ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL"

Transkript

1 ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL - Et kvalitativt studie af trivsel blandt danske iværksættere af Louise Linnea Kron Virksomhedsstudier, CBIT Roskilde Universitet Afleveret: 28. April 2015 Antal anslag: Vejleder: Peter Hagedorn- Rasmussen

2 Dette speciale deler tekster med specialet skrevet af Troels Trebbien Rasmussen, da vi fra 1/ til 11/ var specialemakkere. Jeg har ændret på alle dele af teksten fra vores fælles speciale, men jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, hvor meget de to slutprodukter ligner hinanden. Abstract Dette speciale undersøger, hvordan danske iværksættere oplever arbejdsrelateret trivsel. Tidligere studier af trivsel hos iværksættere har primært baseret sig på social-psykologiske tilgange, der er domineret af kvantitative metoder. Specialet anvender i stedet kvalitative metoder med et fokus på, hvordan en øget forståelse af trivsel hos iværksættere kan forbedre disses vilkår. Da der ikke er forsket tidligere i trivsel blandt danske iværksættere, tages der afsæt i en eksplorativ tilgang. Med udgangspunkt i trivselsmodellen Job Demand Ressources (JDR) og en teoretisk profilbeskrivelse af iværksættere, undersøges iværksætternes oplevelse af krav, ressourcer og social støtte. Igennem en casestudieforståelse bliver fænomenet oplevet trivsel blandt danske iværksættere undersøgt via seks kvalitative interviews med iværksættere. Specialets resultater viser, at der er behov for at nuancere flere af de traditionelle definitioner af krav og ressourcer. Endelig tydeliggøres vigtigheden af social støtte blandt iværksættere. Specialet afrundes med en diskussion af, hvordan disse indsigter kan bruges til at forbedre danske iværksætteres vilkår. Resumé The thesis explores job satisfaction and work related wellbeing among Danish entrepreneurs. The methodology is inspired by but also in opposition to the dominant Social Psychological approach where wellbeing is typically quantified and measured. Instead, the thesis explores the issue via a qualitative approach and ultimately asks, how a deeper understanding can be used to improve the entrepreneurial climate in Denmark. The thesis takes off from the Job Demand Resources (JDR) and personality traits, and through six interviews with entrepreneurs, who work in shared office spaces. It goes on to explore how the entrepreneurs themselves perceive and understand work related wellbeing. The research underscores the need for further nuances in the traditional conceptualization of demands and resources, and shows how social support is of particular importance for the entrepreneurs. Finally the discussion goes on to explore how the various finding could be employed to enable a better entrepreneurial climate and conditions in Denmark. 2

3 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Afsnit: Afgrænsning Begrebsafklaring Iværksættere Succes Kontorfælleskab Trivsel Stress Oversigt over specialet Metodiske tilgang Videnskabsteori Gadamers hermeneutik En kvalitativ metode og en kvantitativ teori Eksplorativ Fremgangsmåde Casestudier som undersøgelsesdesign Kvalitative Interviews Interviewprocessen Tematisering Design Interview Søgning efter informanter Valg af informanter Iværksætterne Transskription Metodediskussion om begreberne validitet og reliabilitet Andre evalueringskriterier Metodiske overvejelser omkring analyse Teoretiske ramme Iværksætteren The Big Five Zhao og Seiberts metaanalyse: The big five og iværksættere At have det godt på arbejdet Stressteori Stressfaktorer Krav- kontrol modellen Indsats- belønning modellen Krav- Kontrol eller Indsats- Belønning? Job demand ressource modellen (JDR modellen) Jobkrav og jobressourcer hos iværksættere Social støtte Coping Interviewguide At forstå mine informanters rammefortælling At undersøge mine informanters oplevelse af krav og udbrændthed At undersøge mine informanters oplevelse af stress og copingstrategier

4 3.3.5 At undersøge mine informanters oplevelse af social støtte i iværksættermiljøet Analyse Tidskrav og ansvar - man er jo lidt en junkie efter at være på Den kvantitative arbejdsbyrde - en god dag kan sagtens være 14 timer Indre usikkerhed og risiko - Men det er jo bare mennesker Ydre usikkerhed og risiko - der er ikke nogen hjælp at hente Den følelsesmæssige byrde - i virkeligheden har vi mindre frihed Opgavekompleksitet - Man skal lære at være et firma Autonomi jeg lavede hele den der Selvstændighed overprepared and understructured Variation i arbejdet der er en del selvjustits Feedback og læringsmuligheder - fordi jeg 99 procent af tiden kun får ros Arbejdsorganisering og coping Så kan vi bande lidt i et par timer Social støtte Social støtte - Behov for anerkendelse Social støtte - Kontorfællesskabet og andre iværksættere? Social støtte - At turde at åbne op Analyseafrunding Diskussion Oplevet trivsel hos iværksættere Bedre danske iværksættervilkår? Konklusion Litteraturliste

5 1.0 Indledning En virksomheds succes er traditionelt blevet målt med udgangspunkt i et økonomisk perspektiv. Meget simplificeret kan det siges, at hvis tallene på bundlinjen var sorte, så klarede virksomheden sig godt. Der er imidlertid andre og mere nuancerede måder at forstå begrebet succes på. At forstå en virksomhed og dens succes kan således udvides med elementer fra både det interne og det eksterne miljø. Hvis en virksomheds succesparametre udvides til andet end blot økonomien, bliver spørgsmålet hvilke ting, der bør inddrages som relevante. Et bud kunne være medarbejdernes trivsel og i jagten på at undersøge det gode arbejdsliv og den gode og velfungerende arbejdsplads, er der kommet flere teoretiske bud på, hvilke faktorer der betyder noget for individets lyst og evne til at performe, og derved skabe både individuel og organisatorisk succes. Ordet trivsel bruges hyppigt i forbindelse med arbejdslivet, og i medierne fremhæves det, hvordan forbedret trivsel øger produktiviteten, nedbringer sygefraværet og tiltrækker de mest kvalificerede medarbejdere (Web 1; Mandag Morgen). Trivsel har dermed bevæget sig ud af det bløde(ere) humanistiske felt og ind i erhvervsøkonomien, som noget der batter på bundlinjen. At trivsel på arbejdet er vigtigt kan virke indlysende, men det har dog traditionelt været svært for både forskere i arbejdsmiljø og virksomhedsledere at kvantificere trivslens værdi. Selvom succes kan forstås i en bredere forstand, viser nyere forskning dog en klar sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og medarbejderperformance. Både performance målt objektivt (Edward et al 2014:4), men også på medarbejdernes egen oplevelse af at yde mere og bedre. AC har således i april 2014 offentliggjort en undersøgelse af medarbejderes oplevelse af trivsel og performance, der viser en stærk forbindelse mellem de to (Bilag 1). Størstedelen af den forskning der findes omkring trivsel på arbejdet, tager dog udgangspunkt i større virksomheder og organisationer. Det efterlader en stor gruppe individer, som ikke passer ind i denne forståelse, nemlig iværksætterne. Som enkeltmandsvirksomhed eller en lille gruppe skal iværksætterne både skabe rammerne for egen trivsel og dagligt arbejde i disse rammer. Ikke desto mindre er lige netop iværksættere 5

6 den erhvervsgruppe, hvor trivselsbegrebet har haft sværest ved at slå rod. Trivsel hos iværksættere er således underbelyst relativt til trivsel hos andre erhvervsgrupper, og der mangler viden på feltet, både om hvilken værdi trivsel har hos og for iværksættere, samt hvordan trivsel bedst opnås hos denne gruppe. Samtidig er det interessant, at undersøgelsen lavet af AC viser, hvordan medarbejderne peger på god ledelse og ledelse med fokus på godt psykisk arbejdsmiljø, som de to vigtigste parametre for forbedret psykisk arbejdsmiljø. Det bliver derfor særligt relevant at undersøge det psykiske arbejdsmiljø og trivsel for iværksættere, som både skal fungere som medarbejdere og ledere. 1.1 Problemfelt Jeg indleder mit problemfelt med en kort fortælling fra iværksætterverden. En iværksættergruppe holdt teammøde en lørdag formiddag. Emnet på dagsordenen omhandlede hvilken type menneske de forskellige i gruppen var. Der blev taget udgangspunkt i Jungs typologi test og undervejs i mødet blev der flittigt talt om, hvor godt eller hvor lidt testresultaterne passede på gruppen. Tre fra gruppen faldt under den samme kategori og her svarede en af de tre smilende, at hvis det kun var de tre alene, så ville de konkurrere om, hvem der kunne arbejde længst tid, indtil de begyndte at bløde ud af næsen. Udtalelsen blev sagt med et glimt i øjet, men ramte samtidig plet på forståelsen af iværksættere. Dette matcher narrativet om at være iværksætter, hvor du forventes at arbejde benhårdt, uden sikkerhed for at du dermed får succes. Kontrasten mellem vores opfattelse af iværksættere og almindelige medarbejdere er med til at understrege, hvorfor et begreb som trivsel endnu ikke naturligt hører hjemme i diskussionen om iværksætteres vilkår. Det er alment accepteret, at iværksættere spiller en rolle for den danske økonomi. I rapporten Den økonomiske krises betydning for opstarten af nye vækstvirksomheder, påpeges vigtigheden af iværksættere, da det traditionelt har været unge og nye virksomheder, som har stået for en anseelig andel af jobskabelsen i Danmark, med særligt fokus på vækstiværksættere som afgørende i et økonomisk perspektiv (Gjerløv-Juel & Dahl 2012: 1). Det fremhæves, at der er forskel på hvor meget danske iværksættere bidrager til vækst, da der er mange iværksættere som lukker deres virksomheder ned efter nogle år, og der derfor ikke er så mange der bidrager til jobskabelse og endnu færre der bliver deciderede vækstiværksættere. Et Faktaark, udarbejdet af Arbejderbevægelsens 6

7 Erhvervsråd og DJØF (Bilag 2), viser at der ca. var iværksættere, der startede mellem år 2005 og 2009, og ud af dem blev omkring til vækstiværksættere der i gennemsnit skabte 2,6 fuldtidsstillinger i deres virksomhed. I erhvervsøkonomisk forstand vil det således være relevant at fokusere på at skabe flere vækstiværksættere i Danmark. Dog, før det skridt kan tages, er det relevant at undersøge almindelige små iværksættere. For at skabe grobund for, at flere iværksættere bliver til vækstiværksættere, eller i det mindste ikke lukker deres virksomhed, kræver det viden om de nuværende iværksætteres forhold og oplevelser, før man kan rette blikket mod, hvordan der kan skabes flere vækstiværksættere. I Danmark findes der en lang række foreninger/organisationer/inkubatorer og diverse startup-konsulenter, hvis funktion er at rådgive nye iværksættere. Der eksisterer netværk, afholdes konferencer, og der er rigelig hjælp af hente for iværksættere i form af gode råd og vejledning i de strukturelle rammer om iværksætteri; de krav der stilles til en iværksætter; hvordan man bedst forholder sig økonomisk og strukturelt til f.eks. skat; hvordan man får kunder etc. Dansk Iværksætter Forening har de sidste tre år lavet undersøgelser af iværksætteres generelle forhold i Danmark (Web 2, Dansk Iværksætter Forening). Symptomatisk for forståelsen af iværksætteres forhold er, at trivsel spiller en forsvindende lille rolle i undersøgelsernes afdækning af iværksætteres behov. Et nyt forskningsstudie fra december 2014 undersøger sammenhængen mellem iværksætteres ressourcer og krav samt den belastning og engagement de oplever i arbejdslivet og deres subjektive virksomhedssucces (Dijkhuizen et al 2014: 2). Den subjektive virksomhedssucces forklares på følgende måde: Citat: Criteria that entrepreneurs value and strive for that reflect their individual goals, values and aspirations, which in turn are meaningful for entrepreneurial outcomes (Ibid.). Den subjektive virksomhedssucces opdeles endvidere i to kategorier; den subjektive personlige succes, som relaterer til den personlige udvikling og mulighed for at opnå ønskede mål, samt den subjektive finansielle succes, som relaterer til iværksætteres indkomst og finanser. 7

8 Subjektiv succes er et brugbart parameter hos iværksættere, fordi deres særlige status gør det svært at måle deres succes på en mere objektiv facon. Nogle iværksættere er stadig i gang med at etablere sig, og variabler såsom profit og vækst vil derfor ikke give et reelt billede af deres robusthed og fremtidige resultater (Reijonen & Komppula, 2007: ). Andre iværksættere (typisk mikro-iværksættere med 1-3 medarbejdere) har ingen intention om at vokse, men er tilfredse med at virksomheden leverer en komfortabel indkomst (Ibid.: ). Det er svært at vise, at subjektiv succes også garanterer objektiv succes, særligt omkring økonomien i virksomheden. Forskere har dog vist, at der er en positiv sammenhæng mellem subjektiv succes og salg. Citat: After that, and in order to demonstrate the validity of this subjective indicator (red: perceived success), it was correlated with an objective measure: the increase in the real sales of the company, an indicator widely used in the business literature to measure performance. The result showed a positive and significant correlation between them and validated the use of subjective indicators as a means of measuring business success (min fremhævning). (Pérez & Canino 2009: 998). Det står altså klart, at trivsel eller manglen på denne kan influere på iværksætteres evne til at yde, både på et personligt og et økonomisk plan. Iværksættere er, ligesom traditionelt ansatte medarbejdere, afhængige af at yde deres bedste inden for deres kerneydelser. Men, iværksættere er, i højere grad end medarbejdere, afhængige af at kunne strukturere deres tid, sælge deres ydelser (og herunder indgå i netværk hvor ydelserne kan blive eller er relevante), produkt- eller serviceudvikle etc. Det gør iværksættere særligt sårbare overfor mistrivsel, fordi udbrændthed ikke kan imødekommes ved at sætte tempoet ned inden for en dimension, f.eks. salg, uden at dette rammer indholdet af de andre dimensioner. Derfor er det ikke så underligt, at selv lave grader af mistrivsel medfører forholdsvis store reduktioner i den subjektivt oplevede succes hos iværksættere (Ibid.). Vigtigheden af trivsel er allerede accepteret på mange arbejdspladser i Danmark. Overenskomstaftalen fra 2008 cementerede et øget fokus på trivsel, og stillede krav til alle offentlige arbejdspladser om at gennemføre trivselsundersøgelser hos de ansatte mindst hver 3. år Det er tankevækkende, at trivsel for offentlige og private ansatte er blevet et 8

9 samfundsanliggende og noget man sætter på dagsordenen, alt imens iværksætterne behov stadig anses som primært strukturelle og økonomiske. Jeg ønsker derfor at udvide fokus på trivsel til iværksætterne i Danmark. Det ville være naivt at tro, at trivsel, eller betingelserne for dette, er det samme for en medarbejder som det er for en iværksætter. Jeg tager derfor udgangspunkt i, at iværksættere er et specielt folkefærd, og starter således med teoretiske profilbeskrivelser af iværksættere og entreprenører. Dette skal give mig en mere dybdegående forståelse af iværksættere som gruppe; hvem der vælger at blive iværksættere; hvad deres drivkraft er, om det er en særlig type mennesker, der vælger det etc. Min begrundelse for at tage udgangspunkt i en teoretisk profilbeskrivelse af iværksættere ligger i en forståelse af, at jeg i specialet aktivt forholder mig til, hvordan jeg kan målrette forståelsen af trivsel hos denne erhvervsgruppe. Jeg forventer således, at nogle elementer af trivsel, som f.eks. social støtte, er relevant både for iværksættere og almindelige medarbejdere, mens andre elementer som forudsigelighed 1 enten ikke er nær så afgørende eller måske må måles ud fra nogle andre parametre for iværksættere end almindelige medarbejdere. Min forforståelse er altså, at iværksættere i langt højere grad end de fleste medarbejdere kan trives i et miljø med høj uforudsigelighed og usikkerhed. Der er forsket meget indenfor både iværksætterfeltet og trivselsfeltet. Der eksisterer også udenlandsk forskning hvor de to genstandsfelter overlapper hinanden. Den teori jeg bruger i specialet, og de studier jeg benytter mig af, har dog alle sammen et kvantitativt udgangspunkt, og jeg vælger i stedet en kvalitativ tilgang. I mit metodekapitel vil jeg diskutere styrker og svagheder ved henholdsvis den kvantitative og kvalitative teori og metode. Min forståelse er, at den kvantitative metode kan bidrage til at afdække et fænomen som trivsel, men dog vil have nogle mangler når ønsket er et mere nuanceret billede. Jeg vil med specialet skabe en forståelse og et sprog for iværksætterenes egen oplevelse af trivsel og hvad denne betyder i deres arbejdsliv. 1 Eksemplerne social støtte og forudsigelighed er taget fra de seks guldkorn, som Arbejdsmiljørådet identificerer som centrale for et godt psykisk arbejdsmiljø. 2 I det sammenligningen sker mellem (mellem)ledere og iværksættere, antages det, at forskelle på 9

10 Med et grundlag fra den teoretiske forståelse af trivsel og iværksættere vil jeg igennem en eksplorativ tilgang undersøge en række danske iværksætteres forståelse af trivsel. Problemfeltet kan opsummeres i den følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan en øget forståelse af opmærksomhedspunkter og faktorer for danske iværksætteres oplevelse af arbejdsrelateret trivsel, skabe mere gunstige iværksættervilkår? For at kunne svare på min problemformulering, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en række arbejdsspørgsmål. For at få en øget forståelse af danske iværksætteres trivsel, bliver jeg nødt til at sætte fokus på henholdsvis iværksættere og begrebet trivsel. Jeg har derfor formuleret tre arbejdsspørgsmål, som skal understøtte min problemformulering: - Hvad kendetegner en iværksætter? - Hvad er trivsel? - Hvad betyder trivsel for iværksætteres arbejdsliv? Det første spørgsmål stiller jeg, for at klæde både mig selv og læseren på til bedre at forstå og kunne fortolke min målgruppe og genstandsfelt i analysen. For at kunne svare på det første arbejdsspørgsmål tager jeg udgangspunkt i teori om iværksætteres personlighed. For at kunne svare på det næste spørgsmål undersøger jeg forskellige trivselsbegreber. I mit teoretiske afsnit redegør jeg for mine valg af teorier, samt tydeliggør hvilke begreber jeg vælger at fokusere på i min analyse. For at kunne give svar på det tredje spørgsmål, undersøger jeg forskellige studier af iværksætteres trivsel, som relateres til de trivselsbegreber jeg har udvalgt. 1.3 Afsnit: Afgrænsning Jeg afgrænser mig fra store dele af trivsels- og stressteorien, da forskningsfeltet er meget omfattende. Mit fokus i specialet ligger på den psykiske del af trivsel og stress, med udgangspunkt i modellen Job Demand Ressources (JDR modellen) og en teoretisk forståelse af social støtte. I mit teoriafsnit vil jeg forklare mine tilvalg og fravalg af teori 10

11 nærmere. Jeg afgrænser mig samtidig til en bestemt type iværksættere, da alle mine iværksættere er knyttet til et kontorfællesskab og har det, jeg vil beskrive, som et kreativt arbejde. Alle iværksættere er fundet enten i eller tæt på København og jeg afgrænser mig derfor for iværksættere i resten af landet. Derudover er alle iværksætterne enten enkeltmandsiværksættere eller en del af en lille iværksættervirksomhed, og jeg afgrænser mig således fra større iværksættervirksomheder. 1.4 Begrebsafklaring Iværksættere Jeg forstår iværksættere som individer, der enten alene eller i en gruppe har startet en virksomhed fra grunden og som har ansvaret for virksomheden. Selve ordet iværksætter tager udgangspunkt i at sætte i værk. Jeg ser altså en iværksætter som et individ, der i stort eller lille format selv skaber sit arbejde Succes I specialet bruger jeg begrebet succes ud fra et både økonomisk og personligt perspektiv. Jeg forstår succes mere nuanceret end tal på bundlinjen, og min forståelse af virksomheders succes og erhvervsøkonomi er således bundet op på flere elementer, som de personlige opsatte mål og den subjektive økonomiske succes Kontorfælleskab Jeg undersøger kun iværksættere som er tilknyttet et kontorfællesskab. I specialet forstår jeg kontorfællesskaber som et struktureret fællesskab for iværksættere, hvor de enten gratis eller ved at betale kan få en kontorplads, hvor de kan arbejde og få en form for kollegialt forhold til de andre i kontorfællesskabet Trivsel Begrebet trivsel i arbejdslivet bruges bredt og til tider flyvsk, selv i forskningslitteraturen (Lystbæk, Working paper). I specialet forstår jeg trivsel som en psykisk tilstand, hvor individer generelt oplever glæde i forbindelse med deres arbejde, og hvor energi og engagement giver lyst og overskud til at håndtere udfordringer i arbejdslivet. 11

12 1.4.5 Stress Jeg forstår arbejdsrelateret stress, som den reaktion som folk oplever, når deres arbejdskrav overstiger deres viden og evner. Arbejdsrelateret stress fører til tre slags reaktionstyper, adfærdsmæssige (f.eks. udeblivelse eller dårlig præstationer), fysiske (hovedpine eller hjertekarsygdomme), og psykologiske (f.eks. angst eller depression). I specialet forstår jeg stress som resultatet af manglende trivsel (Jex, 1998). 12

13 1.5 Oversigt over specialet 13

14 2.0 Metodiske tilgang I dette kapitel vil mine metodiske valg og refleksioner blive beskrevet. Jeg vil redgøre for min forståelse af den kvalitative metode, hvordan jeg forstår den i forhold til mit speciale, samt hvordan jeg har indsamlet og behandlet min empiri. 2.1Videnskabsteori Jeg betragter videnskabsteorien i specialet som en del af min metode. For at kunne svare på min problemformulering og arbejdsspørgsmål kræver det, at jeg kan tage udgangspunkt i den eksisterende forskning om iværksættere og trivsel, men samtidig også kan forstå iværksætterne selv, uden at denne forståelse er domineret af teoretiske forforståelser Gadamers hermeneutik I mit speciale har jeg valgt at bruge hermeneutikken som min videnskabelige metode. Hermeneutik betyder grundlæggende fortolkning og meningen med denne videnskabsteori er, at man gennem en serie af fortolkninger kan forstå indholdet i tekst eller tale (Fuglsang og Olsen 2004: 311). Grundlæggende gælder det, at hermeneutikken består af tre dele: Forståelse, udlægning og anvendelse/applikation (Ibid.). Et centralt forhold for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Udtrykket illustrerer, at der altid vil være en vekselvirkning mellem del og helhed i fortolkningen af en tekst eller samtale (Fuglsang og Olsen 2004: 312). Man kan kun forstå delene, hvis helheden også er til stede. Ligeledes kan man kun forstå helheden, hvis delene inddrages (Ibid.). Derfor er det selve sammenhængen mellem helheden og delene, der er meningsskabende. Og det er selve relationen mellem delene og helheden der bevirker, at vi i det hele taget er i stand til at forstå og fortolke en tekst eller samtale (Ibid.). Hans-Georg Gadamer, er den der har arbejdet mest med hermeneutikken som metode. Ifølge Gadamer er den hermeneutiske cirkel ontologisk, hvilket betyder, at den ikke blot skal forstås som regningslinjer for god fortolkning, men derimod som selve betingelsen for den menneskelige erkendelsesproces. 14

15 Citat: Den der ønsker at forstå en tekst, foretager altid et udkast. Så snart der viser sig en første mening i teksten, udkaster han en helhedsmening for teksten. På den anden side viser den første mening i teksten sig kun, fordi man allerede læster teksten ud fra visse forventninger om en bestemt mening. (Gadamer 2007:254). Vi vil altid være en del af den hermeneutiske cirkel og både fortolkeren og genstanden vil sammen påvirke meningsdannelsen. For Gadamer gælder det, at vi altid vil være underlagt nogle forforståelser og fordomme. Begrebet forforståelse betyder, at der altid går en tidligere forståelse forud for vores nuværende forståelse, mens begrebet fordom dækker over den bagage man har om verden, og som derfor ligger til grund for vores forståelse af en tekst eller tale (Gadamer, 2007: ) Som det fremgår, bliver vores forståelse af en tekst eller tale påvirket af vores forforståelser og fordomme, og ifølge Gadamer udgør vores forforståelser og fordomme en forståelseshorisont (Gadamer, 2007:288). Denne forståelseshorisont er medbestemmende for, hvordan vi orienterer os og handler i verden og samtidig bestemmende for, hvordan vi forstår verden (Ibid.). Ifølge Gadamer kan vi ikke overskride vores horisont, og hans hermeneutiske teori er dermed også et opgør med oplysningstidens ideal om den fordomsfrie fortolker. Det er således først i mødet med genstanden, og i samspillet mellem fortolkerens og det fortolkedes horisonter, at mening opstå. Dette forstående møde med genstanden kaldes horisontsammensmeltningen. Gadamer beskriver horisontsammensmeltningen som selve det tidspunkt, hvor forståelsen opstår. Citat: Der findes ligeså lidt en nutidshorisont i sig selv som der findes historiske horisonter man skal tilegne sig. Tværtimod er forståelsen altid en proces, hvor horisonter, der formodes at eksisterer for sig selv, smelter sammen. (Gadamer 2007: 291). 2.2 En kvalitativ metode og en kvantitativ teori Jeg vil i følgende afsnit beskrive, hvordan jeg bruger en kvalitativ tilgang i min metode og mit undersøgelsesdesign. Som beskrevet i problemfeltet, så er min teori om iværksættere og trivsel primært forankret i kvantitative studier. Jeg vil i dette afsnit beskrive styrkerne 15

16 og svaghederne ved henholdsvis den kvantitative og kvalitative tilgang, deres forskelle, samt belyse hvordan jeg forstår sammenspillet mellem min kvalitative- og kvantitative teori. Overordnet set kan den kvantitative og kvalitative tilgang forstås som to forskellige forskningsstrategier (Brymann & Bell 2011: 26). Den kvantitative forskning kan beskrives som en strategi der lægger vægt på kvantificerbar data, der arbejder med en deduktiv tilgang mellem teori og undersøgelse, med et mål om at teste teorier gennem hypoteser. Kvantitativ teori har, overordnet set, sit udgangspunkt i naturvidenskabelige og positivistiske normer og modeller, og den bygger på en forståelse af, at den sociale virkelighed er en udefrakommende, objektiv virkelighed (Brymann & Bell 2011: 27). De kvantitative studier er gode til at påvise overordnede tendenser eller skabe et overblik indenfor et kompliceret fænomen. Min teori i specialet kan således give mig en forståelsesramme omkring trivsel hos iværksættere, men som jeg også beskriver i problemfeltet, så vil en udelukkende kvantitativ tilgang gøre det svært at opnå en nuanceret og dyb forståelse af trivsel hos iværksættere. Den kvalitative forskning lægger vægt på mening, både den som folk selv har adgang til (hermeneutikken) og den som opstår i (magt)relationen mellem mennesker (diskursteorierne). Den har en dominerende induktiv tilgang til forholdet mellem teori og undersøgelse, med et mål om at producere nye teorier. Fokus er på, hvordan individer fortolker deres sociale verden, og den sociale virkelighed ses som foranderlig og formbar efter individet (Ibid.). Citat: Many qualitative researchers express a commitment to viewing events and the social world through the eyes of the people they study. The social world must be interpreted from the perspective of the people being studied, rather than as though those subjects were incapable of their own reflections on the social world (Brymann & Bell 2011: 402) Jeg deler denne måde at forstå mit genstandsfelt på, og som forsker finder jeg det afgørende at tage udgangspunkt i mine informanters oplevelser og forståelser, hvis jeg skal 16

17 bedrive meningsfuld forskning omkring et komplekst fænomen. I mit afsnit om brug af casestudier vil jeg diskutere denne kompleksitet yderligere. Kvalitativ forskning har selvfølgelig også nogle udfordringer og begrænsninger, man som forsker bør være opmærksom på. Et af problemerne er, at den kvalitative forskning kan blive for subjektiv. Da forskningen ofte starter meget åbent og langsomt snævrer sit fokusfelt ind, kan det være svært for en anden forsker eller læser af studiet at forstå, hvorfor og hvordan den oprindelige forsker har valgt de veje han eller hun har valgt, hvorfor forskellige elementer i studiet vægtes som de gør og hvorfor ting er valgt til eller fra. I samme tråd risikerer kvalitative studier at blive uigennemsigtige med hensyn til proces, og en del kvalitative studier tydeliggør f.eks. ikke hvordan informanter til studiet er fundet, eller udelader tydelige forklaringer af de valg der er truffet, og de konklusioner der er opnået (Brymann & Bell 2011: 409). For at tage højde for disse udfordringer, forsøger jeg gennem hele mit speciale at være så gennemsigtig som muligt i mine processer, valg og fravalg samt mine konklusioner. De to beskrivelser af kvantitativ og kvalitativ forskning kan forstås som hinandens modsætninger, der befinder sig på hver sin banehalvdel på en videnskabelig spilleplads. Det er dog vigtigt at understrege, at der findes mange nuancer af de to strategier, og at det sagtens kan forholde sig sådan, at en overordnet kvantitativ strategi har kvalitative elementer og visa versa. Det er derfor relevant at forstå, at de to strategier ikke nødvendigvis skal ses som inkompatible, men at det i flere tilfælde kan give videnskabelige undersøgelser styrke at benytte dele fra begge strategier (Brymann & Bell 2011: 28). De fleste kvalitative og kvantitative studier finder sted indenfor et felt, hvor der allerede eksisterer etablerede traditioner og viden, men hvis man ønsker at begrebsliggøre et nyt eller underbelyst fænomen, er det en forudsætning, at man arbejder eksplorativt (Olsen og Pedersen, 2004:186). 17

18 2. 3 Eksplorativ Fremgangsmåde Målet for en eksplorativ undersøgelse er at udvikle ideer, begreber og teorier. Men det eksplorative behov kan også betyde, at man vil forstå et fænomen og afdække en kompleksitet (Olsen og Pedersen 2004: 187). Da der ikke eksisterer undersøgelser der målrettet fokuserer på trivsel hos danske iværksættere, er den eksplorative fremgangsmåde meningsfuld i forhold til mit speciale. En eksplorativ undersøgelse vil ofte slutte med, at man opstiller en model, som indeholder en række påstande om verdens beskaffenhed (Ibid.). Mit mål for specialet er dog ikke at opstille en model for iværksætteres trivsel. I stedet vil jeg skabe et sprog omkring trivsel og nuancere forståelsen af trivsel i den allerede eksisterende teori, ved at supplere det kvantitative fokus med et kvalitativt studie af oplevelsen af trivsel. Med en øget forståelse og nuancering ønsker jeg at kvalificere den viden der eksisterer omkring iværksætteres trivsel. Denne kvalificering kan benyttes i både forskningshenseender og konkrete tiltag, hvor fokus er på, hvordan man med et erhvervsøkonomisk sigte for øje kan forbedre iværksætteres vilkår. Jeg har i ovenstående afsnit forklaret hvordan jeg overordnet forstår min metodiske ramme og tilgang til mit problemfelt. Jeg vil i de følgende afsnit gå i dybden med, hvordan jeg rent praktisk og konkret griber min metode an, redegøre for mine valg, samt reflektere over hvad disse valg betyder for den viden jeg producerer i specialet. 2.4 Casestudier som undersøgelsesdesign Jeg har valgt at bruge casestudiet som mit undersøgelsesdesign. Casestudier kan normalt benyttes, hvis man f.eks. ønsker at undersøge en begivenhed eller arbejdsforhold i en given virksomhed. (Georg i Darmer, Jordansen, Madsen og Thomsen 2010:14) Casestudiet kan dog også bruges til at undersøge et bestemt fænomen og belyse hvordan fænomenet kommer til udtryk i en given situation eller kontekst, og det er ud fra denne forståelse, at jeg bruger casestudiet (Ibid.). Denne type af studie kan afsløre flere nuancer omkring fænomenet end f.eks. et tværsnitstudie, fordi det fokuserer på et mindre udsnit af empiri og fordi fænomenet undersøges i dets kontekst. Robert K. Yin beskriver case studiet som passende, når man 18

19 undersøger et nutidigt komplekst fænomen, som kan være svært at kvantificere og kontrollere gennem forsøg (Yin, 2013:9). Ud over at skabe et mere nuanceret billede ligger fokus i casestudiet på, hvordan fænomenet opleves, eller hvordan der skabes mening omkring det hos informanterne, og casestudiet passer derfor godt sammen med undersøgelsesspørgsmål, som har karakter af hvordan og hvorfor (Ibid.). Netop dette fokus er relevant for mit speciale, og jeg vælger således at forstå min undersøgelse som et casestudie af fænomenet trivsel hos danske iværksættere, som bliver belyst af seks forskellige interviews med iværksættere. De enkelte interviews er indlejret (eng. embedded) i den mere overordnede case, og de har alle til formål at beskrive det samme fænomen. Endelig er casestudiet oplagt, når man har et teoretisk udgangspunkt. Det adskiller sig her fra Grounded Theory, ved at tillade eksplicitte antagelser i formuleringen af forskningsspørgsmålet (Yin, 2013: 40). Dette matcher mit fokus på sammenhængen mellem den social-psykologiske forståelse af trivsel og iværksætternes egen oplevelse af at trives. Jeg vil i de følgende afsnit beskrive min metode omkring brug af kvalitative interviews og forklare processen, udvælgelsen og indsamlingen af min empiri. 2.5 Kvalitative Interviews Jeg har valgt at mine interviews skal være kvalitative interviews, da denne form for interviews er velegnede til at beskrive de interviewedes forståelse og oplevelse af emnet i deres dagligdag ud fra deres egne perspektiver (Brinkmann & Kvale 2009: 41). Jeg har derudover valgt at benytte mig af det semistrukturerede interview, som er kendetegnet ved at være placeret på skala mellem at være stramt struktureret og ikke styrende (Brinkmann & Kvale 2009: 48). I praksis giver det mulighed for at stille åbne spørgsmål ud fra fleksible temaer, hvor de interviewede selv kan fortælle om deres livsverden, uden at jeg lægger ord i munden på dem. Jeg har mulighed for at følge op på mine egne spørgsmål og har frihed nok til ikke bare at følge en skabelon med forhåndsdefinerede spørgsmål. Derfor er der en struktur med de kvalitative interviews, men den er ikke fuldstændig fastlagt på forhånd. 19

20 For mit speciale er det vigtigt, at der er en vis frihed i interviewsituationen, da jeg ønsker, at informanterne selv definerer betydningen af trivsel i deres arbejde og hvordan deres oplevede trivsel er Interviewprocessen Jeg har draget inspiration fra Kvale og Brinkmanns tilgang til det kvalitative interview. I følgende afsnit, vil jeg kort redegøre for, hvordan jeg har brugt de faser, som jeg finder relevante for selve interviewprocessen; tematiseringen, designet, interviewet og transskriptionen (Brinkmann og Kvale:122). De følgende afsnit er med til at skabe transparens omkring min proces og metode, ved at give læseren et indblik i valg, fravalg og andre overvejelser omkring min empiri Tematisering Tematisering tager udgangspunkt i at afklare hvorfor og hvad spørgsmål, før man kan bevæge sig til hvordan (Brinkmann & Kvale 2009: 122). Jeg har i starten af min specialeproces undersøgt trivselsteori, haft møde med Thomas Clausen, seniorforsker hos det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), samt haft et indledende interview med Anders Tang, som er sekretariatsleder for Dansk Iværksætter Forening, som er en brancheforening for iværksættere i Danmark. Disse tiltag er gjort ud fra et ønske om at afklare, hvorfor trivsel er vigtigt, og hvad en undersøgelse af trivsel blandt danske iværksættere kan (og bør) give, både til forskningsområdet og til iværksættere som arbejdsgruppe. Samtidig har jeg ønsket en forståelse af, hvordan jeg skulle italesætte trivsel og stress overfor mine informanter og altså få en klar fornemmelse af mit genstandsfelt, inden jeg bevægede mig ud i det. Da disse tiltag var gennemført, kunne jeg bevæge mig til næste skridt i min interviewfase; design af interviewet Design Design af interview tager udgangspunkt i, hvordan man som forsker, på den bedst mulige måde, opnår den tilsigtede viden, samt hvordan man tager hensyn til eventuelle moralske implikationer. (Brinkmann og Kvale:122). Jeg vil dog først redegøre detaljeret for min interviewguide efter mit teorikapitel, da min interviewguide har en teoretisk ramme, som er nødvendig at forstå først. I mit afsnit omkring min interviewguide vil jeg reflektere over 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Problematiske uddannelsesforløb blandt basis- og introlæger:

Problematiske uddannelsesforløb blandt basis- og introlæger: Problematiske uddannelsesforløb blandt basis- og introlæger: Formål: At afdække årsager til problematiske uddannelsesforløb blandt yngre læger. Hvis man har viden om, hvad der forårsager problematiske

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016

KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016 KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016 Forskelle og ligheder mellem kvindelige og mandlige lederes personlighed og adfærd Statisticsstudy Februar 2016 Udarbejdet af Nanna Bak Skytte og Helene Hoppe Revald Kvindelige

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere