Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
|
|
- Børge Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har personer i arbejdsstyrken i 2011, hvilket svarer til 35 pct. af arbejdsstyrken i. Arbejdsstyrken er blevet 2 pct. mindre siden 2008, hvilket er en mindre tilbagegang end regionen samlet set (tabel 1). er alene pga. sin størrelse omdrejningspunkt for en stor del af udviklingen på det nordjyske arbejdsmarked. er samtidig en af landets store uddannelsesbyer. Det betyder, at i modsætning til de tre andre arbejdskraftområder har en relativ stor nettotilflytning af unge op til 30 år svarende til 620 personer årligt. Til gengæld har en nettofraflytning af personer over 30 år på 420 personer årligt, hvilket er større end de tre andre områder. Meget tyder derfor på, at en del af de unge forlader, når de har afsluttet deres uddannelse. Flyttemønsteret medvirker til, at arbejdsstyrken er væsentlig yngre i end i de øvrige arbejdskraftområder. 27 pct. er mellem 16 og 29 år, mens kun 16 pct. er over 55 år (tabel 1). ser dermed ud til at blive væsentligt mindre berørt af den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år end de øvrige områder. Tabel 1: Arbejdsstyrkens udvikling og sammensætning Region Antal personer i arbejdstyrken: Udvikling i arbejdsstyrken fra : - - Arbejdsstyrkens andel af befolkningen: 4 47 % Alderssammensætning år år % Hvilke brancher er arbejdsstyrken ansat i Offentlige brancher Privat service Industri Byggeri, transport, mv. Landbrug Ukendt 3 37 % Ledighedsprocent september 2011 En række store offentlige arbejdspladser er placeret i (f.eks. Universitet, Kommune, Region, Sygehus m.v.), og samlet er 39 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget i offentlige brancher, hvilket er over regionsgennemsnittet (tabel 1). Næsten lige så mange er ansat inden for privat service, hvilket er typisk for en større by som. Til gengæld er kun 9 pct. ansat i industrien, hvilket er færre end regionsgennemsnittet. 1
2 Arbejdsstyrken i er generelt højere kvalificeret end i de øvrige arbejdskraftområder. Blot 24 pct. af arbejdsstyrken har grundskolen som højeste uddannelse (tabel 2). Andelen af s arbejdsstyrke med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse er ca. dobbelt så høj som i de tre øvrige arbejdskraftområder. Det kan bl.a. forklares med, at mange studerende har et bijob ved siden af deres studie, og derfor tæller med i arbejdsstyrken. Relativt få har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket hænger sammen med erhvervsstrukturen med færre ansatte i landbrug, bygge- og anlæg, transport mv. end i de øvrige områder. Knap en tredjedel af arbejdsstyrken har en videregående uddannelse, og heraf har 9 pct. en lang videregående uddannelse (tabel 2). Andelen af ere er således mere end dobbelt så stor som i de tre øvrige arbejdskraftområder. Tabel 2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau: Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Gennemført voksenuddannelse de seneste 5 år: Alle Personer med videregående uddannelse % 4,2 uger 4,6 uger 3,4 uger 4,8 uger Region 2 7 % 3 1 3,9 uger 4,1 uger 3,2 uger 4,6 uger På trods af en mere velkvalificeret arbejdsstyrke er der i inden for de seneste fem år gennemført mere voksenuddannelse end i de øvrige arbejdskraftområder: 4,2 uger mod 3,9 uger i hele (tabel 2). Det er de ufaglærte og personer med en videregående uddannelse, som får mest voksenuddannelse, hvilket er det samme mønster som i de øvrige områder. Tabel 3: Arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet Region Faglig mobilitet (brancheskift i 2010) 3 3 Geografisk mobilitet: Gennemsnitlig pendlingsafstand Over 30 km pendlingsafstand 21 km 1 22 km 1 Nettotilflytning i procent af befolkningen ( ) -1 Et udtryk for den faglige mobilitet er antallet af brancheskift i en given periode. Fra 2010 til 2011 har 31 pct. af arbejdsstyrken i gennemført et brancheskift, hvilket er præcist samme andel som regionsgennemsnittet (tabel 3). Som i de øvrige arbejdskraftområder foretager ufaglærte flest brancheskift. 2
3 Den gennemsnitlige pendlingsafstand i er ligeledes stort set på niveau med regionsgennemsnittet, men lidt færre har en pendlingsafstand på over 30 km (tabel 3). Forklaringen er, at jobudbuddet i er så stort, at behovet for at pendle er mindre udtalt. Hvordan udvikler arbejdsstyrken i sig på hhv. 5 og 15 års sigt? Basisscenariet: Hvad betyder velfærdsforliget for arbejdsstyrkens udvikling? Basisscenariet tager udgangspunkt i en lineær fremskrivning af arbejdsstyrken på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de nuværende aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Tallene er korrigeret for velfærdsforliget, hvor efterlønsalderen hæves til 62 år i perioden fra 2019 til 2022, og pensionsalderen hæves til 67 år fra 2024 til I dette scenarium forventes arbejdsstyrken i at stige. I 2016 forventes der personer i arbejdsstyrken, hvilket er 2,7 pct. flere end i dag, og i 2026 forventes arbejdsstyrken at nå op på personer, hvilket er 7,7 pct. flere end i dag (tabel 4). Udvidelsen sker især for antallet af personer med en og, som forventes at stige med hhv. 24 pct. og 54 pct. frem til Der forventes også lidt flere personer med en i arbejdsstyrken, men til gengæld er der et mindre fald i antallet af faglærte og ufaglærte (tabel 4). Tabel 4: Basisscenariet hvordan forventes den nuværende arbejdsstyrke i på personer at udvikle sig frem til 2016 og 2026? Arbejdsstyrkens udvikling (målt i personer) Arbejdsstyrkens udvikling (målt i pct.) Arbejdsstyrken i opdelt på uddannelsesgrupper (2011-tallene er angivet i parentes) ( personer) ( personer) (5.400 personer) ( personer) (9.000 personer) De +50 åriges afgang fra arbejdsstyrken De +50 åriges afgang opdelt på uddannelsesgrupper: De åriges tilgang til arbejdsstyrken De åriges tilgang opdelt på uddannelsesgrupper: ,7 % 7,7 % , % 17 % % Flytning og indvandrings betydning for arbejdsstyrken 2, 6, -0, 0, 3
4 Der er færre ældre over 50 år, som forlader arbejdsstyrken i end i hele (tabel 4). Forskellen er størst i 2026, idet 29 pct. af de over 50-årige i forventes at have forladt arbejdsstyrken mod 34 pct. i som helhed Sammenlignet med den nuværende arbejdsstyrke er de faglærte den uddannelsesgruppe, hvor den højeste andel forventes at trække sig tilbage pga. alder både i 2016 og De ufaglærte har en forholdsvis lav afgang. For personer med en videregående uddannelse forventes relativ stor afgang blandt ere og ere på hhv. 28 og 32 pct. i 2026 (tabel 4). Mange i denne gruppe er ansat inden for det offentlige område. Til gengæld forventes afgangen af ere at blive relativt lav (22 pct.). Tilgangen af unge til arbejdsstyrken i ser alt andet lige ud til at kunne opveje afgangen af ældre. I 2016 forventes tilgangen af unge til arbejdsstyrken at udgøre 14 pct. ift. den nuværende arbejdsstyrke. I 2026 forventes en tilgang af unge på 37 pct. Resultatet er flere højtuddannede og færre ufaglærte. Tilbagetrækningsscenariet: Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for arbejdsstyrkens udvikling? I Velfærdsaftalen øges aldersgrænsen med to år for hhv. efterløn og folkepension trinvist fra 2019 til Tilbagetrækningsaftalen vil betyde, at implementeringen af velfærdsreformen fremrykkes med fem år, og at efterlønnen kun kan udbetales i tre år. Resultatet er, at der frem til 2019 vil ske en udvidelse af arbejdsstyrken i sammenlignet med basisscenariet, da færre kan gå på efterløn og pension. Effekten er dog midlertidig og forskellen imellem basisscenariet og tilbagetrækningsscenariet vil i 2026 være beskeden, i og med at velfærdsaftalen på dette tidspunkt også vil være indfaset. Frem til 2016 forventes tilbagetrækningsreformen at betyde en udvidelse af arbejdsstyrken på ca personer i sammenlignet med basisscenariet, idet udvidelsen bliver størst hos de faglærte og mindst hos erne (tabel 5). I 2026 forventes udvidelsen af arbejdsstyrken ligeledes at blive på ca. 600 personer. Den beskedne fremgang forventes især ift. faglærte og ere. Tabel 5: Tilbagetrækningsscenariet fremrykning af velfærdsreformen Arbejdsstyrkens udvikling i tilbagetrækningsscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under tilbagetrækningsscenariet ift. basisscenariet Gennemsnit
5 Uddannelsesscenariet: Hvad vil det betyde for arbejdstyrkens udvikling, hvis flere tager en uddannelse? I uddannelsesscenariet øges andelen af unge, som gennemfører en videregående uddannelse med 5 procentpoint og perioden fra afsluttet grundskole til afsluttet uddannelse reduceres med to år i gennemsnit. Desuden øges andelen af unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, ligeledes med 5 pct. Realiseres uddannelsesscenariet vil det betyde en udvidelse af arbejdsstyrken i på personer i 2016 og personer i 2026 sammenlignet med basisscenariet (tabel 6). Det er en væsentlig højere effekt end i resten af. Samtidig vil der ske et betydeligt kompetenceløft i arbejdsstyrken, da andelen af ufaglærte forventes at blive 16 pct. mindre frem til 2026 sammenlignet med basisscenariet, mens andelen med en kompetencegivende uddannelse vil blive større (tabel 6). En gevinst ved uddannelsesscenariet er, at kompetenceløftet i arbejdsstyrken allerede i 2016 forventes at være betydeligt sammenlignet med basisscenariet. Den største procentvise tilgang forventes hos erne med 14 pct. i 2026, mens der forventes gevinster på 7-9 pct. hos de øvrige uddannelsesgrupper. Arbejdsstyrken i er i forvejen højere kvalificeret end i de øvrige arbejdskraftområder, og derfor vil uddannelsesscenariet styrke s position som s uddannelsescentrum. Tabel 6: Uddannelsesscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i uddannelsesscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under uddannelsesscenariet ift. basisscenariet Gennemsnit % Vækstscenariet: Hvad betyder højkonjunkturer og heraf følgende højere erhvervsfrekvenser for arbejdsstyrkens udvikling? I en højkonjunktur med øget vækst og beskæftigelse er erhvervsdeltagelsen i befolkningen typisk højere end i en lavkonjunktur. I vækstscenariet hæves erhvervsfrekvenserne derfor løbende til niveauet i slutningen af 2008 (den seneste højkonjunktur) for alle alders- og uddannelsesgrupper over en periode på 5 år. Effekten i forventes at være på niveau med som helhed. 5
6 Arbejdsstyrken i forventes både i 2016 og 2026 at blive personer større i et vækstscenarium sammenlignet med basisscenariet (tabel 7). Fremgangen forventes at blive størst for ufaglærte og faglærte og mindst for erne. Vækstscenariet har med andre ord en stor kvantitativ effekt i form af en udvidelse af arbejdsstyrken, mens den kvalitative effekt i form af et kompetenceløft er begrænset. Tabel 7: Vækstscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i vækstscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under vækstscenariet ift. basisscenariet Gennemsnit 6
7 Anvendte ord og begreber i analysen I analysen anvendes en række faglige ord og begreber. Nedenfor er en oversigt over de anvendte ord og begreber i analysen. Arbejdsstyrken: Personer i den erhvervsaktive alder (aktuelt år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken f.eks. på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, førtidspension, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigede: Omfatter alle personer i job samt selvstændige (16-66 år). Beskæftigelsen opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (aktuelt år), der er i arbejdsstyrken. Støttet beskæftigelse: Ansættelse i løntilskud (se nedenfor), fleksjob eller skånejob Løntilskud: Et tilskud til private eller offentlige arbejdsgivere, hvis de ansætter en ledig. Der er tale om støttet og ikke-ordinær beskæftigelse. : Personer der har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse : Personer med en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, maler, frisør mv.) er: Personer med en kort videregående uddannelse (f.eks. laborant, datamatiker, multimediedesigner mv.) er: Personer med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, sygeplejerske, lærer mv.) er: Personer med en lang videregående uddannelse (f.eks. læge, jurist, arkitekt mv.) Arbejdskraftområder: I analysen er opdelt i 4 arbejdskraftområder: Thy-Mors (Thisted og Morsø kommuner) Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt kommuner) Himmerland (Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner) ( Kommune) 7
Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereMuligheder og udfordringer for arbejdsstyrken i Thy/Mors. Debatoplæg
2012 Muligheder og udfordringer for arbejdsstyrken i Thy/Mors Debatoplæg Forord Arbejdsstyrken i Thy-Mors 1 har været faldende igennem de seneste år. Det har givet anledning til bekymring hos både politikere,
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereVækstforum Nordjylland. Flytteanalyse
Vækstforum Nordjylland Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse 2009 Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse2009 Udgivet af Sekretariatet for Vækstforum Nordjylland Region
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs merePct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD
Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereOverordnet set kan der ikke udpeges enkeltstående byer, som ligger generelt dårligt endsige generelt godt på samtlige parametre.
Midt i statistikken Baggrundsrapport om bystørrelser 2011 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indhold Resumé...2 Befolkningsudvikling i byerne...3 Region Midtjylland...4 Favrskov Kommune... 16 Hedensted
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereArbejdsmarkedet i Randers Kommune
Arbejdsmarkedet i Randers Kommune Randers Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereMorsøs udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen
Morsøs udgangspunkt Tal og tendenser for kommunen 1 Morsøs udgangspunkt Tal og tendenser for kommunen Regional Udvikling Niels Bohrs vej 30 9200 Aalborg Ø www.rn.dk tlf. 96 35 13 01 5. januar 2011 Læs
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 1. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for
Læs mereSTRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED
Til Beskæftigelsesregion Syddanmark Dokumenttype Appendiks til rapport om strukturanalyse Dato November 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED APPENDIKS STRUKTURANALYSE
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereTAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: 1. juli 2010
TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereREKRUTTERING I NORDJYLLAND
REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i efteråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Efterår 2009 SAMMENFATNING Virksomhederne i Nordjylland har kun få problemer med at rekruttere
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereTAL OM: Aalborg Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Aalborg Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereDe nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 16. november 2015 November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1.kv.2008 til 2. kvartal 2015 Beskæftigelsen
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereKend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune
Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBorgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen
Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereSådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereSådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler
Læs mereFaktaark: Mobilitet mellem sektorer
September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten
Læs mereSådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i fredericia Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fredericia Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fredericia Kommune.
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mere