Energibesparelser risikoanalyser rekord-tunnel storrum ferie støjsvage veje JULI 2011, NR. 2 STORRUM: medarbejdere.

Transkript

1 Energibesparelser risikoanalyser rekord-tunnel storrum ferie støjsvage veje JULI 2011, NR. 2 danmarks støjsvage supervej Nyt tag nul kroner Sådan forhindrer du fremtidens katastrofer Ruslands nye rekord-tunnel STORRUM: Din Guide til glade medarbejdere din KUFFERT fuld af FANTASTISKE OPLEVELSER

2 side 16 Shhyy! Nye byggemetoder til motorveje skåner naboerne for støj, forklare Caroline Hejlesen fra Vejdirektoratet giv katastroferne baghjul Vær klar til at forudse fremtidens kæmpe-katastrofer Side 6 Få renoveret kommunens bygninger uden en krone på lommen Entreprenøren lægger ud og bliver betalt tilbage gennem energibesparelser SIDE 30 Tag med COWI på ferie Pak kufferten og besøg hoteller, nationalparker og strande, der er ud over det sædvanlige Udgiver COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf SIDE 22 COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres. Redaktion Bo Øksnebjerg, ansvarshavende redaktør Christina Tækker, redaktør, cht@cowi.dk, Cirkeline Buron skribenter Cirkeline Buron, Christina Tækker, Eva Isager, Henrik Larsen, Niels Francke Design og rentegning Claus Knuth, Cecilie Sofie Fossheim Hanne Bjørn Nielsen, Helen Holmdal Petersen Fotografer og Illustrationer Claus Lunau, COWI, Das Büro, istock, Getty Images, Gunnar Konradsson, Kvorning design & kommunikation, Lundgaard & Tranberg, Niclas Jessen, CC Lockwood,Orla Lund, Piet Simonsen, Per Morten Abrahamsen, Polfoto, Scanpix, VisitCopenhagen, Wingårdh Arkitektkontor AB, Wonderful Copenhagen Redaktionen sluttet 7. juli 2011 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S, oplag ISSN Kæmpe tunnel i rusland Verdens største tunnelboremaskine samler Skt. Petersborg Side 28 lyd og lys genopliver the battle of britain side 34 side 14 livsvigtig kaffe I Thy mødtes lodsejere og Banedanmark til en snak om Danmarks farligste jernbaneoverskæringer 2 3

3 Verden rundt Hestevæddeløb skal være interessant for det brede publikum i Aalborg. Ti skarpe til Lykke Østjylland som grøn IQ-magnet Energi- og klimaminister Lykke Friis delte blandt andet sin vision for Østjylland som grøn IQ-magnet, da hun besøgte COWI i Aarhus. Under overskriften Sammen udvikler vi Østjylland har COWI igangsat en række initiativer for at diskutere Østjyllands fremtid med kunder og beslutningstagere, deriblandt Nicolai Wammen og Bent Hansen. Der var ti skarpe spørgsmål til Energi- og klimaminister Lykke Friis, da hun besøgte COWI. JydskeVestkysten besøger en adoptivklasse i Esbjerg i bliv Frivillig i arbejdstiden Adoptér en skoleklasse. Donér computere til lektiehjælp. Eller tilbyd økonomisk vejledning. Det er blot nogle af projekterne i det idékatalog, COWI har udarbejdet for Socialministeriet. Det indeholder cases fra blandt andet Lego og JyskeVestkysten. Vejen til at løfte udsatte boligområder i Danmark hedder sociale partnerskaber. Medarbejdere fra danske virksomheder arbejder frivilligt i arbejdstiden med at udvikle udsatte områder i deres nærmiljø. Virksomhederne får glade medarbejdere og udsatte boligområder får positive historier at fortælle. Hestegale Aalborg Aalborg Væddeløbsbane satser på oplevelsespakker Aalborg Væddeløbsbane har en mission. De vil gøre hestevæddeløb interessant for det brede publikum, så sporten får det samme tag i danskere, som den allerede har i svenskere og nordmænd. Derfor har væddeløbsbanen hyret COWI til at udvikle et nyt forretningskoncept, som skal sikre, at oplevelserne står i kø til alle besøgende. De nye oplevelsespakker Den skandinaviske trekant, Kulturpakken og Spilpakken kombinerer bl.a. løb i Aalborg med løb i Sverige og Norge samt andre kulturoplevelser og former for spil. skattejagt i fjeldet COWI bistår Norse Minerals AS med en række opgaver, blandt andet grundfjelds- og miljøgeologisk kompetence, når det kortlægges hvilke mineraler, der kan udvindes på Iveland i Aust-Agder i Norge. Alle afventer med stor spænding om en stribe sjældne mineraler (såkaldte Rare Earth Minerals), der bl.a. anvendes i rumindustrien og i lasere, skjuler sig i grundfjeldet. 1 2 Kampklar til Em fodbold Mere end tre års planlægning kulminerede endelig i juni, da Viborg Stadion var kampklar til at slå dørene op til EM U21. Med det prestigefyldte arrangement følger en række krav, blandt andet i forhold til logistik samt en række fysiske ændringer. Disse krav har COWI hjulpet med at indfri, så Viborg Stadion kunne danne rammen om en fantastisk foldboldfest med fremtidens fodboldstjerner. forsikringsfolk parate til vintersne og kulde I dybden med bæredygtig oprensning Forurenet grundvand 25 m lang sonde bæredygtige bakterier renser jorden På et par ejendomme i Hørsholm er grundvandet truet af forurening, men COWI er på sagen som rådgiver for Region Hovedstaden. Ved hjælp af metoden Stimuleret Reduktiv Deklorering, bliver forurenet grundvand renset med en 25 meter lang sonde, der presser organiske stoffer samt bakterier ud i jorden. Der er aldrig tidligere i Danmark blevet presset sonder ned i de dybder, men som projektleder Bernt Grosen forklarer: Metoden er ny, men den er bæredygtig, billig og har den fordel, at man kan oprense forureningen med minimale gener for beboerne i området. Højspændte oplevelser Energimuseet i Bjerringbro skal ifølge COWIs udviklingsprojekt have både Eksperimentarium og internationale oplevelsescentre som forbillede. En investering på 180 millioner kroner kan give museet et kæmpe løft og være med til at gøre museet mere hands-on, når det fortæller om energiens betydning for samfundet. Ambitionen er at fordoble besøgstallet til minimum gæster om året fra hele Danmark samt udlandet. Selv om solen står højt på himlen, tænker forsikringsselskaberne allerede på vinteren. COWI har rustet flere danske forsikringsselskaber til at blive bedre til at identificere bygningsfejl, så både bygningsejere og forsikringsselskaber kan tage de rette forholdsregler og undgå, at tagene bukker under, 4 hvis sneen igen lægger sig tungt over Danmark. 5 Organisk stof og bakterier

4 Risikoanalyse worst case scenarios Askesky standser flytrafikken Han vil forhindre verdens ulykker De ekstremt sjældne worst cases sker for ofte, mener Frank Huess Hedlund, der arbejder i COWIs risikoanalysegruppe. Problemet er, at vi ikke lærer af vores fejl og luller os ind i forestillingen om, at ingenting sker I april 2010 lagde den islandske askesky sig tungt over det europæiske luftrum. Skyen stammede fra et voldsomt udbrud fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull. I en uge strandede tusindvis af passagerer på begge sider af Atlanten, og flyselskaberne stod med milliontab. Alene British Airways tabte dagligt mellem millioner kr. på grund af askeskyen. 6

5 Risikoanalyse worst case scenarios Eksplosivt udslip Ingen havde regnet med, at asken fra en islandsk vulkan ville skabe kaos i verdens flytrafik i flere uger, at Deepwater Horizon-katastrofen ville resultere i så stort et olieudslip, at det kunne ses fra rummet, og at Fukushima-værket i Japan ville blive en af de største atomulykker i historien. De værst tænkelige ulykker er nemlig så ekstremt usandsynlige, at vi normalt vælger at se bort fra dem. Men det er et problem, at det ekstremt usandsynlige sker for ofte, mener Frank Huess Hedlund, der er risikoekspert i COWI. Luller sig selv i søvn Vi må revurdere vores måde at håndtere worst case -scenarier på. Vi vil aldrig helt kunne undgå, at der sker ulykker, men vi kan blive bedre til at forebygge dem, og vi kan minimere konsekvenserne og gøre det mindre sandsynligt, at der indtræffer ødelæggende katastrofer, siger Frank Huess Hedlund. Han peger på, at nogle af de værste ulykker sker, fordi man luller sig selv i søvn efter en periode, hvor der ikke sker noget, ikke lærer af sine fejl eller overhører såkaldte precursors, der er små mislyde, der fortæller om svagheder i sikkerheden. Det skete blandt andet ved Deepwater Horizon-katastrofen i den Mexicanske Golf i Efter en eksplosion på en boreplatform blev der udledt m 3 råolie, der forårsagede omfattende skader på det marine liv, dyrelivet, fiskeri og turisme. En ulykke så stor, at den nu bliver omtalt som historiens største, utilsigtede olieudslip. Deepwater Horizon var en eliteplatform, mandskabet var i verdensklasse, og der var en fremragende sikkerhedsstatistik Ifølge Frank Huess Hedlund var der så mange sikkerhedsforanstaltninger på olieboreplatformen, at det var et chok for alle, at ulykken overhovedet kunne ske. Men meget tyder på, at sikkerhedsbarriererne var forsvundet over tid i kraft af, at der ikke var sket uheld over en meget lang periode: Deepwater Horizon var en eliteplatform, mandskabet var i verdensklasse, og der var en fremragende sikkerhedsstatistik, konstaterer Frank Huess Hedlund. Men ulykker kommer sjældent som lyn fra en klar himmel. Blot fire måneder før Deepwater Horizon-ulykken skete der en næsten identisk hændelse på en af Transoceans andre platforme i Nordsøen. Efter ulykken kan alle se, at disse hændelser var såkaldte precursors, der varslede, at en større ulykke var mulig, men det er meget svært at kortlægge disse precursors i praksis, siger Frank Huess Hedlund. At effektivitetsforbedringer og besparelser langsomt kan udhule sikkerheden tyder også en anden ulykke på. I 2002 styrtede Alaska Airlines Flight 261 ned, fordi en komponent i haleroret brød sammen, da Da olieplatform Deepwater Horizon eksploderede den 21. april 2010, begyndte den værste menneskeskabte miljøkatastrofe i amerikansk historie. I to måneder strømmede der dagligt omkring tønder olie ud i den Mexicanske Golf, svarende til cirka 4,4 millioner tønder olie i alt. På blot ti dage mistede de fem involverede virksomheder 21 milliarder dollars i markedsværdi. Udslippet anslås at have kostet omkring tre milliarder dollars i tabte fiskeri- og turistindtægter. Dertil kommer tusindvis af døde fugle, fisk og pattedyr

6 Risikoanalyse ulykker ikke var blevet smurt. Da man kiggede på rutinerne, stod der i den oprindelige specifikation, at roret skulle smøres for hver gang, flyet havde foretaget 300 flyvetimer. Men langsomt ændrede rutinerne sig, da der ingen uheld skete. Til sidst skulle roret kun smøres for hver flyvetimer. Der var ikke længere nogen sikkerhedsmargin tilbage i systemet, og nu skulle kun en enkelt mekaniker sjuske med arbejdet, før der skete en ulykke, der kostede alle 88 passagerer livet. Risikoanalyser afdækker huller I dag er flytrafik en af de mest sikre transportformer, blandt andet fordi flybranchen ofte foretager risikoanalyser for at undersøge, hvor risikoen er størst for herefter at minimere en sådan risiko. Det samme gør sikkerhedskonsulenter fra COWI, når de dagligt 10 rådgiver kunder inden for blandt andet byggeri, industri, tunneller og broer. Rapporterne munder ud i en liste af anbefalinger baseret på en identifikation af farerne og en analyse af risikoen. En af metoderne baserer sig på, at COWI sammen med kunden systematisk brainstormer på, hvad der kan gå galt. Her undersøger man, om anlægget er robust over for afvigelser, om det kan tåle, at noget svigter, hvor let man kan opdage afvigelserne, og hvor nemt det er at finde ud af, hvad der er galt. Inden da har COWI undersøgt tidligere uheld på lignende anlæg. Vi kigger på historikken og forsøger at lave en erfaringsopsamling fra tidligere uheld. Der er flere teorier, som viser, Flodbølge af ulykker Den 11. marts 2011 opstod et jordskælv på 9,0 på Richterskalaen ud for Japans østkyst. Efterfølgende skyllede en 14 meter høj flodbølge ind over Japan, og omkring mennesker mistede livet. Det fyrre år gamle atomkraftværk i Fukushima kunne ikke modstå katastrofen og brød i brand. Omkring beboere nærmest værket blev evakueret, mens yderligere blev opfordret til at forlade området eller opholde sig indendørs. Det vides endnu ikke, hvornår beboerne kan vende tilbage til området. 11

7 Risikoanalyse worst case scenarios organisationer får identiske uheld hvert 15. år. Det skyldes, at der går vigtig viden tabt, når medarbejdere bliver skiftet ud og går på pension. Løsningen ville jo være at skrive den viden ned, men det lægger samtidig en stor informationsbyrde på medarbejderne, siger Frank Huess Hedlund. Uforberedt på askesky Man stod også klar med en risikoanalyse i Island, da den varme lava fra Eyjafallajökull sidste år smeltede store mængder is under gletsjeren, og smeltevandet pludselig brød frem som en springflod, der skyllede alt væk på sin vej. Dermed nåede man at evakuere lokalbefolkningen og lukke hovedvejen for trafik. Men man var uforberedt på den store sky af fint støv, der blev sendt flere kilometer op i luften. Beslutningen om at standse flytrafikken var ikke baseret på en vurdering af risikoen, men af konsekvensen for, hvad der var det værst tænkelige, der kunne ske: nemlig at motorerne kunne tage skade. Men det har store omkostninger at tage beslutninger baseret på worst case -overvejelser. I det her tilfælde blev beslutningen hurtigt udskældt som overdrevent forsigtig og beskyldt for helt at ignorere ulemperne ved at lukke en så vigtig transportform, siger Frank Huess Hedlund. Ifølge risikoeksperten er anvendelsen af risikoanalyser stærkt stigende, fordi flere og flere afgørelser i det moderne samfund tages under hensyn til sandsynligheden for og konsekvensen af uønskede hændelser. I dag stilles der krav til sikkerhed mod uønskede hændelser inden for blandt andet anlæg med farlige stoffer, jord- og grundvandsforurening og opførelse af store anlægsprojekter. Men der dukker hele tiden nye typer uheld op. Sikre samfund Det er først for nylig, at vi har fået så sikre samfund, at det er interessant at bekymre sig for sjældne hændelser. Det spiller også en rolle, at vi har nået et teknologisk stadie, hvor de ulykker, vi kan lave, er af en anden målestok. I stenalderen var der ikke A-kraft, enorme lagre af farlige stoffer, gigantiske dæmningsbyggerier, kolossale udledninger af klimagasser, højhuse eller atomvåben. Det er noget, der er kommet til i forbindelse med vores udvikling, og derfor er der også kommet nogle nye typer uheld, siger Frank Huess Hedlund. Det er svært at svare på, hvad det værste, man kan forestille sig, er. Worst case -begrebet er nemlig ikke defineret opadtil. Det kan hele tiden blive værre. Se bare på Japan. Nu har man kontrol over kernekraftværket Fukushima, men det gik værre, end man havde frygtet. Man havde ikke tænkt på, at både kernen, bygningen og bassinerne med brugt brændsel blev beskadiget og samtlige kølesystemer ødelagt på den måde er det worst case siger Frank Huess Hedlund. Fukushima flytter forestillingen om worst case I dag anser eksperter Fukushima for at være den næststørste atomulykke efter Tjernobyl, men den er mere kompliceret, da flere reaktorer er involveret. Flodbølgen, der opstod efter et kraftigt jordskælv, oversvømmede nemlig Fukushima og dets lavtliggende generatorer i kældrene samt pumperne, der kølede havvandet. Herefter blev forbindelsen til elnettet afbrudt, og reaktorer begyndte at overophede. Fukushima er dog et interessant eksempel, mener Frank Huess Hedlund, fordi de fleste mennesker troede, at det farligste ved atomkraft var en kernenedsmeltning, men Fukushima har vist, at den store mængde brugt brændsel, der ligger til afkøling, formentlig er endnu farligere, fordi mængden af højradioaktivt materiale, der kan spredes, er meget større end den mængde, der findes i selve kernen. Fukushima vil medføre en revurdering af, hvor man skal placere det brugte brændsel, og hvor man har sine kølesystemer og en revurdering af, at anlægget skal placeres et sted, hvor det er realistisk at evakuere folk. Nu ved alle, at det er uhensigtsmæssigt at placere pumper og generatorer i en kælder, hvor de kan blive oversvømmet, og lægge brændselsstave i et stort bassin, hvor vandet kan løbe ud. På den måde flytter Fukushima vores forestilling om worst case, siger Frank Frank Huess Hedlund, risikoekspert, fhhe@cowi.dk "Fukushima flytter vores forestilling om worst case " New Orleans under vand Orkanen Katrina, der ramte USA s sydkyst i august 2005, var den mest ødelæggende naturkatastrofe i amerikansk historie. Orkanen dræbte over mennesker, jog mere end 1 million amerikanere langs den Mexicanske Golf på flugt, lavede skader for mere end USD 80 milliarder og efterlod 80 procent af New Orleans under vand. Der var udført risikoanalyser, men de undervurderede desværre både sandsynlighed og konsekvenser af oversvømmelserne. COWI har efterfølgende været med til at bygge de nye diger, som skal sikre New Orleans mod fremtidige "Vi vil aldrig helt kunne undgå, at der sker ulykker, men vi kan blive bedre til at forebygge dem" 12 13

8 Jernbaner 3D-skanninger luftfotos livsvigtig kop kaffe I Thy ordner man tingene over en kop kaffe og et stykke kage også Danmarks farligste jernbaneoverkørsler Jernbanestrækningen mellem Struer og Thisted var blandt de farligste i Danmark. Med mere end 120 overkørsler frygtede både borgere og togførere voldsomme sammenstød. Men det er dyrt at lukke overkørsler og bygge nye broer og veje, og borgerne synes heller ikke altid, at en omvej er umagen værd, så de fik noget at tale om i Thy, da COWI og Banedanmark besøgte mere end 20 lokale lodsejere i Hurup og ordnede tingene over en kop kaffe og et stykke kage. Størst risiko for sammenstød For at give et overblik over de steder, hvor der var størst risiko for sammenstød, samt de ændringer, Banedanmark foreslog til at øge sikkerheden, præsenterede COWI 3D-skanninger, lasermålinger og luftfotos, hvor borgerne kunne se gårde og lokalområder med mange detaljer og farver. Endelig blev borgerne inviteret på en virtuel flyvetur over banestrækningen, hvor COWI viste et fotorealistisk billede af de mulige løsninger. Det valgte løsningsforslag bliver ført ud i livet i de kommende 14 15

9 støjsvag asfalt motorveje Mere trafik på vejene og mangel på materialer betyder, at rådgivere og bygherrer skal formindske støj og finde nye metoder til fremtidens veje Fagprojektleder Caroline Hejlesen fra Vejdirektoratet lytter til trafikken på Motorring 3, der er belagt med støjreducerende 16 asfalt. 17

10 støjsvag asfalt motorveje Caroline Hejlesen fra Vejdirektoratet står ved den trafikerede Motorring 3 vest for København. Selv om bilerne suser forbi, er larmen ikke øredøvende. Vejdirektoratet har nemlig lagt støjreducerende asfalt på en cirka 15 kilometer lang strækning. Den åbne overfladestruktur, der er i asfalten, betyder, at luften fra bildækkene ikke bliver presset ud på samme måde som ved at køre på en traditionel vej. Det formindsker støjen betragteligt. Støjreducerende asfalt er ifølge Caroline Hejlesen et af de emner, der ofte bliver diskuteret, når hun og andre fagfolk inden for vejsektoren taler om fremtidens veje. Mere trafik på vejene og mangel på ressourcer har skærpet fokus på mindre støj, nye materialer, bedre holdbarhed og større miljøhensyn. Jeg synes, at vi bevæger os fra at være konservative til at blive mere nytænkende. Vi har fået mere fokus på, at naboerne ikke bliver generet af voldsom støj, at vi ikke forurener for meget, og at vi ikke transporterer materialer længere end højst nødvendigt, siger fagprojektleder Caroline Hejlesen. Brug materialer langs vejen Ifølge en ny miljøøkonomisk rapport koster trafikstøj hvert år samfundet to milliarder kroner. De samfundsmæssige omkostninger fordeler sig dels på halvanden milliard kroner, som skyldes forringet værdi af huse og lejligheder på grund af trafikstøj, og dels på en halv milliard kroner, som skyldes sygdomme fremkaldt af trafikstøj. Derfor er støjreducerende asfalt en af de mest efterspurgte løsninger på støjgener fra større bymotorveje som Motorring 3. Den store fokus på at mindske støj skyldes, at vi er blevet bedre til at tage hensyn til hinanden. Som noget nyt er støjreducerende slidlag i bynære områder også blevet skrevet ind i anlægsloven, siger Caroline Hejlesen. Vi bevæger os fra at være konservative til at blive mere nytænkende Caroline Hejlesen, fagprojektleder, Vejdirektoratet Mangler materialer Mens Danmark er rimelig langt fremme med at lave støjreducerende asfalt, har vi brug for nogle nye løsninger til at mindske forbruget af grusmaterialer, mener Caroline Hejlesen. Hun har stor erfaring med at stabilisere ler, sand og grus og har tidligere udført analyser af, hvor meget stabilt grus, der er tilbage i de danske grusgravsområder. Resultatet viser, at områder som for eksempel Nordsjælland, København og Roskilde vil løbe tør for stabilt grus inden for de næste år, mens andre områder har nok de næste 50 år. Det bliver nødvendigt at bruge genbrugsmaterialer som gamle jernbaneskærver og knust beton, tegl eller asfalt. Men vi skal også blive bedre til at udnytte de materialer, der ligger i vejens linje. Flere steder kan man anvende lokalt sand og stabilisere det med cement eller højovnsslagge. Hvis ikke der er materialer lige ved hånden, handler det om at sejle sand og grus ind fra Norge og Sverige for at minimere transporten til lands, der både er dyr og forurenende, siger Caroline Hejlesen. Metode fra 70 erne er genoplivet Et af de nye våben, COWI anvender til reduktion af CO 2 - udslippet, er en metode genoplivet fra 70 erne, hvor man bruger den lerjord, som traditionelt køres bort, når man udvider og anlægger nye veje. Dermed formindsker man omfanget af transport og gravearbejde. Metoden går ud på, at man, i stedet for at fjerne cirka en halv meter lerjord, blot stabiliserer det bløde ler ved at blande det med brændt kalk. Herved sker der en kemisk reaktion, der giver leret egenskaber som sand, og gør det mere anvendeligt. I stedet for kalk som bindemiddel kan man, afhængig af jordtype, også benytte cement, flyveaske eller vulkansk aske, siger Knud Stokbæk, der er gruppeleder for belægninger inden for veje og lufthavne i COWI. Ifølge Caroline Hejlesen er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt at se ud over landets grænser for at finde inspiration. Hun er især interesseret i Finlands erfaringer med at stabilisere veje, der ligger oven på en blød undergrund, og Tysklands metoder til at bruge beton på motorveje, hvilket giver mere holdbare veje. I et belægnings-geoteknisk-dimensioneringsteam, som Vejdirektoratet netop har oprettet, skal hun nu være med til at undersøge nye materialer og sætte nye standarder. Vi skal være bedre til at sætte en dagsorden. Hvis ikke man som bygherre er toneangivende, kan man heller ikke forvente, at rådgiverne følger med. Jeg plejer at sige, at vi går med livrem, seler og faldskærm. Det må være tid til at smide faldskærmen. Derefter tager vi selerne af, siger Knud Stokbæk, gruppeleder, knst@cowi.dk Det øverste lag asfaltslidlag sikrer komfort og sikkerhed på vejen. Asfalt bindelag udføres under slidlaget, og vil typisk på meget trafikerede veje være udført med knuste klippeskærver og modificeret bitumen. Hans Bendtsen, temaprojektleder og seniorforsker fra Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Det øverste lag består af en støjsvag asfalt med hulrum, der suger lyden til sig. Støjsvage veje kan godt opbygges uden at stabilisere undergrunden. Metoden bruges blandt andet på Motorring 3. Asfalt bærelag er nederste asfaltlag i belægningsopbygningen, og består typisk af lokale grusgravsmaterialer med en stiv bitumen. Her Bekæmpes Støjen Støj skal bekæmpes med flere metoder og på forskellige niveauer: Ved kilden Ved kilden, det vil sige i forbindelse med køretøjer, dæk, belægninger, trafik og hastighed Støjskærme Under udbredelse i form af støjskærme Facader Ved modtageren i form af facadeisolering og lokale skærme I stedet for at fjerne lerjorden, stabiliseres den med kalk. Stabilt grus fungerer som bærelag. Et bundsikringslag af sand med små sten sikrer, at vandet ikke trænger gennem belægningen og giver frostskader i asfalten

11 verden rundt Bedre komfort på cykelstierne nu skal det regne med frøer Kan byerne på en gang tilpasses et ændret nedbørsmønster og samtidig få styrket deres biodiversitet? Det skal undersøges i et forskningsprojekt med titlen Lad det regne med frøer, som gennemføres af LIFE, COWI og en række kommuner. Dansk Fjernvarme indtager USA I Seattle i staten Washington vil de gerne spare energi, CO 2 og penge. Derfor er COWI i gang med at undersøge, hvordan andelen af fjernvarme i byen kan udvides. Som en af de få byer i Nordamerika anvender Seattle en central varmekilde, som spredes via et underjordisk rørsystem. De energibesparelser og økonomiske gevinster, som fjernvarme medfører, kan gøre Seattle til et eksempel til efterfølgelse for andre amerikanske byer. Mere dagslys, tak! Det naturlige lys varierer naturligt i både styrke, farve og retning og hvis man bruger det rigtigt, kan det reducere energiregningen. COWI arbejder bl.a. med lysindfaldet gennem de mange vinduer i Pakhuset på Langelinie. Et nyt kontorhus, som sætter nye standarder for klimavenligt kontorbyggeri. Over halvdelen af alle københavnere cykler hver dag på arbejde eller i skole. Nu skal COWI måle samtlige 550 kilometer cykelsti i kommunen for at sikre bedre komfort på cykelstierne. Udstyret med lasermåling, GPS og digitalkamera vil den lille målebil være cirka halvanden måned om at udarbejde et fuldstændigt billede af alle bump, huller og ujævnheder på samtlige cykelstier i Københavns Kommune. Planen er at gentage målingerne om et par år for at se, om komforten har ændret sig. Et nyt projekt ønsker at bringe naturen, som denne grønne frø, ind i byen. I verdenseliten med robin söderling Nu har COWIs svenske kunder mulighed for at mænge sig med verdenseliten. Siden begyndelsen af 2010 har COWI samarbejdet med den 26-årige tennisspiller Robin Söderling. Med COWIs interesse for sport og sundhed fik virksomheden allerede tidligt øje på Robin Söderlings talent og sprang til, da det blev muligt at indlede et samarbejde med tennisstjernen. Samarbejdet indebærer, at Robin Söderling hvert år deltager ved nogle af COWIs events. Senest arrangerede COWI en familiedag, hvor kunder og medarbejdere kunne spille tennis med Robin. 1 2 Broer der holder To nyudviklede computerprogrammer vil give entreprenører, planlæggere og vejforvaltere værktøjer til at optimere broprojekter i forhold til økonomi og bæredygtighed. COWI tester programmerne og yder rådgivning i forbindelse med programudvikling og anvendelse i samarbejde med vejdirektorater og universiteter i Norden. Nyt kontor i nuuk I starten af 2011 åbnede COWI eget kontor i Nuuk. Grønland er inde i en rivende udvikling, og COWI har en række kompetencer, der kan styrke denne udvikling. Vi vil sætte et aftryk samtidig med, at vi bevarer kompetencerne i Grønland, siger regionsdirektør Torben Søgaard Jensen. Kontoret vil især trække på svenske og norske erfaringer med at arbejde under arktiske forhold. 20 Lysindfaldet i Pakhuset 21 på Langelinie.

12 Ferie byggeri natur oplevelser 10 fantastiske ferieoplevelser 1001 nats eventyr, caribiske sandstrande eller shopping i Malmø. COWI er med hele vejen, når du tager på ferie 22 23

13 Ferie byggeri natur oplevelser eventyrligt drømmehotel Tusind og en nats eventyr med et moderne twist Hvis du drømmer om et unikt og eksklusivt ferieparadis ved havet, skal du tage til Chedi Muscat i Oman. Her ved Bausher Beach får du 1001 nats eventyr med et moderne twist. Eksperter fra Australien, Japan, Malaysia og Indonesien har skabt den ultimative oplevelse, og hotellet er et vellykket miks af klassisk Oman-arkitektur og moderne, COWI har genopbygget klitterne på Grand Isle. minimalistisk design med asiatisk inspiration. Hotellet har 156 værelser, og det håber især at tiltrække europæiske turister, der gerne vil betale for en oplevelse ud over det sædvanlige. COWI har været lokal arkitekt, videreudviklede konceptet, stod for byggeledelsen og var ingeniør på opgaven, hvad angår alle konstruktionerne. Chedi Muscat danner rammer om den perfekte luksusferie. strand klar efter Katrina I USA er staten Louisiana ved den Mexicanske Golf igen åben for business, efter at orkanen Katrina i 2005 raserede store områder og ikke mindst New Orleans. Du kan nu igen bade fra stranden på ferieøen Grand Isle, hvor US Army Corps of Engineers sammen med COWI har genopbygget klitterne med et 9,12 kilometer langt rør af geotekstil som kerne. Mere sand mellem tæerne Nyt sand modvirker kysterosion og øger kystens rekreative værdi Når du besøger en af de smukke, danske strande og får sand mellem tæerne, er det ikke sikkert, at sandet er kommet der ad naturlig vej. Mange danske kyststrækninger er truet af kysterosion. Høfder og andre konstruktioner er ikke nok, når kysten skal beskyttes mod havets kraft, hvor bølger og strøm hele tiden fører sandet væk ned langs kysten. Derfor har COWI projekteret strandfodring langs flere danske kyster. På Nordfyn fodres der løbende langs med en 13 kilometer lang kyststrækning, hvor et specialskib i gennemsnit suger kubikmeter sand op fra havbunden og derefter pumper det ind på stranden hvert fjerde år, til glæde for de badende og sommerhusejerne. Der vil fortsat være masser af sand på de danske strande. 24 For turistmålene er jagten på turisterne brolagt med massive investeringer, et udbud af oplevelser og uanede mængder af smil En omsætning på milliarder dollars, hvilket svarer til 9,1 procent af BNP, og 258 millioner jobs svarende til 8,8 procent af beskæftigelsen på globalt plan. Så stor er den globale turistindustri. På trods af tilbagevendende recessioner og kriser er industrien som en af de få vokset med 4,6 procent i gennemsnit om året, siden turismen blev systematiseret i 1950 erne. Det er en imponerende udvikling, som de fleste andre industrier skuler misundeligt til. Som industri fungerer turismen dog på helt andre vilkår end traditionelle industrier. Turisme er ikke en vare, der skal produceres. Turismen producerer en drøm, og hvis drømmen er god nok, kommer kunderne helt af sig selv. Industriens produkt er den oplevelse, turisten ønsker og den skal skabes om og om igen, fortæller Peter Kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet samt medforfatter til bogen Oplevelsesrum: Turisme, kulturarv og oplevelser et krydsfelt, Hvor vi tidligere tog på ferie bare for at komme væk, skal ferien i dag tilfredsstille os på et følelsesmæssigt plan. Ferien skal give os oplevelser. Ferien skal give os en smag på det gode liv. Ferien skal være med til at definere os som individer. Super infrastruktur skal tages seriøst Men ingen oplevelser uden gode rammer. Der skal investeres i en veludviklet super infrastruktur, som omfatter blandt andet lufthavn, transport, overnatningsmuligheder, underholdning og restauranter for at skabe den komfort og kvalitet, turister forventer. Traditionelle turistmål som Danmark og Italien har længe hvilet på laurbærrene Hotel Fort Royal kan modstå orkanstyrker på 250 km/t. windsurfing og nationalpark i Thy Nationalpark Thy tiltrækker mange mennesker med mange forskellige interesser. Vandet Sø er en fremragende lokalitet for windsurfing, især for mindre øvede de øvede tager til Klitmøller. Men Vandet Sø er samtidig en god fuglelokalitet, der tiltrækker mange vandfugle gennem året. COWI har lavet en vurdering af effekten af windsurfingen på fuglelivet. Resultatet skal benyttes i nationalparkens bestræbelser på at balancere de mange og forskelligartede interesser inden for parkens område. Orkansikret drømmehotel Du kan roligt holde ferie på Hotel Fort Royal på eksotiske Guadeloupe i Caribien også i orkansæsonen. Hotellet er opført i henhold til lokale krav, hvor bygningerne skal kunne modstå orkanstyrker på 250 km/t, jordskælv og angreb af termitter. COWI har stået for projekteringen af hotellets restaurant og receptionsbygning. I Thy er der både plads til windsurfere og vandfugle. 25