Søndre Skole "Et rart sted at være - et godt sted at lære"

Transkript

1 Søndre Skole "Et rart sted at være - et godt sted at lære" Ledelsen UNESCO Avisvindere Rom i 4.a Klubben Motionsdag Hybenvej Pas på - Politiet!

2 SØNDRE SKOLE Koldingvej Viborg TELEFONTAVLE Telefon Skoleleder Ida Jensen Pædagogisk leder Anette Varnum Adm. leder Jakob Fløe Roesholm Skolesekretær Marianne Frederiksen UU- vejleder Kim S. Bjerrum Skolepsykolog Tirsdag og torsdag Pia Bøttern Malene Lillethorup Suppl. undervisning Susanne Fisker Tale/hørelærer Susanne Villemoes Sundhedsplejerske Vakant Skoletandlæge Marianne Brøndum Serviceleder Knud Erik Laursen Træffes hver dag på skolen. Servicemedarbejdere Søren Rix og Palle Hansen Bibliotekarer Ann Marie Kok Therkildsen Tobias Høybye IT-vejledere Bent Udengaard Marcus Ladefoged Socialrådgiver Trine Svendstrup Kinch Træffes på tirsdage kl i ulige uger på skolen. Maja Maria Asswed Skolefritidsordningen Leder Benny Sørensen Penalhuset Kridthuset Skoleblad Redaktør Henrik Nicolaisen henrikn@fdf.dk Skolebestyrelsen Formand Morten Eriksen morteneriksen@outlook.dk Næstformand Mette Sunesen mette@sunesen.eu Bestyrelsesmedlemmer Ismail H. Hassan René Staal Hans J. Lauridsen Allan Reeslev Daniel B. Jensen Medarbejderrepræsentanter Mette Strandgaard Maybrith Hegaard Elevrepræsentanter Lasse Husted Mark 8.a Jeppe Kudahl 9.a Rasmus Buus 9.b Simon Bjerre 9.c SSP-Udvalg Lærer, Carsten Skejø Kriminalassistent, Erik Hykkelbjerg 2 Skoleledelsen v/anette Varnum Skole - forenings medarbejder Henrik Nicolaisen henrikn@fdf.dk Forsidefotos Øverst th. Elever fra 5.a i deres klasselokale Nederst tv. Cecilie og Andreas fra 8.c med vindende aviser Indlæg og fotos til sendes til redaktøren via intra eller henrikn@fdf.dk Anonyme indlæg modtages ikke. Hvor intet navn er nævnt er artiklen skrevet af redaktøren. Deadlines til 12. juni 2015

3 Skoleledelsen Forårets komme varsler, at skolerne over det ganske land går i planlægningsmode. Søndre Skole er ingen undtagelse. Vi er i fuld gang med at indsamle de erfaringer, vi har fået i det første år efter skolereformen, så planlægningen for det nye skoleår kan tage hånd om flest muligt af de uhensigtsmæssigheder, vi har konstateret i årets løb. Allerede nu ved vi, at der skal ske ændringer både med hensyn til indholdet elevernes skoledag og i arbejdstiden for personalet. Mere herom senere. Indskrivning til de nye børnehaveklasser er så godt som afsluttet, og vi skal byde velkommen til 60 nye børn efter sommerferien. Det betyder, at der oprettes tre børnehaveklasser. I løbet af foråret og sommeren er såvel de nye elever som deres forældre inviteret til arrangementer på skolen. Der er jo nærmest tradition for, at jeg i kan fortælle, at Ida Jensen en klasse fra skolen har vundet et eller andet. Denne gang er det 8.a, der har spidset pennen - og det i sådan grad, at de blev nr. 2 i den lokale aviskonkurrence. Tillykke med det! Jeg er sikker på, at gevinsten på 1000 kr. vil blive brugt til noget fornuftigt. I starten af december fik vi nye naboer, idet klubben flyttede fra Lyngvej til skolens matrikel. Vi kan konstatere, at det er til stor glæde for vores børn i deres hverdag, og rent praktisk har det gjort samarbejdet mellem klub og skole meget lettere. Allerede nu er et fælles projekt i det kommende skoleår i støbeskeen. Det skal handle om sprog, og hvordan vi taler sammen. De af jer, der har jeres gang i indskolingsafdelingen har gennem en periode været vidner til lidt byggerod. Årsagen hertil var i første omgang et større malerprojekt og efterfølgende nye lofter. Begge dele var hårdt tiltrængt. Så vi glæder os over renoveringen. Vi oplever næsten dagligt, at der er trafikale problemer på parkeringspladsen, kort før kl. 8 om morgenen. Det søger vi løst ved at inddrage politiets færdselsafdeling, som forhåbentlig har nogle praktiske løsningsforslag. Uanset, hvornår denne løsning måtte komme, og hvad den vil betyde, vil jeg gerne henstille til, at man kun parkerer i parkeringsbåsene og i øvrigt afpasser hastigheden til, at glade, legende børn løber og cykler i området. Med ønsket om en god påskeferie. Ida Jensen Skoleleder 3

4 Oktober 2013 UNESCO - skole Terror i Paris og København, globale stridigheder, 1. og 2. Verdenskrig hvad har det med FN organisationen UNESCO at gøre? Hvad vedkommer det os som elever, forældre og medarbejdere på Søndre Skole? Det korte svar er ALT! Søndre Skole er en af 34 UNESCO-skoler i Danmark. Hovedparten er gymnasier, kun ganske få er grundskoler. Søndre Skole har i mange år har været med her lige fra slutningen af 1980erne, hvor en klasse var på udvekslingsrejse til de tidligere Dansk vestindiske Øer. I dag arbejder klasserne på mellemtrinnet med Slavehandlen i historisk perspektiv - fra dengang i 1700-tallet, hvor tusindvis af slaver mod deres vilje blev transporteret over Atlanten på danske skibe fra Ghana til Vestindien. Målet med undervisningen er bl.a. at få eleverne til at reflektere over menneskers behandling af hinanden dengang - og i dag. Vi skal lære af historien, skabe større international forståelse, så krige og unødige stridigheder undgås, skaffe os viden og bevare vor klodes kulturelle værdier. Det er UNESCOs målsætning! Søndre Skole har i alle årene været med i et af UNESCOs fokuspunkter her i Danmark: Den transatlantiske Slavehandel. Via årlige møder er undervisningserfaringer på Søndre Skole i dette emne blevet videregivet til andre skoler i ind- og udland samtidig med, at lærere fra Søndre Skole er blevet klædt på i form af forskning og oplysninger om erfaringer fra andre skoler! Hvorfor opstod UNESCO? Vi finder begrundelsen ved at gå ca. 100 år tilbage til 1.Verdenskrigs slutning: Denne krig betød millioner af dræbte og lemlæstede soldater fra de store europæiske lande. Da den sluttede, var erfaringerne så grusomme, at det skulle være krigen, der afsluttede alle krige. Versailles- Freden pålagde den tabende part, Tyskland, tårnhøje erstatningskrav og Folkeforbundet i Haag, Holland blev stiftet med det mål at løse konflikter mellem landene uden magtmidler men via forhandlinger. 4

5 UNESCO skole Hvordan gik det? Blot 21 år efter var 2. Verdenskrig en realitet, som igen kostede millioner af soldaters liv og denne gang også millioner af civile. Ud af ruinerne af dette ragnarok kom FN og dermed også UNESCO. Tanken var, at det ikke nyttede at skille stridende parter ad, ved at sende militær ind mellem dem, hvis de stadig i deres hoveder var i krig. Via uddannelse, kendskab til hinandens historie og kultur, besøg hos hinanden skulle opbygges en international forståelse og respekt, der reelt skulle afskaffe krige, og give os en fredelig og harmonisk verden at leve i. Er det lykkedes? Krige mellem nationer er blevet færre. Her har andre sammenslutninger, som fx NATO spillet en væsentlig rolle. Borgerkrige, derimod, præger stadig billedet. Ex. Jugoslavien, Ukraine og Syrien er nogle af de sidste grelle eksempler herpå. Terrorhandlinger er på det sidste blevet begået i Paris og endda i vores egen København! Hvor sker det næste gang Søndre Skole måske? Vi tør næppe tænke tanken, føler os magtesløse, hvad kan gøres for at undgå denne udvikling? Fra international forståelse til national forståelse - blev en sætning, Søndre Skoles UNESCO-repræsentanter bragte med sig hjem fra deres deltagelse i årsmødet i København. Internationale erfaringer kan bruges lokalt til at skabe større forståelse mellem racer, nationaliteter og kulturer. Vi behøver ikke rejse til udlandet for at møde andre folkeslag vi har dem allerede på Søndre Skole. Uddannelse, kendskab til hinanden, gensidig respekt kan opbygges i klasselokalet, i klubben, i foreningen og via gensidige besøg i hjemmene. En forståelse af, at vi alle har en fremtid og et ansvar som globale medborgere med rødder i det Danmark, vi opvokser i. Opgaven ligger i virkeligheden lige for. Det er her hos os, at arbejdet med at opbygge en fredelig verden startes. Lad os komme i gang med det samme! 5.a har mange forskellige nationaliteter 5

6 Avisvindere Hvorfor har Søndre Skole klasser, der år efter år vinder priser i aviskonkurrencen? Sidste år blev 7.c vindere både lokalt og på landsplan, fik et større beløb til klassekassen og en tur til København, hvor de blev modtaget af ministre og andre honoratiores. Året før skete det samme for klassen med samme betegnelse. I år blev det til en flot 2. plads for 8.a og en 3. plads til 8.c (sidste års landsvindere) i det regionale opgør! Vi har spurgt to repræsentanter for vores særdeles dygtige elever, Cecilie og Andreas fra 8.c Klimaet i klassen er alt afgørende. Hertil kommer et godt sammenhold. Vi engagerer os i opgaven og er på sin vis konkurrence-personer. Spidskompetencer hos den enkelte er kendt af alle, og vi forstår at fordele arbejdet på en god måde. Hvordan tilrettelagdes arbejdet? Centralt var fastsat en uge til opgaven med avisen. I ugen forinden forberedte vi os ved bl.a. at fordele opgaverne. Vi noterede os, hvad den enkelte havde af kompetencer og lyst til at arbejde med. Herefter skete arbejdsfordelingen ved lodtrækning, så den enkelte elev ikke nødvendigvis prøvede at lave det samme som sidste år. Vi ville selvfølgelig gerne vinde, men på den anden side er det også vigtigt, at vi har fokus på at udvikle os. Hvorfor vandt I ikke igen i år? Der er naturligvis hård konkurrence, og måske havde vi også for høje forventninger til os selv. Det kan også være, at dommerne af naturlige årsager ikke vil lade den samme klasse vinde år efter år. Internt er vores erfaring nok, at vi ønsker at arbejde mere og mere frit. Det gav udfordringer til de af vore klassekammerater, der stod for den overordnede planlægning. På det område er der nok noget, vi alle kan gøre bedre! Har I fået hjælp udefra? Det kan man godt sige. To lærere og to elever fra klassen har deltaget i et kursus i elevinddragelse. Aarhus Universitet har stået herfor med fokus både på det faglige og på trivslen. I kurset er også indgået forskning for Universitetet foretaget af de 6

7 Avisvindere Elev repræsentanter og lærere på kursus sammen Har I fået hjælp udefra? Det kan man godt sige. To lærere og to elever fra klassen har deltaget i et kursus i elevinddragelse. Aarhus Universitet har stået herfor med fokus både på det faglige og på trivslen. I kurset er også indgået forskning for Universitetet foretaget af de konsulenter, der medvirkede. Set med vores øjne er et foreløbigt resultat, det meget givende i at møde elever og lærere fra andre skoler. Er Søndre Skole en god skole? Det er den for os! Men vi kender ikke andre skoler, fordi vi kun har gået her så det er svært at sige objektivt! Kurset med elevinddragelse har gjort skolen bedre for os. Lærerne er blevet bedre hertil og vi elever mere positive. Hvad kendetegner en god undervisning? - At vi elever bliver udfordret! En vekselvirkning i undervisningen med vægtlægning på projekter. Helt grundlæggende er gensidig respekt mellem elever og lærere. Lærerne skal kunne give os passende nye udfordringer og lytte til os, når vi giver konstruktiv respons på undervisningen. Cecilie og Andreas fra 8.c fremviser her de vindende aviser fra i år og fra sidste år 7

8 Rom i 4.a Bare rolig - det har intet med drikkeri af spiritus at gøre! Det drejer sig derimod om, at Rom i gammel tid var Europas centrum. Det var herfra videnskab, kristendom, kunst, sport og meget andet udgik. Udtrykket, Alle veje fører til Rom stammer fra dengang, da Romerriget dækkede det meste af Europa. Derfor kan vi ikke undgå at beskæftige os hermed i historie og andre af skolens fag. Det gjorde 4.a i december I over en uge arbejdede de i flere fag med emnet, og kunne til sidst fremlægge et flot resultat for hinanden og forældrene på besøg i klassen. Hvad fandt klassen ud af? -At romertal er skrevet med bogstaver og findes på gamle ure. - At Cæsar var en krigsherre, som også blev Romerrigets øverste leder - At romerne gik i sandaler og sommertøj hele året - At folk i Rom boede i huse med gårdhaver og halvtag for at skærme mod solen. Fremlæggelsen i klassen viste, at de er gode til at arbejde i teams, kan hjælpe hinanden og er i stand til at lytte. Det er gode ting at kunne allerede i 4. klasse! Fremlæggelse på klassen med PowerPoint Eleverne tog ivrigt del i fremlæggelsen 8

9 Klubben Hybenvej Mellem grusgraven og boldgården på Søndre Skole ligger en flot ny bygning, Klubben Hybenvej! Klubben Lyngvej og Klubben Søndergård er her smeltet sammen til et nyt og spændende fritidstilbud for elever i årgang. For få måneder siden blev dørene åbnet for første gang for de ca. 200 børn og 12 ansatte, der dagligt kan tilbringe deres tid her med kreative sysler, spil, bevægelse, computer eller spise og slappe af. Det er ikke skole eller institution snarere et hyggeligt hjem, hvor eleverne kan nyde hinandens selskab og slappe af efter en lang skoledag! Morten Kjærsgaard er leder af klubben, som netop nu er ved at være på plads efter en travl opstart! Hvorfor blev Klubben Lyngvej og Klubben Søndergaard slået sammen? Det er en politisk beslutning, som bl.a. bygger på, at Klubben Lyngvej var nedslidt rent bygningsmæssigt, og der kunne frigøres kræfter til den daglige drift ved at sammenlægge ledelserne i klubberne. Generelt har antallet af klub-medlemmer siden indførelsen af skolereformen været svagt vigende på landsplan. Ved at slå de to klubber sammen, forventedes samtidig en synergi-effekt på sigt, som kunne blive til glæde for eleverne på både Finderuphøj Skole og Søndre Skole. Er der en hensigt med, at placere Klubben Hybenvej så tæt ved Søndre Skole? Det er der flere grunde til. Bl.a. skal vi efter den nye skolereform støtte arbejdet med at få flere elever i gang med en uddannelse. Det betyder også, at klubben har tilbud til eleverne fra Søndre Skoles overbygning tre gange om ugen mellem kl. 17 og 22. Den tætte placering ved Søndre Skole betyder både formelt og uformelt et markant tættere samarbejde. Flere af klubbens medarbejdere samarbejder med både Finderuphøj Skoles- og Søndre Skoles lærere 9

10 Klubben Hybenvej Den tætte placering ved Søndre Skole betyder både formelt og uformelt et markant tættere samarbejde. Flere af klubbens medarbejdere samarbejder med både Finderuphøj Skoles- og Søndre Skoles lærere omkring undervisningen og det pædagogiske arbejde til stor gavn for alle ikke mindst eleverne. Kan der allerede nu spores en udvikling i Klubben Hybenvejs udvikling? Helt afgjort! Ved sammenlægningen havde begge klubber hvert sit miljø og traditioner, opbygget gennem mange år. I de nye rammer skal et nyt miljø og en ny kultur opbygges på grundlag af de mange gode erfaringer medbragt fra de to gamle klubber. Vi er godt på vej, men det tager tid, før vi for alvor har fundet ud af at udnytte det væld af muligheder, vi har her. Hvad er især udfordringen for Klubben Hybenvej fremover? I børnenes verden skaber forældrene det hjemlige miljø. Skolens opgave er centreret omkring den faglige uddannelse, mens klubbens opgave er at give gode rammer og udfordringer til børnenes frie tid. Her skal være plads til den frie, ikke skemalagte leg eller aktivitet, de kammeratlige samtaler og tid til samtaler med voksne. Kort sagt, skal vi tage os af de behov og udfordringer, som eleverne ikke får så meget af hjemme eller i skolen. 10

11 Pas på - Politiet! For de passer på dig! Hver morgen er der masser af trafik på Koldingvej. Elever kommer gående og cyklende fra alle retninger. Forældre sætter deres børn af. Her er Politiets vigtigste råd for at undgå ulykker: Brug altid cykelhjelm! Du må ikke cykle over fortovet - træk med cyklen i stedet for! Du må ikke cykle mod retningen på cykelstien fra Finderupvej til skolen. Træk med cyklen i stedet for! Så viser du også et godt eksempel for andre. Tak til statisterne fra 6.c og til politiassistent, Erik Hykkelbjerg for velvillig assistance ved optagelserne af disse fotos! (Bilen på fotoet er Redaktørens). Brug altid tunnelen under Koldingvej uanset om du cykler eller går. Her er ingen risiko for at blive kørt ned af biler, busser eller lastvogne. Undgå at køre i bil på skolens område, og slet ikke ind under gangbroen (med mindre du er ansat og ønsker at parkere). Benyt P-båsene på begge sider af Koldingvej, eller brug P-pladsen ved kirken, når børn køres til skole. Kør forsigtigt og tag hensyn til de mange skoleelever! 11