m a n a g e m e n t o u t loo k ManageMent outlook 2013

Transkript

1 Management outlook 2013

2 Forord I Dansk Erhverv er vi stolte over at kunne præsentere dette Management Outlook Ambitionen er at blive klogere på, hvad de strategiske udfordringer bliver i det kommende år både for branchen, men især for dens kunder. Titlen er velvalgt af flere grunde. Den afspejler meget godt det store internationale udsyn, som kendetegner branchen og som mange kunder fremhæver som en meget væsentlig værdi ved den rådgivning, de efterspørger. Som det vil fremgå, er det for langt de fleste virksomheder strategisk uomgængeligt at vende blikket mod det globale marked, hvis der skal skabes vækst. I ordet outlook skal også læses det modsatte af indadvendt. Management-branchen er kendetegnet ved at være utrolig refleksiv og responsiv i forhold til nye metoder, ny viden, nye behov hos kunderne, etc. Derfor ville det også være skævt med et meget navlebeskuende fokus, og det har været målet at få kundernes perspektiv til at fylde så meget som muligt. Læs den før din rådgiver Målgruppen for denne brancheanalyse er i virkeligheden heller ikke kun branchen selv men også dens omgivelser. Branchens toneangivende aktører har været stærkt medvirkende til at berige analysen, men overblikket er først og fremmest tiltænkt deres kunder. Er det nu klogt at afsløre udfordringer og inspirere til at stille endnu mere præcise krav? Entydigt: ja! Vi tror fuldt og fast på, at jo dygtigere kunden er, og jo højere og mere klare krav der stilles, jo nemmere er det også for den kvalificerede rådgiver at tilføre værdi. Dansk Erhverv har taget initiativ til dette Management Outlook 2013, fordi vi gerne vil øge overblikket over markedet for strategisk rådgivning og kvalificere efterspørgslen efter Rolls Royce-produktet. Management-konsulenter skaber værdi for deres kunder og er en værdifuld smøreolie for maskinrummet i dansk erhvervsliv. Vi repræsenterer en bred vifte af virksomhedsrådgivere fra it, revision og management til design, reklame og PR og en masse derimellem. Og vi repræsenterer en endnu bredere vifte af de virksomheder, der nyder godt af den rådgivning, som tilbydes. Det har styrket os i den opfattelse, at mere kvalificeret rådgivning og konsulentbistand er en væsentligt komponent i at øge innovationen og vækstpotentialet blandt danske virksomheder. Søren Friis Larsen Markedsdirektør, Dansk Erhverv s. 3

3 Indholdsfortegnelse

4 SIDE 6 Management Outlook 2013 Resumé s. 6 SIDE 9 Outlook - økonomisk og politisk Økonomisk outlook s. 10 Management-konsulenternes politiske virkelighed s. 18 (dette afsnit er lukket) SIDE 35 Tendenser Management en metier i udvikling s. 36 (dette afsnit er lukket) SIDE 67 Branchen i helhed Management-branchen i tal s. 68 (dette afsnit er lukket) SIDE 73 En usynlig rådgiver? Management-konsulenterne i medierne s. 74 (dette afsnit er lukket) SIDE 77 De store spillere Branchens nøgletal s. 78 (dette afsnit er lukket) SIDE 85 Who is who Stamdata på udvalgte huse s. 86 SIDE 103 Dansk Erhverv & Dansk Erhverv MGMT Om Dansk Erhverv s. 104 Dansk Erhverv MGMT en ny brancheplatform s. 105 SIDE 107 Appendiks metode Management Outlook 2013 metodeappendiks s. 108 s. 5

5 Hvad er management-branchen for en størrelse? Hvilke spillere dominerer banen? Hvordan klarer branchen og de toneangivende virksomheder sig? Hvilken rolle spiller globalisering og internationalisering? Hvilke udviklingstendenser præger branchens kunder og branchen selv? Dette afsnit opsummerer ganske kort de følgende siders analyser af management-branchen, branchens kunder, branchens vilkår og branchens fremtid. Management Outlook 2013 resumé Denne publikation har til formål at klæde dig bedre på til at forstå management-branchen i almindelighed og i Danmark i særdeleshed hvad enten du skal forstå dine kolleger, dine konkurrenter, dine kunder eller dine konsulenter. Det er forsøgt at afdække branchen og inddrage både et køber- og et sælgerperspektiv i denne afdækning. Dette er sket ved at fokusere på tre gradvist mere specifikke fikspunkter: branchens omgivelser, branchens selv og branchens førerhunde. Branchens omgivelser Management-branchen er en branche, der i særdeleshed er følsom over for de store trends, der rammer dens kunder. Det hænger sammen med, at branchen ofte skal definere og udpege netop disse forandringer eller give svar på mulige reaktioner herpå. Og helst være et skridt foran kunderne. Derfor spiller udviklingstendenserne i de politiske og økonomiske systemer en stor rolle. En vurdering af den økonomiske situation er imidlertid noget nær et kludetæppe: Noget trækker op, andet ned. Der er både stagnation, gældskrise og uro på de finansielle markeder men omvendt også spæde tegn på stigende eksport og privatforbrug. Forventningerne afspejler denne situation: Fremgangen kan øjnes, men den er usikker og tøvende. Sådan kan det se ud en rum tid endnu, for der er ikke tale om krise eller midlertidig opbremsning. Der er tale om en ny normaltilstand, som rummer både udfordringer og muligheder. Denne situation præger også det politiske system, der løbende forsøger at finde svar på netop de udfordringer som en spirende, ny verdensorden skaber. Disse svar er dog ofte anderledes konkrete og tager form af konkrete reformer, tiltag og nye reguleringer, der påvirker management-konsulenterne og ikke mindst deres kunder. Skattetryk, indkøbspolitik i den offentlige sektor, adgang til kvalificeret arbejdskraft og fravær af relevant forskning og vidensproduktion er fire eksempler på rammevilkår, som har fået større betydning med årene, og som adresseres med politiske tiltag i dag eller i den nære fremtid. Branchen selv Management-branchen er en branche i konstant udvikling. Visse trends er dog mere presserende end andre, og særligt syv strømninger synes at presse sig på: Nødvendigheden af det internationale vue, behovet for vedvarende innovation, professionaliseringen af kunderne, sammensmeltningen af strategi og implementering, specialiseringen af ydelserne, hensynet til den teknologiske udvikling, indgangen til den offentlige sektor og indmarchen af revisionshusene. Sådan er oplevelsen i al fald hos 15 af de mest centrale spillere på banen og hos flere af deres kunder. Disse syv tendenser rammer en særlig branche der er nemlig tale om en facetteret størrelse, der næppe lader sig definere fuldkommen. Det er dog muligt at gøre et forsøg, og herfra er billedet klart: Der er tale om en polariseret branche med meget stor s. 6

6 forskel på de store og de små. Få fremtrædende managementhuse tegner branchen, og de flankeres af en stor flok meget små selskaber. Polariseringen til trods og selvom managementbranchen ikke gik fuldkommen fri af det økonomiske tilbageslag i kølvandet på finanskrisen er der tale om en branche, der i overvejende grad har oplevet mærkbar fremgang det seneste årti; en fremgang, man ikke mindst ser i de toneangivende huse. Branchens førerhunde Også de toneangivende huse falder i forskellige kategorier, når man gransker dem nøjere: Nogle har meget store bruttofortjenester pr. ansat, andre lidt lavere; nogle har meget højere personaleomkostninger pr. ansat, andre lidt lavere; og nogle har høje bruttofortjenester pr. ansat og samtidig lave personaleomkostninger pr. ansat. Nogle er globale i deres omfang og udsyn, andre har specialiseret sig mere i de nordiske markeder. Nogle tager udgangspunkt i andre rådgivningsforhold, som f.eks. it eller revision, mens andre leverer den rene vare. Billedet er langt fra entydigt, men én ting har de toneangivende huse til fælles: Udsynet, betydningen og kunderne. Og det er netop disse tre ting, der gør dem og management-branchen interessant. s. 7

7

8 Outlook - økonomisk og politisk

9 Hvad er forventningerne til dansk og international økonomi? Hvilket makroøkonomisk klima kommer danske virksomheder til at manøvrere i? Hvad er udsigterne for 2013, når det gælder den finansielle sektor? Den offentlige sektor? Forbrugernes fortsatte afdæmpede forventninger? Dette kapitel kigger nærmere på den samfundsøkonomiske kontekst for virksomhedernes strategiske udfordringer. Økonomisk outlook Overordnet set udviser økonomien få entydige tegn. Den europæiske økonomi står i et vadested, mens mange økonomier uden for Europa udviser fornuftige vækstrater. Deres positive udvikling er både godt og skidt for danske virksomheder. På den ene side giver lavvæksten hjemme en lang række strategiske udfordringer. På den anden side opstår der nye forretningsmuligheder for dem, som formår at gribe dem. Usikkerheden afspejler sig i såvel aktiemarkedet som hos forbrugerne. Europa: Krisen, der ikke vil gå væk EU-landenes gældskrise og eurokrisen er et vilkår, alle virksomheder må forholde sig til. EU-landenes gælds- og vækstkrise har stor direkte og indirekte betydning for hele verdensøkonomien, og krisen påvirker de strategiske muligheder for såvel rådgivningsvirksomhederne som deres kunder. Mange virksomheder vil eksempelvis bruge mindre energi på fremadrettet udvikling, når det drejer sig om akut tilpasning til en ny og for mange mindre lukrativ og særdeles risikofyldt situation mens andre netop vil forsøge at vriste sig fri af krisen ved at omlægge deres strategiske fokus. Uanset det strategiske fokus er den europæiske økonomiske situation ikke et vilkår, der ændrer sig lige foreløbig dertil er udfordringerne for store. Flere europæiske lande må gennem langvarige tilpasninger, og det vil givetvis påvirke erhvervslivets strategiske rammer i 2013 og På trods af spareiveren er europæerne stadig gældsatte Grækenland 165,3% Estland Sverige Danmark EU-målsætning Estland 6,0% Danmark 46,5% Tyskland Storbritannien Grækenland 0% 50% 60% 100% 150% 200% Kilde: Eurostat, gov_dd_edpt1 Note: Figuren viser udvalgte EU-landes gæld som andel af BNP. s. 10

10 Ét af hovedelementerne i den europæiske krise er den stadig meget store usikkerhed på de finansielle markeder. For mange er markeder; den anden er det deraf afledte besvær med at opnå finansiering den såkaldte kreditklemme. finanskrisen et overstået kapitel, der er blevet afløst af en mere generel realøkonomisk krise, men det er dog langt fra det fulde billede, og man kan sagtens tale om en forlænget finanskrise ; en forlænget finanskrise, der har ramt ikke blot på makroplan, som eurozonen oplever det lige nu, men også på mikroplan, som mange virksomheder kan bevidne. Den forlængede finanskrise? Den forlængede finanskrise manifesterer sig på flere måder for virksomhederne. Særligt to konsekvenser kan dog mærkes: Den ene er den store volatilitet og usikkerhed på de finansielle Man kan aflæse en positiv, opadgående trend i aktiekurserne. Vejen frem og op er dog hverken gnidningsfri eller uden tilbageslag. Dette kan bl.a. ses i udsvingene i de toneangivende aktieindekser: Selvom aktieindekserne i dag ligger højere end før krisen, skal der ikke meget til at ændre det billede; og der er intet, der tyder på, at den øgede volatilitet erstattes af roligere vande i den nære fremtid. Derudover kan det undre, at aktiekurserne faktisk ligger så højt, for det modsvarer ikke en tilsvarende høj, økonomisk aktivitet. Også dette understreger det potentielt usikre i situationen. Aktierne stiger men hverken støt eller roligt DAX NASDAQ Composite OMXC M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 Kilde: Econstats.com. Note: Figuren viser udviklingen i de tre atieindeks. Aktieindekserne er efterfølgende indekseret, så juni 2008 = 100. At aktiekurserne både tager bemærkelsesværdige op- og nedture, er et symptom på den høje grad af volatilitet, der præger de finansielle markeder. Kreditklemmen er et meget omtalt resultat af denne usikkerhed i det finansielle system og en strammere, Kreditklemmen er særligt udtalt for selskaber, der har svært ved at stille sikkerhed selv f.eks. servicevirksomheder, der ikke kan stille garantier i et kapitalapparat, og mindre selskaber, der ikke kan trække på en eksisterende goodwill. politisk regulering af pengeinstitutternes forhold i kølvandet på den oprindelige finanskrise. Begge dele påvirker pengeinstitutternes udlånspolitik i mere restriktiv retning. Svage forventninger til den generelle, økonomiske udvikling påvirker selvsagt også denne situation negativt. s. 11

11 Siden finanskrisen ramte: Stadigt færre penge lånes ud til virksomhederne September 2008: Lehman Brothers krakker M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 Kilde: Nationalbanken. Note: Figuren viser danske pengeinstitutters samlede udlånsbeholdning (mio. kr.) til ikke-finansielle selskaber. Ser man fremad, er der ikke meget, der tyder på, at denne situation vil ændre sig, og virksomhederne må derfor sandsynligvis affinde sig med en sværere adgang til finansiering også i de kommende år. Situationen kan desuden muligvis påvirkes negativt af den nyligt aftalte skattereform. Denne reform fjerner særbeskatningen af porteføljeaktier ( iværksætter-skatten ) ved at øge lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Denne øgede udgift vil sandsynligvis påvirke udlånsvirksomhedernes prispolitik i opadgående retning i takt med dens indfasning. Denne noget usikre situation påvirker selvsagt virksomhedernes investeringer, herunder deres investeringer i strategisk rådgivning. Både den offentlige sektor og virksomhederne er igen begyndt at investere, men udviklingen er tøvende og usikker. I første kvartal af 2012 steg investeringerne med 3,9 pct. i forhold til sidste kvartal af 2011, men siden 2009 er det gået op og ned, så det er umuligt at sige, om der er tale om en decideret tendens. Udviklingen er snarere kendetegnet ved små ryk og periodiske tilbageslag. Der investeres igen lidt mere K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 Kilde: Danmarks Statistik. Note: Figuren viser faste bruttoinvesteringer og faste priser, sæsonkorrigeret (mio. kr.). s. 12

12 Dansk økonomi som helhed i dag og det kommende år Den tøvende udvikling præger dansk økonomi, der trods spæd oplevede Danmark således på ny en økonomisk tilbagegang, der varede, indtil den blev afløst af en mindre fremgang i begyndelsen af fremgang stadig befinder sig i slæbesporet. I slutningen af 2011 Stagnation præger udviklingen i BNP 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Figuren viser den kvartalsvise og procentuelle udvikling i BNP. Beregningen er foretaget på baggrund af sæsonkorrigerede 2005-priser (mio. kr.). Det er forventeligt, at udviklingen i 2012 kommer til at ligne 2011, og Dansk Erhverv forventer derfor, at væksten i år (2012) ender på ca. 1 pct., og at den næste år (2013) vil ende på ca. 1,4 pct. Vækstbundlinjen er altså uændret, men drivkræfterne bag år var det alene eksporten, der sikrede, at der overhovedet var en smule fremgang at spore i dansk økonomi. I år er det omvendt hjemmemarkedet, der trækker. Dels i kraft af løftet i investeringerne og dels en mere glidende genopretning af privatforbruget. den økonomiske vækst er de diametralt modsatte af Sidste Små stigninger præger billedet Realvækst Privat forbrug -0,8 pct. 1,4 pct. 1,5 pct. Offentligt forbrug -1,3 pct. 0,5 pct. 0,8 pct. Faste bruttoinvesteringer 0,2 pct. 5,0 pct. 3,0 pct. BNP 0,8 pct. 1,0 pct. 1,4 pct. Bruttoledighed (personer) Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) 2,7 pct. 2,3 pct. 1,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). s. 13

13 Det lidt uklare billede påvirker også virksomhedernes forventninger til fremtiden, og der er meget store forskelle fra branche til branche. Rådgivningsbrancherne ser dog generelt lysere på fremtiden særligt hvad angår investeringsniveau og udviklingen i antallet af ansatte. Rådgivningsvirksomhederne ser lysere på fremtiden end mange andre virksomheder Omsætning Rådgivning Detailhandel Transport Stige Uændret Falde Antal ansatte Rådgivning Detailhandel Transport Stige Uændret Falde Investeringsniveau Rådgivning Detailhandel Transport Stige Uændret Falde Kilde: Dansk Erhverv (2012): Økonomisk prognose, juli Virksomhedernes forventninger tager afsæt i deres muligheder for fremgang og én af de centrale faktorer i den ligning er udviklingen i det private forbrug. Det stagnerende eller endda faldende privatforbrug har længe fået skylden for, at dansk økonomi har stået i stampe. Er forbrugerne igen vågnet til dåd? 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATKO1 og egne beregninger. Note: Figuren viser den procentuelle og kvartalsvise udvikling i privatforbruget. Beregningen er foretaget på baggrund af sæsonkorrigerede 2005-priser (mio. kr.). s. 14

14 For rådgivende virksomheder har det bl.a. betydet, at mange af deres kunder ikke har turdet kaste sig over nye produkter, tjenesteydelser eller markeder og derfor har haft et mindre behov for rådgivning om netop disse emner. I Danmark, hvor den offentlige sektor udgør så væsentlig en del af den samlede økonomi, er hverken virksomhedernes forventninger eller privatforbruget alene om at sætte retningen på det økonomiske kompas også det offentlige forbrug skal medregnes, da det er en størrelse, der er relevant for alle økonomiske aktører enten direkte eller indirekte. Direkte fordi mange virksomheder ikke mindst mange videnservicevirksomheder leverer viden, erfaring og andet til den offentlige sektor i form af ekstern konsulentbistand; og indirekte fordi det offentlige forbrug qua sin størrelse kan påvirke den private del af økonomien både positivt og negativt. Faldende offentligt forbrug? 1. kvartal kvartal 2012 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Figuren viser den samlede, offentlige forbrugsudgift i faste 2005-priser (mio. kr.). Det offentlige forbrug er faldet flere kvartaler i træk og særligt siden midten af Selvom faldet er beskedent, er der tale om en historisk hændelse, da det offentlige forbrug ikke er faldet i nyere tid og da slet ikke flere kvartaler i træk. Med tanke på de indgåede kommunale og regionale budgetter for 2012 og Finansministeriets nyeste økonomiske redegørelse fra august 2012, forventer Dansk Erhverv dog samlet set en pæn offentlig forbrugsvækst i Fremtidens markeder? Situationen i både Danmark og resten Europa kan kort beskrives med to ord: usikkerhed og tilbageholdenhed. Netop de ord vil sandsynligvis kunne bruges igen om et år. Billedet er ganske anderledes mange andre steder i verden, som oplever en stadig større kapitaltilstrømning og generel økonomisk udvikling. De senere år har der været et stort fokus på de største økonomiske lokomotiver BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Dette fokus er velbegrundet, men desværre også lidt snævert. Også uden for disse mere kendte vækstmarkeder åbner sig nemlig gradvist en række markeder, der alle både nu og forventeligt i fremtiden kan fremvise imponerende vækstrater. Eksempelvis er det forventningen, at den nigerianske økonomi vokser med over 7 pct. det kommende år, den indonesiske med over 6 pct., og i Bangladesh forventer man, at økonomien vokser med lige knap 6 pct. i s. 15

15 Væksten findes uden for Europa Danmark 0,5% Kina 8,2% 7,1% Nigeria Indien 6,9% Indonesien 6,1% 5,6% Vietnam Kilde: International Monetary Foundation (IMF), World Economic Outlook Database, april Note: Figuren viser vækstskøn for De udvalgte lande er eksempler fra både brik-lande og next-11-landene. At udviklingen ikke kun foregår i Kina ses også på de finansielle markeder. Investorer inden for Private Equity peger således på Asien generelt som det mest interessante område i 2012, men også Sydamerika fylder godt i statistikken. Vækstområder hvor investorer ser attraktive muligheder Asien Kina Brasilien Sydamerika Central- og Østeuropa Indien Afrika Rusland Andre 5% 5% 8% 12% 12% 25% 23% 33% 43% Kilde: Preqin (2012): Preqin Investor Outlook: Private Equity, H At etablere sig på nye markeder i disse lande fordrer et meget stort forarbejde, og vil nødvendiggøre et betydeligt rådgivningsinput. Muligheder uden for landets grænser er heller ikke gået danske rådgivningsvirksomheder forbi. Ser man på udenrigshandelen med tjenester, har den efterhånden nået niveauet fra før krisen. Fokuserer man udelukkende på eksporten af forretningsmæssige rådgivningsydelser, er denne steget med 3,7 pct. fra første til andet kvartal i år. Eksporten af disse ydelser udgør næsten 38 pct. af den samlede eksport af tjenesteydelser, når man fraregner søtransporten. Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte, både i absolutte tal og som andel af den samlede serviceeksport. Dels på grund af øget eksport af rådgivning, men også i kraft af rådgivning til danske virksomheder i udlandet. s. 16

16 Who is who stamdata på udvalgte huse

17 Amaliegade København Tlf Andrew Thomas Kearney grundlagde sit firma i Chicago i 1926 og opretholdt her sin konsulentforretning i 35 år, inden den første afdeling uden for byen blev etableret i I 1964 blev det første kontor uden for USA åbnet, og A.T. Kearney blev etableret i Norden i Kontorer følgende steder Abu Dhabi Chicago Istanbul Mexico City Riyadh Toronto Amsterdam Dallas Johannesburg Milano Rom Warszawa Atlanta Detroit Kiev Moskva San Francisco Washington D.C. Bangkok Djakarta Kuala Lumpur Mumbai São Paulo Wien Beijing Dubai København München Seoul Zürich Berlin Düsseldorf Lissabon New Delhi Shanghai Bryssel Frankfurt Ljubljana New York Singapore Budapest Helsinki London Oslo Stockholm Bukarest Hong Kong Madrid Paris Stuttgart Calgary Houston Manama Prag Tokyo Direktion Bestyrelse Lars Røst Geir Olsen Christine Laurens John Yoshimura Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 35 Personaleomkostninger s. 86

18 Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S Tlf Accenture blev stiftet i 1989 som Andersen Consulting. I 2001 skiltes vejene mellem Accenture og Andersen, da Accenture blev noteret på fondsbørsen i New York. Kontorer følgende steder Aberdeen Bukarest Frankfurt Madrid Pittsburg Berlin Abu Dhabi Busan Fredericton Malmø Port Louis St. Louis Albany Calgary Guangzhou Manchester Porte Alegre Stavanger Alphaville Canberra Gurgaon Manila Porto Stockholm Amsterdam Cape Town Göteborg Melbourne Prag Surrey Andorra Caracas Hamburg Mexico City Pretoria Sydney Arlington Casablance Hartford Miami Pune Taipei Athen Charlotte Helsinki Milano Raleigh Tallahassee Atlanta Chengdu Ho Chi Minh City Milwuakee Riga Tampa Bay Austin Chennai Hong Kong Minneapolis Rio de Janeiro Tel Aviv Bangalore Chicago Houston Mississauga Riyadh Tokyo Bangkok Cincinnati Hyderabad Monterrey Rom Torino Barcelona Cleveland Indianapolis Montreal Sacramento Toronto Beijing Columbia Istanbul Moskva San Antonio Tver Belfast Columbus Johannesburg Mumbai San Diego Vancouver Belo Horizonto Curitiba Kansas City Murray Hill San Francisco Villeurbanne Bergen Dalian Kolkata München San Jose Vitória Bilbao Dallas Kuala Lumpur New Delhi Santa Fe Warszawa Bogotá Dammam København New York (Argentina) Washington D.C. Bolivar Denver Lagos Newcastle Santiago de Chile Wien Boston Detroit Las Colinas Niagara Region São Paulo Wilmington Brasilia Djakarta Lissabon Noida Seattle Zürich Bratislava Dublin London Ottawa Seoul Brisbane Düsseldorf Los Angeles Paris Sevilla Bryssel Edinburgh Luanda Perth Shanghai Budapest Edmonton Luxembourg Philadelphia Singapore Buenos Aires Florham Park Lysaker Phoenix Sophia-Antipolis- Direktion Bestyrelse Philip Wiig Peter Dexfalk Carsten Sachmann Peter Wiig Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 561 Personaleomkostninger s. 87

19 Forbindelsesvej København Tlf Bain blev grundlagt i I 1994 åbnede det første kontor i Norden i Stockholm. I 2006 fulgte et kontor i Helsinki og i 2007 et i København. I 2009 åbnede Bain et kontor i Oslo. Kontorer følgende steder Amsterdam Dallas Johannesburg Mexico City Palo Alto Shanghai Atlanta Dubai Kiev Milano Paris Singapore Bangkok Düsseldorf Kuala Lumpur Moskva Perth Stockholm Beijing Frankfurt København Mumbai Rio de Janeiro Sydney Boston Helsinki London München Rom Tokyo Bryssel Hong Kong Los Angeles New Delhi San Francisco Toronto Buenos Aires Houston Madrid New York São Paulo Warszawa Chicago Istanbul Melbourne Oslo Seoul Zürich Direktion Bestyrelse Niels Peder Nielsen Stuart Kevin Min Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte Personaleomkostninger s. 88

20 Kalvebod Brygge 24, 8. sal 1560 København V Tlf Boston Consulting Group blev grundlagt i 1963 af Bruce D. Henderson en tidligere bibelsælger. Boston Consulting Group åbnede sit første nordiske kontor i Stockholm i Siden er der også åbnet kontorer i de andre nordiske hovedstæder: Helsinki (1994), Oslo (1996) og København (1998). Kontorer følgende steder Abu Dhabi Canberra Houston Miami Perth Sydney Amsterdam Casablanca Istanbul Milano Philadelphia Taipei Athen Chennai Johannesburg Minneapolis Prag Tel Aviv Atlanta Chicago Kiev Monterrey Rom Tokyo Auckland Dallas Kuala Lumpur Moskva San Francisco Toronto Bangkok Detroit København Mumbai Santiago de Chile Warszawa Barcelona Djakarta Köln München São Paulo Washington D.C. Beijing Dubai Lissabon Nagoya Seattle Wien Berlin Frankfurt London New Delhi Seoul Zürich Boston Geneva Los Angeles New Jersey Shanghai Bryssel Hamburg Madrid New York Singapore Budapest Helsinki Melbourne Oslo Stockholm Buenos Aires Hong Kong Mexico City Paris Stuttgart Direktion Bestyrelse Niels Peder Nielsen Stuart Kevin Min Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste * Resultat før skat * Antal ansatte 288 Personaleomkostninger * * Nordiske tal s. 89

21 Amaliegade København K Tel Booz & Co. blev grundlagt i 1914, da Edwin Booz begyndte at lave business research og løse forretningsmæssige problemer i Chicago. Booz kom til Norden i 1999 gennem en fusion med et nordisk firma. På denne måde fik Booz kontorer i både Sverige, Danmark, Finland og Norge på én gang. Kontorer følgende steder Abu Dhabi Cairo Florham Park Melbourne Roma Tokyo Amsterdam Canberra Frankfurt Mexico City San Francisco Warszawa Atlanta Chicago Helsinki Milano Santiago de Chile Washington D.C. Bangkok Cleveland Hong Kong Mumbai São Paulo Wien Beijing Dallas Houston München Seoul Zürich Beirut Detroit Istanbul New York Shanghai Berlin Djarkarta Kuala Lumpur Paris Stockholm Boston Doha København Parsippany Stuttgart Brisbane Dubai London Rio de Janeiro Sydney Buenos Aires Düsseldorf Los Angeles Riyadh Taipei Direktion Bestyrelse Torsten Leif Moe Per Hannover Torsten Leif Moe Roman Kurt Friedrich Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 16 Personaleomkostninger s. 90

22 Slotsmarken Hørsholm Tlf Implement er stiftet i 1996 med først kontor i København, siden da har Implement åbnet kontorer i Stockholm, Malmö og Bergen. Kontorer følgende steder Bergen København Malmø Stockholm Direktion Bestyrelse Niels Olaf Ahrengot Jens Vasehus Jørgen Kjærgaard Nielsen Thomas Grosbøll Niels Olaf Ahrengot Christian Kruse-Madsen Stig Skov Albertsen Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 225 Personaleomkostninger s. 91

23 Ved Stranden København K, Tel: McKinsey blev grundlagt i 1926, da James O. McKinsey forlod sin stilling som professor ved universitetet i Chicago. Mckinsey & Co. Kontoret i København blev etableret i 1972, som det første i Skandinavien. Kontorer følgende steder Abu Dhabi Cairo Göteborg Luxembourg Oslo Southern California Amsterdam Cairo Hamburg Lyon Paris Stamford Antwerpen Calgary Hanoi Madrid Philadelphia Stockholm Athens Casablanca Helsinki Manama Pittsburgh Stuttgart Atlanta Charlotte Hong Kong Manila Prag Sydney Bangalore Chennai Houston Melbourne Rio de Janeiro Taipei Bangkok Chicago Istanbul Mexico City Riyadh Tel Aviv Barcelona Cleveland Istanbul Miami Ro Tokyo Beijing Dallas Johannesburg Milano Salvador Toronto Berlin Detroit Kiev Minneapolis San Francisco Verona Bogotá Djakarta Kuala Lumpur Monterrey Santiago de Chile Warszawa Boston Dubai København Montréal São Paulo Washington D.C. Bratislava Dublin Köln Moskva Seattle Wien Bryssel Düsseldorf Lagos Mumbai Seoul Zagreb Budapest Frankfurt Lima München Shanghai Zürich Buenos Aires Geneva Lissabon New Jersey Silicon Valley Bukarest Gurgaon London New York Singapore Direktion Søren Fritzen Seneste regnskabsår Bestyrelse Magnus Tyreman Virginia Louise Molino Michael T. Patsalos-Fox Bruttofortjeneste * Resultat før skat * Antal ansatte 111 Personaleomkostninger * * Nordiske tal s. 92

24 Tuborg Boulevard Hellerup, Tlf PA Consulting Group blev grundlagt i Kontorer følgende steder Abu Dhabi Boston Dublin London München Utrecht Bangalore Cambridge Edinburgh Los Angeles New York Washington D.C. Belfast Denver Frankfurt Lysaker Princeton Wellington Birmingham Doha Hellerup Manchester Stockholm Direktion Frank Madsen Gorm Lykke Østergaard Troels Gregersen Svend Ulrik Nyholm Søren Lehn Leif Caspersen Torsten Jacobsen Helle Hølmer Mikkel Pødenphant Steen Rud Hansen Martin Tillish Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 173 Personaleomkostninger Bestyrelse Jonathan Patrick Moynihan Christopher Gerard O Loughlin Kuljeet Singh Janjuah Frank Madsen s. 93

25 Ryesgade 3A 2200 København N Tlf Kontoret i København var det første, der blev etableret tilbage i I 2007 åbnede Quartz+co et kontor i Oslo, og i 2009 åbnedes et kontor i Stockholm. Kontorer følgende steder København Oslo Stockholm Direktion Bestyrelse Hans Henrik Beck Torsten Hvidt Niels Reiff Koggersbøl Jens Høgsted Christian Hvidt Jørgen Vig Knudstorp Peter Lorange Spyro Marcus St. John Alexander Nicolai Ørsted Torbjörn Kihlstedt Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 139 Personaleomkostninger s. 94

26 Hannemanns Allé København S Tel Rambøll Management blev grundlagt i 1968 og har siden 1981 været en del af Rambøll-gruppen. Kontorer følgende steder Berlin Hamburg København Stockholm Bryssel Helsinki Oslo Århus Direktion Tonny Johansen Seneste regnskabsår Søren Holm Johansen Bruttofortjeneste Michael Rosenvold Resultat før skat Antal ansatte 273 Bestyrelse Søren Holm Johansen Personaleomkostninger Haakan Löe Michael Rosenvold Martin Haaning Kia Schou Borggaard s. 95

27 Kystvejen Århus C Tlf BDO blev grundlagt i 1903, da soldaten Albert Hjorth-Hansen begyndte at supplere sin indkomst med bogføringsarbejde og revision.n. Kontorer følgende steder Algeriet Colombia Hviderusland Luxembourg Peru Sydkorea Angola Costa Rica Indien Madagaskar Polen Tadsjikistan Argentina Curacão og St. Indonesien Makedonien Portugal Taiwan Armenien Maarten Irland Malawi Qatar Tanzania Aruba Cypern Island Malaysia Rumænien Thailand Aserbajdsjan Danmark Israel Malta Rusland Tjekkiet Australien Dominikanske Italien Marokko Rwanda Trinidad & Tobago Bahamas Republik Jamaica Mauritius San Marino Tunesien Bahrain Ecuador Japan Mexico Saudi Arabien Turkmenistan Barbados Egypten Kap Verde Moldova Schweiz Tyrkiet Belgien El Salvador Kasakhstan Montenegro Serbien Tyskland Bolivia Estland Kenya Mozambique Seychellerne Uganda Botswana Filippinerne Kina Namibia Singapore Ukraine Brasilien Finland Kirgisistan Nederlandene Slovakiet Ungarn Britiske Jomfruøer Forenede Arabiske Kosovo New Zealand Slovenien Uruguay Bulgarien Emirater Kroatien Nigeria Spanien USA Burundi Frankrig Kuwait Norge Sri Lanka Venezuela Cambodja Georgien Letland Oman Storbritannien Vietnam Canada Grækenland Libanon Pakistan Surinam Zambia Cayman-øerne Guatemala Liechtenstein Panama Sverige Zimbabwe Chile Hong Kong Litauen Paraguay Sydafrika Østrig Direktion Bestyrelse Jann Søndergaard Mikkelsen Henrik Brünings Jann Søndergaard Mikkelsen Steen Haagensen Jørgen Kjer Gregers Paulsen Henrik S. Poulsen Conni Lilleris Ib Jakobsen Karl Verner Bertelsen Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 805 Personaleomkostninger s. 96

28 Weidekampsgade København Tlf Deloitte blev grundlagt i 1845 af William Welch Deloitte i London. I 1999 stiftes Deloitte Consulting. Kontorer følgende steder Albanien Chile Guatemala Malta Peru Tanzania Angola Colombia Honduras Marokko Polen Thailand Argentina Costa Rica Hviderusland Mexico Portugal Tjekkiet Aruba Curacão Jamaica Moldova Qatar Trinidad & Tobago Aserbajdsjan Cypern Japan Mongoliet Rumænien Turkmenistan Australien Danmark Jomfruøerne Montenegro Rusland Tyrkiet Bahamas Dominikanske Jordan Mozambique Saudi Arabien Tyskland Bahrain Republik Kasakhstan Namibia Schweiz Uganda Barbados Ecuador Kenya Nederlandene Serbien Ukraine Belgien Egypten Kina Nederlandsk Singapore Ungarn Bermuda El Salvador Kirgisistan Vestindien Slovakiet Uruguay Bolivia Estland Kosovo New Zealand Slovenien USA Bosnien-Herceg- Filippinerne Kroatien Nicaragua Spanien Usbekistan ovina Finland Kuwait Nigeria Storbritannien Venezuela Brasilien Forenede Arabiske Letland Norge Sudan Vietnam Britiske Jomfruøer Emirater Libanon Oman Sverige Yemen Brunei Frankrig Libyen Pakistan Sydafrika Ækvatorialguinea Bulgarien Georgien Litauen Palæstina Sydkorea Østrig Cameroun Ghana Luxembourg Panama Syrien Canada Grækenland Makedonien Papua Ny Guinea Tadsjikistan Cayman-øerne Guam Malaysia Paraguay Taiwan Direktion Bestyrelse Erik Holst Jørgensen Jesper Jørgensen Carsten Vaarby Claus Vium Jensen Jeppe Larsen Søren Lassen Jesper Meto Jens Lundgaard Simonsen Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 2.236* Personaleomkostninger * (heraf 468 inden for business process solution og business consulting) s. 97

29 Osvald Helmuths Vej 4, Postboks Frederiksberg, Telefon: KPMG, international revisions- og rådgivningsvirksomhed, dannet i 1987 ved sammenslutning af det britisk-amerikanske Peat Marwick International (PMI, der går tilbage til 1870) og det tysk-hollandske Klynveld Main Goerdeler (KMG, der blev stiftet 1979 af tre virksomheder, der går tilbage til 1917) Kontorer følgende steder Afghanistan Canada Franske Antiller Libanon Oman Sverige Albanien Cayman-øerne Georgien Liechtenstein Pakistan Swaziland Algeriet Chile Ghana Litauen Panama Sydafrika Andorra Colombia Grækenland Luxembourg Papua Ny Guinea Sydkorea, Angola Congo Guatemala Makedonien Peru Taiwan Anguilla Cook-øerne, Herzegovina Malawi Polen Tanzania Antigua og Costa Rica Honduras Malaysia Portugal Thailand Barbuda Cypern Hviderusland Maldiverne Puerto Rico Tjekkiet Argentina Danmark Indien Malta Qatar Togo Armenien Den Demokratiske Indonesien Marokko Rumænien Trinidad & Tobago Aserbadjsjan Republik Congo Irland Mauritius Rusland Tunesien Australien Dominikanske Island Mexico Rwanda Tyrkiet Bahamas Republik Israel Moldova Saudi Arabien Tyskland Bahrain Ecuador Italien, Monaco Schweiz Uganda Bangladesh Egypten Jamaica Mongoliet Senegal Ukraine Barbados El Salvador Japan Montenegro Serbien Ungarn Belgien Elfenbenskysten Jordan Mozambique Sierra Leone Uruguay Bermuda Estland Kasakhstan Namibia Singapore USA Bosnien- Fiji Kenya Nederlandene Slovakiet Venezuela Botswana Filippinerne Kina Nederlandsk Slovenien Vietnam Brasilien Finland Kirgisistan Vestindien Spanien Yemen Britiske Jomfruøer Forenede Arabiske Kosovo New Zealand Sri Lanka Zambia Brunei Emirater Kroatien Nicaragua St. Lucia Zimbabwe Bulgarien Frankrig Kuwait Nigeria St. Vincent og Østrig Cambodja Fransk Guyana Laos Norge Grenadinerne Cameroun Fransk Polynesien Letland Ny Kaledonien Storbritannien s. 98

30 Direktion Jesper Kofoed Henrik Kronborg Iversen Carsten Brendstrup Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Søren Sønderholm Antal ansatte (heraf 308 i Advisory) Mads Meldgaard Personaleomkostninger Bestyrelse Flemming Brokhattingen Torben Bender Peter Klint Eilertsen Peter Klint Eilertsen Niels Christian Jørgensen Hans Henrik Bonde Eriksen Søren P. Krejler Lars Tylvad Andersen Henrik Pungvig Jensen Kristian Nørskov Stidsen s. 99

31 Strandvejen Hellerup Tlf Den første del af PWC stiftes i 1849 i London af Samuel Lowell Price. I 1948 etablerer Price Waterhouse et kontor i København. I 1998 bliver Price Waterhouse til PriceWaterhouseCoopers, og i 2004 oprettes rådgivningsforretningen Advisory.. Kontorer følgende steder Afghanistan Botswana Ecuador Oman Slovakiet Trinidad & Tobago Albanien Brasilien Egypten Pakistan Slovenien Tunesien Algeriet Britiske Jomfruøer El Salvador Palæstina Spanien Turkmenistan Angola Bulgarien Elfenbenskysten Panama Sri Lanka Tyrkiet Antigua & Barbuda Cambodja Estland Papua Ny Guinea St. Kitts & Nevis Uganda Argentina Cameroun Fiji Paraguay St. Lucia Ukraine Armenien Canada Filippinerne Peru St. Maarten Uruguay Aruba Cayman-øerne Finland Polen Storbritannien USA Aserbajdsjan Chile Forenede Arabiske Portugal Sverige Usbekistan Australien Colombia Emirater Puerto Rico Swaziland Venezuela Bahamas Congo Frankrig Qatar Sydafrika Vietnam Bahrain Costa Rica Gabon Rumænien Sydkorea Zambia Barbados Curacão Georgien Rusland Tahiti Zimbabwe Belgien Cypern Hviderusland Rwanda Taiwan Ækvatorialguinea Bermuda Danmark Kap Verde Saudi Arabien Tanzania Østrig Bolivia Den Demokratiske Kina Schweiz Tchad Bonaire Republik Congo Kroatien Senegal Thailand Bosnien- Dominikanske Nigeria Serbien Timor Leste Herzegovina Republik Norge Singapore Tjekkiet s. 100

32 Direktion Mogens Nørgaard Mogensen Kim Füchsel Lars Baungaard Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Mikael Sørensen Antal ansatte (heraf 135 i Advisory) Jan Huusmann Christensen Personaleomkostninger Michael Eriksen Bestyrelse Peter Hededam Christensen Christian Klibo Claus Lindholm Jacobsen Gert Fisker Tomczyk Klaus Okholm Ole Jul Nielsen Vibeke Hennings Outze Knud Fisker s. 101

33 Gyngemose Parkvej Søborg Tlf Ernst & Young er resultatet af en fusion mellem de to selskaber Ernst & Ernst, der blev stiftet i 1903, og Arthur Young & Co., der blev stiftet i Firmaerne blev slået sammen i Kontorer følgende steder Afghanistan Cayman-øerne Ghana Libanon Palæstina Sydkorea Albanien Chile Grækenland Libyen Panama Sydsudan Algeriet Colombia Guam Liechtenstein Papua Ny Guinea Syrien Angola Congo Guatemala Litauen Paraguay Taiwan Argentina Costa Rica Guinea Luxembourg Peru Tanzania Armenien Curacão Honduras Madagaskar Polen Tchad Aruba Cypern Hviderusland Makedonien Portugal Tjekkiet Aserbajdsjan Danmark Indien Malaysia Qatar Trinidad & Tobago Australien Den Demokratiske Indonesion Maldiverne Rumænien Tunesien Bahamas Republik Congo Irak Malta Rusland Tyrkiet Bahrain Dominikanske Irland Marokko Rwanda Tyskland Belgien Republik Island Mexico Saudi Arabien Uganda Bermuda Ecuador Israel Moldova Schweiz Ukraine Bolivia Egypten Italien Mongoliet Senegal Ungarn Bosnien- El Salvador Jamaica Montenegro Serbien Uruguay Hercegovina Elfenbenskysten Japan Mozambique Seychellerne USA Botswana Estland Jordan Namibia Singapore Venezuela Brasilien Etiopien Kasakhstan Nederlandene Slovakiet Vietnam Britiske Jomfruøer Fiji Kenya New Zealand Slovenien Zambia Brunei Filippinerne Kina Nicaragua Spanien Zimbabwe Bulgarien Finland Kroatien Nigeria Sri Lanka Ækvatorialguinea Cambodja Frankrig Kuwait Norge Storbritannien Østrig Cameroun Gabon Laos Oman Sverige Canada Georgien Letland Pakistan Sydafrika Direktion Bestyrelse Per Møller Robert Christensen Jakob Fogt Per Møller Seneste regnskabsår Bruttofortjeneste Resultat før skat Antal ansatte 573 Personaleomkostninger s. 102

34 Dansk Erhverv & Dansk Erhverv MGMT

35 Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder. Om Dansk Erhverv Rådgivning der kan ses på bundlinjen Dansk Erhverv yder dybdegående rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse virksomhedens udfordringer. Vi arbejder inden for ansættelsesret, overenskomster, erhvervsjura, arbejdsmiljø, HR og ledelse, og vi går direkte ind i den enkelte sag og følger den om nødvendigt til dørs gennem hele retssystemet. Vores rådgivning skaber forudsætning for at drive en mere fokuseret forretning, og kan måles direkte på bundlinjen hos vores medlemmer. Dansk Erhverv tager udgangspunkt i virksomhedens lokale, nationale og globale situation. Vi har kontorer i de større byer i Danmark og i Bruxelles og samarbejder med erhvervsorganisationer og handelskamre over hele verden. Om Dansk Erhverv og rådgivning Dansk Erhverv er den største platform i Danmark inden for rådgivning og videnservice. Vi repræsenterer både rådgiverne og deres kunder. revisorer, management-rådgivere og it-virksomheder til kreative brancher som design, reklame, kommunikation og PR. Vi tæller også vikar- og rekrutteringsbureauer, ejendoms-, fonds-, forsikrings- og pensionsmæglere, teambuilding og ledertræning, og en række øvrige virksomhedsrådgivere. Viden skaber værdi Videnservicevirksomheder har afgørende betydning for værdiskabelse i samfundet både på et samfunds- og et forretningsmæssigt plan. Over for den enkelte kunde private virksomheder, den offentlige sektor og forbrugere kan værdiskabelse antage mange former. Det kan være som udvikling, analyse, drift, tillidsskabelse og netværk. På samfundsniveau er det slående, at en tredjedel af den private sektors værditilvækst skabes inden for videnservice, selvom vi med over personer kun beskæftiger 15 pct. af det samlede antal i den private sektor. Samtidig er eksporten af videnservice steget med 30 pct. over de seneste tre år. Danmark er en vidennation. Brancherne inden for rådgivning og videnservice er derfor indbegrebet af Danmarks konkurrencemæssige styrkepositioner nu og i fremtiden. Dansk Erhverv er den største aktør i Danmark inden for rådgivning og videnservice. Vi servicerer og repræsenterer virksomheder inden for videntung rådgivning og videnservice lige fra advokater, Dansk Erhverv holder et vågent øje med, hvad der politisk påvirker de videntunge virksomheders forretningsmæssige muligheder, og vi arbejder for at påvirke lovgivning og regulering i en erhvervsvenlig retning, som tager højde for de mange styrker hos de klogeste virksomheder i Danmark. s. 104

36 MGMT Outlook 2013 er produceret for Dansk Erhverv MGMT, som er en ny brancheplatform under Dansk Erhverv. Dansk Erhverv MGMT en ny brancheplatform Den intellektuelle legeplads Formålet med Dansk Erhverv MGMT er at skabe en platform, hvor de dygtigste strategiske rådgivere og deres kunder kan hente værdi. Dansk Erhverv MGMT er ikke en brancheforening, men derimod en ny måde at tænke i, hvordan en erhvervsorganisation kan understøtte en branches interesser, budskaber og agendaer og bidrage til at facilitere netværk, viden, forretning, kontakter og synlighed. Content is King Fra Dansk Erhvervs daglige arbejde med videnvirksomheder er erfaringen, at for både konsulenter og kunder gælder det, at Content is King. Derfor er omdrejningspunktet for platformen først og fremmest at kunne dele og hente kompetencer, metoder og viden. Netop derfor er Dansk Erhverv MGMT heller ikke begrænset af, at det kun er medlemmer, der kan bidrage til platformen. Vi ønsker først og fremmest at bringe markedslederne i spil. Tesen er, at hvis man kan bidrage til den intellektuelle arbejdsplads, er man velkommen. Her er det content, der er king. Den åbne og den lukkede del Dansk Erhverv MGMT har ingen generalforsamling, bestyrelse, vedtægter og lignende, platformen skal udelukkende ses som et add on til Dansk Erhvervs øvrige kerneydelser og arbejde i vores mere end 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv MGMT s forretningsmodel er simpel: Vi består af en åben og en lukket del. Den åbne del er der, hvor management-konsulenterne inviteres til at dele viden fx i form af at distribuere analyser, byde ind med oplægsholdere, bidrage med temaer til debat og dele koncepter og metoder. Dansk Erhverv MGMT stiller med netværk og sørger for at facilitere kontakten med de rette målgrupper, om det gælder kunder, talenter, forskningsmiljøet, politiske beslutningstagere, pressen eller andre. Den lukkede del er der, hvor brugerne trækker på Dansk Erhvervs kerneydelser. Her er brugerbetaling eller medlemskab af Dansk Erhverv nødvendigt. Det gælder ansættelsesretslige ydelser, overenskomster, fagret, erhvervsjura, HR og ledelse samt rådgivning om f.eks. udbudshotline, rådgivning omkring offentlig tilbudsgivning med videre. For mere information Dansk Erhverv MGMT besøg s. 105

37

38 Appendiks Metode

39 Hvordan definerer man management-branchen? Hvem har vi talt med? Hvilke tal fra Danmarks Statistik er interessante? Hvor finder man listen over de toneangivende management-huses kontorer? I dette afsnit kan du finde en beskrivelse af de metoder m.m., vi har anvendt i tilblivelsen af Management Outlook Management Outlook 2013 metodeappendiks Et par generelle overvejelser Metodebeskrivelserne i dette appendiks følger den generelle indholdsfortegnelse og opbygning i det foregående. Det betyder, at du finder de anvendte metoder og overvejelserne om disse under de samme overskrifter i det følgende, som du er stødt på i selve analyserne dette metodeappendiks er således i stort omfang strukturmæssig parallelt til hele det foregående. Denne tilgang er valgt for at gøre det nemmest muligt og mest gennemsigtigt at kigge vore undersøgelser og overvejelser efter i sømmene. Man skal dog være opmærksom på, at de samme undersøgelsesresultater kan være anvendt eller refereret til flere steder; i det omfang dette er tilfældet, vil den relevante metode være beskrevet under det afsnit, hvor undersøgelsesresultatet første gang anvendes. Kun kapitler, hvortil metodiske og metodologiske overvejelser har vist sig nødvendige, er behandlet i det følgende. Det bør nævnes, at alle tal fra Danmarks Statistik er lokaliseret via Danmarks Statistiks statistikbank på Økonomisk outlook Det økonomiske outlook havde til formål at sætte rammen om hele udviklingen i branchen ved at beskrive de overordnede, økonomiske tendenser, der betyder mest for både branchen og dens kunder. Der er altså primært tale om kommenterende analyse af frit tilgængeligt, statistisk datamateriale kombineret med resultater fra Dansk Erhvervs egne undersøgelser. Kommentarerne og analysen bygger i væsentligt omfang på Dansk Erhvervs viden og indsigt fra organisationens daglige arbejde med undersøgelse af de danske videnvirksomheders vilkår og interessevaretagelse for disse virksomheder. I det følgende finder du mindre og tilføjende kommentarer til de enkelte dele af det økonomiske outlook. Europa: Krisen, der ikke vil gå væk Dette afsnit beskæftiger sig med den europæiske gældskrise og konsekvenserne heraf. Der er anvendt tal fra Eurostat (tabellen gov_dd_edpt1), der kan findes her: ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/data/database. Tallene har ikke været genstand for nogen databehandling fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om den officielle opgørelse af EU-landenes gæld, som skabes på baggrund af medlemslandenes egne indberetninger, giver tallene ikke nogen anledning til metodologiske bemærkninger. Den forlængede finanskrise Dette afsnit beskæftiger sig med efterdønningerne af den globale finanskrise, der for alvor eskalerede i 2008 og Først beskrives den volatilitet, som til stadig hersker på de globale, finansielle markeder. Dette er gjort med aktiekurserne som indikator. Aktiekurserne er valgt som et eksempel, da der er tale om en god indikator, idet kurserne ofte følger den generelle, økonomiske udvikling, og da aktiekurserne i dag ligger meget højt den lave økonomiske aktivitet til trods. Sidstnævnte er netop et tegn på det atypiske og volatile i den nuværende situation. For at vise situationens globale omfang er udvalgt tre for danske virksomheder meget centrale aktieindeks: Først er udvalgt det hjemlige C20-indeks, der opgør de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs. Dernæst er udvalgt det amerikanske s. 108

40 NASDAQ Composite-indeks, der opgør de almindeligste værdipapirer på NASDAQ-markedet. Dette indeks anses ofte som en indikator inden for særligt amerikanske teknologi- og vækstfirmaer, og indekset har over komponenter. Slutteligt er udvalgt det tyske DAX-indeks, der opgør de 30 vigtigste, tyske virksomheder på børsen i Frankfurt. Tallene for aktiekurserne er taget fra hjemmesiden hvor tallene for ultimo hver måned er udvalgt. For at validere kurserne herfra er s opgørelse af kursen for C20-indekset sammenlignet med den tilsvarende opgørelse fra Nationalbankens statistikbank (tabellen DNRENTM), hvor sammenligningsgrundlaget har været Nationalbankens opgørelse af månedsgennemsnit ultimo hver måned. Da der ikke fandtes uoverensstemmelser mellem www. econstats.com og Nationalbankens opgørelse af det danske indeks, er det antaget, at s opgørelse af både NASDAQ Composite- og DAX-indekserne er retvisende. Alle tre aktieindekser er derefter indekseret med juni måned 2008 som udgangspunkt (2008M06 = 100) for at skabe et mere sammenligneligt billede af udsvingene. I forlængelse af dette beskrives den kreditklemme, som mange virksomheder oplever, som en konsekvens af denne generelle volatilitet men altså ikke som en direkte konsekvens af aktiekurserne. Der er anvendt tal fra Nationalbankens statistikbank (tabellen DNSEKT1). Tallene har ikke været genstand for nogen databehandling fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om den officielle opgørelse af pengeinstitutternes udlån til ikkefinansielle selskaber på baggrund af pengeinstitutternes egne indberetninger, giver tallene ikke nogen anledning til metodologiske bemærkninger. Slutteligt anføres, at denne volatile situation og kreditklemmen påvirker virksomhedernes investeringer i negativ retning. Til at vise dette angives de samlede, faste bruttoinvesteringer de seneste fem år. Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen NATKO1), og det er værd at bemærke, at de faste bruttoinvesteringer også omfatter den offentlige sektors investeringer. Ud fra den viste figur kan man således ikke entydigt sige, om de danske virksomheders investeringsniveau er på vej op eller ned lige nu; men man kan sige noget om, at det samlede investeringsniveau er på et meget lavt niveau sammenlignet med før finanskrisens indtog i Dansk økonomi som helhed i dag og det kommende år I dette afsnit kommenteres et par centrale nøgletal for dansk økonomi, ligesom Dansk Erhvervs forventning til den kommende tid fremlægges. De centrale nøgletal, der anvendes, er udviklingen i BNP, det private forbrug og det offentlige forbrug. Alle disse tre tal stammer fra Danmarks Statistik (tabellen NATKO1). Hvad angår udviklingen i BNP og det private forbrug, er den kvartalsvise, procentuelle udvikling beregnet, og hvad angår udviklingen i det offentlige forbrug, har tallene ikke været genstand for nogen databehandling fra Dansk Erhvervs side. Da der er tale om nationalregnskabets officielle opgørelse af de tre størrelser, giver tallene ikke ej heller de beregnede, procentuelle udviklinger nogen anledning til metodologiske bemærkninger. I afsnittet er desuden anvendt talmateriale fra Dansk Erhvervs økonomiske prognose fra juli I prognosen indgår Dansk Erhvervs egne skøn over udviklingen det kommende år, der bl.a. bygger på den generelle udvikling i nøgletallene og på fremtidsforventningerne hos Dansk Erhvervs egne medlemmer, som belyses i en medlemsundersøgelse. Medlemsundersøgelsen, som er anvendt i Dansk Erhvervs økonomiske prognose fra juli 2012 (og som er refereret her), havde 626 respondenter, og undersøgelsen er gennemført i maj og juni Fremtidens markeder Dette afsnit søger kort at vise, at man mange steder i verden uden for Europa oplever en økonomisk fremgang, som danske virksomheder i høj grad bør søge at udnytte bedre. Der er kigget på vækstraterne for BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og Next-11-landene (Bangladesh, Egypten, Filippinerne, Indonesien, Iran, Mexico, Nigeria, Pakistan, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam) samt USA og Danmark. BRIK-landene er udvalgt, da disse lande og særligt Kina i høj grad udgør et referencepunkt for debat om eksport og udvikling; Next-11-landene er udvalgt som eksempler på det næste niveau af udviklingslande. Der er fokuseret på disse på forhånd veldefinerede grupper af lande for at sikre en reference- og sammenligningsramme, der ikke er udvalgt på den afhængige variabel (vækstskønnet). USA er udvalgt som referenceramme for Danmarks traditionelle samhandelspartnere og pga. den generelle, økonomiske vægt, som dette land har. Der er anvendt s. 109

41 tal fra Den Internationale, Monetære fonds (IMF s) skøn over vækstraterne i disse lande. Data kan findes her: org/external/pubs/ft/weo/2012/01/weodata/index.aspx. I afsnittet er også anvendt resultaterne af undersøgelsen Preqin (2012): Preqin Investor Outlook 2012: Private Equity H Undersøgelsen er foretaget af det internationale bureau Preqin, der leverer analyser m.m. til investorer og lignende. Preqins vurdering af interessante markeder bygger på interviews med mere end 100 institutionelle investorer gennemført i december Efter redaktionens afslutning har Preqin offentliggjort en nyere udgave af undersøgelsen byggende på interviews gennemført i juni I denne nyere undersøgelse har vægten mellem visse lande og regioner forskudt sig en smule, hvilket dog kun har skærpet konklusionen om, at også andre lande end f.eks. Kina er interessante for investorer. Preqins undersøgelse kan findes her: Slutteligt er anvendt tal for den danske eksport af tjenesteydelser. Her er angivet den samlede værdi af eksporten af Andre rådgivningsydelser, der bl.a. omfatter management-ydelser. Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen UHT4S1), og tallene har ikke været genstand for nogen databehandling fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om den officielle opgørelse af den danske eksport af tjenesteydelser på baggrund af eksportørernes indberetninger, giver tallene ikke nogen anledning til metodologiske bemærkninger. Eksporten af disse ydelser er i teksten desuden beregnet som andel af den samlede eksport af tjenesteydelser eksklusiv eksporten af søtransport. Søtransporten er taget ud af denne beregning, da søtransporten fylder op mod halvdelen af den samlede, danske eksport af tjenesteydelser, hvorfor den qua dens størrelse kan påvirke det samlede billede så meget, at ændringer og udviklinger i den resterende tjenesteydelseseksport skjules i beregningerne. Management-konsulenternes politiske virkelighed Denne beskrivelse af de politiske vilkår, som præger management-konsulentbranchen og dens kunder, havde til formål at vise betydningen af det politiske niveau for den forretningsmæssige udvikling og desuden at klarlægge de politiske trends, som kommer til at sætte rammerne for management-konsulentbranchens arbejde den kommende tid. Indholdet bygger i høj grad på Dansk Erhvervs viden og arbejde med den politiske interessevaretagelse. Kapitlet bygger således på kommentarer og erfaringer bredt fra hele Dansk Erhverv og ikke kun på erfaringer og viden om interessevaretagelsen på området for de videntunge serviceerhverv, da management-konsulenterne både bliver påvirket direkte og indirekte via deres kunder af politisk regulering. Forretningskritiske rammevilkår Til dette afsnit er der ingen metodologiske kommentarer. Fire politiske evergreens De fire punkter, som fremhæves og vurderes i dette afsnit, er udvalgt på baggrund af Dansk Erhvervs erfaring med politisk interessevaretagelse. Der er således tale om punkter, som vedvarende er interessante for virksomheder bredt i dansk erhvervsliv. Det er også på baggrund af denne erfaring med politisk interessevaretagelse for forskellige medlemssegmenter, at vurderingen af de fire punkters betydning er foretaget. Politisk pipeline: Kommende reformer med betydning for management-konsulenter I dette afsnit er anvendt input fra Dansk Erhvervs politiske medarbejdere inden for emner som sundhed, velfærd, udbud og offentlig-privat samarbejde, handel og forbrugere, transport, EU og internationale emner, uddannelse og generel erhvervspolitik samt offentlig økonomi, nationaløkonomi og arbejdsmarked. Pipelinen er bevidst ikke udfyldende, og der kan således være emner af relevans for visse management-konsulenter, der ikke fremgår. Der er desuden anvendt materiale fra regeringsgrundlaget (Regeringen 2012: Et Danmark, der står sammen), regeringens 2020-plan (Regeringen 2012: Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi frem mod 2020). Begge disse kan findes på Statsministeriets hjemmeside, Der er også anvendt materiale fra VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en konkurrencepakke (Regeringen 2011: Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne). Hvad angår finansiel regulering på det internationale niveau (Basel III-regulering) er anvendt materiale fra Realkreditrådet, som kan findes her: s. 110

42 Der er også omtalt og beskrevet en række tiltag på EU-niveau, og der er således anvendt flere ting fra Europa-kommissionens hjemmesider. Der er anvendt materiale fra EU s 2020-plan på energiområdet, der kan findes her: energy2020/index_en.htm. Der er anvendt materiale fra Europa-kommissionens høring i forbindelse med en eventuel reform af corporate governance-området, som kan findes her: en.htm. Og der er anvendt materiale fra Europa-kommissionens Enterprise & Industry Online Magazine, der kan findes her: article_10996_en.htm. drøftet overordnede tendenser med et udpluk af managementhuse. Alle interviews er gennemført på det strategisk-beslutningstagende niveau i virksomhederne, dvs. med enten CEOs eller partnere. De to brancheforeninger er udvalgt, da de organiserer flere af de virksomheder, som agerer på markedet for strategisk rådgivning, og brancheforeningerne kan således give indblik i branchen på mesoniveau ikke set fra den enkelte virksomhed, men ej heller som repræsentanter for den samlede branche. Der er gennemført interviews med IT-Branchen og FSR Danske Revisorer. Begge interviews er gennemført på direktørniveau. Slutteligt er der anvendt materiale fra Dansk Erhvervs faktablad om rammeaftaler og offentligt indkøb og SKI s hjemmeside: Management en metier i udvikling Dette afsnit søger at sætte fingeren på de mest centrale udviklingstendenser hos management-konsulentbranchen selv set indefra. Formålet er således både at bevidstgøre managementkonsulentbranchen om egen udvikling, men i lige så høj grad at bevidstgøre nuværende og eventuelt kommende kunder om de tendenser, der præger deres rådgivere. Hele dette kapitel bygger derfor på en række dybdegående interviews med repræsentanter for både management-konsulentbranchen og dens kunder. Der er gennemført interviews med repræsentanter fra 15 management-konsulentvirksomheder. Disse 15 management-huse er udvalgt, da de via deres størrelse, deres kunders størrelse, deres omdømme og kompleksiteten på de opgaver, de udfører repræsenterer det toneangivende lag af management-konsulenthuse i Danmark og i udlandet. Der findes andre konsulenthuse, der også opfylder disse betingelser, men som ikke er medtaget. Dette fravalg er ikke sket pga. husene selv, men udelukkende af redaktionelle årsager. Der er gennemført interviews med repræsentanter fra ni management-huse og fem revisions- og rådgivningshuse med management-konsulentaktiviteter. Der er således gennemført interviews med A.T. Kearney, Accenture, Bain & Co., Boston Consulting Group, Booz & Co., Implement Consulting Group, PA Consulting Group, Quartz+Co og Rambøll Management samt BDO, Deloitte, Ernst & Young, KPMG og PwC. Derudover har vi Der er endvidere gennemført interviews med repræsentanter fra to større, danske virksomheder som eksempler på mulige indkøbere af strategisk rådgivning. Begge disse interviews blev gennemført som semistrukturerede interviews med en spørgeramme, der i det væsentligste afspejlede den spørgeramme, som interviewene med management-husene og brancheforeningerne tog udgangspunkt i. Igen er denne tilgang valgt for at sikre sammenlignelighed mellem de forskellige interviews. Der er gennemført interviews med repræsentanter fra Dansk Bank og PFA Pension på direktørniveau. Alle disse interviews er gennemført i juni, juli og august 2012, og alle interviews er som udgangspunkt gennemført som semistrukturerede interviews på baggrund af en fælles spørgeramme, hvor der dog blev givet mulighed for relevante ekskurser som defineret af den enkelte respondent. Den semistrukturerede tilgang er valgt for i videst mulige omfang at skabe sammenlignelige svar for at gøre det muligt at pege på de mest centrale tendenser og strømninger, der præger branchen. Efter alle interviews var blevet gennemført, blev de alle gennemgået og kodet i henhold til en række kategorier, som defineredes efter en induktiv metode med udgangspunkt i interviewene selv. Denne kodning førte til formuleringen af de syv centrale trends, der er behandlet i kapitlet. Yderligere er der gennemført samtaler om temaet med repræsentanter for markedsledende selskaber i energisektoren og søfarten. Der er også anvendt materiale om husenes internationale omfang. Formålet har været at understrege, at der netop er tale om en højst internationaliseret branche særligt i det udpluk af det s. 111

43 toneangivende lag, som vi har valgt at behandle her, det såkaldte Tier 1. Opgørelsen bygger på tre kilder, der har været anvendt i forskelligt omfang: Fra hjemmesiden er hentet tal for antal ansatte og kontorer på globalt plan for Bain & Co., Boston Consulting Group, Booz & Co., Deloitte Consulting LLP, Ernst & Young LLP, McKinsey & Co. og PwC LLP. Tallene for A.T. Kearney, Accenture, BDO, Implement Consulting Group, PA Consulting Group og KPMG er hentet fra disse selskabers hjemmesider. Tallene for Quartz+Co og Rambøll Management er hentet fra disse selskabers seneste årsrapporter. Opgørelsen af den specifikke beliggenhed af alle firmaernes kontorer, som er anvendt til kortet og til portrætterne i et senere kapitel, er sket via alle selskabernes hjemmesider. Det bør bemærkes, at der for BDO og KPMG ikke findes tal udelukkende for den rådgivende del af forretningen. Medieanalyse Undersøgelsen af management-konsulenternes optræden i medierne har to formål: For det første at afdække om myten om den usynlige rådgiver faktisk holder stik, eller om flere af husene faktisk er genstand for offentlighedens interesse; for det andet at afdække konsulenthusenes mediale virkelighed for nuværende og eventuelle kommende kunder. Undersøgelsen er foretaget af Infomedia og bygger på den danske medieomtale af de store management-konsulenthuse. Perioden, der er undersøgt, er fra den 1. januar 2012 til den 15. august Undersøgelsen er foretaget i landsdækkende dagblade, mediernes webudgaver og radio/tv (primært DR og Tv2). Undersøgelsen er foretaget for Dansk Erhverv. Analysen indbefatter medieovervågning af følgende konsulenthuse: A.T. Kearney, Accenture, Bain & Co., Boston Consulting Group, Booz & Co, Implement Consulting Group, McKinsey & Co., PA Consulting Group, Quartz + Co, Rambøll Management. Advisory-delene i de fem store revisionshuse BDO, Deloitte, Ernst & Young, KPMG og PwC, indgår ikke undersøgelsen, da det i medieovervågningen ikke er muligt at skelne medieoptræden, der er knyttet til rådgivningsdelen, fra medieoptræden, der er alene er knyttet til revionsdelen af konsulenthusene. Den komplette analyse af management-branchen kan købes af analysechef hos Infomedia Niels Christiansen, som kan kontaktes på [email protected] Management-branchen i tal Dette kapitel giver et indblik i management-branchen som helhed. Formålet er at beskrive en eller flygtig størrelse ved at finde og vise branchens nøgletal. Opgørelsen i dette kapitel foretaget ud fra Danmarks Statistiks branchekode Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, der bedst svarer til management-konsulentvirksomheder. Da virksomheder ved tilmelding til det centrale virksomhedsregister (CVR) selv vælger branchekode, vil der uundgåeligt være visse mangler i opgørelsen. Den omfatter derfor ikke nødvendigvis alle virksomheder, der normalt vil blive opfattet som management-konsulentvirksomheder. Det gælder f.eks. de store, brede revisions- og rådgivningshuse og andre, der har kategoriseret sig anderledes. Derfor er der ikke tale om en komplet oversigt over alle management-konsulent-virksomheder i Danmark. Dette betyder, at flere af tallene i kapitlet i et vist omfang er underestimeret. Det gælder f.eks. omsætningstal, erhvervsdemografiske tal og årsresultater og de deraf afledte beregnede tal. Trods krisen blev 00 erne et hæderligt årti for management-konsulenterne Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen FIKS1). Tallene har ikke været genstand for nogen databehandling fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om den officielle opgørelse af virksomhedernes indenlandske salg, giver tallene ikke nogen anledning til metodologiske bemærkninger ud over de om branchekoden, som er nævnt ovenfor. Management-konsulenterne: Klassens duks blandt rådgiverne? Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen FIKS1). Salgsstatistikken for management-konsulentbranchen (her defineret som branchekoden Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse ) er sammenlignet med en række sammenlignelige brancher, nemlig branchekoderne Erhvervsservice, der både omfatter videnservice og mere manuelle tjenesteydelser; Infors. 112

44

45 mation og kommunikation samt Finansiering og forsikring. Der bør her bemærkes, at alle disse tre branchekoder er bredere end den anvendte for management-konsulenter. Alle tre omfatter således en række underbrancher ( Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse er f.eks. en underkategori til Erhvervsservice ). For at gøre udviklingstendenser sammenlignelige mellem disse forskellige grupper af virksomheder, er tallene for det indenlandske salg indekseret med udgangspunkt i Det udenlandske salg for management-konsulent-branchen er beregnet ved at trække værdien af det indenlandske salg fra værdien af det samlede salg i branchen. Få store og mange mindre konsulentvirksomheder Tallene i dette afsnit er fremkommet ved en søgning på betalingsdatabasen Nordic Business Key, hvortil adgang fås via FindNewCustomers/NBK. Der er søgt på branchekoden Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Derefter er søgningen gentaget med kriteriet om mindst fem ansatte i søgeresultaterne. Kriteriet i søgningen gælder kun på søgetidspunktet. Søgningen blev gennemført i august Særligt de store management-konsulenthuse tjener penge Dette afsnit bygger på en søgning på årsresultat før skat i virksomheder inden for den relevante branchekode under kriteriet af, at de havde mere end fem ansatte på søgetidspunktet. Da kriteriet kun er gældende på søgetidspunktet, er de historiske tal for årsresultatet før skat med sikkerhed behæftet med mindre fejl. Dette skyldes, at en virksomhed, der havde over fem ansatte på søgetidspunktet, men under fem ansatte f.eks. året før, alligevel er medtaget; og at en virksomhed, der havde under fem ansatte på søgetidspunktet, men over fem ansatte året før, ikke er medtaget. Fejlkilden trækker altså både estimatet i opad- og nedadgående retning, og det er derfor ikke til at sige, om resultatet er over- eller underestimeret. Disse tal for virksomhedernes årsresultater er først aggregeret, og derefter er virksomhederne opdelt i to kategorier efter størrelse: fem til 25 ansatte og over 25 ansatte. Det aggregerede årsresultat og det aggregerede antal ansatte i begge disse kategorier er derefter beregnet for at danne baggrund for en beregning af det gennemsnitlige årsresultat før skat pr. ansat i begge kategorier. Slutteligt er årsresultatet før skat pr. ansat beregnet for hver enkelt virksomhed, og virksomhederne i de to kategorier er blevet placeret i tre grupper (internt i hver kategori) afhængigt af deres årsresultat før skat pr. medarbejder. De tre grupper er under mere end minus kr. pr. medarbejder, minus til plus kr. pr. medarbejder og over plus kr. pr. medarbejder. I undersøgelsen af årsresultatet før skat pr. medarbejder er der taget udgangspunkt i det præsterede regnskabsmæssige årsresultat før skat. Det bør derfor bemærkes, at variationer i udbytte til en eventuel partnerkreds kan have betydning for denne opgørelsesmetode, og at et regnskabsmæssigt lavt resultat pr. medarbejder ikke entydigt behøver at betyde en svag forretning. Branchens nøgletal Dette afsnit gennemgår et par af de økonomiske eller regnskabsmæssige nøgletal for de 14 toneangivende management-konsulenthuse og yderligere ét, nemlig McKinsey & Co.; formålet med denne øvelse er at kvalificere den generelle analyse af branchens økonomiske udvikling ved at vise niveauet for de 15 udvalgte huses indtjening og lignende og for at vise, hvorledes de størrelsesmæssigt og økonomisk fordeler sig i Danmark, hvor en række danske / nordiske huse konkurrerer ligeligt med de store, internationale huse. Hele kapitlet bygger på en analyse af de 15 virksomheders senest aflagte årsregnskab. Årsregnskaberne er købt hos CVR via hjemmesiden Overblik over økonomien hvad skal man kigge på? Til brug for sammenligningen og overblikket i dette kapitel er fokuseret på tre nøgletal: Bruttofortjenesten, antal ansatte og personaleomkostningerne. Bruttofortjenesten er udvalgt, da de udgør den højeste mulige fællesnævner i regnskaberne. I de tilfælde, hvor virksomheden ikke selv har oplyst en bruttofortjeneste, er denne beregnet som omsætningen minus eksterne omkostninger. Antallet af ansatte og personaleomkostningerne er udvalgt, da de direkte siger noget om virksomhedens størrelse og forholdet mellem omkostningerne til de ansatte og en række andre forhold som f.eks. størrelse eller indtjening. Hvor det har været muligt, er der anvendt tal for revisions- og rådgivningshusenes advisory-dele. Hvor dette ikke har været s. 114

46 muligt, er disse fem huse behandlet separat. Boston Consulting Group udgør et andet særligt tilfælde, idet denne virksomhed aflægger nordisk regnskab i svenske kroner. Hvor det giver mening, er tallene for denne virksomhed medtaget efter en omregning til danske kroner efter gennemsnitsvalutakursen for Denne gennemsnitsvalutakurs er fundet via Nationalbankens statistikbank (tabellen DNVLA). Generelt gælder, at ikke-sammenlignelige tal ikke er en del af den direkte oplistning. der ikke må forventes skelsættende divergenser mellem de nordiske markeder, som påvirker sammenligningen i nævneværdig grad. Dog skal tallet for Boston Consulting Group alligevel læses med et mindre forbehold, da der jo alt andet lige ikke er tale om et tal fremkommet på fuldkommen parallel vis som de andre. Det bør desuden bemærkes, at tallet for Quartz+C0 dækker en sammenlignelig 12-måneders regnskabsperiode, selvom selskabet faktisk er overgået til 15-måneders regnskabsperioder. Tallet for niveauet for bruttofortjenesten for 12-måneders perioden stammer dog fra Quartz+C0 s egen seneste årsrapport. Bruttofortjenesten hvor bliver der solgt meget? Husene er delt i tre grupper efter bruttofortjenestens størrelse. Opdelingen siger per se ikke noget om huset, men afspejler en opdeling foretaget induktivt, idet husene naturligt fordeler sig i disse tre adskilte grupper. For de fem revisions- og rådgivningshuse findes kun tal for bruttofortjenesten for det samlede hus ikke kun for advisorydelen. Disse fem huse er derfor behandlet separat, og tallene er ikke sammenlignelige med den ti andre huse; da tallene for revisionshusenes bruttofortjeneste også indeholder tal for de meget omfattende revisionsforretninger, er disse fem huses bruttofortjenester markant højere, end tilfældet er hos de resterende huse. Boston Consulting Group er ikke medtaget i oversigten over bruttofortjenester, da dette selskabs nordiske bruttofortjeneste ikke er sammenlignelig med de andre virksomheders ditto i Danmark alene. Det har været muligt at finde tal for nettoomsætningen i advisory-delene i tre af de fem revisionshuse, og derfor er disse medtaget. Da bruttofortjenesten er defineret som omsætningen minus eksterne omkostninger, er disse tre revisionshuses advisory-deles nettoomsætninger selvsagt højere end deres respektive bruttofortjenester. Tallene for disse nettoomsætninger er derfor ikke direkte sammenlignelig med tallene for bruttofortjenesterne for de resterende selskaber. Derefter er alle selskabernes bruttofortjeneste pr. ansat beregnet. I denne sammenhæng er der opgivet tal for Boston Consulting Group. Dette er sket, selvom tallet er fundet på baggrund af denne virksomheds nordiske regnskab. Baggrunden herfor er, at Også i denne sammenhæng er de fem revisionshuse behandlet separat. Dette skyldes igen, at der ikke findes tal for bruttofortjenesten for advisory-delene alene. Ansatte I dette afsnit findes tal for antal ansatte i de 15 udvalgte virksomheder. Tallene stammer alle fra virksomhedernes seneste årsregnskaber, og de afbilder derfor virksomhedens størrelse ved slutningen af deres seneste regnskabsår. Det må forventes, at flere af virksomhederne er blevet både større og mindre siden da. Hvor virksomhederne i regnskabet har angivet antal ansatte både i årsgennemsnit og ultimo året, er gennemsnittet blevet anvendt, da dette tal er vurderet til på bedste måde at være kommensurabelt med personaleomkostningerne og bruttofortjenesten, der jo også angiver helårsværdier. Der er ikke opgivet antal ansatte for BDO og Ernst & Young, da disse virksomheder ikke har oplyst antallet af ansatte i deres respektive advisory-dele alene. Der er desuden ej heller opgivet antal ansatte for Boston Consulting Group, da denne virksomhed i sit årsregnskab kun opgiver antallet på nordisk niveau ikke fordelt på lande. Personaleomkostningerne er derefter holdt op mod virksomhedernes størrelse for at give et indblik i, hvor man finder de bedst betalte og dermed sandsynligvis dyreste og mest efterspurgte og specialiserede konsulenter. I denne sammenhæng er der foretaget en beregning af personaleomkostningerne pr. ansat for Boston Consulting Group, da det er antaget, at der ikke er så stor forskel på aflønning, pension, sociale omkostninger m.m. mellem de nordiske lande til, at det umuliggør en sammenligning. Igen skal sammenligningen dog foretages med et mindre forbehold. s. 115

47 Gruppeinddelingen her er igen foretaget på induktiv vis med udgangspunkt i de faktiske tal. Opdelingen her er dog mindre naturlig, end hvad angår bruttofortjenesten. Eksempelvis kan man argumentere for, at Implement Consulting Group i højere grad hører til i den midterste gruppe (personaleomkostninger på 1-2 mio. kr. pr. ansat) frem for i den sidste (personaleomkostninger på under 1 mio. kr. pr. ansat), hvilket ville kræve en omdefinition af grupperne. Skellet er dog fastholdt, da en personaleomkostning på 1 mio. kr. pr. ansat er vurderet til at være et passende niveau for skellige omkostninger modsat et lavere og mere normalt omkostningsniveau pr. ansat. Opsummering: Også blandt de toneangivende huse er nogle lidt tungere end andre. Der er ikke metodologiske bemærkninger til opsummeringen. seneste årsregnskaber, hvorfor der kan være sket ledelsesudskiftninger siden regnskabsaflæggelsen. Dette er eksempelvis tilfældet med PwC, hvorfor ledelsesoplysningerne for dette firma er hentet fra firmaets egen hjemmeside. De fire angivne nøgletal bruttofortjeneste, antal ansatte, personaleomkostninger og årsresultat før skat er de samme tal som anvendt i kapitlet om branchens nøgletal. Der henvises i almindelighed derfor til dette afsnit. Det bør dog bemærkes, at tallene fra Boston Consulting Groups nordiske regnskab her er angivet i sin helhed, og at tallene for hele forretningen i hvert af de fem revisions- og rådgivningshuse ligeledes er angivet i deres helhed. Dette er både sket for oplysningens egen skyld, men ligeledes for at åbent fremstille alle de tal, som undersøgelsen af branchens nøgletal bygger på. Stamdata på udvalgte huse Dette afsnit giver en række meget korte oversigtsportrætter over hvert af de 15 behandlede management-huse. Formålet er at give kunder og andre interesserede et hurtigt og kort indblik i hvert enkelt hus. Portrætterne er alle bygget op over den samme skabelon, som består af fem oplysninger og fire nøgletal. De fem oplysninger er historik, kontorer, direktion, bestyrelse og kontaktoplysninger. Historik er en meget kortfattet opgørelse over husets historie og eventuelle indtog i Danmark og Norden. Denne er medtaget for at understrege visse af husenes meget lange historie. Alle oplysninger om historik er hentet fra husenes egne hjemmesider. Oversigten over kontorer er medtaget for at vise husenes internationale og globale omfang; oversigten over kontorer er ligeledes hentet fra husenes egne hjemmesider. Direktion og bestyrelse er medtaget af hensyn til eventuelle kunder og ligeledes er kontaktoplysninger; disse oplysninger er taget fra husenes Da de fem revisions- og rådgivningshuse for så vidt angår antallet af kontorer globalt, alle er mærkbart større end de resterende huse, er kun disse fem revisionshuses kontorer i Danmark medtaget. Det skal her understreges, at alle de fem revisionshuse er globale i deres omfang i lige så høj grad, som de mest internationaliserede af de resterende huse. Revisionshuse har dog oftest en bredere kundeskare i form af mindre og mellemstore virksomheder, og mange revisionshuse har derfor behov for også fysisk at sidde tættere på deres kunder, og de har derfor ofte mange flere lokale kontorer end managementkonsulentfirmaerne har. Det bedste sammenligningsgrundlag ville have været en oversigt over de kontorer, hvor revisionshusene har management- eller advisory-aktiviteter, men det har ikke været muligt at fremstille en sådan oversigt. s. 116

48 s. 117

49 s. 118