Historisk læsning. Dansk 2. Semester 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk læsning. Dansk 2. Semester 2009"

Transkript

1 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Historisk læsning Dansk 2. Semester 2009 Opgaveformulering. Analyse og karakteristik af: H.A. Brorson : Op! all den ting, som Gud har gjort. Johannes Ewald : Rungsteds Lyksaligheder. Schack von Staffeldt: Indvielsen. Med fokus på naturen og individets rolle som optakt til romantikken og det moderne menneske, samt perspektivering til perioden og forfatterne.

2 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009

3 Lisbeth Bitsch Dansk Historisk - Historisk Læsning Læsning 2. Sem.2009 Dansk 2. Sem Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1.1 Definition af formuleringen H.A.Brorson : Op! all den ting som GUd har gjort! 2.1 Perioden Pietismen Forfatteren Analyse og karakteristik Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? 3 3. Johannes Ewald : Rungsteds Lyksaligheder. En Ode. 3.1 Perioden - romantikken i opløb Forfatteren Analyse og karakteristik Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? 6 4. A.W. Schack von Staffeldt : Indvielsen. 4.1 Perioden den tidlige romantik Forfatteren Analyse og karakteristik Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Sammenfatning Noter Litteraturfortegnelse Bilag.

4 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem Introduktion. Udgangspunkt for opgaven tages i analysen af de tre lyriske tekster: Op! All den ting som Gud har gjort, Rungsteds Lyksaligheder og Indvielsen. Analysen laves som baggrund for en yderligere karakteristik af teksterne med henblik på perspektivering til forfatterne og perioden. Fokus lægges på naturen og individets rolle; her undersøger jeg, hvordan teksterne kan ses som en optakt til Romantikken og det moderne menneske. 1.1.Definition af formuleringen. Med naturen menes, som udgangspunkt, den helt konkrete fysiske natur, som vi oplever den udenfor med planter og dyreliv, skov og hav. Og hvordan naturen igennem teksternes perioder ændrer rolle i forhold til individet. Med individets rolle menes jeg-et. Jeg har valgt at kalde det individ og ikke digter-jeg, da digter-jeg-et først bevidstgøres gennem perioden, som jeg senere vil vise. Med det moderne menneske, mener jeg mennesket som individ, der selv søger efter mening livet igennem. Ved romantikken forstår jeg perioden i dansk litteratur mellem ca En periode, hvor et af de vigtigste temaer er visionen om verden som en sammenhængende helhed jvf. filosoffen Heinrich Steffens ( ) og hans forelæsninger i København En af de centrale tanker er forestillingen om naturen som en evolutionskæde, der ombefatter alle organismer, uanset om man er en slumrende plante, et menneske eller endnu bedre en kunstner, så ligger ånden og venter på at komme til bevidsthed - den stræber efter det og længes. Målet er en genforening med den guddommelige ånd på et højere plan. En af vejene til denne genforening, går via poesien. I denne teori har både natur og individ en helt anden plads i forhold til hinanden og sig selv, end i perioden optil. Alligevel kan en udvikling iagttages, ved at undersøge nogle af de lyriske tekster, der præsenteres gennem århundredet op til romantikken. 1

5 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Ved gennemgangen og analysen af de tre tekster, starter jeg med en kort teksthistorisk perspektivering til den aktuelle periode, samt en kort biografisk gennemgang af den enkelte forfatter. I analysen og karakteristikken sættes fokus på natur og individ. 2. H.A. Brorson ( ) Op! All den ting som Gud har gjort (1739) 2.1. Perioden Pietismen ( ).Bevægelsen i pietismen går indad fra udvendighed til inderlighed. Fokus er på det enkelte menneskes forhold til Gud. Der er tale om en dyrkelse af længslen efter mødet med Gud - eller især Jesus. Med inderligheden som udgangspunkt, må digtningen i denne periode nødvendigvis tage afsæt i menneskets følelsesliv. Det er dog svært at afgrænse pietismen som en litterær periode, fordi den helt konkret er en vækkelsesretning med omvendelsen som formål. Politisk har pietismen især stor indflydelse i Danmark i perioden , hvor Chr.VI. regerer. Man må ikke se bort fra, at Brorson skriver under denne institution, - en enevældig pietistisk kongemagt. En anden retning i denne periode er rationalismen, hvor fornuften er i fokus. I Danmark kan man se Holberg som repræsentant for denne retning. Fælles for de to - pietismen og rationalismen - er dog oplysningstiden som udgangspunkt, med det enkelte individ i centrum. Det er her, der åbnes mod en ny tid og ændring af individets plads i sin omverden. 2.2.Forfatteren H.A. Brorson ( ) Bevægelsen i Brorsons forfatterskab går indad - som i pietismen. Som præst skriver han under kirken og kongemagten som institution, hvilket naturligvis sætter sit præg. Og salmerne i Troens rare Klenodie ( 1739), hvor Op! All den ting som GUd har gjort er trykt, udtrykker da også pietismens tankegang. Brorsons egen længsel som individ og det inderlige forhold til Gud styrkes i takt med at han når gennem livet og de kriser det giver. Hans eget digter-jeg udvikles mere og mere, som det bl.a. kommer til udtryk i hans seneste digte f.eks. Svanesang(Udk.1765)(1). Også på denne måde åbner, ikke kun pietismen, men også Brorsons tekster, for en ny placering af individet i sin omverden. 2.3.Analyse og karakteristik Tema. Op! All den ting som GUd har gjort - det gennemgående tema for salmen er, som udtrykt her i salmens første vers, en lovprisning af skaberværket. Naturen bruges salmen igennem som et 2

6 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 direkte spejlbillede af Guds storhed og skaberkraft, set i forhold til det enkelte menneskes lidenhed og ubetydelighed i forhold til dette. Naturen mimer Guds storhed. Genren er en salme - den er udkommet i en salmebog. Men den bærer også salmens typiske præg med strofer, rim og vers, der er stramt metrisk organiseret til at synges. Endvidere indeholder den en del modsætningsfigurer (2) især i de første tre strofer som en del af salmens struktureringsprincip og for at vise en forskel mellem det guddommelige og det jordiske. Stilistisk gøres brug af apostrofer og exclamatio i de første strofer ( 1. og 3.), for at markere begyndelsen af besyngelsen. Dette efterfølges af midterstroferne med interrogatio ( 4.,6,.7.,8.,9.,10.,11.,samt del af 12.) for at vise individets stumhed i forhold til skaberværket,- et individ, der ikke har ord til endog at svare, som udtrykt i strofe 12.: Hvad skal jeg sige? Mine ord/ Vil ikke meget sige;. I strofe 12,3, startes med apostrofen O GUd! ;en afsluttende besyngelse af Gud og et budskab til menneskene, om at overgive sig til hans storhed og lov, hvilket fortsættes salmen ud, afsluttende med exclamatio Halleluja - tænkt som et hyldestråb fra hele menigheden. Endelig kommer svaret fra Gud; den eneste, der har ordet og svaret amen Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Ved analyse af salmen, med blikket vendt mod naturen, oplever man en opremsning af al slags natur, startende i strofe 4,1, hvor jeg-et undrer paa naturen, helt fra Det mindste græs. I de følgende strofer akkumuleres naturens storhed, som afspejler og bekræfter skaberværket; både skove og dale, blomstrende enge, hav samt dyrevrimlen, beskrives som underfulde. F.eks. 7,1 som tusind harpe-strenge. På samme måde fortsætter opremsningen af det underfulde og hæver sig op til himlen og universet i strofe 10 og 11, hvor solen og stjernerne nævnes. Her skal man dog nok medtænke en dobbeltbetydning, idet strofe 10 og 11 også kan læses figurativt, som det guddommelige og himlen. Naturen er så at sige placeret overalt på jorden; lige meget, hvor man vender blikket, møder man Guds aftryk også når man ser op i universet. Ved analyse af salmen med blikket på individet, oplever man jeg-et som synsvinkel fra strofe 4,1: Det mindste græs jeg undrer paa,. Her er jeg-et ikke kun et personligt jeg, men taler også alment for individet - man. Pietismens personlige inderlighed og følelse spores i den undren over naturen, som kommer til udtryk i strofe 4; man undres jo over noget underfuldt, noget 3

7 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 ubegribeligt nemlig naturen som aftryk af Gud. Individet er placeret på jorden, hvor han ser naturen omkring sig ; Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar/blant blomsterne i enge. Den personale deiksismarkør jeg fortsætter som synsvinkel gennem resten af stroferne, på nær strofe 15, hvor den personale markør er vor. Men det indbefatter også det enkelte jeg, idet den sidste strofe, som før nævnt, er en samlet fælles hyldest til Gud. Det er i forbindelse med synsvinkelen interessant at bemærke, at Brorson bruger blikket som en slags lyskaster ud på forskellige emner i naturen, via verber som : giennemkiger, seer( 4 gange), kige, opkige alle er verber i stroferne, hvor naturen besynges og beskrives konkret. På denne måde kastes læseren/salmesangeren med ud i de forskellige lokaliteter, som beskrives. Endvidere er blikket en indgang til individets personlighed og sjæl synet er den sans, som drager omverdenen ind i det enkelte menneskes sind. Ved at bruge denne effekt, får Brorson udtrykt inderlighed og subjektivitet på samme tid. En lille åbning mod dialog med naturen. Individ og natur. Op! All den ting som GUd har gjort! Placerer altså individet som en beskuer af naturen på jorden. Han står og belyser skaberværket med sit blik. Det skaberværk, der viser, hvor stor Gud er. Det skaberværk, der sætter det enkelte individ i en position, hvor han kun kan følge Guds lov. Endnu er individet ikke aktivt kun beskuende og besyngende. Men følelsen er der og inderligheden - den følelse, som kommer fra det subjektive individ. Den følelse og inderlighed, som lægger uanet afstand til barokkens salmeverden og Kingo, men som rækker hånden ud mod Ewald, der lader den løbe ind i sine årer med de sprudlende Bække i Rungsteds Lyksaligheder. 3. Johannes Ewald ( ): Rungsteds Lyksaligheder: En ode (1775) 3.1 Perioden romantikken i opløb. Romantikken tager tilløb her i slutningen af 1700-tallet. Den gør sig klar til at ændre de opfattelser af kunst og kunstneren, som var i perioden op til. Hvor kunstens formål før har været at efterligne, - efterligningsæstetik, sættes fokus nu mere på kunstneren som det inspirerede subjekt, der giver sit udtryk gennem kunsten. Et subjektivt udtryk, vil altid i stor grad afspejle følelser, kunstnerens egne personlige følelser i oplevelsen følelsesæstetik. Følelsesæstetikken, der er barn af 1700-tallet, ser ikke kunstneren som en efterligner, men som en inspireret skaber, de i værket giver udtryk for en subjektiv oplevelse (3). Nu ( fra ca.1740-erne ) gør nye strømninger, fra bl.a. tysk litteratur, sit indtog med f.eks. Göethe Den unge Werthers lidelser (1774). Her er der tale om romaner ( særligt brevromanen), her blot 4

8 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 nævnt som eksempel på, at følelsen nu sættes på landkortet. I slutningen af 1700-tallet er begge kunstæstetiske opfattelser til stede endnu, både den klassicistisk inspirerede(4) og den nye følelsesorienterede men den følelsesæstetiske vinder frem og får overtaget, efter Steffens forelæsninger Forfatteren Johannes Ewald ( ) Pietismen er Ewalds baggrundsbase, da det er dette miljø han er opvokset i, med en pietistisk præst som far. Herefter, er Ewalds liv en stor vandring op og ned, mellem kriser både følelsesmæssigt og i det praktiske liv. Hans liv præges, helt konkret, af alkoholmisbrug, psykiske nedture og den omvælten det naturligvis giver sig udslag i. Et sådant levnedsforløb, sammensat med digterens geni, kan jo kun udløse genial digterkunst. En kunst, der ikke kan isolere kunstens udtryk fra subjektet. Ewald har pietismens baggrund, den retoriske stil med sig og romantikken i sig. Derfor lever og virker han perfekt i den brydningstid, hvori han skriver. Til at give den ny jegfølelse fuldgyldig kunstnerisk form krævedes imidlertid et menneske med specielle forudsætninger og vilje til uforbeholdent at stille sig til rådighed for de psykiske processer, det involverede. I dansk digtning bliver denne person Johannes Ewald( ). (5). Der er nu gjort plads, til en digter, som skriver på baggrund af digteren som institution. Jeg-et træder frem Analyse og karakteristik Tema. Hvor Rungsted indhegner den reeneste Lyst;/Der fylder Camoenen mit Bryst. Odens tema præciseres her i strofe 4,7-8; Digteren Ewald får sit poetiske kald,via Camoenen musen, i naturen omkring Rungsted. Oden igennem, præsenteres læseren, for det natursceneri, der indgiver Ewald digterinspirationen, og døber ham som formidler af digterkunsten. Naturen og det guddommelige virker mere og mere ind i mennesket - snart digteren - Ewald, som oden skrider frem. Til slut, er han fyldt op klar til at formidle sangen, så den Udbredes i Menniskets Bryst.- (8,8). Genren har Ewald selv defineret i titlen; nemlig en Ode. Ved dette valg af genre, i titlen, lægger Ewald sig til en klassisk digtform; der er formet som en ceremoniel henvendelse til en person, et abstrakt begreb eller en genstand (6) altså et digt lavet til en bestemt lejlighed. Her den bestemte hændelse, som Ewald udtrykker gennem oden. Den anaforiske brug af stedsadverbiet 5

9 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 hvor (10 gange), giver den effekt, ikke kun at akkumulere naturens sceneri, men sætter også læseren i en nærmest meditativ tilstand, fordi man, ved gentagelsen, fastholdes af rytmen, der nærmest suger læseren ind, i både naturens og individets/digter-jeg-ets pulsslag. Dette giver netop læseren en oplevelse, af en ceremoniel henvendelse. Stil. Udover rytmen og dens væsentlige funktion, som før nævnt, bruges tankestregen flere gange, og i hver strofe. Enten bruges den til slut, efter et vers, eller om en indskudt sætning. Et punktum får aldrig lov at afslutte et vers så sættes en tankestreg efter. Effekten er, at oden læses som et sammenhængende hele; de 7 strofer afsluttes af en tankestreg. Men strofe 6, hvor digter-jeg-et for alvor rammes af inspirationen i sjælen, afsluttes med udråbstegn; Da raste den mægtige Klang! dette med desto større virkning, fordi udråbstegnet indikerer fuld stop her sker der noget vigtigt. Derudover er tankestregerne en slags indgangsbroer til digterens tanker og følelser; det er her tvivl og refleksioner kommer til syne, fordi de ikke er eksplicitte, man ser kun broen stregen. Læseren fastholdes også til teksten, på denne måde, fordi han hviler på tankestregen - med digteren og digtet. På denne måde kan tankestregen også siges at være en bro til læserens bevidsthed. Tankestregen er i øvrigt kendetegnende for Ewald - tydeligt udtrykt i Levnet og Meeninger ( ). En anden stilfigur, der er værd at nævne, er alliterationen, dette fordi, den også forstærker og fastholder rytmen i digtet. F.eks. i strofe 5,8-9: Der voxte min Sang; og den undrende Skov/Gav Gienlyd af Skaberens lov.-. Her bruger Ewald genialt alliterationen, til både at fastholde rytmen, men også til at fremsige/vise budskabet; nemlig, at nu skal digteren til at give lyd - sang, en Gienlyd, ud fra den inspiration, der er i naturen. Dette kommer så også helt eksplicit til udtryk, for i fremsigelsen af Giv Gienlyd udsiges jo netop det ekko, som er digterens projekt Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Allerede her,i analysen, støder man på et problem; man kan nemlig ikke analysere naturen og individet særskilt, som hos Brorson. Som man føres gennem oden, opdager man, som analytisk læser, at naturen synliggør ånden i digter-jeg-et og at digter-jeg-ets ånd er synlig i naturen. Men så er vi jo tæt på romantikken? Ja, den nærmer sig, Ewald trækker den ned som digterinspirationen. Og læseren følger med i processen, som den sker. 6

10 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Ved analyse af oden, med tanken vendt mod naturen, oplever man straks at blive placeret in medias res midt i naturen, med digteren og oden. Allerede fra strofe 1., hvor præpositionen I fastlægger odens omdrejningspunkt; naturen og det vågnende jeg. For yderligere fastholdelse af omdrejningspunktet, bruges hvor anaforisk, f.eks Hvor Sangersken bygger sin Rede. De følgende strofer, præsenterer læseren, for naturens gennembrud i digteren, via en mængde naturbilleder. Eksempler: I strofe 1: Her beskrives, med figurativt sprog, digterens slumrende jeg, der snart skal vækkes; alene anvendelsen af participiumsformerne Quiddrende, sprudlende, følende, eensrislende, viser en igangværende proces, der Snart dysse, snart vække/camoenernes Yndling, den følende Skiald. Denne strofe har karakter af anslag optakt; snart sker det. I strofe 3, bliver jeg-et direkte overstrømmet af naturen Hvor skiærtsende Bølger/beskvulper den Vandrer, hvis Øye, her, er et helt andet aktivt jeg, end hos Brorson. Her er der tale, om en Vandrer altså et jeg, der er i bevægelse og søger Og forsker og kiender den Fremmedes Flag. Indtil han, i strofe 4,6, får Hviile og er klar til at blive forløst og sat fri. I strofe 6, rammes digterens sjæl endegyldigt af den guddommelige inspiration, som Gav Gienlyd af Skaberens Lov i strofe 5,1. Med Jeg første gang eksplicit, som første ord i strofen, ved man nu for hvem, der sker noget Jeg saa dine Throner,. Endvidere markeres hvad, der sker for jeg-et og hvornår Opflammede Siælen da voxte min Sang!/Da raste den mægtige Klang (6,7-8). Desuden bruges apostrofe/exclamatio: O Almagt! som både er en venden sig til Gud den almægtige, men også kan være et udtryk for digterens aha-oplevelse af øjeblikket. Fra nu af, er der ingen anaforisk brug af hvor, for nu ved vi både, hvem, hvor, hvad og hvornår. Fra strofe 6, bruges derfor apostrofer og exclamatio nu skal sangen ud. I strofe 7, oplever man nu en nærmest apostrofisk strofe, direkte henvendt til Gud. Jeg-et er født og kan synge digte. Din Godhed, o Fader! saa sang jeg og Fryd/brød Læbernes bævende Lyd.- Den før bævende lyd er nu forvandlet til kunst forbindelsen er skabt mellem digter-jeg og Gud,via naturen. I strofe 8 er digter-jeg-et klar til at leve og digte. Hele strofen handler om ham selv, det ses på de personale markører Hans og ham, ligesom strofens første vers; Lyksalige digter, fastsætter 7

11 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 fokus. Ewald er klar til venlige Pligter, som udøves med Friehed, fordi han er gudsbenådet ; Himle forsamles omkring ham så gudsbenådet, at han har frihed til, helt alene, at driste sig ud i digtningen på egne præmisser frisat. Ewald skriver kun ud fra sig selv og sine erfaringer, til Menniskets Bryst. Nu burde oden være slut det hele er fuldbragt og digter-jeg-ets enorme ego klar til arbejdet af Lyst. Men så kommer strofe 9. Der kan minde om en slags meta-tekstlig kommentar. Og alligevel er denne strofe vigtig. Her vender den frie digter sig fra oden og sig selv, med en apostrofisk henvendelse til læseren veninden med ordet Siig! altså fortæl mig. Fortæl mig, om min digterkunst ; min Camoene, kan røre dit hjerte; udbrede sin Fryd i dit Hierte?. Og han gentager, for at være sikker på, at beskeden når frem; O siig mig, Veninde!/Kan Sangens Gudinde,/Med smeltende Toner belønne det Skiød,/Hvoraf min Lyksalighed flød? Frit oversat til nutidssprog: Sig mig kære læser, kan min digterinspiration ( Sangens Gudinde )og oden jeg skrev ( smeltende Toner ), fortælle godt nok ( belønne ), om den natur ( det Skiød ), hvor jeg fik digterkunsten som gave,( Hvoraf min Lyksalighed Flød ).(7) Denne sidste henvendelse er vigtig, fordi den netop er beviset på, at digteren nu er frisat, til kun at digte fra sit eget jeg og til læseren. Digteren er løsrevet og sårbar. Digteren er nu skønt gudsbenådet alene. Individ og natur. Rungsteds Lyksaligheder viser altså individets udvikling til frigjort digter-jeg i en proces, som vist i analysen. Hele denne udvikling foregår i samspil med naturen, hvor digteren får sin inspiration. Naturen synliggør digterinspirationen for ham, og han, som digter, bruger naturen i sine billeder i digtet (8), til at synliggøre den åndelige udvikling hos ham selv. Brugen af det figurative sprog om bevidstgørelsen, viser, at følelsesæstetikken er kommet på banen. Ewald skriver med opfattelsen af, at naturen indeholder det guddommelige her på jorden; - det er den, der gav ham inspirationen, den er hans redskab. Hans digterprojekt er, at trække det guddommelige ud af naturen, ned på jorden og føre det videre via kunsten. Ewald står således et andet sted en Brorson han er trådt ud af sin tid og et stort skridt nærmere romantikken. Stedet hvor naturen og individets samspil udvides til symbiose. Stedet, hvor Staffeldt kan sidde på Pynten og længes tilbage til sit udgangspunkt. 8

12 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem A.W. Schack von Staffeldt ( ) Indvielsen (1804) 4.1. Perioden den tidlige romantik.verden er i bevægelse i tiden op til 1800-tallets og romantikkens begyndelse. Den store revolution ( Frankrig 1789) er et historisk paradigmeskrift; den er katalysator for enorm intellektuel bevægelse. En bevægelse som fortsætter helt op igennem det 19.årh. Europa sættes i revolution og individet i situation, i forhold til institutionen. En sådan ændring af magtbalancen, sender sine dønninger ud i hele den omliggende verden og influerer naturligvis også på litteraturen. En litteratur, der allerede op gennem 1700-tallet har formuleret en mulig ny situation for individet. I Frankrig er det Rousseaus ( ) tanker om det enkelte individs værd i sig selv; bl.a. gennem opdragelsesromanen Èmile(1762). I England ses Edward Young( ) tanker om digtningens plads i Conjectures on Original Composition (1759); digtningen skal være original, naturen kan bruges som forbillede, ikke andre værker. Både individ og natur er i bevægelse op til romantikkens begyndelse. I Danmark - begrænser revolutionen sig, her omkring det 19.årh.s. begyndelse, til det held vi havde, da filosoffen Heinrich Steffens ( ) i 1802 begav sig til København og holdt sine forelæsninger. Den filosofi, som Steffens havde tilegnet sig hos Schelling var først og fremmest en vision af verden som en sammenhængende helhed, en organisme og Mennesket var indføjet i den store organisme og kunne nærme sig dens væsen fra to sider: naturens og bevidsthedens (9). En sådan vision om verden, lægger op til to forskellige udgangspunkter, set fra det enkelte individ; enten er man i balance og dermed nærmest ét med naturen den monistiske tanke. Eller, man er i ubalance og dermed splittet fra helheden, som er det, man stræber efter dualisme. For Staffeldt, er splittelsen hans skæbne. Derfor skriver han, ikke kun på basis af det mere overordnede,romantiske begreb, men lægger sig klart op af en ren opfattelse af verden som skilt i to dele en fænomenernes og en idéernes verden. Udsprunget af Platons( ) oprindelige teori om denne(10). Fremme i romantikken, kaldes den for nyplatonismen Forfatteren - A.W. Schack von Staffeldt ( ) Staffeldt kan man ikke læse uden om, selvom han egentlig ikke hører til under dansk romantik. Staffeldt har den tyske baggrund med sig op til Danmark, hvor han egentlig skal gøre militær 9

13 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 karriere som officer. I stedet for at bruge sin officersuddannelse, ender han på en fem år lang dannelsesrejse gennem Europa, hvor han bliver bekendt med den romantiske tankegang gennem Schiller og Schelling. Det er den inspiration han skriver på, da han i 1804 udgiver sin første digtsamling Digte(1804) og som giver hans digte det klare nyplatoniske udtryk, bygget på den universalromantiske tankegang i denne periode. En tankegang, hvor natur og ånd er indeholdt i hinanden, hvor visionen gik ud på at nå den højere mening. Fokus er på længselen efter at nå den virkelige verden. De centrale begreber er længsel og anelse ( Ahnung ). Staffeldt har et relativt kort forfatterskab sikkert på grund af den manglende succes i samtiden. Han bruger resten af sit liv som embedsmand og dør i I Danmark skiller han sig fra sin samtidige - Oehlenschläeger, der var direkte påvirket af Steffens og dennes forelæsninger, som han deltog i. Oehlenschläeger skrev på et mere gennemskueligt sprog, der alligevel udtrykte den panteistiske ånd i naturen, som Steffens havde talt om. Dette ses f.eks. i Aladdin (Poetiske skrifter 1805). Staffeldt er koncentreret om sin egen personlige digter-anelse og længsel. Derfor har han også umiddelbart svært ved at nå ud til læseren i kollektivet. Hvis læseren derimod lader sit eget subjektive læser-jeg tage imod digtet, hvilket jo netop er en af pointerne i perioden; at læseren læser for sig selv og ikke i kollektivet ja så kommer Staffeldts digte ud og rammer læseren som en lysstråle, på samme måde som Staffeldt selv blev ramt af den i Indvielsen Analyse og karakteristik Indvielsen titlen fastsætter temaet fra begyndelsen; her er tale om en indvielse i noget nyt, nemlig digterens modtagelse af kaldet digtningen. Her beskrives digterens fødsel ;individets forvandling til digter-jeg. Digteren får digterkunsten overrakt Harpen mig rakte (2,4) og jeg-et er ramt af digterkraftens idé ; en idé, der åbner døren til en ny verden Da rundt en anden natur det blev; (3,1). Nu opvakt af musen, føler den nyfødte digter imidlertid ikke den samme lettelse og glæde som Ewald gjorde dengang i Rungsted, men tværtimod en dyb længsel efter den verden, som er blevet åbenbaret for ham Dog brænder mig Kysset, jeg kiender ei Fred/Førend jeg drager Himlene ned (4,5-6) 10

14 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Indvielsen udkom i Digte(1804) genren er defineret her. Ligesom opdelingen i strofer og vers med rim og rytme, ikke lader tvivl om denne. Stilistisk gøres en del brug af figurativt sprog, hvilket også falder godt i tråd med Staffeldts meget abstrakte univers i særdeleshed og romantikkens brug af symboler og metaforer i almindelighed. Besjælingen af naturen er repræsentativt for denne romantiske tankegang digtet igennem. Et eksempel er verbalmetaforen Himlene smilte (1,2), allerede i første strofe; den kommende anelse øjnes ved Staffeldt her forklares en snarlig bevægelse fra himlen og ned det kommende digterkald og den efterfølgende forvandling af jeg-et(11). Brugen af tempus er også et træk, som kan nævnes. Preteritum bruges de første tre strofer, til at udtrykke det skete for digteren har jo skrevet digtet, efter han har fået kaldet. Preteritum afløses først inde i 4. Strofe, hvor de sidste fire vers udtrykker digter-jeg-ets følelse, der hvor han er lige nu; Jorden et Fængsel; (4,2). Efter dette vers, ændres til præsens Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang (4,3), der fortsættes strofen ud. Dog afsluttes i digtets sidste vers med tidsadverbiet Førend,- der fungerer som en futurum, forstået på den måde, at den præciserer digter-jeg-ets fremtidige projekt, der ikke afsluttes Førend jeg drager Himlene ned. På denne måde viser tempusbrugen digtets udvikling Hvor ses naturen og individet i teksten og hvordan? Jeg sad på Pynten ved Sundets bred, (1,1) digtet placerer således jeg-et i position til forvandling fra første strofe, med deiksismarkørerne jeg og på. Individet er blevet til et jeg om end ikke kaldet endnu - fra første ord i digtet. Positionen, siddende på pynten, er hverken fugl eller fisk - jeg-et er ikke i kontakt med den nye verden, som han skal se men naturen omkring ham gør sig klar til at gå i aktion; Himlene smilte (1,2) og Bølgerne hvilte (1,4). Jeg-et sidder på spring og efter at have set himlen smile, ser han nu med længsel i Dybet ned, (1,3) det romantiske nøgleord længsel er i brug. Dybet kan ses metaforisk for det, som længselen rettes efter, nemlig en dybere verden og virkelighed end Sundets bred kan tilbyde. Med tidsadverbiet Da udtrykkes en ny handling for nu kastes digter-jeg og læser ind i forvandlingens lys; nemlig solnedgangen Da hælded Solen til havets Bryst. Strofen viser et endnu ufødt digterjeg, som er adskilt fra naturen og digtningen endnu. Men i strofe 2 sker der noget. Det sker brat der skabes en forbindelse, her i solnedgangens sidste stråler, Og brat fra Skyen en Strengeleg/Anelsen vakte (2,1-2). En metaforisk beskrivelse af 11

15 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 lyrikkens og anelsens gennembrud via Strengeleg et billede på lyren; harpen; lyrikken. Romantikkens nøgleord nummer to Anelsen optræder også her i vækkelsesøjeblikket. Musen er forbindelsesleddet en slags lyrisk engel, der overrækker Harpen altså digterkraften. Men ikke nok med det; for digteren fødes ved et brændende Kys, som er et slags brændemærke, der ikke kan returneres ligesom et givet kys én gang er givet; som et bid taget af et æble; det kan ikke sættes på igen. Et kald kan ikke tilbagevises, når det én gang er modtaget. Fra da af vil verden altid være anderledes. Dette vækkelsesøjeblik strækkes i øvrigt af Staffeldt, ved at bruge verber i participium; Brændende, nedsynkende, luende stærke verber, som bruges metaforisk for at vise kaldets enorme styrke.(12) I anden del af digtet er kaldet er modtaget. Og verden er anderledes. Da rundt en anden natur det blev; (3,1). Den nyfødte digter kan, med sit jeg, pludselig høre Vindene talte og Aanderne kaldte. Jeg-et er i dialog med naturen og mærker Et Hierte slå i alt ånden i naturen. For at fuldende det hele, mærker jeg-et nu også sit eget nye digter-jeg i alt I Alt mig vinked min egen Gestalt (3,6). Månen er fremme, natten nærmer sig, med muligheder for fantasiens udfoldelse..og indgang til en ny virkelighed. Men, således med anelsen som redskab i sin Gestalt, føler Staffeldt og digter-jeg-et nu for alvor en længsel - i strofe 4. For anelsen har åbnet for en vækkelse af hele digter-jeg-et, som et jeg, der i virkeligheden hører en anden verden til Dog brænder mig Kysset (4,5). En sandhed, der nu ses i erkendelsen af,at Jorden et Fængsel ikke er den sande verden. Nu kan han kun stræbe og længes op til Himlene og via kunsten drage dem ned. Individ og natur.i Indvielsen bliver naturen altså en del af jeg-et og omvendt. Men Staffeldt bruger ikke naturen så konkret- som et redskab og udgangspunkt, som Ewald. For Staffeldt er naturen en indgang til en dybere og mere metafysisk verden. Staffeldt bruger nemlig naturbeskrivelsen som et springbræt til at beskrive følelsen i kaldsøjeblikket. Dette ses f.eks. ved, at han ikke bruger naturen direkte metaforisk. Forstået på den måde, at når han skriver Bølger ja, så mener han bølger; derimod er det besjælingen af naturen via verberne, brugt metaforisk, der er hans stilistiske greb, f.eks. Vindene talte. Her vises nemlig, at det er en anden natur, end den konkrete, som hans kald giver adgang til: At ane det som Vindene siger, derhenne hvor Aanderne kaldte. Der hvor hans længsel vender sig mod - Dybet. På denne måde kan man 12

16 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 ikke tale om frisættelse af jeg-et, som hos Ewald, tværtimod defineres jeg-et fanget i den dennesidige verden, en verden man kun kan stræbe efter at blive opløftet fra. Hos Staffeldt ses anelsen som en vej ind i bevidstheden og intuitionen, som det også ses i Aftenhøitid(1804). Digter-jeg-ets projekt er at drage himlene ned, formidle digtergaven videre via kunsten, indtil den endelige forening med det højeste, sådan som det fremgår i Liljen og Dugdraaben (1808) Jeg Himmelen afspeile maa,/beruse mig i Ætherblaa,/Vidt over Jordens Høie. (3,3-6). En repræsentation af det himmelske i det jordiske, som også ses hos Baggesen( ) i Himlen i Draaben (1791), men som jordfæstes med Grundtvig( ) i den senere romantik med Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord (1839) og med Øiet, som det skabdes, himmelvendt (1,5) altså med udgangspunkt i den jordiske verden. 5. Sammenfatning Efter karakteristik af de tre tekster og undersøgelse af naturen og individet rolle som optakt til romantikken, ser man således naturens rolle ændre sig, fra en mimen Guds storhed hos Brorson, over en begyndende afspejling af menneskets sind hos Ewald og til en ophøjet plads, som indgangsdøren til en højere bevidsthed hos Staffeldt. Man kan ikke sætte de tre tekster i direkte forlængelse af hinanden, som dominobrikker i en proces. Men, man kan pege på deres naturforståelse, som brikker i et puslespil, der danner et billede af den litterære udvikling, som ses i optakten til romantikken. En optakt som til gengæld fint sættes i skabelon med Indvielsen. Individets rolle træder dog mere og mere i karakter. Brorson lader subjektet opleve naturen ved at kaste lys over den med blikket. Et blik der åbner for en senere sanselig brug af naturen, som den ses hos Ewald, hvor individet bliver til digter-jeg og frisættes ved naturens og Guds hjælp. Individet er nu rykket ud i naturen, der,skønt den beskues og sanses, også har en aktiv rolle med jeg-et; jeget modtager kraften via naturen den mere isolerede position af individet fra Brorson er brudt, - her er det essentielle, at Ewald skriver med sig selv som institution. Den isolation vi ser hos Staffeldt er derimod bevidstheden om, at jeg-et oprindelig hører til i en højere natur. Hos Staffeldt er man ikke i tvivl om, at digter-jeg-et skriver subjektivt med det kunstneriske geni og idéernes verden som institution derfor splittelsen. Balancen opnås, når digteren er i sin institution - det er Staffeldt ikke. Denne splittelse og krise rækker ikke kun frem mod, men også hen over romantikken og mod det moderne menneskes søgen efter mening i tilværelsen. 13

17 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Noter: 1. Svanesang (1765) - en mængde salmer skrevet sidst i forfatterskabet. Da den analyserede tekst umiddelbart ligger længere fra de næste to tekster, har jeg set på dette sene værk, men kun skimmet enkelte salmer. Det er mit umiddelbare indtryk, at Brorson her er mere subjektiv, via sin brug af de retoriske spørgsmål og udråb; det virker mere dialogisk og stærkere personligt end den nærværende tekst, som bruges til analysen. 2. Om modsætninger, se bilag A og C tekstanalyse. 3. Hovedsporet Dansk litteraturs historie. Jens Anker Jørgensen m.fl. Gyldendal 2005 s Repræsenteret ved f.eks. Johan Hermann Wessel( ). 5. Hovedsporet Dansk litteraturs historie. Jens Anker Jørgensen m.fl. Gyldendal 2005 s Gads litteraturleksikon. Henrik Rasmussen m.fl. Gads Forlag 2005 s Hvem er veninden? Se bilag T tekstanalyse. 8. Om figurativt sprog, se bilag T tekstanalyse. 9. Hovedsporet Dansk litteraturs historie. Jens Anker Jørgensen m.fl. Gyldendal 2005 s Religon/ Livsanskuelse. Finn Stefánson m.fl. Gyldendal 1985 s Om verbalmetaforer, se bilag V tekstanalyse. 12. Om stærke verber, se bilag V tekstanalyse. 14

18 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem.2009 Litteratur H.A. Brorson : Op! all den ting som GUd har gjort, Troens rare Klenodie(1739) trykt I Danske litterære tekster fra 1700-tallet, Syddansk Universitetsforlag Johannes Ewald : Rungsteds Lyksaligheder. En Ode (1775), Adresseavisen (1775) trykt i Danske litterære tekster fra 1700-tallet, Syddansk Universitetsforlag Schack von Staffeldt : Indvielsen, Digte (1804) trykt i Danske litterære tekster , Syddansk Universitetsforlag Sekundær litteratur Ulla Albeck : Dansk Stilistik, Gyldendal, Ole Birklund Andersen : 1700-tallets brevkultur og romanen. Trykt i Historisk læsning, kompendie, efterår 2008, Anja Pedersen. Jens Anker Jørgensen m.fl. : Hovedsporet Dansk litteraturs historie, Gyldendal, Jette Lundbo Levy : Følsomhed, sentimentalisme, præromantik. Trykt i Historisk læsning, kompendie, efterår 2008, Anja Pedersen. Klaus P. Mortensen (red.): Litteraturens Stemmer, Gads Forlag, Henrik Rasmussen m.fl. : Gads Litteratur Leksikon, Gads Forlag, Bo Kampmann Walther : Roser og himmelduer, Hans Adolph Brorson, Salmer og digte. Trykt i Læsninger i dansk litteratur , Povl Schmidt m.fl., Odense universitetsforlag,

19 Lisbeth Bitsch Dansk - Historisk Læsning 2. Sem

20 Titel: Op! all den ting som GUd har gjort. Strofe Rim markører Stilfigurer Figurativt sprog Andet 1 Op! All den ting, som GUd har gjort, Hans herlighed at prise, Det mindste hand har skabt, er stort, Og kand hans magt bevise Enderim på 1.og 3. vers og på 2. og 4. vers. Apostropfe: Op!, for at vise besyngelsen af Guds skaberværk, som nu begyndes. Modsætning. Det mindste hand har skabt er stort, for at forstærke effekten i 4. vers ; at bevise Guds magt. A 2 Gik alle konger frem i rad, I deres magt og vælde, De mægted ey det mindste blad, At sætte paa en nælde. Enderim på 1.og 3. vers og på 2. og 4. vers. Modsætning: Konger i magt og vælde de store, der ikke mægter at skabe det mindste blad paa en nælde. På denne måde bliver den jordiske ( og konger og magtforhold i denne) verden via modsætningen den mindste mod Gud.

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Måne og sol Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren vor Gud

Læs mere

Sommer Solhverv Liturgi

Sommer Solhverv Liturgi Side: 1 Sommer Solhvervs Liturgi www.triny.dk Side: 2 ñ Indledning Vi vender os mod Syd - mod det Europæiske fastland og det Afrikanske kontinent: Vær med i lovprisningen af vores Skaber og Herre Vi vender

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op...

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Påskemorgen Liturgi Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... STILHED Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke kan udslukke

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Spejderpilgrimsfærd. Startandagt. Skrevet af Berit Weigand Berg, præst og en del af KFUM-Spejdernes K-patrulje

Spejderpilgrimsfærd. Startandagt. Skrevet af Berit Weigand Berg, præst og en del af KFUM-Spejdernes K-patrulje Spejderpilgrimsfærd Skrevet af Berit Weigand Berg, præst og en del af KFUM-Spejdernes K-patrulje Luther sagde, at ud af alle de opgaver, vi møder i livet, er der kun en, der rigtig betyder noget: At hjælpe

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK)

Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Joh 1,19-28, s.1 Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Genkendelsens glæde Vi har alle forskellige erfaringer af det, vi kalder genkendelsens glæde. Det kan være, når vi møder personer, vi

Læs mere

PÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi

PÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi Side 1 af 12 PÅSKEMORGEN - LITURGI Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

I al sin glans nu stråler solen. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859

I al sin glans nu stråler solen. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859 I al sin glans nu stråler solen Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859 I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nådestolen, nu kom vor pinseliljetid, nu har vi sommer skær og

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Gudstjenestens forløb

Gudstjenestens forløb Gudstjenestens forløb Klokkeringning fra Funder, Balle, Alderslyst, Dybkjær kirker Præludium og fane-indmarch alle rejser sig Indgangsbøn siddende Salme: Det dufter lysegrønt af græs Præst: Hilsen kollekt

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 1. Velkommen. Visuel forklaring af solhverv 2. Præludium 3. Indledende bøn / proklamation Leder: Kom skaber af lyset Gennemtræng mørket og oplys jorden; Oplys bjerge

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 661: Gud ene tiden deler 518: På Guds nåde i al våde 655: Er du modfalden, kære ven 675: Gud, vi er i gode hænder Dette hellige

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere