Uddannelsesbog. Social- og Sundhedsassistent. Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens tlf Version august 2011

Transkript

1 Uddannelsesbog Social- og Sundhedsassistent Version august 2011 Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens tlf

2 UDDANNELSESBOGEN INDHOLDSFORTEGNELSE: side Velkommen til Social- og sundhedsskolen... 3 Sådan bruger du bogen... 4 Oplysninger om uddannelsen... 5 Din personlige uddannelsesplan... 6 Kontaktlærersamtale... 6 Skema til kontaktlærersamtalen... 7 Oversigt over uddannelsen... 9 Praktikuddannelsen Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk støtte og Læsecafe Samtykkeerklæring Retningslinier for opgaveskrivning Problemløsningsmodellen Mål for studiepraktik Ordensregler Mødepligt og tilstedeværelse Fremmøde og registrering af fravær Hjemmearbejde og opgaveaflevering Praktiske forhold IT og brug af skolens udstyr Forholdsregler ved overtrædelse Side 2 af 35

3 Velkommen Velkommen til Social- og Sundhedsskolen Med denne uddannelsesbog ønsker vi dig velkommen på Social- og Sundhedsskolen. Vi håber, at du vil føle dig godt tilpas i hverdagen på skolen, og at du bliver glad for den uddannelse, du har valgt. Skolen og praktikstederne vil bidrage til, at du får nogle gode, udviklende og lærerige måneder, mens du er under uddannelse, og vi forventer, at du vil være aktiv og nærværende - såvel fagligt som socialt. Uddannelsesbogen er et samarbejdsredskab mellem dig, praktikvejlederne og lærerne. Vi vil gerne opfordre dig til at være åben og fremme dialogen, Vi lægger op til, at vi sammen er ansvarlige for, at du når de uddannelsesmæssige mål. Du er altid velkommen til at spørge, hvis der er områder du er usikker på eller står tvivlende overfor. Velkommen til samarbejdet. Side 3 af 35

4 Sådan bruger du bogen Uddannelsesbogen er dit redskab gennem hele din uddannelse. Du får bogen udleveret ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Bogen er arbejdsredskab under hele forløbet, hvor der løbende indsættes nye oplysninger, når det er relevant. Uddannelsesbogen skal, sammen med Elevplan, sikre, at du har overblik over hele dit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab for dig, skolen og praktikken. Uddannelsesbogen skal indeholde: dine uddannelsesmæssige stamoplysninger, din personlige uddannelsesplan, relevant materiale i forhold til uddannelsen Hvad angår skolens værdigrundlag og pædagogiske principper henvises til skolens hjemmeside : Side 4 af 35

5 Oplysninger om uddannelsen Uddannelsen består i teoridelen af områdefag, specialefag, grundfag og valgfag. Områdefagene bidrager til at give eleverne generel og specifik erhvervskompetence. Specialefagene skal give eleverne en specifik erhvervskompetence på højeste faglige niveau. Grundfagene dansk, naturfag og engelsk er almendannende fag, som støtter op om områdefagene. Grundfagene gennemføres på niveauer. De normale niveauer for SSA uddannelsen er ifølge uddannelsesordningen: Dansk C-niveau Naturfag C niveau Engelsk D- niveau (C- niv. svarer til HF fællesfag, D niv. svarer til et trin over 10.kl. udvidet E niv. svarer til 10. kl. udvidet ) Det er vigtigt at niveauerne er rigtige. Hvis der er tvivl om niveauerne er de rigtige, skal du tale med din kontaktlærer, faglærer eller uddannelsesvejleder. Engelsk kan fravælges. Det har dog konsekvenser for dit videre uddannelsesforløb, hvis du påtænker videreuddannelse. Side 5 af 35

6 Din personlige uddannelsesplan. Kontaktlærersamtale: Formål med kontaktlærersamtalen: Ved begyndelsen af uddannelsen får du tildelt en kontaktlærer. Du og kontaktlæreren udarbejder i fællesskab en skriftlig plan for uddannelsesforløbet skemaet Kontaktlærersamtalen kan benyttes. Der arbejdes med Elevplan og derfor skal du også lave din elevplan elektronisk. Du og din kontaktlærer er ansvarlige for at følge op på denne plan i teoriperioderne. Du og din praktikvejleder er ansvarlige for at følge op på planen i praktikperioderne. Kontaktlærersamtalen har som formål: at sikre overblik over hele uddannelsesforløbet samt for det aktuelle forløb, som eleven befinder sig i, at eleven gennem et samarbejde med læreren støttes med individuel vejledning i processen med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen, at sikre, at læringen foregår i et ansvarligt fællesskab med andre, at sikre, at undervisningsmiljøet giver plads til individuelle muligheder, at medvirke til, at eleven er aktiv og medansvarlig i sin egen uddannelse, arbejder i denne læreproces med refleksion over egen læringsstil samt forholder sig til processen og indholdet heri. Skemaet på næste side kan anvendes til at fastholde elementerne fra kontaktlærersamtalerne. Side 6 af 35

7 Din personlige uddannelsesplan (kontaktlærersamtale) Elevnavn: Hold: Periode: Elevens personlige mål med uddannelsen: Elevens faglige og personlige læringsmål: Faglige læringsmål: Personlige læringsmål i forhold til: Grundfag: Sociale kompetencer: Områdefag: Lærings- og udviklings kompetencer: Hvordan målene opnås næste side. Side 7 af 35

8 Hvordan opnås de faglige og personlige læringsmål: Valg af specialefag: (Der skal vælges 2 forskellige specialefag igennem udd.) Valg af valgfag: Hvordan bruges evt. fritagelsestimer: Andet: Underskrift elev: Dato for samtalen: Læreren som har deltaget i samtalen: Side 8 af 35

9 Oversigt over uddannelsen - hovedforløb trin 2: Herunder kan du se hvordan social- og sundhedsassistentuddannelsen er bygget op. Varigheden af de enkelte teori- og praktikmoduler er ca.: Social- og Sundshedsassistent Trin2 i hovedforløbet Teori 1 10 uger Praktik 1 14 uger Teori 2 7 uger Praktik 2 14 uger Teori 3 7 uger Praktik 3 14 uger Teori 4 8 uger Samlet er uddannelsen 1 år og 8 måneder. På nedenstående figur kan du se hvilke prøver og standpunktsbedømmelser der er undervejs i uddannelsen. Skolevejledning er en vejledende standpunktsafgivelse så du som elev ved lidt om hvor du standpunktsmæssigt befinder dig. ( 77 i H.bek.) Valgfri specialefag (2 fag af 1 uges varighed) og timerne ligger i teori 1 og teori 3 perioderne. Fagene afsluttes med bestået/ikke bestået. Side 9 af 35

10 Praktikuddannelsen Det er praktikstedet i kommunen eller regionen, hvor du er ansat, der har ansvaret for gennemførelsen af praktikuddannelsen, samt stiller vejledning til rådighed. På praktikstedet forefindes uddannelsesmaterialer. Tilrettelæggelse af praktikuddannelsen Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Elevens personlige uddannelsesplan: Praktikuddannelsen tager udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan og anvendes som et meningsfuldt redskab i dit daglige arbejde. Uddannelsesbogen er et samarbejdsredskab mellem dig, læreren og praktikvejlederen. Læringsmiljø i praktikken. Praktikuddannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med uddannelsesplanens intentioner samt mål for praktikuddannelsen, i samarbejde med eleven, og ud fra pædagogiske overvejelser og lokale muligheder indenfor godkendte praktiksteder. Vejledning I praktikperioden tilknyttes du en vejleder, ligeledes vil der på praktikstedet være en praktik ansvarlig. Vejledningen tilrettelægges således, at den understøtter din måde at tilegne dig færdigheder, viden og holdninger på inden for uddannelsens område. Side 10 af 35

11 Uddannelsesvejledning Mens du er under uddannelse, er uddannelsesvejlederne en del af dit netværk. Ved uddannelsesvejlederne kan du få oplysninger om videreuddannelse og om de muligheder du har for at dygtiggøre dig, f.eks. gennem deltagelse i valgfrie fag og kurser. Du kan også henvende dig til en uddannelsesvejleder, hvis der opstår problemer undervejs i dit uddannelsesforløb. Det gælder både i praktik- og teoriperioderne. Du kan få kontakt med en uddannelsesvejleder ved at henvende dig personligt, telefonisk, gennem din kontaktlærer eller skolens sekretariat. Uddannelsesvejlederne ved Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens: Fredericia afdeling: Ulla Reimer: url@sosufh.dk Lisbet Sørensen: lis@sosufh.dk Åbningstider: se skolens hjemmeside Telefon: se skolens hjemmeside Horsens afdeling: Mona Langvold: mol@sosufh.dk Jørgen Søndergaard: jøs@sosufh.dk Åbningstider: se skolens hjemmeside Telefon: se skolens hjemmeside Praktik i udlandet Elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Nærmere oplysninger om dette fås hos uddannelsesvejlederne. International koordinator: Mona Langvold mol@sosufh.dk Side 11 af 35

12 Specialpædagogisk støtte og Læsecafé I Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser (lbk. 510 af 19/ ) 29 står der: Til elever der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det betyder, at Social- og Sundhedsskolen tilbyder dig hjælp, hvis du har læse-, stave- og skrive-vanskeligheder. Eleverne er til enhver tid velkomne til at kontakte læsevejlederne. Henvendelse kan ske til Fredericia/Vejle: Susanne Frederiksen suf@sosufh.dk Horsens: Marlene Troldtoft mat@sosufh.dk A. Mål. Målet med denne indsats er: at du kan tilegne sig den nødvendige teoretiske viden for at forstå og bestå den uddannelse, du er i gang med. at du får den nødvendige støtte og vejledning i brug af hjælpemidler og metoder både i dagligdagen og ved de obligatoriske prøver. B. Opsøgning. Læsevejlederen besøger hver ny klasse umiddelbart efter at den er startet på skolen. Læsevejlederen informerer om skolens tilbud som kan være - lektiehjælp - lydbøger - dispensationer, evt. forlænget eksamenstid mm. - case på bånd - hæfte med grammatiske øvelser mv. Side 12 af 35

13 Du tilbydes en individuel samtale med læsevejlederen, hvis du har læse-, stave- og skriveproblemer. På baggrund af denne samtale vurderer læsevejlederen, hvilken form for hjælp du har behov for. Du kan få en samtale med læsevejlederen hvis: - du har problemer med at skrive og stave, - du i den første tid på skolen oplever, at det er svært at læse, huske og forstå stoffet. - du finder ud af, at du har vanskeligheder, fordi du ikke tidligere i samme omfang har haft brug for at læse, notere og skrive opgaver. Du er velkommen til at kontakte læsevejlederne som informerer dig om aktuelle tilbud om støtte. Side 13 af 35

14 Samtykkeerklæring Til brug på Social- og Sundhedsskolen. Undertegnede elev på Social- og Sundhedsskolen giver hermed tilladelse til, at skolen videregiver oplysninger om de forhold, som har betydning for uddannelsens gennemførsel i uddannelsens teoriperioder til min(e) praktikansvarlige og praktikstedets uddannelseskoordinator. Oplysningerne sendes fra skolen til: Ansættelsessted: Adresse: Att.: Dato: Underskrift: Hold: Side 14 af 35

15 Retningslinier for opgaveskrivning Side 14 af 36

16 Indledning Formålet med disse generelle retningslinier er at give eleverne på Social- og Sundhedsskolen. nogle regler for opgaveskrivning, som kan anvendes såvel under uddannelsen som senere. Principperne for en god opgave er enkelthed, klarhed og overskuelighed. Følg meget nøje de retningslinier/vejledninger du får af din lærer. Tænk på, at det skal være let for læseren at læse og forstå opgaven. Læseren har ikke den samme viden, som du har. Start altid med at gemme dit dokument. Gem evt. også dit dokument på en diskette. (Kan købes på kontoret). Formelle krav til opgaven Opgaven skal afleveres i A4-format og skrives på pc med en læsevenlig skrifttype. I mange retningslinier/vejledninger for opgaveskrivning er der angivet et maksimalt sidetal. Forside, indholdsfortegnelse, kildeangivelse og bilagsmateriale tæller ikke med i dette sidetal. En normalside på Social- og Sundhedsskolen indeholder 2100 tegn med mellemrum. Antal tegn kan aflæses i Word med Funktioner, Ordoptælling. Forside Alle forsider skal indeholde: Holdbetegnelse. Opgaveskriverens/-skrivernes navn/e. Udarbejdelsestidspunkt og år. Social- og Sundhedsskolen (Fredericia- eller Horsens afdeling). Faglærer/kontaktlærer. Forbeholdserklæring (* se bagside) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal give læseren et overblik over opgavens indhold. Indholdsfortegnelsen skal indeholde hovedoverskrifter med tilhørende sidetal. Kilde- og litteraturliste Hvis du anvender bøger, artikler, pjecer eller andet skriftligt materiale i din opgave, skal disse være opført under kildeangivelse. Hvis du bruger et citat, dvs. afskrift fra bøger, artikler, pjecer eller andet skriftligt materiale, skal dette anføres med citationstegn. Eks.: Aktivitet, motion og sund kost kan f.eks. forebygge overvægt og evt. slidgigt, som kan være meget smertefuldt. (Møller, 1999; s. 109). Side 15 af 35

17 Hvis du anvender andre kilder end bøger, som f.eks. radio, tv eller Internettet skal du, når det er muligt, angive navn på afsender, navn på udsendelsen og dato for, hvornår den har været sendt. Du kan medtage bilag i begrænset omfang. Disse skal i givet fald nummereres og anbringes sidst i opgaven. Du skal i opgaveteksten henvise til det nummererede bilag. Eksempel på litteraturliste Bog: Artikel: Videobånd: Lov: Møller, Kirsten; Svanekier, Inger Vibeke; Carstensen; Lisa (1999): Social- og sundhedshjælper bind 1, Munksgaard, 4. udgave Husted, Birthe og Skriver, Ruth (2000): Sygeplejersker og assistenter, Sygeplejersken nr. 30 Diabetesforeningen (1992): Aldersdiabetes, Mediehuset, Svendborg LOV nr. 343 af 16/5/2001: Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Internet: Nielsen, Steen Baagøe (1998): Mænds professionelle omsorg en prosjektbeskrivelse, rapport fra en nordisk mannsforskningsworkshop Lysebu, mars 1998 ( (Set d. 21. december 2002) Må opgaven bruges i undervisningen? Hvis din opgave må offentliggøres til brug i undervisningen på Social- og Sundhedsskolen, så skriv det på forsiden. Kriterierne for de skriftlige opgaver: Det er vigtigt, at du er opmærksom på kriterierne for den skriftlige opgave. Skal opgaven eksempelvis laves individuelt, betyder det at det er dig selv, der skriver opgaven. Enslydende opgaver, opgaver trukket ned fra Internettet og diverse opgavecentraler er ikke individuelle opgaver. Omgåelse af reglerne beskrevet i kriterierne til skriftlige opgaver, kan i yderste konsekvens betyde, at du ikke kan få lov til at fuldføre uddannelsen. Er du i tvivl om kriterierne for opgaven skal du henvende dig til din faglærer. Forbeholdserklæring ( som skrives på forsiden.): Denne opgave er udarbejdet af en elev/elever ved Social- og Sundhedsskolen. Opgaven er ikke rettet eller kommenteret fra skolens eller praktikstedets side. Opgaven er udtryk for elevens/elevernes egne synspunkter, der nødvendigvis ikke deles af skolen eller praktikstedet. Kopiering, citering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den, er kun tilladt med elevens/ elevernes skriftlige tilladelse (Jævnfør gældende dansk lov om ophavsret). Opgaven er fortrolig og betragtes som et internt aktstykke og er således ikke omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen. Side 16 af 35

18 Problemløsningsmodel Formål Vejledning SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT Side 17 af 35

19 Problemløsningsmodel Side 18 af 35

20 Problemløsningsmodel Forord. Anvendelse: Problemløsningsmodellen anvendes både i social- og sundhedsuddannelsen og fremgangsmåden også i det fremtidige arbejde. Den kan anvendes, som metode, til - på en dynamisk og systematisk måde - at løse mange forskellige opgaver inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet. Udgangspunkt: Problemløsningsmodellen tager udgangspunkt i; overvejelserne bag social- og sundhedsuddannelsernes indhold og struktur, formålet med social- og sundhedsuddannelserne samt Social- og Sundhedsskolens værdigrundlag. Faktorer som vægtes højt i anvendelsen af modellen er borgerinddragelse, motivation, respekt, ansvarsbevidsthed, helhedssyn, ligeværd, tværfaglighed, egenomsorg, forebyggelse og etik. Vejledninger til problemløsningsmodellen: Der anvendes én og samme model på uddannelsernes forskellige niveauer. Der er udarbejdet vejledninger til modellen: - én vejledning til social- og sundhedshjælperuddannelsen, - én vejledning til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Vejledningerne lægger op til en stigende sværhedsgrad, mere sammensatte opgaver, fordybelse og selvstændighed gennem uddannelsernes niveauer, således at opmærksomheden øges i retning af faglig tænkning og handling. Side 19 af 35

21 Vejledning Social- og sundhedsassistentuddannelsen Problemløsningsmodellen bruges som udgangspunkt for den proces, der i praksis foregår imellem borgeren og dig. Det er en systematisk model, ud fra hvilken du i praksis tænker og handler fagligt. Forløbet gennem de forskellige faser i problemløsningsmodellen er en dynamisk proces, som ofte sker meget hurtigt efter hinanden og gentages undervejs i samarbejdet med borgeren. I alle faser i processen er det vigtigt, at du gør dig etiske overvejelser i forhold til at handle forsvarligt. I uddannelsens teoriperioder anvender du modellen til at løse opgaver (f. eks. ud fra en case), i uddannelsens praktikperioder anvender du modellen til at løse problemer/opgaver med borgeren, i det fremtidige samarbejde anvender du også problemløsningsmodellen i dit samarbejde med borgeren og med samarbejdspartnere. Nye data om borgeren vurderes hele tiden, og kan derfor føre til nye mål og handlinger. Alle uddannelsens fag indgår, når du anvender modellen. 1. DATAINDSAMLING Data er de oplysninger, du indsamler om borgeren for at kunne planlægge og udføre opgaverne på bistands-, pleje-, og omsorgsområdet. Dataindsamlingen skal give et helhedsbillede af borgeren og består af borgerens livshistorie og nuværende situation. Data: kan f. eks. indsamles ved at du: taler med borgeren, observerer borgeren, taler med pårørende, indhenter nødvendige oplysninger hos samarbejdspartnere, søger andre kilder på din arbejdsplads. Livshistorie: hvordan har livet formet sig for borgeren, og hvordan har borgerens funktionsniveau været? hvilke skelsættende begivenheder har der været, som har betydning for borgerens situation? Nuværende situation: angiver borgerens nuværende funktionsniveau (f. eks. fysisk, psykisk, socialt og kulturelt). Side 20 af 35

22 2. DATAANALYSE En proces, hvor du fagligt overvejer data, og hvilken betydning, de har og kan få for borgerens sundhed og det forebyggende arbejde. Inddrag samarbejdspartnere efter behov. Herudfra begrunder du fagligt borgerens ressourcer, aktuelle problemer, potentielle problemer. 3. PRIORITEREDE PROBLEMER På baggrund af dataanalysen prioriterer du de problemer, du vil arbejde videre med. Her skal du være bevidst om dit ansvar og din kompetence. Du overvejer og begrunder ud fra følgende spørgsmål: Er det et problem, borgeren giver udtryk for? du har observeret? du ud fra din viden, erfaring og teoretiske overvejelser kan se, vil opstå? der er realistisk at arbejde med ud fra borgerens situation? Du begrunder fagligt: hvorfor du vælger netop de problemer, hvorledes du vil prioritere problemerne. 4. MÅL I samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i de prioriterede problemer opstiller du ét eller flere mål. Målene skal være: realistiske i forhold til borgeren, problemet, dit ansvar og din kompetence, konkrete og objektive i forhold til, hvad borgeren skal nå frem til, at enhver forstår det samme ved målene, målbare, det skal være muligt at afgøre, om målet/målene er helt eller delvist nået indenfor den angivne tidsramme. Side 21 af 35

23 5. HANDLING Enhver handling består af en planlægningsdel og en udførelsesdel: a) Planlægning: Du planlægger sammen med borgeren, hvilke handlinger du vil udføre for at de opstillede mål nås. I planlægningen af de handlinger, du vil udføre, må du fokusere på de ressourcer, du ønsker at anvende eller styrke. Handlingerne begrundes fagligt. Overvejelser, der kan indgå i planlægningen: hvad skal borgeren gøre? hvad er din opgave? hvorfor vil du gøre det? hvordan vil du gøre det? hvornår skal det gøres? b) Udførelse: Du redegør for, hvordan de planlagte handlinger udføres i praksis. 6. EVALUERING. I evalueringen tager du udgangspunkt i de planlagte og udførte handlinger samt målet/målene. Der indgår såvel produkt som proces. Ved produkt forstås, om målet er helt eller delvist nået, ved proces forstås måden, hvorpå målet er nået. Du vurderer og begrunder fagligt de udførte handlinger ud fra følgende spørgsmål: nåede borgeren og du målet/målene og hvordan? hvis ikke, hvad var medvirkende til, at målet/målene ikke blev nået? hvilke ændringer/handlinger vil du foreslå fremover? hvordan har borgeren/samarbejdspartnerne deltaget i forløbet? hvordan har borgeren/samarbejdspartnerne oplevet forløbet? hvad har du lært? hvad skal du arbejde videre med? Hvis målet/målene ikke blev nået, må du starte processen igen ud fra evalueringen. Side 22 af 35

24 Forberedelsesmateriale til praktikstederne om studiebesøg i social- og sundhedsassistenternes psykiatripraktik Formålet med studiebesøgene er at kvalificere eleven til overgangen mellem teori og praktik, herunder at, skabe sammenhæng mellem teori og praktik eleven får mulighed for i højere grad at relatere teoriundervisningen til praksis fremme elevens afklaring med hensyn til personlig uddannelsesplan /forventningssamtale eleven bliver kendt med miljøet, får afmystificeret eventuelle fordomme og får dæmpet eventuel følelse af usikkerhed eleven får stimuleret sin nysgerrighed eleven får oplevelser og billeder af praktisk virkelighed idet der tages udgangspunkt i at der: på det overordnede niveau beskriver, at sammenhængen mellem teoriundervisningen og praktikuddannelsen blandt andet sikres ved at der skabes bro mellem skole og praksis i forhold til kultur, arbejdsfællesskab, holdninger og regler. på det udførende niveau beskriver, at sammenhængen mellem teoriundervisningen og praktikuddannelsen blandt andet sikres ved at der samarbejdes omkring afvikling af studiedage i praksis under teoriforløbet. Form Vi forestiller os, at eleverne modtages af en vejleder. Vejlederen og eleverne aftaler indbyrdes, hvordan dagen skal tilrettelægges og forløbe for at formålet kan opfyldes så optimalt som muligt, og således at hverdagen på stedet kan forløbe som planlagt. Vejleder og elev at aftale, hvor tæt et følgeskab, der skal være i løbet af dagen. Eleverne beskriver sine konkrete oplevelser i dagbogs/logbogsform. Disse beskrivelser vil løbende blive inddraget i undervisningen. Vi vil sætte pris på, at eleverne ved dagens slutning sammen med vejlederen får mulighed for at få deres oplevelser sat i en faglig sammenhæng. Side 23 af 35

25 Ordensregler og almindelige bestemmelser Hovedbekendtgørelse nr af : Skolen skal fastsætte ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser. Skolen skal informere eleverne om ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Ordensreglerne skal til enhver tid udøves og er tænkt med udgangspunkt i skolens bærende pædagogiske værdier, såvel som i skolens generelle værdigrundlag. Mødepligt og tilstedeværelse Uddannelsesregler og begrebet uddannelsesaktivitet LBK nr. 510 af 19/05/2010 Gældende (Erhvervsuddannelsesloven) 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen Hovedbekendtgørelsens 65: Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens personlige uddannelsesplan Et godt undervisnings- og uddannelsesmiljø er vigtigt for et godt uddannelsesforløb. Dette er du som elev på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens med til at skabe med din tilstedeværelse på skolen. For at skolen kan give dig den bedst mulige uddannelse, har du mødepligt til den skemalagte undervisningstid. Det vil sige, at du skal møde til tiden både om morgenen og efter pauser. Skolen er dog klar over, at der kan opstå situationer, hvor din tilstedeværelse ikke er mulig. Alle former for fravær medregnes dog som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og om fraværet er velbegrundet. Det vil sige, at også fravær som følge af bus forsinkelser, sygdom, læge- og tandlægebesøg, køretimer m.v. samt ferie og fridage uden for skolens ferieplan medregnes som fravær. Har du fravær, på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold, der medfører, at du ikke er uddannelsesaktiv, og hvor skolen kan være bekymret for, om du kan nå uddannelses målene, indkaldes du til en omsorgssamtale med din kontaktlærer og uddannelsesvejleder, hvor der lægges en handlingsplan for, hvad der skal til, for at du kan nå uddannelsesmålene. Side 24 af 35

26 LBK nr 983 af 27/07/2007 Gældende (SU-loven) 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de 1) opfylder de betingelser, der er nævnt i 2 a, 2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, 3) er fyldt 18 år, 4) er studieaktive og 5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II. At være uddannelsesaktiv indebærer ikke blot, at du skal møde til undervisningen, men også at du afleverer de stillede hjemmeopgaver til tiden og i det omfang, skolen har fastsat, og med den kvalitet i besvarelsen, der forudsættes som minimum. At være uddannelsesaktiv indebærer også, at du er aktiv i timerne og aktiv i projektarbejde. Du har mødepligt til den skemalagte undervisningstid. Du skal møde til tiden både om morgenen og efter pauser, da du som elev på Grundforløb eller som ansat elev på Hovedforløb har en ugentlig arbejdstid på 37 timer (gennemsnitlig 30 ugentlige lektioner på skolen, resten forberedelsestid). Er du under 25 år, og elev på Grundforløbet, kontaktes kommunens Ungdomsvejledning ved et fravær der betyder, at du vil få vanskeligt ved at nå målene for uddannelsen. Er du over 18 år, og modtager Statens Uddannelsesstøtte, er det en betingelse for at modtage SU, at du er uddannelsesaktiv, dvs. deltager i obligatorisk undervisning og prøver og afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen. Elevrådsarbejde, herunder deltagelse i møder, råd og bestyrelser der vedrører skolen, betragtes ikke som fravær. Som elev på hovedforløbet er du omfattet af almindelige regler og rettigheder for medarbejdere på ansættelsesstedet. Side 25 af 35

27 Fremmøde og registrering af fravær Hovedbekendtgørelsens 42, stk. 3: Skolen skal føre løbende registrering af elevernes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle praktikvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs samlede fravær Hovedbekendtgørelsens 66: Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinier herfor. Stk. 2. Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens anmodning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven kan nå uddannelsens mål. For elever med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med praktikvirksomheden Sygemelding / fravær Hold skolen og dine klassekammerater underrettet ved fravær. Det er dit ansvar, at fravær meldes til skolen, til din ansættelseskommune og dit praktiksted. I skoleperioderne skal du melde alt fravær via registrering i Elevplan. (Kun i særlige tilfælde ved at ringe til skolen) Samtidig skal du melde fravær til din arbejdsgiver, hvis du som Grundforløbselev har en uddannelseskontrakt med en arbejdsgiver. (ansættelseskommune/ region) Hvis du har brug for at være væk fra undervisningen i nogle dage i træk, skal du også huske at kontakte din kontaktlærer og evt. din praktikvejleder på forhånd. Du vil løbende kunne følge med i fraværsregistreringerne. Det er dit ansvar at følge med i din egen fraværsregistrering og du skal reagere med det samme, hvis du opdager fejl i registreringen. Det betyder, at du skal henvende dig til den lærer, du havde i den lektion, hvor du mener, der er sket en fejl. Henvendelsen skal ske senest tre dage efter den pågældende lektion. Undervisning i tilfælde af snestorm, uvejr eller lignende: Som hovedregel aflyses undervisningen ikke på grund af dårligt vejr. Hvis undervisningen aflyses, gives der besked om dette til Danmarks Radio P4 Trekanten P4 Østjylland med henblik på at aflysningen kan læses op mellem kl samt vil være at finde på DR s hjemmeside ( under regionerne). Side 26 af 35

28 Hjemmearbejde og opgaveaflevering Grundfag: Bek. Nr af Naturfag, bilag 17: 1) Prøven tager sit udgangspunkt i elevudarbejdet dokumentation for to emner. Eleven fremlægger dokumentationen skal være godkendt af læreren for at eleven kan indstilles til eksamen. Trin 1: Bek. Nr. 149 af Bilag 3, 6.6. For at elever på trin 1 kan aflægge den afsluttende prøve, j.f. pkt. 6.2, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser skal være mindst beståkarakteren. Ingen af karaktererne må være karakterskalaens laveste karakter. Derudover skal eleverne have bestået grundfaget naturfag Niveau E, og hvert af de valgfri specialefag skal være bedømt bestået. I praktikerklæringen for sidste praktikperiode skal den heri indeholdte standpunktsbedømmelse være Godkendt, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve Du skal være aktiv og medansvarlig for din egen uddannelse. Det hjemmearbejde og de opgaver, der knytter sig til det enkelte fag, skal udføres og afleveres til den fastsatte tid. Manglende aflevering af opgaver kan medføre, at den personlige uddannelsesplan må ændres. Som udgangspunkt foregår undervisningen på skolen. Dog kan der, ved projektarbejde og lignende arbejdsformer, i forbindelse med problemformulering/opgavebeskrivelse laves en individuel aftale om, hvor du udfører arbejdet. Af aftalen skal fremgå, hvor arbejdets konkrete udførelse finder sted, herunder obligatorisk vejledning, kildesøgning, institutionsbesøg. Trin 2: Bek. Nr. 149 af Bilag 3, 6.7. For at elever på trin 2 kan aflægge den afsluttende prøve, j.f. pkt. 6.2., skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser skal være mindst beståkarakteren. Ingen af karaktererne må være karakterskalaens laveste karakter. Derudover skal eleverne have bestået grundfaget naturfag, og hvert enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. Standpunktsbedømmelse for hver enkelt praktikperiode skal være Godkendt, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve Side 27 af 35