fortætning af helsingør - en fysisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fortætning af helsingør - en fysisk analyse"

Transkript

1 fortætning af helsingør - en fysisk analyse

2 2

3 indholdsfortegnelse 5...indledning 6...udfordring - mere by på samme plads 7...perspektiv 8...helsingørs fysiske kvaliteter 14...udpegning af fortætningsområder 16...fortætningsområdernes forskelligheder 18...områdernes profiler og den etnologiske analyse 20...område område område område byfunktioner i et overordnet byperspektiv 84...strategi 85...konklusion

4 4

5 indledning Nærværende rapport er udarbejdet af entasis arkitekter for Helsingør Kommune. Arbejdet er forløbet fra juni til oktober 2008 med henblik på, at materialet kan danne grundlag for nye initiativer i kommuneplanen for Arbejdets mål har været at analysere Helsingør by og finde svar på, hvordan målsætningerne i kommunens notat Ny vision og strategi for Helsingør Kommune kan opnås gennem en fysisk fortætning af den eksisterende by. De overordnede mål, der vedrører den fysiske analyse, kan sammenfattes således: at der skabes et grundlag for, hvordan Helsingør by over de næste tolv år kan tiltrække nye indbyggere i alderen år. at der fokuseres på at tiltrække nye opdyrkere, som ReD Associates har defineret i visionsrapporten TÆTTERE PÅ visioner og initiativer for Helsingør Kommune. at der rykkes tættere på det, der er Helsingørs vigtigste værdier. Sideløbende med udviklingen af nærværende rapport er der foretaget en etnologisk undersøgelse, der har kortlagt nuværende og kommende borgeres ønsker til livet i den fremtidige by. Den etnologiske undersøgelse bliver gennemført af firmaet Hausenberg og består af en række interviews og workshops med borgere i og uden for kommunen. Resultatet kan læses i rapporten Tæt by - tættere på - Etnologisk undersøgelse. Nærværende rapport er entasis svar på ovenstående udfordringer og præsenterer planlægningsmæssige anbefalinger til udviklingsprocessen i Helsingør Kommune. Rapporten fokuserer i højere grad på helheder og potentialer i Helsingør by end på byens begrænsninger og barrierer. 5

6 udfordring - mere by på samme plads 6 Siden Helsingørs grundlæggelse tilbage i det 13. århundrede har byen frit kunnet udvikle sig. Landskabet omkring byen har tjent som ressource til denne udvikling. Først til land- og skovbrug, siden som udvidelsesmuligheder for industri- og produktionsvirksomheder (typisk for beskidte til at ligge i byen) og senest som boligområder til den voksende befolkning. Bymæssig ekspansion har gennem tiden været en bekvem løsning på mange byplanmæssige problemstillinger. I stedet for at tilpasse nye byudviklingsbehov, så de kunne integreres inden for rammen af den eksisterende by, har man i stedet udlagt nye byområder i byens periferi. Karakteren af disse områder afspejler ofte det, de er tænkt til: at varetage og tilfredsstille snævre behov, hvorfor de tit fremstår stereotype og monofunktionelle. Resultatet er blevet en spredt by, hvor man i høj grad må transportere sig fra byområde til byområde for at få opfyldt forskellige behov. I takt med denne ekspansive udvikling rykker alt længere væk. Samtidig med at afstande øges, siver byens puls og fortættede atmosfære langsomt ud. Landskabet har i mange år udgjort en næsten uudtømmelig ressource, som man frit har kunnet udnytte. Dels i kraft af dets mange herlighedsværdier - dels i kraft af dets næsten uendelige mængder af plads. Landskabet udgør også i dag nogle af Helsingørs mest eftertragtede kvaliteter. Men byens udvidelse har haft konsekvenser for landskabet. Langsomt er naturen blevet fortrængt og de passive ressourcer er i dag ikke længere en uudtømmelig kilde. Tværtimod må vi værne om det, vi har tilbage. Set i et globalt perspektiv er Helsingør ikke et enestående tilfælde. Det areal, mennesker optager i verden, har gennem det seneste århundrede udvidet sig i et hastigt stigende tempo. En udvikling som giver enorme udfordringer bl.a. set i lyset af de globale klimaforandringer og basale råstofressourcer, som vi i dag må konstatere, kan slippe op. Udpegningen af Kongernes Nordsjælland til nationalpark kan ses som reaktion på denne udvikling. Når Helsingør så i dag er ved at nå sin grænse for hvor meget byen fysisk kan udvide sig, melder udfordringerne sig, idet udviklingen i fremtiden kun kan ske indadtil. Der skal med andre ord skabes mere by på samme plads. Udfordringen betyder en ændring i forståelsen af byen som vi kender den både hvad angår det fysiske og de sociale rum. Fortætning handler altså om en ny situation i byens sociale selvforståelse og samliv. Der skal skabes flere kvadratmeter på samme plads samtidig med, at vi mentalt og socialt skal skabe mere plads og rum til hinanden, på trods af og fordi man rykker tættere sammen

7 perspektiv behov For at løse den forestående udfordring og fortætte byen med flere mennesker på samme plads er der behov for: At udpege hvilke tilbageværende bymæssige- og landskabelige kvaliteter man vil styrke og bevare i den fremtidige planlægning. At identificere hvor i byen man skal fortætte. At styrke og videreudvikle byens overordnede funktioner og binde byen bedre sammen. At skabe et varieret boligudbud i fortætningsområderne også med henblik på at tiltrække nye borgere. At skabe en rækkefølgeplan som sikrer at det der investeres i udviklingen også giver afkast - økonomisk, socialt og imagemæssigt. Fortætning af mennesker i byen som vi kender den kan skabe mere liv, mere dynamik og en højere grad af inddragelse. Når fortætning tager udgangspunkt i den eksisterende bystruktur og med fokus på byens rum og byens liv og byens sammenhænge, kan interaktionen mellem mennesker være med til at give folk følelsen af en større grad af nærvær og tryghed. Fortætning uden mål kan derimod skabe ghettoer, der fremmer utryghed og aggression. Når man rykker tættere sammen, bliver der samtidig mulighed for at skabe mere plads. Pladsen er et stort potentiale for, at byen også kan rumme nogle af landskabets store vidder og markante træk, som mange ønsker at komme tættere på. 7

8 helsingørs fysiske kvaliteter de blå værdier sundet - horisonten - sverigesblik kysten - stranden - havnen Ro, nærhed, autenticitet og gådefuldhed, danne tilsammen grundlaget for kommunens nye motto: HELSINGØR - TÆTTERE PÅ. Ud fra et arkitektonisk synspunkt har byen og landskabet stærke kvaliteter, der til sammen gør Helsingør unik. Ved målrettet at prioritere disse elementer i den fremtidige planlægning, kan byens profil styrkes, samtidig med at muligheden for at opleve de fire værdibaserede nøgleord forstærkes og kommer tættere på. Al planlægning bør derfor fremover have fokus på at værne om, synlig- og tilgængeliggøre byens grundlæggende landskabelige, bymæssige og historiske kvaliteter. Helsingør skal først og fremmest tættere på disse herligheder. sdr. strandvej helsingør færgehavn 8 julebæk strand

9 de grønne værdier teglstrup hegn - kongernes nordsjælland - nationalpark skov - stier - løbe - cykle - gå - dyreliv - rekreation gurrevej teglstrup hegn 9 teglstrup hegn

10 topografien stejle skråninger - niveauspring - udkig kongevejen højstrupgård 10 højstrup

11 søerne rekreative åndehuller - grønt - frodigt - fugtigt - dyreliv - lokalitet - mødested - gåture sø ved blichersvej reberbaneparken 11 sø ved blichersvej helsingør bibliotek sø ved ole rømers vej

12 middelalderbyen bykernen - tætheden - bylivet - historie byrum - gårdrum - handel - høj gåkvalitet kig over byen skyttenstræde 12 stengade baggård i stengade brostræde

13 historien arven - sjælen - mystikken - ånden kronborg - værftet - klostret - domkirken - stræderne helsingør domkirke karmeliter klostret 13 kronborg

14 14 kortlægning af helsingør 1:25.000

15 udpegning af fortætningsområder opdyrkerens mentale bykort - område med mulighed, hvor der er plads til initiativer. Fra ReD Associates Visionsrapport Som led i udpegningen af fortætningsområderne er byen i første omgang blevet analyseret i forhold til hvilke områder, der allerede er under omdannelse, har behov for fornyelse, og/eller hvor der er bedst mulig plads. Derudover er der skelet til de forskellige byområders identiteter, og hvor de ligger placeret i forhold til den overordnede bymæssige sammenhæng. Resultatet er blevet et kort, der inddeler byen i områder inden for tre kategorier: grønne, gule og røde områder. Farverne er inspireret af lyssignalet og angiver oplagthed i forhold til den fremtidige udvikling: Gul Gule områder er et udtryk for områder, der bymæssigt og på egne betingelser fungerer i forhold til de funktioner, de er planlagt til. Områderne udtrykker ikke noget unikt, men virker i sammenhæng med andre områder. Det er vurderet, at der p.t. ikke er behov for egentlige ændringer i områderne. Det er de gule felter, kommunen skal rette fokus på, når der på længere sigt skal søges nye fortætningsområder. Forudsætningen for en formulering af retningslinier for udviklingen i de gule områder er et analysearbejde svarende til det, der i form af nærværende rapport ligger bag de grønne områder. Grøn De grønne områder ligger prioriteringsmæssigt først for. Her er det er mest oplagt at fortætte. Her er en åben identitet; her er plads, og her er muligheder for fornyelse. Kvaliteten af disse områder vil kunne øges ved en fortætningsindsats. De grønne områder er udpeget med særligt fokus på at skabe nye bymæssige tiltag, som skal tiltrække den gruppe, ReD Associates definerer som opdyrkerne i kommunens visionsrapport. Med de grønne områder skal Helsingørs målsætning, at tiltrække 1000 nye borgere inden for de næste 20 år nås. Rød Den røde signatur er et område i byen, der i dag udtrykker en form for ideel tilstand. Det er områder, der har en klar identitet, og som hviler i sig selv. Områderne fungerer optimalt, hvad enten det er på egne betingelser eller i bymæssig sammenhæng. 15

16 16 1:25.000

17 fortætningsområdernes forskelligheder tættere på i fortætningsområderne område 1 teglstrup hegn søerne område 4 teglstrup hegn søerne område 2 vandet byen historien område 3 vandet byen De fire udpegede fortætningsområder de grønne områder - udvikles med forskellige identiteter. Et områdes identitet baserer sig på områdets beliggenhed og nærhed til Helsingørs herligheder og tager afsæt i områdets nuværende karakter og potentialer. De fire fortætningsområder skal opfylde forskellige behov og hver især bidrage til byens samlede plan og identitet. Områderne kan tilsammen tilbyde nuværende og kommende helsingoranere en bred vifte af bolig-, arbejds- og aktivitetsmuligheder i byen. de fire udpegede områders karakterer land by Mod vest i Helsingørs udkant er udpeget to områder - område 1 og 4 - hvis nærhed til Teglstrup Hegn bliver et bærende element i den fremtidige udvikling. Mod øst knytter område 2 og 3 sig til Helsingørs bykerne og historie. Begge områder udnytter og optimerer byens nærhed til vandet. 17 rolig område 1 område 2 På tværs af denne opdeling vil de to områder mod syd - område 3 og 4 - have et livligt præg med en relativt høj grad af erhvervs- og fritidsaktiviteter. livlig område 4 område 3 Områderne mod nord - område 1 og 2 - vil i sammenligning være rolige områder, hvor der i højere grad satses på boliger. Områdernes nummerering er alene en navngivning og skal ikke forstås som værdi- eller tidsmæssig prioritering.

18 18 1:25.000

19 områdernes profiler og den etnologiske analyse rolig land område 1 by område 2 livlig område 4 område 3 de fire områders identiteter hausenbergs - opdyrkertyper Hausenberg har på baggrund af telefoninterviews og workshops med både nuværende og potentielle helsingoranere videreudviklet Red Associates opdyrker begreb og tegner et billede af fire typer af opdyrkere. For detaljeret beskrivelse af de fire typer henvises til Hausenbergs analyse. Den etnologiske og den fysiske analyse er forløbet parallelt og har gensidigt påvirket hinanden. Udbyttet af den etnologiske analyse er således indarbejdet i udviklingen af de fire fortætningsområder. Den etnologiske analyse knytter opdyrkerprofiler til de enkelte fortætningsområder. Da vi generelt ønsker at skabe og understøtte social mangfoldighed, skal det dog bemærkes, at det enkelte område ikke er udviklet udelukkende til et specifikt opdyrker segment. Hausenbergs opdyrkeridentiteter skal være med til at definere og styrke det enkelte områdes profil, men i realiteten overlapper opdyrker typerne hinanden. Man vil endvidere se, at alle typer ikke nødvendigvis er ligeligt tilgodeset med udviklingen af de fire fortætningsområder. Der vil være typer, der i højere grad tiltrækkes af eksisterende boligudbud og byområder i Helsingør, hvorfor de fire udviklingsområder også har som mål at skabe rokade i den eksisterende boligmasse, f.eks. ved at tiltrække det ældre segment, der hermed frigiver bl.a. parcelhuse til næste generation. 19

20 område 1 20 Område 1 ligger i Helsingørs nordvestlige udkant i umiddelbar nærhed af Teglstrup Hegn og er infrastrukturelt bundet sammen med byen via Kingosvej og Blichersvej. Området indeholder hovedsageligt boliger: flere stokbebyggelser og nogle mindre huse og rækkehuse, der for nogles vedkommende står til udskiftning på kortere eller længere sigt. I området findes der også et lille center med et par mindre dagligvarebutikker og en grill. Desuden ligger Helsingør Hospital, Nordvestskolen og en filial af biblioteket inden for områdets afgrænsning. Fortætning Fortætning i område 1 er oplagt, fordi området kan honorere manges ønske om at bo i grønne omgivelser. Fortætning i område 1 er mulig, fordi der er plads: på hjørnet af Kingosvej-Blichersvej (nedrivningsmodne huse), det grønne område nord for Nordvestskolen og i de åbne arealer omkring hospitalet. Fortætning i område 1 er hensigtsmæssig, fordi det kan øge kvaliteten af det eksisterende område. Det handler i første omgang om at skabe nogle kvaliteter, der kan strukturere og generere en udvikling og skabe en stærkere identitet. Området skal ganske enkelt bringes tættere på dets primære herlighed, naboen Teglstrup Hegn, samt dyrke områdets søer og landskabelige variationer. En tur gennem området efterlader i høj grad det indtryk, at livet leves bag nedrullede gardiner. Her er meget få faciliteter, der trækker beboerne ud i det offentlige rum. Der er store åbne for ikke at sige tomme arealer mellem blokkene vest for Kingosvej. Det forekommer én, at græsplænen og parkeringspladsen er de eneste tænkelige former for uderum. Her mangler rum med nærvær og ro til fællesskab og inddragelse, men også rum til konkrete aktiviteter og udfoldelse. Landskabsrummet Teglstrup Hegn, der i dag ikke er synderligt præsent i området, besidder en naturmæssig skønhed året rundt. Dets kvalitet er netop kraftfuld nok til at være den bærende kvalitet i en fortætningsstrategi: et skovbånd trækkes fra Klostermosevej ind forbi hospitalet og skolen og ind mellem blokkene vest og øst for Kingosvej. Der skabes et samlende landskabsrum til gavn for nuværende og nye beboere, og området får en ny grøn identitet. Gennem skovbåndet anlægges en ny cykel-gang-forbindelse, Teglstrup Hegn stien, der forbinder byen med den kommende nationalpark. Stien laver et loop gennem område 4 og område 1 ud til Teglstrup Hegn, hvor skovens stisystem kobles til de blågrønne cykelruter og Kongernes Nordsjælland. I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

21 områdefotos blichersvej nordvestskolen kingosvej handel - hjørne kingosvej-blichersvej nye rekreative funktioner, og nye boliger lægger sig ind i skovens kant eller helt ind mellem skovens træer. De funktioner, der idag ligger i det grønne område nord for Nordvestskolen, f.eks. skolens boldbaner, kan integreres i det grønne skovbånd Bymæssige tiltag Bymæssige tiltag er tiltag, der understøtter områdets sociale liv eller opfylder behovet for møder og udveksling med andre mennesker. De kan henvende sig primært til lokalområdet. Det kan også være funktioner, der benyttes af den øvrige by. Centralt i område 1 etableres et nyt bymæssigt tiltag - en ny bydelsplads. Et byrum af urban karakter, der fungerer som socialt samlingssted og kommercielt centrum. Pladsen er en udvidelse af det liv, der allerede er på færde i området, men som har alt for lidt plads og for dårlige betingelser til rigtigt at kunne udfolde sig. Pladsen er stedet, hvor områdets beboere mødes, og det lokale liv udfolder sig. På pladsen er der mulighed for f.eks. loppemarked, skoleteater og bydelsfest. I bygningerne rundt om pladsen findes de lokale handlende - her flytter de eksisterende butikker og f.eks områdets forhåndenværende apotek ind og suppleres evt. med bager, frisør o.l.. Bygningerne kan også rumme andre mindre erhvervsdrivende som lægehus, tandlæge o.l.. Flytning af lokalbiblioteket fra Abildgårdsvej hertil vil styrke livet på pladsen. I bebyggelsen rundt om bydelspladsen etableres et fælleshus. Her kan afholdes julefest, bingo, sølvbryllup, vælgermøde og foredrag. Fælleshuset kan måske suppleres med mindre lokaler, der kan huse aftenskole- og foreningsaktiviteter. Der kan også etableres mindre værksteder (f.eks. træværksted og cykelværksted) for områdets beboere. Beliggenheden ved hjørnet af Kingosvej-Blichersvej er valgt ud fra stedets kvalitet som geografisk og infrastrukturelt centrum for området. Der er god opkobling til overordnede veje og til den nye cykelgangforbindelse gennem området. Desuden huser stedet allerede i dag områdets handel. Bydelspladsens gulv trækkes ud over de omkransende vejes kørebaner som hastighedsregulerende foranstaltning og ikke mindst for at synliggøre pladsen i bydelen. Fra bydelspladsen etableres et byrum, der breder sig ned mellem stokkene i bebyggelsen vest for Kingosvej. Byrummet ses som et fodgængerstrøg, der kaster aktiviteter af sig ind mellem husenes (alt for store) mellemrum. Det kan være offentligt tilgængelige baner og pladser til sport og leg, beboerhaver mm. Strøget kobler bebyggelsen Abildvænget sammen med bydelspladsen og skovbåndet. Bydelspladsen, stiforbindelsen, fodgængerstrøget og aktiviteterne i mellemrummene danner grobund for socialt liv i området samtidig med, at det giver bydelens åbne, offentlige rum karakter og nærvær. 21

22 22 Boliger Nyopførte boliger i området henvender sig først og fremmest til mennesker, der ønsker at bo i grønne omgivelser. En blandet befolkningssammensætning bidrager til et mangfoldigt byliv. Boligstørrelser skal reflektere forskellige behov, selvom hovedvægten bør lægges på boliger egnede til familier og til par/ældre. Alle boliger opføres tæt på det grønne. Størstedelen er i direkte forbindelse med det nye landskabsbånd og på hjørnet af Kingosvej-Blichersvej har boligerne ved den nye bydelsplads et grønt område i baghaven. Yderst mod Teglstrup Hegn ved hospitalet tænkes bebyggelser i grupper. Det kan være rækkeeller klyngehuse i 2-3 etager i en bebyggelsesstruktur, der åbner sig ud mod og inddrager landskabet. Bygningshøjden kan øges til tre etager mod større, omgivende veje. Der knyttes små private haver/ terrasser til nogle eller alle boliger. Fællesområder nedprioriteres til det absolut nødvendige: ankomstvej og parkering. Det er skovens og fælledens rum, der bliver rammen om et muligt fællesskab. Nord for skolen langs Blichersvej lægges en boligbebyggelse ind i skovbæltet. Landskabet - den grønne fælled og træerne - trækkes ind mellem husene. Bebyggelsen lægger op til en høj grad af fællesskab. Bygningerne udformes som vinkel- eller stokbygninger i ca. herligheder byrum - byfunktioner

23 cykel-gang-forbindelser biltrafik tre etager hver med maks. 20 boligenheder. Pga. boligernes indbyrdes placering opstår der beskyttede rumligheder, som danner rammen om fælles udendørsophold og aktiviteter. Disse gårdrum er hævet for at muliggøre parkering i en plint i bygningens stueetage. Tagterrasser, altaner og forbindende altangange kan byde på en variation af private og halvprivate uderum. På det nordvestlige hjørne af krydset Kingosvej-Blichersvej ligger i dag 11 mindre huse, der alle er nedrivningsmodne. Her placeres størstedelen af den nye bydelsplads. De omgivende bygninger danner byrummets vægge. For at skabe en velfungerende og veldefineret plads med tæthed og tryghed er det vigtigt, at bebyggelsen er stort set sammenhængende og af en vis højde, volumen og tyngde. Der foreslås en bebyggelse mod pladsen i tre etager, mens bagvedliggende længer opføres i 1-2 etager. Fra bebyggelsen er der adgang til det bagvedliggende grønne område. En del af bebyggelsen kan huse seniorboliger. Som pladsens afgrænsning mod Kingosvej opføres en 1-etages bebyggelse evt. i form af mindre pavilloner indeholdende mindre handel, erhverv eller værksteder. Pladsens sydlige del afsluttes mod vest af en bygningsstok i den eksisterende bebyggelse. Øst for Kingosvej udvikles over tid en tilsvarende bebyggelse med høj tæthed, der yderligere bidrager med liv til pladsen. Som en opgradering af boligkvaliteten i de eksisterende stokbebyggelser og som en yderligere aktivering 23

24 områdefotos af uderum, kan der etableres direkte adgang fra disse bebyggelsers stueetager til de mellemliggende grønne områder. Man kan evt. etablere halvprivate kantzoner langs bygningens facade, som det allerede i dag ses på indgangssiden i bebyggelsen vest for Kingosvej. De bygninger, der rummer den eksisterende handel nedrives for at kunne etablere bydelspladsen og det sammenhængende skovbånd. De nuværende handelsdrivende kan genetablere deres butikker i den nye bebyggelse rundt om pladsen. kingohusene abildvænget 24 Infrastruktur Ud over den nye (tilnærmelsesvis øst-vestgående) stiforbindelse gennem skovbåndet, bringer den eksisterende Klostermosestien fodgængere og cyklister gennem område 1 i nord-sydgående retning. Klostermosestien, som foruden at køre sydover gennem område 4 og videre til Snekkersten Station, skal mod nord sikres en forbindelse helt ud til kysten - en strækning, der savnes idag. kingosvej blichersvej Mindre stier anlægges på tværs af skovbæltet, fx stier fra Nordvestskolen på tværs af det grønne bælte til Blichersvej og stier fra den nye Teglstrup Hegn Stien til nye bebyggelser. abildvænget blichersvej mod nord - set fra krydset med kingosvej Den bestående infrastruktur i området er velfungerende og videreføres stort set uændret, hvad angår biltrafik. En hastighedsdæmpning i forbindelse med den nye bydelsplads er hensigtsmæssig biblioteksfilial blichersvej mod syd - set fra krydset med kingosvej

25 og ligeledes på Blichersvej på strækningen fra Kingosvej til Spættevej. Denne vej bliver ankomsten til de nye boliger. Her færdes mange dagligt, og for udefrakommende får man her det første indtryk af områdets karakter og liv. Vejstrækningen skal derfor med få midler (belægning, belysning, beplantning mm) gives en mere bymæssig og opholdsrig karakter. Parkering etableres i direkte forbindelse med boliger og i mindre omfang i forbindelse med pladsen. Fællesskab ejerskab At skabe de rette fysiske rammer er en vigtig forudsætning for, at fællesskab kan opstå og udfolde sig. Fællesskab styrkes også ved, at beboerne har et fælles projekt. Bliver man inddraget i beslutnings- og udførelsesprocesser, får man en ejerskabsfølelse til og ansvarsfølelse over for projektet. Fællesskab lykkes bedst, når den enkelte tager ansvar for egne handlinger. 25 Det kan derfor være en spirekasse for kommende fællesskaber, hvis borgerne i område 1 allerede i planlægningsfasen bliver inddraget i udviklingen af området og allerhelst også i udførelsen det kan fx være, at den enkelte borger vælger sit eget træ og planter det i skovbåndet.

26 26

27 1:

28 28

29 visualisering af det foreslåede skovbånd - en ny rekreativ forbindelse til teglstrup hegn 29

30 30 snit aa 1:500

31 1:

32 32

33 visualisering af den foreslåede bydelsplads - en udvidet plads for handel og social udveksling mellem områdets beboere 33

34 34

35 referencer faktaboks tæt på naturen - 1.A 1.A og 1.B 1.B og 1.C fælles gårdrum - 1.B og 1.C 35 1.B og 1.C tæt på naturen - bo i det grønne 1.B og 1.C fælles terrasser - 1.D boliger i naturmaterialer kig til det grønne - 1.D 1.D

36 faktaboks referencer tæt på hinanden - 1.E og 1.F 36 privat - halvprivat - fælles - 1.E og 1.F private gårdrum - 1.B 1.A og 1.B fællesskab - 1.E og 1.F

37 skitse 37

38 område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen ind til Marienlyst Allé og fra Kronborgvej op til området ved Lappen. Fortætning Fortætning i område 2 er mulig, fordi der er plads: i området mellem Grønnehave Strand og Sanct Anna Gade/Lappen, i området omkring Slotsgården og som huller i den eksisterende by, særligt ved I.L.Tvedes Vej og Kronborgvej. Fortætning i område 2 er oplagt fordi, området kan honorere manges ønske om at bo tæt på bykernen og de blå værdier. Ideen er at bygge videre på den eksisterende bystruktur - kendt fra den indre by og området selv - med klart definerede gade- og pladsrum formet af bymæssige karré- og randbebyggelser. I område 2 kan man bo bekvemt: i lejlighed med adgang til uderum som altan eller fælles gårdrum, med korte afstande både til bykernens handel og liv, til stationen foruden de historiske perler, Helsingør har at byde på. Man kan let gøre brug af Kulturværftets kulturtilbud og de rekreative muligheder på stranden og havnen. I modsætning til område 1 er det her ikke nødvendigt med den store historie til at binde udviklingen op på - det hele ligger lige uden for gadedøren. Område 2 vil tiltrække mennesker, der lægger vægt på at bo i ordnede og æstetiske omgivelser. Identitetsmæssigt vil området kunne drage fordel af de i forvejen højt profilerede bolig- og byområder langs den nordlige Strandvej. Området vil tiltrække såvel en yngre som - og nok især- en ældre befolkningsgruppe, hvor krav om børnevenlighed og -udfoldelse kommer i anden række. Herligheder Området er forkælet med herligheder. En bred vifte af blå værdier i form af Grønnehave strand, Nordhavnen (inkl. udvidelsesplanerne), værftet i maritime omgivelser og kig over sundet til Sverige. Historien er repræsenteret ved Kronborg og Marienlyst Slot, med de historiske huse på Lappen, og området ligger lige op ad den historiske bymidte. Grunden mellem Lappen og campingpladsen har ligeledes historiske værdier der ses som et potentiale for området. Reberbaneparken udgør et fint, stemningsfuldt åndehul i bydelen, mens det smukke grønne træk, Marienlystskoven, dramatisk hæver sig op til 25 m over havet parallelt med kysten. Bymæssige tiltag og forbindelser At bo i område 2 betyder, at man bor i byen. På gaden møder man naboen, men også anonyme ansigter mennesker udefra, der har et ærinde i området. Områdets mange attraktioner tiltrækker borgere og turister fra nær og fjern. Det betyder, at nye bytiltag med fordel henvender sig ikke blot til lokalsamfundet, men også til denne udefra kommende gruppe. Med fortætning og et større antal mennesker fra den øvrige by åbnes mulighed for at etablere aktiviteter og handel i bydelen, som den nuværende lokalbefolkning alene ikke vil

39 områdefotos tæt på historien - værftet gernersvej biblioteket - ny funktion tæt urban struktur - fra helsingørs bymidte nordhavnen med udsigt til kronborg campingpladsen ved stranden kunne holde levedygtigt. Den første betingelse for at invitere folk til området er, at området er godt forbundet med den øvrige by. Eksisterende cykel- og gangforbindelser styrkes og tydeliggøres, fx forbindelsen fra parcelhusområdet via Ørebakken og Claessensvej samt forbindelsen fra bykernen via Sanct Anna Gade. Sidstnævnte gade gøres til bydelsgade gaden får et løft via belægning og beplantning, og her tilstræbes at samle funktioner, der giver gaden et levende og aktivt præg, fx handel og erhverv i stueetagerne. Gående og cyklende vil foretrække en rute i interessante omgivelser, og det vil dermed få en selvforstærkende virkning på gadens liv. Der etableres også en cykelforbindelse langs med Hornbækbanens tracé. Forbindelsen føre fra Helsingør bykerne gennem område 2 s hjerte til Kongens Have. Til sidst skal nævnes, at havnen vil få et mere vibrerende liv, hvis dens cul-de-sac -situation ændres. Dette gøres ved at forlænge Claessensvej gennem Gummigrunden, så både bløde og hårde trafikanter kommer helt ned omkring havnearealerne og kan loope tilbage til byen via den eksisterende havneforbindelse Strandpromenaden/ Kronborgvej. 39 reberbaneparken tæt på stranden - grønnehave strand I område 2 s hjerte knudepunkt for gående, cyklister og Hornbækbanen - etableres en bydelsplads. Pladsen skal være med til at give bydelen sit eget lokale omdrejningspunkt med en identitet, der spiller på og accentuerer områdets unikke placering og fungerer

40 40 som porten til vandet. Det skal være et urbant byrum, der fungerer som et rekreativt ophold understøttet af cafe, restaurant, handel og kulturelle aktiviteter i de omgivende bygninger. Pladsens liv understøttes af cyklisters færden langs Hornbækbanen, togets regelmæssige tilsynekomst og stop på pladsen samt af bydelens fodgængernerve. Denne allerede nævnte forbindelse går fra bykernen via bydelsgaden Sanct Anna Gade over den åbne plads i Allégades skarpe sving, gennem Stenvinkelsvej, over bydelspladsen og gennem Øresundsakvariet ned til havnen. Pladsen på Allégade er i dag en mindre, indhegnet grønning med legeplads. Den bør komme områdets beboere og besøgende tilgode: grønningen åbnes og omdannes til et urbant byrum, stadig med grøn karakter, der fortsat huser legepladsen og måske en bænk, hvor man kan tage en pause og nyde solen, mens man følger med i pladsens liv og den gennemstrømmende trafik. Når Helsingørs hovedbibliotek flytter ned på Kulturværftet, åbnes der for nye funktioner på denne grund mellem Marienlyst Alle og Lundegade. På grund af den særligt smukke beliggenhed ved Reberbaneparken bør der i fremtiden fortsat være en offentligt tilgængelig funktion på dette sted, således at flest mulige Helsingoranere får glæde af udsigten til dette åndehul. Vi foreslår en sportsfunktion, fx en svømmehal eller et kurbad evt. med tilhørende træningscenter. Det er faciliteter, der bruges af unge som ældre på forskellige tidspunkter af herligheder biltrafik

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision

At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision INDHOLD 1.0 INTRO - AT STYRKE DEN SOCIALE BALANCE I VÆREBRO PARK p 06 2.0 KONTEKST

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE Humlebæk v.1 jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder, opfører de kommende

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø - Frederikssund

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab

NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab NYT KVARTER - Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab 1 Området / Kort analyse 2 Visionen / 0-100 / Bygningstypologier / Situationsplan / Landskabsplan

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD 5 centrale temaer: Visionen for Odenses midtby fra gade til by bygger på 5 centrale temaer som er bærende for udviklingen af området og som skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922 PRÆSENTATION KINGO HUS SWANVIKA HUS KLYNGE KINGO HUS PROJEKTBESKRIVELSE Ide Svaneke Familiecamping ligger på en skøn grund med direkte adgang til det smukke klippeområde lige nord for Svaneke. Campingpladsen

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere