Mennesker og Psykiatri

Transkript

1 FOR ANSATTE I PSYKIATRIEN REGION SJÆLLAND NR. 4, DEC Vi er glade for, at Psykiatrien Region Sjælland har fået sin helt egen vision. Mennesker med psykiske lidelser spiser ofte forkert. Gode beviser på, at man godt kan være glad, selvom man har meget alvorlige emner inde på livet. a Se side 4-5 a Se side 9 a Se side 16-17

2 Indhold Side Hvilke værdier skal kendetegne vores psykiatri? Nu kommer Outlook til alle Satspuljer til Psykiatrien Mennesker og muligheder psykiatri med relationer Hvad fejler man, når man ingenting fejler? Ernæring og psykisk sygdom... 9 Psykiatrisk Uddannelsesenhed dækker regionen og mere til Info og konkurrence Per Vendsborg, cheflæge i Psykiatrien Region Sjælland Info og Har du læst? En livsdrøm for mig at blive sygeplejerske Verdens Mentale Sundhedsdag Hvis du vil føre et andet menneske et bestemt sted hen Billedreportage fra Forskningsdagen Hvilke værdier skal kendetegne vores psykiatri? Recovery og Åben Dialog. Det er begreber, der indgår i psykiatriplanen for Region Sjælland, hvor det hedder, at behandlingen skal tage afsæt i samarbejds- og netværksfilosofien bag Åben Dialog samt Recovery-tankegangen. December 2007 / januar 2008 Ansvarshavende redaktør: Michael Werchmeister Redaktør: Thomas Larsen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholdt, Psykiatrien Dianalund Sekretær Annette Nielsen, Psykiatrien Slagelse Sygeplejerske Hanne Andersen, Psykiatrien Roskilde Lægesekretær Lene Louise Nordahn, repræsentant for MED-Psykiatri Sygeplejerske Marlene Ballin, Psykiatrien Vordingborg Foto: Thomas Larsen, Henrik Brandrup o.a. Illustrationer: SaxoArt Tryk: Glumsø Bogtryk Oplag: Udkommer næste gang: 1. februar 2008 Som du kan læse inde i bladet, er Psykiatrien Region Sjællands vision Mennesker og muligheder Psykiatri med relationer. Det er kendetegnende for det menneskesyn og den behandlingsfilosofi, der ligger bag Recovery og Åben Dialog, at vi har med mennesker at gøre, ikke sygdomme. At mennesker med en sindslidelse rummer muligheder for bedring, og at vi tror på effekten af at inddrage de netværk og relationer, der omgiver mennesker med en sindslidelse. Respekt for det enkelte menneskes egen oplevelse, anerkendelse af personen selv og hendes egen indsats og understøttelse af retten til selvbestemmelse. Det er med det udgangspunkt, vi vil arbejde i Psykiatrien Region Sjælland. Der kan være og er mange holdninger til og opfattelser af, hvad Recovery og Åben Dialog kan dække over, og begreberne har været diskuteret flittigt i forlængelse af formuleringerne i psykiatriplanen. For hvilke værdier og behandlingsfilosofier giver disse to begreber egentlig udtryk for, og hvilken praksis afføder de? Vi planlægger nu en enestående mulighed for at lære om og arbejde videre med begreberne i fællesskab med nogle af ophavsmændene og de absolutte eksperter inden for området til en stor konference i Psykiatrien Region Sjælland i det nye år. Vi får besøg af blandt andre forskningschef, dr.phil. Alain Topor, Sverige, professor Shula Ramon, England, professor Jaakko Seikkula, University of Jyväskylä, Finland, og professor Peter Ryan fra London, ligesom vor hjemlige Recoveryekspert forskningsmedarbejder Pernille Jensen deltager. I næste nummer af kan du læse mere om konferencen, som skal udtrykke, at vi i Psykiatrien Region Sjælland tager Recovery og Åben Dialog op til grundig diskussion for at afklare deres betydning for indsatsen for mennesker med sindslidelser. God læselyst i denne 4. udgave af Mennesker og Psykiatri. 2

3 Nu kommer Outlook til alle Inden udgangen af marts vil alle medarbejdere i regionen tjekke e-post i Outlook Til januar starter udrulningen af Region Sjællands nye fælles e-postsystem. Fremover skal alle medarbejdere bruge Outlook 2007 til e-post. Det betyder, at det bliver lettere at booke møder, se kalendere og finde e-postadresser på kolleger, uanset hvor i regionen, de arbejder. Vestamt.dk, ra.dk og stam.dk udgår I forbindelse med udrulningen af Outlook vil en del medarbejdere få nye e-postadresser. Det gælder alle, der i dag har en e-postadresse, der ender på ra.dk, stam.dk eller vestamt.dk. Når Outlook 2007 er på plads, ville alle e-postadresser slutte med regionsjaelland.dk. Det betyder blandt andet, at det bliver tydeligere for borgere og samarbejdspartnere, at de kommunikerer med regionen. Færdig til marts Af tekniske årsager starter udrulningen af Outlook i henholdsvis Regionshuset og Psykiatrihuset. Herefter kommer turen til Sygehus Syd og til sidst Sygehus Nord. Psykiatrien og de sociale institutioner er med i udrulningen i henholdsvis Nord og Syd. Udrulningen skulle efter planen være færdig inden udgangen af marts Undervisning I forbindelse med udrulningen vil alle medarbejdere blive tilbudt undervisning. Undervisningen kommer til at foregå som auditorieundervisning med tre seancer af halvanden times varighed. Som supplement vil der blive lavet en elektronisk pixibog og en velkomstpakke med de mest gængse vejledninger. Planen er, at undervisningen vil finde sted så tæt på udrulningen som muligt, så medarbejderne har systemet i frisk erindring, når det lander på deres pc. Projekterne er: Satspuljer til Psykiatrien I forbindelse med Regeringens og satspuljepartiernes psykiatriaftale for har Psykiatrien i Region Sjælland søgt og modtaget accept om midler til tre projekter. 1. Tidlig intervention (TIPS/OPUS): Der er i hele Region Sjælland brug for en forebyggende og tidlig indsats over for patienter med skizofreni og beslægtede tilstande. Den tidlige indsats kan medvirke til at forebygge, at der opstår alvorligere tilstande. I TIPS/OPUS-projektet vil der blive etableret et egentligt kompetencecenter for tidlig intervention med OPUS-medarbejdere i hvert distrikt. På den måde bliver det muligt at styrke oplysningsarbejdet og behandlingsindsatsen inden for nydebuterede psykoser. Samarbejdet med praktiserende læger vil blive mere formaliseret, samtidig med at der vil ske en stor involvering af brugere og pårørende i forbindelse med det familiearbejde, der er essentielt i indsatsen. Projektet vil være medvirkende til at forhindre, at de unge bliver mere syge, herunder for eksempel udvikler kriminalitet. Kompetencecentret skal samarbejde og koordinere til børne- og ungdomspsykiatrien for også hermed at komme ind på et tidligt tidspunkt af sygdommenes udvikling. 2. Ikke-psykotiske lidelser (Shared Care): Projektets formål er dels at give et kvalitetsløft til behandlingen af ikke-psykotiske lidelser i regionen, dels at udbygge samarbejdet mellem de praktiserende læger og Psykiatrien i Region Sjælland. Endelig også at bidrage til forskningen på området. Projektets indhold er, at Shared Careteamet varetager undervisning, vejledning og supervision til de praktiserende læger både generelt og i forhold til enkeltsager. Desuden vil teamet vurdere og behandle særlige vanskeligt behandlelige patienter. En nærmere projektbeskrivelse vil blive udarbejdet i de første faser af projektet. 3. Retspsykiatri og udgående teams: I gennem de sidste årtier er antallet af retspsykiatriske sengepladser udvidet markant. Alligevel har stigningen i antallet af behandlingsdømte ikke kunnet bremses. Det er således formentlig ikke antallet af sengepladser inden for retspsykiatrien, der spiller den væsentligste rolle. De retspsykiatriske patienter findes i hele regionen og vil i forbindelse med indlæggelse være spredt på de almenpsykiatriske afdelinger og afsnit. Med udgangspunkt i et kompetencecenter og udgående teams, der skal arbejde netværksbaseret med involvering af brugere og deres pårørende, vil det være muligt at videregive, udbrede og videreudvikle den eksisterende retspsykiatriske kompetence til hele Region Sjælland. Målet er, at Region Sjælland skal indtage en førende position inden for retspsykiatrien også når det gælder forebyggelse af kriminalitet og forskning på området. 3

4 Mennesker og muligheder Psykiatrien i Region Sjælland har formuleret sin vision: Mennesker og muligheder psykiatri med relationer. En vision, som psykiatriledelsen og psykiatriens ledelsesforum har formuleret for at afstikke retningen for fremtidens behandlingspsykiatri i Region Sjælland. Visionen blev præsenteret ved en stor temadag for alle ledere og alle psykiatriens MED-udvalg den 3. december. Mød her nogle af de kliniske ledere, der fortæller om, hvad de tænker om visionen, og hvad den skal betyde for det enkelte menneske i Psykiatrien Region Sjælland medarbejdere så vel som borgere med sindslidelser. Psykiatrisk børne- og ungecenter Næstved er begejstrede for, at hele psykiatrien i regionen har kunnet samles om, at vi ønsker fokus på det enkelte menneskes udviklingsmuligheder, og at behandlingsarbejde ikke kan gennemføres uden grundlæggende opmærksomhed på relationsdynamikken - det være sig mellem medarbejder og den enkelte patient, såvel som patientens forhold til familie og netværk. Dertil kommer medarbejderes relation indbyrdes og i forhold til ledelserne. I forhold til de mange samarbejdsrelationer, der altid er omkring et barn eller en ung i børne- og ungdomspsykiatrien, er visionen også meget understøttende og brugbar, idet vi gennem netværksmøder og andre personlige møder med samarbejdspartnere vil sikre, at alle involverede har fælles faglig forståelse og har fokus på de muligheder, der bør lægges til rette for at fremme barnets/den unges muligheder for udvikling mod større helse. Centerchef Flemming Sevaj og souschef Annette Anbert, Psykiatrisk børne- og ungecenter Næstved Ledelsesforums drøftelser af visionen har været langvarige og indholdsrige, og efter vores opfattelse har processen været mindst lige så vigtig som selve resultatet. Men vi synes, at visionen nu er kort, klar og kommunikérbar. Visionen er et signal til patienter, pårørende, medarbejdere og andre interessenter om, at Psykiatrien i Region Sjælland vil fokusere på medmenneskelige og relationelle aspekter. Vi forventer, at visionen i praksis blandt andet viser sig ved: 1. Imødekommenhed 2. Gensidig respekt 3. Inddragelse i et fællesskab 4. Udvikling og vækst 5. Fokusering på muligheder frem for begrænsninger. Overlæge Gordon Wildschiødtz og ledende oversygeplejerske Irene Nielsen, Ekspertisecentret 4

5 psykiatri med relationer Det er vigtigt og basalt, at psykiatrien skal være kendetegnet ved en høj faglighed, men for at få glæde af en høj faglighed, skal den virke i praksis. Forudsætningen for det er, at psykiatrien er kendetegnet ved respekt, ligeværdighed og dialog. Respekten for, at andre mennesker patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere er engagerede, vidende og ordentlige. Ligeværdigheden visende sig ved, at psykiatrien er defineret ved sine specifikke opgaver, hvor alle involverede patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere har deres vigtige funktioner i opgaveløsningen, og at disse funktioner aftales og ikke overtales. Patienten skal således væk fra det diskriminerende og marginaliserende centrum og ud i det ligeværdige opgaveløsningsteam. Dialogen viser sig ved, at alle involverede hele tiden er i stand og parate til at være åbne, at lade sig bevæge og inspirere af hinanden i samarbejdet om udførelse af deres opgaver. Fokus for psykiatrien er således på at udvikle og udnytte de muligheder, der ligger i de respektfulde, ligeværdige og bevægelige relationer mellem mennesker. Centerchef Lasse Mørup, Distrikt Maribo Det er vigtigt at fokusere på de gode og forskelligartede behandlingsmuligheder, Psykiatrien kan tilbyde, også selv om en stor del af de mennesker, vi behandler, har en kronisk psykisk sygdom. De kan på mange måder få et godt liv på trods af sygdommen. Andre bliver helt raske. Mennesker er forskellige, og derfor er mulighederne også forskellige, og det er tillige forskelligt, hvad det enkelte menneske samt pårørende ønsker hjælp til. Behov og muligheder afdækkes bedst af personer, man har tillid til. Tillid og kontakt udvikles gennem et kendskab til hinanden en relation patient/pårørende og personalet imellem. En sådan relation danner det bedste grundlag for et godt behandlingsresultat. Ledende overlæge Susanne Møller- Madsen, Distrikt Holbæk Vi er glade for, at Psykiatrien Region Sjælland har fået sin helt egen vision. Visionen er kraftfuld og rummer håbet og ønsket om, at både patienter, pårørende og medarbejdere vil skabe det bedste fælles for hinanden. For patienter betyder visionen, at deres individuelle behov mødes og tilgodeses ud fra egne præmisser og muligheder. For de pårørende betyder det, at de altid medtænkes i det enkelte behandlingsforløb og herunder i særlig grad hensynet til patienternes børn. Vi håber, visionen med dens kraft vil fastholde vores dygtige medarbejdere og medvirke til, at nye til stadighed kommer til. Ledende overlæge Ulf Søgaard og ledende oversygeplejerske Lene Schwartz, Distrikt Roskilde 5

6 Hvad fejler man, når man ingenting fejler? Uforklarlige smerter, angst, utilpashed og svimmelhed. Klinik for Liaisonpsykiatri i Region Sjælland, beliggende i Psykiatrien Vordingborg, behandler lidelser, som somatikken og praksissektoren må give op over for. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Nu igen, forestiller vi os, den praktiserende læge tænker, når den samme patient nu for 117. gang i år sidder i venteværelset. Patienten beklager sig over skiftende fysiske symptomer, og patienten har været til undersøgelser for det ene og det andet. Uden at man har kunnet finde noget som helst. Har uforklarlige smerter i årevis - Alle behandlingsmuligheder er afsøgt, og den praktiserende læge er frustreret over ikke at kunne hjælpe patienten, mens patienten selv lider mere og mere af angst og uforklarlige smerter. Det er typisk den historie, der går forud for en henvisning til Klinik for Liaisonpsykiatri, fortæller psykolog i klinikken, Flemming Rasmussen: - Og det kan have stået på i årevis. Vi kan jo alle gå til lægen med en bekymring, og en undersøgelse senere kan måske afkræfte en bekymring, og vi går glade hjem. Men en gruppe patienter bliver ved med at lide af uforklarlige smerter i form af for eksempel hovedpine, mavesmerter, kvalme, svimmelhed eller smerter i led. De bliver mere og mere ulykkelige og invalideret, og flere når at ende i en førtidspension. INFO: Liaisonpsykiatri er et ekspertområde inden for det psykiatriske speciale. Ordet Liaison er fransk og betyder direkte oversat forbindelse. Liaisonpsykiatri beskæftiger sig med lidelser, hvor somatiske symptomer er dominerende, men ikke alene kan forklares eller forstås som udtryk for nogen kendt legemlig sygdom. Liaisonpsykiatrien (udtales liasong ) beskæftiger sig således med lidelser, hvor der er en forbindelse mellem psykiske og somatiske symptomer. Region Sjællands Klinik for Liaisonpsykiatri blev etableret den 1. juli Den er en afdeling under Ekspertisecentret i Psykiatrien Vordingborg og har syv ansatte; en overlæge, to psykologer, en afspændingspædagog, to sygeplejersker og en sekretær. Behandlingen består af rådgivning, psyko- og samtaleterapi (kognitiv), psykoedukation, medicinsk behandling og kropsterapi/afspænding. Behandlingsplanen er individuelt tilpasset og tvær- fagligt formuleret, og der formuleres konkrete mål for behandlingen. Behandlingen anses for tilendebragt, når målene er nået, typisk efter 4-6 måneder og samtaler. Henvisning til klinikken sker via enten praktiserende læge, sygehus eller øvrige psykiatriske funktioner i regionen. Men hyppigst via førstnævnte. 6

7 CASE 1: Margit, en 55-årig kvinde, oplever ved sin første fødsel 30 år tidligere stærke smerter ved hjertet. Smerterne forfølger hende flere år, uden man kan finde ud af, hvad der er galt. For få år siden dør hendes søn i et trafikuheld. Hun lukker sig gradvist ind i sig selv, skynder sig hjem fra arbejde hver dag og undgår unødig kontakt med andre mennesker, idet hun ikke får den nødvendige professionelle støtte i forlængelse af sin søns død. Hendes symptomer med smerte om hjertet forværres gradvist. Margit bliver efter et par års forløb henvist til Klinik for Liaisonpsykiatri, får antidepressiv behandling og får identificeret angstsymptomer så vel som kognitiv terapi. Hun har det i dag bedre; får mere ud af aftenerne og kommer også ud af hjemmet nu og da. Hun passer fortsat sit arbejde, selvom hun stadig har dårlige dage. Hendes smerter omkring hjertet er aftaget. Flemming Rasmussen: Vi anerkender, hvordan patienten har det, men vi forsøger i vores behandling gradvist at så tvivl om deres egen tolkning af symptomerne. Hvad kan vi gøre for dig - Når en ny patient bliver henvist til vores klinik, fortæller Flemming Rasmussen, starter vi med at sige til dem: Vi ved, du har ondt, men på det stade, lægevidenskaben er på nu, kan vi ikke sige, hvad du fejler. Men hvad kan vi så i fællesskab gøre, for at du bliver hjulpet her og nu? Vi anerkender, hvordan de har det, men vi forsøger i vores behandling gradvist at så tvivl om deres egen tolkning af symptomerne, hvad enten de tror, der er tale om kræft, en alvorlig hjertesygdom eller andet. Klinik for Liaisonpsykiatri modtager gennemsnitligt to-tre nye henvisninger om ugen, og for øjeblikket har klinikken 70 patienter i ambulant behandling. Et behandlingsforløb varer i gennemsnit 4-6 måneder og består typisk af en kombination af kognitiv adfærdsterapi, medicinsk behandling og specialiserede fysioterapeutiske behandlingstilbud. Få tankerne ned i kroppen Afspændingspædagog Irene Hansen: - Den fysioterapeutiske del af behandlingen består af blandt andet afspændingsøvelser, som er tæt knyttet til den kognitive adfærdsterapis arbejde med forholdet mellem tanke, følelse, kropsfornemmelse og adfærd. Det handler om at få tankerne ned i kroppen; at patienten mærker sin egen krop. Øvelserne skal være så simple som mulige, og patienten skal være med hele tiden. Det skal ikke være, som når man går til massør og afleverer kroppen i en halv time. Her handler det netop om at mærke og lære at lytte til kroppen, slår Irene Hansen fast: For vi taler om mennesker, der på grund af smerter i årevis har haft deres krop som fjende og med alt mulig god grund. Ind i psykiatrien Specialeansvarlig overlæge i Klinik for Liaisonpsykiatri, Jan Stenberg: - Men for at alt det lykkes, er det vigtigt fra starten at få etableret en god og tillidsfuld alliance med patienten. De føler sig nemlig ofte dårligt behandlet i somatikken, og de er bange for og ofte modstræbende over for at skulle ind i psykiatrien, for I skal ikke tro, det er forstanden, den er gal med! Dertil kommer et ofte meget omfattende medicinforbrug og måske et dertilhørende misbrug af for eksempel alkohol eller hash, som i sig selv 7

8 Hvis du vil vide mere om Region Sjællands Klinik for Liaisonpsykiatri, kan du kontakte psykolog Flemming Rasmussen på tlf eller mail: Jan Stenberg: Hvis vi arbejder tværfagligt, lærer af hinanden og får samlet alle de stumper erfaring, der ligger rundt omkring, kan vi hele tiden blive bedre til at yde patienterne den bedst mulige behandling. CASE 2: John, en mand i slutningen af 40 erne, fik i en ung alder konstateret kræft. Han bliver behandlet og overlever kræften, dog med en række fysiske og psykiske traumer. Han får et misbrug, er depressiv og indlægges ad flere omgange med en psykose. Han har et dårligt netværk og dårlige boligforhold. Han lider i stigende grad af tvangstanker om, at dele af hans krop ikke fungerer eller fejler noget alvorligt. Han konsulterer flere speciallæger, uden at nogen af dem kan konstatere noget alvorligt. John kommer i behandling i Klinik for Liaisonpsykiatri, da han har det allerdårligst. Han kommer både hos psykologen i kognitiv terapi og hos afspændingspædagogen, der arbejder med hans fysiske holdning og kropsfornemmelse. Kropsholdningen bliver bedre, og hans indre fornemmelse af sig selv forbedres mærkbart. John er fortsat i behandling. er en lægefaglig udfordring at få udredt og talt med patienten om. Ligesom der også er patienter, der helt nægter medicinsk behandling og det respekterer vi, selvom de kan være dårligt hjulpet uden medicin. Jo før, jo bedre Jan Stenberg og Flemming Rasmussen ser også en anden væsentlig allianceskabende opgave for liaisonpsykiatrien i Region Sjælland: - Vi skal være endnu bedre til at uddanne somatikken, praksissektoren og vores egne kolleger i psykiatrien. Der er meget lidelse i denne patientgruppe, og de går ofte i mange år med deres uforklarlige smerter. Hvis vi kan blive bedre til at lære fra os til især de praktiserende læger, håber vi, at vi kan få flere patienter ind tidligere. Når de først er inde i systemet med revalidering eller på vej mod førtidspension, bliver tingene langt mere komplicerede, og de har det også langt dårligere. Jo før vi får dem, jo bedre er behandlingsresultaterne. Internationalt udsyn - Subspecialet Liaisonpsykiatri er lille herhjemme, fortsætter Jan Stenberg, men vi forsøger at dele viden og lære af hinanden de to andre steder i Danmark, subspecialet findes (Bispebjerg og Århus, red.). Og så kigger vi også udad, internationalt, hvor liaisonpsykiatrien er væsentligt mere opdyrket land. I år har vi alle syv medarbejdere i klinikken været til en international konference i Liaisonpsykiatri, som i år foregik i Bologna, Italien. Også her knyttede vi nye kontakter og netværk. For, slutter Jan Stenberg, hvis vi arbejder tværfagligt, lærer af hinanden og får samlet alle de stumper erfaring, der ligger rundt omkring, kan vi hele tiden blive bedre til at yde patienterne den bedst mulige behandling. 8

9 Vi har spurgt diætist i Psykiatrien Holbæk, Helle Haarbo, der her giver svar på tiltale I efteråret bragte Nyhedsavisen en artikel med overskriften Forkert kost skyld i selvmord og depressioner. Her advarer forskere mod, at stadig flere mennesker bliver psykisk syge, fordi vi spiser helt forkert i Vesten. I en underoverskrift hedder det ligefrem Færre mord med fisk. Men hvordan hænger psykisk sygdom og ernæring sammen? Hvad er årsag, og hvad er virkning? For lidt fisk og for meget junkfood. Er du enig i, at dårlig kost kan være skyld i psykisk sygdom? Så kategorisk kan man ikke stille det op. Det er der simpelthen ikke evidens for, men jeg ser mange overvægtige, som har det rigtig dårligt med det, så der er efter min mening en sammenhæng mellem overvægt og psykisk sygdom. Spørgsmålet er hvad der kom først. Desuden dør psykisk syge tidligere end resten af befolkningen af livstilssygdomme. Spiser psykisk syge generelt dårligere? Mennesker med psykiske lidelser spiser ofte forkert, og de har meget brug for at få mere viden og støtte til at omsætte denne viden til handling. De psykisk syge skal opfattes som aktører frem for passive modtagere. Desuden er der behov for at fokusere på øget motion. Hvordan kan du som diætist være med til at ændre dårlige madvaner hos psykisk syge? Det kan jeg ved at vejlede om, hvordan de helt konkret og vedvarende kan spise sundere. De er jo ofte meget motiverede, men vil gerne kunne klare det med en kortvarig diæt. Opfølgning efter den individuelle diætvejledning med holdundervisning er en rigtig god og meget vigtig del af behandlingen.»en sund sjæl i et sundt legeme«- er der noget om snakken? Ja, jeg mener ikke, at vi kan skille tingene ad. Hvis vi spiser sundt og er i god form, er vi også i højere grad i stand til at handle over for udefra kommende problemer såsom depression, arbejdsløshed, skilsmisse, sorg og ensomhed. Har vi nok fokus på ernæring blandt psykisk syge? Nej, vi burde helt sikkert have mere fokus på dette område. Jeg vil gøre mit til at ernæringen bliver et højstatusområde i behandlingen. Endvidere er det et must, at vi som professionelle diætister brænder for dette område og samtidig er opmærksomme på at arbejde tværfagligt. 9

10 Psykiatrisk Uddannelsesenhed dækker regionen og mere til Onsdag den 7. november var flyttedag for uddannelseskonsulent Anne Marie Lindholt (billedet) og den nyansatte uddannelseskonsulent Jette Avlund. De vil sammen med de to kliniske uddannelseskonsulenter Anne Winkel og Gitte Tønnes udgøre personalegruppen i en nyoprettet Roskilde-filial af Psykiatrisk Uddannelsesenhed. Den 1. december ankommer den senest ansatte kliniske uddannelseskonsulent, og så er gruppen på fem medarbejdere. Mød her Anne Marie Lindholt, der fortæller om enheden og om opstarten i Roskilde. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk - Vi glæder os meget til at give alle medarbejdere i Region Sjællands psykiatri gode og relevante tilbud, der spænder fra længerevarende uddannelsesforløb til enkeltstående temadage, fortæller Anne Marie Lindholt. Vi ser frem til at få ønsker og ideer til fremtidige kurser fra medarbejderne i psykiatrien her og i den øvrige region. Sammen med psykiatriledelsens ønsker til uddannelsesvirksomhed vil det udgøre basis for vores kursustilbud. Vi vil gerne lave spændende og relevante 10

11 Uddannelseskonsulent Jette Avlund skubber sin computer hen til it-afdelingen tilbud, som er til gavn for medarbejderne og dermed for brugerne i deres hverdag. På spørgsmålet om, hvorfor der nu er etableret en Roskilde-filial, svarer Anne Marie: - Det var først og fremmest psykiatriledelsens ønske, at der skulle oprettes Psykiatrisk Uddannelsesenhed i Region Sjælland en filial her i Roskilde. Og det er kortere at køre fra eksempelvis Nykøbing Sj. til Roskilde, end det er at køre fra Nykøbing Sj. til Vordingborg, hvor Uddannelsesenhedens hovedafdeling er. Så formålet med at etablere en Roskilde-filial er også Psykiatrisk Uddannelsesenhed i Region Sjælland varetager kursus- og uddannelsesvirksomhed for medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. Enheden, der i dag har base i Vordingborg og en filial i Roskilde, udvikler og planlægger løbende uddannelser, kurser og temadage, som ikke kun retter sig mod medarbejdere, der arbejder inden for Psykiatrien Region Sjælland, men også til eksterne i form af kommuner og det private erhvervsliv. Kurser og andet afholdes rundt omkring i regionen. Uddannelsesenheden består af en stab på fem uddannelseskonsulenter, fire kliniske uddannelseskonsulenter, en webredaktør/ kursusadministrator, en administrativ medarbejder og en uddannelseschef. I Roskilde sidder to uddannelseskonsulenter Anne Marie Lindholt og Jette Avlund og to kliniske uddannelseskonsulenter; Anne Winkel og Gitte Tønnes. Roskildeteamet har base i Lavendelhuset, Psykiatrien Roskilde. Tlf Kontakt til Psykiatrisk Uddannelsesenhed finder fortsat sted på tlf , eller sp-uuf@stam.dk. Læs mere om Psykiatrisk Uddannelsesenhed på at komme tættere på flere af regionens psykiatrimedarbejdere. Vi vil dublere nogle af kurserne, så det samme forløb afholdes både i Vordingborg og i Roskilde. Det giver en bedre service, at det ikke kun er ét sted, det foregår. Vi er samtidig ved at afdække, hvor i regionen der er egnede undervisningslokaler, så vi kan afholde flere kurser helt tæt på medarbejdernes arbejdsplads. Noget af det, vi planlægger at afholde her i Roskilde til at begynde med, er en temadag om stemmehøring og 1-årig Kognitiv Videreuddannelse for praksispersonale. Psykiatrisk Uddannelsesenhed laver også kurser for kommuner og den private sektor, og flere af enhedens kurser er rekvirerede kurser, hvor kunden ønsker et specifikt kursus for et team eller en afdeling. 11

12 INFO: Psykiatrien deltager i projekt for pårørendesamarbejde Videnscenter Gennembrud er et landsdækkende videnscenter i anvendelsen og udviklingen af gennembrudsmetoden i Danmark. De indleder nu et nyt gennembrudsprojekt under titlen Pårørende i Psykiatrien, og tre kliniske funktioner i Psykiatrien Region Sjælland deltager: Akutteam Nord i Distrikt Næstved, afsnit Rebus Denne jule- og januarudgave af står i rebussens tegn. Gæt de tre ord nedenfor, som alle indgår i artikler i dette blad, og mail dem til Thomas Larsen på adressen tla@regionsjaelland.dk senest den 10. januar kl. 12. Hvis dine svar er rigtige, deltager du i lodtrækningen om to flasker god rødvin og en gavekurv. G i Ekspertisecentret og et psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium i Distrikt Holbæk. Målgruppen er voksne pårørende til voksne psykiatriske patienter. Det kan være nære slægtninge, ægtefæller/samlevere, forældre, bedsteforældre, søskende og børn, der er over 18 år, eller nære venner, naboer eller andre, som brugerne betragter som nære pårørende. Læs mere på eller kontakt konsulent Anette Terkildsen, Psykiatrihuset, for at høre mere om gennembrudsprojektet, tlf , at@regionsjaelland.dk. Det er dog ikke muligt at tilmelde sig længere. Du kan også kontakte kontaktpersonerne fra de enkelte kliniske funktioner: Distrikt Næstved, Akutteam Nord: Merete Kristiansen, tlf , mkr@psykcenternord.stam.dk Distrikt Holbæk: Annie Geilman, tlf , AnniHe@vestamt. dk Ekspertisecentret, afsnit G: Marianne Balcer, tlf , spmba@stam.dk. Buket og vingave til Ellen Poppel Den 25. oktober var redaktøren for Mennesker og Psykiatri forbi Gerontopsykiatrisk afdeling i Dianalund for at overrække en buket blomster og en vingave til sygeplejerske Ellen Poppel for hendes vindende navneforslag til vores blad. Desværre var Ellen syg den dag, men gode kolleger tog imod præmien på Ellens vegne. I den sorte bluse ses Elin, og bagerst fra venstre mod højre ses Karina, Maiken og Jette. 12

13 PRESSEMEDDELELSER Har du læst? Mennesker og Psykiatri naturligvis Som et forsøg er denne udgave af Mennesker og Psykiatri trykt på 50 % genbrugspapir det såkaldte Reprint, som derudover er svanemærket, ISO certificeret og klorfrit. På redaktionsudvalgets januarmøde beslutter vi, om vi vil trykke Mennesker og Psykiatri på Reprintpapir fremover. Hvis du vil give din mening til kende, er du meget velkommen til at sende en mail til tla@regionsjaelland.dk senest den 9. januar 2008, så vil vi tage det med til vores møde. Flot andenplads Afsnit C på Psykiatrihospitalet i Dianalund har fået en flot andenplads som årets praktikplads Prisen uddeles af FOA. Det er socialog sundhedselever, som indstiller praktikpladserne ud fra 10 kriterier. Kriterierne er bl.a.: - At eleven føler sig velkommen på arbejdspladsen. - At eleven får lov til at afprøve i praksis, hvad de har lært i teoriforløbet. - At afsnittets personale har en god og ensartet holdning til behandlingen af brugerne. Ansvarlig praktikvejleder Annette Clemensen og afsnit C modtog diplomet sammen med en kæmpe lagkage. Tillykke! I denne klumme får du i hvert nummer et kort overblik over de pressemeddelelser, som Psykiatrien Region Sjælland har udsendt. Læs dem i deres fulde længde på Når personligheden forstyrrer Pressemeddelelse Over mennesker i Danmark lever med en personlighed som er følelsesmæssigt forstyrret. Lidelsen kaldes populært Borderline personlighedsforstyrrelse, og den gør livet slidsomt for de mennesker, den rammer og for deres pårørende. Ikke mindst fordi hverken faglig eller personlig viden om borderline er særlig udbredt. Fordomme om skizofreni rammer pårørende Pressemeddelelse Skizofreni er en svær lidelse, både for den, der er ramt, og for hans eller hendes pårørende. Det er også en lidelse omgærdet af tabu og fordomme, som det er svært at leve med. Fordommene om mennesker med skizofreni som farlige og voldelige er så stærke, at skizofreni kan få en familie til at isolere sig eller føle sig isoleret af omgivelserne. Derfor er det nødvendigt at have nogle redskaber som pårørende, og det kan være en uvurderlig støtte at mødes med andre pårørende, som ved, hvad det vil sige at være tæt på et menneske, der lider psykisk. Verdens Mentale Sundhedsdag: Region Sjælland sætter fokus på at komme sig Pressemeddelelse Psykisk sygdom eller psykiske problemer berører i større eller mindre grad de fleste familier i Danmark på et tidspunkt i livet. Men der er mange veje til at komme sig fra psykisk sygdom. Veje, der er personlige og forskellige fra menneske til menneske. PsykInfo i Region Sjælland markerer Verdens Mentale Sundhedsdag 10. oktober med to arrangementer, hvor mennesker med erfaring med at komme sig fortæller om de veje, de har fulgt, og hvor fagfolk samtidig deler ud af deres viden på området. Har I en god historie, som I gerne vil have i pressen, så henvend jer til kommunikationskonsulent Thomas Larsen på tla@regionsjaelland.dk. bragte i oktober/november-udgaven et uddrag af en artikel af journalist Steffen Fog, Mød din psykiater på nettet bragt i hhv. Dagens Medicin og Computerworld. Det er efterfølgende kommet til redaktionens opmærksomhed, at det ikke var tilladt at gengive dele af omtalte artikel uden tilladelse fra skribenten selv, idet sekvensen falder uden for ophavsretslovens 22 om ret til at citere. Vi undskylder fejlen. 13

14 En livsdr at blive Charlotte Marding har siden februar 2006 læst til sygeplejerske som fjernstudium på Slagelse Sygehus. Hun er 39 år, og til dagligt er hun ansat i afdeling N1, Distrikt Næstved, Psykiatrien Vordingborg. Af Marlene Ballin, redaktionsudvalget Charlotte fortæller: - Det har været en livsdrøm for mig at læse til sygeplejerske. Faktisk har jeg ønsket det, lige siden jeg var 12 år. Charlotte Marding blev uddannet som social- og sundhedsassistent i 1997 og har været ansat i den højtskærmede afdeling N1, Psykiatrien Vordingborg i snart 9 år. Men det var skæbnen, der afgjorde, at det først var SSA-uddannelsen, der blev en realitet: - Dengang syntes jeg, at sygeplejerskeuddannelsen var for stor en mundfuld at påbegynde efter min søns fødsel, så jeg besluttede, at SSA-uddannelsen derfor kunne være springbrættet til en potentiel sygeplejerskeuddannelse. Økonomien en forhindring Da Charlotte Marding syntes, at tiden var moden til at læse videre, og hun syntes, at hendes søn havde den rigtige alder til, at mor studerede, var økonomien en stor forhindring. Sygeplejestudiet i dag er SU-baseret, og det er meget svært i en moden alder af få det til at hænge sammen økonomisk med kun en SU-indkomst, fortæller Charlotte Marding: - Og det er rigtig ærgerligt, da der er rigtige mange SSA er, der gerne vil videreuddanne sig til sygeplejerske, men ikke har råd på SU. Sygeplejestudiet går derved glip af mange dygtige SSA er 14

15 øm for mig sygeplejerske med stor erhvervs- og livserfaring, slår hun fast. Det kunne være guld værd på sygeplejestudiet, og det er især ærgerligt med den store sygeplejerskemangel, der er lige nu i Danmark, hvor det især også er svært at rekruttere sygeplejersker til psykiatrien. Ønskestudiet en realitet Ønskestudiet blev dog gudskelov en realitet for Charlotte, der først ihærdigt studerede Distrikt Næstveds uddannelsespolitik, der var varme fortalere for videreuddannelse, og derved tog sin ledelse på ordet, da hun forelagde dem sit store ønske om at læse videre til sygeplejerske. Der hurtigt blev indgået en uddannelseskontrakt med Charlotte, der kunne muliggøre sygeplejestudiet. Super godt at være sygeplejerske-studerende - Det er bare super godt at være sygeplejestuderende, fortæller Charlotte. Men det er samtidig en noget anderledes faglig kasket at have på. Samtidig er der et pres på ens skuldre over for afdelingen og ens omgivelser, da jeg jo meget gerne skal fuldføre og bestå min uddannelse. Indtil videre har Charlotte Marding dog klaret alle sine eksaminationer udmærket. - Det er også meget hårdt at være fjernstuderende, fortsætter Charlotte. Det kræver meget struktur og planlægning. Jeg er på seminar på Sygeplejeskolen i Slagelse cirka 1-2 gange om måneden a 3 dages varighed fra torsdag til lørdag, hvor der er meget intensiv og koncentreret undervisning. Vagter i afdeling N1 og sygeplejestudiet udgør tilsammen ca. 60 timer om ugen pga. læsning, opgaveskrivning, eksaminationer og studiegruppe. Det er hele sliddet værd Charlotte Marding slår samtidig fast, at det er vigtigt at have et godt familiært bagland og netværk, for ellers kan det ikke lade sig gøre: - Men det er hele sliddet værd at studere, for det udvikler én meget både personligt og fagligt. Man kan dog godt rende ind i nogle faglige kampsten undervejs, men man udvikler sig af det. Charlotte Marding kan kun opfordre andre SSA er, der har en sygeplejerske i maven, om at komme i gang med at gøre noget ved deres drøm. Privat er Charlotte Marding sammenlevende med SSA Kenneth Hansen, der også er ansat i Psykiatrien Vordingborg på afd. M1. Charlotte har 1 hjemmeboende søn og 2 bonusbørn. Charlottes store fritidsinteresse er bl.a. styrketræning, hus og familie samt venner og veninder. Charlotte Marding bliver færdig uddannet som sygeplejerske maj Du er velkommen til at kontakte Charlotte Marding, hvis du vil have flere oplysninger om sygeplejerskeuddannelsen. Charlotte Marding kan kontaktes på mailadressen chma@psykcenternord.dk. 15

16 Verdens Mentale Sundhedsdag 2007»At komme sig borderline, selvskade og incest«af konsulent Henrik Brandrup, Psykiatrihuset Den internationale organisation World Federation for Mental Health har siden 1992 stået bag Verdens Mentale Sundhedsdag, der markeres den 10. oktober hvert år. Dagen sætter psykisk sygdom og mental sundhed på dagsordenen overalt i verden. Festsalen på Realskolen i Holbæk dannede rammen om et større arrangement denne dag med over 500 tilhørere Incest er tabu. Forældres seksuelle misbrug af deres børn er lukket land, ulovligt, krænkende og så uendelig følelsesladet, at det nærmest er umuligt at sætte ord på. Men Karin Dyhr kan. Karin Dyhr kan tryllebinde sine tilhørere med beretninger om et liv, hvor faderen har misbrugt hende fra hun var helt lille. Et liv der gennem cirka 18 år udviklede en uudholdelig indre smerte, der først senere i voksenlivet kom buldrende ud i borderline, periodiske psykoser, depressioner og selvbeskadigelser via f.eks. cutting. Karin Dyhr var blevet 30 år og havde en lovende karriere som musikterapeut foran sig. Hun var blevet inviteret med i et forskningsprojekt og tilbudt et professorat. Det så lyst ud, men var dog utroligt stressende. Pludselig ramlede det hele. Karin Dyhr tryllebinder forsamlingen i Holbæk på en balanceret måde. Hun fortæller gribende og følsomt uden at overdramatisere, uden store armbevægelser og tårepersende følelsesudbrud. Til gengæld er hun nærværende, ukompliceret i sit sprog og næsten skræmmende ærlig og ægte. Alle tilhørere bliver fanget, berørt og mister ikke fokus der var mange våde øjne undervejs. Giften ud Karin Dyhr har været igennem over 70 indlæggelser i en periode på 17 år. Hun blev indlagt og udskrevet og indlagt igen. Medicin, ubrugelige samtaler, medicin igen og en snes selvmordsforsøg var også en del af historien. I sin afmagt greb hun også til det stumme sprog, myrdede en potteplante, dunkede sit hoved mod væggen, skar sig med glasskår, så blodet flød; giften skulle ud. Det var uhyre svært under indlæggelserne at få taget hul på faderens årelange, tilbagevendende krænkelser. Der var ikke mange, der kunne forstå hendes signaler og de grufulde oplevelser, der lå bag. Og så alligevel. Plejeren Agnes var uhyre tålmodig, og ikke mindst afdelingssygeplejersken Jan, der i 14 år var en uvurderlig støtte. Han gav sig tid, lyttede og fangede de indestængte signaler, der som usynlige hårdknuder langsomt blev løsnet. Kriserne aftog gennem årene, med mange tilbagefald undervejs, men det gik heldigvis langsomt mod det bedre. I dag føler Karin Dyhr sig rask, bor med sin samlever Peter og siger oprigtigt, at hun er et lykkeligt menneske. 16

17 Aftenen blev rundet af med Erik Grip, der sang og spillede guitar til temaet Sange om eksistens. Det var en behagelig måde at tilføre sjælen massage og anderledes nuancer efter nogle særdeles farverige og gribende timer i selskab med Karin Dyhr og Pernille Jensen. Håbet ind Inden Karin Dyhr berettede sin gribende historie, fortalte Pernille Jensen, der er antropolog og projektleder, om recovery dvs. at komme sig. Pernille Jensen har arbejdet længe og intensivt med, hvad det er for mennesker med psykiske problemer, der kommer sig, hvad der fremmer og hæmmer mulighederne. Mange har den opfattelse, at man ikke kan komme sig af psykisk sygdom. Recovery handler blandt andet om at kunne overvinde hverdagens udfordringer, og det er helt afgørende, at behandlingerne tager udgangspunkt i det enkelte menneskes definition af egen situation og muligheder. Man skal fokusere på en fremtid som rask og så skal behandlingssystemet blive bedre til at respektere, at den psykisk syge skal have støtte i forløbet f.eks. også støtte til at komme sig over tab af familie og venner samt den nedslidning, der ofte følger med langvarig psykisk sygdom. Nedslidning både for den syge og i den syges netværk. Det kan tage lang tid at komme sig og der er desværre ofte en tendens til at tro, at det, der virker for den ene, også virker for den anden. Men der er sjældent en enkel løsning. Ud over at bidrage med faglighed, skal man som behandler være i stand til at lytte til folks egne løsninger, tage udgangspunkt heri og så skal man opstille mål og bevare håbet. Håbet skal ind. Det var en hjørnesten for blandt andre Karin Dyhr. Karin Dyhr og Pernille Jensen er gode beviser på, at man godt kan være glad, selvom man har meget alvorlige emner inde på livet. 17

18 »Hvis du vil føre et andet menneske Af Thomas Larsen, Uddannelses- og udviklingsafdelingen i Region Sjælland stod bag arrangementet, som alt i alt havde deltagelse af små 300 medarbejdere fra såvel somatikken som Psykiatrien i Region Sjælland. Skuespiller Arne Stentoft satte fokus på, hvordan man etablerer en god kommunikation med patienter og pårørende, når kontakten er kort og når kommunikationen er svær. Hvordan møder man patienten eller den pårørende? Hvordan påvirker kropssprog og stemmeføring ens faglige indsats? Og hvordan indtager man en professionel rolle over for patient og pårørende? Det var nogle af de temaer, der blev berørt, da medarbejdere fra Psykiatrien deltog i en temaeftermiddag med skuespiller Arne Stentoft den 2. og 4. oktober i Slagelse og Roskilde. Vi deltog i Slagelse. I er eksperterne så hvorfor er I her? Dét var Arne Stentofts provokerende åbningsspørgsmål. Svaret fra salen var, at få sat begreber på det, vi allerede gør. Og at få fokus på dem, så vi kan gøre det endnu bedre. Med det afsæt øvede deltagerne sig i mødet med patienten og den pårørende; hvordan siger man goddag, hvordan indtager man en professionel rolle, og hvordan påvirker ens stemmeføring modtageren. Deltagerne øvede sig i kropssprog og blev inviteret til at sætte ord på, hvad der er vigtigt i det personlige møde. Øjenkontakt, smil, klar stemme og bevaring af øjeblikket En deltager bemærkede, at det vigtigste i det personlige møde er bevaring af øjeblikket. Med det mente hun, at man Sygeplejerske Jette Larsen: I sidste ende er det situationsafhængigt, hvad man vælger at gøre. Og på den måde er det med det, som det er med al psykiatrisk sygepleje: den faglige indsats beror på situationen og på, hvor patienten er. stiller ind på patienten, er til stede og er nærværende. At man lytter, spørger, ser. En anden deltager bemærkede, at ens faglighed nogle gange kan stå i vejen for nærværet. Man kan hurtigt gøre sig nogle faglige konklusioner, som står i ve- 18

19 Arne Stentoft illustrerer, hvordan en arrogant og distanceret mine kan tage sig ud. Arne Stentoft illustrerer, hvordan det kan gøres på en lidt pænere måde. Deltagerne øver sig i det personlige møde hvordan man siger goddag, hvordan man tager initiativ til håndtryk, og hvordan man bevarer en god og behagelig øjenkontakt. et bestemt sted hen «Sygeplejerske Lisbeth Langelund: Der kan ligge en anerkendelse af patientens tilstand, ved at man matcher denne, det vil sige spejler patienten i kropssprog og stemmeføring. Man siger ligesom jeg ser, hvordan du har det. jen for at høre, hvad patienten egentlig vil sige. Jeg forventer, at de andre tilpasser sig til mig! Deltagerne fik også lejlighed til at indtage høj og lav status, hvor høj status er et kropssprog og en holdning, der udtrykker jeg forventer, de andre tilpasser sig til mig. Lav status er jeg er parat til at tilpasse mig de andre. Øvelsen fik sygeplejerske Jette Larsen fra Distriktspsykiatrien Ringsted til at bemærke de særlige udfordringer i Psykiatrien, når man eksempelvis står over for en depressiv patient: At nærme sig hinanden med faglige redskaber - Det bliver nemt et uligeværdigt møde, hvis man ikke selv er opmærksom på statusfordelingen, da patienten i kraft af sin sygdom måske indtager en lav status. Eller en manisk patient indtager måske en høj status. Udfordringen bliver at nærme sig hinandens status, for derved bedre at kunne nå ind til patienten. Patienten skal føle sig forstået, det er alfa og omega for den terapeutiske alliance i den psykiatriske sygepleje og behandling. Anerkendelse af patienten Sygeplejerske Lisbeth Langelund, også fra Distriktspsykiatrien Ringsted, supplerer: - Der er flere niveauer, patienten kan føle sig forstået. Der kan ligge en anerkendelse af patientens tilstand, ved at man matcher denne, det vil sige spejler patienten i kropssprog og stemmeføring. Man siger ligesom jeg ser, hvordan du har det. Det er vigtigt at opnå og bevare en ligeværdig kontakt til patienten og eventuelt forsøge at hæve den depressive patient til en højere status. Situationsbestemt sygepleje Sygeplejerske Jette Larsen: - I sidste ende er det situationsafhængigt, hvad man vælger at gøre. Og på den måde er det med det, som det er med al psykiatrisk sygepleje: den faglige indsats beror på situationen og på, hvor patienten er. En temadag som denne giver eller genopfrisker nogle redskaber til at håndtere kommunikationen i den kliniske hverdag. På denne måde kan temaeftermiddagen indrammes med den danske filosof Søren Kirkegaards ord fra 1859 i En ligefrem meddelelse : At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke. 19

20 Billedreportage fra Forskningsdagen 2007 Den 31. oktober afholdt Forskningsenheden i Vordingborg Forskningsdagen, der foregår om efteråret hvert år. Her præsenterede forskningsmedarbejdere fra enheden så vel som fra psykiatriens distrikter og afdelinger deres projekter for hinanden og for tilhørerne. Alle medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland var inviterede under overskriften Et gratis tilbud til alle ansatte i Psykiatrien Region Sjælland, og i år var oplægsholderne fra hele regionens psykiatri. Konferencesalen i Psykiatrien Vordingborg var fyldt til bristepunktet, og dagen gav deltagerne et godt indtryk af vores forskningsaktivitet, selv om der var enkelte frafald sidst på dagen i et meget fortættet program. 20