Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 13. marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 13. marts 2012"

Transkript

1 1 Pædagogiske Psykologers Forening Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 13. marts 2012 Den skriftlige beretning omhandler væsentlige forhold for vores forening fra perioden siden sidste generalforsamling i marts På generalforsamlingen vil der blive suppleret med den seneste udvikling inden for foreningens hovedaktiviteter, og der vil blive fremlagt bestyrelsens vurdering af væsentlige fremtidstemaer for PPR og de pædagogiske psykologer. Samtidig vil der blive mulighed for at stille spørgsmål og fremsætte forslag til foreningens aktiviteter. I den skriftlige beretning indgår beretning fra det enkelte bestyrelsesmedlem fra de sagsområder, som den enkelte varetager. Disse er således sagsansvarlige eller tovholdere inden for de konkrete emner og dermed ansvarlige for at følge den aktuelle debat og for at fremlægge relevante problemstillinger til drøftelse i bestyrelsen. Det vil være af stor betydning, at medlemmer, der har vigtige synspunkter eller beskrivelser under de enkelte fagområder, kontakter det enkelte bestyrelsesmedlem direkte, således at bestyrelsen arbejde kan være så bredt funderet som muligt. Beretningen vil blive indledt med omtale af nogle væsentlige og betydningsfulde aktuelle temaer for PPRs virksomhed. 1. Aktuelle sagsområder Inklusion i skolen og forventninger til PPR Kort før jul kom det forventede lovforslag om ændring af specialundervisningsbegrebet, så det fremover kun kommer til at omfatte undervisning i specialklasser og specialskoler samt undervisning af elever, der har behov for støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer (12 undervisningslektioner). Hovedindholdet i lovforslaget har været kendt siden juni 2010, og vi har løbende drøftet konsekvenserne for elever og PPR i PPF- Nyt se bl.a. den mundtlige og skriftlige beretning fra 2011.

2 2 Lovforslaget er et led i en række initiativer, som regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt for at fremme inklusionsarbejdet i folkeskolen og vel ikke mindst for bedre at kunne styre denne proces. Et andet element, der er i spil vedrører større økonomisk ansvar til skolelederen, så der er økonomisk motivation for at søge at beholde flest mulige elever på skolen. Der er også peget på, at PPR bør være mere efterspørgselsstyret i forhold til skolelederens behov. Når vi ser på lovforslaget, der har været til høring i juleferien med dead-line til 5. januar, så afspejler det en høj grad af tillid til skolelederen, der får ansvaret for at vurdere undervisningsbehovene for samtlige elever på skolen, der går i den almindelige klasse. Der lægges op til, at al støtte, som elever måtte have behov for, bliver en del af almenundervisningens opgaver. Der er ikke krav om inddragelse af ressourcepersoner med specialpædagogisk indsigt og ej heller medvirken fra PPR. Skolelederen kan beslutte at inddrage PPR, hvis han finder behov herfor. Forældre vil ikke kunne bede om en PPR-vurdering undtagen i de tilfælde, hvor eleverne bliver omfattet af specialundervisningsbegrebet. Skolelederen kan beslutte at tildele supplerende undervisning i et eller flere fag, men det vil ikke længere være et retskrav for elever, og forældre vil ikke kunne klage over skolelederens beslutninger. PPR forsvinder helt fra teksten i folkeskoleloven, idet hele 12, stk. 2. foreslås fjernet. Det er hele PPRs formelle grundlag, der udgår. Fremover vil PPR formentligt fortsat stå nævnt i den kommende specialundervisningsbekendtgørelse, der så kun kommer til at omfatte elever i specialklasser, i specialskoler samt de elever, der har brug for støtte i mindst 12 undervisningslektioner. Vi har afgivet et høringssvar, som er gengivet nedenstående: Vi deler også alles ønske om at arbejde for en styrkelse af almenundervisningen, således at færre elever udskilles til specialtilbud. Vi ved fra vores hverdag, at der er mange betingelser, der skal opfyldes for at nærme sig målet om mere inklusion. I vedlagte notater har vi uddybet disse betingelser (se PPF-Nyt nr eller PPFs hjemmeside ). Skolerne og kommunerne er i dag meget forskellige i forhold til at arbejde med inklusion, hvilket også fremgår af alle analyser og statistik for området. I seneste rapport fra KREVI ses, at kommunerne varierer fra 2,5 % til 10,5 % i

3 3 forhold til at udskille elever fra almenundervisningen Vi frygter, at denne forskellighed vil blive yderligere udbygget, såfremt der ikke lovgivningsmæssigt stilles klare faglige krav til de kommunale skolevæsener og de enkelte skoler. Vi ser positivt på den foreslåede ændring af omfanget af specialundervisningsbegrebet. Dog under forudsætning af, at det anerkendes, at elevers behov jo ikke ændres af den grund. Det er derfor vigtigt og nødvendigt, at det af lovgivningen (lov og/eller bekendtgørelse) stilles krav til skoler og kommuner på følgende områder: 1. Skoler skal råde over tilstrækkelige lærerressourcer med de nødvendige specialpædagogiske kompetencer især i forhold til elever med svære læsevanskeligheder og elever involveret i adfærdsproblematikker (AKT-området). 2. Der skal være et Ressourcecenter på hver skole, og samarbejdet mellem lærere, ressourcelærere, skoleledelse og PPR skal beskrives, således at det sikres, at der kan aftales fagligt holdbare løsninger for elev- og klasseproblematikker som et led i den almene undervisnings muligheder for at løse inklusionsopgaven. I særlig grad skal Ressourcecentret sikre, at der aftales de nødvendiige forebyggende indsatser på de yngste klassetrin. 3. Reglerne for supplerende undervisning skal være et retskrav for de involverede elever, og anvendelsen skal tydeliggøres, eftersom der i henhold til lovforslaget ingen klagemuligheder eksisterer for forældre. I modsat fald vil vi opleve yderligere store forskelligheder mellem skoler og kommuner landet over. 4. Det skal fortsat være muligt for elever, forældre og lærere at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, således at problemer kan blive taget op på et tidligt tidspunkt. Lovforslaget giver kun skolelederen denne mulighed. Jo mere fagligt kvalificeret den enkelte skole kan tage fat på problemerne, jo større mulighed er der for at løse dem på et tidligt tidspunkt som et led i den almene undervisning. Der er samtidigt brug for, at de specialpædagogiske ressourcelærere og medarbejdere fra PPR med deres ekspertise kan medvirke til at sikre indarbejdelse af faste rutiner og gode arbejdsvaner på de yngste klassetrin. Det er nødvendigt, at der i lovgivningen stilles disse krav til skolerne, såfremt der skal kunne arbejdes målrettet med øget inklusion på alle skoler i landet. Som det fremgår af de vedlagte notater, er der en lang række øvrige faglige betingelser, der vil afgøre mulighederne for øget inklusion i praksis.

4 4 Der er brug for, at lovgivningen kommer til at udgøre et sikkert udgangspunkt for arbejdet med inklusion. Det vil være meget uheldigt, hvis elever risikerer ikke at blive hjulpet, før deres vanskeligheder er blevet så store, at de bliver omfattet af det nye specialundervisningsbegreb. Det vil også være uværdigt, hvis vi skulle risikere, at elevers vanskeligheder bliver pustet kunstigt op for at sikre dem den fornødne hjælp. Vi har lagt vægt på at forsøge at påvirke lovgivningsarbejdet, så der fortsat vil være et retskrav for elever at kunne få inddraget fornøden faglig ekspertise og relevante støtteformer. Der er også brug for at stille krav til det tværfaglige samarbejde på skolen med medvirken af PPR. Herudover er der brug for at understrege, at såvel elever som forældre fortsat skal kunne henvende sig til PPR for at få rådgivning. Vi har gennem hele det forgangne foreningsår søgt at påvirke de centrale myndigheder til at forstå de mange faktorer og betingelser, der indgår i arbejdet for forsvarlig inklusion. I denne forbindelse har vi samarbejdet tæt med bl.a. Danmarks Lærerforening og Dansk Psykologforening. Disse parter har afgivet høringssvar, der har samme sigte som vores. Vi har også været i tæt kontakt med Dansk Handicapforbund, der ikke mindst er meget utilfredse med, at klagereglerne til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning søges ændret, så klagenævnet i meget højere grad skal tage hensyn til de kommunale synspunkter og ønsker. Landssamrådet for PPR-chefer har også afgivet et meget flot høringssvar. Herudover har vi været i samarbejde med repræsentanter for specialefterskolerne og Efterskoleforeningen. Lovforslaget får, hvis det vedtages uændret, meget store konsekvenser for de frie grundskoler og efterskoler. PPR vil jo ikke fremover kende mange af de elever, der sendes på efterskoler, og det vil i særlig grad blive mærkbart for specialefterskolerne, fx efterskoler for elever med læsevanskeligheder. De har henvendt sig til ministeren og er blevet lovet, at sagen vil blive drøftet. Det er også uklart, hvorledes man fremover vil betragte talehøreundervisning? Det vil vel være vanskeligt at kalde det en del af den almindelige undervisning, og det kan heller ikke rummes under begrebet supplerende undervisning. Vi vil selvfølgelig følge op på sagen under lovgivningsarbejdet, og vi vil bruge alle de kanaler, som det måtte være muligt for at påvirke lovgivningsprocessen. Der er dog ingen tvivl om, at der er høj grad af politisk enighed om hovedsigtet, der indtil videre desværre betyder, at der er tiltro til, at inklusion bedst fremmes ved at give højeste grad af frihed til kommuner og

5 5 især skoleledere, d.v.s. med færrest mulige lovgivningsmæssige bindinger. Der forventes en hurtig lovgivningsproces, idet lovændringen foreslås at få virkning fra 1.april På generalforsamlingen vil vi i den mundtlige beretning redegøre for den aktuelle udvikling og de betragtelige konsekvenser, der tårner sig op for PPR. I debatten om øget inklusion forlyder det hele tiden, at PPR skal være mere konsultativ, uden at det nærmere defineres, hvad der ligger i det. Vi har i bestyrelsen søgt - som nævnt på generalforsamlingen sidste år at få uddybet og udfoldet PPRs konsultative opgaver og har brugt betegnelsen PPRs indirekte indsats- og arbejdsfórmer. Vi har konkretiseret, hvilke typer af indirekte indsats- og arbejdsformer, som det bl.a. vil være relevant for PPR at bidrage med i et samlet notat, som er blevet bragt i PPF-Nyt nr. 3, Vi tager udgangspunkt i, at hovedpersonerne i inklusionsarbejdet på skolerne er den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. Hvilke kompetencer har de behov for, og hvorledes udvikles de? Hvordan kan PPR-psykologerne udnytte deres faglige kompetencer og bringe dem nyttigt i spil i denne forbindelse? Sidstnævnte er et helt afgørende spørgsmål, da vi anser det for givet, at lærerne har behov for kompetenceudvikling og løbende sparring og supervision. Hvis ikke PPR løfter denne opgave, så vil skolen uundgåeligt selv uddanne sine fagpersoner, som vi kender det fra vore nordiske nabolande. Vi har medtaget notatet som et bilag til den skriftlige beretning, og vi vil også vende tilbage til vigtigheden af de indirekte indsats- og interventionsformer i den mundtlige beretning på generalforsamlingen. PPR og børne- og ungdomspsykiatrien Vi har i de seneste år på generalforsamlingen beskæftiget os med problemerne med at få etableret et tilstrækkeligt tæt samarbejde mellem PPR og børne- og ungdomspsykiatrien. Vi vil i denne beretning tage udgangspunkt i evalueringer fra 29 projekter i forhold til børn og unge med lettere psykiske vanskeligheder. Evalueringerne blev præsenteret på en stor konference i december 2011 arrangeret af Servicestyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL), hvor foreningen deltog. På konferencen i Tivoli Congress Center deltog ca. 250 deltagere især fra de involverede forsøgskommuner, men også fra de berørte interesseorganisationer. Der blev i forbindelse med Psykiatriaftalen for 2007 til 2010 med satspuljen afsat i alt 133,2 mio. kr. over 4 år til at styrke indsatsen over for børn og unge

6 6 med begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder inden for det sociale område. Puljen blev delt op i tre underpuljer: Psykologbehandling i kommunerne og på ungdomsuddannelserne Støtte til forældre med psykisk syge børn og unge netværksdannelse Psykiatrisk støtte til anbringelsesstederne Der blev i alt igangsat 29 projekter. Samlet set er 22 af de 29 projekter planlagt forankret eller videreført, nogle af dem med midler fra den nye satspulje for Evaluering af kommunernes indsats for børn og unge, der har psykiske vanskeligheder. Kan psykologhjælp i kommunerne forbedre situationen for børn og unge med begyndende psykiske vanskeligheder? Og kan psykologstøtten på ungdomsuddannelserne forbedre trivslen for de studerende, så frafaldet reduceres? Det har Socialstyrelsen og i alt 29 projekter forsøgt at finde en del af svaret på. De mange projekter er blevet fulgt tæt af Socialstyrelsen. 14 projekter er evalueret af Rambøll Management i samarbejde med Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (CFK), og 14 projekter er blevet evalueret af Oxford Research A/S. Evalueringsrapporten kan findes på hjemmesiden for Servicestyrelsen (www.servicestyrelsen.dk Evaluering af Psykologhjælp. Afsluttende evaluering.) Resultaterne viser, at det samfundsmæssigt er billigere at arbejde for tidlig lokal indsats for børn og unge bl.a. med involvering af psykologsamtaler end at henvise et stigende antal børn og unge til undersøgelse på de børneog ungdomspsykiatriske afdelinger. Det gælder ikke mindst unge, der har udviklet angst- eller depressionssymptomer. Effekten af psykologsamtaler bliver især effektiv, når det lykkes at få engageret den unges netværk ikke mindst forældrene. Det er også fagligt hensigtsmæssigt at nøjes med at indstille de sværeste tilfælde til psykiatriske udredninger. En forudsætning for dette er dog, at man i kommunerne råder over særligt uddannede psykologer samt mulighed for at inddrage børnepsykiatrisk ekspertise i fornødent omfang i de kommunale udredninger. Sidstnævnte er svært at sikre, da de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger sjældent mener, at de har ressourcer og tid til dette.

7 7 Kommunernes Landsforening arbejder for at få overbevist de statslige myndigheder om, at der bør ske en form for opgaveflytning fra regioner til kommuner, så de lettere sager, der eventuelt kan involvere psykiatriske problemstillinger, bliver løst i kommunalt regi med medvirken af kvalificerede psykologer og rådgivning fra børnepsykiatere fra de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. KL frygter en opgaveglidning uden tilsvarende ressourceoverførsel, og regionerne frygter sikkert ressourceoverførsel uden mindskelse af opgaver. Derfor kan en sådan opgaveoverførsel kun løses, hvis de statslige myndigheder medvirker og bakker det op. Her synes Sundhedsstyrelsen at være meget svær at få ind i seriøse drøftelser om en ændret opgavefordeling. På konferencen understregede formanden for KLs skoleudvalg Jane Findahl, at børn i højere grad skal forblive i de kommunale tilbud, samt at den psykiatriske ekspertise på mere smidig måde skal kunne inddrages i kommunerne. Samarbejdet med de praktiserende læger skal også styrkes. Disse probleemstillinger er selvfølgeligt meget interessant og vigtigt for PPRs opgaveudvikling, og vi er egentligt meget enige i KLs vurdering i at udbygge de lokale muligheder under forudsætning af, at den børne- og ungdomspsykiatriske ekspertise kommer til rådighed i kommunerne, og at elever med svære psykiatriske problemstillinger sikres hurtig optagelse på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Under alle omstændigheder er der brug for at få mere eller mindre tvunget de børne- pog ungdomspsykiatriske afdelinger ind i et langt mere forpligtende samarbejde med kommunernes PPR er og de kommunale socialforvaltninger, så den samlede indsats for de involverede børn og unge kommer til at hænge bedre sammen. Cand.pæd.psyk-uddannelsen På generalforsamlingen sidste år bragte vi den glædelige nyhed, at det er besluttet at genetablere cand.pæd.psyk. uddannelsen på DPU og under Århus Universitet. Hovedmodellen for den nye samlede uddannelse blev præsenteret i den skriftlige beretning fra generalforsamlingen sidste år (findes på PPF s hjemmeside). Kort sagt består det af en to-årig kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi oveni en professionslæreruddannelse med liniefag i specialpædagogik og specialeskrivning inden for specialpædagogikkens område. Lærere, der har ældre læreruddannelse, vil skulle kvalificere sig til optagelse på kandidatuddannelsen særskilt.

8 8 Det vil ikke kune forventes, at Århus Universitet vil kunne tage stilling til meritmuligheder for fx nuværende kandidater i pædagogisk psykologi, før den nye uddannelse er beskrevet og godkendt. Herefter gennemgås en 1½-årig masteruddannelse, inden den studerende kan kalde sig psykolog. Århus Universiet er sammen med DPU aktuelt i færd med at få beskrevet den samlede uddannelse, og derefter skal den akkrediteres. Vi har ikke hørt nærmere om arbejdet med at planlægge uddannelsen bortset fra, at vi hører, at den forventes opstartet til sommeren 2013, og det ser vi frem til med stor glæde. Vi vil selvfølgelig følge planlægningarbejdet meget tæt. Hvis der er nyt, vil vi orientere om det i den mundtlige beretning på generalforsamlingen. Specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi Specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi er én af 10 specialistuddannelser i regi af Dansk Psykolog Forening (DP). Det er målet at gøre alle specialistuddannelser til offentlig godkendte specialistuddannelser og dermed arbejdsgiverbetalt. Det er et meget ambitiøst mål, der sikkert ikke vil kunne opfyldes for alle de kendte specialisuddannelser i deres nuværende form. Alle fagnævn samt specialistuddannelsesudvalget er aktuelt i færd med at evaluere de eksisterende specialistuddannelser, og her vil indgå en vurdering af, hvorvidt de vil kunne tilrettes, så de bliver mere specialistfokuserede på arbejdsgiverbehov. Specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi har hele tiden haft det fokus, der nu efterlyses fra arbejdsgiverside nemlig fokus på udvikling af læringsmiljøer, systemer, grupper og organisationer. Alligevel må vi nøje overveje, hvorvidt der kan blive behov for tilretninger, og vi vil meget gerne opfordre alle til at overveje dette og give os tilbagemeldinger og gode ideer til den evalueringsproces, som starter i 2012 med afslutning i I fagnævnet drøfter vi meget de problemer, der kan forekomme i specialistuddannelsesforløbet for den enkelte psykolog, bl.a. i forhold til opslag af de nødvendige teoretiske kurser. I særlig grad kan det være svært at få mulighed for at komme på kurser inden for det 150 timers specialiseringsmodul i pædagogisk psykologi. Dette område varetages jo af DPU, og der udbydes halvårligt et 30-timers modul, så det skulle være muligt at gennemføre dette på 2½ år. Oversigt over kurser findes på foreningens hjemmeside. Desværre blive nogle af disse kurser aflyst på grund af for få deltagere. I

9 9 fagnævnet er vi i gang med at finde alternative kursusformer på samme niveau, som vi i visse tilfælde kan henvise til. Vi opfordrer specialiststuderende, der er kommet i klemme til at kontakte medlemmer af fagnævnet via mail eller telefon for at få rådgivning om dette. 2. Faglige sagsområder a. AKT og inklusion v. Helle Bjerre og Jette Lentz Skolernes egne ressourcepersoner og specielt AKT-vejlederne har fået tiltagende betydning i sammenhæng med, at inklusion er sat på dagsordenen i de kommunale skolevæsner landet over. Denne tendens vil sandsynligvis forstærkes i og med de centrale lovinitiativer vedtages på specialundervisningsområdet. Ovenstående fremgår af EVA-rapporten Indsatser for inklusion i folkeskolen EVA-rapporten bygger på to spørgeskemaundersøgelser, dels en totalundersøgelse blandt landets skoleledere og en repræsentativ blandt landets lærere. Formålet med begge undersøgelser har været at afdække arbejdet med inklusion på landsplan. Lærerne er blevet spurgt om, hvilke tiltag de har erfaring med uden for almenundervisningen (ud af en række muligheder.) Et flertal, dvs.. 71 %, svarer, at de samarbejder med PPR, 62 % har støttelærertimer. 58 % af lærerne modtager sparring og vejledning af ressourcepersoner/specialundervisningsvejledere, mens 56 % har arbejdet med planlagt AKT-støtte. Når skolelederne bliver spurgt om, hvilke tiltag de arbejder med for at fremme inklusion, svarer de fleste (88 %), at de samarbejder med PPR, arbejder med planlagt AKT-støtte (85 %), modtager sparring og vejledning fra ressourcepersoner/specialundervisningsvejledere (83 %) for at fremme inklusion. Men når både lærere og skoleledere efterfølgende spørges om, hvilket af en række tiltag, der efter deres vurdering bedst fremmer inklusion, falder svarene overvejende i tre kategorier: støttelærertimer (lærerne 30 %, skolelederne 18 %), planlagt AKT-støtte (lærerne 30 %, skolelederne 34 %), sparring og vejledning fra ressourcepersoner/specialundervisningsvejledere (lærerne 18 %, skolelederne 33 %.) Hvad angår vurderingen af samarbejdet med PPR som en væsentlig inklusionsfremmende faktor vurderes dette hos både lærere og skoleledere til 8 %. EVA-undersøgelserne giver ikke mulighed for at vurdere, hvori den planlagte AKT-støtte består, ej heller om AKT-støtten har en længerevarende effekt. Fra anden forskning ved vi (bl.a. Th. Nordahls forskning i forbindelse med implementering af LP-modellen), at hvis der skal ses varige ændringer i et

10 10 system, er det nødvendigt at arbejde med kerneaktiviteterne (her: skolekulturen) og den professionelle struktur (her primært tænkningen om pædagogik og didaktik.) Alligevel må EVA-rapporten give anledning til en alvorlig selvransagelse generelt i PPR, idet vi vurderes som de væsentligste samarbejdspartnere for både lærere og skoleledere, men vi vurderes ikke som dem, der bedst kan fremme inklusionen. I mange kommuner er det PPR, som er ansvarlig for netværksdannelse og uddannelse af ressourcepersoner, herunder AKTvejledere. Det er bestyrelsens intention at medvirke til at vende denne udvikling, hvor bl.a. beskrivelsen af PPRs indirekte indsats skal være et skridt på vejen. Et andet vigtigt område for PPR er et interessere sig for udvikling af det tværfaglige samarbejde med AKT-funktionen på skolerne. PPR psykologen vil i mange kommuner fremover være en del af de interne ressourcecentre og vil naturligt forsøges medinddraget for at yde skolerne og deres brugere psykologhjælp i forhold til både forebyggende og indgribende tiltag. Derfor skal snitfladerne mellem de to faggrupper tydeliggøres, sådan at de to faggrupper med en fælles indsats kan yde den bedste indsats over for børn i vanskeligheder - i de forskellige børnefællesskaber på skolerne. Der bør ude i kommunerne og på de enkelte skoler ske en forventningsafklaring om, hvad faggrupperne hver især fra skolernes ressourcecentre kan bidrage med. Psykologen skal jo ikke lave AKT-arbejde, og AKT-lærer lave psykologarbejde, men sammen skal de bidrage med netop deres faglighed. Måske skal vi som psykologer blive bedre til at beskrive, hvad netop psykologiens bidrag er - fx i forbindelse med observationer i børnefællesskaberne, gruppesamtaler, ved skole-hjemsamarbejde m.v. Det er nødvendigt, at PPR er på forkant i forhold til udviklingen på skolerne, så skolelederne og lærene ender med at sige, at de ikke kan undvære netop det, psykologerne kan bidrage med i forhold til at sikre en tidlig, forebyggende og inkluderende indsats." b. Småbørnsområdet v. Karin Kehlet I det forløbne år har vi I bestyrelsen indledt en drøftelse af PPRs indsats for de 0-6 årige. Det blev tydeligt for os at vi har behov for en større viden om PPR-psykologernes aktuelle indsats og prioritering af småbørnsområdet, og vi har således taget initiativ til en mindre spørgeskemaundersøgelse. Denne færdiggøres i 2012 og sendes ud til besvarelse på PPR. Vi håber at undersøgelsen vil give os et nuanceret billede af de indsatsformer, der aktuelt eksisterer. På temamøderne til efteråret sætter vi fokus på PPR og småbørnsområdet,

11 11 og her vil professor Charlotte Ringsmose holde oplæg om emnet. På forskningsområdet kom der i december 2011 en systematisk forskningsoversigt over Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre fra SFI. Forfattere er Helene Hjort Oldrup og Katrine Vitus. Forskningsoversigten ser på de risikofaktorer, som litteraturen peger på er mest skadelige for børns udvikling. Risikofaktorerne er: forældres misbrug, vanrøgt af børn, vold mod- eller omkring børn, forældres psykiske sygdom, forældres mentale retardering, forældreskab i en ung alder og en kombination af flere risikofaktorer. I forskningsoversigten foretages en analytisk gennemgang af en række indsatser overfor de udsatte 0-3 årige. Af konklusionen fremgår det, at indsatser rettet mod forældre har større effekt sammenholdt med indsatser rettet mod børnene. Det vurderes, at tidlige indsatser bør være organiseret som multifacetterede indsatser, dvs. de skal bestå af forskellige aktiviteter, fx både en ugentlig samtale, praktisk hjælp, gruppesessioner og andet. Tidlige indsatser bør være organiseret som gruppebaserede tiltag, som individuelle tiltag eller som både-og. Tidlige indsatser bør være organiseret som forholdsvis langvarige dvs. forløb over 6 mdr. eller mere. Tidlige indsatser bør rumme hyppige kontakter, nemlig ugentlige aktiviteter eller kontakter mellem behandlere og brugere. Det kan anbefales at kigge nærmere på rapporten idet mange indsatsformer evalueres hvoraf flere bliver anvendt i praksis herhjemme. c. Læsning v/helle Bjerre. Foreningen har i det forløbne foreningsår ikke iværksat konkrete initiativer på læseområdet. Bestyrelsen har truffet beslutning om, at emnet sættes på dagsordenen i et kommende bestyrelsesmøde med henblik på overvejelser om kommende initiativer på området. d. Løn- og tjenstlige forhold v. Mogens Klitgaard De faglige organisationer er i fuld gang med at fastlægge strategien for forhandlingsrunden for næste overenskomst i Udsigterne er jo ikke guldrandede, der tales endog om, at vi måske igen kommer til at skylde penge, som det skete ved den nu snart udløbne OK. Et lille glædeligt lyspunkt er dog de ca. 500 kr. før skat, som vi har kunnet se januarlønnen forhøjet med. Det forslår jo ikke meget i forhold til de udgifter, vi pt. må opleve dagligdagen byder os. Der har heller ikke været kroner til lokal lønforhandling ud over de enkelte steder, hvor man har sagt farvel til en medarbejder bl.a. på grund af pensionering det ses jo relativt hyppigt blandt skolepsykologer lige for tiden

12 12 derved bliver der ofte nogle tilbagefaldsmidler til fordeling, fordi den afgående kollega har haft nogle tillæg ud over den faste løn. Men det hører absolut til småtingsafdelingen, og flere steder har man valgt at slå disse midler sammen, så der kan blive en lidt større sum til fordeling, så det kan svare sig at starte proceduren op med lærerforening, TR osv Vi følger nøje processen i tæt dialog med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen og vurderer de muligheder, der måtte opstå. e. Arbejdsmiljø v. Jette Lentz PPF er repræsenteret i arbejdsmiljøudvalget i Dansk Psykologforening. Vi har i det forløbne år drøftet arbejdsmiljørådets guide til Social Kapital. Arbejdsmiljøudvalget anbefaler Social Kapital tilgangen. Høj Social Kapital giver noget til medarbejdere og arbejdspladser. Hvis man er god på områderne samarbejde, tillid og retfærdighed, har man et godt fundament til at løse arbejdsmiljøproblemer generelt. Tilgangen er især god på arbejdspladser med blandende personalegrupper som PPR området. Social kapital kan ikke erstatte trivselsmålinger og kan ikke træde i stedet for en arbejdspladsmiljøvurdering. Desuden har vi i Arbejdsmiljørådet arbejdet med en vejledning til nyuddannede psykologer, som nu er færdig og ligger på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Den kan være en hjælp til de nyuddannede, som ofte står usikre overfor at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar på spørgsmål som: Hvad er vilkårene og kravene på arbejdspladsen? Hvad forventes af mig som (PPR) psykolog? Vejledningen henvender sig til arbejdspladsen, men kan også tjene som en inspiration for den nyansatte psykolog i forhold til den hjælp, der kan hentes fra erfarne kollegaer. 3. Andre delområder a. Beretning fra kursusudvalget v. Karin Kehlet Dansk Psykolog Forenings Kursusudvalg (KUU) er sammensat af en repræsentant fra fagnævnene fra hver af foreningens specialistuddannelser samt formand Merete Strømming fra DPs bestyrelse samt en sekretær Gitte Jensen. Kursusudvalget har haft 5 møder i Kursusudvalget har løbende udskiftning af medlemmer efterhånden som fagnævnsrepræsentanter søger nye udfordringer. Udskiftningen søges faciliteret ved, at suppleant deltager i en overlapningsperiode. Aktuelt er undertegnede PPF s fagnævnsrepræsentant i KUU og Jette Lentz er suppleant. Arbejdet i

13 13 kursusudvalget er også i år forløbet godt og konstruktivt. Igen i år har der været en del drøftelser vedr. synliggørelsen af kursusevalueringerne på DP s hjemmeside (en generalforsamlingsbeslutning i 2009). Vi arbejder på en evalueringsform, således at såvel positive som negative konsekvenser af synliggørelsen af kursusevalueringerne bringes frem. Som noget nyt har KUU taget initiativ til afholdelse af fyraftensmøder for undervisere på DP s kurser. Det første er afholdt i København d. 2.november Dagsordenen var at orientere undervisere om KUU s opgaver m.m. samt at orientere om generalforsamlingsbeslutningen vedrørende synliggørelse af kursusevalueringer. Der blev endvidere erfaringsudvekslet mellem underviserne. Der afholdes et lignende fyraftensmøde i Aarhus d. 25.januar Kursusprogrammet for 2012 er udsendt i november Programmet omtaler planlagte kurser for kursusåret Over en 3-årig periode vil samtlige kurser indenfor det tværgående modul og fællesmodulerne i børne-, voksen- og arbejds- og organisationspsykologi blive opslået mindst én gang. Der er fortsat stor søgning til Børnemodulerne,hvilket betyder, at ansøgere skal være opmærksomme på at tilmelde sig i rigtig god tid! Også modulet vedrørende forskning og formidling har stor søgning hvilket kan betyde, at man i første omgang må vente på at kurset bliver genopslået. Specialiseringsmodulerne i Pædagogisk Psykologi gennemføres fortsat i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet i København. Fællesmodulet vedrørende Forskning- og formidling gennemføres i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Næste kursus på DPU udbydes 4 dage i februar og marts Der er detaljerede oplysninger om de enkelte kurser i kursusprogrammet, på DP s hjemmeside samt PPF s hjemmeside Ansøgninger om godkendelse af decentrale kurser i forhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser skal være kursusudvalget i hænde senest 2 uger før mødet. Du kan læse mere i forhold til vejledning til kursusudbydere samt retningslinjer for kurser på DP s hjemmeside Dansk Psykolog forening - Forsiden >> I 2012 holder kursusudvalget sit første møde d.2. februar 2012.

14 14 b. Kvalificeringsudvalget v. Helle Bjerre Årskurset på Nyborg Strand 2011 havde igen stor tilslutning, og overordnet set var evalueringen meget positiv. Den samlede evaluering viste, at begrundelsen for at vælge Nyborg Strand kurset primært tilskrives tre forhold: ønsket om at møde andre kollegaer fra PPR, at det er et relevant indhold i forhold til det at arbejde som psykolog i PPR, og endelig skal kurset opleves som spændende af den enkelte. Begrundelserne for valget af det årlige Nyborg Strand kursus stiller således store krav til bestyrelsen om at have stor føling med både PPRs virkelighed her-og-nu og i et fremadrettet perspektiv, da det naturligvis fortsat skal give mening for PPRs medarbejdere og ledelse at deltage. Desuden har bestyrelsen forpligtet sig til, at kurserne skal leve op til de kriterier, som er gældende for specialistuddannelserne. Disse overvejelser har være retningsgivende også i vores planlægning af Nyborg Strand 2012 og vil også være det fremover. I efteråret 2011 gennemførte vi igen temadagene som en kombination af meddelelser fra bestyrelsen ved formand Bjarne Nielsen, fagligt input og socialt samvær på tværs af PPR-kontorerne. Cand.pæd.psych. Dorte Nissen stod for den faglige del og holdt foredrag over emnet Børnenes stemmer i PPRs arbejde, hvilket var en stor succes. Bestyrelsen tilskriver successen, at emnet er særdeles relevant, og at der rundt omkring er øget opmærksomhed på at få større fokus på inddragelse af barnet i PPRs daglige arbejde. c. Nordisk samarbejde v. Tine Schaarup Foreningens bestyrelse har igennem mange år haft et udbytterigt samarbejde med vores nordiske samarbejdspartnere på det pædagogisk psykologiske område. Såvel i Norge, Sverige, Finland og på Island findes der foreninger som vores. I 2011 blev det årligt tilbagevendende styremøde for de nordiske bestyrelser afholdt i Bergen, Norge. Pædagogiske Psykologers Forenings bestyrelse på 6 medlemmer deltog i dette møde. Herudover deltog 2 repræsentanter fra Sverige, 4 fra Norge og 1 fra Finland. På mødet fortalte de forskellige foreninger om, hvad de hver især var optaget af i deres respektive lande. Følgende emner var til debat; Forebyggende arbejde, organisation af PPR i det kommunale landskab og i forhold til skolen, direkte og indirekte interventionsformer, samarbejdet med psykiatrien og diagnosernes voksende betydning samt PPRs ledelsesmæssige organisering. Der var herudover to spændende oplæg fra to forskere fra Norges Folkehelseinstitut om helsefremmende og forebyggende arbejde. Bjarne Nielsen har herudover deltaget i PP-tjenestens årskursus i Norge i juni

15 se referat herfra i PPF-Nyt nr. 3, d. Network of European Psychologists in the Educational System (NEPES) v. Poul Skaarup. NU Standing Commitee under EFPA (European Federation of Psychologists Associations). I juli 2009 ændrede N.E.P.E.S. status fra et forholdsvis uformelt europæisk netværk for psykologer i uddannelsessystemerne i Europa til en egentlig taskforce under EFPA. Fra 2009 og fremefter var det europæiske samarbejde primært optaget af det EU støttede ESPILL- projekt, som handlede om at formulere anbefalinger til en fælles europæisk politik for efteruddannelse af psykologer i uddannelsessystemerne. Arbejdet er gennemført (og det er beskrevet i tidligere udgaver af PPF-Nyt) i et tæt europæisk samarbejde mellem repræsentanter fra N.E.P.E.S., repræsentanter fra de enkelte landes egne faglige organisationer (under EFPA), repræsentanter fra uddannelsessystemerne, undervisningsministerier og politikere. I efteråret 2010 kunne N.E.P.E.S. således offentliggøre et samlet forslag til en fælles europæisk politik på området. Stort set alle de europæiske landes faglige organisationer har tilsluttet sig anbefalingerne, som dermed er en mulighed for at søge fortsat udvikling og understøttelse af vilkårene for psykologer der arbejder i uddannelsessystemerne. Der er tale om en formuleret fælles europæisk standard af høj kvalitet hvor adgangen til kontinuerlig faglig udvikling er understreget. Men i 2011 kom så et afgørende vendepunkt i historien om psykologers rolle i uddannelsessystemet. PÅ EFPA konferencen i Istanbul juli 2011 vedtog EFPA at etablere en europæisk Standing Committee der repræsenterer psykologer der arbejder i uddannelsessystemer. Det er afgørende nyt og banebrydende at det psykologiske arbejde indenfor skoleområdet. Det betyder at det psykologfaglige arbejde indenfor uddannelsesområdet nu anerkendes som en særlig psykologfaglig disciplin der kræver sin egen faglige bevågenhed! Det giver mulighed for realisering af visionen om en fælles europæisk faglig standard på området og det giver næring til dannelse af nye udviklingsprojekter der kan udvikle hele området. Samtidig bliver det psykologfaglige arbejde inden for uddannelsessystemerne nu omsider anerkendt for den unikke faglige tyngde dette indebærer i

16 16 psykologgerningen. I dag er standarderne for det psykologfaglige arbejde vidt forskellige over hele Europa. Med etableringen af en Standing Committee er der nu en platform for en koordineret udvikling af området. Vi kan lære af hinanden og vi kan i fællesskab holde fast i den psykologfaglige tilgang til udfordringerne. I de kommende år har vi muligheden for at løfte den psykologfaglige profil nationalt og internationalt. I en tid, hvor der tales om efterspørgselsstyring af PPR området i Danmark, giver den internationale profil mulighed for at reformulere PPR`s rolle som inklusionsagenter med en vis europæisk tyngde. I den ny Standing Committee udpeger alle de europæiske lande repræsentanter der skal repræsentere landene i det europæiske samarbejde. Det betyder i praksis at N.E.P.E.S. fortsætter sit arbejde med et udvidet mandat og med et særligt fokus på den politiske dagsorden. Der er nu sket en styrkelse af det europæiske samarbejde, og i Danmark kan vi bruge det til at skærpe den danske profil på inklusionsparadigmet. Vi ved meget om inklusion, og vi kan i den grad understøtte inkluderende initiativer i en skolesammenhæng. Samarbejdet mellem N.E.P.E.S. repræsentanterne er en mulighed også for danske psykologer, for at møde inspiration og få nye vinkler på de udfordringer, vi arbejder med i skoleverdenen. Det er lærerigt at spejle danske udviklingstendenser i forhold til andre lande. På generalforsamlingen i Istanbul besluttedes N.E.P.E.S. at engagere sig i udviklingen af en europæisk fælles social webbaseret platform for psykologer der arbejder i uddannelsessystemet i hele Europa. I samarbejde med et forskningscenter i Østrig (Salzburg Research Forschungsgesellschaft) lægges der i denne tid sidste hånd på en projektbeskrivelse, som skal anvendes til at søge EU-midler til udviklingen af den ny platform. Dette under henvisning til EU`s målsætninger og udviklingsfonde under overskriften Livslang læring. Hvis projektet bliver en realitet inviterer jeg snart alle danske psykologer og deres ledere ind i vores eget fælles faglige sociale web møderum! Se i øvrigt hjemmesiden for yderligere om N.E.P.E.S.: e. Dansk psykologisk Forlag v. Bjarne Nielsen Den aktuelle situation for Dansk Psykologisk Forlag er beskrevet i et indlæg

17 17 fra forlaget direktør Henrik Skovdahl i dette nummer af PPF-Nyt (nr ). Her redegøres for de problemer, som forlaget har været i efter adskillelsen fra den tyske samarbejdspartner Hogrefe i sommeren Vilkårene for opsplitningen blev, at Hogrefe beholdt testafdelingen, mens Dansk Psykologisk fik bogafdelingen. Som beskrevet må vores forlag igen forhandle og udvikle tests fra 1. januar d.å. Det er imidlertid en svær sag, og der kan være brug for stor opbakning fra de danske psykologer. I forvejen har det amerikanske forlag Pearson eneret på forhandling af nogle af de mest brugte tests som WISC og WAIS. Dertil kommer, at Hogrefe jo har overtaget alle rettigheder for de de tilbageblevne tests fra forlaget. Der kan læses mere indgående om sagen i orienteringen fra Henrik Skovdahl. Det er dog positivt, at Dansk Psykologisk Forlag har så dygtige og engagerede medarbejdere og ledelse samtidig med, at det økonomiske grundlag fortsat er ganske solidt. Det er vores forening, der sidst i 1940erne oprettede forlaget, og vi har brug for at støtte dets fortsatte udvikling med testområdet, så vi igen kan råde over et dansk psykologisk forlag, hvis økonomi kun må bruges til fortsat udvikling af psykologisk undersøgelsesmateriale til brug for psykologer og dermed til gavn for os alle. f. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift v. Tine Schaarup og redaktør Palle Johansen. Forlaget Skolepsykologi er Pædagogisk Psykologisk Forenings forlag. Her udgives hvert år 6 numre af tidsskriftet Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, temahæfter samt Blå og Rød Serie. Hjemmeside: med bl.a. det nysammensatte reviewpanel. I 2011 har vi i redaktionen måttet sige farvel til Professor Morten Nissen, Københavns Universitet, der desværre måtte forlade os til fordel for en prioritering af andre arbejdsopgaver. Phd studerende Maja Rønn Larsen har sagt ja til at komme ind i redaktionen. Maja er ansat som forskningsassistent ved Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Hun har bl.a. forsket i børnefællesskaber og har dermed et godt kendskab til PPR-området. Redaktionen glæder sig til det kommende samarbejde med Maja. De øvrige medlemmer af redaktionen er Leder af PPR Herlev, Henning Strand, psykolog i PPR Faxe, Elise Nielsen, forsker og Phd-stipendiat v. DPU Helle Rabøl Hansen, Professor v. DPU Charlotte Ringsmose, Leder i Servicestyrelsen Sanna Dragholm, undertegnede psykolog i Dansk Røde Kors Tine Schaarup samt redaktør Palle Johansen

18 18 Redaktionen har i 2011 haft en meget stor tilgang af spændende og fagligt relevante artikler. De mange artikler har givet anledning til intense og udbytterige diskussioner på redaktionsmøderne. g. Økonomi v. Mogens Klitgaard Regnskabet er ikke revideret endnu, men det ligger klar på hjemmesiden og det vil blive fremlagt på generalforsamlingen i marts Det fremgår dog meget tydeligt af kontingentindbetalingerne, at vi for tiden har faldende medlemstal. Kontingentindbetalingerne falder støt i takt med, at vi lader os pensionere, og at vi må have lidt tålmodighed med at sige velkommen til en ny generation af Cand. Pæd. Psyk er. Vi har en pæn tilgang af DP organiserede medlemmer, der finder medlemskabet af PPF givende. Det er dog ikke her, vi skal påregne at sikre indtægterne. Sidste år valgte vi at åbne mulighed for særlige medlemmer at søge om optagelse. Dem har vi ikke set mange af endnu, så de bidrager ikke stort til kontingentindtægterne. Vores kursusvirksomhed har dog kastet godt af sig, hvilket man bl.a. kan se af Nyborg Strand-programmet. Servicen er blevet udvidet, men samtidig må vi også konstatere, og oplægsholderne bliver nogle ganske dyre bekendtskaber. Trods hårde tider, kan vi med glæde konstatere, at mange vælger netop Nyborg Strand, når de skal placere deres kursuskroner. Det er vi jer inderligt taknemmelige for. I øvrigt ser det ud til, at vi holder budgettet. Det sammen gælder for vort forlag, der jo som bekendt bl.a. udgiver Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. h. Medlemskommunikation v. Mogens Klitgaard PPF-nyt er vort fælles talerør for alle foreningens medlemmer. Desværre er det nu mest bestyrelsen, der taler til medlemmerne, skønt vi utroligt gerne ville, om medlemmerne ville benytte PPF-nyt til at fortælle om, hvad der sker ude i landet. Vi hører jo en række historier om, hvad der sker, og desværre ikke altid af det gode, når vi ser på det med PPR-brillerne på. Vi ville utroligt gerne, at man ville fatte pennen og fortælle lidt om, hvordan det står til godt som skidt. Lidt ideudveksling kunne bestemt ikke skade. Også længere artikler er meget velkomne, og dem får jeg heldigvis nogle stykker af. De går straks videre til PPR-tidsskriftets redaktør Palle Johansen, som sammen med redaktionen placerer det i relevante sammenhænge. Grænsen for artikelstørrelsen i PPF-Nyt ligger på ca 10 sider. Medlemskommunikation er naturligvis også den direkte kontakt, som vi har på vore tre regionale møder samt på 3-dageskurset på Nyborg Strand. Nok er fagligheden i højsædet, men vi prøver altid at planlægge vore kursusdage med skyldigt hensyn til det behov, vi alle har for at få drøftet PPR nu og i fremtiden.

19 19 4. Samarbejdsmæssige forhold Vores forening har vigtige samarbejdsmæssige forbindelse med en lang række organisationer og parter. Det er vigtigt og nødvendig for at sikre os den fornødne mulighed for indflydelse på sager, som vi finder betydningsfulde for vort arbejde og dermed i sidste ende for de børn, som vi er beskæftiget med. Først og fremmest har vi et fortsat særdeles velfungerende samarbejde med såvel Danmarks Lærerforening som Dansk Psykolog Forening. Det er et samarbejde, der i praksis indebærer tætte samarbejdskontakter med enkeltpersoner på alle niveauer i de to foreninger fra formandsniveau til konkrete sagsbehandlere i de to foreningers sekretariat. Det har også i det forgangne foreningsår været værdifuldt i forbindelse med konkrete lovinitiativer, genetablering af uddannelsen som cand.pæd.psyk. mv. Vi er også involveret i vigtige arbejdsgruppe- og udvalgsarbejder i begge foreninger. I Dansk Psykolog Forening er vi repræsenteret i Kursusudvalget, Løn- og Strukturudvalget, Arbejdsmiljøudvalget, Specialistuddannelsesudvalget samt Formandskollegiet. I Danmarks Lærerforening er vi repræsenteret i den vigtige folgegruppe for folkeskolens specialundervisning, der består af fem hovedstyrelsesmedlemmer samt formanden for PPF. 0 Vi har løbende et vigtigt samarbejde med enkeltpersoner i såvel Undervisningsministeriet som Kommunernes Landsforening. Vi finder også fortsat samarbejdet i Samrådet for de specialpædagogiske foreninger meget væsentligt herunder samarbejdet med vores valgte medlem i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Henrik Poulsen. Det er nyttigt for os at drøfte folkeskolens specialpædagogiske problemstillinger med de øvrige faglige foreninger og samtidige drøfte konkrete løn- og ansættelsesmæssige forhold for vore ansatte på PPR. Afsluttende bemærkninger Vi har igen haft et spændende foreningsår med mange store faglige udfordringer. Vi oplever stor offentlig interesse i at høre vore synspunkter især om forhold i skolen. Pressen ønsker meget ofte at høre vore bud på aktuelle temaer om børns situation generelt og situationen i skolen konkret.

20 20 Samtidigt glæder vi os over den fortsat jævnlige dialog gennem mail og telefon med medlemmer om aktuelle forhold. Det giver os god fornemmelse for, hvad der rører sig ude på de enkelte PPR-rådgivninger, og dermed et godt fundament for vort arbejde. Det er meget vigtigt for os få synspunkter fra medlemmer, så vi hele tiden kan have tilstrækkelig føling med de problematikker, der præger situationen landet over på PPR-området. p.b.v. Bjarne Nielsen Formand Bilag 26. oktober 2011 PPR- psykologens indirekte arbejds- og interventionsformer i forhold til folkeskolen Inklusion kræver udvikling af almenundervisningen De fleste undervisningsproblemer, som den enkelte lærer oplever, skal løses af den enkelte lærer selv i almenundervisningen med opbakning fra lærerteamet og en kollektivt orienteret skolekultur. Eleverne har brug for at opleve et trygt og anerkendende tilhørsforhold, der giver lyst til at lære. Hvorledes løser læreren, lærertamet og skolen denne opgave? Det stiller krav om bl.a.: Den enkelte lærers kompetencer til klasseledelse, relationsdannelse til eleverne samt faglig didaktisk kompetence er afgørendende faktorer. Endvidere skal læreren kunne foretage systemanalyse over de betydningsfulde faktorer i klassemiljøet med efterfølgende relevant refleksion over faktorernes indflydelse på læringsmiljøet og elevernes udbytte.. Skriftlig præcis opsamling af iagttagelser og formulering af handleplaner er vigtig. Lærerens engagement og arbejdsglæde m.v. er helt essentiel.

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Pædagogiske Psykologers Forening

Pædagogiske Psykologers Forening Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 200 Offentligt 1 Pædagogiske Psykologers Forening Stockholmsgade 27-2100 København Ø Tlf. 35 25 97 25 - E-mail:

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spørgeskema Status pr. 1.august 2007 1. Kommunenavn Antal indbyggere_ A. ORGANISERING 2. Under hvilken forvaltning /afdeling henhører PPR? Skole-/kultur Børn og unge

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i.

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i. Side 1 af 5 Type: Møde Referat Konstituerings-/ kredsstyrelsesmøde Dato 27. marts 2014 kl. 8.30 15.30 Formalia Dirigent Referent Lisbeth Bøwes Niels Anton Andersen (forlader mødet kl.13.30) Deltagere Charlotte

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014

Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014 1 Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014 Deltagende: Niels Morre, Lotte Sønderby, Susanne Zajac, Mads Huse-Pedersen, Charlotte Igel Referent: Charlotte Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 6. marts 2013 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat af 5. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere