Barnets Reform. Spørgsmål og svar. Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform. 24. oktober 2010

Transkript

1 Barnets Reform Spørgsmål og svar Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform 24. oktober 2010 November 2010

2 Barnets Reform Spørgsmål og svar 1.udgave, 1. oplag

3 Barnets Reform Indledning Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. Reformens overordnede målsætning er at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Barnets Reform indeholder en række ændringer i forhold til at styrke: Trygheden i børns og unges opvækst Børn og unges rettigheder Den tidlige indsats Kvaliteten i indsatsen Omdrejningspunktet i Barnets Reform er barnet. Med barnet i centrum sættes fokus på både den tidlige indsats og et tættere og mere virksomt samarbejde om barnet mellem de forskellige faggrupper i kommunen, der møder børnene og de unge. Der sættes også fokus på de biologiske forældre og familien og på betydningen af, at barnet har nære relationer til omsorgsfulde voksne. Med reformen hjælpes barnets forældre til at forbedre deres situation, så de bliver bedre i stand til at tage hånd om barnet. Og når det af hensyn til barnets behov er nødvendigt at anbringe barnet, er et af kriterierne for valg af anbringelsessted, at anbringelsesstedet kan tilbyde nære, stabile voksne og være i stand til at forberede barnet på et selvstændigt voksenliv. Endelig sættes fokus på kvaliteten i indsatsen. Dette sker ved, at det i formålsbestemmelsen præciseres, hvad det er indsatsen skal bidrage til. Samtidig med det styrkes tilsynet. Desuden fjernes en række overflødige krav, så kommunerne får mere frihed til at tilrettelægge indsatsen for børnene ud fra lokale forhold. Barnets Reform skal ses i nær sammenhæng med den igangværende omstillingsproces på hele børneområdet. Det er en kommunalpolitisk opgave at understøtte den gode udvikling på området. Det er kommunens ansvar at sikre, at målene i reformen i praksis omsættes til gavn for børnene. Kommunen opfordres derfor til at forholde sig til og drøfte, hvad reformen skal betyde for kommunens børne- og ungepolitik, og hvordan der løbende kan følges op på udviklingen på børneområdet. Også de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser af reformen bør drøftes. I det følgende er hovedpunkterne i Barnets Reform gennemgået. Kommunalpolitikere og topledelsen kan anvende materialet som opslagsværk i forhold til konkrete spørgsmål om reformen. Til inspiration er udarbejdet en række spørgsmål, som kan indgå i den enkelte kommunens drøftelse af reformen og dens implementering. 2

4 Om Barnets Reform 1. Hvorfor Barnets Reform? Området for børn og unge med særlige behov har i mange år haft stor politisk bevågenhed både i kommunerne og på landsplan. Børn og unges fremtid er noget, der berører de fleste mennesker, ikke mindst når det gælder de børn og unge, som er udsatte og har svært ved at klare sig. Desværre mangler vi i dag tilstrækkelig viden om, hvordan vi bedst tilrettelægger hjælpen til de udsatte børn, unge og deres familie. Den eksisterende forskning peger på, at udsatte børn og unge har alvorlige vanskeligheder på en række områder, herunder bl.a.: - Anbragte børn og unge er ofte ensomme, og forholdet til forældre og søskende har meget stor betydning for barnets trivsel og for kvaliteten af anbringelsen. - Nære og stabile relationer til voksne er afgørende for barnets eller den unges udvikling. - Betydningen af en stabil og udbytterig skolegang overses ofte i indsatsen over for børn og unge med særlige behov. - Mindre end 25 pct. af de børn, der har modtaget en foranstaltning i løbet af deres barndom, har gennemført en ungdomsuddannelse som 22-årige. - Overgangen fra barne- til voksenlivet ofte er vanskelig at håndtere, særligt for de børn og unge, der ikke har forældre, der kan støtte dem i denne overgang. Anbringelsesreformen fokuserede på at styrke kommunernes sagsbehandling og kvaliteten i afgørelserne overfor børn og unge med særlige behov. Med Barnets Reform er fokus i langt højere grad rettet mod den konkrete indsats over for børn og unge med særlige behov. Reformen sigter således på at styrke børns og unges rettigheder, styrke den tidlige og forebyggende indsats og bidrage til at sikre børn og unge nære og stabile omsorgsrelationer. Reformen bygger på et ambitiøst udredningsarbejde. Både kommuner, organisationer, fagfolk og eksperter har været inddraget i processen op til aftalen om Barnets Reform, herunder i diskussionerne af hvilke udfordringer der eksisterer på området. Derudover er inddraget den nyeste viden og forskning på området. 2. Hvad er formålet med Barnets Reform? Formålet med Barnets Reform er at understøtte, at flere børn og unge med særlige behov oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv m.v., får bedre helbred og sundhed, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign., gennemfører en ungdomsuddannelse, forberedes til et godt og selvstændigt voksenliv, opdages tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes Hvad er den røde tråd i Barnets Reform? Den røde tråd i Barnets Reform fremgår af en ny formålsbestemmelse, hvis opmærksomhedspunkter skal gennemsyre arbejdet med børn og unge med særlige behov. Dette betyder helt konkret, at den

5 støtte der iværksættes, er af en sådan kvalitet, at barnet eller den unge udvikler sig og får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedes til et selvstændigt voksenliv. 4. Hvordan sikres det, at målene i Barnets Reform nås? For at nå målene i Barnets Reform er det nødvendigt at sætte ind på en række områder. Der skal bl.a. sættes ind med en endnu tidligere indsats end den, vi har set til dato. Den tidlige indsats starter således allerede på bekymringsstadiet. Dernæst skal alle, der har med børn og unge med særlige behov at gøre, altid tage udgangspunkt i barnets eller den unges behov. I de tilfælde, hvor der fx er en modsætning mellem barnets og forældrenes interesser, skal det sikres, at det er barnets behov, der er i centrum. Endelig vil målene kunne nås ved at have fokus på børn og unges rettigheder, så de i højere grad får ejerskab og indflydelse på eget liv og læring. 5. Medfører Barnets Reform mere procesregulering? Det har været afgørende, at der ikke med Barnets Reform indføres unødvendige procesregulerende regler, der kan medføre uhensigtsmæssigt tidsforbrug i den kommunale administration. Barnets Reform indeholder derimod en række afbureaukratiserende tiltag, med henblik på at skabe bedre mulighed for, at de kommunale medarbejdere kan undgå at bruge tid på unødvendig administration. Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område. 6. Hvordan fordeles de samlede midler til Barnets Reform? I Barnets Reform er der afsat midler til nye opgaver i kommunerne (DUT-kompensation), udvidelse af opgaverne i Ankestyrelsen og de sociale nævn samt til øvrige initiativer, der primært består i udviklingsprojekter. Kommunerne kompenseres for de nye opgaver, som Barnets Reform pålægger kommunerne. Kommunerne kompenseres med 159, 5 mio. kr. i 2011 (2010-priser), 173,6 mio.kr. i 2012 og 184,01 mio. kr. i Barnets Reform forudsættes imidlertid først endeligt indfaset i Kompensationen stiger derfor frem til dette år. Når reformen i 2027 er endeligt indfaset, vil kommunerne fremadrettet årligt blive kompenseret med 219,4 mio. kr. (2010-priser). Kommunerne bruger i dag 15,2 mia. kr. (regnskab 2009) på området for børn og unge med særlige behov. 7. Hvor mange midler er frigjort i forbindelse med afbureaukratiseringstiltagene? Barnets Reform indeholder også en række afbureaukratiseringstiltag. Disse tiltag frigør årligt ressourcer svarende til 41,2 mio. kr. (2010-priser). Kommunerne beholder de frigjorte ressourcer, hvorfor afbureaukratiseringstiltagene ikke påvirker den økonomiske ramme til Barnets Reform. 8. Spørgsmål til debat i egen kommune Hvordan arbejder I i jeres kommune med målene i den nuværende formålsbestemmelse? Hvad kan I konkret gøre for at implementere målene i Barnets Reform i jeres kommune? Hvordan kan I løbende følge op på effekten af målene i Barnets Reform i jeres kommune? Hvilke forandringer ønsker I, der skal være sket indenfor de næste 2 år? 4

6 Tryghed i opvæksten 9. Hvorfor tryghed i opvæksten? Forskningen viser, at socialt udsatte børn, herunder børn der anbringes udenfor hjemmet, ofte er ensomme og vokser op uden stabil voksenkontakt, hvilket kan medføre alvorlige trivselsproblemer. Forskningen viser også, at 43 pct. af de unge, der anbringes uden for hjemmet, efter 4 år har oplevet et eller flere sammenbrud af deres anbringelse. Barnets og den unges tryghed i opvæksten styrkes ved, at der altid ved valg af foranstaltning skal tages stilling til, om foranstaltningen kan tilbyde barnet eller den unge nære, stabile relationer til voksne. Barnets og den unges tryghed i opvæksten styrkes også ved, at der i alle vurderinger tages udgangspunkt i barnets eller den unges behov. Hvis der fx er en modsætning mellem barnets og forældrenes interesser, skal det sikres, at det er barnets behov, der er i centrum. 10. Hvilke konkrete tiltag sikrer, at barnet og den unge oplever tryghed i opvæksten? Følgende nye tiltag skal sikre, at barnet og den unge oplever tryghed i opvæksten : Styrkelse af familieplejeområdet Samvær med udgangspunkt i barnet Samvær med personer fra netværket Støtte til forældrene, når barnet eller den unge er anbragt, herunder hjælp til at bakke op om barnets opvækst. 11. Hvad betyder det, at familieplejeområdet styrkes? Det betyder, at det bliver muligt for kommunerne at udvikle en mere differentieret brug af plejefamilier til børn og unge, som skal anbringes uden for hjemmet. I Barnets Reform er der lagt op til, at kommunalbestyrelsen, så vidt muligt, skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan i mødekomme et nært omsorgsmiljø og en stabil voksenkontakt under anbringelsen. Det forudsættes, at plejefamilier i mange tilfælde bedst kan tilbyde det, fordi de netop er karakteriseret ved at være et nært og familielignende miljø. 12. Hvordan styrkes familieplejeområdet? Familieplejeområdet styrkes på følgende måde: Oprettelse af en ny type plejefamilie, de kommunale plejefamilier Mere uddannelse og supervision Fleksible godkendelseskriterier Øgede rettigheder til plejefamilierne 13. Hvad kan en kommunal plejefamilie til forskel fra de plejefamilier, vi kender i dag? Den nye type kommunale plejefamilie har flere kompetencer og kvalifikationer, så de kan løfte en større indholdsmæssig opgave end de traditionelle plejefamilier. De skal således tage sig af de meget behandlingskrævende børn. De kommunale plejefamilier vil også i langt højere grad være underlagt en erhvervsbegrænsning. I den forbindelse skal deres arbejdsvilkår i forhold til pension, opsigelsesvarsel, mv. være afklaret. Det kan ske ved en ansættelse eller ved en kontraktlig regulering. 5

7 14. Hvordan sikres det, at alle typer af plejefamilier har de rette kvalifikationer? Det sikres ved, at der med Barnets Reform gives mere uddannelse og supervision. Plejefamilier får således en ret og pligt til minimum 2 dages efteruddannelse om året (dog mere for de kommunale plejefamilier) samt ret og pligt til fornøden supervision. 15. Hvad betyder det, at der indføres fleksible godkendelseskriterier for plejefamilier? I dag godkendes plejefamilier af den stedlige kommune som generelt egnede, hvilket vil sige, at de kan modtage børn fra forskellige kommuner. Med Barnets Reform indføres en ny mulighed for godkendelse. Nemlig en godkendelse som konkret egnet plejefamilie, hvilket vil sige, at plejefamilien godkendes til et konkret barn af den anbringende kommune. En plejefamilie, der er godkendt på den måde, vil som udgangspunkt ikke kunne modtage børn fra andre kommuner. 16. Hvad betyder det, at plejefamilien får øgede rettigheder? Det betyder, at plejefamilien gives mulighed for at klage til de sociale nævn over afslag på godkendelse eller fratagelse af godkendelse. 17. Spørgsmål til debat i jeres kommune Hvordan arbejder I i jeres kommune med børn og unges tryghed i opvæksten? Hvad kan I konkret gøre fremover for at styrke barnet og den unges tryghed i opvæksten i jeres kommune? Hvordan kan I løbende følge op på effekten af børn og unges tryghed i opvæksten i jeres kommune? Hvilke forandringer ønsker I, der skal være sket indenfor de næste 2 år? 6

8 Børn og unges rettigheder 18. Hvorfor rettigheder til børn og unge? Der har i flere års praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen været påvist en relativt høj andel af fejl i den kommunale sagsbehandling på området. Det er vigtigt, at de børn og unge, som sagerne vedrører, kan være sikre på, at deres sag er behandlet korrekt. Barnets Reform indeholder flere initiativer, der skal styrke børnenes retssikkerhed. 19. Hvilke konkrete tiltag sikrer børn og unges rettigheder? Følgende nye tiltag skal styrke børn og unges klagerettigheder: Børn fra og med 12 år får klageret Klage over hjemgivelse og ændret anbringelsessted får opsættende virkning Pligt til at høre anbringelsesstederne Udvidelse af Ankestyrelsens egendriftbeføjelse 20. Hvad betyder det, at børn fra og med 12 år får klageret? Det betyder, at børn fra og med 12 år, får adgang til at klage over afgørelser om iværksatte foranstaltninger. Det betyder også, at børnene på lige fod med andre klageberettigede skal gøres bekendt med sagens akter, have ret til at udtale sig og samtidig tilbydes gratis advokatbistand i tvangsmæssige afgørelser. 21. Hvad betyder det, at kommunerne får pligt til at høre anbringelsesstederne? Det betyder, at kommunerne forpligtes til at høre anbringelsesstederne (plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder) i afgørelser om samvær, hjemgivelse og skift af anbringelsessted. Der er ikke tale om, at anbringelsesstederne får partstatus. Hensigten med at bede anbringelsesstederne om en udtalelse er at give kommunerne et mere oplyst grundlag at træffe afgørelserne på, så barnets behov bedre kan tilgodeses. 22. Hvad ligger der i udvidelsen af Ankestyrelsens egendriftbeføjelse? Ankestyrelsen får nu mulighed for at gå ind i alle typer af sager, hvor der ikke er foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser under hensyntagen til barnets bedste. Det betyder også, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunerne, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, hvis det vurderes nødvendigt at hensyn til barnets eller den unges bedste Hvad betyder det, at Ankestyrelsen kan fastsætte en tidsfrist, der ligger udover, hvad der fremgår af lovgivningen? Det betyder, at Ankestyrelsen kan fastsætte en kortere frist for et sagsbehandlingsskridt eller en afgørelse end den frist der fremgår af serviceloven. Ankestyrelsen kan fx vælge at fastsætte en frist på 1 måned for udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, hvor fristen i serviceloven er på 4 måneder. Dette vil dog kun kunne ske i akutte sager, hvor kommunen burde have handlet tidligere. Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, afhængig af hvad pålægget omhandler, og hvor akut barnets eller den unges situation vurderes at være.

9 24. Hvordan finder Ankestyrelsen ud af, at der ikke er foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser? Det vil typisk ske ved henvendelse fra borgere, fagpersoner, herunder plejefamilier eller andre der har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Det kan også ske ved, at Ankestyrelsen bliver opmærksom på en sag via medierne. 25. Hvor mange sager om året regner man med, Ankestyrelsen vil tage op af egen drift? Ankestyrelsen har vurderet, at de vil modtage 50 ekstra sager om året som følge af udvidelsen. 26. Spørgsmål til debat i egen kommune Hvordan arbejder I i jeres kommune med børns og unges rettigheder? Hvad kan I konkret gøre for at styrke børn og unges rettigheder i jeres kommune? Hvordan kan I løbende følge op på effekten af børn og unges rettigheder i jeres kommune fremover? Hvilke forandringer ønsker I, der skal være sket indenfor de næste 2 år? 8

10 Tidlig indsats 27. Hvorfor tidlig indsats? Forskningen har vist, at alt for mange børn først får omfattende støtte, herunder i form af anbringelse uden for hjemmet, når de er teenagere. Også selv om kommunerne i nogle tilfælde længe har været bekendt med, at børnene har haft alvorlige problemer. Det har også haft en betydning, at nogle fagpersoner har givet udtryk for, at de ikke i tide har fået talt med andre fagpersoner om barnet eller den unge. I flere tilfælde har de valgt at afstå fra at samarbejde, fordi de ikke har turdet indgå i konkrete faglige diskussioner om et barn eller en ung af frygt for, at de ville bryde de eksisterende tavshedspligtsregler. Det er imidlertid nødvendigt, at den tidlige indsats styrkes, så børn og unge med særlige behov får den hjælp de har behov for i tide, inden problemerne vokser sig større. Den tidlige indsats styrkes med det tværfaglige samarbejde. En helt grundlæggende forudsætning for at kvalificere kommunernes tidlige, rettidige og forebyggende indsats er, at det tværfaglige samarbejde mellem de relevante faggrupper fungerer godt. 28. Hvilke konkrete tiltag styrker tidlig indsats? Følgende tiltag skal styrke den tidlige indsats: Adgang for fagpersoner til på bekymringsstadiet at udveksle oplysninger uden samtykke om rent private forhold om børn og unge. Præcisering af underretningspligten for fagpersoner. Pligt for kommunalbestyrelsen til efter anmodning fra underretteren at oplyse om underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltninger. 29. Hvad indebærer det, at fagpersoner kan udveksle oplysninger om rent private forhold på bekymringsstadiet? De nye regler indebærer, at det bliver muligt (det er ingen pligt) for de myndigheder, der løser opgaver inden for området for børn og unge med særlige behov samt skole, skolefritidsordning, sundhedsplejen, dagtilbud og fritidshjem at udveksle oplysninger om rent private forhold om det enkelte barn eller unge. Det betyder, at den tidlige eller forebyggende indsats ikke afhænger af, om det er muligt at indhente samtykke i den indledende afklarende fase. På den måde kan der foretages en fælles tværfaglig afklaring af problemets omfang på et meget tidligt tidspunkt. 30. Hvornår vil det være oplagt at udveksle oplysninger om barnet eller den unge? Udveksling af oplysninger uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren kan alene ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til den tidlige eller forebyggende indsats over for barnet eller den unge. I kravet om nødvendighed ligger bl.a., at bestemmelsen kun kan anvendes, hvor myndigheden på baggrund af en konkret bekymring for et barn eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed vurderer, det er nødvendigt. Det vil således kun være de oplysninger om barnet, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er behov for at iværksætte en tidlig indsats overfor barnet eller den unge, som kan udveksles. 9

11 31. I hvilket omfang kan myndighederne udveksle oplysninger om barnet eller den unge? Udveksling af oplysninger om et konkret barn eller en ung kan kun ske én gang. I helt særlige tilfælde kan udvekslingen også ske ved et opfølgende møde. Hvis udvekslingen af oplysninger sker oftere vil der være tale om brud på tavshedspligten, som i sidste ende kan være strafbart. 32. Hvorfor har lovgiver valgt at skærpe fagpersoners underretningspligt yderligere? Flere undersøgelser har desværre vist, at der ikke altid foretages underretninger om børn og unge, som kan have behov for støtte. Samtidig viser anbringelsesstatistikken, at børn og unge ofte anbringes i teenageårene, også selvom anbringelsens årsag ofte hænger sammen med problemer hos forældrene, som kan have eksisteret i længere tid. 33. Hvornår indtræder den skærpede underretningspligt? Underretningspligten for fagpersoner (den skærpede underretningspligt) indtræder, når den pågældende får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte pga. de vordende forældres forhold eller at et barn eller en unge under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Fagpersonen skal underrette uanset, at underretteren har mulighed for at afhjælpe problemet i eget regi. 34. Hvad ligger der i, at kommunalbestyrelsen har pligt til efter anmodning fra underretteren at oplyse om underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltninger? Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning, give besked til den person, der har foretaget underretningen, om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen skal således ikke af hensyn til barnet eller den unges private forhold udtale sig om hverken indholdet i undersøgelsen eller hvilken konkret foranstaltning, der påtænkes iværksat. 35. Spørgsmål til debat i egen kommune Hvordan arbejder I i jeres kommune med tidlig indsats? Hvad kan I konkret gøre fremover for at styrke den tidlige indsats i jeres kommune? Hvordan kan I løbende følge op på effekten af den tidlige indsats i jeres kommune? Hvilke forandringer ønsker I, der skal være sket indenfor de næste 2 år? 10

12 Kvalitet i indsatsen 36. Hvorfor kvalitet i indsatsen? Der er brug for, at kommunen kan reagere hurtigt, hvis det viser sig nødvendigt. Derfor styrkes sagsbehandlingen, så kommunen kan reagere effektivt, når et barn ikke får den nødvendige omsorg i hjemmet. Der er også brug for mere tid i mødet mellem sagsbehandleren og barnet og den unges og deres familier. Derfor er fokus også på, at barnet og den unge og deres familier oplever kvalitet i mødet med sagsbehandleren (kommunen), og at sagsbehandleren leverer en ydelse, der har en faglig kvalitet, der vurderes ud fra faglig viden om mulighederne på området. For at højne dels den faglige kvalitet dels den oplevede kvalitet indeholder Barnets Reform en række afbureaukratiseringstiltag, der til sammen skal skabe bedre mulighed for, at de kommunale medarbejdere kan undgå at bruge tid på unødvendig administration. 37. Hvilke konkrete tiltag sikrer kvalitet i indsatsen? Følgende tiltag skal sikre kvalitet i indsatsen: Støtteforanstaltninger præciserings- og afbureaukratiseringstiltag Styrkelse af efterværn til unge Større fleksibilitet i reglerne om både den børnefaglige undersøgelse og handleplanen Øget fokus på både godkendelse og det personrettede tilsyn Ændring af børn og unge-udvalgets sammensætning 38. Hvad betyder det, at der sker en præcisering og en afbureaukratisering af støtteforanstaltningerne? Det betyder for det første, at det nu fremgår helt tydeligt, at kommunen altid skal vælge den foranstaltning, der er nødvendig og tilstrækkelig for at sikre, at barnet eller den unge får den hjælp, der reelt er behov for. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kommunen etablerer den mindst indgribende foranstaltning, hvis barnet har behov for et mere omfattende tiltag. Dernæst betyder det, at en række nærmere definerede støtteforanstaltninger som økonomisk støtte og konsulentbistand nu kan tildeles uden forudgående børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. Det betyder også, at flere rådgivende funktioner slås sammen i en og samme funktion. 39. Hvad betyder det, at efterværn til unge styrkes? Det betyder, at der i langt højere grad end tidligere er fokus på den unges overgang til voksenlivet. Allerede når den unge fylder 16 år, skal der i handleplanen opstilles konkrete mål i forhold til den unges overgang til voksenlivet. Samtidig bliver det muligt at iværksætte andre former for støtte end den almindelige indsatsvifte, hvis støtten kan hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Det kan fx være i form af netværks- eller samtalegrupper, særlige mødesteder for tidligere anbragte m.v. Det bliver også muligt at genetablere støtte indtil det 23. år, selvom den unge i første omgang har takket nej. Og endelig har den unge der fylder 18. år, og som har været tvangsanbragt op det 18. år, ret til at få tilbud om en kontaktperson. 11

13 40. Hvad betyder det, at der bliver større fleksibilitet i reglerne om både den børnefaglige undersøgelse og handleplanen? Helt konkret betyder det, at der sker en forenkling af kravene til både den børnefaglige undersøgelse og handleplanen. Det bliver også muligt at igangsætte både en undersøgelse og iværksætte behandling uden samtykke fra forældrene. Derudover bliver det muligt at udarbejde henholdsvis én samlet børnefaglig undersøgelse og én samlet handleplan for børn i samme familie. 41. Hvad betyder det, at der kommer øget fokus på både godkendelse og tilsyn? Det betyder for det første, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal generelt godkende og føre driftstilsyn med egne værelser. Værelserne skal i stedet godkendes konkret af den anbringende kommune i forbindelse med den konkrete anbringelse. Dernæst betyder det, at reglerne til kravet om godkendelse af de private tilbud forenkles. Det betyder også, at der nu skal tales med barnet eller den unge to gange om året i stedet for som nu én gang året. Og endelig stilles der krav til antallet af de driftsorienterede tilsynsbesøg og krav om mindst ét årligt tilsynsbesøg. 42. Hvilken betydning har det, at der tales med barnet eller den unge 2 gange om året? Det har en betydning, når det ses i sammenhæng med handleplanen. Sammenhængen mellem handleplan, det personrettede tilsyn og samtale med barnet forudsættes med Barnets Reform foretaget i én og samme arbejdsgang. Det vil få den betydning, at der vil komme et øget fokus på resultaterne af indsatsen til fordel for børnenes udvikling. Det vil også sikre en større stabilitet i anbrigelsen, at besøgene giver et reelt indtryk af forholdene på stedet. 43. Hvordan ændres børn og unge-udvalgets sammensætning? Børn og unge-udvalgets sammensætning ændres, så der nu kun skal være 2 medlemmer fra kommunalbestyrelsen i stedet for som i dag 3. Til gengæld udvides antallet af børnesagkyndige fra 1 til 2 medlemmer. Det overordnede formål at sikre en større børnesagkyndig ekspertise i sager om særlig støtte til børn og unge. 44. Spørgsmål til debat i egen kommune Hvordan arbejder I i jeres kommune med kvalitet i indsatsen? Hvad kan I konkret gøre fremover for at styrke kvaliteten i indsatsen i jeres kommune? Hvordan kan I løbende følge op på effekten af kvaliteten i indsatsen i jeres kommune? Hvilke forandringer ønsker I, der skal være sket indenfor de næste 2 år? 12

14 Den nye formålsbestemmelse Serviceloven: 46. Formålet med at yde støtte til børn unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. 13