Historie i praksis ARBEJDET MED SELVVALGT PROBLEMSTILLING

Transkript

1 Historie i praksis ARBEJDET MED SELVVALGT PROBLEMSTILLING

2 Præsentation: Claus Bruun Hosbond Uddannet i 2006 fra Aalborg Seminarium Arbejder på Aabybro Friskole Kommunal mundtlig censor i historie og samfundsfag Beskikket censor i historie siden 2013 med erfaring i træk-prøven, 24- timers prøven og selvvalgt problemstilling

3 Program for fagspecifik del: HISTORIE Før skoleårets start: Tilrettelæggelse af årsplan Prøveafholdelse: Overvejelser af emner og temaer Udarbejdelse af lærerstillede spørgsmål Læringsmål og problemstillinger Forberedelsestid og brug af IT Selve prøveafholdelsen Den daglige undervisning: Årsplan (Ideer til emner) Karakterfastsættelse Arbejdet med problemstillinger i undervisningen Kildejagt Udtræk: tidligst 1. april 2016: Nyttige links: Opgivelser Elevtal 7 skarpe til læreren, som underviser i Historie Antal temaer Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Udarbejdelse af delemne og problemstilling Historiefaget.dk Vejledningsfasen Historiekanon på CFU Produkter DR skole Fagenes idesider - historie

4 Før skoleårets start: Udarbejdelse af årsplan: Der opgives et alsidigt stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Færdigheds- og vidensmål efter 9. klassetrin Historiekanon 29 punkter Overvejelser af emner og temaer (antallet af emner/temaer samlet set være dækkende for fagets kompetenceområder og underliggende færdigheds- og vidensmål) Opstil læringsmål og problemstillinger i jeres årsplan Inspiration til jeres årsplan -> Historiefaget.dk

5 Eksempel på et undervisningsforløb: Uge Emne: Materialer: De sleviske krige Clio online Hit med historien 8: Folk og fædreland s , DR-skole TEMA: 1864 og lyt til Politikken og Gyldendal: Undervisningsavis sep.t. 2003: DANSKHED krigen 1864 Kanonpunkter og fokusområder: Treårskrigen /51 Novemberforfatningen 1863 Stormen på dybbøl 1864 Læringsmål: Problemstillinger: Kunne redegøre for to dramatiske konflikter i Hvorfor opstod der et ønske om danmarkshistorien. løsrivelse fra den danske konge i Forklare baggrunden for henholdvis Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig. Kunne opstille forskellige løsningsforslag, når det gælder historiske problemstillinger. 1848? Hvilken betydning havde Europas stormagter på udfaldet af 1. Slesvigske Krig? Hvordan kunne Grundloven føre os ud i to så store konflikter? Hvilken betydning havde udfaldet af krigen i 1864 for Danmark? Betyder de to konflikter stadig noget i forhold til den danske selvopfattelse?

6 Den daglige undervisning: Præsenter den nye prøveform sammen med årsplan ved skoleåret begyndelse Lær eleverne at udarbejde problemstillinger, når i evaluerer jeres emneforløb Benyt de opstillede problemstillinger til at inspirere eleverne. Fremstil produkter igennem skoleåret, så eleverne bliver præsenteret for minimum fire kulturteknikker. (minimum ét it-baseret.) Husk: De valgte opgivelser skal omfatte tekster og minimum fem andre udtryksformer f.eks. Film, lyd, billeder, genstande og besøg ud af huset. fiktion: Film er godt at opgive især til de svage elever.

7 Fantastisk mit yndlingsfag er udtrukket: Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen 4 sedler til den sidste elev/gruppe) Udtræk finder sted tidligst 1. April 2016 Opstår der uoverensstemmelser ift. evt. valg af delemne og problemstilling, kan elevgruppen vælge at gå til prøven enkeltvis eller en i mindre gruppe, som arbejder med et andet delmene og problemstilling indenfor samme lodtrukne emne/tema. Problemstillinger fra årets undervisning noteres på temakort når de trækker. Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som ikke indeholder et entydigt svar (jeg undrer mig over at..) Mindst 6-10 lektioner efter udtræk og inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstillinger med hjælp fra læreren Ikke bestemt antal temaer, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen (råd: min. 4 temaer) Temaerne skal være konstant ved hver enkelt lodtrækning, betyder det i alt sin enkelthed, at sedlerne skal puttes tilbage i bunken, således, at der er lige stor chance for at trække givne emner/temaer. temaer samlet skal set repræsentere opgivelserne, og at læreren ikke må have eksempelvis 5 sedler med et givent emne/tema og kun en om et andet emne f.eks. 4 sedler med industrialisering betyder dermed også 4 sedler med demokrati før og nu Læreren må altså ikke udvælge yndlingsemner og lade dem fylde mere end andre.

8 Opgivelser: Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. (8. kl. kan inddrages) Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige læringsmål i udgangspunkt i FFM Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof )f. eks. Prezi, planche, film, rollespil) mindst én It-baseret Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (CKF/kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning) Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) både fiktion og nonfiktion (ex. novelle, sangtekst, dokumentarfilm) Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne

9 Læreren som vejleder: Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling Hjælper med indsamling af relevante (gerne kendte) kilder og godkender dem. husk at de kilder, som eleverne vælger, skal give mulighed for at demonstrere kompetencer i kildekritik, så eleverne ikke kun vælger neutrale fakta-kilder. Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål til elevernes problemstillinger (redegørende analyserende og perspektiverende) lærerstillede spørgsmål skal sikre bredden i faget, hvilket betyder, at de skal sikre, at man kommer rundt omkring fagets kompetenceområder. Arbejder eleverne eksempelvis med en afgrænset historisk begivenhed, er det således oplagt at spørge ind til elevernes kronologiske forståelse. Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt (under hensyntagen til antal personer i gruppen) Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven Gælder også de lærerstillede spørgsmål

10 Vejledningsfasen: Mindst 6-10 lektioner: Eleverne arbejder med deres problemstilling på baggrund af evt. valg af delemne De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta) - max. 5 kilder De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen Produktet udarbejdes i normal forberedelsestid (ikke en del af de 6-10 lektioner) Problemstilling og produkt skal godkendes af læreren

11 Udvidet kildebegreb: Det udvidede kildebegreb: Folkeskolens historieundervisning anvendes et udvidet kildebegreb, hvor kilder forstås som spor, medier og andre udtryksformer, der kan bruges til at opnå viden om en historisk problemstilling. Derfor må eleverne fra begyndelsen øve sig i at arbejde med afpassede kildekritiske begreber og metoder. Kildekritik skal være en integreret og funktionel del af arbejdet med alle emner og temaer. Eleven skal ikke til prøven gennemgå de valgte kilder kildekritisk, men de lærerstillede spørgsmål og efterfølgende dialog kan tage et kildekritisk sigte. Bærer elevens belysning af problemstillingen præg af kildekritisk tilgang?

12 Lærervejledningen og kildejagt : Gamle historiebøger Skolekom historiekonference Infomedia (artikelbasen) Polfoto (kæmpe billeddatabase) Forskellige forlag fx. Gyldendal, Meloni, Alinea, Clio Klip DR og TV2 (dr.dk/skole og newsskole.dk

13 Eksempler på produkter: It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv.

14 Eksempler på produkter: Planche 1. verdenskrig

15 Eksempel på selvvalgt problemstilling: Emnet fra undervisning: Den kolde Krig Problemstillinger: Hvorfor kom det til en konflikt mellem Øst og Vest? Kunne konflikten have været undgået? Elevens valgte delemne: Marshall-hjælpen Elevens problemstilling: Hvilken indflydelse havde Marshall-hjælpen på den forskellige udvikling i Øst og Vest, og på Den kolde Krig generelt? Produkt: En stor illustrativ planche på en tavle, som viser udviklingen i Øst og Vest. Grafer og billeder + tekst og tegninger.

16 Efter vejledningen Analysere:Hvordan spillede de klassiske ideologier ind i konflikten? Fortolkende: Hvilken rolle spillede Truman-doktrinen for den kolde krig? Perspektiverende: Hvilke spor efter den kolde krig findes i dag altså er der noget der minder om den kolde krig i dag?

17 Prøveafholdelsen: Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål og får udleveret deres produkt, som de må medbringe i deres forberedelseslokale 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min. Eksaminationen forløber i 3 dele: fremlæggelse af besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt samtale Kun noter fra forberedelsen ellers ikke. Gerne disposition til 1. del (notatteknik) Læreren hjælper eleven med at disponere tiden Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad (vejledning forud for prøven) Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden afbrydelse Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier skolelederens ansvar)

18 Vurdering: I historie prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om historie samt kronologisk forståelse analysere, fortolke og anvende kilder Vurdering: 1) Faglig belysning af problemstilling med tydlige faglige områder Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produktet i sig selv) Både positive og negative sider inddrages af eleven 2) Referere til faglige stofområder Besvarelse af lærerstillede spørgsmål Indgå i en samtale om faglige problemstillinger

19 Karakterfastsættelse: Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven: er yderst velargumenteret og har fylde med både dybde og bredde anvender historie som refleksionsramme, hvor besvarelsen udtrykker bevidsthed om denne rammes afhængighed af tid, sted og ophav, herunder eleven selv demonstrerer sikker kronologisk forståelse i form af såvel begrundet og diskuterende brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder som velvalgt brug af kronologi demonstrerer sikre færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til problemstillingen demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation

20 Karakterfastsættelse: Karakteristik af den gode præsentation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven: argumenterer fornuftigt og dækker væsentlige områder i forhold til materialet, der danner grundlag for prøven inddrager historiske forløb, begivenheder og perioder til belysning af materialet, der danner grundlag for prøven demonstrerer kronologisk forståelse i form af såvel relevant brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder som relevant brug af kronologi viser grundlæggende færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til problemstillingen viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation

21 Karakterfastsættelse: Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven: overvejende baserer sin redegørelse på udsagn, der i mindre grad er underbygget af argumenter og overvejelser. Præstationen savner fylde i mindre omfang inddrager historiske forløb, begivenheder og perioder. Valgene har præg af tilfældighed og belyser materialet, der danner grundlag for prøven, med svingende relevans demonstrerer kronologisk forståelse i form af usikker brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder og brug af elementært kendskab til kronologi viser usikre, men tilstrækkelige færdigheder i at analysere og fastslå brugbarhed af de inddragede kilder i relation til problemstillingen viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer

22 Eksempler på opgaver med selvvalgt problemstilling: Opgivelser: Enevælde Sen enevælde Kolonier og krig Styreformer Industrialisering Demokratisering Mellemkrigstiden Besættelsestiden Fra besættelse til ungdomsoprør En delt verden den kolde krig

23 Nyttige links: Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. (NY på vej!) 7 skarpe til læreren, der underviser i historie Historiefaget.dk Historiekanon på CFU DR skole Fagenes idesider - historie