ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL"

Transkript

1 ET SPØRGSMÅL OM TRIVSEL - Et kvalitativt studie af trivsel blandt danske iværksættere af Louise Linnea Kron Virksomhedsstudier, CBIT Roskilde Universitet Afleveret: 28. April 2015 Antal anslag: Vejleder: Peter Hagedorn- Rasmussen

2 Dette speciale deler tekster med specialet skrevet af Troels Trebbien Rasmussen, da vi fra 1/ til 11/ var specialemakkere. Jeg har ændret på alle dele af teksten fra vores fælles speciale, men jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, hvor meget de to slutprodukter ligner hinanden. Abstract Dette speciale undersøger, hvordan danske iværksættere oplever arbejdsrelateret trivsel. Tidligere studier af trivsel hos iværksættere har primært baseret sig på social-psykologiske tilgange, der er domineret af kvantitative metoder. Specialet anvender i stedet kvalitative metoder med et fokus på, hvordan en øget forståelse af trivsel hos iværksættere kan forbedre disses vilkår. Da der ikke er forsket tidligere i trivsel blandt danske iværksættere, tages der afsæt i en eksplorativ tilgang. Med udgangspunkt i trivselsmodellen Job Demand Ressources (JDR) og en teoretisk profilbeskrivelse af iværksættere, undersøges iværksætternes oplevelse af krav, ressourcer og social støtte. Igennem en casestudieforståelse bliver fænomenet oplevet trivsel blandt danske iværksættere undersøgt via seks kvalitative interviews med iværksættere. Specialets resultater viser, at der er behov for at nuancere flere af de traditionelle definitioner af krav og ressourcer. Endelig tydeliggøres vigtigheden af social støtte blandt iværksættere. Specialet afrundes med en diskussion af, hvordan disse indsigter kan bruges til at forbedre danske iværksætteres vilkår. Resumé The thesis explores job satisfaction and work related wellbeing among Danish entrepreneurs. The methodology is inspired by but also in opposition to the dominant Social Psychological approach where wellbeing is typically quantified and measured. Instead, the thesis explores the issue via a qualitative approach and ultimately asks, how a deeper understanding can be used to improve the entrepreneurial climate in Denmark. The thesis takes off from the Job Demand Resources (JDR) and personality traits, and through six interviews with entrepreneurs, who work in shared office spaces. It goes on to explore how the entrepreneurs themselves perceive and understand work related wellbeing. The research underscores the need for further nuances in the traditional conceptualization of demands and resources, and shows how social support is of particular importance for the entrepreneurs. Finally the discussion goes on to explore how the various finding could be employed to enable a better entrepreneurial climate and conditions in Denmark. 2

3 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Afsnit: Afgrænsning Begrebsafklaring Iværksættere Succes Kontorfælleskab Trivsel Stress Oversigt over specialet Metodiske tilgang Videnskabsteori Gadamers hermeneutik En kvalitativ metode og en kvantitativ teori Eksplorativ Fremgangsmåde Casestudier som undersøgelsesdesign Kvalitative Interviews Interviewprocessen Tematisering Design Interview Søgning efter informanter Valg af informanter Iværksætterne Transskription Metodediskussion om begreberne validitet og reliabilitet Andre evalueringskriterier Metodiske overvejelser omkring analyse Teoretiske ramme Iværksætteren The Big Five Zhao og Seiberts metaanalyse: The big five og iværksættere At have det godt på arbejdet Stressteori Stressfaktorer Krav- kontrol modellen Indsats- belønning modellen Krav- Kontrol eller Indsats- Belønning? Job demand ressource modellen (JDR modellen) Jobkrav og jobressourcer hos iværksættere Social støtte Coping Interviewguide At forstå mine informanters rammefortælling At undersøge mine informanters oplevelse af krav og udbrændthed At undersøge mine informanters oplevelse af stress og copingstrategier

4 3.3.5 At undersøge mine informanters oplevelse af social støtte i iværksættermiljøet Analyse Tidskrav og ansvar - man er jo lidt en junkie efter at være på Den kvantitative arbejdsbyrde - en god dag kan sagtens være 14 timer Indre usikkerhed og risiko - Men det er jo bare mennesker Ydre usikkerhed og risiko - der er ikke nogen hjælp at hente Den følelsesmæssige byrde - i virkeligheden har vi mindre frihed Opgavekompleksitet - Man skal lære at være et firma Autonomi jeg lavede hele den der Selvstændighed overprepared and understructured Variation i arbejdet der er en del selvjustits Feedback og læringsmuligheder - fordi jeg 99 procent af tiden kun får ros Arbejdsorganisering og coping Så kan vi bande lidt i et par timer Social støtte Social støtte - Behov for anerkendelse Social støtte - Kontorfællesskabet og andre iværksættere? Social støtte - At turde at åbne op Analyseafrunding Diskussion Oplevet trivsel hos iværksættere Bedre danske iværksættervilkår? Konklusion Litteraturliste

5 1.0 Indledning En virksomheds succes er traditionelt blevet målt med udgangspunkt i et økonomisk perspektiv. Meget simplificeret kan det siges, at hvis tallene på bundlinjen var sorte, så klarede virksomheden sig godt. Der er imidlertid andre og mere nuancerede måder at forstå begrebet succes på. At forstå en virksomhed og dens succes kan således udvides med elementer fra både det interne og det eksterne miljø. Hvis en virksomheds succesparametre udvides til andet end blot økonomien, bliver spørgsmålet hvilke ting, der bør inddrages som relevante. Et bud kunne være medarbejdernes trivsel og i jagten på at undersøge det gode arbejdsliv og den gode og velfungerende arbejdsplads, er der kommet flere teoretiske bud på, hvilke faktorer der betyder noget for individets lyst og evne til at performe, og derved skabe både individuel og organisatorisk succes. Ordet trivsel bruges hyppigt i forbindelse med arbejdslivet, og i medierne fremhæves det, hvordan forbedret trivsel øger produktiviteten, nedbringer sygefraværet og tiltrækker de mest kvalificerede medarbejdere (Web 1; Mandag Morgen). Trivsel har dermed bevæget sig ud af det bløde(ere) humanistiske felt og ind i erhvervsøkonomien, som noget der batter på bundlinjen. At trivsel på arbejdet er vigtigt kan virke indlysende, men det har dog traditionelt været svært for både forskere i arbejdsmiljø og virksomhedsledere at kvantificere trivslens værdi. Selvom succes kan forstås i en bredere forstand, viser nyere forskning dog en klar sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og medarbejderperformance. Både performance målt objektivt (Edward et al 2014:4), men også på medarbejdernes egen oplevelse af at yde mere og bedre. AC har således i april 2014 offentliggjort en undersøgelse af medarbejderes oplevelse af trivsel og performance, der viser en stærk forbindelse mellem de to (Bilag 1). Størstedelen af den forskning der findes omkring trivsel på arbejdet, tager dog udgangspunkt i større virksomheder og organisationer. Det efterlader en stor gruppe individer, som ikke passer ind i denne forståelse, nemlig iværksætterne. Som enkeltmandsvirksomhed eller en lille gruppe skal iværksætterne både skabe rammerne for egen trivsel og dagligt arbejde i disse rammer. Ikke desto mindre er lige netop iværksættere 5

6 den erhvervsgruppe, hvor trivselsbegrebet har haft sværest ved at slå rod. Trivsel hos iværksættere er således underbelyst relativt til trivsel hos andre erhvervsgrupper, og der mangler viden på feltet, både om hvilken værdi trivsel har hos og for iværksættere, samt hvordan trivsel bedst opnås hos denne gruppe. Samtidig er det interessant, at undersøgelsen lavet af AC viser, hvordan medarbejderne peger på god ledelse og ledelse med fokus på godt psykisk arbejdsmiljø, som de to vigtigste parametre for forbedret psykisk arbejdsmiljø. Det bliver derfor særligt relevant at undersøge det psykiske arbejdsmiljø og trivsel for iværksættere, som både skal fungere som medarbejdere og ledere. 1.1 Problemfelt Jeg indleder mit problemfelt med en kort fortælling fra iværksætterverden. En iværksættergruppe holdt teammøde en lørdag formiddag. Emnet på dagsordenen omhandlede hvilken type menneske de forskellige i gruppen var. Der blev taget udgangspunkt i Jungs typologi test og undervejs i mødet blev der flittigt talt om, hvor godt eller hvor lidt testresultaterne passede på gruppen. Tre fra gruppen faldt under den samme kategori og her svarede en af de tre smilende, at hvis det kun var de tre alene, så ville de konkurrere om, hvem der kunne arbejde længst tid, indtil de begyndte at bløde ud af næsen. Udtalelsen blev sagt med et glimt i øjet, men ramte samtidig plet på forståelsen af iværksættere. Dette matcher narrativet om at være iværksætter, hvor du forventes at arbejde benhårdt, uden sikkerhed for at du dermed får succes. Kontrasten mellem vores opfattelse af iværksættere og almindelige medarbejdere er med til at understrege, hvorfor et begreb som trivsel endnu ikke naturligt hører hjemme i diskussionen om iværksætteres vilkår. Det er alment accepteret, at iværksættere spiller en rolle for den danske økonomi. I rapporten Den økonomiske krises betydning for opstarten af nye vækstvirksomheder, påpeges vigtigheden af iværksættere, da det traditionelt har været unge og nye virksomheder, som har stået for en anseelig andel af jobskabelsen i Danmark, med særligt fokus på vækstiværksættere som afgørende i et økonomisk perspektiv (Gjerløv-Juel & Dahl 2012: 1). Det fremhæves, at der er forskel på hvor meget danske iværksættere bidrager til vækst, da der er mange iværksættere som lukker deres virksomheder ned efter nogle år, og der derfor ikke er så mange der bidrager til jobskabelse og endnu færre der bliver deciderede vækstiværksættere. Et Faktaark, udarbejdet af Arbejderbevægelsens 6

7 Erhvervsråd og DJØF (Bilag 2), viser at der ca. var iværksættere, der startede mellem år 2005 og 2009, og ud af dem blev omkring til vækstiværksættere der i gennemsnit skabte 2,6 fuldtidsstillinger i deres virksomhed. I erhvervsøkonomisk forstand vil det således være relevant at fokusere på at skabe flere vækstiværksættere i Danmark. Dog, før det skridt kan tages, er det relevant at undersøge almindelige små iværksættere. For at skabe grobund for, at flere iværksættere bliver til vækstiværksættere, eller i det mindste ikke lukker deres virksomhed, kræver det viden om de nuværende iværksætteres forhold og oplevelser, før man kan rette blikket mod, hvordan der kan skabes flere vækstiværksættere. I Danmark findes der en lang række foreninger/organisationer/inkubatorer og diverse startup-konsulenter, hvis funktion er at rådgive nye iværksættere. Der eksisterer netværk, afholdes konferencer, og der er rigelig hjælp af hente for iværksættere i form af gode råd og vejledning i de strukturelle rammer om iværksætteri; de krav der stilles til en iværksætter; hvordan man bedst forholder sig økonomisk og strukturelt til f.eks. skat; hvordan man får kunder etc. Dansk Iværksætter Forening har de sidste tre år lavet undersøgelser af iværksætteres generelle forhold i Danmark (Web 2, Dansk Iværksætter Forening). Symptomatisk for forståelsen af iværksætteres forhold er, at trivsel spiller en forsvindende lille rolle i undersøgelsernes afdækning af iværksætteres behov. Et nyt forskningsstudie fra december 2014 undersøger sammenhængen mellem iværksætteres ressourcer og krav samt den belastning og engagement de oplever i arbejdslivet og deres subjektive virksomhedssucces (Dijkhuizen et al 2014: 2). Den subjektive virksomhedssucces forklares på følgende måde: Citat: Criteria that entrepreneurs value and strive for that reflect their individual goals, values and aspirations, which in turn are meaningful for entrepreneurial outcomes (Ibid.). Den subjektive virksomhedssucces opdeles endvidere i to kategorier; den subjektive personlige succes, som relaterer til den personlige udvikling og mulighed for at opnå ønskede mål, samt den subjektive finansielle succes, som relaterer til iværksætteres indkomst og finanser. 7

8 Subjektiv succes er et brugbart parameter hos iværksættere, fordi deres særlige status gør det svært at måle deres succes på en mere objektiv facon. Nogle iværksættere er stadig i gang med at etablere sig, og variabler såsom profit og vækst vil derfor ikke give et reelt billede af deres robusthed og fremtidige resultater (Reijonen & Komppula, 2007: ). Andre iværksættere (typisk mikro-iværksættere med 1-3 medarbejdere) har ingen intention om at vokse, men er tilfredse med at virksomheden leverer en komfortabel indkomst (Ibid.: ). Det er svært at vise, at subjektiv succes også garanterer objektiv succes, særligt omkring økonomien i virksomheden. Forskere har dog vist, at der er en positiv sammenhæng mellem subjektiv succes og salg. Citat: After that, and in order to demonstrate the validity of this subjective indicator (red: perceived success), it was correlated with an objective measure: the increase in the real sales of the company, an indicator widely used in the business literature to measure performance. The result showed a positive and significant correlation between them and validated the use of subjective indicators as a means of measuring business success (min fremhævning). (Pérez & Canino 2009: 998). Det står altså klart, at trivsel eller manglen på denne kan influere på iværksætteres evne til at yde, både på et personligt og et økonomisk plan. Iværksættere er, ligesom traditionelt ansatte medarbejdere, afhængige af at yde deres bedste inden for deres kerneydelser. Men, iværksættere er, i højere grad end medarbejdere, afhængige af at kunne strukturere deres tid, sælge deres ydelser (og herunder indgå i netværk hvor ydelserne kan blive eller er relevante), produkt- eller serviceudvikle etc. Det gør iværksættere særligt sårbare overfor mistrivsel, fordi udbrændthed ikke kan imødekommes ved at sætte tempoet ned inden for en dimension, f.eks. salg, uden at dette rammer indholdet af de andre dimensioner. Derfor er det ikke så underligt, at selv lave grader af mistrivsel medfører forholdsvis store reduktioner i den subjektivt oplevede succes hos iværksættere (Ibid.). Vigtigheden af trivsel er allerede accepteret på mange arbejdspladser i Danmark. Overenskomstaftalen fra 2008 cementerede et øget fokus på trivsel, og stillede krav til alle offentlige arbejdspladser om at gennemføre trivselsundersøgelser hos de ansatte mindst hver 3. år Det er tankevækkende, at trivsel for offentlige og private ansatte er blevet et 8

9 samfundsanliggende og noget man sætter på dagsordenen, alt imens iværksætterne behov stadig anses som primært strukturelle og økonomiske. Jeg ønsker derfor at udvide fokus på trivsel til iværksætterne i Danmark. Det ville være naivt at tro, at trivsel, eller betingelserne for dette, er det samme for en medarbejder som det er for en iværksætter. Jeg tager derfor udgangspunkt i, at iværksættere er et specielt folkefærd, og starter således med teoretiske profilbeskrivelser af iværksættere og entreprenører. Dette skal give mig en mere dybdegående forståelse af iværksættere som gruppe; hvem der vælger at blive iværksættere; hvad deres drivkraft er, om det er en særlig type mennesker, der vælger det etc. Min begrundelse for at tage udgangspunkt i en teoretisk profilbeskrivelse af iværksættere ligger i en forståelse af, at jeg i specialet aktivt forholder mig til, hvordan jeg kan målrette forståelsen af trivsel hos denne erhvervsgruppe. Jeg forventer således, at nogle elementer af trivsel, som f.eks. social støtte, er relevant både for iværksættere og almindelige medarbejdere, mens andre elementer som forudsigelighed 1 enten ikke er nær så afgørende eller måske må måles ud fra nogle andre parametre for iværksættere end almindelige medarbejdere. Min forforståelse er altså, at iværksættere i langt højere grad end de fleste medarbejdere kan trives i et miljø med høj uforudsigelighed og usikkerhed. Der er forsket meget indenfor både iværksætterfeltet og trivselsfeltet. Der eksisterer også udenlandsk forskning hvor de to genstandsfelter overlapper hinanden. Den teori jeg bruger i specialet, og de studier jeg benytter mig af, har dog alle sammen et kvantitativt udgangspunkt, og jeg vælger i stedet en kvalitativ tilgang. I mit metodekapitel vil jeg diskutere styrker og svagheder ved henholdsvis den kvantitative og kvalitative teori og metode. Min forståelse er, at den kvantitative metode kan bidrage til at afdække et fænomen som trivsel, men dog vil have nogle mangler når ønsket er et mere nuanceret billede. Jeg vil med specialet skabe en forståelse og et sprog for iværksætterenes egen oplevelse af trivsel og hvad denne betyder i deres arbejdsliv. 1 Eksemplerne social støtte og forudsigelighed er taget fra de seks guldkorn, som Arbejdsmiljørådet identificerer som centrale for et godt psykisk arbejdsmiljø. 2 I det sammenligningen sker mellem (mellem)ledere og iværksættere, antages det, at forskelle på 9

10 Med et grundlag fra den teoretiske forståelse af trivsel og iværksættere vil jeg igennem en eksplorativ tilgang undersøge en række danske iværksætteres forståelse af trivsel. Problemfeltet kan opsummeres i den følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan en øget forståelse af opmærksomhedspunkter og faktorer for danske iværksætteres oplevelse af arbejdsrelateret trivsel, skabe mere gunstige iværksættervilkår? For at kunne svare på min problemformulering, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en række arbejdsspørgsmål. For at få en øget forståelse af danske iværksætteres trivsel, bliver jeg nødt til at sætte fokus på henholdsvis iværksættere og begrebet trivsel. Jeg har derfor formuleret tre arbejdsspørgsmål, som skal understøtte min problemformulering: - Hvad kendetegner en iværksætter? - Hvad er trivsel? - Hvad betyder trivsel for iværksætteres arbejdsliv? Det første spørgsmål stiller jeg, for at klæde både mig selv og læseren på til bedre at forstå og kunne fortolke min målgruppe og genstandsfelt i analysen. For at kunne svare på det første arbejdsspørgsmål tager jeg udgangspunkt i teori om iværksætteres personlighed. For at kunne svare på det næste spørgsmål undersøger jeg forskellige trivselsbegreber. I mit teoretiske afsnit redegør jeg for mine valg af teorier, samt tydeliggør hvilke begreber jeg vælger at fokusere på i min analyse. For at kunne give svar på det tredje spørgsmål, undersøger jeg forskellige studier af iværksætteres trivsel, som relateres til de trivselsbegreber jeg har udvalgt. 1.3 Afsnit: Afgrænsning Jeg afgrænser mig fra store dele af trivsels- og stressteorien, da forskningsfeltet er meget omfattende. Mit fokus i specialet ligger på den psykiske del af trivsel og stress, med udgangspunkt i modellen Job Demand Ressources (JDR modellen) og en teoretisk forståelse af social støtte. I mit teoriafsnit vil jeg forklare mine tilvalg og fravalg af teori 10

11 nærmere. Jeg afgrænser mig samtidig til en bestemt type iværksættere, da alle mine iværksættere er knyttet til et kontorfællesskab og har det, jeg vil beskrive, som et kreativt arbejde. Alle iværksættere er fundet enten i eller tæt på København og jeg afgrænser mig derfor for iværksættere i resten af landet. Derudover er alle iværksætterne enten enkeltmandsiværksættere eller en del af en lille iværksættervirksomhed, og jeg afgrænser mig således fra større iværksættervirksomheder. 1.4 Begrebsafklaring Iværksættere Jeg forstår iværksættere som individer, der enten alene eller i en gruppe har startet en virksomhed fra grunden og som har ansvaret for virksomheden. Selve ordet iværksætter tager udgangspunkt i at sætte i værk. Jeg ser altså en iværksætter som et individ, der i stort eller lille format selv skaber sit arbejde Succes I specialet bruger jeg begrebet succes ud fra et både økonomisk og personligt perspektiv. Jeg forstår succes mere nuanceret end tal på bundlinjen, og min forståelse af virksomheders succes og erhvervsøkonomi er således bundet op på flere elementer, som de personlige opsatte mål og den subjektive økonomiske succes Kontorfælleskab Jeg undersøger kun iværksættere som er tilknyttet et kontorfællesskab. I specialet forstår jeg kontorfællesskaber som et struktureret fællesskab for iværksættere, hvor de enten gratis eller ved at betale kan få en kontorplads, hvor de kan arbejde og få en form for kollegialt forhold til de andre i kontorfællesskabet Trivsel Begrebet trivsel i arbejdslivet bruges bredt og til tider flyvsk, selv i forskningslitteraturen (Lystbæk, Working paper). I specialet forstår jeg trivsel som en psykisk tilstand, hvor individer generelt oplever glæde i forbindelse med deres arbejde, og hvor energi og engagement giver lyst og overskud til at håndtere udfordringer i arbejdslivet. 11

12 1.4.5 Stress Jeg forstår arbejdsrelateret stress, som den reaktion som folk oplever, når deres arbejdskrav overstiger deres viden og evner. Arbejdsrelateret stress fører til tre slags reaktionstyper, adfærdsmæssige (f.eks. udeblivelse eller dårlig præstationer), fysiske (hovedpine eller hjertekarsygdomme), og psykologiske (f.eks. angst eller depression). I specialet forstår jeg stress som resultatet af manglende trivsel (Jex, 1998). 12

13 1.5 Oversigt over specialet 13

14 2.0 Metodiske tilgang I dette kapitel vil mine metodiske valg og refleksioner blive beskrevet. Jeg vil redgøre for min forståelse af den kvalitative metode, hvordan jeg forstår den i forhold til mit speciale, samt hvordan jeg har indsamlet og behandlet min empiri. 2.1Videnskabsteori Jeg betragter videnskabsteorien i specialet som en del af min metode. For at kunne svare på min problemformulering og arbejdsspørgsmål kræver det, at jeg kan tage udgangspunkt i den eksisterende forskning om iværksættere og trivsel, men samtidig også kan forstå iværksætterne selv, uden at denne forståelse er domineret af teoretiske forforståelser Gadamers hermeneutik I mit speciale har jeg valgt at bruge hermeneutikken som min videnskabelige metode. Hermeneutik betyder grundlæggende fortolkning og meningen med denne videnskabsteori er, at man gennem en serie af fortolkninger kan forstå indholdet i tekst eller tale (Fuglsang og Olsen 2004: 311). Grundlæggende gælder det, at hermeneutikken består af tre dele: Forståelse, udlægning og anvendelse/applikation (Ibid.). Et centralt forhold for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Udtrykket illustrerer, at der altid vil være en vekselvirkning mellem del og helhed i fortolkningen af en tekst eller samtale (Fuglsang og Olsen 2004: 312). Man kan kun forstå delene, hvis helheden også er til stede. Ligeledes kan man kun forstå helheden, hvis delene inddrages (Ibid.). Derfor er det selve sammenhængen mellem helheden og delene, der er meningsskabende. Og det er selve relationen mellem delene og helheden der bevirker, at vi i det hele taget er i stand til at forstå og fortolke en tekst eller samtale (Ibid.). Hans-Georg Gadamer, er den der har arbejdet mest med hermeneutikken som metode. Ifølge Gadamer er den hermeneutiske cirkel ontologisk, hvilket betyder, at den ikke blot skal forstås som regningslinjer for god fortolkning, men derimod som selve betingelsen for den menneskelige erkendelsesproces. 14

15 Citat: Den der ønsker at forstå en tekst, foretager altid et udkast. Så snart der viser sig en første mening i teksten, udkaster han en helhedsmening for teksten. På den anden side viser den første mening i teksten sig kun, fordi man allerede læster teksten ud fra visse forventninger om en bestemt mening. (Gadamer 2007:254). Vi vil altid være en del af den hermeneutiske cirkel og både fortolkeren og genstanden vil sammen påvirke meningsdannelsen. For Gadamer gælder det, at vi altid vil være underlagt nogle forforståelser og fordomme. Begrebet forforståelse betyder, at der altid går en tidligere forståelse forud for vores nuværende forståelse, mens begrebet fordom dækker over den bagage man har om verden, og som derfor ligger til grund for vores forståelse af en tekst eller tale (Gadamer, 2007: ) Som det fremgår, bliver vores forståelse af en tekst eller tale påvirket af vores forforståelser og fordomme, og ifølge Gadamer udgør vores forforståelser og fordomme en forståelseshorisont (Gadamer, 2007:288). Denne forståelseshorisont er medbestemmende for, hvordan vi orienterer os og handler i verden og samtidig bestemmende for, hvordan vi forstår verden (Ibid.). Ifølge Gadamer kan vi ikke overskride vores horisont, og hans hermeneutiske teori er dermed også et opgør med oplysningstidens ideal om den fordomsfrie fortolker. Det er således først i mødet med genstanden, og i samspillet mellem fortolkerens og det fortolkedes horisonter, at mening opstå. Dette forstående møde med genstanden kaldes horisontsammensmeltningen. Gadamer beskriver horisontsammensmeltningen som selve det tidspunkt, hvor forståelsen opstår. Citat: Der findes ligeså lidt en nutidshorisont i sig selv som der findes historiske horisonter man skal tilegne sig. Tværtimod er forståelsen altid en proces, hvor horisonter, der formodes at eksisterer for sig selv, smelter sammen. (Gadamer 2007: 291). 2.2 En kvalitativ metode og en kvantitativ teori Jeg vil i følgende afsnit beskrive, hvordan jeg bruger en kvalitativ tilgang i min metode og mit undersøgelsesdesign. Som beskrevet i problemfeltet, så er min teori om iværksættere og trivsel primært forankret i kvantitative studier. Jeg vil i dette afsnit beskrive styrkerne 15

16 og svaghederne ved henholdsvis den kvantitative og kvalitative tilgang, deres forskelle, samt belyse hvordan jeg forstår sammenspillet mellem min kvalitative- og kvantitative teori. Overordnet set kan den kvantitative og kvalitative tilgang forstås som to forskellige forskningsstrategier (Brymann & Bell 2011: 26). Den kvantitative forskning kan beskrives som en strategi der lægger vægt på kvantificerbar data, der arbejder med en deduktiv tilgang mellem teori og undersøgelse, med et mål om at teste teorier gennem hypoteser. Kvantitativ teori har, overordnet set, sit udgangspunkt i naturvidenskabelige og positivistiske normer og modeller, og den bygger på en forståelse af, at den sociale virkelighed er en udefrakommende, objektiv virkelighed (Brymann & Bell 2011: 27). De kvantitative studier er gode til at påvise overordnede tendenser eller skabe et overblik indenfor et kompliceret fænomen. Min teori i specialet kan således give mig en forståelsesramme omkring trivsel hos iværksættere, men som jeg også beskriver i problemfeltet, så vil en udelukkende kvantitativ tilgang gøre det svært at opnå en nuanceret og dyb forståelse af trivsel hos iværksættere. Den kvalitative forskning lægger vægt på mening, både den som folk selv har adgang til (hermeneutikken) og den som opstår i (magt)relationen mellem mennesker (diskursteorierne). Den har en dominerende induktiv tilgang til forholdet mellem teori og undersøgelse, med et mål om at producere nye teorier. Fokus er på, hvordan individer fortolker deres sociale verden, og den sociale virkelighed ses som foranderlig og formbar efter individet (Ibid.). Citat: Many qualitative researchers express a commitment to viewing events and the social world through the eyes of the people they study. The social world must be interpreted from the perspective of the people being studied, rather than as though those subjects were incapable of their own reflections on the social world (Brymann & Bell 2011: 402) Jeg deler denne måde at forstå mit genstandsfelt på, og som forsker finder jeg det afgørende at tage udgangspunkt i mine informanters oplevelser og forståelser, hvis jeg skal 16

17 bedrive meningsfuld forskning omkring et komplekst fænomen. I mit afsnit om brug af casestudier vil jeg diskutere denne kompleksitet yderligere. Kvalitativ forskning har selvfølgelig også nogle udfordringer og begrænsninger, man som forsker bør være opmærksom på. Et af problemerne er, at den kvalitative forskning kan blive for subjektiv. Da forskningen ofte starter meget åbent og langsomt snævrer sit fokusfelt ind, kan det være svært for en anden forsker eller læser af studiet at forstå, hvorfor og hvordan den oprindelige forsker har valgt de veje han eller hun har valgt, hvorfor forskellige elementer i studiet vægtes som de gør og hvorfor ting er valgt til eller fra. I samme tråd risikerer kvalitative studier at blive uigennemsigtige med hensyn til proces, og en del kvalitative studier tydeliggør f.eks. ikke hvordan informanter til studiet er fundet, eller udelader tydelige forklaringer af de valg der er truffet, og de konklusioner der er opnået (Brymann & Bell 2011: 409). For at tage højde for disse udfordringer, forsøger jeg gennem hele mit speciale at være så gennemsigtig som muligt i mine processer, valg og fravalg samt mine konklusioner. De to beskrivelser af kvantitativ og kvalitativ forskning kan forstås som hinandens modsætninger, der befinder sig på hver sin banehalvdel på en videnskabelig spilleplads. Det er dog vigtigt at understrege, at der findes mange nuancer af de to strategier, og at det sagtens kan forholde sig sådan, at en overordnet kvantitativ strategi har kvalitative elementer og visa versa. Det er derfor relevant at forstå, at de to strategier ikke nødvendigvis skal ses som inkompatible, men at det i flere tilfælde kan give videnskabelige undersøgelser styrke at benytte dele fra begge strategier (Brymann & Bell 2011: 28). De fleste kvalitative og kvantitative studier finder sted indenfor et felt, hvor der allerede eksisterer etablerede traditioner og viden, men hvis man ønsker at begrebsliggøre et nyt eller underbelyst fænomen, er det en forudsætning, at man arbejder eksplorativt (Olsen og Pedersen, 2004:186). 17

18 2. 3 Eksplorativ Fremgangsmåde Målet for en eksplorativ undersøgelse er at udvikle ideer, begreber og teorier. Men det eksplorative behov kan også betyde, at man vil forstå et fænomen og afdække en kompleksitet (Olsen og Pedersen 2004: 187). Da der ikke eksisterer undersøgelser der målrettet fokuserer på trivsel hos danske iværksættere, er den eksplorative fremgangsmåde meningsfuld i forhold til mit speciale. En eksplorativ undersøgelse vil ofte slutte med, at man opstiller en model, som indeholder en række påstande om verdens beskaffenhed (Ibid.). Mit mål for specialet er dog ikke at opstille en model for iværksætteres trivsel. I stedet vil jeg skabe et sprog omkring trivsel og nuancere forståelsen af trivsel i den allerede eksisterende teori, ved at supplere det kvantitative fokus med et kvalitativt studie af oplevelsen af trivsel. Med en øget forståelse og nuancering ønsker jeg at kvalificere den viden der eksisterer omkring iværksætteres trivsel. Denne kvalificering kan benyttes i både forskningshenseender og konkrete tiltag, hvor fokus er på, hvordan man med et erhvervsøkonomisk sigte for øje kan forbedre iværksætteres vilkår. Jeg har i ovenstående afsnit forklaret hvordan jeg overordnet forstår min metodiske ramme og tilgang til mit problemfelt. Jeg vil i de følgende afsnit gå i dybden med, hvordan jeg rent praktisk og konkret griber min metode an, redegøre for mine valg, samt reflektere over hvad disse valg betyder for den viden jeg producerer i specialet. 2.4 Casestudier som undersøgelsesdesign Jeg har valgt at bruge casestudiet som mit undersøgelsesdesign. Casestudier kan normalt benyttes, hvis man f.eks. ønsker at undersøge en begivenhed eller arbejdsforhold i en given virksomhed. (Georg i Darmer, Jordansen, Madsen og Thomsen 2010:14) Casestudiet kan dog også bruges til at undersøge et bestemt fænomen og belyse hvordan fænomenet kommer til udtryk i en given situation eller kontekst, og det er ud fra denne forståelse, at jeg bruger casestudiet (Ibid.). Denne type af studie kan afsløre flere nuancer omkring fænomenet end f.eks. et tværsnitstudie, fordi det fokuserer på et mindre udsnit af empiri og fordi fænomenet undersøges i dets kontekst. Robert K. Yin beskriver case studiet som passende, når man 18

19 undersøger et nutidigt komplekst fænomen, som kan være svært at kvantificere og kontrollere gennem forsøg (Yin, 2013:9). Ud over at skabe et mere nuanceret billede ligger fokus i casestudiet på, hvordan fænomenet opleves, eller hvordan der skabes mening omkring det hos informanterne, og casestudiet passer derfor godt sammen med undersøgelsesspørgsmål, som har karakter af hvordan og hvorfor (Ibid.). Netop dette fokus er relevant for mit speciale, og jeg vælger således at forstå min undersøgelse som et casestudie af fænomenet trivsel hos danske iværksættere, som bliver belyst af seks forskellige interviews med iværksættere. De enkelte interviews er indlejret (eng. embedded) i den mere overordnede case, og de har alle til formål at beskrive det samme fænomen. Endelig er casestudiet oplagt, når man har et teoretisk udgangspunkt. Det adskiller sig her fra Grounded Theory, ved at tillade eksplicitte antagelser i formuleringen af forskningsspørgsmålet (Yin, 2013: 40). Dette matcher mit fokus på sammenhængen mellem den social-psykologiske forståelse af trivsel og iværksætternes egen oplevelse af at trives. Jeg vil i de følgende afsnit beskrive min metode omkring brug af kvalitative interviews og forklare processen, udvælgelsen og indsamlingen af min empiri. 2.5 Kvalitative Interviews Jeg har valgt at mine interviews skal være kvalitative interviews, da denne form for interviews er velegnede til at beskrive de interviewedes forståelse og oplevelse af emnet i deres dagligdag ud fra deres egne perspektiver (Brinkmann & Kvale 2009: 41). Jeg har derudover valgt at benytte mig af det semistrukturerede interview, som er kendetegnet ved at være placeret på skala mellem at være stramt struktureret og ikke styrende (Brinkmann & Kvale 2009: 48). I praksis giver det mulighed for at stille åbne spørgsmål ud fra fleksible temaer, hvor de interviewede selv kan fortælle om deres livsverden, uden at jeg lægger ord i munden på dem. Jeg har mulighed for at følge op på mine egne spørgsmål og har frihed nok til ikke bare at følge en skabelon med forhåndsdefinerede spørgsmål. Derfor er der en struktur med de kvalitative interviews, men den er ikke fuldstændig fastlagt på forhånd. 19

20 For mit speciale er det vigtigt, at der er en vis frihed i interviewsituationen, da jeg ønsker, at informanterne selv definerer betydningen af trivsel i deres arbejde og hvordan deres oplevede trivsel er Interviewprocessen Jeg har draget inspiration fra Kvale og Brinkmanns tilgang til det kvalitative interview. I følgende afsnit, vil jeg kort redegøre for, hvordan jeg har brugt de faser, som jeg finder relevante for selve interviewprocessen; tematiseringen, designet, interviewet og transskriptionen (Brinkmann og Kvale:122). De følgende afsnit er med til at skabe transparens omkring min proces og metode, ved at give læseren et indblik i valg, fravalg og andre overvejelser omkring min empiri Tematisering Tematisering tager udgangspunkt i at afklare hvorfor og hvad spørgsmål, før man kan bevæge sig til hvordan (Brinkmann & Kvale 2009: 122). Jeg har i starten af min specialeproces undersøgt trivselsteori, haft møde med Thomas Clausen, seniorforsker hos det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), samt haft et indledende interview med Anders Tang, som er sekretariatsleder for Dansk Iværksætter Forening, som er en brancheforening for iværksættere i Danmark. Disse tiltag er gjort ud fra et ønske om at afklare, hvorfor trivsel er vigtigt, og hvad en undersøgelse af trivsel blandt danske iværksættere kan (og bør) give, både til forskningsområdet og til iværksættere som arbejdsgruppe. Samtidig har jeg ønsket en forståelse af, hvordan jeg skulle italesætte trivsel og stress overfor mine informanter og altså få en klar fornemmelse af mit genstandsfelt, inden jeg bevægede mig ud i det. Da disse tiltag var gennemført, kunne jeg bevæge mig til næste skridt i min interviewfase; design af interviewet Design Design af interview tager udgangspunkt i, hvordan man som forsker, på den bedst mulige måde, opnår den tilsigtede viden, samt hvordan man tager hensyn til eventuelle moralske implikationer. (Brinkmann og Kvale:122). Jeg vil dog først redegøre detaljeret for min interviewguide efter mit teorikapitel, da min interviewguide har en teoretisk ramme, som er nødvendig at forstå først. I mit afsnit omkring min interviewguide vil jeg reflektere over 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles)... 6 1.1 En ny tilgang til kommunikation... 6 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Hypotesen lyder som følger... 7 1.4 Problemformulering... 8 2 Videnskabsteori (fælles)...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

SENIORER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

SENIORER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ SENIORER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ - En analyse af hvordan seniorer i den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI oplever, at det psykiske arbejdsmiljø påvirker deres fastholdelse på arbejdsmarkedet Afleveret

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Metodiske overvejelser... 3 Ontologiske og Epistemologiske overvejelser... 3 Virkningsevaluering... 4 Empirisk design... 5 Mixed methods... 6

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere