Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 13. marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 13. marts 2012"

Transkript

1 1 Pædagogiske Psykologers Forening Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand tirsdag den 13. marts 2012 Den skriftlige beretning omhandler væsentlige forhold for vores forening fra perioden siden sidste generalforsamling i marts På generalforsamlingen vil der blive suppleret med den seneste udvikling inden for foreningens hovedaktiviteter, og der vil blive fremlagt bestyrelsens vurdering af væsentlige fremtidstemaer for PPR og de pædagogiske psykologer. Samtidig vil der blive mulighed for at stille spørgsmål og fremsætte forslag til foreningens aktiviteter. I den skriftlige beretning indgår beretning fra det enkelte bestyrelsesmedlem fra de sagsområder, som den enkelte varetager. Disse er således sagsansvarlige eller tovholdere inden for de konkrete emner og dermed ansvarlige for at følge den aktuelle debat og for at fremlægge relevante problemstillinger til drøftelse i bestyrelsen. Det vil være af stor betydning, at medlemmer, der har vigtige synspunkter eller beskrivelser under de enkelte fagområder, kontakter det enkelte bestyrelsesmedlem direkte, således at bestyrelsen arbejde kan være så bredt funderet som muligt. Beretningen vil blive indledt med omtale af nogle væsentlige og betydningsfulde aktuelle temaer for PPRs virksomhed. 1. Aktuelle sagsområder Inklusion i skolen og forventninger til PPR Kort før jul kom det forventede lovforslag om ændring af specialundervisningsbegrebet, så det fremover kun kommer til at omfatte undervisning i specialklasser og specialskoler samt undervisning af elever, der har behov for støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer (12 undervisningslektioner). Hovedindholdet i lovforslaget har været kendt siden juni 2010, og vi har løbende drøftet konsekvenserne for elever og PPR i PPF- Nyt se bl.a. den mundtlige og skriftlige beretning fra 2011.

2 2 Lovforslaget er et led i en række initiativer, som regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt for at fremme inklusionsarbejdet i folkeskolen og vel ikke mindst for bedre at kunne styre denne proces. Et andet element, der er i spil vedrører større økonomisk ansvar til skolelederen, så der er økonomisk motivation for at søge at beholde flest mulige elever på skolen. Der er også peget på, at PPR bør være mere efterspørgselsstyret i forhold til skolelederens behov. Når vi ser på lovforslaget, der har været til høring i juleferien med dead-line til 5. januar, så afspejler det en høj grad af tillid til skolelederen, der får ansvaret for at vurdere undervisningsbehovene for samtlige elever på skolen, der går i den almindelige klasse. Der lægges op til, at al støtte, som elever måtte have behov for, bliver en del af almenundervisningens opgaver. Der er ikke krav om inddragelse af ressourcepersoner med specialpædagogisk indsigt og ej heller medvirken fra PPR. Skolelederen kan beslutte at inddrage PPR, hvis han finder behov herfor. Forældre vil ikke kunne bede om en PPR-vurdering undtagen i de tilfælde, hvor eleverne bliver omfattet af specialundervisningsbegrebet. Skolelederen kan beslutte at tildele supplerende undervisning i et eller flere fag, men det vil ikke længere være et retskrav for elever, og forældre vil ikke kunne klage over skolelederens beslutninger. PPR forsvinder helt fra teksten i folkeskoleloven, idet hele 12, stk. 2. foreslås fjernet. Det er hele PPRs formelle grundlag, der udgår. Fremover vil PPR formentligt fortsat stå nævnt i den kommende specialundervisningsbekendtgørelse, der så kun kommer til at omfatte elever i specialklasser, i specialskoler samt de elever, der har brug for støtte i mindst 12 undervisningslektioner. Vi har afgivet et høringssvar, som er gengivet nedenstående: Vi deler også alles ønske om at arbejde for en styrkelse af almenundervisningen, således at færre elever udskilles til specialtilbud. Vi ved fra vores hverdag, at der er mange betingelser, der skal opfyldes for at nærme sig målet om mere inklusion. I vedlagte notater har vi uddybet disse betingelser (se PPF-Nyt nr eller PPFs hjemmeside ). Skolerne og kommunerne er i dag meget forskellige i forhold til at arbejde med inklusion, hvilket også fremgår af alle analyser og statistik for området. I seneste rapport fra KREVI ses, at kommunerne varierer fra 2,5 % til 10,5 % i

3 3 forhold til at udskille elever fra almenundervisningen Vi frygter, at denne forskellighed vil blive yderligere udbygget, såfremt der ikke lovgivningsmæssigt stilles klare faglige krav til de kommunale skolevæsener og de enkelte skoler. Vi ser positivt på den foreslåede ændring af omfanget af specialundervisningsbegrebet. Dog under forudsætning af, at det anerkendes, at elevers behov jo ikke ændres af den grund. Det er derfor vigtigt og nødvendigt, at det af lovgivningen (lov og/eller bekendtgørelse) stilles krav til skoler og kommuner på følgende områder: 1. Skoler skal råde over tilstrækkelige lærerressourcer med de nødvendige specialpædagogiske kompetencer især i forhold til elever med svære læsevanskeligheder og elever involveret i adfærdsproblematikker (AKT-området). 2. Der skal være et Ressourcecenter på hver skole, og samarbejdet mellem lærere, ressourcelærere, skoleledelse og PPR skal beskrives, således at det sikres, at der kan aftales fagligt holdbare løsninger for elev- og klasseproblematikker som et led i den almene undervisnings muligheder for at løse inklusionsopgaven. I særlig grad skal Ressourcecentret sikre, at der aftales de nødvendiige forebyggende indsatser på de yngste klassetrin. 3. Reglerne for supplerende undervisning skal være et retskrav for de involverede elever, og anvendelsen skal tydeliggøres, eftersom der i henhold til lovforslaget ingen klagemuligheder eksisterer for forældre. I modsat fald vil vi opleve yderligere store forskelligheder mellem skoler og kommuner landet over. 4. Det skal fortsat være muligt for elever, forældre og lærere at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, således at problemer kan blive taget op på et tidligt tidspunkt. Lovforslaget giver kun skolelederen denne mulighed. Jo mere fagligt kvalificeret den enkelte skole kan tage fat på problemerne, jo større mulighed er der for at løse dem på et tidligt tidspunkt som et led i den almene undervisning. Der er samtidigt brug for, at de specialpædagogiske ressourcelærere og medarbejdere fra PPR med deres ekspertise kan medvirke til at sikre indarbejdelse af faste rutiner og gode arbejdsvaner på de yngste klassetrin. Det er nødvendigt, at der i lovgivningen stilles disse krav til skolerne, såfremt der skal kunne arbejdes målrettet med øget inklusion på alle skoler i landet. Som det fremgår af de vedlagte notater, er der en lang række øvrige faglige betingelser, der vil afgøre mulighederne for øget inklusion i praksis.

4 4 Der er brug for, at lovgivningen kommer til at udgøre et sikkert udgangspunkt for arbejdet med inklusion. Det vil være meget uheldigt, hvis elever risikerer ikke at blive hjulpet, før deres vanskeligheder er blevet så store, at de bliver omfattet af det nye specialundervisningsbegreb. Det vil også være uværdigt, hvis vi skulle risikere, at elevers vanskeligheder bliver pustet kunstigt op for at sikre dem den fornødne hjælp. Vi har lagt vægt på at forsøge at påvirke lovgivningsarbejdet, så der fortsat vil være et retskrav for elever at kunne få inddraget fornøden faglig ekspertise og relevante støtteformer. Der er også brug for at stille krav til det tværfaglige samarbejde på skolen med medvirken af PPR. Herudover er der brug for at understrege, at såvel elever som forældre fortsat skal kunne henvende sig til PPR for at få rådgivning. Vi har gennem hele det forgangne foreningsår søgt at påvirke de centrale myndigheder til at forstå de mange faktorer og betingelser, der indgår i arbejdet for forsvarlig inklusion. I denne forbindelse har vi samarbejdet tæt med bl.a. Danmarks Lærerforening og Dansk Psykologforening. Disse parter har afgivet høringssvar, der har samme sigte som vores. Vi har også været i tæt kontakt med Dansk Handicapforbund, der ikke mindst er meget utilfredse med, at klagereglerne til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning søges ændret, så klagenævnet i meget højere grad skal tage hensyn til de kommunale synspunkter og ønsker. Landssamrådet for PPR-chefer har også afgivet et meget flot høringssvar. Herudover har vi været i samarbejde med repræsentanter for specialefterskolerne og Efterskoleforeningen. Lovforslaget får, hvis det vedtages uændret, meget store konsekvenser for de frie grundskoler og efterskoler. PPR vil jo ikke fremover kende mange af de elever, der sendes på efterskoler, og det vil i særlig grad blive mærkbart for specialefterskolerne, fx efterskoler for elever med læsevanskeligheder. De har henvendt sig til ministeren og er blevet lovet, at sagen vil blive drøftet. Det er også uklart, hvorledes man fremover vil betragte talehøreundervisning? Det vil vel være vanskeligt at kalde det en del af den almindelige undervisning, og det kan heller ikke rummes under begrebet supplerende undervisning. Vi vil selvfølgelig følge op på sagen under lovgivningsarbejdet, og vi vil bruge alle de kanaler, som det måtte være muligt for at påvirke lovgivningsprocessen. Der er dog ingen tvivl om, at der er høj grad af politisk enighed om hovedsigtet, der indtil videre desværre betyder, at der er tiltro til, at inklusion bedst fremmes ved at give højeste grad af frihed til kommuner og

5 5 især skoleledere, d.v.s. med færrest mulige lovgivningsmæssige bindinger. Der forventes en hurtig lovgivningsproces, idet lovændringen foreslås at få virkning fra 1.april På generalforsamlingen vil vi i den mundtlige beretning redegøre for den aktuelle udvikling og de betragtelige konsekvenser, der tårner sig op for PPR. I debatten om øget inklusion forlyder det hele tiden, at PPR skal være mere konsultativ, uden at det nærmere defineres, hvad der ligger i det. Vi har i bestyrelsen søgt - som nævnt på generalforsamlingen sidste år at få uddybet og udfoldet PPRs konsultative opgaver og har brugt betegnelsen PPRs indirekte indsats- og arbejdsfórmer. Vi har konkretiseret, hvilke typer af indirekte indsats- og arbejdsformer, som det bl.a. vil være relevant for PPR at bidrage med i et samlet notat, som er blevet bragt i PPF-Nyt nr. 3, Vi tager udgangspunkt i, at hovedpersonerne i inklusionsarbejdet på skolerne er den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. Hvilke kompetencer har de behov for, og hvorledes udvikles de? Hvordan kan PPR-psykologerne udnytte deres faglige kompetencer og bringe dem nyttigt i spil i denne forbindelse? Sidstnævnte er et helt afgørende spørgsmål, da vi anser det for givet, at lærerne har behov for kompetenceudvikling og løbende sparring og supervision. Hvis ikke PPR løfter denne opgave, så vil skolen uundgåeligt selv uddanne sine fagpersoner, som vi kender det fra vore nordiske nabolande. Vi har medtaget notatet som et bilag til den skriftlige beretning, og vi vil også vende tilbage til vigtigheden af de indirekte indsats- og interventionsformer i den mundtlige beretning på generalforsamlingen. PPR og børne- og ungdomspsykiatrien Vi har i de seneste år på generalforsamlingen beskæftiget os med problemerne med at få etableret et tilstrækkeligt tæt samarbejde mellem PPR og børne- og ungdomspsykiatrien. Vi vil i denne beretning tage udgangspunkt i evalueringer fra 29 projekter i forhold til børn og unge med lettere psykiske vanskeligheder. Evalueringerne blev præsenteret på en stor konference i december 2011 arrangeret af Servicestyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL), hvor foreningen deltog. På konferencen i Tivoli Congress Center deltog ca. 250 deltagere især fra de involverede forsøgskommuner, men også fra de berørte interesseorganisationer. Der blev i forbindelse med Psykiatriaftalen for 2007 til 2010 med satspuljen afsat i alt 133,2 mio. kr. over 4 år til at styrke indsatsen over for børn og unge

6 6 med begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder inden for det sociale område. Puljen blev delt op i tre underpuljer: Psykologbehandling i kommunerne og på ungdomsuddannelserne Støtte til forældre med psykisk syge børn og unge netværksdannelse Psykiatrisk støtte til anbringelsesstederne Der blev i alt igangsat 29 projekter. Samlet set er 22 af de 29 projekter planlagt forankret eller videreført, nogle af dem med midler fra den nye satspulje for Evaluering af kommunernes indsats for børn og unge, der har psykiske vanskeligheder. Kan psykologhjælp i kommunerne forbedre situationen for børn og unge med begyndende psykiske vanskeligheder? Og kan psykologstøtten på ungdomsuddannelserne forbedre trivslen for de studerende, så frafaldet reduceres? Det har Socialstyrelsen og i alt 29 projekter forsøgt at finde en del af svaret på. De mange projekter er blevet fulgt tæt af Socialstyrelsen. 14 projekter er evalueret af Rambøll Management i samarbejde med Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (CFK), og 14 projekter er blevet evalueret af Oxford Research A/S. Evalueringsrapporten kan findes på hjemmesiden for Servicestyrelsen (www.servicestyrelsen.dk Evaluering af Psykologhjælp. Afsluttende evaluering.) Resultaterne viser, at det samfundsmæssigt er billigere at arbejde for tidlig lokal indsats for børn og unge bl.a. med involvering af psykologsamtaler end at henvise et stigende antal børn og unge til undersøgelse på de børneog ungdomspsykiatriske afdelinger. Det gælder ikke mindst unge, der har udviklet angst- eller depressionssymptomer. Effekten af psykologsamtaler bliver især effektiv, når det lykkes at få engageret den unges netværk ikke mindst forældrene. Det er også fagligt hensigtsmæssigt at nøjes med at indstille de sværeste tilfælde til psykiatriske udredninger. En forudsætning for dette er dog, at man i kommunerne råder over særligt uddannede psykologer samt mulighed for at inddrage børnepsykiatrisk ekspertise i fornødent omfang i de kommunale udredninger. Sidstnævnte er svært at sikre, da de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger sjældent mener, at de har ressourcer og tid til dette.

7 7 Kommunernes Landsforening arbejder for at få overbevist de statslige myndigheder om, at der bør ske en form for opgaveflytning fra regioner til kommuner, så de lettere sager, der eventuelt kan involvere psykiatriske problemstillinger, bliver løst i kommunalt regi med medvirken af kvalificerede psykologer og rådgivning fra børnepsykiatere fra de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. KL frygter en opgaveglidning uden tilsvarende ressourceoverførsel, og regionerne frygter sikkert ressourceoverførsel uden mindskelse af opgaver. Derfor kan en sådan opgaveoverførsel kun løses, hvis de statslige myndigheder medvirker og bakker det op. Her synes Sundhedsstyrelsen at være meget svær at få ind i seriøse drøftelser om en ændret opgavefordeling. På konferencen understregede formanden for KLs skoleudvalg Jane Findahl, at børn i højere grad skal forblive i de kommunale tilbud, samt at den psykiatriske ekspertise på mere smidig måde skal kunne inddrages i kommunerne. Samarbejdet med de praktiserende læger skal også styrkes. Disse probleemstillinger er selvfølgeligt meget interessant og vigtigt for PPRs opgaveudvikling, og vi er egentligt meget enige i KLs vurdering i at udbygge de lokale muligheder under forudsætning af, at den børne- og ungdomspsykiatriske ekspertise kommer til rådighed i kommunerne, og at elever med svære psykiatriske problemstillinger sikres hurtig optagelse på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Under alle omstændigheder er der brug for at få mere eller mindre tvunget de børne- pog ungdomspsykiatriske afdelinger ind i et langt mere forpligtende samarbejde med kommunernes PPR er og de kommunale socialforvaltninger, så den samlede indsats for de involverede børn og unge kommer til at hænge bedre sammen. Cand.pæd.psyk-uddannelsen På generalforsamlingen sidste år bragte vi den glædelige nyhed, at det er besluttet at genetablere cand.pæd.psyk. uddannelsen på DPU og under Århus Universitet. Hovedmodellen for den nye samlede uddannelse blev præsenteret i den skriftlige beretning fra generalforsamlingen sidste år (findes på PPF s hjemmeside). Kort sagt består det af en to-årig kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi oveni en professionslæreruddannelse med liniefag i specialpædagogik og specialeskrivning inden for specialpædagogikkens område. Lærere, der har ældre læreruddannelse, vil skulle kvalificere sig til optagelse på kandidatuddannelsen særskilt.

8 8 Det vil ikke kune forventes, at Århus Universitet vil kunne tage stilling til meritmuligheder for fx nuværende kandidater i pædagogisk psykologi, før den nye uddannelse er beskrevet og godkendt. Herefter gennemgås en 1½-årig masteruddannelse, inden den studerende kan kalde sig psykolog. Århus Universiet er sammen med DPU aktuelt i færd med at få beskrevet den samlede uddannelse, og derefter skal den akkrediteres. Vi har ikke hørt nærmere om arbejdet med at planlægge uddannelsen bortset fra, at vi hører, at den forventes opstartet til sommeren 2013, og det ser vi frem til med stor glæde. Vi vil selvfølgelig følge planlægningarbejdet meget tæt. Hvis der er nyt, vil vi orientere om det i den mundtlige beretning på generalforsamlingen. Specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi Specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi er én af 10 specialistuddannelser i regi af Dansk Psykolog Forening (DP). Det er målet at gøre alle specialistuddannelser til offentlig godkendte specialistuddannelser og dermed arbejdsgiverbetalt. Det er et meget ambitiøst mål, der sikkert ikke vil kunne opfyldes for alle de kendte specialisuddannelser i deres nuværende form. Alle fagnævn samt specialistuddannelsesudvalget er aktuelt i færd med at evaluere de eksisterende specialistuddannelser, og her vil indgå en vurdering af, hvorvidt de vil kunne tilrettes, så de bliver mere specialistfokuserede på arbejdsgiverbehov. Specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi har hele tiden haft det fokus, der nu efterlyses fra arbejdsgiverside nemlig fokus på udvikling af læringsmiljøer, systemer, grupper og organisationer. Alligevel må vi nøje overveje, hvorvidt der kan blive behov for tilretninger, og vi vil meget gerne opfordre alle til at overveje dette og give os tilbagemeldinger og gode ideer til den evalueringsproces, som starter i 2012 med afslutning i I fagnævnet drøfter vi meget de problemer, der kan forekomme i specialistuddannelsesforløbet for den enkelte psykolog, bl.a. i forhold til opslag af de nødvendige teoretiske kurser. I særlig grad kan det være svært at få mulighed for at komme på kurser inden for det 150 timers specialiseringsmodul i pædagogisk psykologi. Dette område varetages jo af DPU, og der udbydes halvårligt et 30-timers modul, så det skulle være muligt at gennemføre dette på 2½ år. Oversigt over kurser findes på foreningens hjemmeside. Desværre blive nogle af disse kurser aflyst på grund af for få deltagere. I

9 9 fagnævnet er vi i gang med at finde alternative kursusformer på samme niveau, som vi i visse tilfælde kan henvise til. Vi opfordrer specialiststuderende, der er kommet i klemme til at kontakte medlemmer af fagnævnet via mail eller telefon for at få rådgivning om dette. 2. Faglige sagsområder a. AKT og inklusion v. Helle Bjerre og Jette Lentz Skolernes egne ressourcepersoner og specielt AKT-vejlederne har fået tiltagende betydning i sammenhæng med, at inklusion er sat på dagsordenen i de kommunale skolevæsner landet over. Denne tendens vil sandsynligvis forstærkes i og med de centrale lovinitiativer vedtages på specialundervisningsområdet. Ovenstående fremgår af EVA-rapporten Indsatser for inklusion i folkeskolen EVA-rapporten bygger på to spørgeskemaundersøgelser, dels en totalundersøgelse blandt landets skoleledere og en repræsentativ blandt landets lærere. Formålet med begge undersøgelser har været at afdække arbejdet med inklusion på landsplan. Lærerne er blevet spurgt om, hvilke tiltag de har erfaring med uden for almenundervisningen (ud af en række muligheder.) Et flertal, dvs.. 71 %, svarer, at de samarbejder med PPR, 62 % har støttelærertimer. 58 % af lærerne modtager sparring og vejledning af ressourcepersoner/specialundervisningsvejledere, mens 56 % har arbejdet med planlagt AKT-støtte. Når skolelederne bliver spurgt om, hvilke tiltag de arbejder med for at fremme inklusion, svarer de fleste (88 %), at de samarbejder med PPR, arbejder med planlagt AKT-støtte (85 %), modtager sparring og vejledning fra ressourcepersoner/specialundervisningsvejledere (83 %) for at fremme inklusion. Men når både lærere og skoleledere efterfølgende spørges om, hvilket af en række tiltag, der efter deres vurdering bedst fremmer inklusion, falder svarene overvejende i tre kategorier: støttelærertimer (lærerne 30 %, skolelederne 18 %), planlagt AKT-støtte (lærerne 30 %, skolelederne 34 %), sparring og vejledning fra ressourcepersoner/specialundervisningsvejledere (lærerne 18 %, skolelederne 33 %.) Hvad angår vurderingen af samarbejdet med PPR som en væsentlig inklusionsfremmende faktor vurderes dette hos både lærere og skoleledere til 8 %. EVA-undersøgelserne giver ikke mulighed for at vurdere, hvori den planlagte AKT-støtte består, ej heller om AKT-støtten har en længerevarende effekt. Fra anden forskning ved vi (bl.a. Th. Nordahls forskning i forbindelse med implementering af LP-modellen), at hvis der skal ses varige ændringer i et

10 10 system, er det nødvendigt at arbejde med kerneaktiviteterne (her: skolekulturen) og den professionelle struktur (her primært tænkningen om pædagogik og didaktik.) Alligevel må EVA-rapporten give anledning til en alvorlig selvransagelse generelt i PPR, idet vi vurderes som de væsentligste samarbejdspartnere for både lærere og skoleledere, men vi vurderes ikke som dem, der bedst kan fremme inklusionen. I mange kommuner er det PPR, som er ansvarlig for netværksdannelse og uddannelse af ressourcepersoner, herunder AKTvejledere. Det er bestyrelsens intention at medvirke til at vende denne udvikling, hvor bl.a. beskrivelsen af PPRs indirekte indsats skal være et skridt på vejen. Et andet vigtigt område for PPR er et interessere sig for udvikling af det tværfaglige samarbejde med AKT-funktionen på skolerne. PPR psykologen vil i mange kommuner fremover være en del af de interne ressourcecentre og vil naturligt forsøges medinddraget for at yde skolerne og deres brugere psykologhjælp i forhold til både forebyggende og indgribende tiltag. Derfor skal snitfladerne mellem de to faggrupper tydeliggøres, sådan at de to faggrupper med en fælles indsats kan yde den bedste indsats over for børn i vanskeligheder - i de forskellige børnefællesskaber på skolerne. Der bør ude i kommunerne og på de enkelte skoler ske en forventningsafklaring om, hvad faggrupperne hver især fra skolernes ressourcecentre kan bidrage med. Psykologen skal jo ikke lave AKT-arbejde, og AKT-lærer lave psykologarbejde, men sammen skal de bidrage med netop deres faglighed. Måske skal vi som psykologer blive bedre til at beskrive, hvad netop psykologiens bidrag er - fx i forbindelse med observationer i børnefællesskaberne, gruppesamtaler, ved skole-hjemsamarbejde m.v. Det er nødvendigt, at PPR er på forkant i forhold til udviklingen på skolerne, så skolelederne og lærene ender med at sige, at de ikke kan undvære netop det, psykologerne kan bidrage med i forhold til at sikre en tidlig, forebyggende og inkluderende indsats." b. Småbørnsområdet v. Karin Kehlet I det forløbne år har vi I bestyrelsen indledt en drøftelse af PPRs indsats for de 0-6 årige. Det blev tydeligt for os at vi har behov for en større viden om PPR-psykologernes aktuelle indsats og prioritering af småbørnsområdet, og vi har således taget initiativ til en mindre spørgeskemaundersøgelse. Denne færdiggøres i 2012 og sendes ud til besvarelse på PPR. Vi håber at undersøgelsen vil give os et nuanceret billede af de indsatsformer, der aktuelt eksisterer. På temamøderne til efteråret sætter vi fokus på PPR og småbørnsområdet,

11 11 og her vil professor Charlotte Ringsmose holde oplæg om emnet. På forskningsområdet kom der i december 2011 en systematisk forskningsoversigt over Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre fra SFI. Forfattere er Helene Hjort Oldrup og Katrine Vitus. Forskningsoversigten ser på de risikofaktorer, som litteraturen peger på er mest skadelige for børns udvikling. Risikofaktorerne er: forældres misbrug, vanrøgt af børn, vold mod- eller omkring børn, forældres psykiske sygdom, forældres mentale retardering, forældreskab i en ung alder og en kombination af flere risikofaktorer. I forskningsoversigten foretages en analytisk gennemgang af en række indsatser overfor de udsatte 0-3 årige. Af konklusionen fremgår det, at indsatser rettet mod forældre har større effekt sammenholdt med indsatser rettet mod børnene. Det vurderes, at tidlige indsatser bør være organiseret som multifacetterede indsatser, dvs. de skal bestå af forskellige aktiviteter, fx både en ugentlig samtale, praktisk hjælp, gruppesessioner og andet. Tidlige indsatser bør være organiseret som gruppebaserede tiltag, som individuelle tiltag eller som både-og. Tidlige indsatser bør være organiseret som forholdsvis langvarige dvs. forløb over 6 mdr. eller mere. Tidlige indsatser bør rumme hyppige kontakter, nemlig ugentlige aktiviteter eller kontakter mellem behandlere og brugere. Det kan anbefales at kigge nærmere på rapporten idet mange indsatsformer evalueres hvoraf flere bliver anvendt i praksis herhjemme. c. Læsning v/helle Bjerre. Foreningen har i det forløbne foreningsår ikke iværksat konkrete initiativer på læseområdet. Bestyrelsen har truffet beslutning om, at emnet sættes på dagsordenen i et kommende bestyrelsesmøde med henblik på overvejelser om kommende initiativer på området. d. Løn- og tjenstlige forhold v. Mogens Klitgaard De faglige organisationer er i fuld gang med at fastlægge strategien for forhandlingsrunden for næste overenskomst i Udsigterne er jo ikke guldrandede, der tales endog om, at vi måske igen kommer til at skylde penge, som det skete ved den nu snart udløbne OK. Et lille glædeligt lyspunkt er dog de ca. 500 kr. før skat, som vi har kunnet se januarlønnen forhøjet med. Det forslår jo ikke meget i forhold til de udgifter, vi pt. må opleve dagligdagen byder os. Der har heller ikke været kroner til lokal lønforhandling ud over de enkelte steder, hvor man har sagt farvel til en medarbejder bl.a. på grund af pensionering det ses jo relativt hyppigt blandt skolepsykologer lige for tiden

12 12 derved bliver der ofte nogle tilbagefaldsmidler til fordeling, fordi den afgående kollega har haft nogle tillæg ud over den faste løn. Men det hører absolut til småtingsafdelingen, og flere steder har man valgt at slå disse midler sammen, så der kan blive en lidt større sum til fordeling, så det kan svare sig at starte proceduren op med lærerforening, TR osv Vi følger nøje processen i tæt dialog med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen og vurderer de muligheder, der måtte opstå. e. Arbejdsmiljø v. Jette Lentz PPF er repræsenteret i arbejdsmiljøudvalget i Dansk Psykologforening. Vi har i det forløbne år drøftet arbejdsmiljørådets guide til Social Kapital. Arbejdsmiljøudvalget anbefaler Social Kapital tilgangen. Høj Social Kapital giver noget til medarbejdere og arbejdspladser. Hvis man er god på områderne samarbejde, tillid og retfærdighed, har man et godt fundament til at løse arbejdsmiljøproblemer generelt. Tilgangen er især god på arbejdspladser med blandende personalegrupper som PPR området. Social kapital kan ikke erstatte trivselsmålinger og kan ikke træde i stedet for en arbejdspladsmiljøvurdering. Desuden har vi i Arbejdsmiljørådet arbejdet med en vejledning til nyuddannede psykologer, som nu er færdig og ligger på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Den kan være en hjælp til de nyuddannede, som ofte står usikre overfor at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar på spørgsmål som: Hvad er vilkårene og kravene på arbejdspladsen? Hvad forventes af mig som (PPR) psykolog? Vejledningen henvender sig til arbejdspladsen, men kan også tjene som en inspiration for den nyansatte psykolog i forhold til den hjælp, der kan hentes fra erfarne kollegaer. 3. Andre delområder a. Beretning fra kursusudvalget v. Karin Kehlet Dansk Psykolog Forenings Kursusudvalg (KUU) er sammensat af en repræsentant fra fagnævnene fra hver af foreningens specialistuddannelser samt formand Merete Strømming fra DPs bestyrelse samt en sekretær Gitte Jensen. Kursusudvalget har haft 5 møder i Kursusudvalget har løbende udskiftning af medlemmer efterhånden som fagnævnsrepræsentanter søger nye udfordringer. Udskiftningen søges faciliteret ved, at suppleant deltager i en overlapningsperiode. Aktuelt er undertegnede PPF s fagnævnsrepræsentant i KUU og Jette Lentz er suppleant. Arbejdet i

13 13 kursusudvalget er også i år forløbet godt og konstruktivt. Igen i år har der været en del drøftelser vedr. synliggørelsen af kursusevalueringerne på DP s hjemmeside (en generalforsamlingsbeslutning i 2009). Vi arbejder på en evalueringsform, således at såvel positive som negative konsekvenser af synliggørelsen af kursusevalueringerne bringes frem. Som noget nyt har KUU taget initiativ til afholdelse af fyraftensmøder for undervisere på DP s kurser. Det første er afholdt i København d. 2.november Dagsordenen var at orientere undervisere om KUU s opgaver m.m. samt at orientere om generalforsamlingsbeslutningen vedrørende synliggørelse af kursusevalueringer. Der blev endvidere erfaringsudvekslet mellem underviserne. Der afholdes et lignende fyraftensmøde i Aarhus d. 25.januar Kursusprogrammet for 2012 er udsendt i november Programmet omtaler planlagte kurser for kursusåret Over en 3-årig periode vil samtlige kurser indenfor det tværgående modul og fællesmodulerne i børne-, voksen- og arbejds- og organisationspsykologi blive opslået mindst én gang. Der er fortsat stor søgning til Børnemodulerne,hvilket betyder, at ansøgere skal være opmærksomme på at tilmelde sig i rigtig god tid! Også modulet vedrørende forskning og formidling har stor søgning hvilket kan betyde, at man i første omgang må vente på at kurset bliver genopslået. Specialiseringsmodulerne i Pædagogisk Psykologi gennemføres fortsat i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet i København. Fællesmodulet vedrørende Forskning- og formidling gennemføres i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Næste kursus på DPU udbydes 4 dage i februar og marts Der er detaljerede oplysninger om de enkelte kurser i kursusprogrammet, på DP s hjemmeside samt PPF s hjemmeside Ansøgninger om godkendelse af decentrale kurser i forhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser skal være kursusudvalget i hænde senest 2 uger før mødet. Du kan læse mere i forhold til vejledning til kursusudbydere samt retningslinjer for kurser på DP s hjemmeside Dansk Psykolog forening - Forsiden >> I 2012 holder kursusudvalget sit første møde d.2. februar 2012.

14 14 b. Kvalificeringsudvalget v. Helle Bjerre Årskurset på Nyborg Strand 2011 havde igen stor tilslutning, og overordnet set var evalueringen meget positiv. Den samlede evaluering viste, at begrundelsen for at vælge Nyborg Strand kurset primært tilskrives tre forhold: ønsket om at møde andre kollegaer fra PPR, at det er et relevant indhold i forhold til det at arbejde som psykolog i PPR, og endelig skal kurset opleves som spændende af den enkelte. Begrundelserne for valget af det årlige Nyborg Strand kursus stiller således store krav til bestyrelsen om at have stor føling med både PPRs virkelighed her-og-nu og i et fremadrettet perspektiv, da det naturligvis fortsat skal give mening for PPRs medarbejdere og ledelse at deltage. Desuden har bestyrelsen forpligtet sig til, at kurserne skal leve op til de kriterier, som er gældende for specialistuddannelserne. Disse overvejelser har være retningsgivende også i vores planlægning af Nyborg Strand 2012 og vil også være det fremover. I efteråret 2011 gennemførte vi igen temadagene som en kombination af meddelelser fra bestyrelsen ved formand Bjarne Nielsen, fagligt input og socialt samvær på tværs af PPR-kontorerne. Cand.pæd.psych. Dorte Nissen stod for den faglige del og holdt foredrag over emnet Børnenes stemmer i PPRs arbejde, hvilket var en stor succes. Bestyrelsen tilskriver successen, at emnet er særdeles relevant, og at der rundt omkring er øget opmærksomhed på at få større fokus på inddragelse af barnet i PPRs daglige arbejde. c. Nordisk samarbejde v. Tine Schaarup Foreningens bestyrelse har igennem mange år haft et udbytterigt samarbejde med vores nordiske samarbejdspartnere på det pædagogisk psykologiske område. Såvel i Norge, Sverige, Finland og på Island findes der foreninger som vores. I 2011 blev det årligt tilbagevendende styremøde for de nordiske bestyrelser afholdt i Bergen, Norge. Pædagogiske Psykologers Forenings bestyrelse på 6 medlemmer deltog i dette møde. Herudover deltog 2 repræsentanter fra Sverige, 4 fra Norge og 1 fra Finland. På mødet fortalte de forskellige foreninger om, hvad de hver især var optaget af i deres respektive lande. Følgende emner var til debat; Forebyggende arbejde, organisation af PPR i det kommunale landskab og i forhold til skolen, direkte og indirekte interventionsformer, samarbejdet med psykiatrien og diagnosernes voksende betydning samt PPRs ledelsesmæssige organisering. Der var herudover to spændende oplæg fra to forskere fra Norges Folkehelseinstitut om helsefremmende og forebyggende arbejde. Bjarne Nielsen har herudover deltaget i PP-tjenestens årskursus i Norge i juni

15 se referat herfra i PPF-Nyt nr. 3, d. Network of European Psychologists in the Educational System (NEPES) v. Poul Skaarup. NU Standing Commitee under EFPA (European Federation of Psychologists Associations). I juli 2009 ændrede N.E.P.E.S. status fra et forholdsvis uformelt europæisk netværk for psykologer i uddannelsessystemerne i Europa til en egentlig taskforce under EFPA. Fra 2009 og fremefter var det europæiske samarbejde primært optaget af det EU støttede ESPILL- projekt, som handlede om at formulere anbefalinger til en fælles europæisk politik for efteruddannelse af psykologer i uddannelsessystemerne. Arbejdet er gennemført (og det er beskrevet i tidligere udgaver af PPF-Nyt) i et tæt europæisk samarbejde mellem repræsentanter fra N.E.P.E.S., repræsentanter fra de enkelte landes egne faglige organisationer (under EFPA), repræsentanter fra uddannelsessystemerne, undervisningsministerier og politikere. I efteråret 2010 kunne N.E.P.E.S. således offentliggøre et samlet forslag til en fælles europæisk politik på området. Stort set alle de europæiske landes faglige organisationer har tilsluttet sig anbefalingerne, som dermed er en mulighed for at søge fortsat udvikling og understøttelse af vilkårene for psykologer der arbejder i uddannelsessystemerne. Der er tale om en formuleret fælles europæisk standard af høj kvalitet hvor adgangen til kontinuerlig faglig udvikling er understreget. Men i 2011 kom så et afgørende vendepunkt i historien om psykologers rolle i uddannelsessystemet. PÅ EFPA konferencen i Istanbul juli 2011 vedtog EFPA at etablere en europæisk Standing Committee der repræsenterer psykologer der arbejder i uddannelsessystemer. Det er afgørende nyt og banebrydende at det psykologiske arbejde indenfor skoleområdet. Det betyder at det psykologfaglige arbejde indenfor uddannelsesområdet nu anerkendes som en særlig psykologfaglig disciplin der kræver sin egen faglige bevågenhed! Det giver mulighed for realisering af visionen om en fælles europæisk faglig standard på området og det giver næring til dannelse af nye udviklingsprojekter der kan udvikle hele området. Samtidig bliver det psykologfaglige arbejde inden for uddannelsessystemerne nu omsider anerkendt for den unikke faglige tyngde dette indebærer i

16 16 psykologgerningen. I dag er standarderne for det psykologfaglige arbejde vidt forskellige over hele Europa. Med etableringen af en Standing Committee er der nu en platform for en koordineret udvikling af området. Vi kan lære af hinanden og vi kan i fællesskab holde fast i den psykologfaglige tilgang til udfordringerne. I de kommende år har vi muligheden for at løfte den psykologfaglige profil nationalt og internationalt. I en tid, hvor der tales om efterspørgselsstyring af PPR området i Danmark, giver den internationale profil mulighed for at reformulere PPR`s rolle som inklusionsagenter med en vis europæisk tyngde. I den ny Standing Committee udpeger alle de europæiske lande repræsentanter der skal repræsentere landene i det europæiske samarbejde. Det betyder i praksis at N.E.P.E.S. fortsætter sit arbejde med et udvidet mandat og med et særligt fokus på den politiske dagsorden. Der er nu sket en styrkelse af det europæiske samarbejde, og i Danmark kan vi bruge det til at skærpe den danske profil på inklusionsparadigmet. Vi ved meget om inklusion, og vi kan i den grad understøtte inkluderende initiativer i en skolesammenhæng. Samarbejdet mellem N.E.P.E.S. repræsentanterne er en mulighed også for danske psykologer, for at møde inspiration og få nye vinkler på de udfordringer, vi arbejder med i skoleverdenen. Det er lærerigt at spejle danske udviklingstendenser i forhold til andre lande. På generalforsamlingen i Istanbul besluttedes N.E.P.E.S. at engagere sig i udviklingen af en europæisk fælles social webbaseret platform for psykologer der arbejder i uddannelsessystemet i hele Europa. I samarbejde med et forskningscenter i Østrig (Salzburg Research Forschungsgesellschaft) lægges der i denne tid sidste hånd på en projektbeskrivelse, som skal anvendes til at søge EU-midler til udviklingen af den ny platform. Dette under henvisning til EU`s målsætninger og udviklingsfonde under overskriften Livslang læring. Hvis projektet bliver en realitet inviterer jeg snart alle danske psykologer og deres ledere ind i vores eget fælles faglige sociale web møderum! Se i øvrigt hjemmesiden for yderligere om N.E.P.E.S.: e. Dansk psykologisk Forlag v. Bjarne Nielsen Den aktuelle situation for Dansk Psykologisk Forlag er beskrevet i et indlæg

17 17 fra forlaget direktør Henrik Skovdahl i dette nummer af PPF-Nyt (nr ). Her redegøres for de problemer, som forlaget har været i efter adskillelsen fra den tyske samarbejdspartner Hogrefe i sommeren Vilkårene for opsplitningen blev, at Hogrefe beholdt testafdelingen, mens Dansk Psykologisk fik bogafdelingen. Som beskrevet må vores forlag igen forhandle og udvikle tests fra 1. januar d.å. Det er imidlertid en svær sag, og der kan være brug for stor opbakning fra de danske psykologer. I forvejen har det amerikanske forlag Pearson eneret på forhandling af nogle af de mest brugte tests som WISC og WAIS. Dertil kommer, at Hogrefe jo har overtaget alle rettigheder for de de tilbageblevne tests fra forlaget. Der kan læses mere indgående om sagen i orienteringen fra Henrik Skovdahl. Det er dog positivt, at Dansk Psykologisk Forlag har så dygtige og engagerede medarbejdere og ledelse samtidig med, at det økonomiske grundlag fortsat er ganske solidt. Det er vores forening, der sidst i 1940erne oprettede forlaget, og vi har brug for at støtte dets fortsatte udvikling med testområdet, så vi igen kan råde over et dansk psykologisk forlag, hvis økonomi kun må bruges til fortsat udvikling af psykologisk undersøgelsesmateriale til brug for psykologer og dermed til gavn for os alle. f. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift v. Tine Schaarup og redaktør Palle Johansen. Forlaget Skolepsykologi er Pædagogisk Psykologisk Forenings forlag. Her udgives hvert år 6 numre af tidsskriftet Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, temahæfter samt Blå og Rød Serie. Hjemmeside: med bl.a. det nysammensatte reviewpanel. I 2011 har vi i redaktionen måttet sige farvel til Professor Morten Nissen, Københavns Universitet, der desværre måtte forlade os til fordel for en prioritering af andre arbejdsopgaver. Phd studerende Maja Rønn Larsen har sagt ja til at komme ind i redaktionen. Maja er ansat som forskningsassistent ved Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Hun har bl.a. forsket i børnefællesskaber og har dermed et godt kendskab til PPR-området. Redaktionen glæder sig til det kommende samarbejde med Maja. De øvrige medlemmer af redaktionen er Leder af PPR Herlev, Henning Strand, psykolog i PPR Faxe, Elise Nielsen, forsker og Phd-stipendiat v. DPU Helle Rabøl Hansen, Professor v. DPU Charlotte Ringsmose, Leder i Servicestyrelsen Sanna Dragholm, undertegnede psykolog i Dansk Røde Kors Tine Schaarup samt redaktør Palle Johansen

18 18 Redaktionen har i 2011 haft en meget stor tilgang af spændende og fagligt relevante artikler. De mange artikler har givet anledning til intense og udbytterige diskussioner på redaktionsmøderne. g. Økonomi v. Mogens Klitgaard Regnskabet er ikke revideret endnu, men det ligger klar på hjemmesiden og det vil blive fremlagt på generalforsamlingen i marts Det fremgår dog meget tydeligt af kontingentindbetalingerne, at vi for tiden har faldende medlemstal. Kontingentindbetalingerne falder støt i takt med, at vi lader os pensionere, og at vi må have lidt tålmodighed med at sige velkommen til en ny generation af Cand. Pæd. Psyk er. Vi har en pæn tilgang af DP organiserede medlemmer, der finder medlemskabet af PPF givende. Det er dog ikke her, vi skal påregne at sikre indtægterne. Sidste år valgte vi at åbne mulighed for særlige medlemmer at søge om optagelse. Dem har vi ikke set mange af endnu, så de bidrager ikke stort til kontingentindtægterne. Vores kursusvirksomhed har dog kastet godt af sig, hvilket man bl.a. kan se af Nyborg Strand-programmet. Servicen er blevet udvidet, men samtidig må vi også konstatere, og oplægsholderne bliver nogle ganske dyre bekendtskaber. Trods hårde tider, kan vi med glæde konstatere, at mange vælger netop Nyborg Strand, når de skal placere deres kursuskroner. Det er vi jer inderligt taknemmelige for. I øvrigt ser det ud til, at vi holder budgettet. Det sammen gælder for vort forlag, der jo som bekendt bl.a. udgiver Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. h. Medlemskommunikation v. Mogens Klitgaard PPF-nyt er vort fælles talerør for alle foreningens medlemmer. Desværre er det nu mest bestyrelsen, der taler til medlemmerne, skønt vi utroligt gerne ville, om medlemmerne ville benytte PPF-nyt til at fortælle om, hvad der sker ude i landet. Vi hører jo en række historier om, hvad der sker, og desværre ikke altid af det gode, når vi ser på det med PPR-brillerne på. Vi ville utroligt gerne, at man ville fatte pennen og fortælle lidt om, hvordan det står til godt som skidt. Lidt ideudveksling kunne bestemt ikke skade. Også længere artikler er meget velkomne, og dem får jeg heldigvis nogle stykker af. De går straks videre til PPR-tidsskriftets redaktør Palle Johansen, som sammen med redaktionen placerer det i relevante sammenhænge. Grænsen for artikelstørrelsen i PPF-Nyt ligger på ca 10 sider. Medlemskommunikation er naturligvis også den direkte kontakt, som vi har på vore tre regionale møder samt på 3-dageskurset på Nyborg Strand. Nok er fagligheden i højsædet, men vi prøver altid at planlægge vore kursusdage med skyldigt hensyn til det behov, vi alle har for at få drøftet PPR nu og i fremtiden.

19 19 4. Samarbejdsmæssige forhold Vores forening har vigtige samarbejdsmæssige forbindelse med en lang række organisationer og parter. Det er vigtigt og nødvendig for at sikre os den fornødne mulighed for indflydelse på sager, som vi finder betydningsfulde for vort arbejde og dermed i sidste ende for de børn, som vi er beskæftiget med. Først og fremmest har vi et fortsat særdeles velfungerende samarbejde med såvel Danmarks Lærerforening som Dansk Psykolog Forening. Det er et samarbejde, der i praksis indebærer tætte samarbejdskontakter med enkeltpersoner på alle niveauer i de to foreninger fra formandsniveau til konkrete sagsbehandlere i de to foreningers sekretariat. Det har også i det forgangne foreningsår været værdifuldt i forbindelse med konkrete lovinitiativer, genetablering af uddannelsen som cand.pæd.psyk. mv. Vi er også involveret i vigtige arbejdsgruppe- og udvalgsarbejder i begge foreninger. I Dansk Psykolog Forening er vi repræsenteret i Kursusudvalget, Løn- og Strukturudvalget, Arbejdsmiljøudvalget, Specialistuddannelsesudvalget samt Formandskollegiet. I Danmarks Lærerforening er vi repræsenteret i den vigtige folgegruppe for folkeskolens specialundervisning, der består af fem hovedstyrelsesmedlemmer samt formanden for PPF. 0 Vi har løbende et vigtigt samarbejde med enkeltpersoner i såvel Undervisningsministeriet som Kommunernes Landsforening. Vi finder også fortsat samarbejdet i Samrådet for de specialpædagogiske foreninger meget væsentligt herunder samarbejdet med vores valgte medlem i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Henrik Poulsen. Det er nyttigt for os at drøfte folkeskolens specialpædagogiske problemstillinger med de øvrige faglige foreninger og samtidige drøfte konkrete løn- og ansættelsesmæssige forhold for vore ansatte på PPR. Afsluttende bemærkninger Vi har igen haft et spændende foreningsår med mange store faglige udfordringer. Vi oplever stor offentlig interesse i at høre vore synspunkter især om forhold i skolen. Pressen ønsker meget ofte at høre vore bud på aktuelle temaer om børns situation generelt og situationen i skolen konkret.

20 20 Samtidigt glæder vi os over den fortsat jævnlige dialog gennem mail og telefon med medlemmer om aktuelle forhold. Det giver os god fornemmelse for, hvad der rører sig ude på de enkelte PPR-rådgivninger, og dermed et godt fundament for vort arbejde. Det er meget vigtigt for os få synspunkter fra medlemmer, så vi hele tiden kan have tilstrækkelig føling med de problematikker, der præger situationen landet over på PPR-området. p.b.v. Bjarne Nielsen Formand Bilag 26. oktober 2011 PPR- psykologens indirekte arbejds- og interventionsformer i forhold til folkeskolen Inklusion kræver udvikling af almenundervisningen De fleste undervisningsproblemer, som den enkelte lærer oplever, skal løses af den enkelte lærer selv i almenundervisningen med opbakning fra lærerteamet og en kollektivt orienteret skolekultur. Eleverne har brug for at opleve et trygt og anerkendende tilhørsforhold, der giver lyst til at lære. Hvorledes løser læreren, lærertamet og skolen denne opgave? Det stiller krav om bl.a.: Den enkelte lærers kompetencer til klasseledelse, relationsdannelse til eleverne samt faglig didaktisk kompetence er afgørendende faktorer. Endvidere skal læreren kunne foretage systemanalyse over de betydningsfulde faktorer i klassemiljøet med efterfølgende relevant refleksion over faktorernes indflydelse på læringsmiljøet og elevernes udbytte.. Skriftlig præcis opsamling af iagttagelser og formulering af handleplaner er vigtig. Lærerens engagement og arbejdsglæde m.v. er helt essentiel.

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Pædagogiske Psykologers Forening

Pædagogiske Psykologers Forening Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 200 Offentligt 1 Pædagogiske Psykologers Forening Stockholmsgade 27-2100 København Ø Tlf. 35 25 97 25 - E-mail:

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

For Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 13. marts 2012

For Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 13. marts 2012 1 Mundtlig beretning For Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 13. marts 2012 Den mundtlige beretning er et aktuelt supplement til den skriftlige beretning,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)... august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spørgeskema Status pr. 1.august 2007 1. Kommunenavn Antal indbyggere_ A. ORGANISERING 2. Under hvilken forvaltning /afdeling henhører PPR? Skole-/kultur Børn og unge

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision

PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision Vedtægter for Psykologfagligt Selskab for Supervision Besluttet på Konstituerende Generalforsamling Tirsdag

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere