WALK-UP så går det bedre!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WALK-UP så går det bedre!"

Transkript

1 NYHEDSBREV FOR RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERE Februar WALK-UP så går det bedre! Walk-Up handler om glæden ved at gå. Walk-Up så går det bedre er til patienter, pårørende og medarbejdere. For Walk-Up handler også om at tage trapperne på Rigshospitalet i stedet for elevatorerne Det er sundt at være aktiv, men hvor finder man inspiration til at gå? Prøv at tage trappen på Rigshospitalet og lad dig inspirere af billedkunstneren Suste Bonnéns 8 forskellige plakater, der alle har fokus på glæden ved at gå. Eller find mere inspiration i bogen Walk-Up så går det bedre. Bogen henvender sig til indlagte patienter og uddeles fra ultimo februar til patienter på Rigshospitalet men medarbejderne må hellere end gerne læse med. Sidst men ikke mindst er der med fotos, viden, inspiration og musik af Steffen Brandt til alle, der vil vide mere om fysisk aktivitet og sundhed! Sundere sygehuskultur Vi har en sygehuskultur, der signalerer, at man skal ligge i sengen, når man er syg. Men livet i hospitalssengen er på mange måder et passivt liv, siger professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet og fortsætter: Det er oplagt, at man kan være så syg, at der ikke er et alternativ til det at være sengeliggende. Men for mange patienter er det en god ide for helbred og velvære at få lidt aktivitet ind i dagene på hospitalet fx ved at gå en tur. Kræftpatienter oplever fx ofte ulidelig træthed, kvalme og angst. Fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på kondition, muskelstyrke, psykisk velbefindende, depression og livskvalitet i videste forstand. Er man aktiv, føler man også mindre træthed, mindre kvalme og mindre angst. Og derfor uddeles bogen Walk-Up så går det bedre af fysioterapeuter m.fl. fra ultimo februar til Rigshospitalets patienter. Tre fysioterapeutstuderende vil desuden interviewe nogle patienter under indlæggelse og efterfølgende vurdere, om bogen hjælper patienterne til mere bevægelse under og efter hospitalsophold, siger Bente Klarlund Pedersen. Otte plakater på trapperne Og tag så trapperne i stedet for elevatoren og oplev de 8 forskellige plakater én plakat på hver afsats i Opgang 2,3,4,5 og 75 og 76 på Tagensvej! Vil du have mere viden om fysisk aktivitet og sundhed, så klik ind på Her kan du bl.a. også kvit og frit rekvirere Walk- Up plakaterne, hvis du har lyst til at viderebringe inspirationen til at gå. LW Det er professor, overlæge Bente Klarlund Pedersen (th) og billedkunstneren Suste Bonnén, der har fået ideen til Walk-Up projektet, der nu får ben at gå på - på Rigshospitalet, som har støttet projektet sammen med Trygfonden. Du kender sikkert Bente Klarlund Pedersen som ophavskvinden til koncepter som Motion på recept og Skridttællerkampagne, og du kender Suste Bonnén, som forfatteren og fotografen til bogen Portrætfortællinger fra Rigshospitalet, udgivet i forbindelse med Rigshospitalets 250 års jubilæum. Sund og slank på trapperne?! IndenRigs har som led i projekt Sund Arbejdsplads på Rigshospitalet bedt professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen om regne ud, hvilken effekt det at tage trappen i stedet for elevatorerne, har i forhold til vægttab. Så Bente, der tidligere har stået i spidsen for en meget omtalt skridtællerkampagne, tog straks trapperne op og kom ned med følgende regnestykker: Når man går op ad trapperne: 6 etager = 138 skridt = 20 kcal 10 etager = 220 skridt = 40 kcal 16 etager = 358 skridt = 70 kcal Beregningerne svarer til en person på 75 kg, der er utrænet. Jo mere man vejer, jo mere forbrænder man. Jo mere forpustet man bliver, jo mere forbrænder man. Hvis man er meget trænet og klarer trapperne hurtigt, forbrænder man mindre. Går man ned ad trapperne, forbrænder man væsentligt mindre. Hvis man lægger sine vaner om og hver dag går 16 etager mere, end man plejer at gøre, så vil man alt andet lige tabe 4 kg i vægt på ét år. Men hele ideen med Walk-Up bogen og plakater som trappe-udsmykning er ikke vægttab, det vil jeg gerne understrege. Hele ideen bag Walk-Up så går det bedre er oplevelse og sundhed, lyder det fra Bente Klarlund Pedersen!

2 2 IndenRigs nr. 04 /09 Nyt fra den Røde bygning Ny vejledning "Dosering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer" fra 26. februar 2009 Færre komplikationer og aflyste operationer Ny vejledning i korrekt dosering af blodpropforebyggende medicin forventes at give færre komplikationer og aflysninger af planlagte operationer Blodpropper er den hyppigste årsag til invaliditet og død i Danmark og resten af den vestlige verden. I Danmark viser Lægemiddelstyrelsens statistik, at ca mennesker svarende til 9 % af befolkningen er i behandling med blodpropforebyggende medicin (AK-behandling), fordi de har en øget risiko for at blive ramt af en blodprop. Behandlingen har desværre den utilsigtede konsekvens, at den øger risikoen for blødninger i forbindelse med operationer og andre indgreb. For patienter, der er i behandling, er det derfor oftest nødvendigt at nedsætte eller helt stoppe medicineringen i forbindelse med planlagte operationer. Derved stiger risikoen for, at patienten bliver ramt af en blodprop før, under eller kort efter operationen. Dilemma Dette dilemma er temaet i en ny vejledning Dosering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af læger fra medicinske, kirurgiske og anæstesiologiske specialer på Rigshospitalet. Vejledningen tager udgangspunkt i en række anbefalinger fra Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase og giver en række konkrete forslag til dosering af forskellige blodpropforebyggende lægemidler ved forskellige former for indgreb. Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Hæmatologisk Klinik 4, Trombose- & Hæmostaseenheden forklarer om den nye vejledning: Målet med vejledningen er primært at nedbringe hyppigheden af komplikationer i form af blodpropper eller blødning i forbindelse med kirurgiske indgreb. Desuden forventer vi, at vejledningen vil føre til færre aflyste operationer, fordi klare, fælles retningslinier for hele hospitalet betyder større chance for, at patienter i blodpropforebyggende behandling får korrekt information om regulering af behandlingen i forbindelse med et planlagt indgreb. Ved udarbejdelse af vejledningen har arbejdsgruppen forsøgt på én gang at gøre den både kortfattet og informativ, og resultatet er blevet en koncentreret vejledning med mange facts og anbefalinger. Informationsmøde Ny vejledning Dosering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer træder i kraft den 26. februar 2009 og bliver tilgængelig i PVI-systemet. Lanceringen følges op med et informationsmøde, hvor alle interesserede er velkomne til at stille spørgsmål til vejledningen og få mere viden om baggrunden for anbefalingerne. Tid og sted for mødet annonceres på Rigshospitalets Intranet i løbet af kort tid. JHS

3 IndenRigs nr. 04/09 Nyt fra den Røde bygning 3 Få et samlet overblik over den skriftlige patientinformation! Patienter har ret til at få skriftlig information. Klinikker og afdelinger har pligt til at sørge for, at denne information er sidste nye, reviderede udgave. Få overblik på Intranet Nanette Sylvest Hendil Indkaldelsesbrevet til patienter skal ledsages af den lille folder "Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende" og det skal være den seneste udgave, der gælder til 30. juni Samtidig skal den større 20-siders pjece om patientrettigheder stå synligt fremme på alle afsnit og i alle venterum, så patienter og pårørende selv kan tage pjecen eller få den tilbudt, hvis behovet for at vide mere opstår. Men også en række andre pjecer fx Frit valg af sygehus Suspension af udvidet frit sygehusvalg til 30. juni 2009 skal sendes til alle patienter sammen med indkaldelsen. Sådan lyder det fra specialkonsulent, cand. jur. Nanette Sylvest Hendil Rigshospitalets patientvejleder. Hun har fingeren på pulsen i hverdagen og ved, at mange klinikker og afdelinger oplever problemer, når det handler om at være opdateret på nyeste viden om de forskellige pjecer med patientinformation. Derfor har patientvejlederen opfordret IndenRigs til at reklamere for den side på Rigshospitalet Intranet, der giver et hurtigt overblik over samlingen af skriftlig patientinformation incl. bestillingsnumre! De enkelte pjecer er gengivet med foto og en lille tekst, der angiver om pjecen skal udsendes med indkaldelsesbrev eller stå synligt fremme. Kassér og bestil nye pjecer Jeg får meget ofte henvendelser fra klinikker og afdelinger, der ønsker vejledning om, hvilke pjecer, der findes til patienter. Det er selvfølgelig helt fint, men samtidig bekymrer det mig, for det er nok desværre kun de driftigste, som opsøger mig med det formål at gøre noget ved det der med informationen til patienterne. Når jeg kommer rundt i huset, kan jeg da også ved selvsyn konstatere, at der fortsat står forældede pjecer fx med afsenderen: Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) der som bekendt er nedlagt. Sådanne fælles pjecer skal straks kasseres. Gældende fælles pjecer har selvfølgelig Region Hovedstaden som afsender, lyder det fra patientvejlederen. En del af den information, som lovgivningen forpligter klinikker og afdelinger til at give patienterne, løses ved at enten at udlevere eller ved at stille fælles pjecer udarbejdet af Region Hovedstaden til rådighed for patienterne. Det kræver overblik over nyeste, eksisterende materiale. Det siger Rigshospitalets patientvejleder Nanette Sylvest Hendil, som opfordrer klinikker og afdelinger til at bruge et par minutter på Intranet for at få styr på gældende informationspjecer til patienter - skriv patientinformation i søgefeltet øverst på siden! Fra problem til løsning Nu er dette problem imidlertid af en sådan karakter, at det straks kan løses ved oprydning og ved et klik ind på intranet skriv patientinformation i søgefeltet. Intranet-siden er et rigtigt godt arbejdsredskab, som både giver overblik og bestillingsnumre på en og samme tid over de mange pjecer, som Rigshospitalet og Region H tilbyder, siger patientvejlederen og fortsætter: Det er min erfaring, at når jeg har vist og/eller guidet medarbejdere frem til siden på Intranet, så er problemet løst, og alle er glade. Derfor håber jeg, at min opfordring her i IndenRigs bliver læst og straks efter bliver taget i brug overalt i huset! LW Ny kvalitetspris kr. til vinderen! Rigshospitalets Direktion har februar 2009 indstillet fire centre og i alt 8 klinikker som kandidater til Region H s ny Kvalitetspris på kroner. Om den nye Kvalitetspris Den nye Kvalitetspris går til en afdeling/klinik eller enhed i en af Region Hovedstadens virksomheder, der i 2008 har gjort en særlig indsats for at højne kvalitet på et af følgende områder: Pleje og behandling Patientsikkerhed Brugertilfredshed Organisation Sektorarbejde. Indsatsen skal understøtte målet for Region H s sundhedsvæsen om ydelser af høj kvalitet, sikkerhed og sammenhæng i hele forløbet. Mere om kriterierne på Region H s Intranet Regi. Og de nominerede er Følgende af Rigshospitalets centre og klinikker er indstillet med tilhørende og forskelligt antal vedhæftede dokumenter: Hjertecentret: Kardiologisk klinik B, Iskæmifunktionen, Afsnit 3141 og Afsnit Neurocentret: AMB omhandler etablering af ambulante sygeplejekonsultationer. Abdominalcentret: Anæstesi- og Operationsklinikken, Nefrologisk Klinik, Karkirurgisk Klinik. Juliane Marie Centret: Obstetrisk Klinik. Den nye Kvalitetspris tildeles den afdeling eller enhed, hvor indsatsen er foregået, og kan anvendes efter afdelingens eller enhedens egen beslutning. Prisen kan ikke tildeles enkeltpersoner. Vinderen får besked direkte, og projektet vil blive omtalt i Region H s medarbejderavis Hovedsagen og på intranettet.

4 4 IndenRigs nr. 17/08 04/09 Hanne Holm Søren Schwartz Sørensen Nyretransplantation nummer 2.000! Der er sket en stor udvikling på området nyretransplantationer, siden den første vellykkede operation i 1954 i USA. Nu har Nefrologisk Klinik på Rigshospitalet udført transplantation nr , og det vækker både glæde og stolthed hos medarbejderne Januar 2009 blev nyre nr transplanteret på Rigshospitalet. Og hvad der engang var et risikabelt sats, er i dag et generelt tilbud til patienterne i et tæt samarbejde mellem Nefrologisk Klinik og Urologisk Klinik. Overlæge dr.med. Søren Schwartz Sørensen fra Nefrologisk Klinik i Abdominalcentret fortæller: En nyretransplantation er gået fra at være en pioner-behandling til at være et generelt behandlingstilbud, selvom det selvfølgelig fortsat er en højt specialiseret behandling. Man havde forsøgt at transplantere stort set hele vejen op gennem 1900-tallet, og da Danmark kom med i 1960 erne, var det relativt tidligt. Derfor var den første danske transplantation en stor sensation. En fantastisk udvikling Den første vellykkede transplantation var mellem to enæggede tvillinger. Det betød, at man havde de bedste vilkår for at kunne udføre operationen. I dag er videnskaben nået så langt, at mand og kone kan udveksle organer også selvom vævstype og blodtype er vidt forskellig. Det er et meget betydningsfuldt ryk i udviklingen, siger Søren Schwartz Sørensen der har arbejdet med nyretransplantationer siden 1980'erne. Der er også sket en markant udvikling i, hvor hurtigt patienterne kommer sig ovenpå en transplantation og dermed, hvor længe de er indlagt. Den gennemsnitlige liggetid er i dag kun ca. 14 dage mod tidligere en måned eller mere. Derefter har mange patienter mulighed for at komme hjem og blot komme til kontrol på hospitalet. Grunden skal findes i de mange små og store forbedringer, der er sket både medicinsk og kirurgisk. Vi ser ikke altid forbedringerne, lige når der bliver indført noget nyt, for det tager tid at lære at drage nytte af dem. Men efter noget tid kan vi se, at det har været en fordel for patienterne, siger Søren Schwartz Sørensen. Milepæle er derfor sat både på det medicinske og det kirurgiske område. Det er dog fortsat et problem, at der mangler nyrer at transplantere. Lige nu venter 251 patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden på en ny nyre. Derfor er målet netop at få de transplanterede nyrer til at holde længere, og det kan nutidens bedre medicinske behandling hjælpe med. Et unikt tilbud Også for sygeplejerskerne er der sket en stor udvikling i årenes løb. Sygeplejerske Hanne Holm var med til den allerførste nyretransplantation på Rigshospitalet i januar 1968 og har været med lige siden også ved nyretransplantation nr i januar Hanne kan stadig huske den spændte stemning på hele hospitalet, da den første transplantation skulle udføres. Transplantationen gik godt, og patienten levede 27 år med sin transplanterede nyre. Til de første transplantationer blev patienten holdt helt isoleret, og samtale mellem læge og sygeplejerske foregik gennem en luge. Foto (s/h) viser Jørgen Hess Thaysen stifter af nyreafdelingen på Rigshospitalet. Noget er blevet nemmere patienterne kommer fx hurtigere hjem. Men der er også flere ting, man skal tænke på bl.a. informerer vi anderledes nu, hvor patienterne i højere grad selv kan stå for deres medicinering derhjemme. For så er der selvfølgelig også flere ting, de skal være opmærksomme på. Det er et skisma: At passe på sig selv uden at skulle leve i en glasklokke. Patienterne får en ny hverdag uden dialyse, og vi udsluser dem til dette anderledes liv. Psykologisk går vi ind og støtter dem, for det er lidt ligesom at slå en kolbøtte, når der sker sådan en stor forandring. Men patienterne brænder jo for, at det skal lykkedes og er glade for at kunne komme hjem så hurtigt, fortæller sygeplejespecialist Metha Frøjk. En del af de patienter, der får gavn af en ny nyre, er de helt små størrelser.

5 IndenRigs nr. 17/08 04/09 5 Jeg plejer at sige: små patienter, stor opgave. For der skal vi kommunikere til både barnet og forældrene. Mange gange er det jo en af forældrene, der er donor til barnet, og så er det ekstra hårdt for donoren både at være donorsyg og at bekymre sig for det lille barn, der skal modtage nyren. Derfor har vi det tilbud, at hele familien kan ligge på samme stue. Mor, far og barn, så hele familien er med i processen. Det tilbud er unikt for Rigshospitalet, og stort set alle tager imod det, fortæller Metha Frøjk. Fra stangtøj til konfektion Et kig frem i tiden afslører også, at den store udvikling sandsynligvis vil fortsætte. I dag laver man en slags skræddersyet medicinsk behandling, hvor vi tilpasser medicinen til en gruppe af patienter, så de bedre kan tolerere at få en ny nyre. Men fremover vil man nok se en endnu mere personlig behandling, der sammensættes ud fra patientens individuelle gener. Man kan sige, at det er ligesom at gå fra stangtøj til specialsyet konfektion. Mange forskellige faktorer afgør den medicinske behandling fx alder, og om man tidligere er transplanteret. Den proces vil nok blive forfinet i fremtiden, siger Søren Schwartz Sørensen, og fortsætter: Vi vil jo gerne kunne give en endnu bedre behandling, der gør kroppen fuldstændig tolerant for det nye organ, så kroppen tror, det faktisk er dens eget organ. Og det håber vi at kunne gøre i fremtiden. Fakta om transplantationer af nyrer Der foretages ca. 170 nyretransplantationer i Danmark om året. Rigshospitalet foretager nyretransplantationer på stort set alle aldersgrupper fra ca. 1,5 år og opefter, forudsat at patienten i øvrigt er rask nok til at kunne gennemføre behandlingen, der svækker immunsystemet for en periode. Den første vellykkede nyretransplantation blev udført i USA i 1954 mellem to enæggede tvillinger. I Danmark har man udført nyretransplantationer siden Hvert år stiger antallet af patienter med behov for en ny nyre og derfor er der også et stigende behov for nyrer. Transplantationer fra levende donorer betyder, at flere nyrepatienter kan hjælpes. CAA 1,7 mio. kr. til forskning i patientstøtte Hvordan kan det sundhedsfaglige personale styrke deres relationelle kompetencer, så de bliver endnu bedre til at støtte og forstå kræftpatienter? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for et nyt projekt på tværs af centre og klinikker på Rigshospitalet Projektet Relationelle Kompetencer tager udgangspunkt i undersøgelsen Kræftpatientens verden. Undersøgelsen viser, at kræftpatienter efterspørger det at blive lyttet til som individ, at få deres ønsker og holdninger taget alvorligt og at blive støttet psykisk under indlæggelse og behandling. Projektet har netop modtaget 1,7 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse og kommer til at løbe af stablen i Chefpsykolog Svend Aage Madsen leder projektet Relationelle Kompetencer, som består af seks delprojekter, der bl.a. skal undersøge kræftpatienters eksistentielle og religiøse overvejelser, hvordan personalet kommunikerer med patienter i behandling, hvordan diagnosen bliver formidlet og hvilken effekt supervision af personalet har på de relationelle kompetencer. Tilsammen skal de seks delprojekter danne ramme for evaluere effekten af de forskellige måder at støtte de relationelle kompetencer på. Mange af de tidsskrifter, som er meget relevante for hospitalerne, har KUB Nord (Universitetsbiblioteket) opsagt fra I stedet har Regionen købt adgang. Fra Medicinsk forskningsbiblioteks hjemmeside: klikker du på menupunktet E-tidsskrifter og vælger DEFF-tidsskrifter. I Quick Search skri- De seks delprojekter 1. Formidling af diagnose Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet ved leder, cand.psych. Anders Korsgaard. 2. Direkte supervision Finsencentret, Rigshospitalet ved cand.psych. Jesper Rendsmark og cand.psych. Hanne Ryborg Dreier. 3. Supervision af gynækologer Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet ved cand. pæd. psych. Marianne Kruse, kommunikationsrådgiver, sprogpsykolog, cand.mag. Linda Svenstrup Munk og afdelingslæge, klinisk studielektor Jette Seidelin. 4. Supervision af eksistentielle/religiøse spørgsmål Den kirkelige funktion på Rigshospitalet ved hospitalspræst Christian Busch. 5. Mænd med kræft Psykologisk og Psykosocial Forskningsenhed på Rigshospitalet ved klinikchef, chefpsykolog, ph.d. Svend Aage Madsen. 6. Kræftpatienters eksistentielle/ religiøse overvejelser Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet ved cand. psych., post. doc. ved KU Peter la Cour. Projektet kører fra januar 2009 til og med december Det første år vil bestå af forberedelse og udførelse af undersøgelserne, og 2010 vil blive brugt til at evaluere og analysere resultaterne. CAA Hvorfor har vi ikke adgang til de sædvanlige tidsskrifter? Universitetsbiblioteket har afsagt 400 tidsskrifter. Læs, hvordan du får adgang alligevel ver du tidsskriftets titel. Under tidsskriftets navn ligger der et link til forlaget, som du klikker på du kommer ind i arkivet og kan vælge det ønskede hæfte! Kontakt bibliotekarerne Tove Svendsen & Susanne Holst, Medicinsk forskningsbibliotek (4401) på lokal eller hvis du har brug for hjælp.

6 6 IndenRigs nr. 04/09 Riget Rundt Nye produkter til sårbehandling Fra 1. januar 2009 har Rigshospitalet indført en række nye produkter til sårbehandling sammen med de øvrige hospitaler i regionen. Det betyder nye produktnavne og bestillingsnumre, som personalet nu skal i gang med at lære Korrekt valg af sårbehandlingsprodukt d og handling er essentiel for et godt og optimeret bebehandlingsforløb. Sundhedsstyrelsen skønner, at vanskelige sår hvert år koster samfundet 2 mia. kr. i behandling. Hertil skal lægges tabt arbejdsfortjeneste, lidelser og forringet livskvalitet. Behandlingen har i årevis været præget af forskellige holdninger blandt fagfolk både her og i udlandet, og hvert hospital har haft sit eget sortiment af sårprodukter. Ensretning af sårbehandling For at optimere og ensrette behandlingen af sår nedsatte Rigshospitalet i 2006 et tværfagligt sårudvalg med deltagelse fra alle centre. Medlem af Sårudvalget, klinisk udviklingssygeplejerske Alexandra Iuel, Klinik for Plastikkirur- gi og Brandsårsbehandling i HovedOrtoCentret fortæller om udvalgets arbejde: Det er vores mål at få en faglig optimering af sårplejen og samtidigt slå et slag for videndelingen mellem de mange dygtige fagfolk her på Rigshospitalet. Her er ensretning af instrukser og en fælles indkøbspolitik af sårbehandlingsprodukter vigtige skridt på vejen. Fælles udbud Rigshospitalet besluttede sidste år at lave et fælles udbud på indkøb af sårbehandlingsprodukter sammen med regionens øvrige hospitaler. Formålet var et mere gennemskueligt sortiment af produkter og lavere priser som en følge af mængderabatter fra producenternes side. Udbuddet blev afgjort i efteråret 2008, og de nye produkter til sårbehandling blev officielt indført pr. 1. januar Åbent Hus Mandag d. 16. februar blev de nye sårbehandlingsprodukter præsenteret ved et Åbent Hus Arrangement foran Auditorium 1 og 2. Dagen igennem kunne læger og sygeplejersker komme forbi de mange stande og lære de nye produkter at kende. Som udgangspunkt er det de samme overordnede produktgrupper som tidligere,men produkterne har fået nye navne og numre i forbindelse med skift til nye leverandører. Flere initiativer Åbent Hus arrangementet d. 16. februar vil i den kommende tid blive fulgt op af flere initiativer fra Sårudvalgets side. Det sker for at sikre, at læger og sygeplejersker er tilstrækkeligt informerede om de nye produkter. I løbet af kort tid vil der blive uddelt klistermærker med produktoversigt ligesom man snart vil kunne finde produktkatalog og information i forbindelse med Sårudvalgets arbejde på Intranettet under Behandling og Pleje -> Sårbehandling JHS Som udgangspunkt er det de samme overordnede produktgrupper som tidligere,men produkterne har fået nye navne og numre i forbindelse med skift til nye leverandører.

7 IndenRigs nr. 04/09 Riget Rundt 7 Ung med hjertefejl ny bog sætter fokus på hjertebørns overgang til voksenlivet Hvert år fødes omkring 500 børn med en hjertesygdom. Mange behandles kirurgisk, mens andre behøver livslang medicinsk behandling og lægelig kontrol. Trods det store antal hjertesygdomme, er der i Danmark ikke stor synlighed omkring børn med hjertefejl Børnehjertefonden står bag udgivelsen af en ny bog Ung med hjertefejl, der handler om de helt specielle udfordringer, som et hjertebarn står overfor, når det nærmer sig puberteten. Hvordan skal man fx forholde sig til emner som sex, kærlighed og kroppens fremtoning, når man har et synligt ar fra halsen til den nederste maveregion, og når man i øvrigt har haft døden tæt inde på kroppen hele livet? Interviews med unge Ung med hjertefejl er en casebog med interviews med otte unge med hjertefejl. Det er første gang, der udkommer en bog, som henvender sig direkte til hjertebørn i teenagealderen. Vigtigt fordi, hjertebørn ofte ikke selv ved særlig meget om deres sygdom og om de sociale, følelsesmæssige og medicinske komplikationer, der følger med. Det er forældrene, der indtil nu har taget ansvaret, og det har de svært ved at lægge fra sig, når barnet bevæger sig mod pubertet og voksenliv. Derfor er det vigtigt, at de unge bliver gjort opmærksomme på, hvad de fejler og hvilke forholdsregler, de skal tage, så de er i stand til at stå på egne ben. Specialister fra Riget Bogen indeholder bidrag fra flere fagpersoner bl.a. overlæge, dr. med Lars Søndergaard fra Rigshospitalet, ligesom både centerdirektør Henrik Eriksen og patientkoordinator, sygeplejerske Pernille Grarup Hertz fra Rigshospitalets Hjertecenter har bidraget ved tilrettelæggelsen af bogen. Download bogen Ung med hjertefejl på Hvert år fødes omkring 500 børn med en hjertesygdom. Mange behandles kirurgisk, mens andre behøver livslang medicinsk behandling og lægelig kontrol. Trods det store antal hjertesygdomme, er der i Danmark ikke stor synlighed omkring børn med hjertefejl derfor forbigås området ofte, når der doneres penge. Det ønsker Børnehjertefonden ændre på. Ung med hjertefejl henvender sig både til store børn og teenagere. Bogen er gratis og uddeles via Børnehjertefonden mere på Se også bogen på Rigshospitalets Patientbibliotek. LW Børnehjertefonden blev stiftet 5. december 2006 som en not-for-profit fond. Børnehjertefonden er en privat, humanitær og landsdækkende organisation, hvis formål er at hjælpe børn med medfødte hjertefejl i Danmark. Læserne skriver Om forskningskonti og frustrationer! Et spørgsmål, som har undret mig i årevis: Som indehaver af fondskonti har jeg tit været frustreret over, at det er vanskeligt at følge med i balancen på mine konti, idet kontoudtogene kun forefindes på papir, udsendes sjældent og i øvrigt ofte er uddaterede, når man får dem. Frustrerende Det må også være frustrerende for de økonomiansvarlige, idet det formentlig fører til en øget forekomst af fejl og overtræk på disse konti. Jeg glæder mig over at få god hjælp fra regnskabsservice, når jeg har brug for det (og når de har tid) men undrer mig over, at man ikke kan hjælpes til at følge bedre med på og håndtere sine konti ad elektronisk vej? Venlig hilsen, Kirsten Møller, Afdelingslæge, ph.d., dr.med. Intensivafdeling 4131 /& Epidemiklinikken, Afsnit 7641 og læserne får svar! Det gælder for forskningskonti, som det gælder for det øvrige Rigshospital, at regnskabet udarbejdes månedsvis. Det betyder, at man ikke på et tilfældigt tidspunkt midt i måneden kan se resultatet af sine "udskejelser". Det skyldes, at det er ikke er muligt løbende at danne sig et overblik over, hvilke indbetalinger, der er modtaget, men ikke bogført eller hvilke fakturaer, der er godkendt men endnu ikke registreret. Derfor bruger Finanskontoret altid 8 hverdage i den nye måned til at færdigbogføre alle poster vedrørende foregående måned, sådan at regnskabet viser resultatet af alle kendte poster frem til sidste dag i måneden før. Kontoudtog på papir Umiddelbart efter at månedens regnskab er færdiggjort udsendes kontoudtog vedrørende alle forskningsprojekter, hvor der har været ind- eller udbetalinger i den foregående måned. Jeg er enig i, at det kan virke lidt "old school" at kontoudtogene udsendes på papir. På regionsniveau arbejdes der på et nyt fælles økonomisystem, som forventes etableret inden for de kommende år. Indtil dette er på plads, må vi leve med de muligheder vores eksisterende økonomisystem giver. Opsang til forskere Endelig skal det bemærkes, at det især på fondsområdet har været vanskelig at gå fra en papirbaseret administrativ løsning til en elektronisk løsning. Elektroniske fakturaer, som har været hverdag på Rigshospitalet siden starten af 2006, er stadig en udfordring for mange forskere, der ikke får behandlet deres leverandørfakturaer. Det betyder, at leverandørerne ikke får penge for de varer, de har leveret. Det betyder også, at de kontoudtog som sendes ud, ikke indeholder udgifter til de varer, som er modtaget og antageligt forbrugt i projektet - men, hvor fakturaen "hænger" og venter på behandling. Der er pt. ca. 300 forskere, der har fakturaer, som er forfalden til betaling, men som endnu ikke er behandlet og betalt! Venlig hilsen Klaus Tofting, Finanschef, Finanskontoret, Afsnit 5221 Økonomi- og Planlægningsafdelingen

8 Trafikulykker topper fortsat! Tørre tal fra 2008 dokumenterer, at der er sket en stigning af antal patienter til Traumecentret. 60 % af skaderne skyldes trafikulykker. 20 % skyldes faldulykker og 20 % andre lidelser. Stik- og skudskader udgør i 2008 uændret ca. 10 % af alle skader Dokumentation fra virkeligheden Velkommen til alle specialer med dokumentation fra 2008, der tilbyder et andet billede end Det, de fleste går rundt og genfortæller til hinanden. Tal fra Traumecentret 2008 viser fx, at det ikke er stik- og skudskader, der udgør hovedparten af det samlede antal skader. Trafikulykker topper fortsat statistikken med 60 % af alle skader. Kør forsigtigt og husk cykelhjelmen! Hver 3. dag modtager Rigshospitalets TraumeCenter et kniv- eller skudoffer, så mange har der aldrig før været i Danmark. Der er tilsyneladende drama i luften men der er også fakta, tid til at fortælle, direkte og live uden afbrydelser. Det er Aftenshowet på DR 1 tirsdag d. 17. februar 2008 kl , overlæge Henrik Grønborg fra TraumeCentret er inviteret i studiet. Han har haft sine overvejelser og betænkeligheder, gjort sit hjemmearbejde ved at forberede dokumentation og hovedbudskaber og på forhånd aftalt et sæt spilleregler for sin medvirken i programmet med journalisten. Grønborg har i den forbindelse sikret sig, at Aftenshowet vil bidrage til oplysning til borger og samfund med faktuelle oplysninger på skærmen under interviewet og at Aftenshowet henviser og linker til for yderligere oplysninger. TraumeCentrets hjemmeside er opdateret samme dag. Mediesamarbejde I sammenhæng med det direkte interview viser udsendelsen filmklip fra et typisk (trænings)forløb med modtagelse af en svært tilskadekommen patient i Rigshospitalets TraumeCenter. Filmen er optaget i samarbejde med Koncern Kommunikation i Region Hovedstaden og stillet til rådighed for DR 1 Aftenshowet. Filmklippet visualiserer Henrik Grønborgs mundtlige forklaring om, hvordan Skadesmekanismer % 10% 3% 3% 40% 19% 10% 12% en traumemodtagelse fungerer: Det er altid samme procedure og samme arbejdsgang uanset om den patient, vi modtager er kommet til skade ved en trafikulykke, et knivstik, en faldulykke eller er svært tilskadekommen af anden årsag. Trafikulykke (TU) TU med cykel TU med MC/knallert Fald Arbejdsulykke (forskellige mekanismer) Vold (excl. penetrerende) Penetrerende læsion (incl. vold) Andet Flere fakta og informationer på her finder du også link til det direkte interview med overlæge Henrik Grønborg i DR1 s Aftenshowet d. 17. februar kl Et eksempel på et konstruktivt samarbejde med medierne med afsæt i dokumentation fra Rigshospitalets TraumeCenter. Under den direkte udsendelse kører de faktuelle tal over antal patienter modtaget på Rigshospitalets TraumeCenter i 2008 det er og i øvrigt næsten en fordobling siden 1999, hvor Traume- Centret blev etableret. Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet. Næste nummer af IndenRigs udkommer mandag den 9. marts Næste deadline er onsdag den 25. februar Indlæg modtages gerne på mail Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster, og redaktionen er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten. Redaktion: Kommunikationsenheden. Redaktør kommunikationsmedarbejder Lisbeth Westergaard, lokal Jørgen Jørgensen (ansvh.red.). Postadresse: IndenRigs, Kommunikationsenheden, Direktionssekretariatet, Afsnit 5222 Redaktionen af dette nummer er afsluttet onsdag den 18. februar 2009 Oplag: ex. Ønsker om ændringer i det tilsendte antal eksemplarer af IndenRigs rettes til centrets kontaktperson Layout og produktion: bureaulist.dk Ordre: 14199

Motion - fysisk aktivitet

Motion - fysisk aktivitet Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Håndbog for kontaktsygeplejersker

Håndbog for kontaktsygeplejersker 1 Håndbog for kontaktsygeplejersker Velkommen til håndbogen for kontaktsygeplejersker. I denne håndbog kan du finde oplysninger, der er relevante for dig som kontaktsygeplejerske i Hjerteforeningen. I

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL: Reducerer peroperativ Clonidin postoperativ agitation hos børn primært bedøvet med Sevofluran? Et klinisk randomiseret

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Basal palliation på et stort hospital

Basal palliation på et stort hospital Basal palliation på et stort hospital Erfaringer fra implementering af Anbefalinger for den palliative indsats 2011 (SST) og frem til i dag på nefrologisk klinik og så lidt fra resten af huset. Sygeplejerske

Læs mere

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FORÆLDREINFORMATION OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL:

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Meld dig som stamcelledonor

Meld dig som stamcelledonor GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Endnu mere patientsikkert

Endnu mere patientsikkert Nr. 29 8. september 2014 INDHOLD: Fremgang for patientsikkerheden Få indblik i Brugerproces 2014 Nordsjællands Hospital med i landsdækkende tv-projekt Simulationstræning på barselsgangen får støtte fra

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Kort projekttitel: CAT-studiet Forsøgets titel: Dansk: Kompressionsbehandling af ankelbrud. Engelsk: Compression in Anklefracture Treatment,

Læs mere

FOR RIGSHOSPITALET REGION HOVEDSTADEN. December 2012

FOR RIGSHOSPITALET REGION HOVEDSTADEN. December 2012 BILAG 5 ORIENTERING OM RIGSHOSPITALET, HOVEDORTOCENTERET, ANÆSTESI- OG OPERATIONSKLINIKKEN OG TRYKKAMMERET, I FORBINDELSE MED UDBUD AF DRIFT AF TRYKKAMMER FOR RIGSHOSPITALET I REGION HOVEDSTADEN December

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

7 genveje. til at få en kopi af din journal (aktindsigt) dine forældre om lov

7 genveje. til at få en kopi af din journal (aktindsigt) dine forældre om lov 7 genveje til at få en kopi af din journal (aktindsigt) på rekordtid uden at bede dine forældre om lov Genvej nummer 1 Den allernemmeste genvej vil selvfølgelig være, at du selv gør opmærksom på, at du

Læs mere

På Tværs Nr. 24 > 29. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler

På Tværs Nr. 24 > 29. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler På Tværs Nr. 24 > 29. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Patientsikkert Sygehus gjorde status Klinisk Biokemisk Afdeling akkrediteret efter

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA. ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Referat fra Patient- og Pårørenderådet

Referat fra Patient- og Pårørenderådet Dato: 2.5.2017 Referat fra Patient- og Pårørenderådet Tid: Tirsdag den 4. april 2017 kl. 15.00-17.00 1. Velkomst Kort præsentationsrunde da der var et par nye ansatte i rådet. a. Godkendelse af referat

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids

Læs mere

Punkter til beslutning REFERAT

Punkter til beslutning REFERAT Økonomi- og planlægningsafdelingen REFERAT Møde i: SFR Anæstesiologi Dato: 19. november 2012 Kl.: 14-16 Sted: Rigshospitalet, Auditoriet Afsnit 4031 (opgang 4, 3 sal) Deltagere: Vicedirektør Per Jørgensen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Patientinformation. Information til ambulante patienter og pårørende

Patientinformation. Information til ambulante patienter og pårørende Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Geriatrisk Ambulatorium Patientinformation Information til ambulante patienter og pårørende Information til ambulante patienter og

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Søren Schwartz Sørensen Professor, overlæge. dr. med.

Søren Schwartz Sørensen Professor, overlæge. dr. med. Donorudvalget den 12. April kl. 09.00 12.00. Sekretariatet Vanløse Der serveres morgenmad og frokost. Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden.

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden 1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt)

Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt) D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Tirsdag den 18. december 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt) Møde nr. 6 Medlemmer:

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Program for Kulturnatten på Rigshospitalet fredag 9. oktober 2015

Program for Kulturnatten på Rigshospitalet fredag 9. oktober 2015 Program for Kulturnatten på Rigshospitalet fredag 9. oktober 2015 Kulturpas: Kan købes Rigshospitalets forhal i kiosken 7-Eleven også på Kulturnatten. Kulturpas er nødvendig for deltagelse i rundvisninger

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere