Redskabet skal i alle sammenhænge udelukkende understøtte en bredere dialog med patienten.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redskabet skal i alle sammenhænge udelukkende understøtte en bredere dialog med patienten."

Transkript

1 Notat Vedr. valg af redskab til den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræftsygdomme. Dette notat skitserer overordnet rammene for behovsvurdering og peger på et primært redskab, der kan sikre, at en behovsvurdering realiseres og implementeres. I tillæg til Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft påpeger dette notat: Den indledende behovsvurdering omfatter områder af såvel fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter af betydning for patientens liv og hverdag, men der eksisterer ikke ét redskab, der dækker alle disse områder. Som redskab til brug i forbindelse med overordnet behovsvurdering på sygehus, i kommuner og almen praksis peges der på patientspørgeskemaet EORTC QLQ-C30 ud af de ni gennemgåede redskaber. Det er vigtigt, at der ved brug af dette redskab tages højde for de områder, som spørgeskemaet ikke omfatter. Redskabet skal i alle sammenhænge udelukkende understøtte en bredere dialog med patienten. j.nr /10/ BBM Det Borgernære Sundhedsvæsen Axel Heides Gade København S Tlf Fax E-post Web sst.dk Dir. tlf E-post Patienten skal ved udlevering informeres om formålet med samtalen og spørgeskemaet. Der bør udarbejdes vejledninger, der beskriver relevant brug af spørgeskemaet i forbindelse med behovsvurdering på sygehuse, i kommunerne og almen praksis. I sammenhænge, hvor andre metoder er implementeret eller implementeres bør det sikres, at de emner, der nævnes i notatet medtages. I forbindelse med implementering af forløbsprogrammets anbefaling af gentagen behovsvurdering og brug af redskabet EORTC QLQ-C30 bør iværksættes forskning og kvalitetsudvikling, der undersøger bl.a. effekt og virkemidler. 1. BAGGRUND I s Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, 2012, er det anbefalet, at der udføres en overordnet behovsvurdering af alle patienter i forbindelse med deres kræftsygdom. Behovsvurderingen er den overordnede vurdering, der foretages for at danne et samlet overblik over og afdækning af patientens eventuelle behov for rehabilitering eller palliation. Som del af behovsvurderingen vurderer fagpersonen i dialog med patienten, hvorvidt patienten har behov for yderligere udredning og hvorvidt patienten kan klare sig med begrænset

2 støtte og vejledning til selv at håndtere problemerne (jf. forløbsprogrammet). Hvis der identificeres problemer, hvor der er brug for en uddybende udredning udført ved særligt kyndige fagpersoner henvises til relevante aktører/specialister mhp. afklaring af problemet. I alle tilfælde vurderer fagpersonen, hvor og hvordan den relevante indsats kan ydes, og henviser til det pågældende sted på sygehuse, i almen praksis og kommunen, og herunder på anden vise inddrager relevante fagpersoner. Det er således vigtigt, at de fagpersoner, der foretager den overordnede behovsvurdering sørger for en helhedsorienteret behovsafklaring, og er velorienteret om, hvilke indsatser og fagspecialister, der er relevante at henvise til. Side 2 Behovsvurderingen, som den er beskrevet i forløbsprogrammet, kan derfor opdeles i tre trin: 1) En overordnet behovsidentifikation 2) En faglig vurdering i dialog med patienten om, hvilken form for støtte og vejledning, der er behov for, samt hvordan støtten kan ydes, herunder vurdering af evt. behov for en nærmere og uddybende udredning ved relevante specialister 3) Evt. visitering til relevant aktør/specialist på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne, såfremt dette er fundet relevant. Dette notat omhandler primært vurdering af, hvorvidt og hvordan der kan peges på ét relevant redskab, der kan støtte dialogen med patienten i forhold til den overordnede behovsidentifikation, altså trin 1 i behovsvurderingen. Den overordnede behovsidentifikation bør finde sted flere gange i patientforløbet. I forløbsprogrammet blev der peget på syv redskaber, der kan benyttes i forbindelse med behovsvurdering. Arbejdsgruppen bag nærværende notat er bedt om at forholde sig til disse syv redskaber, derudover har arbejdsgruppen peget på to yderligere redskaber, der er indgået i vurderingen (jf. forløbsprogrammets bilag 2 og kommissoriet). 2. FORMÅL OG INDHOLD I BEHOVSVURDERING Formålet med notatet er om muligt at pege på ét redskab, der kan benyttes i forskellige sektorer på forskellige tidspunkter i patientforløbet i forbindelse med den overordnede behovsvurdering, således at behovsvurderingen sker i relevante situationer og sammenhænge og omfatter alle relevante aspekter, samt at alle patienter får mulighed for denne vurdering, herunder at kommunikationen og opfølgning forbedres. Dette skal samlet set bidrage til større ensartethed og øget kvalitet i patientforløbene. Med et fælles redskab lettes implementeringen af forløbsprogrammet i praksis, og det bliver muligt at drage praktiske og forskningsbaserede erfaringer med denne metode med henblik på en videreudvikling af området, herunder en udvikling og yderligere validering af de anvendte redskaber. En systematisk behovsvurdering kan overordnet bidrage til, at ALLE kræftpatienter på systematisk vis får vurderet deres samlede behov for rehabilitering og palliation, herunder at der i forskellige sammenhænge som sygehusafdelinger, kommunen og almen praksis arbejdes systematisk med at vurdere og visitere til relevante tilbud og støttemuligheder for den enkelte patient.

3 Det anbefalede redskab, EORTC QLQ-C30, skal i alle sammenhænge udelukkende benyttes som et redskab, der indgår som del af en bredere dialog med patienten. Side 3 Hvordan kan EORTC QLQ-C30 støtte behovsvurdering? Et redskab, som EORTC QLQ-C30, der har form af et spørgeskema, kan sendes til patienten forud for en samtale/konsultation i forbindelse med behovsvurdering. Samtalen kan tage afsæt i de på forhånd udpegede emner, således at indsatsen kan prioriteres, herunder også de emner, patienten derudover måtte ønske at tale om. Denne fremgangsmåde kan bidrage til: At forventninger afstemmes mellem patienten/pårørende og fagpersoner i forhold til patientforløbet At patienten/pårørende får mulighed for at overveje og forberede sig til en samtale, herunder overveje hvad vedkommende evt. har brug for støtte til, således understøtter et sådant brug, at der tages afsæt i patientens behov/ressourcer At støtte patienten til at få italesat problemområder via de opstillede spørgsmål At fagpersonen understøttes i at komme bredt omkring mulige problemområder i dialogen med patienten/pårørende. Indhold i behovsvurderingen: Der er ikke ét redskab, der dækker alle de anbefalede områder i forløbsprogrammet, som bør indgå i behovsvurderingen - heller ikke EORTC-QLQ- C30. Derfor er det væsentligt, at der suppleres med de emner, der slet ikke eller i mindre grad berøres i redskabet. De nævnte områder, som forløbsprogrammet fremhæver, der bør indgå i behovsvurderingen skal sikre, at der spørges bredt ind til de problemområder, som forskning og kliniske erfaringer viser, at patienten kan have behov for støtte og hjælp til. Denne brede palet af problemområder tager dels afsæt i ICF s terminologi om funktionsevne (kropsfunktioner, aktivitet og deltagelse og kontekstuelle faktorer), dels problemområder der kan inddeles i fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter. Forløbsprogrammet anbefaler, at behovsvurderingen altid bør tage udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation, for på denne måde at tage et bredt afsæt i patientens forudsætninger, og dermed også inddrage ulige vilkår, som en præmis i behovsvurderingen. Behovsvurderingen bør: 1. Systematisk afdække patientens eventuelle behov for rehabilitering og palliation 2. Afdække de pårørendes ressourcer og eventuelle behov (i forbindelse med patientens sygdom) 3. Gentages ved behov flere gange i et forløb Ad 1. Under hensyntagen til fagpersonen vurdering af prognosens betydning for indsatsens fokus og omfang spørges ind til: Patientens overordnede oplevelse af sin livssituation Behov for forebyggende støtte fx vedr.: Kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet samt ergonomi

4 Enkelte områder, med udgangspunkt i de fire områder: o På det fysiske område fx smerter, åndenød, nedsat muskelkraft og bevægelighed, ernæring og træthed samt disses betydninger og sammenhæng med aktivitet (ADL) og deltagelse. Desuden spørges til de symptomer, der er karakteristiske ved den pågældende kræftdiagnose eller -behandling og evt. komorbiditet o På det psykiske område fx angst, depression, ensomhed, bekymring for sygdommens udvikling og følger samt disse eventuelle problemers betydning for hverdag, aktivitet og deltagelse o På det sociale område fx patientens mulighed for støtte og nærvær, hvem centrale pårørende er, ændring af rolle i forhold til nære pårørende, sygdommens betydning for parforhold og seksualitet. Endvidere spørges til arbejde/fritid, økonomi og bolig o På det eksistentielle/åndelige område fx patientens oplevelse af sin nuværende situation og sygdom, evt. mening med livet, hvad der giver patienten håb og styrke samt hvilken rolle tro har for patienten. Side 4 3. HVORNÅR SKER BEHOVSVURDERING Behovsvurdering skal som minimum foretages i forbindelse med det initiale behandlingsforløb, og der skal laves en status ved afslutning af et behandlingsforløb på sygehus samt ved behov regelmæssigt i kontrolforløbet. Der skal være opmærksomhed på ændrede behov fx ved ændringer i sygdomsog behandlingsforløbet (fx ved progression af sygdommen) samt ved sektorovergange, som fx overgang til opfølgning i almen praksis og kommunen samt henvisning til sygehuset fra almen praksis. Behovsvurderingen skal følges op ved henvisning til kommunen og skal gentages ved behov, ligesom behovsvurderingen bør finde sted, når kræftpatienter henvender sig direkte til kommunen og almen praksis med problemer. 4. METODE I forløbsprogrammet peges på syv mulige redskaber, der kan anvendes. Arbejdsgruppen har inddraget yderligere redskaber i vurderingen, og vurderet redskaberne med henblik på den overordnede behovsidentifikaion (trin 1) i forhold til rehabilitering og palliation. Udvælgelsen af de ni redskaber er sket på baggrund af arbejdsgruppens viden og erfaring. Der er således ikke foretaget en systematisk litteratursøgning, som baggrund for udvælgelsen. De ni redskaber omfatter: 1. Three-levels-of-needs-questionnaire (3LNQ) 2. EORTC QLQ-C30 3. EORTC QLQ-C15-PAL 4. Edmonton Symptom Assessment: Numerical Scale (ESAS) 5. Distress Thermometer

5 6. Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) 7. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) 8. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk kræftsygdom 9. Supportive Care Needs Survey, SCNS-SF34 1 Side 5 De anførte redskaber kan rekvireres fra. I vurderingen af redskaberne er nedenstående spørgsmål overvejet: I hvilken grad er redskabet dækkende for de behov, der ønskes afdækket, og i hvilken grad redskabet er egnet til at opfange disse behov? Hvor kan redskabet benyttes? (kommune, sygehus, almen praksis) I hvilken grad er redskabet dækkende for hele gruppen af patienter, der omfattes af forløbsprogrammet? Hvem kan benytte redskabet, herunder kræver det særlige kompetencer at anvende det? Er redskabet valideret i forhold til at anvendes i dansk sammenhæng, og herunder kan det anvendes i forhold til patienter i forbindelse med kræftsygdomme Hvis redskabet skal anvendes, kræver det i givet fald, at det anvendes med supplerende spørgsmål tiltag? Hvis redskabet skal anvendes, hvordan vil arbejdsgruppen anbefale, at redskabet følges/evalueres i praksis? Derudover har arbejdsgruppen drøftet nedenstående punkter som del af den samlede vurdering: Hvorvidt ét redskab kan være dækkende for alle patienter på alle tidspunkter i sygdomsforløbet, i lyset af at patienten og pårørendes behov kan variere gennem hele forløbet, ligesom de kan forandres. Derfor bør der spørges bredt ind til problemområder flere gange i et patientforløb, som nævnt ovenfor Hvorvidt ét redskab kan benyttes hensigtsmæssigt af alle fagpersoner både på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne? Behovsvurderingen skal foretages af forskellige aktører, der har forskellige opgaver, kompetencer og arbejdsformer, ligesom de involverede aktører vil arbejde i forskellige sektorer og have forskellige visitationsmuligheder. Forløbsprogrammet anbefaler, at de der udfører behovsvurderingen er fagpersoner, der som minimum har en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse som fx sygeplejerske, fysioterapeuter og ergoterapeut At det vil være hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt anvendes ét redskab i de forskellige sammenhænge, således at etablering af en fælles terminologi kan understøttes. Det er vigtigt at fastholde, at den overordnede behovsidentifikation skal bidrage til at afklare, hvilke områder, der er behov for evt. at afdække nærmere ved en uddybende udredning, hvor mange specifikke redskaber benyttes Det ønskede redskab skal således bruges til at identificere problemstillinger, kunne bruges på tværs af aktører og, så vidt det er muligt, sikre, at alle aspekter medtages i dialogen med patienten og de pårørende 1 SCNS-SF34 bliver pt. oversat til dansk, men det kan fås på engelsk

6 Valg af redskab skal lægges vægt både indhold, udbredelse og validering, således at der anvendes standardiserede og så vidt muligt metoder, der i forvejen er kendte og validerede I erkendelse af, at redskabet skal benyttes i mange sammenhænge og af forskellige fagpersoner kan en implementering af ét redskab ikke stå alene. For at sikre en ensartet og høj kvalitet, bør der udarbejdes vejledninger til de forskellige aktører og sammenhænge, fx en vejledning, der er målrettet til den første problemidentifikation på sygehuset, én til almen praksis, én til kontroller ved ambulante besøg i sygehuset og én til brug i kommunen. Således at det sikres, de rette aktører involveres og at redskabet benyttes hensigtsmæssigt i forhold til realisering af behovsvurderingens tre trin (jf. ovenstående), og at den vejledning konkretiseres og beskrives i forhold til de forskellige settings, den skal benyttes i. Side 6 5. KONKLUSIONER VEDR. REDSKAB Arbejdsgruppen fastslog, at dialogen med patienten og de pårørende bør dække alle de områder, der er peget på i forløbsprogrammet. Et redskab kan derfor ikke stå alene, men skal anvendes i forbindelse med en åben dialog, der tillige kan omfatte problemstillinger, der er specifikke for patientens kræftsygdom. Det er ikke muligt at pege på ét redskab, der kan dække alle processer i trin 1-3, og i alle sammenhænge, på sygehuse, i kommuner og i almen praksis, og ved gentagne behovsvurderinger hos den samme patient. Samlet set peger gennemgangen på, at flere af de nævnte redskaber kan benyttes som fx EORTC QLQ-C30 og Distress Thermomenter. Endvidere pågår der et udviklingsarbejde i Esbjerg kommune med afsæt i ICF guide til startsamtale med patienter med kronisk sygdom (redskab 8), der på sigt også kan udvikles/valideres og være relevant at overveje som redskab nationalt set. De gennemgående redskaber er udviklet og valideret til forskellige formål. Arbejdsgruppen er enig om vigtigheden af at pege på ét redskab i stedet for flere af hensyn til implementering, ensartethed og evaluering på såvel sygehuse, i almen praksis som i kommunerne. Arbejdsgruppen peger på EORTC QLQ-C30 som redskab, der kan indgå ved den overordnede behovsidentifikation. Redskabet kan formidles til patienten sammen med et brev, der informerer om næste konsultation/møde samt formålet med redskabet, og hvordan det skal benyttes i forhold til det videre samarbejde og afklaring af behovet for en indsats ved rehabilitering og palliation. Fordelene ved dette redskab er: At det er det spørgeskema, der i Europa er det mest udbredte til kræftpatienter. Det benyttes allerede i forskellige sammenhænge i Danmark. Det er grundig valideret og består af 30 spørgsmål, der belyser fysisk funktionsniveau, funktion i dagligdagen og en række fysiske og psykiske problemer og det generelle helbred og patientens

7 livskvalitet inden for den forløbne uge. En forkortet udgave af redskabet, EORTC QLQ-C15-PAL, består af 15 spørgsmål, og benyttes i dag systematisk ved visitation til specialiseret palliativ indsats, og brugen registreres som en kvalitetsindikator i Dansk Palliativ Database. Med spørgeskemaet belyses på standardiseret vis en række problemstillinger, der er hyppigt forekommende ved kræftsygdomme, som kan være betydningsfulde for patienternes livskvalitet, og som ofte ikke er kendte for fagpersonerne. I forbindelse med EORTC QLQ-C30 er der udviklet specifikke, supplerende spørgeskemaer til ca. 20 forskellige kræftdiagnoser. Når disse benyttes som supplement, kan diagnosespecifikke symptomer og problemer beskrives på fx sygehusafdelinger Ved monitorering af kvaliteten af kræftbehandlingen står det klart, at patientrapporterede outcomes bør være obligatorisk del af monitoreringen. Her kan EORTC QLQ-C30 også indgå. Side 7 Begrænsninger ved EORTC QLQ-C30 Belyser i mindre grad aktivitet og deltagelsesaspekter i dagliglivet, som arbejdsliv, uddannelse, parforhold, pårørende, seksualitet. Eksistentielle og åndelige behov berøres heller ikke i spørgsmålene. Det er centralt at de nævnte områder indgår i dialogen med patienten. EORTC QLQ-C30 er ikke konceptuelt understøttet af ICF s tilgang til og beskrivelse af rehabilitering og funktionsevne som er meget udbredt i kommunalt regi og blandt terapeuter, som udgangspunkt for bla. behovsvurderingen (funktionsevnevurdering). ICFterminologien åbner muligheden for at anvende en anerkendt og systematisk terminologi ved kommunikation på tværs af faggrupper og sektorer EORTC QLQ-C30 bør kun benyttes til voksne patienter over 18 år, ligesom fagpersoner bør være opmærksomme på patienter, der ikke kan forstå dansk og/eller vil have vanskeligt ved at benytte et sådant redskab. har indhentet tilladelse til, at EORTC QLQ-C30 kan benyttes nationalt i forbindelse med behovsvurderingen. I de sammenhænge, hvor der allerede er iværksat initiativer og udvikling i forhold til at systematisere behovsvurderingen, og andre metoder er implementeret eller er ved at blive implementeret, skal s anbefaling ikke bremse disse tiltag. Relevante aktører bør formulere vejledninger tilpasset de enkelte steder, hvor redskabet skal anvendes (sygehuse, kommuner, almen praksis), der beskriver processen, hvori redskabet indgår. Det vil sige at der dels bør formuleres vejledninger til de involverede fagpersoner, som omfatter en beskrivelse af, hvordan redskabet benyttes i forhold til de tre trin i behovsvurderingen; dels et vejledende brev til patienten, der beskriver formålet med redskabet og hvordan det benyttes i denne sammenhæng. 6. LOKALE VEJLEDNINGER BØR OMFATTE

8 A. Vejledning til de respektive sektorer og herunder de implicerede fagpersoner, bør som minimum omfatte følgende: Side 8 Hvilke fagpersoner udfører behovsvurdering? Hvordan indgår redskabet i forhold til behovsvurderingen og dialogen med patienten i den daglige praksis (jf. de tre trin (beskrevet i afsnit 1), stillingtagen til rammer og indhold til trin 2 dialogen og trin 3, visitering)? Hvornår skal behovsvurderingen foretages? Hvordan og hvor registreres informationer fra behovsvurderingen? Hvordan kommunikeres evt. behov til relevante aktører? B. Vejledning til patienten/pårørende bør som minimum omfatte følgende: Formålet med behovsvurdering Hvordan patienten/pårørende kan benytte redskabet Hvordan patienten/pårørende kan forvente at der sker en dialog og opfølgning i forhold til redskabet. 7. EVALUERING/OPFØLGNING I forlængelse af forløbsprogrammets anbefaling af gentagen behovsvurdering med brug af redskab og dette notats anbefaling af EORTC QLQ-C30 bør der iværksættes studier, der undersøger redskabets betydning for samtales gennemførelse, indhold og konklusioner, samt ikke mindst betydningen af disse for patienternes oplevelse af at få hjælp og støtte til håndtering af deres problemer. Derudover bør forhold og muligheder omkring kommunikation, monitorering og organisering også indgå i opfølgning og videreudvikling af denne indsats.

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Sundhedsstyrelsen udsender hermed Notat om valg af redskab til brug ved

Sundhedsstyrelsen udsender hermed Notat om valg af redskab til brug ved Til rette vedkommende Høringsbrev vedr. valg af redskab til brug ved den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft udsender hermed Notat om valg af redskab til

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9 Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Således inddeles gruppeundersøgelser i:

Således inddeles gruppeundersøgelser i: Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET. Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET. Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET Onsdag den 20. august 2008 Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde

Læs mere

Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:

Læs mere

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Indledning: I dette ydelseskatalog beskrives de ydelser, Ishøj Kommune tilbyder inden for rammerne af Servicelovens (SEL) 85. Ydelseskataloget

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.

Læs mere

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene er ikke et blivende sted, men et tilbud i en planlagt periode. Der er fælles

Læs mere

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering Alle kan komme sig - recovery er et fælles ansvar - er den foreløbige vision for Socialpsykiatrien

Læs mere

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Fagprofil social- og sundhedshjælper. Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Om implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses:

Om implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses: NOTAT Til Socialudvalget Notat om udmøntning af SOF s andel af Ældrepuljen Københavns Kommune fik primo marts 2014 bevilget 60,8 mio. kr. årligt fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr.

KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr. KOMMISSORIUM A. Titel på projekt Forbedret patientuddannelse En antropologisk undersøgelse af hvorfor borgere med iskæmisk hjertesygdom fravælger eller falder fra de kommunale tilbud om patientuddannelse.

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen

25.11.2010. Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr. 2010-86079. Dokumentnr. 2010-805610. Kære Henrik Appel Esbensen Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Kære Henrik Appel Esbensen 25.11.2010 Sagsnr. 2010-86079 Dokumentnr. 2010-805610 Tak for din henvendelse af 18. november 2010, hvor du stiller følgende

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland (December 2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Sygefraværspolitik i Statens Administration Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning

Læs mere

Sygefraværsspolitik. C:\polweb\bilag2-1.doc 1/ 5

Sygefraværsspolitik. C:\polweb\bilag2-1.doc 1/ 5 Sygefraværsspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær. Kalundborg

Læs mere

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov

Læs mere

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:

Læs mere

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner 3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard for aflastning Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT

Læs mere

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008

Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes

Læs mere

Individuel lønforhandling

Individuel lønforhandling KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og

Læs mere

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Lov om Social Service 85

Lov om Social Service 85 / Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem under 85 3. Leverandører 4. Kvalitetsstandardens opbygning 5. Visitationspraksis

Læs mere

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Demensklinikken Neurologisk Afdeling F Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ 2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter Kvalitativt multiplecasestudie af funktionsevne hos AMD-patienter Problembaggrund AMD er langt den vigtigste årsag til tab af læsesyn i den vestlige verden. Derfor findes det relevant at sætte fokus på

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016. UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen

Læs mere

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Lone Vicki Pedersen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Dato: 25. august 2011 Sags

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER

Læs mere

Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014

Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014 Tidlig opsporing Det bedst mulige hverdagsliv Forskellige tilgange og forskellige redskaber Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014 Ingelise Bøggild ibj@gentofte.dk Tidlig fase At mestre den forandrede

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007 Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103 Introduktion Greve Kommune bevilger tilbud om beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse beskriver

Læs mere

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden 16-03-2016 3 reformer for udsatte borgere Reform af førtidspension og fleksjob - ikrafttrædelse fra 1. januar 2013 Reform af kontanthjælpssystemet

Læs mere