Historisk læsning. Dansk 2. Semester 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk læsning. Dansk 2. Semester 2009"

Transkript

1 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Historisk læsning Dansk 2. Semester 2009 Opgaveformulering. Analyse og karakteristik af: H.A. Brorson : Op! all den ting, som Gud har gjort. Johannes Ewald : Rungsteds Lyksaligheder. Schack von Staffeldt: Indvielsen. Med fokus på naturen og individets rolle som optakt til romantikken og det moderne menneske, samt perspektivering til perioden og forfatterne.

2 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009

3 Lisbeth Bitsch Dansk Historisk - Historisk Læsning Læsning 2. Sem.2009 Dansk 2. Sem Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1.1 Definition af formuleringen H.A.Brorson : Op! all den ting som GUd har gjort! 2.1 Perioden Pietismen Forfatteren Analyse og karakteristik Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? 3 3. Johannes Ewald : Rungsteds Lyksaligheder. En Ode. 3.1 Perioden - romantikken i opløb Forfatteren Analyse og karakteristik Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? 6 4. A.W. Schack von Staffeldt : Indvielsen. 4.1 Perioden den tidlige romantik Forfatteren Analyse og karakteristik Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Sammenfatning Noter Litteraturfortegnelse Bilag.

4 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem Introduktion. Udgangspunkt for opgaven tages i analysen af de tre lyriske tekster: Op! All den ting som Gud har gjort, Rungsteds Lyksaligheder og Indvielsen. Analysen laves som baggrund for en yderligere karakteristik af teksterne med henblik på perspektivering til forfatterne og perioden. Fokus lægges på naturen og individets rolle; her undersøger jeg, hvordan teksterne kan ses som en optakt til Romantikken og det moderne menneske. 1.1.Definition af formuleringen. Med naturen menes, som udgangspunkt, den helt konkrete fysiske natur, som vi oplever den udenfor med planter og dyreliv, skov og hav. Og hvordan naturen igennem teksternes perioder ændrer rolle i forhold til individet. Med individets rolle menes jeg-et. Jeg har valgt at kalde det individ og ikke digter-jeg, da digter-jeg-et først bevidstgøres gennem perioden, som jeg senere vil vise. Med det moderne menneske, mener jeg mennesket som individ, der selv søger efter mening livet igennem. Ved romantikken forstår jeg perioden i dansk litteratur mellem ca En periode, hvor et af de vigtigste temaer er visionen om verden som en sammenhængende helhed jvf. filosoffen Heinrich Steffens ( ) og hans forelæsninger i København En af de centrale tanker er forestillingen om naturen som en evolutionskæde, der ombefatter alle organismer, uanset om man er en slumrende plante, et menneske eller endnu bedre en kunstner, så ligger ånden og venter på at komme til bevidsthed - den stræber efter det og længes. Målet er en genforening med den guddommelige ånd på et højere plan. En af vejene til denne genforening, går via poesien. I denne teori har både natur og individ en helt anden plads i forhold til hinanden og sig selv, end i perioden optil. Alligevel kan en udvikling iagttages, ved at undersøge nogle af de lyriske tekster, der præsenteres gennem århundredet op til romantikken. 1

5 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Ved gennemgangen og analysen af de tre tekster, starter jeg med en kort teksthistorisk perspektivering til den aktuelle periode, samt en kort biografisk gennemgang af den enkelte forfatter. I analysen og karakteristikken sættes fokus på natur og individ. 2. H.A. Brorson ( ) Op! All den ting som Gud har gjort (1739) 2.1. Perioden Pietismen ( ).Bevægelsen i pietismen går indad fra udvendighed til inderlighed. Fokus er på det enkelte menneskes forhold til Gud. Der er tale om en dyrkelse af længslen efter mødet med Gud - eller især Jesus. Med inderligheden som udgangspunkt, må digtningen i denne periode nødvendigvis tage afsæt i menneskets følelsesliv. Det er dog svært at afgrænse pietismen som en litterær periode, fordi den helt konkret er en vækkelsesretning med omvendelsen som formål. Politisk har pietismen især stor indflydelse i Danmark i perioden , hvor Chr.VI. regerer. Man må ikke se bort fra, at Brorson skriver under denne institution, - en enevældig pietistisk kongemagt. En anden retning i denne periode er rationalismen, hvor fornuften er i fokus. I Danmark kan man se Holberg som repræsentant for denne retning. Fælles for de to - pietismen og rationalismen - er dog oplysningstiden som udgangspunkt, med det enkelte individ i centrum. Det er her, der åbnes mod en ny tid og ændring af individets plads i sin omverden. 2.2.Forfatteren H.A. Brorson ( ) Bevægelsen i Brorsons forfatterskab går indad - som i pietismen. Som præst skriver han under kirken og kongemagten som institution, hvilket naturligvis sætter sit præg. Og salmerne i Troens rare Klenodie ( 1739), hvor Op! All den ting som GUd har gjort er trykt, udtrykker da også pietismens tankegang. Brorsons egen længsel som individ og det inderlige forhold til Gud styrkes i takt med at han når gennem livet og de kriser det giver. Hans eget digter-jeg udvikles mere og mere, som det bl.a. kommer til udtryk i hans seneste digte f.eks. Svanesang(Udk.1765)(1). Også på denne måde åbner, ikke kun pietismen, men også Brorsons tekster, for en ny placering af individet i sin omverden. 2.3.Analyse og karakteristik Tema. Op! All den ting som GUd har gjort - det gennemgående tema for salmen er, som udtrykt her i salmens første vers, en lovprisning af skaberværket. Naturen bruges salmen igennem som et 2

6 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 direkte spejlbillede af Guds storhed og skaberkraft, set i forhold til det enkelte menneskes lidenhed og ubetydelighed i forhold til dette. Naturen mimer Guds storhed. Genren er en salme - den er udkommet i en salmebog. Men den bærer også salmens typiske præg med strofer, rim og vers, der er stramt metrisk organiseret til at synges. Endvidere indeholder den en del modsætningsfigurer (2) især i de første tre strofer som en del af salmens struktureringsprincip og for at vise en forskel mellem det guddommelige og det jordiske. Stilistisk gøres brug af apostrofer og exclamatio i de første strofer ( 1. og 3.), for at markere begyndelsen af besyngelsen. Dette efterfølges af midterstroferne med interrogatio ( 4.,6,.7.,8.,9.,10.,11.,samt del af 12.) for at vise individets stumhed i forhold til skaberværket,- et individ, der ikke har ord til endog at svare, som udtrykt i strofe 12.: Hvad skal jeg sige? Mine ord/ Vil ikke meget sige;. I strofe 12,3, startes med apostrofen O GUd! ;en afsluttende besyngelse af Gud og et budskab til menneskene, om at overgive sig til hans storhed og lov, hvilket fortsættes salmen ud, afsluttende med exclamatio Halleluja - tænkt som et hyldestråb fra hele menigheden. Endelig kommer svaret fra Gud; den eneste, der har ordet og svaret amen Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Ved analyse af salmen, med blikket vendt mod naturen, oplever man en opremsning af al slags natur, startende i strofe 4,1, hvor jeg-et undrer paa naturen, helt fra Det mindste græs. I de følgende strofer akkumuleres naturens storhed, som afspejler og bekræfter skaberværket; både skove og dale, blomstrende enge, hav samt dyrevrimlen, beskrives som underfulde. F.eks. 7,1 som tusind harpe-strenge. På samme måde fortsætter opremsningen af det underfulde og hæver sig op til himlen og universet i strofe 10 og 11, hvor solen og stjernerne nævnes. Her skal man dog nok medtænke en dobbeltbetydning, idet strofe 10 og 11 også kan læses figurativt, som det guddommelige og himlen. Naturen er så at sige placeret overalt på jorden; lige meget, hvor man vender blikket, møder man Guds aftryk også når man ser op i universet. Ved analyse af salmen med blikket på individet, oplever man jeg-et som synsvinkel fra strofe 4,1: Det mindste græs jeg undrer paa,. Her er jeg-et ikke kun et personligt jeg, men taler også alment for individet - man. Pietismens personlige inderlighed og følelse spores i den undren over naturen, som kommer til udtryk i strofe 4; man undres jo over noget underfuldt, noget 3

7 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 ubegribeligt nemlig naturen som aftryk af Gud. Individet er placeret på jorden, hvor han ser naturen omkring sig ; Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar/blant blomsterne i enge. Den personale deiksismarkør jeg fortsætter som synsvinkel gennem resten af stroferne, på nær strofe 15, hvor den personale markør er vor. Men det indbefatter også det enkelte jeg, idet den sidste strofe, som før nævnt, er en samlet fælles hyldest til Gud. Det er i forbindelse med synsvinkelen interessant at bemærke, at Brorson bruger blikket som en slags lyskaster ud på forskellige emner i naturen, via verber som : giennemkiger, seer( 4 gange), kige, opkige alle er verber i stroferne, hvor naturen besynges og beskrives konkret. På denne måde kastes læseren/salmesangeren med ud i de forskellige lokaliteter, som beskrives. Endvidere er blikket en indgang til individets personlighed og sjæl synet er den sans, som drager omverdenen ind i det enkelte menneskes sind. Ved at bruge denne effekt, får Brorson udtrykt inderlighed og subjektivitet på samme tid. En lille åbning mod dialog med naturen. Individ og natur. Op! All den ting som GUd har gjort! Placerer altså individet som en beskuer af naturen på jorden. Han står og belyser skaberværket med sit blik. Det skaberværk, der viser, hvor stor Gud er. Det skaberværk, der sætter det enkelte individ i en position, hvor han kun kan følge Guds lov. Endnu er individet ikke aktivt kun beskuende og besyngende. Men følelsen er der og inderligheden - den følelse, som kommer fra det subjektive individ. Den følelse og inderlighed, som lægger uanet afstand til barokkens salmeverden og Kingo, men som rækker hånden ud mod Ewald, der lader den løbe ind i sine årer med de sprudlende Bække i Rungsteds Lyksaligheder. 3. Johannes Ewald ( ): Rungsteds Lyksaligheder: En ode (1775) 3.1 Perioden romantikken i opløb. Romantikken tager tilløb her i slutningen af 1700-tallet. Den gør sig klar til at ændre de opfattelser af kunst og kunstneren, som var i perioden op til. Hvor kunstens formål før har været at efterligne, - efterligningsæstetik, sættes fokus nu mere på kunstneren som det inspirerede subjekt, der giver sit udtryk gennem kunsten. Et subjektivt udtryk, vil altid i stor grad afspejle følelser, kunstnerens egne personlige følelser i oplevelsen følelsesæstetik. Følelsesæstetikken, der er barn af 1700-tallet, ser ikke kunstneren som en efterligner, men som en inspireret skaber, de i værket giver udtryk for en subjektiv oplevelse (3). Nu ( fra ca.1740-erne ) gør nye strømninger, fra bl.a. tysk litteratur, sit indtog med f.eks. Göethe Den unge Werthers lidelser (1774). Her er der tale om romaner ( særligt brevromanen), her blot 4

8 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 nævnt som eksempel på, at følelsen nu sættes på landkortet. I slutningen af 1700-tallet er begge kunstæstetiske opfattelser til stede endnu, både den klassicistisk inspirerede(4) og den nye følelsesorienterede men den følelsesæstetiske vinder frem og får overtaget, efter Steffens forelæsninger Forfatteren Johannes Ewald ( ) Pietismen er Ewalds baggrundsbase, da det er dette miljø han er opvokset i, med en pietistisk præst som far. Herefter, er Ewalds liv en stor vandring op og ned, mellem kriser både følelsesmæssigt og i det praktiske liv. Hans liv præges, helt konkret, af alkoholmisbrug, psykiske nedture og den omvælten det naturligvis giver sig udslag i. Et sådant levnedsforløb, sammensat med digterens geni, kan jo kun udløse genial digterkunst. En kunst, der ikke kan isolere kunstens udtryk fra subjektet. Ewald har pietismens baggrund, den retoriske stil med sig og romantikken i sig. Derfor lever og virker han perfekt i den brydningstid, hvori han skriver. Til at give den ny jegfølelse fuldgyldig kunstnerisk form krævedes imidlertid et menneske med specielle forudsætninger og vilje til uforbeholdent at stille sig til rådighed for de psykiske processer, det involverede. I dansk digtning bliver denne person Johannes Ewald( ). (5). Der er nu gjort plads, til en digter, som skriver på baggrund af digteren som institution. Jeg-et træder frem Analyse og karakteristik Tema. Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst;/Der fylder Camoenen mit Bryst. Odens tema præciseres her i strofe 4,7-8; Digteren Ewald får sit poetiske kald,via Camoenen musen, i naturen omkring Rungsted. Oden igennem, præsenteres læseren, for det natursceneri, der indgiver Ewald digterinspirationen, og døber ham som formidler af digterkunsten. Naturen og det guddommelige virker mere og mere ind i mennesket - snart digteren - Ewald, som oden skrider frem. Til slut, er han fyldt op klar til at formidle sangen, så den Udbredes i Menniskets Bryst.- (8,8). Genren har Ewald selv defineret i titlen; nemlig en Ode. Ved dette valg af genre, i titlen, lægger Ewald sig til en klassisk digtform; der er formet som en ceremoniel henvendelse til en person, et abstrakt begreb eller en genstand (6) altså et digt lavet til en bestemt lejlighed. Her den bestemte hændelse, som Ewald udtrykker gennem oden. Den anaforiske brug af stedsadverbiet 5

9 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 hvor (10 gange), giver den effekt, ikke kun at akkumulere naturens sceneri, men sætter også læseren i en nærmest meditativ tilstand, fordi man, ved gentagelsen, fastholdes af rytmen, der nærmest suger læseren ind, i både naturens og individets/digter-jeg-ets pulsslag. Dette giver netop læseren en oplevelse, af en ceremoniel henvendelse. Stil. Udover rytmen og dens væsentlige funktion, som før nævnt, bruges tankestregen flere gange, og i hver strofe. Enten bruges den til slut, efter et vers, eller om en indskudt sætning. Et punktum får aldrig lov at afslutte et vers så sættes en tankestreg efter. Effekten er, at oden læses som et sammenhængende hele; de 7 strofer afsluttes af en tankestreg. Men strofe 6, hvor digter-jeg-et for alvor rammes af inspirationen i sjælen, afsluttes med udråbstegn; Da raste den mægtige Klang! dette med desto større virkning, fordi udråbstegnet indikerer fuld stop her sker der noget vigtigt. Derudover er tankestregerne en slags indgangsbroer til digterens tanker og følelser; det er her tvivl og refleksioner kommer til syne, fordi de ikke er eksplicitte, man ser kun broen stregen. Læseren fastholdes også til teksten, på denne måde, fordi han hviler på tankestregen - med digteren og digtet. På denne måde kan tankestregen også siges at være en bro til læserens bevidsthed. Tankestregen er i øvrigt kendetegnende for Ewald - tydeligt udtrykt i Levnet og Meeninger ( ). En anden stilfigur, der er værd at nævne, er alliterationen, dette fordi, den også forstærker og fastholder rytmen i digtet. F.eks. i strofe 5,8-9: Der voxte min Sang; og den undrende Skov/Gav Gienlyd af Skaberens lov.-. Her bruger Ewald genialt alliterationen, til både at fastholde rytmen, men også til at fremsige/vise budskabet; nemlig, at nu skal digteren til at give lyd - sang, en Gienlyd, ud fra den inspiration, der er i naturen. Dette kommer så også helt eksplicit til udtryk, for i fremsigelsen af Giv Gienlyd udsiges jo netop det ekko, som er digterens projekt Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Allerede her,i analysen, støder man på et problem; man kan nemlig ikke analysere naturen og individet særskilt, som hos Brorson. Som man føres gennem oden, opdager man, som analytisk læser, at naturen synliggør ånden i digter-jeg-et og at digter-jeg-ets ånd er synlig i naturen. Men så er vi jo tæt på romantikken? Ja, den nærmer sig, Ewald trækker den ned som digterinspirationen. Og læseren følger med i processen, som den sker. 6

10 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Ved analyse af oden, med tanken vendt mod naturen, oplever man straks at blive placeret in medias res midt i naturen, med digteren og oden. Allerede fra strofe 1., hvor præpositionen I fastlægger odens omdrejningspunkt; naturen og det vågnende jeg. For yderligere fastholdelse af omdrejningspunktet, bruges hvor anaforisk, f.eks Hvor Sangersken bygger sin Rede. De følgende strofer, præsenterer læseren, for naturens gennembrud i digteren, via en mængde naturbilleder. Eksempler: I strofe 1: Her beskrives, med figurativt sprog, digterens slumrende jeg, der snart skal vækkes; alene anvendelsen af participiumsformerne Quiddrende, sprudlende, følende, eensrislende, viser en igangværende proces, der Snart dysse, snart vække/camoenernes Yndling, den følende Skiald. Denne strofe har karakter af anslag optakt; snart sker det. I strofe 3, bliver jeg-et direkte overstrømmet af naturen Hvor skiærtsende Bølger/beskvulper den Vandrer, hvis Øye, her, er et helt andet aktivt jeg, end hos Brorson. Her er der tale, om en Vandrer altså et jeg, der er i bevægelse og søger Og forsker og kiender den Fremmedes Flag. Indtil han, i strofe 4,6, får Hviile og er klar til at blive forløst og sat fri. I strofe 6, rammes digterens sjæl endegyldigt af den guddommelige inspiration, som Gav Gienlyd af Skaberens Lov i strofe 5,1. Med Jeg første gang eksplicit, som første ord i strofen, ved man nu for hvem, der sker noget Jeg saa dine Throner,. Endvidere markeres hvad, der sker for jeg-et og hvornår Opflammede Siælen da voxte min Sang!/Da raste den mægtige Klang (6,7-8). Desuden bruges apostrofe/exclamatio: O Almagt! som både er en venden sig til Gud den almægtige, men også kan være et udtryk for digterens aha-oplevelse af øjeblikket. Fra nu af, er der ingen anaforisk brug af hvor, for nu ved vi både, hvem, hvor, hvad og hvornår. Fra strofe 6, bruges derfor apostrofer og exclamatio nu skal sangen ud. I strofe 7, oplever man nu en nærmest apostrofisk strofe, direkte henvendt til Gud. Jeg-et er født og kan synge digte. Din Godhed, o Fader! saa sang jeg og Fryd/brød Læbernes bævende Lyd.- Den før bævende lyd er nu forvandlet til kunst forbindelsen er skabt mellem digter-jeg og Gud,via naturen. I strofe 8 er digter-jeg-et klar til at leve og digte. Hele strofen handler om ham selv, det ses på de personale markører Hans og ham, ligesom strofens første vers; Lyksalige digter, fastsætter 7

11 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 fokus. Ewald er klar til venlige Pligter, som udøves med Friehed, fordi han er gudsbenådet ; Himle forsamles omkring ham så gudsbenådet, at han har frihed til, helt alene, at driste sig ud i digtningen på egne præmisser frisat. Ewald skriver kun ud fra sig selv og sine erfaringer, til Menniskets Bryst. Nu burde oden være slut det hele er fuldbragt og digter-jeg-ets enorme ego klar til arbejdet af Lyst. Men så kommer strofe 9. Der kan minde om en slags meta-tekstlig kommentar. Og alligevel er denne strofe vigtig. Her vender den frie digter sig fra oden og sig selv, med en apostrofisk henvendelse til læseren veninden med ordet Siig! altså fortæl mig. Fortæl mig, om min digterkunst ; min Camoene, kan røre dit hjerte; udbrede sin Fryd i dit Hierte?. Og han gentager, for at være sikker på, at beskeden når frem; O siig mig, Veninde!/Kan Sangens Gudinde,/Med smeltende Toner belønne det Skiød,/Hvoraf min Lyksalighed flød? Frit oversat til nutidssprog: Sig mig kære læser, kan min digterinspiration ( Sangens Gudinde )og oden jeg skrev ( smeltende Toner ), fortælle godt nok ( belønne ), om den natur ( det Skiød ), hvor jeg fik digterkunsten som gave,( Hvoraf min Lyksalighed Flød ).(7) Denne sidste henvendelse er vigtig, fordi den netop er beviset på, at digteren nu er frisat, til kun at digte fra sit eget jeg og til læseren. Digteren er løsrevet og sårbar. Digteren er nu skønt gudsbenådet alene. Individ og natur. Rungsteds Lyksaligheder viser altså individets udvikling til frigjort digter-jeg i en proces, som vist i analysen. Hele denne udvikling foregår i samspil med naturen, hvor digteren får sin inspiration. Naturen synliggør digterinspirationen for ham, og han, som digter, bruger naturen i sine billeder i digtet (8), til at synliggøre den åndelige udvikling hos ham selv. Brugen af det figurative sprog om bevidstgørelsen, viser, at følelsesæstetikken er kommet på banen. Ewald skriver med opfattelsen af, at naturen indeholder det guddommelige her på jorden; - det er den, der gav ham inspirationen, den er hans redskab. Hans digterprojekt er, at trække det guddommelige ud af naturen, ned på jorden og føre det videre via kunsten. Ewald står således et andet sted en Brorson han er trådt ud af sin tid og et stort skridt nærmere romantikken. Stedet hvor naturen og individets samspil udvides til symbiose. Stedet, hvor Staffeldt kan sidde på Pynten og længes tilbage til sit udgangspunkt. 8

12 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem A.W. Schack von Staffeldt ( ) Indvielsen (1804) 4.1. Perioden den tidlige romantik.verden er i bevægelse i tiden op til 1800-tallets og romantikkens begyndelse. Den store revolution ( Frankrig 1789) er et historisk paradigmeskrift; den er katalysator for enorm intellektuel bevægelse. En bevægelse som fortsætter helt op igennem det 19.årh. Europa sættes i revolution og individet i situation, i forhold til institutionen. En sådan ændring af magtbalancen, sender sine dønninger ud i hele den omliggende verden og influerer naturligvis også på litteraturen. En litteratur, der allerede op gennem 1700-tallet har formuleret en mulig ny situation for individet. I Frankrig er det Rousseaus ( ) tanker om det enkelte individs værd i sig selv; bl.a. gennem opdragelsesromanen Èmile(1762). I England ses Edward Young( ) tanker om digtningens plads i Conjectures on Original Composition (1759); digtningen skal være original, naturen kan bruges som forbillede, ikke andre værker. Både individ og natur er i bevægelse op til romantikkens begyndelse. I Danmark - begrænser revolutionen sig, her omkring det 19.årh.s. begyndelse, til det held vi havde, da filosoffen Heinrich Steffens ( ) i 1802 begav sig til København og holdt sine forelæsninger. Den filosofi, som Steffens havde tilegnet sig hos Schelling var først og fremmest en vision af verden som en sammenhængende helhed, en organisme og Mennesket var indføjet i den store organisme og kunne nærme sig dens væsen fra to sider: naturens og bevidsthedens (9). En sådan vision om verden, lægger op til to forskellige udgangspunkter, set fra det enkelte individ; enten er man i balance og dermed nærmest ét med naturen den monistiske tanke. Eller, man er i ubalance og dermed splittet fra helheden, som er det, man stræber efter dualisme. For Staffeldt, er splittelsen hans skæbne. Derfor skriver han, ikke kun på basis af det mere overordnede,romantiske begreb, men lægger sig klart op af en ren opfattelse af verden som skilt i to dele en fænomenernes og en idéernes verden. Udsprunget af Platons( ) oprindelige teori om denne(10). Fremme i romantikken, kaldes den for nyplatonismen Forfatteren - A.W. Schack von Staffeldt ( ) Staffeldt kan man ikke læse uden om, selvom han egentlig ikke hører til under dansk romantik. Staffeldt har den tyske baggrund med sig op til Danmark, hvor han egentlig skal gøre militær 9

13 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 karriere som officer. I stedet for at bruge sin officersuddannelse, ender han på en fem år lang dannelsesrejse gennem Europa, hvor han bliver bekendt med den romantiske tankegang gennem Schiller og Schelling. Det er den inspiration han skriver på, da han i 1804 udgiver sin første digtsamling Digte(1804) og som giver hans digte det klare nyplatoniske udtryk, bygget på den universalromantiske tankegang i denne periode. En tankegang, hvor natur og ånd er indeholdt i hinanden, hvor visionen gik ud på at nå den højere mening. Fokus er på længselen efter at nå den virkelige verden. De centrale begreber er længsel og anelse ( Ahnung ). Staffeldt har et relativt kort forfatterskab sikkert på grund af den manglende succes i samtiden. Han bruger resten af sit liv som embedsmand og dør i I Danmark skiller han sig fra sin samtidige - Oehlenschläeger, der var direkte påvirket af Steffens og dennes forelæsninger, som han deltog i. Oehlenschläeger skrev på et mere gennemskueligt sprog, der alligevel udtrykte den panteistiske ånd i naturen, som Steffens havde talt om. Dette ses f.eks. i Aladdin (Poetiske skrifter 1805). Staffeldt er koncentreret om sin egen personlige digter-anelse og længsel. Derfor har han også umiddelbart svært ved at nå ud til læseren i kollektivet. Hvis læseren derimod lader sit eget subjektive læser-jeg tage imod digtet, hvilket jo netop er en af pointerne i perioden; at læseren læser for sig selv og ikke i kollektivet ja så kommer Staffeldts digte ud og rammer læseren som en lysstråle, på samme måde som Staffeldt selv blev ramt af den i Indvielsen Analyse og karakteristik Indvielsen titlen fastsætter temaet fra begyndelsen; her er tale om en indvielse i noget nyt, nemlig digterens modtagelse af kaldet digtningen. Her beskrives digterens fødsel ;individets forvandling til digter-jeg. Digteren får digterkunsten overrakt Harpen mig rakte (2,4) og jeg-et er ramt af digterkraftens idé ; en idé, der åbner døren til en ny verden Da rundt en anden natur det blev; (3,1). Nu opvakt af musen, føler den nyfødte digter imidlertid ikke den samme lettelse og glæde som Ewald gjorde dengang i Rungsted, men tværtimod en dyb længsel efter den verden, som er blevet åbenbaret for ham Dog brænder mig Kysset, jeg kiender ei Fred/Førend jeg drager Himlene ned (4,5-6) 10

14 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Indvielsen udkom i Digte(1804) genren er defineret her. Ligesom opdelingen i strofer og vers med rim og rytme, ikke lader tvivl om denne. Stilistisk gøres en del brug af figurativt sprog, hvilket også falder godt i tråd med Staffeldts meget abstrakte univers i særdeleshed og romantikkens brug af symboler og metaforer i almindelighed. Besjælingen af naturen er repræsentativt for denne romantiske tankegang digtet igennem. Et eksempel er verbalmetaforen Himlene smilte (1,2), allerede i første strofe; den kommende anelse øjnes ved Staffeldt her forklares en snarlig bevægelse fra himlen og ned det kommende digterkald og den efterfølgende forvandling af jeg-et(11). Brugen af tempus er også et træk, som kan nævnes. Preteritum bruges de første tre strofer, til at udtrykke det skete for digteren har jo skrevet digtet, efter han har fået kaldet. Preteritum afløses først inde i 4. Strofe, hvor de sidste fire vers udtrykker digter-jeg-ets følelse, der hvor han er lige nu; Jorden et Fængsel; (4,2). Efter dette vers, ændres til præsens Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang (4,3), der fortsættes strofen ud. Dog afsluttes i digtets sidste vers med tidsadverbiet Førend,- der fungerer som en futurum, forstået på den måde, at den præciserer digter-jeg-ets fremtidige projekt, der ikke afsluttes Førend jeg drager Himlene ned. På denne måde viser tempusbrugen digtets udvikling Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Jeg sad på Pynten ved Sundets bred, (1,1) digtet placerer således jeg-et i position til forvandling fra første strofe, med deiksismarkørerne jeg og på. Individet er blevet til et jeg om end ikke kaldet endnu - fra første ord i digtet. Positionen, siddende på pynten, er hverken fugl eller fisk - jeg-et er ikke i kontakt med den nye verden, som han skal se men naturen omkring ham gør sig klar til at gå i aktion; Himlene smilte (1,2) og Bølgerne hvilte (1,4). Jeg-et sidder på spring og efter at have set himlen smile, ser han nu med længsel i Dybet ned, (1,3) det romantiske nøgleord længsel er i brug. Dybet kan ses metaforisk for det, som længselen rettes efter, nemlig en dybere verden og virkelighed end Sundets bred kan tilbyde. Med tidsadverbiet Da udtrykkes en ny handling for nu kastes digter-jeg og læser ind i forvandlingens lys; nemlig solnedgangen Da hælded Solen til havets Bryst. Strofen viser et endnu ufødt digterjeg, som er adskilt fra naturen og digtningen endnu. Men i strofe 2 sker der noget. Det sker brat der skabes en forbindelse, her i solnedgangens sidste stråler, Og brat fra Skyen en Strengeleg/Anelsen vakte (2,1-2). En metaforisk beskrivelse af 11

15 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 lyrikkens og anelsens gennembrud via Strengeleg et billede på lyren; harpen; lyrikken. Romantikkens nøgleord nummer to Anelsen optræder også her i vækkelsesøjeblikket. Musen er forbindelsesleddet en slags lyrisk engel, der overrækker Harpen altså digterkraften. Men ikke nok med det; for digteren fødes ved et brændende Kys, som er et slags brændemærke, der ikke kan returneres ligesom et givet kys én gang er givet; som et bid taget af et æble; det kan ikke sættes på igen. Et kald kan ikke tilbagevises, når det én gang er modtaget. Fra da af vil verden altid være anderledes. Dette vækkelsesøjeblik strækkes i øvrigt af Staffeldt, ved at bruge verber i participium; Brændende, nedsynkende, luende stærke verber, som bruges metaforisk for at vise kaldets enorme styrke.(12) I anden del af digtet er kaldet er modtaget. Og verden er anderledes. Da rundt en anden natur det blev; (3,1). Den nyfødte digter kan, med sit jeg, pludselig høre Vindene talte og Aanderne kaldte. Jeg-et er i dialog med naturen og mærker Et Hierte slå i alt ånden i naturen. For at fuldende det hele, mærker jeg-et nu også sit eget nye digter-jeg i alt I Alt mig vinked min egen Gestalt (3,6). Månen er fremme, natten nærmer sig, med muligheder for fantasiens udfoldelse..og indgang til en ny virkelighed. Men, således med anelsen som redskab i sin Gestalt, føler Staffeldt og digter-jeg-et nu for alvor en længsel - i strofe 4. For anelsen har åbnet for en vækkelse af hele digter-jeg-et, som et jeg, der i virkeligheden hører en anden verden til Dog brænder mig Kysset (4,5). En sandhed, der nu ses i erkendelsen af,at Jorden et Fængsel ikke er den sande verden. Nu kan han kun stræbe og længes op til Himlene og via kunsten drage dem ned. Individ og natur.i Indvielsen bliver naturen altså en del af jeg-et og omvendt. Men Staffeldt bruger ikke naturen så konkret- som et redskab og udgangspunkt, som Ewald. For Staffeldt er naturen en indgang til en dybere og mere metafysisk verden. Staffeldt bruger nemlig naturbeskrivelsen som et springbræt til at beskrive følelsen i kaldsøjeblikket. Dette ses f.eks. ved, at han ikke bruger naturen direkte metaforisk. Forstået på den måde, at når han skriver Bølger ja, så mener han bølger; derimod er det besjælingen af naturen via verberne, brugt metaforisk, der er hans stilistiske greb, f.eks. Vindene talte. Her vises nemlig, at det er en anden natur, end den konkrete, som hans kald giver adgang til: At ane det som Vindene siger, derhenne hvor Aanderne kaldte. Der hvor hans længsel vender sig mod - Dybet. På denne måde kan man 12

16 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 ikke tale om frisættelse af jeg-et, som hos Ewald, tværtimod defineres jeg-et fanget i den dennesidige verden, en verden man kun kan stræbe efter at blive opløftet fra. Hos Staffeldt ses anelsen som en vej ind i bevidstheden og intuitionen, som det også ses i Aftenhøitid(1804). Digter-jeg-ets projekt er at drage himlene ned, formidle digtergaven videre via kunsten, indtil den endelige forening med det højeste, sådan som det fremgår i Liljen og Dugdraaben (1808) Jeg Himmelen afspeile maa,/beruse mig i Ætherblaa,/Vidt over Jordens Høie. (3,3-6). En repræsentation af det himmelske i det jordiske, som også ses hos Baggesen( ) i Himlen i Draaben (1791), men som jordfæstes med Grundtvig( ) i den senere romantik med Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord (1839) og med Øiet, som det skabdes, himmelvendt (1,5) altså med udgangspunkt i den jordiske verden. 5. Sammenfatning Efter karakteristik af de tre tekster og undersøgelse af naturen og individet rolle som optakt til romantikken, ser man således naturens rolle ændre sig, fra en mimen Guds storhed hos Brorson, over en begyndende afspejling af menneskets sind hos Ewald og til en ophøjet plads, som indgangsdøren til en højere bevidsthed hos Staffeldt. Man kan ikke sætte de tre tekster i direkte forlængelse af hinanden, som dominobrikker i en proces. Men, man kan pege på deres naturforståelse, som brikker i et puslespil, der danner et billede af den litterære udvikling, som ses i optakten til romantikken. En optakt som til gengæld fint sættes i skabelon med Indvielsen. Individets rolle træder dog mere og mere i karakter. Brorson lader subjektet opleve naturen ved at kaste lys over den med blikket. Et blik der åbner for en senere sanselig brug af naturen, som den ses hos Ewald, hvor individet bliver til digter-jeg og frisættes ved naturens og Guds hjælp. Individet er nu rykket ud i naturen, der,skønt den beskues og sanses, også har en aktiv rolle med jeg-et; jeget modtager kraften via naturen den mere isolerede position af individet fra Brorson er brudt, - her er det essentielle, at Ewald skriver med sig selv som institution. Den isolation vi ser hos Staffeldt er derimod bevidstheden om, at jeg-et oprindelig hører til i en højere natur. Hos Staffeldt er man ikke i tvivl om, at digter-jeg-et skriver subjektivt med det kunstneriske geni og idéernes verden som institution derfor splittelsen. Balancen opnås, når digteren er i sin institution - det er Staffeldt ikke. Denne splittelse og krise rækker ikke kun frem mod, men også hen over romantikken og mod det moderne menneskes søgen efter mening i tilværelsen. 13

17 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Noter: 1. Svanesang (1765) - en mængde salmer skrevet sidst i forfatterskabet. Da den analyserede tekst umiddelbart ligger længere fra de næste to tekster, har jeg set på dette sene værk, men kun skimmet enkelte salmer. Det er mit umiddelbare indtryk, at Brorson her er mere subjektiv, via sin brug af de retoriske spørgsmål og udråb; det virker mere dialogisk og stærkere personligt end den nærværende tekst, som bruges til analysen. 2. Om modsætninger, se bilag A og C tekstanalyse. 3. Hovedsporet Dansk litteraturs historie. Jens Anker Jørgensen m.fl. Gyldendal 2005 s Repræsenteret ved f.eks. Johan Hermann Wessel( ). 5. Hovedsporet Dansk litteraturs historie. Jens Anker Jørgensen m.fl. Gyldendal 2005 s Gads litteraturleksikon. Henrik Rasmussen m.fl. Gads Forlag 2005 s Hvem er veninden? Se bilag T tekstanalyse. 8. Om figurativt sprog, se bilag T tekstanalyse. 9. Hovedsporet Dansk litteraturs historie. Jens Anker Jørgensen m.fl. Gyldendal 2005 s Religon/ Livsanskuelse. Finn Stefánson m.fl. Gyldendal 1985 s Om verbalmetaforer, se bilag V tekstanalyse. 12. Om stærke verber, se bilag V tekstanalyse. 14

18 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Litteratur H.A. Brorson : Op! all den ting som GUd har gjort, Troens rare Klenodie(1739) trykt I Danske litterære tekster fra 1700-tallet, Syddansk Universitetsforlag Johannes Ewald : Rungsteds Lyksaligheder. En Ode (1775), Adresseavisen (1775) trykt i Danske litterære tekster fra 1700-tallet, Syddansk Universitetsforlag Schack von Staffeldt : Indvielsen, Digte (1804) trykt i Danske litterære tekster , Syddansk Universitetsforlag Sekundær litteratur Ulla Albeck : Dansk Stilistik, Gyldendal, Ole Birklund Andersen : 1700-tallets brevkultur og romanen. Trykt i Historisk læsning, kompendie, efterår 2008, Anja Pedersen. Jens Anker Jørgensen m.fl. : Hovedsporet Dansk litteraturs historie, Gyldendal, Jette Lundbo Levy : Følsomhed, sentimentalisme, præromantik. Trykt i Historisk læsning, kompendie, efterår 2008, Anja Pedersen. Klaus P. Mortensen (red.): Litteraturens Stemmer, Gads Forlag, Henrik Rasmussen m.fl. : Gads Litteratur Leksikon, Gads Forlag, Bo Kampmann Walther : Roser og himmelduer, Hans Adolph Brorson, Salmer og digte. Trykt i Læsninger i dansk litteratur , Povl Schmidt m.fl., Odense universitetsforlag,

19 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem

20 Titel: Op! all den ting som GUd har gjort. Strofe Rim markører Stilfigurer Figurativt sprog Andet 1 Op! All den ting, som GUd har gjort, Hans herlighed at prise, Det mindste hand har skabt, er stort, Og kand hans magt bevise Enderim på 1.og 3. vers og på 2. og 4. vers. Apostropfe: Op!, for at vise besyngelsen af Guds skaberværk, som nu begyndes. Modsætning. Det mindste hand har skabt er stort, for at forstærke effekten i 4. vers ; at bevise Guds magt. A 2 Gik alle konger frem i rad, I deres magt og vælde, De mægted ey det mindste blad, At sætte paa en nælde. Enderim på 1.og 3. vers og på 2. og 4. vers. Modsætning: Konger i magt og vælde de store, der ikke mægter at skabe det mindste blad paa en nælde. På denne måde bliver den jordiske ( og konger og magtforhold i denne) verden via modsætningen den mindste mod Gud.

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Side 1 af 7. Præludium: Jean-Francois Dandrieu: Michael lavede larm ved nat (ærkeenglen Michael blev begejstret over det glædelige budskab)

Side 1 af 7. Præludium: Jean-Francois Dandrieu: Michael lavede larm ved nat (ærkeenglen Michael blev begejstret over det glædelige budskab) Side 1 af 7 Grundtvigs Kirke den 24/12-14 kl. 16.00 Juleaften Numre i julehæftet: 1 Det kimer nu til julefest 5 Et barn er født i Betlehem *** 2 Velkommen igen, Guds engle små 9 Julen har bragt velsignet

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN

HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN Linda Nørgaard Framke HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN Digte Linda Nørgaard Framke HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN Digte hvis jeg kunne ville jeg skrive dig ud af

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere