Bemærkninger til voldgiftskendelse:

Transkript

1 Trumf Stilladser, Opsigelse; 6. maj 1997 Bemærkninger til voldgiftskendelse: Denne voldgiftskendelse fastslår at arbejdsgiver ikke uden videre kan tilbageholde løn. Den fastslår at det er arbejdsgiverens pligt tydeligt at anvise hvilket arbejde, der skal udføres Ligeledes fastslås der principper om udeblivelse og afsluttede akkorder OPMANDSKENDELSE I FAGLIG VOLDGIFT NR. 1115: SPECIALARBEJDERFORBUNDET I DANMARK FOR LAGER- & HANDELSARBEJDERNES FORBUND MOD ENTREPRENØRFORENINGEN FOR TRUMF STILLADS APS, HERLEV. 1. Mellem klagerne, Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- & Handelsarbejdernes Forbund, og de indklagede, Entreprenørforeningen for virksomheden Trumf Stillads ApS, Herlev, er der opstået uenighed om betalingen for et stilladsarbejde, som to af forbundets medlemmer, stilladsarbejderne Lars Olsen og Bent Nissen, udførte i akkord i perioden fra mandag den 29. juli til og med fredag den 9. august Uenigheden omfatter endvidere spørgsmål om de to medarbejderes krav om erstatning for manglende opsigelsesvarsel og om berettigelsen af virksomhedens løntilbageholdelse til dækning af krav om erstatning på grund af de to medarbejderes påståede udeblivelse fra arbejdet. Da uenigheden ikke er blevet løst hverken ved lokal forhandling eller ved et senere mæglingsmøde den 11. november 1996, er sagen indbragt til afgørelse for en faglig voldgiftsret med undertegnede højesteretsdommer Palle Kiil som opmand. 2. For voldgiftsretten, hvor sagen er blevet forhandlet den 16. april 1997, har klagerne påstået den indklagede virksomhed tilpligtet at efterbetale uretmæssigt tilbageholdt løn, for Lars Olsens vedkommende 6.421,26 kr. og for Bent Nissens vedkommende 8.495,07 kr., og i erstatning for manglende opsigelsesvarsel, jf. overenskomstens 36, et beløb på ,33 kr. til hver af de to stilladsarbejdere. De indklagede, der ikke har rejst indsigelse mod den beløbsmæssige opgørelse af kravene, og som med henvisning til overenskomstens 36, stk. 9, jf. stk. 1, har trukket de pågældende for en uges løn, har påstået frifindelse. 3. Parternes overenskomst indeholder i 21 om akkordopgørelse bl.a. bestemmelser om kritikfrister, hvis manglende overholdelse medfører, at regnskabet betragtes som godkendt, og i 36 om opsigelse bestemmelser om erstatning for manglende opsigelsesvarsel såvel i tilfælde af arbejdsgiverens opsigelse af medarbejdere som i situationer, hvor en medarbejder forlader virksomheden uden iagttagelse af pligtigt varsel. Overenskomst ens kritikfrist er i priskuranten for stilladsarbejde i København og Nordsjælland - 1. og 2. zone skærpet til 3 arbejdsdage efter arbejdssedlens modtagelse.

2 4. Af sagen fremgår, at de pågældende stilladsarbejdere i den omhandlede periode var beskæftiget med opstilling af stilladser dels i Store Strandstræde, dels i Thorshavnsgade, og at uenigheden vedrører afregningen af arbejdet i Thorshavnsgade. Virksomhedens indehaver Flemming Rosenwoldt var i en del af perioden bortrejst for varetagelse af opgaver i Jylland, men havde inden sin afrejse givet virksomhedens kontordame besked om at informere Lars Olsen og Bent Nissen om omfanget af det stilladsarbejde, som på daværende tidspunkt skulle udføres i Thorshavnsgade. Det er under sagen omtvistet, hvilket skriftligt materiale, der er overgivet dem, inden arbejdet blev udført. Fra virksomhedens side gøres det gældende, at de to medarbejdere fik en tegning indeholdende angivelse af etaper 1-3 og en række positioner 1-23 samt en sædvanlig tildelingsseddel dateret 15. juli 1996, hvori det bl.a. hedder: "VEDR.: Thorshavnsgade (etape 1) KLAR DATO: ARBEJDE Stillads opsættes til vinduesarbejde med konsoller under vinduer Gård pos 1-3" De to stilladsarbejdere har bestridt at have modtaget en tildelingsseddel som den fremlagte fotokopi og har gjort gældende, at de alene fik en tegning svarende til den af virksomheden fremlagte, men hvoraf det fremgik, at der skulle opsættes stillads til og med position 14 og ikke kun - som hævdet af virksomheden - til og med til position 3. På den af de to medarbejdere fremlagte tegning er der lavet tilføjelser, som i hvert fald kunne indicere, at position 1-14 var påtænkt udført som første etape af renoveringen, position 15 til og med 18 som anden etape og position 19 til og med 23 som tredje etape. Fra virksomhedens side gøres det imidlertid gældende, at denne tegning alene har været brugt af Flemming Rosenwoldt under forhandlingerne med kunden og håndværkerne om stilladsopstillingens da aktuelle omfang. Ved afregningen af akkorden har Lars Olsen og Bent Nissen krævet betaling for opstilling af stillads til og med position 14, svarende til det faktiske udførte arbejde, medens virksomheden kun har villet betale for opstilling til og med position 3 som værende det arbejde, de to medarbejdere fik tildelt. 5. For voldgiftsretten er der afgivet forklaring af følgende: Stilladsarbejder Lars Olsen har forklaret bl.a., at Flemming Rosenwoldt var bortrejst i den omhandlede periode, hvad der vanskeliggjorde kommunikationen med ham. Kontordamen var ny og vidste intet om det arbejde, der skulle laves. Det var Rosenwoldt, som i den periode ind imellem kontaktede kontoret, og ikke omvendt. Afhørte har først under sagen set den nu fremlagte fotokopi af tildelingssedlen af 15. juli 1996 og bestrider, at de har fået en sådan udleveret, inden arbejdet gik igang. Den tegning, de fik, viste efter afhørtes opfattelse klart, at der skulle opstilles stillads til og med position 14. Den blev udleveret af kontordamen, som sagde, at hun havde talt med Flemming Rosenwoldt og fået at vide, at hun skulle give tegningen til afhørte. De afsluttede arbejdet i Thorshavnsgade fredag den 9. august Forinden - formentlig tirsdag den 6. august - havde afhørte snakket med Rosenwoldt i telefonen og på dennes spørgsmål, om der var noget, afhørte var utilfreds med, svaret, at det var der. Det skyldtes, at der havde været problemer med opstillingen af stilladset i Store Strandstræde. Afhørte gav derfor under samtalen udtryk for, at han syntes, Rosenwoldt skulle blive hjemme og "passe sin virksomhed",

3 hvortil Rosenwoldt havde svaret, at han så syntes, at afhørte "skulle blive væk". Afhørte fik ved en henvendelse til fagforeningen at vide, at de skulle færdiggøre akkorden og så forlange en fyreseddel. Under en efterfølgende telefonsamtale med Rosenwoldt sagde denne så, at de måtte gøre arbejdet færdigt men derefter ønskede han ikke længere at beskæftige dem. Som forklaret afsluttede de akkorden fredag eftermiddag. Den følgende mandag startede de hos Domino Stilladser. Da afhørte om tirsdagen henvendte sig på kontoret hos Trumf Stillads, fordi der var noget galt med afregningen, talte han med Rosenwoldt, der sagde til ham, at afhørte jo godt vidste, at han havde 7 dages opsigelse, og at han ville blive trukket herfor i næste lønudbetaling. Direktør Flemming Rosenwoldt har forklaret bl.a., at han tirsdag den 6. august 1996 var i Aalborg og kom tilbage lørdag den 10. s.m. Onsdag den 7. om morgenen blev han via sin mobiltelefon ringet op af Lars Olsen, der sagde, at det var "noget lort", det de skulle lave i Store Strandstræde. Det kunne ikke lade sig gøre. Afhørte svarede, at det var han ked af at høre, men det kunne han jo ikke bare lave om nu, så det måtte de prøve at klare. Lars Olsen vrøvlede så noget om, at afhørte jo bare kunne give ham en fyreseddel. Det afviste afhørte og sagde til slut, at Lars Olsen så måtte tage hjem, og så kunne de tale om det, når afhørte kom tilbage. Han havde allerede inden sin afrejse den 6. august 1996 ved middagstid givet Lars Olsen og makkeren besked om arbejdet i Thorshavnsgade. De havde ved den lejlighed fået den tildelingsseddel, hvoraf fremgår, at der kun skulle opstilles stillads på position 1-3 inklusive, hvilket afhørte havde aftalt med bygherren og tømreren, idet arbejdet skulle udføres etapevis. Den tegning, Lars Olsen nu henviser til, er en, afhørte har anvendt under forhandlingerne med de pågældende om det aktuelle arbejdes omfang. Den fik han udleveret af tømrermesteren, og han ved ikke, hvordan den er kommet i Lars Olsens besiddelse. Da han kom tilbage mandag den 12. august 1996, blev han bekendt med, at de havde opstillet stillads helt frem til og med position 14, hvad kunden havde klaget over og forlangt det taget ned. Det måtte han så betale andre for at gøre. Ved den efterfølgende lønudbetaling afregnede han kun for opstilling til og med position 3 og sagde, at de ikke kunne få betaling for det, der var opstillet derudover, for det havde de ikke fået tildelt, og det havde han måttet betale for at få pillet ned igen. Ved henvendelse til Entreprenørforeningen fik han oplyst, at de havde 1 uges opsigelsesvarsel, som han har fratrukket, da de udeblev fra arbejde mandag den 12. august Til støtte for påstanden har klagerne anført, at det af folkene afleverede regnskab vedrørende arbejdet i Thorshavnsgade ikke er blevet kritiseret af arbejdsgiveren inden for den kritikfrist på 3 arbejdsdage, som er fastsat i priskuranten. Det følger herefter af overenskomstens 21, stk. 7, at regnskabet skal betragtes som godkendt. Arbejdsgiveren kan derfor ikke efterfølgende trække poster ud af regnskabet og sige, at dem vil han ikke betale. Efter det oplyste må det videre lægges til grund, at Lars Olsen og Bent Nissen, der begge ved deres fratræden havde været beskæftiget i virksomheden i over 1 år og således efter overenskomstens 36, stk. 1, havde krav på 3 ugers opsigelsesvarsel, er blevet opsagt til omgående fratræden. De har derfor ret til den krævede erstatning for manglende opsigelsesvarsel, jf. overenskomsten 36, stk De indklagede har indledningsvis præciseret, at sagen rummer to

4 problemstillinger. Den ene vedrører spørgsmålet om betaling for arbejdet i Thorshavnsgade, den anden spørgsmålet, om de to medarbejdere er udeblevet eller - som de gør gældende - er opsagt til omgående fratræden. Ved afgørelsen af det første spørgsmål må det efter Flemming Rosenwoldts forklaring lægges til grund, at de to stilladsarbejdere kun har fået tildelt arbejdet med opstilling af stillads til og med position 3, således som det fremgår af den fremlagte fotokopi af tildelingssedlen af 15. juli 1996 og den af virksomheden fremlagte tegning. Da de kun har krav på betaling for det arbejde, de har fået tildelt og dermed af virksomheden er blevet bedt om at udføre, må kravet om betaling for opstilling af stillads ud over position 3 afvises, ganske uanset om kritikfristen er overholdt eller ej. Denne frist gælder - og gælder kun - for kritik og afregninger vedrørende tildelt arbejde. Opstillingen ud over position 3 skyldes muligt en misforståelse, men risikoen herfor må under de foreliggende omstændigheder bæres af folkene. Virksomheden var derfor berettiget til at undlade betaling af løn for stilladsarbejdet i position Om det andet spørgsmål er forklaringerne indbyrdes modstridende. Bevisbyrden for, at virksomheden har opsagt de to medarbejdere til omgående fratræden, må imidlertid påhvile klagerne, som ikke har løftet bevisbyrden. Tværtimod må det efter det foreliggende lægges til grund, at begge er udeblevet, fordi de mente sig opsagt. Det er derfor med rette, at der er trukket for en uges løn, jf. overenskomstens 36, stk. 9, sammenholdt med stk. 1. De startede i øvrigt hos Domino Stilladser allerede den følgende mandag den 12. august 1996, jf. herved overenskomstens 36, stk Da der ikke er opnået flertal for en afgørelse blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten, træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler: Efter bevisførelsen lægges det til grund, at arbejdet i Thorshavnsgade fra virksomhedens side alene var tænkt at skulle omfatte opstilling af stillads til og med position 3, at de to stilladsarbejdere, som udførte akkorden, opstillede stillads til og med position 14, og at dette skyldtes en misforståelse med hensyn til omfanget af det tildelte arbejde. Da de overenskomstmæssige kritikfrister - som anført af de indklagede - ikke kan antages at være gældende i en sådan situation, bliver det for udfaldet af denne del af sagen afgørende, hvem der er nærmest til at bære risikoen for den opståede misforståelse. Ved denne afgørelse må udgangspunktet være, at det påhviler virksomheden at dokumentere, at der er givet folkene en besked om omfanget af det tildelte arbejde, som ikke kan misforstås, og i mangel af sådan dokumentation at bære risikoen for en eventuel misforståelse. Da det i den foreliggende sag efter de afgivne forklaringer og det fremlagte materiale ikke kan anses for godtgjort, at der er givet Lars Olsen og Bent Nissen en sådan utvetydig besked om arbejdets omfang, må risikoen for den opståede misforståelse bæres af virksomheden, der derfor skal betale for opstilling af stillads til og med position 14. Det bemærkes herved, at det mod Lars Olsens bestridelse heraf ikke findes godtgjort, at han og Bent Nissen har fået udleveret en tildelingsseddel som den i fotokopi fremlagte, og at der knytter sig en sådan usikkerhed til angivelsen af arbejdets omfang på de fremlagte tegninger, at disse ikke giver grundlag for at lade stilladsarbejderne bære risikoen. De indbyrdes modstridende forklaringer henholdsvis om opsigelse uden varsel og om udeblivelse fra arbejdet efter akkordens

5 afslutning ikke giver det fornødne sikre grundlag for at fastslå, om og i givet fald hvilket af de af parterne gensidigt rejste krav om erstatning for manglende opsigelsesvarsel der er berettiget, finder opmanden, at parterne i relation til disse krav bør være stillet, som om de pågældende stilladsarbejderes beskæftigelse hos virksomheden efter akkordens færdiggørelse ophørte efter fælles overenskomst, jf. herved princippet i overenskomstens 36, stk. 10. Klagernes påstand om erstatning for manglende opsigelsesvarsel, stor ,33 kr., til hver af de to stilladsarbejdere kan derfor ikke tages til følge, hvorimod der gives klagerne medhold i påstanden om efterbetaling også af den del af de tilbageholdte lønbeløb, der efter det foreliggende udgør den af virksomheden med urette krævede erstatning for udeblivelse. Efter det anførte afsiges der følgende KENDELSE: Den indklagede virksomhed, Trumf Stillads ApS, Herlev, skal inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse efterbetale løn til stilladsarbejderne Lars Olsen og Bent Nissen med henholdsvis 6.421,26 kr. og 8.495,07 kr., men frifindes for de af klagerne, Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- & Handelsarbejdernes Forbund, i øvrigt rejste krav. Hver part skal betale egne omkostninger og halvdelen af opmandens honorar og udgifter. København, den 6. maj Kiil