fortætning af helsingør - en fysisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fortætning af helsingør - en fysisk analyse"

Transkript

1 fortætning af helsingør - en fysisk analyse

2 2

3 indholdsfortegnelse 5...indledning 6...udfordring - mere by på samme plads 7...perspektiv 8...helsingørs fysiske kvaliteter 14...udpegning af fortætningsområder 16...fortætningsområdernes forskelligheder 18...områdernes profiler og den etnologiske analyse 20...område område område område byfunktioner i et overordnet byperspektiv 84...strategi 85...konklusion

4 4

5 indledning Nærværende rapport er udarbejdet af entasis arkitekter for Helsingør Kommune. Arbejdet er forløbet fra juni til oktober 2008 med henblik på, at materialet kan danne grundlag for nye initiativer i kommuneplanen for Arbejdets mål har været at analysere Helsingør by og finde svar på, hvordan målsætningerne i kommunens notat Ny vision og strategi for Helsingør Kommune kan opnås gennem en fysisk fortætning af den eksisterende by. De overordnede mål, der vedrører den fysiske analyse, kan sammenfattes således: at der skabes et grundlag for, hvordan Helsingør by over de næste tolv år kan tiltrække nye indbyggere i alderen år. at der fokuseres på at tiltrække nye opdyrkere, som ReD Associates har defineret i visionsrapporten TÆTTERE PÅ visioner og initiativer for Helsingør Kommune. at der rykkes tættere på det, der er Helsingørs vigtigste værdier. Sideløbende med udviklingen af nærværende rapport er der foretaget en etnologisk undersøgelse, der har kortlagt nuværende og kommende borgeres ønsker til livet i den fremtidige by. Den etnologiske undersøgelse bliver gennemført af firmaet Hausenberg og består af en række interviews og workshops med borgere i og uden for kommunen. Resultatet kan læses i rapporten Tæt by - tættere på - Etnologisk undersøgelse. Nærværende rapport er entasis svar på ovenstående udfordringer og præsenterer planlægningsmæssige anbefalinger til udviklingsprocessen i Helsingør Kommune. Rapporten fokuserer i højere grad på helheder og potentialer i Helsingør by end på byens begrænsninger og barrierer. 5

6 udfordring - mere by på samme plads 6 Siden Helsingørs grundlæggelse tilbage i det 13. århundrede har byen frit kunnet udvikle sig. Landskabet omkring byen har tjent som ressource til denne udvikling. Først til land- og skovbrug, siden som udvidelsesmuligheder for industri- og produktionsvirksomheder (typisk for beskidte til at ligge i byen) og senest som boligområder til den voksende befolkning. Bymæssig ekspansion har gennem tiden været en bekvem løsning på mange byplanmæssige problemstillinger. I stedet for at tilpasse nye byudviklingsbehov, så de kunne integreres inden for rammen af den eksisterende by, har man i stedet udlagt nye byområder i byens periferi. Karakteren af disse områder afspejler ofte det, de er tænkt til: at varetage og tilfredsstille snævre behov, hvorfor de tit fremstår stereotype og monofunktionelle. Resultatet er blevet en spredt by, hvor man i høj grad må transportere sig fra byområde til byområde for at få opfyldt forskellige behov. I takt med denne ekspansive udvikling rykker alt længere væk. Samtidig med at afstande øges, siver byens puls og fortættede atmosfære langsomt ud. Landskabet har i mange år udgjort en næsten uudtømmelig ressource, som man frit har kunnet udnytte. Dels i kraft af dets mange herlighedsværdier - dels i kraft af dets næsten uendelige mængder af plads. Landskabet udgør også i dag nogle af Helsingørs mest eftertragtede kvaliteter. Men byens udvidelse har haft konsekvenser for landskabet. Langsomt er naturen blevet fortrængt og de passive ressourcer er i dag ikke længere en uudtømmelig kilde. Tværtimod må vi værne om det, vi har tilbage. Set i et globalt perspektiv er Helsingør ikke et enestående tilfælde. Det areal, mennesker optager i verden, har gennem det seneste århundrede udvidet sig i et hastigt stigende tempo. En udvikling som giver enorme udfordringer bl.a. set i lyset af de globale klimaforandringer og basale råstofressourcer, som vi i dag må konstatere, kan slippe op. Udpegningen af Kongernes Nordsjælland til nationalpark kan ses som reaktion på denne udvikling. Når Helsingør så i dag er ved at nå sin grænse for hvor meget byen fysisk kan udvide sig, melder udfordringerne sig, idet udviklingen i fremtiden kun kan ske indadtil. Der skal med andre ord skabes mere by på samme plads. Udfordringen betyder en ændring i forståelsen af byen som vi kender den både hvad angår det fysiske og de sociale rum. Fortætning handler altså om en ny situation i byens sociale selvforståelse og samliv. Der skal skabes flere kvadratmeter på samme plads samtidig med, at vi mentalt og socialt skal skabe mere plads og rum til hinanden, på trods af og fordi man rykker tættere sammen

7 perspektiv behov For at løse den forestående udfordring og fortætte byen med flere mennesker på samme plads er der behov for: At udpege hvilke tilbageværende bymæssige- og landskabelige kvaliteter man vil styrke og bevare i den fremtidige planlægning. At identificere hvor i byen man skal fortætte. At styrke og videreudvikle byens overordnede funktioner og binde byen bedre sammen. At skabe et varieret boligudbud i fortætningsområderne også med henblik på at tiltrække nye borgere. At skabe en rækkefølgeplan som sikrer at det der investeres i udviklingen også giver afkast - økonomisk, socialt og imagemæssigt. Fortætning af mennesker i byen som vi kender den kan skabe mere liv, mere dynamik og en højere grad af inddragelse. Når fortætning tager udgangspunkt i den eksisterende bystruktur og med fokus på byens rum og byens liv og byens sammenhænge, kan interaktionen mellem mennesker være med til at give folk følelsen af en større grad af nærvær og tryghed. Fortætning uden mål kan derimod skabe ghettoer, der fremmer utryghed og aggression. Når man rykker tættere sammen, bliver der samtidig mulighed for at skabe mere plads. Pladsen er et stort potentiale for, at byen også kan rumme nogle af landskabets store vidder og markante træk, som mange ønsker at komme tættere på. 7

8 helsingørs fysiske kvaliteter de blå værdier sundet - horisonten - sverigesblik kysten - stranden - havnen Ro, nærhed, autenticitet og gådefuldhed, danne tilsammen grundlaget for kommunens nye motto: HELSINGØR - TÆTTERE PÅ. Ud fra et arkitektonisk synspunkt har byen og landskabet stærke kvaliteter, der til sammen gør Helsingør unik. Ved målrettet at prioritere disse elementer i den fremtidige planlægning, kan byens profil styrkes, samtidig med at muligheden for at opleve de fire værdibaserede nøgleord forstærkes og kommer tættere på. Al planlægning bør derfor fremover have fokus på at værne om, synlig- og tilgængeliggøre byens grundlæggende landskabelige, bymæssige og historiske kvaliteter. Helsingør skal først og fremmest tættere på disse herligheder. sdr. strandvej helsingør færgehavn 8 julebæk strand

9 de grønne værdier teglstrup hegn - kongernes nordsjælland - nationalpark skov - stier - løbe - cykle - gå - dyreliv - rekreation gurrevej teglstrup hegn 9 teglstrup hegn

10 topografien stejle skråninger - niveauspring - udkig kongevejen højstrupgård 10 højstrup

11 søerne rekreative åndehuller - grønt - frodigt - fugtigt - dyreliv - lokalitet - mødested - gåture sø ved blichersvej reberbaneparken 11 sø ved blichersvej helsingør bibliotek sø ved ole rømers vej

12 middelalderbyen bykernen - tætheden - bylivet - historie byrum - gårdrum - handel - høj gåkvalitet kig over byen skyttenstræde 12 stengade baggård i stengade brostræde

13 historien arven - sjælen - mystikken - ånden kronborg - værftet - klostret - domkirken - stræderne helsingør domkirke karmeliter klostret 13 kronborg

14 14 kortlægning af helsingør 1:25.000

15 udpegning af fortætningsområder opdyrkerens mentale bykort - område med mulighed, hvor der er plads til initiativer. Fra ReD Associates Visionsrapport Som led i udpegningen af fortætningsområderne er byen i første omgang blevet analyseret i forhold til hvilke områder, der allerede er under omdannelse, har behov for fornyelse, og/eller hvor der er bedst mulig plads. Derudover er der skelet til de forskellige byområders identiteter, og hvor de ligger placeret i forhold til den overordnede bymæssige sammenhæng. Resultatet er blevet et kort, der inddeler byen i områder inden for tre kategorier: grønne, gule og røde områder. Farverne er inspireret af lyssignalet og angiver oplagthed i forhold til den fremtidige udvikling: Gul Gule områder er et udtryk for områder, der bymæssigt og på egne betingelser fungerer i forhold til de funktioner, de er planlagt til. Områderne udtrykker ikke noget unikt, men virker i sammenhæng med andre områder. Det er vurderet, at der p.t. ikke er behov for egentlige ændringer i områderne. Det er de gule felter, kommunen skal rette fokus på, når der på længere sigt skal søges nye fortætningsområder. Forudsætningen for en formulering af retningslinier for udviklingen i de gule områder er et analysearbejde svarende til det, der i form af nærværende rapport ligger bag de grønne områder. Grøn De grønne områder ligger prioriteringsmæssigt først for. Her er det er mest oplagt at fortætte. Her er en åben identitet; her er plads, og her er muligheder for fornyelse. Kvaliteten af disse områder vil kunne øges ved en fortætningsindsats. De grønne områder er udpeget med særligt fokus på at skabe nye bymæssige tiltag, som skal tiltrække den gruppe, ReD Associates definerer som opdyrkerne i kommunens visionsrapport. Med de grønne områder skal Helsingørs målsætning, at tiltrække 1000 nye borgere inden for de næste 20 år nås. Rød Den røde signatur er et område i byen, der i dag udtrykker en form for ideel tilstand. Det er områder, der har en klar identitet, og som hviler i sig selv. Områderne fungerer optimalt, hvad enten det er på egne betingelser eller i bymæssig sammenhæng. 15

16 16 1:25.000

17 fortætningsområdernes forskelligheder tættere på i fortætningsområderne område 1 teglstrup hegn søerne område 4 teglstrup hegn søerne område 2 vandet byen historien område 3 vandet byen De fire udpegede fortætningsområder de grønne områder - udvikles med forskellige identiteter. Et områdes identitet baserer sig på områdets beliggenhed og nærhed til Helsingørs herligheder og tager afsæt i områdets nuværende karakter og potentialer. De fire fortætningsområder skal opfylde forskellige behov og hver især bidrage til byens samlede plan og identitet. Områderne kan tilsammen tilbyde nuværende og kommende helsingoranere en bred vifte af bolig-, arbejds- og aktivitetsmuligheder i byen. de fire udpegede områders karakterer land by Mod vest i Helsingørs udkant er udpeget to områder - område 1 og 4 - hvis nærhed til Teglstrup Hegn bliver et bærende element i den fremtidige udvikling. Mod øst knytter område 2 og 3 sig til Helsingørs bykerne og historie. Begge områder udnytter og optimerer byens nærhed til vandet. 17 rolig område 1 område 2 På tværs af denne opdeling vil de to områder mod syd - område 3 og 4 - have et livligt præg med en relativt høj grad af erhvervs- og fritidsaktiviteter. livlig område 4 område 3 Områderne mod nord - område 1 og 2 - vil i sammenligning være rolige områder, hvor der i højere grad satses på boliger. Områdernes nummerering er alene en navngivning og skal ikke forstås som værdi- eller tidsmæssig prioritering.

18 18 1:25.000

19 områdernes profiler og den etnologiske analyse rolig land område 1 by område 2 livlig område 4 område 3 de fire områders identiteter hausenbergs - opdyrkertyper Hausenberg har på baggrund af telefoninterviews og workshops med både nuværende og potentielle helsingoranere videreudviklet Red Associates opdyrker begreb og tegner et billede af fire typer af opdyrkere. For detaljeret beskrivelse af de fire typer henvises til Hausenbergs analyse. Den etnologiske og den fysiske analyse er forløbet parallelt og har gensidigt påvirket hinanden. Udbyttet af den etnologiske analyse er således indarbejdet i udviklingen af de fire fortætningsområder. Den etnologiske analyse knytter opdyrkerprofiler til de enkelte fortætningsområder. Da vi generelt ønsker at skabe og understøtte social mangfoldighed, skal det dog bemærkes, at det enkelte område ikke er udviklet udelukkende til et specifikt opdyrker segment. Hausenbergs opdyrkeridentiteter skal være med til at definere og styrke det enkelte områdes profil, men i realiteten overlapper opdyrker typerne hinanden. Man vil endvidere se, at alle typer ikke nødvendigvis er ligeligt tilgodeset med udviklingen af de fire fortætningsområder. Der vil være typer, der i højere grad tiltrækkes af eksisterende boligudbud og byområder i Helsingør, hvorfor de fire udviklingsområder også har som mål at skabe rokade i den eksisterende boligmasse, f.eks. ved at tiltrække det ældre segment, der hermed frigiver bl.a. parcelhuse til næste generation. 19

20 område 1 20 Område 1 ligger i Helsingørs nordvestlige udkant i umiddelbar nærhed af Teglstrup Hegn og er infrastrukturelt bundet sammen med byen via Kingosvej og Blichersvej. Området indeholder hovedsageligt boliger: flere stokbebyggelser og nogle mindre huse og rækkehuse, der for nogles vedkommende står til udskiftning på kortere eller længere sigt. I området findes der også et lille center med et par mindre dagligvarebutikker og en grill. Desuden ligger Helsingør Hospital, Nordvestskolen og en filial af biblioteket inden for områdets afgrænsning. Fortætning Fortætning i område 1 er oplagt, fordi området kan honorere manges ønske om at bo i grønne omgivelser. Fortætning i område 1 er mulig, fordi der er plads: på hjørnet af Kingosvej-Blichersvej (nedrivningsmodne huse), det grønne område nord for Nordvestskolen og i de åbne arealer omkring hospitalet. Fortætning i område 1 er hensigtsmæssig, fordi det kan øge kvaliteten af det eksisterende område. Det handler i første omgang om at skabe nogle kvaliteter, der kan strukturere og generere en udvikling og skabe en stærkere identitet. Området skal ganske enkelt bringes tættere på dets primære herlighed, naboen Teglstrup Hegn, samt dyrke områdets søer og landskabelige variationer. En tur gennem området efterlader i høj grad det indtryk, at livet leves bag nedrullede gardiner. Her er meget få faciliteter, der trækker beboerne ud i det offentlige rum. Der er store åbne for ikke at sige tomme arealer mellem blokkene vest for Kingosvej. Det forekommer én, at græsplænen og parkeringspladsen er de eneste tænkelige former for uderum. Her mangler rum med nærvær og ro til fællesskab og inddragelse, men også rum til konkrete aktiviteter og udfoldelse. Landskabsrummet Teglstrup Hegn, der i dag ikke er synderligt præsent i området, besidder en naturmæssig skønhed året rundt. Dets kvalitet er netop kraftfuld nok til at være den bærende kvalitet i en fortætningsstrategi: et skovbånd trækkes fra Klostermosevej ind forbi hospitalet og skolen og ind mellem blokkene vest og øst for Kingosvej. Der skabes et samlende landskabsrum til gavn for nuværende og nye beboere, og området får en ny grøn identitet. Gennem skovbåndet anlægges en ny cykel-gang-forbindelse, Teglstrup Hegn stien, der forbinder byen med den kommende nationalpark. Stien laver et loop gennem område 4 og område 1 ud til Teglstrup Hegn, hvor skovens stisystem kobles til de blågrønne cykelruter og Kongernes Nordsjælland. I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

21 områdefotos blichersvej nordvestskolen kingosvej handel - hjørne kingosvej-blichersvej nye rekreative funktioner, og nye boliger lægger sig ind i skovens kant eller helt ind mellem skovens træer. De funktioner, der idag ligger i det grønne område nord for Nordvestskolen, f.eks. skolens boldbaner, kan integreres i det grønne skovbånd Bymæssige tiltag Bymæssige tiltag er tiltag, der understøtter områdets sociale liv eller opfylder behovet for møder og udveksling med andre mennesker. De kan henvende sig primært til lokalområdet. Det kan også være funktioner, der benyttes af den øvrige by. Centralt i område 1 etableres et nyt bymæssigt tiltag - en ny bydelsplads. Et byrum af urban karakter, der fungerer som socialt samlingssted og kommercielt centrum. Pladsen er en udvidelse af det liv, der allerede er på færde i området, men som har alt for lidt plads og for dårlige betingelser til rigtigt at kunne udfolde sig. Pladsen er stedet, hvor områdets beboere mødes, og det lokale liv udfolder sig. På pladsen er der mulighed for f.eks. loppemarked, skoleteater og bydelsfest. I bygningerne rundt om pladsen findes de lokale handlende - her flytter de eksisterende butikker og f.eks områdets forhåndenværende apotek ind og suppleres evt. med bager, frisør o.l.. Bygningerne kan også rumme andre mindre erhvervsdrivende som lægehus, tandlæge o.l.. Flytning af lokalbiblioteket fra Abildgårdsvej hertil vil styrke livet på pladsen. I bebyggelsen rundt om bydelspladsen etableres et fælleshus. Her kan afholdes julefest, bingo, sølvbryllup, vælgermøde og foredrag. Fælleshuset kan måske suppleres med mindre lokaler, der kan huse aftenskole- og foreningsaktiviteter. Der kan også etableres mindre værksteder (f.eks. træværksted og cykelværksted) for områdets beboere. Beliggenheden ved hjørnet af Kingosvej-Blichersvej er valgt ud fra stedets kvalitet som geografisk og infrastrukturelt centrum for området. Der er god opkobling til overordnede veje og til den nye cykelgangforbindelse gennem området. Desuden huser stedet allerede i dag områdets handel. Bydelspladsens gulv trækkes ud over de omkransende vejes kørebaner som hastighedsregulerende foranstaltning og ikke mindst for at synliggøre pladsen i bydelen. Fra bydelspladsen etableres et byrum, der breder sig ned mellem stokkene i bebyggelsen vest for Kingosvej. Byrummet ses som et fodgængerstrøg, der kaster aktiviteter af sig ind mellem husenes (alt for store) mellemrum. Det kan være offentligt tilgængelige baner og pladser til sport og leg, beboerhaver mm. Strøget kobler bebyggelsen Abildvænget sammen med bydelspladsen og skovbåndet. Bydelspladsen, stiforbindelsen, fodgængerstrøget og aktiviteterne i mellemrummene danner grobund for socialt liv i området samtidig med, at det giver bydelens åbne, offentlige rum karakter og nærvær. 21

22 22 Boliger Nyopførte boliger i området henvender sig først og fremmest til mennesker, der ønsker at bo i grønne omgivelser. En blandet befolkningssammensætning bidrager til et mangfoldigt byliv. Boligstørrelser skal reflektere forskellige behov, selvom hovedvægten bør lægges på boliger egnede til familier og til par/ældre. Alle boliger opføres tæt på det grønne. Størstedelen er i direkte forbindelse med det nye landskabsbånd og på hjørnet af Kingosvej-Blichersvej har boligerne ved den nye bydelsplads et grønt område i baghaven. Yderst mod Teglstrup Hegn ved hospitalet tænkes bebyggelser i grupper. Det kan være rækkeeller klyngehuse i 2-3 etager i en bebyggelsesstruktur, der åbner sig ud mod og inddrager landskabet. Bygningshøjden kan øges til tre etager mod større, omgivende veje. Der knyttes små private haver/ terrasser til nogle eller alle boliger. Fællesområder nedprioriteres til det absolut nødvendige: ankomstvej og parkering. Det er skovens og fælledens rum, der bliver rammen om et muligt fællesskab. Nord for skolen langs Blichersvej lægges en boligbebyggelse ind i skovbæltet. Landskabet - den grønne fælled og træerne - trækkes ind mellem husene. Bebyggelsen lægger op til en høj grad af fællesskab. Bygningerne udformes som vinkel- eller stokbygninger i ca. herligheder byrum - byfunktioner

23 cykel-gang-forbindelser biltrafik tre etager hver med maks. 20 boligenheder. Pga. boligernes indbyrdes placering opstår der beskyttede rumligheder, som danner rammen om fælles udendørsophold og aktiviteter. Disse gårdrum er hævet for at muliggøre parkering i en plint i bygningens stueetage. Tagterrasser, altaner og forbindende altangange kan byde på en variation af private og halvprivate uderum. På det nordvestlige hjørne af krydset Kingosvej-Blichersvej ligger i dag 11 mindre huse, der alle er nedrivningsmodne. Her placeres størstedelen af den nye bydelsplads. De omgivende bygninger danner byrummets vægge. For at skabe en velfungerende og veldefineret plads med tæthed og tryghed er det vigtigt, at bebyggelsen er stort set sammenhængende og af en vis højde, volumen og tyngde. Der foreslås en bebyggelse mod pladsen i tre etager, mens bagvedliggende længer opføres i 1-2 etager. Fra bebyggelsen er der adgang til det bagvedliggende grønne område. En del af bebyggelsen kan huse seniorboliger. Som pladsens afgrænsning mod Kingosvej opføres en 1-etages bebyggelse evt. i form af mindre pavilloner indeholdende mindre handel, erhverv eller værksteder. Pladsens sydlige del afsluttes mod vest af en bygningsstok i den eksisterende bebyggelse. Øst for Kingosvej udvikles over tid en tilsvarende bebyggelse med høj tæthed, der yderligere bidrager med liv til pladsen. Som en opgradering af boligkvaliteten i de eksisterende stokbebyggelser og som en yderligere aktivering 23

24 områdefotos af uderum, kan der etableres direkte adgang fra disse bebyggelsers stueetager til de mellemliggende grønne områder. Man kan evt. etablere halvprivate kantzoner langs bygningens facade, som det allerede i dag ses på indgangssiden i bebyggelsen vest for Kingosvej. De bygninger, der rummer den eksisterende handel nedrives for at kunne etablere bydelspladsen og det sammenhængende skovbånd. De nuværende handelsdrivende kan genetablere deres butikker i den nye bebyggelse rundt om pladsen. kingohusene abildvænget 24 Infrastruktur Ud over den nye (tilnærmelsesvis øst-vestgående) stiforbindelse gennem skovbåndet, bringer den eksisterende Klostermosestien fodgængere og cyklister gennem område 1 i nord-sydgående retning. Klostermosestien, som foruden at køre sydover gennem område 4 og videre til Snekkersten Station, skal mod nord sikres en forbindelse helt ud til kysten - en strækning, der savnes idag. kingosvej blichersvej Mindre stier anlægges på tværs af skovbæltet, fx stier fra Nordvestskolen på tværs af det grønne bælte til Blichersvej og stier fra den nye Teglstrup Hegn Stien til nye bebyggelser. abildvænget blichersvej mod nord - set fra krydset med kingosvej Den bestående infrastruktur i området er velfungerende og videreføres stort set uændret, hvad angår biltrafik. En hastighedsdæmpning i forbindelse med den nye bydelsplads er hensigtsmæssig biblioteksfilial blichersvej mod syd - set fra krydset med kingosvej

25 og ligeledes på Blichersvej på strækningen fra Kingosvej til Spættevej. Denne vej bliver ankomsten til de nye boliger. Her færdes mange dagligt, og for udefrakommende får man her det første indtryk af områdets karakter og liv. Vejstrækningen skal derfor med få midler (belægning, belysning, beplantning mm) gives en mere bymæssig og opholdsrig karakter. Parkering etableres i direkte forbindelse med boliger og i mindre omfang i forbindelse med pladsen. Fællesskab ejerskab At skabe de rette fysiske rammer er en vigtig forudsætning for, at fællesskab kan opstå og udfolde sig. Fællesskab styrkes også ved, at beboerne har et fælles projekt. Bliver man inddraget i beslutnings- og udførelsesprocesser, får man en ejerskabsfølelse til og ansvarsfølelse over for projektet. Fællesskab lykkes bedst, når den enkelte tager ansvar for egne handlinger. 25 Det kan derfor være en spirekasse for kommende fællesskaber, hvis borgerne i område 1 allerede i planlægningsfasen bliver inddraget i udviklingen af området og allerhelst også i udførelsen det kan fx være, at den enkelte borger vælger sit eget træ og planter det i skovbåndet.

26 26

27 1:

28 28

29 visualisering af det foreslåede skovbånd - en ny rekreativ forbindelse til teglstrup hegn 29

30 30 snit aa 1:500

31 1:

32 32

33 visualisering af den foreslåede bydelsplads - en udvidet plads for handel og social udveksling mellem områdets beboere 33

34 34

35 referencer faktaboks tæt på naturen - 1.A 1.A og 1.B 1.B og 1.C fælles gårdrum - 1.B og 1.C 35 1.B og 1.C tæt på naturen - bo i det grønne 1.B og 1.C fælles terrasser - 1.D boliger i naturmaterialer kig til det grønne - 1.D 1.D

36 faktaboks referencer tæt på hinanden - 1.E og 1.F 36 privat - halvprivat - fælles - 1.E og 1.F private gårdrum - 1.B 1.A og 1.B fællesskab - 1.E og 1.F

37 skitse 37

38 område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen ind til Marienlyst Allé og fra Kronborgvej op til området ved Lappen. Fortætning Fortætning i område 2 er mulig, fordi der er plads: i området mellem Grønnehave Strand og Sanct Anna Gade/Lappen, i området omkring Slotsgården og som huller i den eksisterende by, særligt ved I.L.Tvedes Vej og Kronborgvej. Fortætning i område 2 er oplagt fordi, området kan honorere manges ønske om at bo tæt på bykernen og de blå værdier. Ideen er at bygge videre på den eksisterende bystruktur - kendt fra den indre by og området selv - med klart definerede gade- og pladsrum formet af bymæssige karré- og randbebyggelser. I område 2 kan man bo bekvemt: i lejlighed med adgang til uderum som altan eller fælles gårdrum, med korte afstande både til bykernens handel og liv, til stationen foruden de historiske perler, Helsingør har at byde på. Man kan let gøre brug af Kulturværftets kulturtilbud og de rekreative muligheder på stranden og havnen. I modsætning til område 1 er det her ikke nødvendigt med den store historie til at binde udviklingen op på - det hele ligger lige uden for gadedøren. Område 2 vil tiltrække mennesker, der lægger vægt på at bo i ordnede og æstetiske omgivelser. Identitetsmæssigt vil området kunne drage fordel af de i forvejen højt profilerede bolig- og byområder langs den nordlige Strandvej. Området vil tiltrække såvel en yngre som - og nok især- en ældre befolkningsgruppe, hvor krav om børnevenlighed og -udfoldelse kommer i anden række. Herligheder Området er forkælet med herligheder. En bred vifte af blå værdier i form af Grønnehave strand, Nordhavnen (inkl. udvidelsesplanerne), værftet i maritime omgivelser og kig over sundet til Sverige. Historien er repræsenteret ved Kronborg og Marienlyst Slot, med de historiske huse på Lappen, og området ligger lige op ad den historiske bymidte. Grunden mellem Lappen og campingpladsen har ligeledes historiske værdier der ses som et potentiale for området. Reberbaneparken udgør et fint, stemningsfuldt åndehul i bydelen, mens det smukke grønne træk, Marienlystskoven, dramatisk hæver sig op til 25 m over havet parallelt med kysten. Bymæssige tiltag og forbindelser At bo i område 2 betyder, at man bor i byen. På gaden møder man naboen, men også anonyme ansigter mennesker udefra, der har et ærinde i området. Områdets mange attraktioner tiltrækker borgere og turister fra nær og fjern. Det betyder, at nye bytiltag med fordel henvender sig ikke blot til lokalsamfundet, men også til denne udefra kommende gruppe. Med fortætning og et større antal mennesker fra den øvrige by åbnes mulighed for at etablere aktiviteter og handel i bydelen, som den nuværende lokalbefolkning alene ikke vil

39 områdefotos tæt på historien - værftet gernersvej biblioteket - ny funktion tæt urban struktur - fra helsingørs bymidte nordhavnen med udsigt til kronborg campingpladsen ved stranden kunne holde levedygtigt. Den første betingelse for at invitere folk til området er, at området er godt forbundet med den øvrige by. Eksisterende cykel- og gangforbindelser styrkes og tydeliggøres, fx forbindelsen fra parcelhusområdet via Ørebakken og Claessensvej samt forbindelsen fra bykernen via Sanct Anna Gade. Sidstnævnte gade gøres til bydelsgade gaden får et løft via belægning og beplantning, og her tilstræbes at samle funktioner, der giver gaden et levende og aktivt præg, fx handel og erhverv i stueetagerne. Gående og cyklende vil foretrække en rute i interessante omgivelser, og det vil dermed få en selvforstærkende virkning på gadens liv. Der etableres også en cykelforbindelse langs med Hornbækbanens tracé. Forbindelsen føre fra Helsingør bykerne gennem område 2 s hjerte til Kongens Have. Til sidst skal nævnes, at havnen vil få et mere vibrerende liv, hvis dens cul-de-sac -situation ændres. Dette gøres ved at forlænge Claessensvej gennem Gummigrunden, så både bløde og hårde trafikanter kommer helt ned omkring havnearealerne og kan loope tilbage til byen via den eksisterende havneforbindelse Strandpromenaden/ Kronborgvej. 39 reberbaneparken tæt på stranden - grønnehave strand I område 2 s hjerte knudepunkt for gående, cyklister og Hornbækbanen - etableres en bydelsplads. Pladsen skal være med til at give bydelen sit eget lokale omdrejningspunkt med en identitet, der spiller på og accentuerer områdets unikke placering og fungerer

40 40 som porten til vandet. Det skal være et urbant byrum, der fungerer som et rekreativt ophold understøttet af cafe, restaurant, handel og kulturelle aktiviteter i de omgivende bygninger. Pladsens liv understøttes af cyklisters færden langs Hornbækbanen, togets regelmæssige tilsynekomst og stop på pladsen samt af bydelens fodgængernerve. Denne allerede nævnte forbindelse går fra bykernen via bydelsgaden Sanct Anna Gade over den åbne plads i Allégades skarpe sving, gennem Stenvinkelsvej, over bydelspladsen og gennem Øresundsakvariet ned til havnen. Pladsen på Allégade er i dag en mindre, indhegnet grønning med legeplads. Den bør komme områdets beboere og besøgende tilgode: grønningen åbnes og omdannes til et urbant byrum, stadig med grøn karakter, der fortsat huser legepladsen og måske en bænk, hvor man kan tage en pause og nyde solen, mens man følger med i pladsens liv og den gennemstrømmende trafik. Når Helsingørs hovedbibliotek flytter ned på Kulturværftet, åbnes der for nye funktioner på denne grund mellem Marienlyst Alle og Lundegade. På grund af den særligt smukke beliggenhed ved Reberbaneparken bør der i fremtiden fortsat være en offentligt tilgængelig funktion på dette sted, således at flest mulige Helsingoranere får glæde af udsigten til dette åndehul. Vi foreslår en sportsfunktion, fx en svømmehal eller et kurbad evt. med tilhørende træningscenter. Det er faciliteter, der bruges af unge som ældre på forskellige tidspunkter af herligheder biltrafik

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme område 1 20 Område 1 ligger i Helsingørs nordvestlige udkant i umiddelbar nærhed af Teglstrup Hegn og er infrastrukturelt bundet sammen med byen via Kingosvej og Blichersvej. Området indeholder hovedsageligt

Læs mere

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen

Læs mere

kongevejsskolen - omdannelsespotentiale

kongevejsskolen - omdannelsespotentiale område 3 54 Område 3 tager udgangspunkt i den sydlige udkant af Helsingørs bykerne og området ved Badevej og Kongevejens Skole. Herfra bevæger området sig sydover langs Søndre Strandvej til kysten syd

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER AMBITIONER - FOKUSUNKTER - RETNINGSLINJER INTRO Et nyt Aarhusiansk brokvarter skal strække sig fra Godsbanearealet til Åby Skole. Hele vejen langs Søren Frichsvej skal et nyt brokvarter skyde op både nord

Læs mere

HOV HAVN HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN

HOV HAVN HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN HOV HAVN HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN Borgermøde 12. november 2013 HVAD FIK VI UD AF BORGERMØDET DEN 28. AUGUST? Havn og udsigt / fyrtårn Bilfri promenade hele vejen langs vandkanten Adskillelse mellem færgehavn

Læs mere

Bo nyt og centralt i Helsingør

Bo nyt og centralt i Helsingør Bo nyt og centralt i Helsingør 28 nyindrettede lejligheder køb eller leje Fiolgade 13 1 2 Indhold Fiolgade 13... 5 Helsingør... 6 Ejendommen... 8 Lejlighederne... 9 Plantegninger... 10 Oplev lejlighederne

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Ny bydel på Gormsvej

Ny bydel på Gormsvej Ny bydel på Gormsvej Byen og grunden STATION IDRÆT SKOLE HANDELSSKOLE PARK GYMNASIUM SITE PARK 2 CENTRUM Indhold INTRODUKTION 5 VISION 5 KONCEPT 6-9 BOLIGERNE 13 SITUATIONSPLAN 14 LEJLIGHEDSEKSEMPEL 15-16

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION SKITSEFORSLAG 12.03.2013 HOLBERG FENGER EJENDOMME A/S - Vi udvikler for fremtiden Arkitekt: COBE Udvikling og udlejning: Frode Jakobsens Plads

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade 21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse

Læs mere

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere