århus kommune. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Transkript

1 århus kommune. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 27. maj I00/SA/05/ Preben Nørgaard Justering af retningslinierne for byfornyelse Resume Byrådet vedtog 25. august 2004 nye retningslinier for byfornyelsen i Århus Kommune. Hele udgiftsrammen, som i 2004 er stillet til rådighed for Århus Kommune, er reserveret projekter til gennemførelse. En kommunal udgift på 9,8 mio. kr. medfører samlede renoveringsarbejder for en samlet udgift på ca. 78 mio. kr. Samtidig er mere end halvdelen af denne udgift blevet anvendt til at renovere utidssvarende boliger, d.v.s. boliger uden tidssvarende bade- og toiletfaciliteter. Disse boliger var af byrådet tillagt forprioritet. På baggrund af erfaringerne foreslås ordningen videreført med enkelte justeringer. Det foreslås, at der fremover ikke bevilges indfasningsstøtte til de ejendomme, der har en lavere lejestigning end 155 kr./m 2 og samtidig foreslås grænsen på kr. i forbedringsudgift pr. lejlighed ophævet. De to foreslåede justeringer har baggrund i en forenkling og målretning af indfasningsstøtten til ombygningsprojekter, hvor behovet for støtte til huslejen er størst. Det foreslås endvidere, at prioritet 3 og 4 (støttede klimaskærmsarbejder) udvides til også at

2 2 omfatte tilskud til mindre dele af klimaskærmen som f.eks. gadefacader, når disse indgår i et samlet tema for et geografisk område. Ud over enbolighuse med bevaringsværdi 1-4 i landsbyer foreslås tillige de fritliggende enbolighuse fra før 1940 med bevaringsværdi 1-4 i det åbne land omfattet. Det foreslås, at Århus Kommune fortsat yder støtte til udarbejdelse af førregistreringer / tilstandsrapporter inden for en ramme på kr. pr. år på trods af, at der ikke længere kan opnås statsrefusion på halvdelen af udgiften. Endelig foreslås budget udvidet med i alt kr. 14,7 mio. kr. over årene. Den forudsatte budgetudvidelse er fremsendt som led i ansøgning om andel i anlægsbufferen og forventes afklaret i den forbindelse eller i forbindelse med budgetlægningen for En fuld udnyttelse af de forventede statslige rammer til byfornyelse forudsætter, at byfornyelsen tildeles en budgetudvidelse. 2. Tidligere beslutninger Byrådet vedtog 25. august 2004 nye retningslinier og principper for byfornyelsen i Det fremgår af indstillingen, at der i 2005 efter en evaluering af ordningen skal fremsendes ny indstilling til byrådet om en evt. justering af budget og principper for støttetildelingen. 3. Beskrivelse af indstillingen I de nuværende retningslinier for byfornyelse, som er fastlagt af byrådet i indstillingen vedtaget 25. august 2004, er ejendomme uden tidssvarende bade- og toiletfaciliteter (prioritet 1 og 2) tillagt forprioritet. Ejendomme, der har bad/toilet, men må betragtes som bevaringsværdige og nedslidte (prioritet 3 og 4), tildeles støtte til udvendige arbejder i det omfang, der ikke er ansøgere i prioritet 1 og 2.

3 3 I følgende tabel er angivet fordeling af støtten i 2004 fordelt på ejendomskategorier. Tabel 1: Oversigt over fordeling af støtte i 2004 på ejendomskategorier. Forventet byf. støtte stat / kommune (50% statsrefusion) er incl. genhusningsudgift gns kr. / bolig. Det fremgår af tabellen, at mere end halvdelen af støtten er tildelt utidssvarende ejendomme med henblik på etablering af bade- og toiletforhold. Det er disse ejendomme, som af byrådet er tillagt 1. prioritet. Større og komplicerede ombygninger kræver erfaringsmæssigt en større gennemslagstid. I betragtning af, at der i 2004 kun var ca. 3 måneder til at få markedsført de nye principper og behandlet ansøgninger, er det positivt, at størstedelen af midlerne er reserveret mere gennemgribende renoveringer. Det er på 3 måneder lykkedes at reservere hele den statslige aktivitetsramme til bygningsfornyelse på ca. 9,8 mio. kr., der har været til rådighed til renoveringsprojekter efter ny lov i I 2004 er den statslige støtte til byfornyelsen på landsplan reduceret med ca. 50% i forhold til Den samlede udgift til direkte støtte til ombygningsarbejder udgjorde i 2004 i alt 19,6 mio. kr. heraf kommunal udgift 9,8 mio. kr. Denne udgift har medført en aktivitet i kommunen på ca. 78 mio. kr. I 2003 var den afledte aktivitet af byfornyelsen ca. 40 mio. kr. svarende til ca. halvdelen af den afledte aktivitet i Den kommunale udgift til byfornyelse af boliger udgjorde ca. 9,5 mio. kr. i 2003 mod ca. 9,8 mio. kr. i 2004 (udgifter til genhusning medregnet i begge år). I 2004 er der altså tale om en fordobling af byggeaktiviteten ved en stort set uændret kommunal udgift set i forhold til I forhold til den tildelte statslige støtte er der altså tale om en

4 4 firedobling af aktivitetsniveauet i 2004 i forhold til De principper, som byrådet vedtog i 2004, må derfor betegnes som en succes. Med baggrund i erfaringerne fra det forløbne år er der imidlertid behov for enkelte justeringer af de vedtagne principper. 3.1 Indfasningsstøtte Indfasningsstøtten er et tilskud til huslejen og træder i stedet for den særlige byfornyelsesboligsikring. Formålet er at sikre lejerne en rimelig tidshorisont til at indrette sig på lejestigningen. Det er valgfrit for kommunen, om man vil bevilge den særlige indfasningsstøtte til den del af lejestigningen, der ligger op til 155 kr./m 2. I de vedtagne retningslinier er indfasningsstøtten op til en lejestigning på 155 kr./m 2 fastlagt til 40% af stigningen. Der er i loven obligatorisk indfasningsstøtte på den del af lejestigningen, der overstiger 155 kr./m 2. Samtidig er forbedringsudgiften i de vedtagne retningslinier maksimeret til kr. Det har imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssigt at bevilge indfasningsstøtte på 40% op til 155 kr./m 2. Dette skyldes, at selv mindre forbedringer udløser indfasningsstøtte, som aftrappes over 10 år. Det foreslås derfor, at der alene tildeles indfasningsstøtte til den del af lejeforhøjelsen, der ligger over 155 kr./m 2. I mindre projekter med lejestigning på mindre end 155 kr./m 2 stilles lejerne ikke dårligere end i andre mindre renoveringer efter den almindelige lejelovgivning. I større projekter har lejerne i øvrigt et retskrav på at kunne kræve sig permanent genhuset med fuld indfasningsstøtte til en evt. forskelsleje. Ved gennemgribende renoveringer af især større lejligheder har maksimeringen af

5 5 forbedringsudgiften på kr. pr. lejlighed vist sig at være uhensigtsmæssig. I praksis vælger udlejere blot at foretage supplerende forbedringer med afledt lejeforhøjelse uden for byfornyelsesprojektet med den følge, at lejerne derved ikke oppebærer indfasningsstøtte til disse forbedringsarbejder, der udføres ved siden af byfornyelsen. Det foreslås derfor, at maksimeringen af forbedringsudgiften til kr. pr. lejlighed ophæves. De to justeringer medfører ikke kommunale merudgifter, men betyder alene en forenkling og målretning af indfasningsstøtten til ombygningsprojekter, hvor behovet for støtte til huslejen er størst. 3.2 Prioritet 3 og 4 Omfatter nedslidte udlejnings-, andelsbolig- og ejerlejlighedsejendomme opført før 1940, bevaringsværdi 1-9, klimaskærmsarbejder samt énbolighuse i landsbyer. Tilskuddets størrelse varierer fra 33% til 25% af ombygningsudgiften. Det foreslås, at disse to kategorier udvides til også at omfatte tilskud til mindre dele af klimaskærmen som f.eks. gadefacader, når disse indgår i et samlet tema for et geografisk område. Eksempel herpå kunne være gadefacader i Nørre Allé. Dette vil give mulighed for med et begrænset tilskud at målrette og synliggøre indsatsen i områder med et særligt behov. Derudover foreslås, at støtten udvides fra at omfatte enbolighuse i landsbyer med bevarende lokalplan til at omfatte både énbolighuse i landsbyer og fritliggende enbolighuse i det åbne land. Det er fortsat et krav, at ejendommene skal være fra før 1940 og de skal have bevaringsværdi fra 1 til 4. Hermed tilpasses retningslinierne det tidligere bygningsforbedringsudvalgs praksis.

6 6 3.3 Tilskud til førregistreringer/tilstandsrapporter Byrådet vedtog 25. august 2004 at videreføre ordningen med mulighed for tilskud til udarbejdelse af tilstandsrapporter på nedslidte ejendomme inden for en årlig ramme på kr. Erfaringerne med ordningen har været positive, eftersom ca. 50% af de ejendomme, der har modtaget tilskuddet, senere er blevet byfornyet. Der er ikke længere mulighed for at finansiere honorarudgiften på de ejendomme, der efterfølgende bliver byfornyet med 50% statsrefusion. Det foreslås, at ordningen opretholdes og at udgiften til honorarer finansieres via bevilling K B udgifter i forbindelse med boligforbedringer, kt Økonomiske konsekvenser For perioden 2005 til 2008 forventes et lidt lavere statsligt niveau for byfornyelsen end i Dette skyldes, at en mindre del af de statslige midler overføres til områdefornyelser. For Århus Kommune forventes det samlede statslige tilskud reduceret fra 13.1 mio. kr. i 2004 til ca. 12 mio. kr. i 2005 og de kommende år. For at kunne udnytte denne statslige ramme fuldt ud kræves det, at kommunens nettoanlægsudgift til byfornyelsesaktiviteter minimum svarer til den ramme, som staten stiller til rådighed for kommunen. Nedenfor er det eksisterende budget anført for perioden samt det forventede statslige tilsagnsniveau for samme periode. Tabel 2: Anlægsbudget

7 kr. i 2005 priser Nettoanlæg Nettoanlæg Nettoanlæg Nettoanlæg Nettoanlæg Godkendt budget forventet overførsel Nyt budget Disponeret igangværende sager med bindende tilsagn i boligforbedringer gårdforbedringer bygningsforbedringsudvalg 57 - helhedsorienteret byfornyelse Budget til finansiering af byfornyelsen Skønnet udgiftsramme/budgetbehov Restbudget (4.516) (4.065) (3.182) (2.952) Nødvendig budgetudvidelse Som det fremgår af oversigten, vil der ikke være tilstrækkelige budgetmidler til at anvende den statslige tilskudsramme fuldt ud i perioden. Der vil derfor være behov for en budgetudvidelse på i alt 14,7 mio. kr., fordelt over årene som anført i tabel 2. Den forudsatte budgetudvidelse er fremsendt som led i ansøgning om andel i anlægsbufferen og forventes afklaret i den forbindelse. Det fremgår af tabel 2, at aktivitetsniveauet i byfornyelsen allerede i 2006 vil blive reduceret med ca. 40% i forhold til 2005 medmindre der tilføres yderligere budgetmidler. 5. Konsekvenser i forhold til mål Der er i indstillingen, vedtaget af byrådet 25. august 2004, redegjort for konsekvenserne i forhold

8 8 til mål. De mindre justeringer af principperne for byfornyelsen ændrer ikke på det anførte om mål i den tidligere indstilling. Århus Kommune har over årene altid haft et mål om at udnytte statsrammerne til byfornyelse fuldt ud. Dette har været begrundet i såvel boligsociale som beskæftigelsesmæssige hensyn. Den foreslåede afklaring af budget 2006 vil afgøre, om Århus Kommune fortsat kan leve op til denne målsætning. 6. Beslutningspunkter Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at justering af de tidligere retningslinier vedtages, 2. at ændrede principper for tilskud til førregistreringer/tilstandsrapporter vedtages, 3. at der tages stilling til finansiering i overensstemmelse med nærværende indstilling i forbindelse med udmøntning af anlægsreservebufferen for 2008 og 2009 eller i forbindelse med budgetlægningen for Poul B. Skou / Ole Østergaard