremtrædende plads i mange skovseres og øvrige Gentofteborgeres bevidsthed som et værdsat bevaringsværdigt bymiljø. Pjecen er tænkt som en kortfattet introduktion til Skovshoveds bevaringsværdier og den gældende byplan for Skovshoved By - Byplan 21. Hensigten med at udarbejde pjecen har været, at bidrage til at udviklingen af Skovshoved By sker med forståelse og respekt for den særlige atmosfære og kulturhistorie, som knytter sig til og stadig er tydelig tilstede i Skovshoved. Det er Gentofte Kommunes håb, at pjecen vil blive brugt af alle med interesse for Skovshoved By. Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

Den bevarende lokalplan. Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner

Den bevarende lokalplan. Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner Den bevarende lokalplan Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for bl.a. sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Lindeparken, Ny Nørup

Lindeparken, Ny Nørup Parcelhusudstykning Lindeparken, Ny Nørup 7182 Bredsten Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE Adr.: Grønnegade 6, 7100 Vejle - Tlf.: 75 72 33 33 - Mail. vejle@mailreal.dk - web: www.bent-hbnielsen.dk

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

FORSLAG TIL LOKALPLAN 701-3. bevarende lokalplan for området omkring. september 2009

FORSLAG TIL LOKALPLAN 701-3. bevarende lokalplan for området omkring. september 2009 Forslag til LOKALPLAN FORSLAG TIL LOKALPLAN 01- bevarende lokalplan for området omkring Elleygade september 2009 PLANAFDELINGEN RÅDHUSTORVET 10 00 SØNDERBORG TLF 88200 FAX 882 E-MAIL innovation@sonderborg.dk

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

LOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn

LOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn LOKALPLAN NR. 082 For et område ved Snogebæk Havn Februar 2016 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015 og sendes i offentlig høring i

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum Mit indlæg vil berøre miljøkulturens udvikling. Hvordan det fysiske miljø mentalt og fysisk udvikledes fra et meget nært og sammenflettet miljø til at være et mere adskilt. Dengang funktionerne at bo,

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3 Lokalplan nr. 121 for et område ved Asgårdsvej 3 Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Betty Nansen Teatret at opføre en ny bygning med plads til tidssvarende værkstedsfunktioner og øverum.

Læs mere

Forespørgsel 1 - ønske om renovering af bygning samt opførelse af 5 nye boliger.

Forespørgsel 1 - ønske om renovering af bygning samt opførelse af 5 nye boliger. Notat vedr. Marsk Billesvej 10 i Brobyværk (udarbejdet af By, Land og Kultur) Forespørgsel 1 - ønske om renovering af bygning samt opførelse af 5 nye boliger. Der forespørges om muligheden for indretning

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 05-03-2015 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale d Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 05-03-2015 17:00 1 (Åben) Forslag til lokalplan 367 Gyldenlundsvej

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde

Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde Syddjurs Kommune 29. april 2011 Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde ved Egnsmark. Ejer af ejendommen Palle G. Jensen og EBA Invest Aps Erik Bo Andersen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM KIRKEGADE 8 9900 FREDERIKSHAVN Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

TAARBÆK BORGERFORENING

TAARBÆK BORGERFORENING Taarbæk, den 4. september Planklagenævnet Vedr.: Klage ID 190212 Med mail af 22.08. fra Nævnenes hus modtog vi Lyngby-Taarbæk Kommune s (LTK) udtalelse af 18.08. til Planklagenævnet vedrørende ovennævnte

Læs mere

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978.

Lokalplan nr. 6. Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken. Vedtagelsesdato: 15. marts Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978. Lokalplan nr. 6 Beskyttede boliger Brønsholmsdalsparken Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 15. marts 1978 Ikrafttrædelsesdato: 7. juni 1978 \ x ' / BESKYTTEDE BOLIGER BRØNSHOLMSDALSPARKEN

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kløverprisvej 33 Hvidovre Torv 7-7A Storegade 30 Bavnevej 29 Indhold Bevaring af ældre bygninger i Hvidovre Bygningsforbedringsudvalgets møder

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 227 For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Lokalplan 246. for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov. Rude Skov. Holte Hallerne. Rudegård Stadion. Rudesø

Lokalplan 246. for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov. Rude Skov. Holte Hallerne. Rudegård Stadion. Rudesø Lokalplan 246 for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov Hørsholm Kongevej Rude Skov Holte Hallerne Kongevejen Rudegårds Alle Rudegård Stadion Rudesøvej Rudesø Hvad er en lokalplan? Ifølge Lov om

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Byplanudvalget Dagsorden åben Mødedato 06. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Byplanudvalget den 06. januar

Læs mere