Københavns bombardement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns bombardement"

Transkript

1 1807 Guide til Københavns bombardement Af Lars Lindeberg Kort: Christian Würgler Hansen Mød historien, hvor den har efterladt sig spor, og hvor de dramatiske begivenheder udspillede sig under Københavns belejring og bombardement Englænderne var 16. august kl. 4 om morgenen gået i land i Vedbæk på stranden nord for havnen, hvor vanddybden er tilstrækkelig til, at store skibe kan komme tæt på kysten. Flåden, der landsatte tropperne, stod under kommando af admiral James Gambier, mens ekspeditionskorpset, som talte ca mand, kommanderedes af general William Schaw Catchart. Landgangen skete samtidig på tre strande eller afsnit på kysten: Rød, blå og hvid. Landgangsbådene førte tilsvarende farve i deres vimpler. Englænderne mødte ingen modstand på vej mod København, bortset fra Narrefortet på Skodsborg Bakke. Her lå et barokhaveanlæg fra 1764 med skilderhuse, kanoner og soldater i træ. Englænderne troede, det var et rigtigt fort og nedkæmpede det efter alle krigskunstens regler. stod desuden et feltbatteri på 8 trepunds kanoner. Kastellets besætning bestod af en bataljon af det hvervede Marineregiment, senere forstærket med en rekrutbataljon. 24. august begyndte de første fjendtlige bomber at falde i Kastellet. Én faldt på kirkepladsen, hvor flere hundrede soldater havde lejret sig for at spise frokost. Ingen kom til skade, og alle var enige om, at de engelske bomber måtte være ufarlige. Københavnerne skulle snart belæres om noget andet. Indtil den 29. august var Kastellets Kommandantgård hovedkvarter for Københavns 72 år gamle kommandant, generalmajor Ernst Peymann. 30. august ved middagstid blev hovedkvarteret forlagt til De britiske belejringsstyrkers placering uden for København Raus Hotel på Kongens Nytorv, hvor Hotel d Angleterre står i dag. Københavns forsvarsstyrke talte i alt ca linietropper, landeværnssoldater og borgere og studenter organiseret i forskellige korps. Under belejringen foretog danskerne flere udfald. 17. august mod engelske forposter ved Store og Lille Vibenshus, 20. august mod et engelsk batteri ved Svanemøllen, 25. august mod batterier ved Blågård og 26. og 31. august mod Classens Have for at drive englænderne tilbage. De sidste udfald udgik fra Norgesporten i Kastellet. Generalmajor Peymann blev såret i foden under det sidste udfald mod Classens Have. Til lægen, der forbandt ham, sagde han: Åh, det er ingenting, hér burde 21. august landsattes yderligere ca mand ved Brøndby Strand, hvorefter den danske hovedstad kunne omringes, og belejringen kunne begynde. 1 Kastellet var i kamp under englændernes belejring. Kanonerne på især Prinsens Bastion tordnede mod fjendens belejringsarbejder ved Øresundskysten, hvor englænderne havde opkastet et batteri med svært skyts ved Svanemøllen. Kastellet samvirkede under disse kampe med de danske kanonbåde, som ude i Sundet havde held til at holde den engelske flåde på respektfuld afstand. Kastellet var bestykket med i alt 113 stykker skyts. 45 kanoner og 13 morterer kunne sættes ind mod søsiden, 33 kanoner og 22 morterer kunne virke mod land. Bag voldene 13

2 1807 kuglen have truffet. Og så pegede han på sit bryst. Generalen følte sig tynget af sit ansvar, og han har indset det håbløse i byens situation. Under kampen lykkedes det en kun 14årig herregårdsskytte, Frits Abel Hammer, at ramme den engelske general Baird og såre ham i armen. Efter kapitulationen forærede englænderen den unge mand et par pistoler som påskønnelse af hans skydefærdighed. Efter Københavns kapitulation den 7. september besatte englænderne Kastellet, og den engelske general Cathcart opslog sit hovedkvarter i Kommandantgården. Englænderne havde lovet at afle- vere fæstningsværket seks uger efter i den tilstand, hvori det befindes, når vi besætter samme. Men trods alle aftaler sønderhuggede englænderne alt fast inventar i Kastelskirken, brød gulvet op, stjal alterlysene og tog de løse kirkestole med ombord på skibene som krigsbytte. 2 Classens Have. Gennem en port mellem de to opgange i en stor rødstensejendom, Ved Classens Have, Classensgade 58 og 60, er der adgang til den endnu bevarede lille stump af haven, hvor de to udfald mod den engelske belejringshær fandt sted 26. og 31. august. Formålet med udfaldet var at nedrive bygningerne i haven og fælde træerne, så Kastellets kanoner kunne få frit skud mod fjenden. I det sidste og største udfald deltog i alt mand, inklusive 50 brandfolk og 50 af Holmens tømmermænd. Det var godsejer og industrimand, Generalmajor J. F. Classen, der lagde (efter)navn til haven. Han oprettede og drev bl.a. kanonstøberi og krudtværk i Frederiksværk. Han ejede den parklignende have med bl.a. landstedet Justineborg. Da man 1924 udgravede grunden til ejendommen Ved Classens Have, fandt man skeletter af faldne englændere, der var blevet begravet her i 1807 på et sted, hvor der også havde ligget en gammel pestkirkegård. Forfatteren Carsten Hauch deltog i udfaldet i Classens Have. Han fortæller: Vi rykkede ud i største stilhed om morgenen ved daggry. Skydningen begyndte på venstre fløj. Jeg hørte en uendelig piben af kuglerne, når de slog ned i græsset. To livjægere blev såret i nærheden af mig. Kort efter, sagde man, at fjenden kørte kanoner op, og ved samme tid lød signalet til at retirere. Vi trak os tilbage bag en linie af infanteri, der åbnede sine rækker for os. Efter en hurtig tilbagemarch fandt vi endelig beskyttelse bag vor fæstningsvolde. Da jeg siden gik hjem, blev jeg standset af flere mennesker, der ville vide besked om kampens resultater. Jeg kunne intet sige derom, thi jeg vidste kun, hvad der var foregået i min nærhed og næppe det en gang, thi krudtrøgen hindrede mig til dels i at se det. I aviserne fortaltes der, at vi havde kæmpet med stor tapperhed. 3 Livjægergade på Østerbro har fået navn efter Livjægerkorpset, som gjorde sig fordelagtigt bemærket under begge udfald i Classens Have. 4 Holsteinsgade 9 på Østerbro har over porten mindeplade om Livjægernes deltagelse i udfaldet i Classens Have. Pladen er flankeret af to indmurede kanonkugler fra kampen. Gaden har navn efter chefen for de frivillige korps, Livjægerne og Herregårdsskytterne, major Frederik Conrad Holstein. Københavns kommandant General Ernst Peymann tager afsked med Kommandør Steen Bille, der stod for søforsvaret. C.W. Eckersberg 14

3 XIII XII 15 XI X IX 1 VI 7 27 VII 29 VI V IV XIV 30 II III I 15

4 1807 Udsnit af C.W.Eckersbergs Udfaldet i Classens Have 5 Steen Billes Gade på Østerbro opkaldt efter kommandør Steen Andersen Bille, der var chef for Københavns søforsvar Hjørnet af Østerbrogade og Classensgade. Her lå Det hvide hus, og det var ud for det, at de danske udsendinge mødte englænderne til kapitulationsforhandlinger søndag 6. september. 7 Peuchlers bastion i Østre Anlæg giver selv om den bagtil er afgravet for at give plads til banegraven - et godt indtryk af Københavns befæstningsværker, og denne del af volden var i ilden under englændernes belejring af byen Bastionen har navn efter den hollandske officer Eustachius Peuchler, der ledede forsvaret af denne voldstrækning under svenskernes storm på København Bastionen viser stadig rester af brystværnet, og den er foran forsynet med en lav vold, en såkaldt faussebrai, hvorfra man kunne skyde over den ligeledes bevarede voldgrav og mod den dækkede vej og glaciset, som anes på den anden side af graven. Bastionen var under bombardementet besat af en landeværnsbataljon og Studenterkorpset. Det bedste indtryk af hovedstadens fæstningsværker 1807 får man på Christianshavns bevarede vold. Til gengæld var den var ikke i ilden under englændernes belejring Københavns volde var i alt bestykket med 119 kanoner og 27 morterer, Christianshavns vold med 34 kanoner mod Amager og 84 kanoner og 13 morterer mod søsiden. Det sværeste skyts var 200-pds. morterer og 12-pds. kanoner. Mortererne kunne nå de fjerneste fjendtlige belejringsbatterier, men kanonerne kunne ikke. Thomas Overskou fortæller om en søndagstur langs volden én af de første dage under englændernes belejring: Langsmed brystværnene stod infanteri, og i bastionerne lå artilleristerne lejrede om kanonerne, medens den såkaldte anden afdeling i små troppe eksercerede En Kongelig Livjæger Tegning af Johannes Senn nedenfor og dannede det besynderligste karikaturmaleri, da disse sammenraspede femtenrigsdalerkarle, som de betitledes, fordi de fik 15 Rdlr. i håndpenge, kun havde armatur men ingen mundering Stabsofficerer, herregårdsskytter og sjællandske ryttere, som ordonnanser, galoperede under skrigen og skrålen frem og tilbage i største travlhed På mange steder havde hele kompagnier stillet geværerne i pyramider og lå gruppevis omkring brødkoner og brændevinsælgersker, mens kammerater fra andre våbenarter halvberusede spankede, syngende og støjende, arm i arm iblandt dem. Og udenom og mellem de bevæbnede med deres i solen skinnende våben myldrede det med mænd, fruentimmer og børn, som dels besøgte deres venner og bekendte, dels begabede dette til alle kanter udbredte nye og overordentlige røre. Alle var glade og lystige; trommernes hvirvlen og feltmusikkens lyd blandede sig med tusinders snakken, latter, skrigen og kommanderen og gjorde en bedøvende tummel. Senere under belejringen blev det knap så gemytligt at stå i forreste linie. Johan Christian Drewsen, der gjorde tjeneste på volden, fortæller: Jeg så indvoldene vælte ud af en båre, som en bombe traf. Jeg så en bombe falde på en artillerist, der sov, og splitte ham således ad, at man kun på stængerne, som man stak ind under hans levninger, kunne bære ham bort. A De hårdest ramte bydele Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme. De mest medtagne gader var Skidentorvet ved Nørreport, Nørregade, Studiestræde, St. Peders Stræde, Skidenstræde (nuværende Krystalgade), Peder Hvitfeldts Stræde, Rosengården, Kultorvet, Tornebuskegade, Pustervig, Rosenborggade, Aabenraa, Store og Lille Kannikestræde, Gråbrødretorv, Fiolstræde, Skindergade, Købmagergade (nordligste del) og Landemærket. Da Frue Kirkes spir natten mellem 4. og 5. september, den rædsomste nat, styrtede brændende ned over kirken, udviklede der sig en såkaldt fladebrand med ildstorm. Det sker, når de varme luftstrømme over et centralt brandsted stiger til 16

5 Kanonkugler og mindeplader i Københavnske husfacader vejrs, så der opstår undertryk. Derved suges flammerne fra omliggende brande ind mod centrum, idet alle de mellemliggende bygninger efterhånden antændes af ildstormen. Sophie Thalbitzer gik en tur gennem de værst ødelagte kvarterer kort efter bombardementet: Om eftermiddagen førte min svoger os om blandt ruinerne. Min Gud, hvilket syn. Københavns ildebrand 1795 var intet derimod. Dengang stod dog murene. Her er ikke alene husene brændte, men murene sammenstyrtede, som om de havde været omvæltede af jordskælv. Gruset, som lå i gaderne, næsten en alen højt, var endnu så hedt, at jeg brændte mine fødder ved at gå derpå. Københavns Brandkorps var inden bombardementet blevet forstærket med ca. 500 håndværkere og andre frivillige til ca mand, fordelt på 12 kompagnier under ledelse af brandmajor Andreas Kirkerup. De to første bombardementsnætter lykkedes det at slukke de fleste brande. Men efterhånden svigtede kræfterne, brandslukningsmateriellet blev ødelagt, gaderne var ufremkommelige på grund af nedfaldne murbrokker og det blev svært at skaffe vand, så den sidste nat mistede brandfolkene kontrollen over ildebrandene. I alt dræbtes 13 brandmænd og 32 såredes, mens tabet blandt hjælperne ikke kendes. 17 Der er aldrig udarbejdet en officiel tabsliste over civile døde og sårede under bombardementet, men tallet er stort. I alt kostede belejringen 188 militære døde og 534 sårede. Englændernes tab blev opgivet til 56 dræbte og 177 sårede, men det virkelige tal er snarere omkring 600. Genopbygningen af de ødelagte kvarterer tog tid, og det, der blev bygget, var ofte af dårlig kvalitet. For at spare på byggeomkostninger anvendte man ler i stedet for mørtel, murstensbrokker i stedet for nye sten, underdimensionerede bjælker i stedet for ordentligt træ og det hele blev holdt sammen med jernkramper for ikke at brase sammen. Det gjorde et hus i Peter Hvitfeldts Stræde alligevel kort efter, at det var blevet opført.

6 1807 En Borgerlig Brand Officer Tegning af Johannes Senn Kuglerne, der havde voldt så megen ødelæggelse, blev nu brugt som pynt og sat ind i murene som minde om bombardementsnætterne. Nogle af dem, som er placeret tilfældigt, sidder måske, hvor de ramte. Der er f. eks. kugler i Nørregade 11 i Bispegårdens port. Nørregade 13 over porten. Sankt Gertruds Stræde 6 over porten i ejendommen. Teglgårdsstræde 14 på facaden i 1. sals højde bag et nedløbsrør. Larsbjørnsstræde 7 A på baghuset i gården. Krystalgade 17 ved døren i baghuset i gården. Krokodillegade, Nyboder, ved døren. Gammelvagt 4, Nyboder, i gavlen. Dronningens Tværgade 63 på facaden. Livgardens kaserne, Øster Voldsgade, på facaden. Tornebuskegade 5, i kælderen til skønhedssalonen Face Body. Huset, som er fra 1727, var det eneste hus i denne gade, der stod efter bombardementet. Salonen holder åbent lørdag 1. september kl , så interesserede kan se de to kugler. Kælderen, der til daglig er sort som kul, vil være oplyst. 8 Noæ Ark eller blot Arken, Studiestræde 8. Ejendommen havde fået sit navn, fordi den rummede så mange mennesker, 32 familier i for- og baghus. Her boede Thomas Overskou, der som 9-årig oplevede Københavns bombardement og senere beskrev det i sine erindringer, Af mit liv og min tid. Den gamle lejekaserne blev reddet fra ødelæggelse af spækhøker Per Hansen og hans pige Margrethe. Mens de øvrige beboere flygtede, uskadeliggjorde de brandbomberne med vand og våde tæpper. Forhuset tilhører i dag Københavns Universitet, baghuset er revet ned. Her er lille Thomas erindring om den første bombardementsnat: Det begyndte en smuk sommerdag at skumre. Jeg, min søster og nogle børn sad ude midt i gården og legede præsten på prædikestolen ; ved posten stod en mand og en kone, der vred vasket tøj; værtens pige løb og gennede en lille hund ind, og en soldat var i færd med at pumpe sit geværløb rent. Alt var siden den dybeste, hyggeligste sommeraftensfred. Pludselig hørtes et par svære skud. Nu begynder de, råbte alle; men da man ikke så følger af skuddene, blev de gamle roligt ved med deres gerning; kun vi børn gik efter min moders befaling ind i gangen. Næppe var vi imidlertid kommet vel derind, førend en bombe styrtede ned i forhuset, rev et fag vinduer ind til gården med sig, faldt ned ikke langt fra folkene ved posten og sprang i mange stykker, som tilligemed brostenene dansede om dem. De tog flugten, og en almindelig forfærdelse udbredte sig, thi nu blev den skrækkelige skyden uophørlig; de lysende bomber fløj i deres stødvise fart hvislende gennem luften; blussende brandrør krydsede hverandre og susede ned på alle sider. Huset, hvori vi boede, var indrettet til lutter små familier, og alene i baghuset var 16. De ilede alle ned ad trapperne og tyede sammen i gangen under jamren, gråd og høje klageskrig. 9 Bombardementet set fra englændernes stillinger. Niels Truslev Sukkerhuset, Larsbjørnsstræde 9. Her lå det sukkerraffinaderi, hvor Thomas Overskous far arbejdede, og hvor hans kone og børn søgte tilflugt den første bombardementsnat. Huset kom uskadt gennem bombardementet og står endnu. Raffinaderiet var indrettet i sidehuset i baggården. Thomas Overskou fortæller, at hans mor besluttede at forlade Arken, da der sprang en bombe i forhuset og sås ild bag et vindue: Nu er det tid at gå, børn, sagde hun rask. Hold dig godt fast i mit forklæde, Thomas! Derpå tog hun min broder, som var syg, på armen, og min søster ved den ene hånd, så op i luften om der ikke var nogen fare, råbte: Nu gesvindt, børn! Tilbens! og ilede med os over gården og ud på gaden. Her så det gyseligt ud. Mod hvilken ende af gaden vi vendte øjnene, var luften fuld af lysende bomber og flammende, congrevske raketter. Allerede ved det første hus måtte vi i porten søge ly, indtil de os nærmest truende var faldne eller gåede os over hovedet. Så kiggede vi ud og løb igen nogle skridt, indtil den overhængende fare atter tvang os til at flyve ind i en port eller gadedør. Efter således på den korte vej til Larsbjørnsstræde at have søgt beskærmelse mod lemlæstelse og død i fem-seks huse, 18

7 kom vi endelig en time efter, at vi gik fra Arken skælvende af angst og spænding, men med hele lemmer, hen til min fader. Der er kun ca. 180 skridt fra Arken i Studiestræde til Sukkerhuset i Larsbjørnsstræde, og det varer normalt tre-fire minutter at tilbagelægge strækningen til fods. Dagen efter beslutter Thomas mor at søge yderligere sikkerhed på en bondegård i Sundby på Amager, hvorfra familien senere ser Frue Kirkes tårn falde brændende ned. Hvilket rædsomt forfærdende skue. Det var, som om luerne udgik fra det brændende tårn og strømmede fortærende til alle sider ud over den hele by. Og hvilken frygtelig lysning. Så vidt øjet kunne række lå alt omkring os i et skarpt, klart, rødligt skin, og vinduesruderne i alle de omkringliggende huse flimrede, som om ilden også rasede inden for dem. 10 Vor Frue Kirke, Nørregade 8. Englænderne sigtede efter kirkens tårn under bombardementet, og om morgenen 5. september satte en af Congreves raketter sig fast i spiret så højt oppe, at den var umulig at nå. Det 120 m høje spir, 15 m højere end vore dages Rådhustårn, brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Ydermurene fra den gamle, gotiske domkirke, og tårnet op til vægtergangen indgår i arkitekten C. F. Hansens nyklassiske genopbygning, der blev rejst på grunden I begyndelsen af 1900-tallet var der stemning for at forsyne C. F. Hansens tårn med en efterligning af det nedbrændte spir. Brygger Carl Jacobsen tilbød at bekoste opførelsen, men efter hans død blev planerne opgivet. Den kirkegård, som hidtil havde omgivet kirkegården, blev sløjfet 1807, og bl.a. anlagdes pladsen foran kirkens hovedindgang, Bispetorvet. En anden lille dreng, Steen Bille, der boede i Bernstorffs palæ, Bredgade 52, så bombardementet og Frue Kirkes brand fra et loftsvindue, og han har senere som voksen fortalt om oplevelsen i Nogle Barndoms-Erindringer : Denne sidste nats rædsler mindes jeg grant: på at sove var ikke at tænke hverken for voksne eller børn, hele himlen stod i lue, alle vegne, hvor vi så rundt, hvirvlede flammer i vejret, og gennem den tykke luft, som var opfyldt med regn, kom lyn på lyn og knald i knald af raketter og bomber. Landemærket under bombardementet. C.W. Eckersberg En af pigerne tog mig op med på loftet i den høje bygning; derfra kunne man se temmelig vidtud over en stor del af byen. Det var et frygteligt syn, et helt ildhav hvirvlede i vejret, og midt deri stod en høj, slank ildkolonne og kastede lange ildtunger ud til alle sider; det var det stolte Frue kirkespir, der denne nat sank i ruiner, for aldrig mere at rejse sig over vor fødeby. 11 Københavns Universitetet, Frue Plads. Bygningen ødelagdes delvist under bombardementet, men den blev genopbygget af arkitekt 19 Peder Malling i nyklassisk stil med gamle gotiske elementer. Den nye bygnings hovedgavl smykkes af to latinske indskrifter. Den øverste fortæller, at Frederik 6. byggede huset. Den anden sidder over portalen under en skulptur af en ørn, som den hentyder til: COELESTEM ADSPICIT LUCEM skuer mod det himmelske lys. I bagmuren på Kommunitetsbygningen i Nørregade, som ikke blev ødelagt under bombardementet, er der indmuret en engelsk kanonkugle som minde om begivenheden.

8 1807 engelske bomber. Et sprængstykke ødelagde dog én af bøgerne ironisk nok en bog, Marsiglio af Paduas Defensor pacis - Fredens Forsvarer! Bogen er i dag udstillet i det nuværende Universitetsbibliotek, Fiolstræde 1. Bibliotekar E. C. Werlauff fortæller: Jeg gik op på biblioteket, hvor jeg tilbragte det meste af de tre skrækkelige dage og nætter. Vi pakkede sække fulde af nogle af de kostbareste manuskripter. Der kom brandfolk på loftet og nedenunder et kommando af Studenterkorpset. Mange os ubekendte folk opholdt sig på trappen og i forstuen, hvor de troede sig i sikkerhed, skønt der kom gloende kugler ind i muren, og enkelte bombestykker gik igennem vinduerne og slog en reol og nogle bøger i stykker. 18 Borchs kollegium, St.Kannikestræde 12, brændte 4. september 1807 under Københavns bombardement. Det første kollegium på stedet brændte under Københavns brand Det tredje kollegium i nyklassisistisk stil, som står i dag, blev bygget under arkitekt Peder Mallings ledelse. 19 Det brændende København set fra de engelske belejringsbatterier. I.L.Rugendas 12 Metropolitanskolen, der lå i tæt ved domkirken i Dyrkøb, blev totalt ødelagt, da Frue Kirke styrtede sammen under englændernes bombardement. Efter krigen blev skolen genopbygget af C. F. Hansen i nyklassististisk stil i Fiolstræde øst for domkirken. Bygningen bruges i dag af Københavns Universitetet, mens skolen er flyttet til nye lokaler i Struensegade 50 på Nørrebro. 13 Trøstens Bolig, Dyrkøb 1, lejekaserne, opført efter bombardementet af staten efter tegning af C. F. Hansen til mindrebemidlede familier. 14 Soldins stiftelse, Dyrkøb 3, opført i nyklassisistisk stil af C. F. Hansen på brandtomten efter den første Metropolitanskole. 15 Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2. Takket være klokkeren, Jacob Jørgensen, som klatrede rundt på kirkens loft og i spiret med våde klude, undgik kirken at bryde i brand, men den blev ramt af adskillige kugler under Københavns bombardement. Det gik især ud over kapellerne, hvor mange af kisterne, der var stablet ovenpå hinanden i krypterne, blev splintret. Også gravmonumenter, bl.a. af Johannes Wiedewelt, blev ødelagt. I kapellets lygtekroge hænger i dag kanonkugler fra dengang som pynt! 16 Hjørnehuset, Krystalgade 23 og Fiolstræde er et af de få huse i gaden, som stod uskadt efter bombardementet. Huset er bygget 1734 som lejekaserne og erstatning for et ældre hus, der blev ødelagt under Københavns brand Rundetårn, Købmagergade 52. Under Københavns bombardement søgte folk beskyttelse i tårnets sneglegang, som de anså for bombesikker. Universitetsbiblioteket, som havde til huse på Trinitatis kirkes loft, hvor der nu er udstillingslokaler, undgik ødelæggelse, selv om bygningen blev ramt af flere 20 Hauser Plads. Anlagt af den schweizisk fødte, indvandrede handelsmand Conrad Hauser, som også bebyggede og navngav Hausergade. På pladsen stod et tvangsarbejdshus under Fattigvæsenet, indtil det nedbrændte under bombardementet Kultorvet. De nyklassisistiske ejendomme på vestsiden af torvet er et godt eksempel på genopbygningen efter bombardementet Torvets østside slap uskadt, men bygningerne er senere revet ned. 21 Hvide Lam, Kultorvet 5, er et af Københavns ældste værtshuse. Det åbnede allerede om efteråret 1807 i den bevarede kælder til et hus, der ellers var blevet jævnet med jorden under bombardementet. Senere blev huset genopbygget. Værtshuset spiller i dag traditionel jazz seks dage om ugen kun mandag er der stille i lokalerne. 22 Det Berlingske Hus, Pilestræde 34. Huset, der ligger ved siden af den moderne bladbygning, blev ikke ramt af bomberne, selv om det lå i udkanten af de hårdt ramte kvarterer. Men bomberne sprang lige uden for vinduerne natten

9 mellem 4. og 5. september, så man måtte opgive at færdiggøre næste dags avis, som aldrig kom på gaden. 23 Christiansborg, som var under genopbygninmg efter Københavns brand 1795, blev tilflugtssted for flygtninge under bombardementet. Ridebanens buegange og slottets kældre blev anset for bombesikre. Marmorkrybberne i De kongelige Stalde indrettedes til barselskvinder. En af dem, der nedkom her under bombardementet, fik døbt sit pigebarn Raquetta Bombardina. 24 Hotel d Angleterre, Kongens Nytorv 34. Her lå Raus Gæstgivergård, hvortil Københavns kommandant, den 72-årige general Ernst Peymann, flyttede sit hovedkvarter under sidste del af englændernes belejring af byen Hotellet er senere bygget helt om. Hver aften spillede et militærorkester uden for hotellet og trak mange tilhørere. Det skete også om aftenen 2. september, da bombardementet af byen begyndte. Sofie Thalbitzer, der var på besøg i hovedstaden, fortæller: Om aftenen onsdag 2. september blæste Livgardens oboister den dejligste harmonimusik foran generalens bolig. Alt åndede fred og hyggelig idyl, da vi med ét så ildstråler krydsende sig i luften og hørte de frygteligste knald af bomber, raketter og ildkugler, som nedstyrtede over det ulykkelige København. 25 Jennows Gård, Strandgade 12. Der faldt enkelte bomber på Christianshavn, og et par af dem blev til minde om bombardementet muret ind i porten til ejendommen. 26 Bombebøssen. Den pensionerede kommandør, Peter Norden Sølling, var i 1817 blevet mønstringsbestyrer i København. Den 2. november 1819 fik han kong Frederik den VI s tilladelse til at samle penge ind til hjælp til søens folk. En 200 punds engelsk bombe, der var fundet ueksploderet i Dybensgade-kvarteret, blev tømt for krudt, forsynet med åbning og lås og dekoreret af flere kunstnere. Bomben blev placeret på mønstringsbestyrerens kontor for at indsamle penge til hjælp til dårligt stillede søfolk. Snart fik denne mærkelige bombe sit navn Bombebøssen. I dag kan bombebøssen beses i en glasmontre i Sømandsstiftelsen Bombebøssen i Overgaden oven vandet 48C på Christianshavn. B Belejringsbatterierne Det engelske belejringsartilleri var opstillet i to linier. Den forreste skulle primært med fladbaneskyts bekæmpe det danske fæstningsartilleri på Københavns volde, samt forberede et eventuelt stormangreb. Den bageste linie bestod af det svære krumbaneskyts til bombardement af beboelseskvartererne bag voldene. Dette skyts var uden for de danske kanoners rækkevidde. Bag disse batterier havde englænderne også feltbatterier i reserve. Satire over Cathearts og Gambiers triumftog i London. De to herrer sidder i stridsvognen. På heltens skjold står der: Koner og Börn skulle blive i Byen at der kan være noget at kaste Bomber paa. Forrest Congreve på en raket og teksten: Jeg har givet alt. Soldaterne bærer stjålne alterlys og erobringer fra Køge: Høtyve, træsko og sække med fødevarer. Du glemte halen. Satiren blomstrede. Den danske bonde siger til den engelske officer, at han lige så godt kan få halen med, nu han har stjålet hesten. I. Batteriet ved Gamle Pesthus, som lå på hjørnet af Sønder Boulevard og Ny Carlsbergvej, seks 24- pds. kanoner. II. Batteriet ved Mohrs gartneri, omtrent midt i Valdemarsgade, fire 13-8 inch morterer og to 10-8 inch haubitser. III. Batteriet ved Skydebanen, i dag Københavns Bymuseum, fire 13-8 inch morterer. IV. Batteriet i Svanholms have, hjørnet af Gammel Kongevej og Vodroffsvej, omtrent hvor Codans bygning står i dag, ikke armeret reservestilling til seks 24-pds. kanoner. V. Batteriet i Vordroffsgaards have, som lå på nuværende Danas Plads, ikke armeret reservestilling til otte 24-pds. kanoner. VI. Batteriet i Roeligheds Have, Landbohøjskolens grund mellem Thorvaldsensvej, Bülowsvej og Rolighedsvej, ti 13-8 inch morterer, som anrettede størst skade af alle. VII. Batterier ved Blaagaard, omtrent hvor Blågårds Plads ligger i dag, otte 24-pds. kanoner og ikke armeret reservestilling til fire 10-8 inch haubitser. VIII. Batteriet i Toxwerds Have bag Jødekirkegaarden, Møllegade ved Mosaisk Kirkegård, ti 13-8 inch morterer, meget ødelæggende. 21

10 1807 IX. Batteriet i Sandgraven på Vester Fælled, hvor nu Johanneskirken står ved Sankt Hans Torv, fire 10-8 inch morterer. X. Batteriet ved Salpeterværket, nord for Trianglen, ti 13-8 inch morterer og to 10-8 inch haubitser. XI. Batteriet ved gården Nøjsomhed, ved Nøjsomhedsvej, ikke armeret reservestilling forberedt til seks 12-pds. kanoner. XII. Batteriet ved Nye Kalkbrænderi, ved legepladsen mellem Århusgade og Løgstørgade, ikke armeret reservestilling til fire 12-pds. kanoner. XIII. Batteriet ved Svanemøllen, ved Strandvænget og Svanemøllens station, fjorten 24-pds. kanoner, to 13-8 inch morterer og to 10-8 inch haubitser. Almindeligvis angav man i begyndelsen af 1800-tallet skytsets kaliber i pund efter vægten af den fuldkugle, som passede i løbet. Englænderne angav morter- og haubits-kalibre i inches, engelske tommer. 1 inch = 25,4 mm. XIV. De mobile affyringsramper i raketbatteriet, hvorfra Congreves frygtede brandpile blev affyret, var opstillet i en have ved den lille runddel på Frederiksberg Allé ved Skt. Thomas Allé. Kun ca. 300 af raketterne blev skudt ind over København, men en af dem hagede sig fast i domkirkens spir og satte det i brand. I alt affyrede det britiske belejringsskyts ca skud mod monarkiets hovedstad, deraf alene ca i løbet af den rædsomste nat mellem 4. og 5. september. 27 Holmen. I flådens leje, der var afgrænset af en række forbundne, nedrammede pæleknipper, såkaldte Duc d Alber, fra Nordre Toldbod i nord til Christiansholm i syd, lå den aftaklede danske flåde, som blev englændernes krigsbytte i I dag kan man i vandet ud for Mastekranen på Nyholm og Operaen på Dokøen se tilsvarende pæleknipper, der afgrænser det militære område, hvor civil sejlads er forbudt. Mange af de karakteristiske bygninger på Holmen Englændernes sidste skændselsdåd. C.W. Eckersberg. Englænderne ødelagde linieskibet Ditmarsken i dokken og tre skibe på stabelen på Nyholm. stod der allerede, da englænderne kom i F. eks. Mastekranen, Vagtbygningen Under Kronen, Arsenalet og en del magasinbygninger. Andre, f. eks. rækken af kanonbådsskure på Nyholm og Frederiksholm, blev opført under Englandskrigene. Indtil en nylig renovering kunne man i Mastekranens træværk finde navne, indskåret af englændere, da de var på Holmen Englænderne bortførte ikke blot den sejldygtige del af den danske flåde. De fjernede eller ødelagde alt materiel i magasinerne. Lige fra spanter og master til kontorinventar og dørlåse. De ødelagde også tre orlogsskibeskibe på bedding, deraf et linieskib. En bevaret stopbom stammer fra en af de gamle trækonstruktioner. Englænderne havde også i sinde at ødelægge dokken på Christianshavn (bag Eigtveds pakhus), men de kunne ikke finde bundventilen, så det lykkedes dem ikke at tømme dokken for vand og nedbryde den. De nøjedes derfor med at ødelægge linieskibet Ditmarsken, som lå i dokken. Flåden, englænderne bortførte, bestod af 15 linjeskibe, 10 fregatter, fem korvetter og 14 småskibe - i alt 34 fartøjer. I en samtidig rapport hedder det, at englænderne uden blusel har fjernet eller ødelagt bl.a. følgende: Balancerne fra vejerboden med tilhørende lodder alle håndværkernes, tømmermændenes, smedenes, drejernes, bødkernes og sejllæggernes private håndredskaber alle stenkloer, hvormed sten optages fra grundene, ligesom de svære holdhager til donkraftene til brug ved skibes eller vrags opletning fra grunden i reberbanen alle drejekroge, sakse til garnenes tjæring, garnklammerne, jernboltene og akslerne til garnrullerne og alle læderremme til hjulene sprøjterne på Gammelholm og en pramsprøjte på Nyholm alle bomme for maste- og tømmergravene private skibsjoller, store og små både døre og porte samt vinduer til husbygning i forskellige kontorer rullegardinerne, skrivepultene, papir- og lyssakse og alle blade udrevne af protokollerne af kleinsmedemesterens kontor hans kakkelovn med tilbehør en liden feltkanon på lavet til brug i forrige tider for de kongelige prinser ved deres forelæsninger de til alterets sakramente brugelige sølvkalke og diske, i alt fem stykker bestikkene til brug for artilleriskolen, tilligemed tavlerne, regnebøgerne og frihåndstegningerne adskillige skibsmodeller alle kirurgiske instrumenter søofficerernes ligkasse, hvori der dog ingen penge var alt sølvtøj, et stykke over bataillen den 2. april 1801, foruden en del andet inventar. I en indberetning til den engelske regering meddeler den engelske overkommando: Den danske flådes beskaffenhed var så fortrinlig, at den blev gjort sejlklar i tre 22

11 uger, og der lader sig intet stærkere bevis give på dens tilstand, end at den er blevet overført til England i det mest stormende uvejr, uden at den har lidt det mindste på sit skrog. Dersom Napoleon var kommet i besiddelse af denne flåde, måtte følgerne blive alvorlige for os. Hvorfor blev flåden ikke sænket af danskerne i 1807, sådan som det skete 29. august 1943? General Peymann havde ikke fået nogen instruks, da kronprins Frederik var i København 11. og 12. august, men senere sendte kronprinsen en løjtnant fra Kiel med ordre til Peymann om at brænde flåden, hvis København blev tvunget til overgivelse. Løjtnanten blev imidlertid fanget af englænderne i Roskilde, men det lykkedes ham at tilintetgøre brevet. Flådens øverstkommanderende, kommandør Steen Andersen Bille, havde på eget initiativ sørget for, at der var boret hul i bunden på hvert skib og hullet stoppet med en træprop, som hurtigt kunne slås ud. Men da kapitulationsforhandlingerne var begyndt, mente de danske forhandlere ikke, at man kunne tillade sig at sænke flåden. porte var blevet åbnede, gik mine forældre ud med os for at se på de engelske tropper. Ikke førend ude ved slottet begyndte dog rigtig det store militære skuespil På bakken mellem slottet og Søndermarken stod to regimenter med fuld oppakning opstillede til parade mens deres store, meget pyntede musikkorps spillede det ene stykke efter det andet. Inde i selve Søndermarken vandt imidlertid det militære liv først ret en eventyrlig karakter Overalt, på plænerne og mellem de store stammer, viste sig et broget og for os forbavsende malerisk røre. Uden for og inde i teltene, ved de utallige geværpyramider og omkring mangfoldige ildsteder gik og lå, i de smukke, røde munderingstrøjer med hjelmformede kasketter, tærnede skørter, af forskelligt farvede bånd flettede gamacher og nøgne lår, de kraftige, krigeriske mænd livligt grupperede med de mange fruentimmer, der var fulgt med dem. Ja, end ikke børn savnedes der i denne pittoreske lejr. Danske søofficerer og matroser ser flåden stå ud af Københavns Havn med engelsk besætning om bord. Chr. Mølsted. 28 Trekroner. Siden slaget på Reden 1801 havde batteriet fået udskiftet sit brystværn af træ med en vold af jord, så dets 66 kanoner stod bedre dækket. Trekroner deltog i søkampene ud for København Det nuværende betonfort er bygget i Prøvestenen. Efter slaget på reden byggedes batteriet ovenpå tre sænkede orlogsskibe for at beskytte indsejlingen til Kongedybet. Batteriet var i ilden Batteriet afløstes af et betonfort, hvoraf rester i dag findes på øen Prøvestenen. 30 Frederiksberg Slot og Søndermarken. Englænderne brugte slottet til indkvartering. En af de officerer, der boede i det kinesiske værelse, en skotsk kaptajn Geils, har ridset sit navn i et spejl i værelset. I dag rummer slottet Hærens Officersskole. Rundvisning i slottet sidste lørdag i hver måned (undtagen juli og december) kl. 11 og 13. I Søndermarken bivuakerede engelske tropper. Thomas Overskou fortæller: Den første søndag efter at fæstningens 23

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Danmark og napoleonskrigene

Danmark og napoleonskrigene Danmark og napoleonskrigene I uge 4-7 skal du arbejde med din synopsis om Danmark under napoleonskrigene og følgerne heraf. Den skal afleveres den 13. februar. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere