Årsplan Skoleåret 2013/14 Kristendom

Transkript

1 Årsplan Skoleåret 203/4 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009.

2 Årsplan Kristendomskundskab. årgang 203/204 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 9 lektioner) Liv og religion Emne/fokus: Hvad er gud, kirke og kristendom? Hvad er bibelen? Fortællinger fra urtiden i det gamle testamente. Supplerende materiale: Herunder samler. - fortællinger fra bibelen - individuelle og fælles opgaver - dramatisering. - At eleverne gør sig tanker og forestillinger om begrebet gud. - At eleverne skaber sig viden om kristne forståelser af gud. - at kunne samtale om, hvad kirke og kristendom er. Uge (ca. 3 lektioner) Projektarbejde: Landsby Vi skal prøve at bygge en kirke med diverse materialer. Supplerende materiale: Biblen samt salmer. - Projektarbejde - praktisk/kreativt arbejde - rollespil hvor vi tager til gudstjeneste, dåb osv. i kirken. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. - samtale om, hvad kirke og kristendom er - samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen December - januar (Ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er glæde?(juletema) samt Jesus i den første tid(det nye testamente). Liv og religion samt Religion nu Mette Dybdal m.fl. Supplerende materiale: Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen - individuelle og fælles opgaver - kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange - at eleverne gør sig tanker og forestillinger om begrebet glæde - både personligt og i en religionsfaglig sammenhæng. - at eleverne får indblik i julen som højtid og fest med dens traditioner. - at eleverne skaber sig viden om den kristne juls budskab. Januar marts Liv og religion - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente - at eleverne forholder sig til og overvejer begrebet fællesskab.

3 Emne: Hvad er fællesskab? Samt jødernes slægtshistorie(gamle testamente) Supplerende materiale: opgaver. - at eleverne ser religion som fællesskaber. - tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog. Marts - april Emne: Påske Samt Jesu undere(det nye testamente) April juni (ca. 9 lektioner) Emne: Hvad er godt og hvad er ondt? Samt Moses(Det gamle testamente) Herunder salmer. Liv og religion Supplerende materiale: - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. - sang og dramatisering. - samtale om og forholde sig til normer for samvær. - at eleverne får indblik i påsken som højtid og fest med dens traditioner. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. - at eleverne forholder sig til og overvejer begreberne godt og ondt. - at eleverne arbejder med etiske problemstillinger. - at eleverne får en begyndende forståelse for kristendommens og andre religioners måder at fremstille sondringen mellem godt og ondt. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. Lærer: Michael Guldberg

4 Årsplan Kristendomskundskab 2. årgang 203/204 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober Liv og religion 2 Emne: Hvornår er man stærk? Samt De gammeltestamentlige konger. Supplerende materiale: - fortællinger fra bibelen - individuelle og fælles opgaver. - lave forskellige styrkeprøver. - at eleverne forholder sig til begrebet styrke. - at eleverne forholder sig til styrke som den kommer til udtryk i religionerne. - at eleverne forholder sig til symboler på styrke. Uge (ca. 3 lektioner) Projektarbejde: Landsby Vi skal prøve at bygge en kirke med diverse materialer. Supplerende materiale: Biblen samt salmer. - Projektarbejde - praktisk/kreativt arbejde - rollespil hvor vi tager til gudstjeneste, dåb osv. i kirken. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente - samtale om, hvad kirke og kristendom er - samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen - kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange December Januar Emne: Hvad er det at være anderledes? Samt Profeter og Jesus i den første tid. Liv og religion 2 Supplerende materiale: Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen -individuelle og fælles opgaver. - dramatisering - at eleverne får et begyndende kendskab til, hvad profeter er for nogle religiøse(og anderledes) skikkelser. - at eleverne arbejder med Jesu syn på de udstødte mennesker i hans samtid. - at eleverne skal have udfordret og undersøgt deres normalitetsbegreber. Januar marts Emne: Jesu Lignelser Liv og religion 2 Supplerende materiale: - fortællinger fra bibelen - individuelle og fælles opgaver. - dramatisering - tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog - tale med om

5 Marts - Juni (ca. 0 lektioner) Emne: Påske Samt Jesus sidste tid og tiden efter hans død. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen - individuelle og fælles opgaver indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får indblik i påsken som højtid og fest med dens traditioner. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Lærer: Michael Guldberg

6 Årsplan - eksempel FAG: Kristendom KLASSE: 3. ÅR: 3/4 Lærer: UP Hvad er løgne Uge AKTIV./ORGAN Vi arbejder med løgne, hvornår er det i orden at lyve og hvornår er det ikke. Vi tager udgangspunkt i Liv og religion 3.Vi arbejder med klassediskussion og pararbejde. UNDERVISNINGSMÅL tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær Hvad er et mirakel? Uge AKTIV./ORGAN Vi tager udgangspunkt i Liv og religion 3. Emnet er mirakler og hvad det betyder for mennesker. Vi arbejder med klassediskussion og pararbejde. UNDERVISNINGSMÅL kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange Jul Uge 48-5 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med julen og dens kristne symboler. Vi arbejder med klassesnak og symboler. UNDERVISNINGSMÅL kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. 6

7 Paulus og de første kristne Uge -7 AKTIV./ORGAN Vi tager udgangspunkt i Liv og religion 3. Emnet er hvordan kristendommen startede og udviklede sig til en verdensreligion. Vi arbejder med fortællinger og samtaler. UNDERVISNINGSMÅL give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen samtale om, hvad kirke og kristendom er Hellige steder Uge 9-4 AKTIV./ORGAN Vi tager udgangspunkt i Liv og religion 3. Vi arbejder med hvilke hellige steder som findes og hvorfor de er hellige. Vi arbejder med samtaler og ekskursioner. UNDERVISNINGSMÅL samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen Da danskerne blev kristne Uge 7-26 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med Under samme himmel. Emnet er da Danmark gik over til kristendommen. Vi arbejder med nogle af de fortællinger som høre til den tid. Vi arbejder med fortællinger og elevernes egne fortællinger UNDERVISNINGSMÅL tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. 7

8 Årsplan for engelsk B FAG: Kristendomskundskab HOLD: 4. kl ÅR: 3/4 Lærer: AS Mål: Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til anvendelse af religionsfaglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i flere perspektiver. Evaluering: Evaluering vil variere alt efter emne og fokus. Evaluering vil oftest ske gennem dialog. Eleverne vil ikke blive evalueret meget på konkrete kundskaber. Jeg ønsker, at fokus i år skal være, at eleverne lærer at reflekterer over små og store spørgsmål i livet. Dette er svært at evaluere på. Derfor har jeg valgt i denne årsplan ikke at henvise til konkrete evalueringsmetoder. Der vil være fokus på den formative, dialogiske evaluering. Aktiviteter og materialer: Vi vil ikke anvende et bogsystem i undervisningen, men vil i stedet bruge diverse materialer, som egner sig særligt til de emner, vi skal beskæftige os med. Det være sig tekster, billeder, film, internetapplikationer eller spil. Meget af arbejdet vil være organiseret som gruppe -og projektarbejde, hvor eleverne i mindre grupper samarbejder om at opnå den viden, vi søger. DELEMNER AKTIVITET/ ORGANISERING UNDERVISNINGSMÅL August September Tro og ritualer Hvad kan man tro på? Hvorfor tror man? Gudstjenestens opbygning Eleverne skal arbejde med spørgsmålene: Hvad kan man tro på? Hvorfor tror man på noget? Folkekirken.dk Den Danske Salmebog og moderne salmer Elevprodukt: Fælles collage med elevernes egne tagninger baseret på deres mind maps Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. Oktober November Medborgerskab og Hvad betyder fællesskab? Bog: Gak til myren Tekster og opgaver, der lægger op til snak om, Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 8

9 fællesskab hvad fællesskab er udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med Hvilke fællesskaber kan man indgå i? Fortællinger fra Bibelen græsk mytologi og nordisk mytologi med fokus på det religiøse fællesskab bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. November December Om at leve Sorg og lykke Venskaber Vrede Håb Bog: Liv om det at leve Vi taler, dramatiserer og reflekterer sammen ud fra historier og billeder, der handler om livets glæder og sorger Udgangspunkt i Ronja Røverdatter Bog: Liv om det at leve Vi taler, dramatiserer og reflekterer sammen ud fra historier og billeder, der handler om venskaber Udgangspunkt i Ronja Røverdatter Bog: Liv om det at leve Vi taler, dramatiserer og reflekterer sammen ud fra historier og billeder, der handler om vrede Udgangspunkt i Ronja Røverdatter Bog: Liv om det at leve Vi taler, dramatiserer og reflekterer sammen ud fra historier og billeder, der handler om håb Udgangspunkt i Ronja Røverdatter Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. December Januar Mennesker og guder Menneskenes verden Hvad sker der i menneskenes verden? Emnet lægger op til samtale om forskelle Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det 9

10 Gudernes verden Den fælles verden mellem det profane og det hellige. Ligeledes fordrer det eleverne til at tage kritisk stilling til religionens rolle i menneskenes liv. Hvad sker der i Gudernes verden? Emnet lægger op til samtale om forskelle mellem det profane og det hellige. Ligeledes fordrer det eleverne til at tage kritisk stilling til religionens rolle i menneskenes liv. Hvad sker der i den fælles verden Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Februar Marts Jesu liv Jesu liv i billeder Emnet lægger op til samtale om forskelle mellem det profane og det hellige. Ligeledes fordrer det eleverne til at tage kritisk stilling til religionens rolle i menneskenes liv. Tegneserie: Menneskesønnen Vi læser Menneskesønnen sammen og arbejder primært gennem samtale med at forstå lidelseshistorien og Jesu betydning dengang og i dag Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold beskrive udvalgte grundbegreber i 0

11 kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. April Maj De tre monoteistiske religioner Jødedom Kristendom Islam Primært eget materiale. Et grundlæggende indblik i religionerne med fokus på den enkelte religions særegenhed. Elevprodukt: Fremlæggelser (Fx PowerPoint, planche eller andet) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen Maj Juni Religiøse symboler Hvad er et symbol? Hvad er et religiøst symbol? Hvorfor har man behov for at fremvise religiøse symboler? Hvad betyder de religiøse symboler? Folkekirken.dk Vi tager på kirkebesøg og ser både på kirkerummet og kirkegården Elevprodukt: Fotoserie som præsenteres for klassen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen

12 beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Anette Lindebæk Schmidt, 203 2

13 Årsplan Kristendom 5. klasse FAG: kristendom KLASSE: 5. ÅR: 3/4 Lærer: LT At undre sig. Uge DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL At undre sig. + Hvordan er alting blevet til? Arbejdet med emnet vil foregå som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Der arbejdes med: Livets forunderlige gang. Skabelsesberetningen og tilhørende kopiark. Naturvidenskabens syn på jorden og livets start. Egen tro på hvordan jorden og mennesket blev til. Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig gennem fantasi og refleksion i at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Eleverne præsenteres for forskellige menneskeog natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. 3

14 Respekt Uge Arbejdet med emnet foregår som en blanding af tavleundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Der inddrages film, tekster, billeder, lydklip og arbejdshæfte. Der arbejdes specielt med diversiteten i udtrykket, som kan forstås på mange måder - At respektere andre kan forstås som: At frygte andre At beundre andre At tage andres mening alvorligt At give plads til andre og være ordentlig overfor dem Det hele eller flere dele af det på én gang? FOKUS At bidrage til, at eleverne både reflekterer over betydningen af begrebet respekt i forhold til deres eget liv og nære relationer og i forhold til konflikter og udviklinger i verden omkring dem: Hvad vil det sige at respektere andre og selv blive respekteret? Hvor viser respekten over for hinanden sig i familien, klassen, samfundet og den store verden? Hvor går grænsen for, hvad man kan og bør respektere? EMPATI At bidrage til, at eleverne på den ene side udvikler deres forståelse og empati for andre fra klassekammeraten til medmennesket ude i verden og på den anden side bliver opmærksomme på, at de også selv bør forvente at blive mødt med respekt, hvad enten det er i familien, blandt kammeraterne eller andetsteds. Hver enkelt bør få mulighed for at spørge sig selv: Hvilke konsekvenser har det for andre, når jeg gør sådan her og er de rimelige? Hvilke konsekvenser har det for mig, når andre gør sådan og er det rimeligt? Hvordan kan jeg opfylde mine egne behov, uden at krænke andres grænser og er det altid muligt eller rimeligt at tage hensyn til andre? VIDEN At bidrage til, at eleverne udvikler deres ordforråd om emner som dialog, demokrati, ret og pligt og menneskerettigheder, samt opnår viden om Røde Kors arbejde med at fremme respekten mellem mennesker rundt omkring i verden. Emnet lægger op til, at der arbejdes med hvilke personlige, sociale og kulturelle forhold, som former vores moral og syn på andre mennesker. Eksistentielle og religiøse spørgsmål omkring det at være menneske inddrages. Forsøge at give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd 4

15 Uge 4: Emneuge Uge 42: efterårsferie Respekt Uge DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Se Respekt før emneuge og ferie Uge 46: Faguge Magt Uge 47-5 DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Emnet tager udgangspunkt i tekster fra Kristendom 5 s grundbog s 2-7. Arbejdet med dette emne vil have internettet og kopiark som sin platform. Det vil hovedsageligt blive udført som en blanding af klassesamtaler og gruppearbejde. Eleverne skal have et indblik i hvem der har magt og i hvilke sammenhænge forskellig magt kan bruges. Kende forskellen på militærmagt og økonomisk magt. Kende til samfundets opbygning når det kommer til, at der skal træffes beslutninger. Eleverne skal kende til Kong David og hvordan han misbrugte sin magte da han var konge i Isreal. Eleverne skal ydermere høre om Kong Salomo og historien om hans dom over to kvinder. Uge 52: Juleferie DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL 5

16 Jesu sidste dage Uge -2 Emnet tager udgangspunkt i tekster fra Kristendom 5 s grundbog s Kende til begivenhederne der indtraf på Jesus sidste dage, herunder: Jesu mange modstandere, Jesu sidste måltid, Jesu tilfangetagelse, Peters svigt, forhøret hos ypperstepræsten, forhøret hos Pontius Pilatus, Jesu dømmes til døden og korsfæstelsen. Uge 3: Faguge Tvivl og tro Uge 4-7 DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Emnet tager udgangspunkt i tekster fra Kristendom 5 s grundbog s Eleverne skal have et indblik i Jesus genopstandelse og perioden både lige før og efter. Uge 8: Vinterferie Klosterliv og bøn Uge 9-4 DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Emnet tager udgangspunkt i tekster fra Kristendom 5 s grundbog s og Liv og religion 5 s 4-3. Få et indblik i hvordan klostrene opstod. Opnå viden om munke, nonner og klosterlivet. Kende til et klosters indretning. Kende forskellen på hvordan munkelivet var i middelalderen med hvordan det er nu. Uge 5: Musicaluge Uge 6: Påskeferie Jesu vej fra Bethlehem til Jerusalem Uge 7-9 DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Emnet tager udgangspunkt i tekster fra Kristendom 5 s grundbog s Eleverne skal få en endnu mere uddybet forståelse for Jesu liv og færden. 6

17 Uge 20: Lejrskole Sjov med Symboler Uge 2-26 DELEMNER AKTIV./ORGAN UNDERVISNINGSMÅL Emnet tager udgangspunkt i tekster fra Liv og religion 5 s Få et indblik i hvad et symbol er og hvilke religiøse symboler der normalt bliver brugt i de forskellige religioner. Få et indblik i symbolsprog. Fokus på vand som religiøst symbol: både som liv og skabelse, ødelæggelse og renselse og fornyelse. Eleverne skal blive i stand til, at arbejde med symboler som kunst. Sommerferie!!!! Aktiviteter og materialer Vi vil ikke anvende et bogsystem i undervisningen, men vil i stedet bruge materialer, som egner sig specielt til de emner vi skal beskæftige os med. Det kan være film, tekster, internet eller spil/lege. Meget af arbejdet vil være organiseret som gruppe- og projektarbejde, hvor eleverne i mindre grupper samarbejder om at opnå den viden vi søger. Mål Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til anvendelse af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv. Antal timer lektion ugentligt. Evaluering: Evaluering vil variere alt efter emne og fokus. Evaluering vil oftest ske gennem dialog. Eleverne vil ikke blive evalueret meget på konkrete kundskaber. Jeg ønsker, at fokus i år skal ligge på at eleverne lærer at reflekterer over små og store spørgsmål i livet. Dette er svært at evaluere på. Derfor har jeg valgt i denne årsplan ikke at lave konkrete evalueringsmetoder. Der vil være fokus på den formative, dialogiske evaluering. 7

18 Årsplan Kristendomskundskab 6. årgang 203/4 Periode og tema Materialer Metode/arbejdsform Mål August september Tema: Elsker elsker ikke September november Tema: Moderne folketro November december Tema: Bøn Liv og religion 6 Supplerende materiale: Liv og religion 6 Supplerende materiale: Liv og religion 6 Supplerende materiale: - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. - feltarbejde - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. - at eleverne tilegner sig nogle kulturelle fortællinger om emnet. - at underbygge elevernes erfaringer med felt arbejde som metodisk tilgang til erhvervelse af viden. - at eleverne får udvidet deres perspektiv på kærlighedsbegrebet. - at eleverne får viden om udvalgte alternative trosretninger. - at eleverne får et kendskab til mødet med etablerede religioner og alternative trosretninger. - at eleverne får reflekteret over begrebet tro. - at eleverne får indsigt i, hvad bøn er i en religiøs sammenhæng. - at eleverne skaber sig viden om bønners funktion og indhold. - at eleverne får kendskab til forskellige kristne bønner. Januar marts Liv og religion 6 - højtlæsning af biblen - individuelle og - at eleverne får kendskab til nogle udvalgte fortællinger om 8

19 Emne: Hvad vil det sige at ofre? Marts maj Tema: Hellige skrifter Maj juni (resterende lektioner) Tema: Myter og dommedag Supplerende materiale: Liv og religion 6 Supplerende materiale: Liv og religion 6 Supplerende materiale: fælles opgaver. - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. - højtlæsning af biblen - individuelle og fælles opgaver. offertemaet. - at eleverne får kendskab til den særlige pointe, der ligger i kristendommens påstand om, at gud i skikkelse af sin søn ofrede sig selv for menneskehedens skyld. - at eleverne bliver bekendt med begrebet hellige skrifter og deres særkende i religioner - at eleverne får godt kendskab til biblens opbygning og tilblivelseshistorie. - at elever får kendskab til forholdet mellem det gamle og nye testamente og mellem jødedommen og kristendommen samt om Jesu rolle og betydning. - at eleverne skal få et indblik i, hvad en myte er og blive bekendte med genrekarakteristika. - at eleverne får indsigt, hvad dommedagsforestillinger kan være. - at eleverne skaber sig viden om forskellige religioners bud på dommedag. Lærer: Leif Høllund 9