Handlingsplanen er ikke udtømmende for alle dele af ministeriets virksomhed og justeres årligt efter behov.

Transkript

1 Handlingsplan for Ministeriet for Børn og Undervisning Handlingsplanens formål Med handlingsplan for Ministeriet for Børn og Undervisning fastlægges indholdet i de fokusområder, som har særlig bevågenhed internt i ministeriets koncern i perioden. Handlingsplanen udgør sammen med styrelses- og afdelingsspecifikke temaer grundlaget for udmøntningen af ministeriets mål- og resultatstyring i resultatkontrakter mellem departement og styrelser og internt i departementet. Handlingsplanen er ikke udtømmende for alle dele af ministeriets virksomhed og justeres årligt efter behov. Handlingsplanens rammer Fokusområderne i handlingsplanen for tager udgangspunkt i regeringsgrundlaget, politiske aftaler, herunder finanslovsaftaler og kommuneaftaler, som sammen med det retlige grundlag for administrationen udgør de rammer, som ministeriet arbejder inden for. Endvidere har handlingsplanen sit udspring i de mål, den retning og de værdier ministeriet som samlet koncern og under inddragelse af alle medarbejdere har taget til sig. Handlingsplanen bærer herudover præg af regeringens store fokus på folkeskolen, som også er handlingsplanens højest prioriterede fokusområde i Mål, retning og værdier Målet for Ministeriet for Børn og Undervisning er fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle. Derfor vil ministeriet som samlet koncern: Tilvejebringe det optimale, faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på undervisnings- og dagtilbudsområdet I fokuseret dialog med vores omverden og i samarbejde med alle relevante parter sikre de bedst mulige rammer for undervisning og dagtilbud Udfordre og udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, så de politiske visioner og aftaler bliver omsat til målbare resultater. Værdierne i ministeriets koncern er enkelhed, handlekraft, kreativitet og ordentlighed.

2 Handlingsplanens fokusområder: 1. Høj kvalitet i dagtilbuddene Børn grundlægger i deres første leveår kompetencer for resten af livet. Dagtilbud udgør i samspil med forældre og andre rammen for et godt børneliv og skaber forudsætninger for en god skolegang. Ministeriet vil med baggrund i aftale om bedre normeringer i dagtilbuddene og Kommuneaftalen for 2013, som udmønter 500 millioner kroner til formålet, i samarbejde med kommunerne udarbejde retvisende opgørelser af normeringen i dagtilbud. Ministeriet optager endvidere dialog med kommunerne om fjernelse af løsrevne lukkedage i dagtilbuddene For at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og herunder sammenhængen mellem dagtilbud og skolegang, er der behov for, at ministeriet i samarbejde med kommunerne mfl. gennemfører et udviklingsprogram på dagtilbudsområdet. Heri skal indgå forsøg med at understøtte en informeret, reflekteret og tilrettelagt praksis, samt et målrettet forældresamarbejde og blandt andet øget anvendelse af it. Erfaringerne kan danne grundlag for politiske beslutninger om, hvordan der samlet kan tilvejebringes forudsætninger for, at alle børn kan lære og trives i tidssvarende dagtilbud og understøtte overgangen fra dagtilbud til skole.. 2. En faglig stærk folkeskole for alle Folkeskolen udgør rammen for de fleste børns skolegang og lægger fundamentet for deres valg af erhvervsrettede og almene ungdomsuddannelser. Folkeskolen skal give alle uanset sociale forudsætninger mulighed for at uddanne sig. Ministeriet vil med baggrund i regeringsprogrammet og i samarbejde med kommunerne mfl. gennemføre et løft af folkeskolen med fokus på tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre eleverne, så de bliver så dygtige, som de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund, herkomst og køn i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til folkeskolen skal styrkes med respekt for professionel viden og praksis. Til opfyldelse heraf, skal ministeriet arbejde med tre centrale indsatser: 1) Et indholdsløft, der blandt andet forlænger skoledagen, gør den mere spændende og sikrer flere timer i dansk og matematik. 2) Et klarere styringsfokus med afbureaukratiseringsinitiativer og mål- og resultatstyring. 3) Et kompetenceløft, der sikrer viden og efteruddannelse til lærere, pædagoger og ledere. Der er i tilknytning hertil behov for at ministeriet arbejder med inklusionsinitiativer, som skal understøtte målsætningen om en faglig stærk folkeskole for alle. Tilsvarende er der behov for at ministeriet i samarbejde med kommunerne mfl. sikrer en øget anvendelse af it i folkeskolen. Herunder skal kommunernes indkøb af digitale læremidler støttes.

3 I forlængelse af løftet af folkeskolen mv. er der behov for at arbejde mere systematisk med at understøtte kvaliteten i folkeskolen. Fra centralt hold skal et nyt korps af læringskonsulenter rådgive og vejlede skoler og kommuner om blandt andet decentral kvalitetsudvikling. 3. Bedre kvalitet i ungdomsuddannelser og uddannelsesgaranti til alle unge I dag begynder næsten alle danske unge på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra under vejs. Det er regeringens målsætning, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Ministeriets arbejde tilrettelægges med henblik på at understøtte, at alle der kan og vil, får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette sker blandt andet gennem etablering af fleksuddannelsen og forebyggelse af frafald, herunder et særligt fokus på drenge. Endvidere skal det sikres, at alle kan få praktikuddannelse. Kvaliteten i ungdomsuddannelserne skal løftes gennem en række strukturelle, indholdsmæssige tiltag og øget brug af it. Endvidere skal vejledningsindsatsen fokuseres. Der skal generelt sættes fokus på mødet mellem undervisere og elever/kursister samt pædagogisk ledelse med henblik på at udarbejde beslutningsgrundlag for at skabe bedre resultater for alle elever/kursister. Dette fokus skal understøttes af ministeriets arbejde med OK13. I forbindelse med at styrke grundlaget for kvalitetsarbejdet stilles endvidere flere og bedre data til rådighed. Ministeriets tilsyn med erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser skal tilrettelægges med udgangspunkt i de politiske målsætninger. Tilsynet styrkes gennem målrettet brug af bedre data og vil fokusere på institutionernes evne til at få de elever, som optages, til at gennemføre hele uddannelsen, og for de gymnasiale uddannelser, institutionernes evne til at få de elever der optages til efterfølgende at søge en videregående uddannelse. Der vil efterfølgende blive lagt vægt på dialogen med udvalgte skoler om iværksættelse af kvalitetsforbedrende initiativer. 4. Styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen (VEU) Voksen- og efteruddannelse løfter arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer og er en af måderne til at forbedre produktiviteten og skabe nye muligheder for den enkelte. VEU-indsatsen skal bidrage til at give virksomheder og medarbejdere styrket mulighed for løbende at forbedre konkurrenceevnen. Kvaliteten i erhvervsrettet VEU skal styrkes, og der sikres en mere systematisk brug af VEU, som fortsat understøtter horisontal opkvalificering samtidig med et øget fokus på det vertikale løft fra ufaglært til faglært og fra faglært til videregående uddannelse. Ministeriet vil endvidere styrke den almene voksen- og efteruddannelsesindsats gennem fokuserede tilbud, der er direkte målrettet modtagergruppens uddannelsesbehov og livssituation, og som sikrer kvalificerede uddannelsestilbud baseret på lokalt kendskab til målgrupperne. Ministeriets tilsyn med de almene voksenuddannelser vil i perioden 2013 til 2015 især fokusere på, hvordan uddannelserne bidrager til kortuddannedes uddannelsesløft i forskellige geografiske områder.

4 Herudover vil tilsynet omfatte et tematiseret tilsyn, som relaterer sig til institutionernes regeloverholdelse på bestemte områder. 5. Styrkelse af sammenhænge, forandringsevne og internationalt udsyn i dagtilbud og uddannelser Erfaringerne fra de seneste års uddannelsespolitiske regulering tyder på, at rækkevidden af traditionel regulering gennem fx love og økonomiske incitamenter ikke er tilstrækkelig til at sikre realiseringen af politiske intentioner. På denne baggrund er der behov for at igangsætte et arbejde med at udvikle ministeriets styring, så politiske målsætninger kan realiseres ved brug af supplerende styringsredskaber. Ministeriets arbejde med Ny Nordisk Skole skal styrkes, herunder med en årlig udvidelse af Ny Nordiske Skole-institutioner. Erfaringerne både nationalt og internationalt vil bidrage til øget vidensdeling og samarbejde mellem institutionerne. Med udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra Ny Nordisk Skole vil ministeriet arbejde systematisk med realisering af politiske målsætninger gennem indsatser, der udover de traditionelle styringsmekanismer i høj grad fokuserer på at skabe begejstring, lyst og evne til forandring. Der skal endvidere ske en øget inddragelse af internationale erfaringer. 6. Effektive uddannelsesinstitutioner Ministeriet for Børn og Undervisning skal understøtte en effektiv, velfungerende og udviklingsorienteret institutionsdrift, som gør det muligt for såvel institutioner som ministeriet at målrette ressourcer mod kerneopgaverne. Rammerne for mål- og rammestyring af de selvejende uddannelsesinstitutioner skal løbende udvikles, og medvirke til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet, geografisk tilgængelighed af uddannelserne og ressourceeffektivitet. Ministeriet skal fokusere på effektiv ledelse af institutionerne, der omfatter både pædagogisk ledelse, der skal bidrage til kvalitetsløftet af uddannelserne, og økonomisk og administrativ ledelse, der blandt andet skal sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af lærernes arbejdstid. Øget digitalisering af studieadministrative processer skal bidrage til at sikre en bedre balance mellem ressourcer og kvalitet i de danske uddannelsesinstitutioner, som er udgiftstunge i international sammenligning. Endvidere skal der gennemføres en taksameterreform. Standardisering skal gøre det muligt i højere grad at koble data på tværs af uddannelses- og administrationsområder. Ministeriet vil tilvejebringe et samlet kvantitativt grundlag for uddannelsespolitiske analyser og vurdering af kvalitet, ressourcer og resultater, som skal muliggøre bedre decentral benchmarking, bedre beslutningsgrundlag og et mere effektivt tilsyn. 7. Et værdiskabende samarbejde i Ministeriet for Børn og Undervisning I lyset af de aktuelle effektiviseringskrav og ministeriets ønske om løbende at forbedre de uddannelsespolitiske resultater er der behov for at alle medarbejdere bidrager til at skabe en mere målrettet virk-

5 somhedskultur i Ministeriet for Børn og Undervisnings koncern som er enkel, handlekraftig, kreativ og ordentlig. Den interne målretning af ressourcer skal derfor styrkes gennem udvikling af nye HR-initiativer, der understøtter en udvikling hen mod øget resultatorientering og effektivisering, herunder ved brug af systematisk feedback, mobilitet og kompetenceudvikling. En ordentlig forandringsproces forudsætter, at den samlede ledelse forpligtes på det tværgående samarbejde i koncernen og går forrest i skabelsen af en mere målrettet virksomhedskultur. Koncernens faglighed styrkes gennem centralisering af koncernens støttefunktioner, herunder på områderne vedrørende økonomi, HR, kommunikation og it. Der er i forlængelse heraf behov for at udvikle den systematiske ledelsesinformation i koncernen, herunder kvantitativt, som skal muliggøre udarbejdelsen af enkle, rettidige og retvisende grundlag for beslutninger om interne prioriteringer. For blandt andet at styrke ministeriets udviklingskraft og kreativitet, skal data- og talhåndtering endvidere generelt integreres bedre i hele koncernens arbejde, og der skal i udgangspunktet ikke iværksættes en indsats eller udarbejdes et forslag uden angivelse af forslag til en tilhørende metrik/systematik for opfølgning.