København, oktober Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE.

Transkript

1 København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE 1

2 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder Undersøgelsen viser udviklingen i antallet af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelsesmedlemmer i danske virksomheder fra 2006 til Det er revisor, der med en supplerende oplysning i revisionspåtegningen på regnskabet oplyser, om der er givet (eller har været) ulovlige lån til selskabsdeltagere og/eller ledelse i det pågældende regnskabsår. Grunddata er indsamlet af Experian og efterfølgende bearbejdet af FSR danske revisorer i august Det samlede antal regnskaber i grunddata inkluderer både reviderede og ikke-reviderede regnskaber. Da de ikke-reviderede regnskaber af gode grunde ikke indeholder en revisionspåtegning og dermed oplysninger om ulovlige aktionærlån, er disse regnskaber trukket ud af den samlede mængde regnskaber, og indgår derfor ikke i beregningerne, der ligger til grund for analysen og dette notat. Aktionærlån fortsat på højt niveau Godt selskaber havde fået en revisionsanmærkning i 2011 regnskabet, fordi der var optaget et ulovligt lån i selskabet. Det er en lille stigning på godt 300 i forhold til året før, hvor godt selskaber havde optaget et ulovligt lån. Dermed ligger omfanget af ulovlige lån i danske selskaber fortsat på et meget højt niveau. Omfanget af ulovlige lån i virksomhederne tog fart i midten af 00 erne. Fra 2006 til 2011 er der således sket næsten en fordobling af antallet af aktionærlån i virksomhederne. Se figur 1. Figur 1: Udviklingen i antallet af regnskaber med ulovlige aktionær-, anpartshaver- og ledelseslån. Kilde: Experian. Andelen af virksomheder med ulovlige lån stiger støt 2

3 Den samme tendens tegner sig, når der ses på andelen af regnskaber med ulovlige lån i forhold til det samlede antal reviderede regnskaber. Af tabellen fremgår det, at der siden 2006 har været en konstant stigning i andelen af regnskaber med ulovlige aktionærlån. Hvor de ulovlige aktionærlån udgjorde godt 5 pct. i 2006 er andelen steget til over 8 pct. i Tabel 1: Udviklingen i antal og andel af regnskaber med ulovlige aktionær-, anpartshaver- og ledelseslån Samlet antal reviderede regnskaber Antal regnskaber med ulovlige aktionær, anpartshaver- og ledelseslån Andel af regnskaber med ulovlige aktionær-, anpartshaver- og ledelseslån 5,4 % 5,8 % 6,6 % 7,2 % 8,1 % 8,5 % En del af stigningen skyldes, at antallet af ulovlige lån er steget hen over perioden. En anden forklaring kan dog også være, at flere og flere selskaber fravælger revision og dermed får det samlede antal reviderede regnskaber til at falde. Dermed er det blevet betydeligt vanskeligere at opdage, hvorvidt der er ulovlige lån. I 2011 var der ifølge Experians data godt virksomheder, der havde fravalgt revision. Når et selskab fravælger revision får selskabet ikke gennemgået regnskabet af en uafhængig revisor, og dermed bliver et evt. ulovligt lån heller ikke registreret i regnskabet. Der er med andre ord et stort antal virksomheder, hvor det ikke er muligt med samme grad af sikkerhed at opgøre antallet af ulovlige aktionærlån, og omfanget er derfor med stor sandsynlighed større end opgjort i denne analyse. Regeringsindgreb mod ulovlige aktionærlån Blandt andet på baggrund af FSR - danske revisorers påvisning af en voldsom stigning i antallet af ulovlige aktionærlån i de reviderede 2010 regnskaber, fremlagde regeringen som led i sin skattereform forslag om en beskatning af aktionærlånene. Forslaget blev vedtaget i Folketinget den 13. september 2012 som en del af skattereformen. De nye regler betyder, at alle registrerede aktionærlån i fremtiden beskattes som henholdsvis løn eller udbytter allerede på optagelsestidspunktet. Det sker for at fjerne incitamentet til at omdøbe skattepligtig løn eller udbytte til aktionærlån. Selvom lånet tilbagebetales, vil det alligevel blive beskattet hos låntager. 3

4 Anpartsselskaber står for langt størstedelen af ulovlige lån Figur 2 illustrerer stigningen i antallet af regnskaber med ulovlige lån fordelt på virksomhedsform. For både anparts- og aktieselskaber kan der aflæses en markant stigning i antallet af ulovlige lån i det meste af perioden. Fra 2006 til 2011 er antallet af ulovlige lån blandt anpartsselskaber således næsten blevet fordoblet. Selv om stigningen er knap så markant blandt aktieselskaberne er der dog tale om en stigning på over 60 pct. på fem år blandt disse selskaber. Figur 2: Antal regnskaber med ulovlige aktionær, anpartshaver- og ledelseslån. Fordelt efter virksomhedsform. Som det ses af tabel 2. udgør anpartsselskaberne 76 pct. af de virksomheder, der får revideret deres regnskaber, mens selskabsformen tegner sig for 88 pct. af de ulovlige lån. Der er således en markant overrepræsentation af anpartsselskaber, der har registreret ulovlige lån. Omvendt forholder det sig med aktieselskaberne, som udgør knap 20 pct. af de reviderede virksomheder, men som kun tegner sig for 11 pct. af de ulovlige lån. Her er der tale om en tydelig underrepræsentation af selskaber med ulovlige lån. 4

5 Tabel 2: Selskabsform opgjort som andel af reviderede regnskaber og andel af ulovlige lån. A/S ApS Øvrige Andel af reviderede regnskaber 19,4 % 76,2 % 4,2 % Andel af ulovlige lån 11,0 % 88,7 % 0,2 % Udviklingen blandt holdingselskaber og brancher Holdingselskaber er i analysen udskilt fra branchen Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring. Det skyldes, at der er registreret et relativt stort antal oplysninger om ulovlige lån blandt holdingselskaber, som kan være med til at fordreje de faktiske forhold omkring branchen Pengeinstitutter mv.. Tabel 3. Nominel og relativ udvikling for holdingselskaber, Antal reviderede regnskaber i holdingselskaber Antal reviderede regnskaber med oplysninger om ulovlige aktionærlån i holdingselskaber Andel reviderede regnskaber med ulovlige lån 6,6 % 7,8 % 8,5 % Som det fremgår af tabel 4. nedenfor har holdingselskaber oplevet den største relative stigning i antallet af regnskaber med ulovlige lån sammenlignet med udvalgte brancher. Fra 2010 til 2011 steg omfanget af ulovlige lån blandt holdingselskaber med over otte procent. Tabel 4. Top 5 over brancher med størst relativ stigning i antallet af ulovlige lån fra 2010 til 2011 Ændring i antallet af regnskaber med supplerende oplysninger om ulovlige lån fra Holdingselskaber 8,6 % Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 6,7 % Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 5,0 % Information og kommunikation 3,4 % Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 3,2 % 5

6 Af tabel 5. nedenfor ses de fem brancher med den højeste andel regnskaber med oplysninger om ulovlige lån. Listen toppes af branchen Sundhedsvæsen mv. hvor 14 pct. af selskaberne har registreret et ulovligt lån i regnskabet. Også brancherne Bygge- og anlægsvirksomhed, Undervisning og Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed ligger højt placeret over brancher med en relativ høj andel ulovlige lån. Tabel 5. Top 5 over brancher med højest andel reviderede regnskaber med supplerende oplysninger om ulovlige lån. Andel regnskaber med supplerende oplysninger om ulovlige aktionær-, anpartshaver- og ledelseslån set i forhold til samlet antal reviderede regnskaber i branchen. Tal for Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 14,3 % Bygge- og anlægsvirksomhed 12,3 % Undervisning 11,6 % Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 11,2 % Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 10,7 % I den anden ende af skalaen er branchen El- gas- og fjernvarmeforsyning den branche, der har den laveste andel regnskaber med revisoranmærkninger for ulovlige lån. Også brancherne Vandforsyning mv. og Råstofudvinding har en lav andel på under fem procent selskaber, der har fået registreret et ulovligt lån. Top5 over brancher med mindst andel reviderede regnskaber med supplerende oplysninger om ulovlige lån. Andel regnskaber med supplerende oplysninger om ulovlige aktionær-, anpartshaver- og ledelseslån set i forhold til samlet antal reviderede regnskaber i branchen. Tal for El-, gas- og fjernvarmeforsyning 1,4 % Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 3,5 % Råstofindvinding 4,2 % Fast ejendom 5,4 % Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring excl. holdingselskaber 7,0 % Om de ulovlige aktionærlån Ifølge selskabsloven er det forbudt for aktionærer, anpartshavere og andre nærtstående parter at låne penge fra sit eget selskab. Skatteretligt er det derimod ikke forbudt at låne penge i selskabet, så længe det sker på markedsvilkår. I dag er det derfor muligt for en aktionær eller anden nærtstående part, der ejer over 50 procent af kapitalen eller stemmerne i et selskab, at låne penge fra selskabet uden anden skattemæssig konsekvens, end at lånet skal forrentes på markedsmæssige vilkår. Omfanget af ulovlige 6

7 lån har været stærkt stigende, specielt de senere år. Forklaringen skal formentlig findes i, at lånene hidtil ikke er blevet beskattet, mens løn og udbytte derimod beskattes efter gældende regler. Der har således været et kraftigt incitament for kapitalejerne til at låne penge i eget selskab. Hvis revisor konstaterer ulovlige lån i selskabet, skal revisoren i henhold til erklæringsbekendtgørelsen give en supplerende oplysning på regnskabet. Det er altså revisor, der med en supplerende oplysning informerer regnskabsbrugerne, om der er eller har været ulovlige lån i selskabet i det pågældende regnskabsår. Dette gælder ikke når revisor yder anden form for bistand fx assistance eller review. 7