Velkommen til. EUD-reformen og Ungdomsskolen. Lad det gro!

Transkript

1 Velkommen til EUD-reformen og Ungdomsskolen Lad det gro!

2 8. april Bygning 55 DGI-byen

3 Velkommen! Finn Lillelund Christensen, kst. formand for Ungdomsskoleforeningen Jacob Fuglsang, Uddannelsesredaktør Politiken.

4 Finn Lillelund Christensen

5 Jacob Fuglsang dagens konferenciers

6 Program 9.45 Konferencen indledes herunder Undervisningsminister Christine Antorinis videohilsen: Lad det gro eller Ungdomsskolens placering i EUD-reformen Ungdomsskolernes muligheder i reformen af erhvervsuddannelserne med særlig vægt på den nye kombinerede ungdomsuddannelse. Ved Chefkonsulent Per Bredholdt Frederiksen, UVM EUD-reformen og tilrettelæggelse på en erhvervsskole. Ved direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler Frokost Detaljer følger på eftermiddagens program Hvad kan vi nu og hvad vil vi i fremtiden? Produktionsskolernes rolle i EUD-reformen Tak for i dag.

7 Ministerhilsen Christina Antorini sender denne hilsen Videohilsen er slettet fra denne PP da den fylder mere end 800Mb.

8 Wi Fi Netværk: Bygning 55 Kode:

9 Per Bredholdt Frederiksen

10 Kombineret ungdomsuddannelse/ Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,

11 Profilfigur 2012 hele landet, alle Side 11

12 Profilfigur 2012 hele landet, drenge med udenlandsk herkomst Side 12

13 Reformen generelt Side 13

14 Reformens hovedelementer Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere og mere overskuelig struktur Bedre videreuddannelsesmuligheder Ny attraktiv vej fra ufaglært til faglært for voksne på 25 år og derover Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Mere og bedre undervisning, herunder kompetenceløft Styrket uddannelsesgaranti Ny Kombineret Ungdomsuddannelse Fokusering af vejledningsindsatsen Side 14

15 Fire klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Side 15

16 Klarere adgangskrav Krav om 02 i dansk og matematik fra 9./10. klasse Undtagelse for: Elever med uddannelsesaftale Elever med anden gennemført ungdomsuddannelse Mulighed for optagelse via helhedsvurdering pba. samtale og faglig prøve Forsøg med betinget optag Faglige udvalg kan stille krav ved overgangen til hovedforløb Side 16

17 EUD10 Erhvervsrettet 10. klasse-tilbud for unge, som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om en eud er det rette Skal tilbydes af kommunerne. Den alm. 10. klasse ændres ikke. Obligatorisk del: som alm. 10. kl. dog visse dele målrettet erhvervsuddannelserne 6 ugers obligatorisk brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse Hele den valgfri del skal introducere til erhvervsuddannelserne Krav om samarbejde med en erhvervsskole i 30 pct. af undervisningstiden. Side 17

18 Kort om kombineret ungdomsuddannelse Beskæftigelsesrettet Mulighed for at anvende uddannelsen som trædesten til fortsat uddannelse Toårig med på- og afstigningsmulighed Niveau 3 på NQF SU-berettiget Jobtitel: Erhvervsassistent indenfor et beskæftigelsesområde Giver ikke dimittendrettigheder Side 18

19 Målgruppe og visitation Til unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddanelse. Afsluttet 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende) under 25 år. Optag på max elever årligt. Et antal pladser til rådighed i hvert udbudsområde/uudækningsområde. Visitation/målgruppevurdering gennem UU Side 19

20 Indhold Realkompetencevurdering Forløbs- og uddannelsesplan (kontaktperson/vejleder) Særlige KU-fag udviklet til uddannelsen lokalt indenfor en fastsat ramme Erhvervstræning Fag fra anden uddannelseslovgivning: FVU, AVU, hf-enkeltfag Mindst 1 henholdsvis 2 fag på D-niveau Individuelle forløb, fx på højskole Organisering i en række beskæftigelsestemaer Side 20

21 Pædagogik Klasse-og holdfællesskab Fag og læring i centrum Teori og praksis i anvendelsesorienteret undervisning Projekt- og værkstedskultur Undervisningsdifferentiering Kontinuitet i voksenrelationen: kontaktperson og vejleder Fast geografisk forankring Kompetence-/uddannelsesbevis Side 21

22 Organisering og udbud Bredt sammensat institutionssamarbejde indenfor en geografisk afgrænset område (15-20 udbudsområder) Tovholderinstitution Samarbejde med private og offentlige virksomheder, organisationer, foreninger mv. Vægt på bredt sammensatte tilbud, samarbejde med det lokale arbejdsmarked og erfaring med institutionssamarbejde (fx garantiskolesamarbejde) Side 22

23 Evaluering, følgeforskning og lovbehandling Evaluering efter 3 år med henblik på eventuelle justeringer Evalueres igen efter 5 år til brug for lovbehandling Lovforslag i 2020/2021 Følgeforskning med henblik på at vurdere uddannelsens effekt Uddannelsen ophører august 2021 med mindre andet besluttes De afsatte midler reserveres til et uddannelsestilbud til målgruppen Side 23

24 Forår 2014 Implementering Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Udstedelse af bekendtgørelse(r) Udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse Etablering af institutionssamarbejder Valg af udbydere Forår 2015 Lokal udvikling af Kombineret Ungdomsuddannelse August 2015 Eleverne begynder på Kombineret Ungdomsuddannelse

25 Spørgsmål

26 Side 26

27 Pause

28 Lars Kunov

29 EUD Reform 2015 og tilrettelæggelsen Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler

30 Hvorfor EUD Reform 2015 Vi mangler faglærte og det bliver værre Produktion er stadig en forudsætning for vækst Fra 31% i år 2000 til 19% i 2013 vælger EUD direkte fra folkeskolen Omvalg og dobbeltuddannelse er dyrt For mange studenter ender som ufaglærte

31 Hvad skal løses Folkeskolen skal sikre at alle er uddannelsesparate Valget fra folkeskolen skal gøres mere overskueligt og mindre ultimativt Valget skal opleves som fremtidssikret De unge skal guides til faglig succes og praktikplads Der skal skabes rationelle vej for de voksne De der er på kanten af arbejdsmarkedet skal uddannes

32 Nye dagsordner for EUD EUD som ungdomsuddannelser Fra 95% målsætning til kvalitet

33 EUD Reform 2015 Nogle nøglepunkter indhold af en reform: Adgangskrav og gærdehøjder Introduktionsforløb for de helt unge Fast længde på grundforløbet EUX/Videreuddannelsesmuligheder Kvalitet Kombineret ungdomsuddannelse Uddannelsesgaranti/Praktikcentre

34 Modellen EUD /10 kl GF 1 20 uger GF 2 20 uger Hovedforløb (uændret 2-4 år) EUD uger Øvrige Trin 3 Merk Merkantil EUX: GF1 (Basis) GF2 (SPEC) Studie år Hovedforløb

35 Krav til eleverne Grundkrav: Uddannelsesparat 2 i dansk og matematik Eller adgangsprøve med samtale Gærdehøjde hovedforløb (og afledte krav ved start GF2) Voksne skal i princippet opfylde samme krav

36 Vejledning og afklaring Fra folkeskolen: EUD eller gymnasium? EUD 10? Produktionsskole og andre tilbud? Efter start på erhvervsskolen: Hovedområde EUX? (efter 2 uger) Fagretning (efter 4 uger) Grundforløb 2 (konkret uddannelse efter 20 uger) Talentspor? Praktikplads (senest inden 40 uger) Læse videre? Der er rigtig mange valg på meget kort tid Styret afklaring

37 Konsekvenser for leverandørerne De der kommer for 9./10. klasse 1. Uddannelsesparate 2. Grundkrav 3. Klar til efter 20 uger til at vælge konkret fag (af de 108) De der skal starte direkte på GF 2 1. Uddannelsesparate 2. Grundkrav 3. Valgt konkret uddannelse 4. Bestå grundforløbsprøve på 20 uger

38 Nye dagsordner for folkeskolen Fagligheden er i højsæde Alle skal have basale færdigheder Uddannelsesparathed for alle Der er ikke længere plads til restgrupper Motivation Også til en erhvervsrettet uddannelse

39 Folkeskolereform Nytænkning af pædagogikken og didaktikken skal både få flere med - men i meget høj grad også åbne de unges øjne for at der findes andre veje end den klassiske latinskole også for de som har gode boglige færdigheder. Projekter og integration i den daglige undervisning der sætter det der skal læres i en erhvervsrettet kontekst. UEA undervisningen skal have en helt anden plads Erhvervsskolerne har brug for motiverede, fagligt kompetente unge der har lyst til alternativet til stx.

40 Kontanthjælpsreformen Dilemma: Kvalitet kontra alle med Erfaringerne med uddannelsespålæg Er de uddannelsesparate? Stor forskel på kommunernes håndtering Håndholdte løsninger Praktik Der skal være efterværn Vi mangler konkrete overgangs tilbud en del steder

41 EUD 10 Opfyldelse af grundkrav Skabe forudsætninger for optagelse på hovedforløb Afklare valg af GF1 og fagretning Modne herunder sociale og personlige kompetencer Ungepædagogik og rumlighed. Livs duelighed Det her er kan gøres til det basisår DE-L ønskede Faglig styrke Erhvervs parat

42 Spørgsmål fra salen: Lise-Lotte Sams

43

44 I restauranten. Frokost

45

46 Velkommen til EUD-reformen og Ungdomsskolen Lad det gro!

47

48

49 Program Hvad kan vi nu og hvad vil vi i fremtiden? Skanderborg Ungdomsskole. Campus og synergi. Ved Knud Stange, ungdomsskoleleder Vordingborg 10. klasse nu og for fremtiden Ved Klaus Da Cunha, skoleleder Garantiskolen i Silkeborg Ved Niels Nygård, skoleleder Kaffe Produktionsskolernes rolle i EUD-reformen. Nye muligheder og relationer. Og den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse hvad gør vi sammen ved den? Ved Axel Hoppe, Produktionsskoleforeningen Tak for i dag.

50 Paneldebat med indlæg Knud Stange Klaus Da Cunha Niels Nygaard

51 Knud Stange

52 EUD-reformen og Skanderborg Ungdomsskole 1. Campus Skanderborg 2. Studieretningsfag i 10. klasse

53 Skanderborg Ungdomsskole Undervisning jfr. folkeskoleloven Skanderborgskolen, klasse Jeksendalskolen, klasse UCS10, 10. klasse Klubvirksomhed 9 ungdomsklubber Fritidsundervisning ca. 200 hold Generelt ca cpr-elever ca. 200 medarbejdere heraf ca. 50 fuldtidsbeskæftigede Samlet budget ca. 35 mio. kr.

54 Campus Skanderborg

55 Campus Skanderborg

56 Campus Skanderborg Ungdomscenter Skanderborg 10. klasse

57

58 Campus Skanderborg i tal Skanderborg-Odder Center for Uddannelse HHX HTX HF EUD EUD SOSU SOSU SOSU VUC Højere Handelseksamen Højere Teknisk Eksamen Højere Forberedelseseksamen Merkantil (HG) It, strøm og styring Grundforløb Pædagogisk Assistent Social-/Sundhedshjælper Voksenuddannelsescenter Skanderborg Gymnasium STX Studentereksamen Ungdomscenter Skanderborg FS klasse Ungdomsskolens fritidsundervisning Antallet af unge i alderen 16 år og derover Skanderborg-Odder Center for Uddannelse 800 Niels Ebbesen Skolen FSA klasse Skanderborg Gymnasium 700 Ungdomscenter Skanderborg (10. klasse) 230 I alt 1730

59 Campus-fordele Ingen uddannelses-snobberi erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser fremtræder ligeværdige Brobygning hver gang eleverne i 10. klasse køber et pølsehorn i kantinen Campus signalerer snarere studium end skolegang, og der er masser af positive rollemodeller Det er spændende og motiverende at være sammen med 200 unge i 10. klasse det er endnu mere spændende og motiverende at være sammen med næsten 2000 unge i campus Mulighed for at fastholde de unge via skift til en anden uddannelse Nemt at etablere faglige samarbejder eks. SOSU som temafag og 20/20 Samarbejder på undervisersiden (så småt) Teknisk-administrative samarbejder

60 Hvorfor er erhvervsuddannelserne så nedvurderede blandt de unge? De gymnasiale uddannelser HAR været gode til at skabe et attraktivt ungdomsmiljø Værdien af uddannelsesparathedsvurderingen er noget tvivlsom der er ingen, der skal bestemme, om jeg skal i gymnasiet Det kræver usædvanlig høj moral at sige nej til kr./årligt pr. elev Morten Ryom, Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) Man lærer rigtig meget i folkeskolen men ikke at skifte en vandlås, så det er klart, at de fleste vælger det, de kender

61 Kan vi gøre noget i 10. klasse? Danmarks Evalueringsinstitut EVA, september 2012 Elever, som tager 10. klasse med inden de starter på en erhvervsuddannelse udvikler en større uddannelsesparathed, trives bedre i skolen og bliver mere motiverede end da de gik i 9. klasse

62 Hvad kan vi gøre i 10. klasse? Vejledning til de gymnasiale uddannelser = 28 borde/stole og en lærer Hvordan skaber vi de velmenende voksne med gymnasial baggrund så den gode fortælling om erhvervsuddannelserne? Vi skal gøre en ekstraordinær indsats og oversælge erhvervsuddannelserne ved at give eleverne mulighed for 1) at møde autentiske og engagerede undervisere fra erhvervsuddannelserne i 2) autentiske og motiverende fysiske rammer Nyt tiltag studieretningsfag i 10. klasse Styrke de unges afklaring om uddannelsesvalg Skabe en glidende overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne Kvalificere de unge til at gennemføre deres kommende ungdomsuddannelse Motivere flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse jfr. erhvervsskolereformen og så er der lige den skjulte dagsorden

63 Studieretningsfag i 10. klasse

64 Studieretningsfag i 10. klasse Studieretningsfag målrettet de gymnasiale uddannelser: Eleverne vælger to fag Lærerne i UCS10 har ansvaret for undervisningen Lærere fra de gymnasiale uddannelser understøtter undervisningen (egen finansiering) Fagudbud Højniveau dansk Højniveau matematik Cambridge engelsk Højniveau tysk Begynderfransk Begynderspansk Innovation og iværksætteri Studieretningsfag målrettet erhvervsuddannelserne Eleverne vælger ét fag Lærerne fra erhvervsuddannelserne har ansvaret for undervisningen Lærere fra UCS10 koordinerer forløbene og deltager i undervisningen Fagudbud HG SOCIAL, SUNDHED & PÆDAGOGIK TEKNISK

65 Studieretningsfag i 10. klasse Lovgivning og finansiering (jfr. Bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne) 8. Elever i folkeskolens 10. klasse skal ud over den obligatoriske brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv tilbydes at deltage i frivillig brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller i kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. 6, stk. 2, i op til 5 uger, dog højst 4 uger i 10. klasse-forløb på 20 uger eller mindre. Brobygning til de gymnasiale uddannelser kan højst udgøre 1 uge i alt 5 uger = 25 dage = 50 x ½ dag = 25 uger x tirsdag og torsdag fra kl Men studieretningsfagene bliver også et tilbud til elever i 9. klasse 5. Elever i folkeskolen, som i 9. klasse er uafklarede om uddannelsesvalget efter 9. klasse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelserne i 2-10 dage, hvis skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse Stk. 2. I tilknytning til særlige undervisningsforløb på 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens 9, stk. 4, og 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. folkeskolelovens 33, stk. 2, kan brobygning forlænges og udgøre op til i alt 4 uger, jf. 9. et rigtig godt eksempel på ungdomsskolens rolle i folkeskolereformen

66 Studieretningsfag HG i samarbejde med Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

67 Studieretningsfag SOCIAL, SUNDHED & PÆDAGOGIK i samarbejde med Social- og sundhedsskolen i Silkeborg, Skanderborg afdeling

68 Studieretningsfag TEKNISK i samarbejde med Århus Tech og vi håber at kunne samle elever nok til også at kunne oprette et studieretningsfag indenfor JERN, METAL & AUTO

69

70 Autentiske undervisningsmiljøer Studieretningsfagene HG og SOSU afvikles selvfølgelig på hhv. handelsskolen og SOSU-skolen Studieretningsfaget TEKNISK afvikles på Århus Tech? Learnmark Horsens? Teknisk Skole Silkeborg? Rigtig stor udfordring at Skanderborg ikke har en teknisk skole Vi laver da bare vores egen. og der skal være mulighed for at arbejde med STORE projekter!

71 US-TECH

72 Den erhvervsrettede 10. klasse (eud10) Der fastsættes et samlet krav om samarbejde med en erhvervsskole på mindst 30 pct. af undervisningstiden, inklusiv 6 ugers brobygning

73 Rigtig god ide at samarbejde med erhvervsuddannelserne for de unges skyld og lidt for vores egen

74 Se mere her: Skanderborg Ungdomsskole, brochure, 10. klasse 2014/15: Skanderborg Ungdomsskole, brochure, skolepakker 2014/15: er_skanderborg_ungdomsskol Ungdomscenter Skanderborg 10. klasse

75 Klaus Da Cunha

76 En praksisfortælling fra Vordingborg

77 Hvem er vi? 10. Klasse Centret i Vordingborg blev dannet sommeren 2006 lige før kommunesammenlægningen. Før lå 10. klasse på hver sin folkeskole i de fire kommuner. Vi er placeret på Vordingborg Uddannelsescenter, VU, med ungdomsuddannelserne STX, HF, HHX, HTX, MTM, SSI, HG og HG-voksen. Med i Garantiskolen Vordingborg

78 hvem er vi? Vi er 120 unge og 10 medarbejdere Fem linjer: Design- og kunstlinjen Globallinjen Mad- og sundhedslinjen 20/20-ordning Science- og medielinjen samarb. HTX Sportslinjen

79 Samarbejde EUD 2014/15 Mad- og sundhedslinjen MTM 20/20 Businesslinjen HG 20/20 8 linjetimer mulighed for eksamen i dele af/hele grundforløbet. 3x4,5 timer dansk, engelsk og matematik FS10 prøver 1 fællestime/x-time I alt 22,5 timer = 30 lektioner Fælles kontaktlærer-ordning Fleksibilitet og koordinering

80 Samarbejde EUD 2014/15 Fag- og erhvervslinjen EUD10? 6x3 dage og 1x2 dage(svarende til 20 dages løbende brobygning til CELF, EUD Næstved, SOSU Nyk. F., ZBC Vordingborg og SOSU Næstved Den løbende brobygning bliver tilrettelagt som små afgrænsede projektforløb, hvor flere fag bliver præsenteret og arbejdet med. De øvrige linjetimer bruges på praktik, personlig/social udvikling, projektarbejdsformen, kommunikation, fremlæggelser mv. Erhvervslivet? Samarbejde med lokale virksomheder praktik, praksisnære fortællinger om livet udenfor skolen elementer fra UEA/UJ i tæt samarbejde med vores UU-vejledere.

81 EUD10 en god ide? Landforeningen af 10. klasser: Vi mener, at der er mange gode eksempler på kvalificerede samarbejder ml. 10. klasse og erhvervsuddannelserne. Inklusionsdagsorden Eksklusionsklasse for de fagligt udfordrede elever? Nyt navn? EUD10 - idioti? 20/20 ordningen savner fleksibilitet

82 Overgangen fra grundskolen NNS skole Vordingborg gymnasium & HF, ZBC, Vordingborg ungdomsskole og 10. Klasse Centret Så dygtige som muligt Mindske betydningen af social baggrund Udfordring af finde fælles projekt Kan vi se på os som én institution med én ledelse og én samlet personalegruppe?

83 Camp U-turn Projektets formål er: at kvalificere overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelse og således arbejde mod, at 95% af kommunens unge gennemfører en ungdomsuddannelse. at styrke deltagernes faglige selvforståelse samt deres faglige niveau. Dels ved at imødekomme elevens behov for målrettet undervisning i mindre sammenhænge, dels gennem faglig og pædagogisk opbakning igennem forløbet. at de deltagende elever opnår samme fastholdelses- og gennemførselsprocent som kommunens ikke-deltagende elever.

84 Camp U-turn Ønskede resultater: At de deltagende elever bliver bedre rustet fagligt, personligt og socialt til at gennemføre 10.kl./ ungdomsuddannelse At der ved et tæt samarbejde imellem de involverede kommer et fælles sprog folkeskolen og ungdomsuddannelserne imellem.

85 Der arbejdes med to grupper Unge der går i 9. eller 10. klasse, som har 10. kl. eller erhvervsuddannelse som mål, og som grundskolen og eller UU vurderer, vil have gavn af Camp U-TURN, altså unge som tilmelder sig en erhvervsuddannelse men som grundskole og UU vurderer ikke uddannelsesparat. Denne målgruppe kan også være unge, som i et el. flere af fagene dansk, engelsk og/eller matematik har karakterer på 02 eller derunder. Elever fra 9./10. kl. der har gymnasiale uddannelser som mål. Denne målgruppe indeholder: 1: Elever, der af grundskoleklasselærer/uu vurderes ikkeuddannelsesparate og derfor skal til optagelsesprøve. 2: Elever, der vurderes til at have væsentlige personlige eller sociale udfordringer i fh.t. at gennemføre en gymnasial uddannelse.

86 Praktisk gennemførelse Dialog med de fem grundskoler trivselscoach, inklusionsvejledere, 9. årg. lærere, UU-vejledere m.fl. Tirsdage kl på VU i uge To team af undervisere i de to grupper planlægger sammen, men underviser på skift. Fag-fagligt udgangspunkt dan, eng og mat. At skabe et stærkere positivt selvbillede hos de unge

87 Campen I midten af maj laves et døgn fra fredag kl. 13 til lørdag kl.13 Go-cart svømning Madlavning Skuespiller at træde frem Udendørs workshops Teambuilding Ung til ung August/september Opstart på forløbet Camp U-turn følger

88 Erfaringer so far Vigtigt med ejerskab fra alle parter Hvad siger ledelsen og hvad bærer de ind til projektet? Fælles planlægning af forløbene giver fælles sprog

89 Udsagn fra undervisere Udsagn fra undervisere: Når eleven bliver sikker i at løse ligninger, vil hun få det lettere med at gå i gymnasiet Vi mener at have fundet en rigtig god balance mellem team-building og lignende aktiviteter samt arbejdet med relationerne (til de nye lærere og klassekammerater) der alt sammen er med til at skabe et rigtigt godt læringsmiljø for denne elevgruppe! Det er i hvert fald bekræftende, at disse elever, de fleste fagligt og socialt svage, møder op tirsdag efter tirsdag kl Elever som i bund og grund af mange forskellige årsager ikke bryder sig om at gå i skole. Ved at indgå i et fællesskab med andre unge på vej mod ungdomsuddannelse, får han et mere positivt selvbillede han oplever at lykkes, både fagligt og socialt.

90 Ungdomsskolens rolle? Ungdomsskolen er kittet og en nøglespiller i forhold til samarbejde på tværs af institutionerne Har perspektivet rettet mod de unge for de unge med de unge Sparringspartner i forhold til 10. klasse og det øvrige skolevæsen. EUD studiemiljø og demokratisk dannelse

91 Niels Nygaard

92

93 Historien Garantiskolen version 0 ( 2008) Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH ) Garantiskolen version 1.0 ( 2009) Samarbejdsaftale på skoleniveau og på politisk niveau Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Regionalt/lokalt EU-projekt Hold Fast (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC, STX, HHX, HTX, ) Garantiskolen version 2.0 (2011) Reformulering af værdigrundlag og organisation Garantiskolen version 3.0 ( 2014?) - fra helbredelse til profylakse? Kombineret ungdomsuddannelse? EUD -10? Mere samarbejde med grundskolen ( overgange)?

94 Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.

95 Organisering Silkeborg Uddannelsesforening EUD netværk GYM netværk EUprojekt kontanthjælps reformen Garantiskolen FoU - projekt Arbejds gruppe B EUD-10 Projekt Z

96 Værdigrundlag Eleven i centrum Fleksibilitet og nytænkning Samarbejde, engagement og handlekraft

97 Vision Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Garantiskolen er en kendt og anerkendt mulighed internt på skolerne og eksternt i det omgivende samfund.

98 Grundlaget Hvad skal der til opskriften Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler uden administrativt bøvl

99 Samarbejdet vedrører eksempelvis Uddannelsesparathedsvurdering Udviklingsprojekter (psykisk sundhed, HOLD FAST, sundhed o.lign.) Støtteforanstaltninger Mentorordninger Fælles psykologordning SSP Introduktions- og brobygningsforløb Proerhverv Kombinationsforløb Vejlederkonference Produktionsskolebaseret lærlingeforløb Uddannelsestilbud til borgere der får uddannelsespålæg

100 Samarbejdet vedrører eksempelvis Synliggøre muligheder i garantiskolen internt og eksternt Implementering af garantiskoletænkningen Udforske og udfordre lovgivning og institutionelle rammer Styrkelse af underviser- og vejledernetværk (besøg og udveksling) Gensidig inspiration og videndeling om fastholdelse Målrettede indsatser i samarbejde med andre aktører/interessenter for målgruppen Bidrag til Silkeborg Kommunes uddannelsespolitik Initiativer taget i Silkeborg Uddannelsesforening

101 Udfordringerne Formidling og implementering Succesen at ville det hele i et samarbejdsforum med mange deltagere. Holde fokus på opgaven Lovgivning og økonomi Stadig for mange der ikke gennemfører ( 95%) Bedre koordinering jobcenter (uddannelsespålæg) Bedre/mere samarbejde med grundskolen

102 Paneldebat

103 Pause

104 Axel Hoppe

105 Produktionsskoler, EUD-reform og kombineret ungdomsuddannelse nye udfordringer og samarbejdsmuligheder

106 En anden vej til uddannelse

107 En anden vej til uddannelse

108 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse Produktionsskolerne skal i vidt omfang forestå eller indgå i de lokale institutionssamarbejder, der skal udbyde KUU Produktionsskolerne skal tilrettelægge eller medvirke til EGU, PBU og STU UU skal efter reformens gennemførelse have skærpet opmærksomhed på at vejlede de unge med manglende forudsætninger til produktionsskolerne Der er enighed om at styrke produktionsskolernes muligheder for at målrette produktionsskoleforløb til unge, som er motiveret for en erhvervsuddannelse, men har mangelfulde skolekundskaber

109 Model EUD

110 Produktionsskolernes rolle

111 Produktionsskolernes rolle Kompetencebeviset fra elevens forløb på produktionsskolen Vurdering eller sikring af, at eleven kan dansk og matematik på det fornødne niveau. En helhedsvurdering fra produktionsskolen, hvori der indgår de personlige og sociale kompetencer, om, hvorvidt eleven samlet set vil have forudsætninger for at gennemføre erhvervsuddannelsen. Gennemførelse af et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen, hvor erhvervsskolen har selvstændig mulighed for at bedømme, om eleven kan optages på erhvervsuddannelsen.

112 Samarbejdsmuligheder Undervisning efter anden uddannelseslov på anden uddannelsesinstitution, Virksomhedspraktik Meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen

113 Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) 2 årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse Kan give grundlag for videre uddannelse For unge uafklarede men motiverede elever Unge der har afsluttet 9. og 10. klasse under 25 år Der fastsættes en række interessebetonede erhvervstemaer Mad & sundhed Kommunikation og medier Service og transport Innovation & produktudvikling

114 Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Byg & bolig Motor & mekanik Turisme, kultur & fritid Miljø & genbrug Børn, unge & ældre Kompetencegivende uddannelsesfag Kommunikation Samarbejde Organisation arbejdspladskompetence

115 Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Faglige kompetencer Dele eller elementer fra kompetencegivende uddannelser (EUD/ avu/fvu/hf-enkeltfag, AMU Øvrig forberedende undervisning (produktionsskoler, frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler etc.) Dansk på D niveau hvis uddannelsen afsluttes efter 1½ år Dansk og et andet fag på D niveau hvis uddannelsen afsluttes efter 2 år Uddannelsen placeres på niveau 3 på (NQF)

116 Krav om bestået dansk og matematik Differentierede adgangskrav Grundforlø b 1. del Afsluttet grundskole Hovedforløb Faglært Unge der mangler fagligt løft eller afklaring. Grundforlø b 2. del Afprøvnin g og Afklaring PRODUKTIONSSKOLE Nye Spor til Teknik Målrettet meritgivende kombinationsforløb med henblik på optagelse på G2 I sær rettet mod tekniske uddannelser med størst, fremtidig mangel på arbejdskraft. Skole uger EGU Prakti k uger Delvis faglært VUC/HF STU Erhver v 1.Del Modul 1 & 2 KUU 2. Del Modul 2 & 3 Ufaglært j

117 Afslutning Tag et bøgetræ med hjem Plant det Plej det det Og lad det gro! Husk Ungdomsskoleforeningens landsmøde 7. maj i Odense Tak for i dag

118

119 EUD-reformen og Ungdomsskolen Lad det gro!