Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen"

Transkript

1 Relationer Almen dannelse kulturel og generel Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen Der arbejdes med fagligt og socialt samarbejde på tværs af årgange. 8.kl. arbejder med at betjene kunderne i kantinen to gange hver dag. Ansvar for fællesskabet. Der tjenes penge til at eleverne i 9.kl. kan komme på en overlevelsestur til Sverige, hvor fællesskab, tillid til andre, sociale kompetencer mm. trænes intensivt. Mange sociale arrangementer. Musicals, billedaften efter ture, hytteture som supplement til lejrskole og skolerejser, udflugter mm. Lejrskoleture i 4.kl., 6. eller 7.kl. og i 9.kl. benyttes i høj grad til at træne sociale kompetencer, fællesskabsfølelse og tillid til andre. Forældrearrangerede ture med overnatning, klassefester og andre former for sociale events. Det er højt prioriteret, at der på Møllebakkeskolen holdes en god omgangstone mellem børn, personale, forældre og gæster. Der arbejdes med udvikling af elevernes anvendelse af mediefærdigheder (SMS, chat, skype, facebook osv.) Tværsuger/tværsdage. Nogle gange afdelingsopdelte, nogle gange hele skolen. Fx Mini-OL, Møllerup Bakkeby, Genbrugsuge, Volley-dag og Basket-dag. Eleverne i klasserne udfærdiger i fællesskab samværsregler Hvordan vil vi have det sammen? og Hvad skal der til? Der arbejdes bevidst med fællesskabsforståelse i lille skolegård (0.-5.kl.). Stores elevers opmærksomhed overfor små elever. Der arbejdes med fællessamlinger i de to afdelingsteam. I Team 6-9 giver disse samlinger de nye i afdelingen en god introduktion til det fællesskab, der er. I indskolingen arbejdes der bevidst med legeaftaler før frikvartererne, og der følges op i starten af næste lektion. Derved undgås, at enkelte elever er isoleret og uden for fællesskabet. Det skaber gensidig respekt og ansvarsfølelse overfor alle. Der trænes empati og demokratisk tankegang.

2 Ansvar for fællesskabet styrkes bl.a. gennem Klasseduks, Fejeduks, Mælkeduks og Lektieduks. Der arbejdes med skolepatrulje. Gennem 2 formaliserede elevsamtaler hvert år, elevplanen og 2 skole-hjem samtaler, sættes de sociale kompetencer på dagsordenen. Skolen plejer en lang række faste traditioner som Lucia-optog, sang og flaghejsning til skolens fødselsdag, fastelavnsarrangement, Halloween, MGP, motionsdag, osv. Mange ture ud af huset styrker fællesskabet. Fx tur til Sadelmagerrenden, Biograf, Middelaldercentret, Maskens teater, Horreby Lyng. Store elevers brug af Smart-Board i frikvartererne styrker fællesskabet. Der arbejdes med to elevråd, der begge har lærerstøtte. I SFO arbejdes der med Børnemøder. Eleverne har fri adgang til PC og internet i alle pauser. Der opstår mange gode sociale relationer mellem eleverne omkring spil mm. SFO arbejder med større drama-/musicalopsætninger hvert år, hvor sociale kompetencer og fælleskaber styrkes. SFO deltager i bryde- og rundboldkonkurrencer. Skoleskak, i såvel skole som fritid, er med til at skabe gode fælleskaber. I pauser trænes sociale kompetencer. Ved konflikter søges disse løst gennem dialog evt. ved hjælp fra en voksen. Profylaktisk AKT-arbejde er prioriteret med en særlig tildeling. Der arbejdes med Klassemødet på flere årgange. Her trænes bl.a. sociale kompetencer og forståelsen for fællesskabet. SFO arbejder med pædagogisk og social vejledning i legesituationer. Deltagelse i diverse events og konkurrencer. Det kan være produktion af materiale på skolen, der sendes til bedømmelse, og det kan være deltagelse i konkurrencer Ud af huset. Som eksempler kan nævnes årlig skoleskydningskonkurrence, skolefodboldturnering, Klar parat svar.

3 Relationer Personlig dannelse Eleverne evaluerer deres indlæring og arbejdsindsats ved brug af log-bog, port-folio og på samtaleblade forud for elevsamtaler. Udfyldte samtaleblade danner udgangspunkt for planlagte formaliserede elevsamtaler 2 gange om året. Elevsamtalernes indhold indgår i elevplanerne, der ligeledes produceres 2 gange om året. Elevplanerne danner udgangspunkt for de 2 årlige skole-hjem samtaler, hvor der evalueres og fastsættes mål for næste periode. Efter behov afholdes flere samtaler. SFO-pædagogerne udarbejder i fællesskab beskrivelse af børnene. Beskrivelserne danner udgangspunkt for dialogen på skole-hjem samtalerne, som pædagogerne deltager i en gang om året i kl. Ved at benytte det beskrevne arbejdsredskab sikres kontinuitet i evalueringen af elevens personlige udvikling. Vi fokuserer på elevernes personlige trivsel og udvikling gennem Teammøder Støttecentermøder, Koordinerende møder og Netværksmøder Sparring med AKT-vejleder, inklusionspædagog og ledelse Tæt kontakt til forældre Log og kontaktbog på Intra Der arbejdes med Klassemøder på flere klassetrin, hvor fokus er på relationer, empati, vurdering af egen adfærd og andres reaktioner herpå, egne reaktioner på andres adfærd osv. Selvværd styrkes gennem evaluering af legeaftaler, forberedelse til møder i elevråd der lyttes til én. SFO arbejder med det refleksive i forhold til legesituationer. SFO arbejder med værksteder, hvor der fx laves mad til alle i SFO-en. Selvværd styrkes gennem den ros og anerkendelse, der gives for indsats og produkt. Ved arbejdet med musicals, teater og MGP styrkes mange elevers selvværd. Mange elever oplever, at de gennem deltagelse i en stor fælles produktion, magter at stå frem og performe. Vi arbejder med en slags Aktionslæring, hvor vi bevidst sætter den enkelte medarbejders praksis under lup. Skoleleder inviteres til at overvære undervisning, og efter besøget reflekteres der sammen om iagttagelserne. Fokus er bl.a. på relationerne i klasserummet. Desuden inviteres en vejleder efter samme koncept, og også kollega-kollega iagttagelser og refleksioner benyttes.

4 AKT-vejleder og inklusionspædagog (og alle andre voksne på Møllebakkeskolen) arbejder med enkelte elever i forhold til at forstå sig selv og sig selv i relation til andre. Den daglige samtale med den enkelte elev i SFO og undervisning. Fx i de 10 minutter hver morgen før undervisningsstart, hvor lærerne er i undervisningslokalerne. Personlig dannelse gennem SKAK-spil. Der øves respekt for andre, gode manerer ved at sige tak for kampen med hånden, og der øves selvværd. SFO deltager hvert år i Vilde vulkaner, hvor personlige kompetencer trænes. Der arbejdes med undervisningsmiljøundersøgelser, så mulige indsatsfelter kan afdækkes. Vi arbejder bevidst med de voksne som rollemodeller, for at eleverne kan se hvad god og ordentlig opførsel er. Fx samler en voksen et stykke papir i skolegården eller på gangen op og bærer det til en affaldskurv. Der arbejdes med mange former for fremlæggelser, hvor elevens evne til at stå frem trænes. Selvværd styrkes gennem ærlig respons og ros. På alle de ture skolen arrangerer trænes den enkeltes forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre. På fx den årlige kanotur/ overlevelsestur til Sverige i 9.kl. udfordres den enkelte på sin rolle i et fælleskab, der har brug for alles kompetencer og indsats.

5 Relationer Uddannelse Der arbejdes med Cooperative Leaning i alle klasser. Ved at arbejde med CL-grupper og CL-strukturer indgår den enkelte elev i et fagligt fællesskab, hvor man bidrager til og profiterer af andre. På forældreorganiserede ture deltager lærere ofte med et fagligt indhold i en del af tiden. Her arbejdes med faglige emner i grupper. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper i diverse tværsuger eller dage. Det kan være på tværs af klasser i en afdeling eller på tværs i hele skolen. Mange fælles-/gruppeopgaver løses i fælles samarbejdsdfora på en elektronisk platform. Der etableres vidensdeling på en elektronisk platform. I alle fag arbejdes der med, at eleverne ved behov for hjælp og sparring benytter en skulder-makker. I mange sammenhænge arbejdes der i grupper i et fagligt fælleskab. SFO arbejder med værksteder, hvor grupper af børn er sammen med voksne. I værkstederne er der ofte et fagligt indhold som fx ved fremstilling af mad. Der måles, vejes, læses, fremstilles og fremlægges. De større elever opfordres til at foretage Skype-lektielæsning, hvor de via et fagligt fællesskab opnår viden. Via kollega-sparring, vejleder-sparring og ledelsessparring videndeles om klasserumsledelse, inklusion og mål og evaluering. Derved øges den enkelte lærers viden om, fokus på og interesse for faglige fællesskaber. Udeundervisningsdage i skov og mose med matematik, dansk, natur/teknik, biologi og idræt foregår som gruppearbejde. Skolen har sin egen Skoleskov i Hannenov Skov, hvor der i grupper arbejdes med mange fag. Der arrangeres bl.a. ture med overnatning. Der skabes relationer til forskellige arbejdspladser ved at elever følger en voksen på arbejde. Eleven forbereder sig, efterbehandler besøget og fremlægger for klassen. Skolen har et samarbejde med HTX-afdelingen på CELF. Samarbejdet betyder bl.a. at HTX-elever kommer på Møllebakkeskolen og underviser 9.kl. i diverse naturfaglige emner. Vores elever arbejder i denne sammenhæng i grupper. Der arbejdes med at store hjælper små i såvel undervisningen som i SFO.

6 Organisering Almen dannelse kulturel og generel Demokrati praktiseres daglig, idet personalegruppen lægger stor vægt på, at eleverne skal lære at respektere andres forskelligheder. Vi vægter en hverdag, der giver alle mulighed for at påvirke det, der anses for at være det normale. Alle gives en stemme for at skabe plads til større bredde og mere forskellighed i skolens fællesskab. Vi har en Medie-etik, som medfører, at vi taler med eleverne om hvad, hvordan og hvorledes man skal kommunikere i dels det offentlige og dels det private rum. Hvert år vælges to elevråd med repræsentanter fra de forskellige klassetrin. Der er et elevråd af klasserne fra 0.-5.kl. og et elevråd af klasserne fra 6.-9.kl. Der afsættes tid til at en lærer kan være kontakt og hjælper for elevrådene. Af det store elevråd vælges to repræsentanter til skolebestyrelsen. I elevrådene arbejder vi med at lære at formulere og fremlægge ting, som man gerne vil. Der arbejdes med at turde give en opgave videre til andre og stole på, at andre vil arbejde for sagen. Vi har positive ordensregler. Det vil sige, at vi undlader at bruge ordet ikke i formuleringerne. Hvert femte år bliver skolen omdannet til et minisamfund. Det er døbt Møllerup Bakkeby. Her arbejdes med den demokratiske proces. Borgmesteren er valgt efter valgtaler, der er søgt menige medlemmer til arbejdspladser og stillinger er besat efter stillingsopslag m.m. Der arbejdes på tværs af hele skolen, hvilket medfører, at man lærer at være sammen med nogen, som man ikke plejer at være sammen med eller i det hele taget kender, og man prøver, hvordan det er som ny at ankomme til en arbejdsplads. Der arbejdes med andre samfundsmæssige ting som f.eks. politi, banker, bestyrelser mm Vores målsætning er at inkludere alle elever i klasserne, hvilket giver alle elever indtryk af livets mangfoldighed. For nogle vil det give indsigt i at agere på en ellers usikker grund. Alle lærere på Møllebakkeskolen har deltaget i efteruddannelse i Cooperative Learning. Strukturen i dette pædagogiske redskab gør, at eleverne lærer at tage ansvaret for, at bringe noget videre til andre, samt lærer at stå frem og give viden videre, holde tale og stå ved det, man siger. Klassens tid er en skemalagt lektion, hvor man eksempelvis kan tage emner som adfærd, kontakt og trivsel op. Man lærer, at vi sammen skal dele og respektere andres vigtige ting. Der arbejdes med, at det, jeg gør ved andre, kan opfattes anderledes, end det er ment.

7 Gruppearbejde bruges som organisationsform. Grupperne skal bl.a. tale sig frem til og blive enige om, hvad opgaver går ud på. Layout på fremlæggelsesformen skal debatteres, og der læres om, at man må yde, det man kan, og at man har et ansvar for, at andre får gode rammer til at yde deres. I skolens SFO2 er børnene meget inddraget i hvad de skal/må lave. Der lægges vægt på at hjælpe hinanden, og at man påtaler ved uhensigtsmæssig adfærd. Der arrangeres forældrearrangementer med overnatning, hvilket medfører at eleverne lærer at være sammen under andre rammer end skolens, og at de ser forældrene som rollemodeller. Eleverne deltager i at få alt fra leg til sovepladser til at virke. På sjette klassetrin (evt. starten af 7.kl.) arrangeres en lejrskole til et sted Danmark. Danmarkshistorien sættes i perspektiv, og eleverne lærer at være sammen en uge med alt, hvad det medfører. Opførsel, samvær, væk fra hjemmet og lignende. Som et led i at lære at respektere og passe på offentlig ejendom gør vi en del ud af det æstetiske skolemiljø. Det gælder såvel hvad der kan gøres uden omkostning Ryd op! Organiser! Placer affald rigtigt! osv. Men også rent bygningsmæssigt/vedligeholdelsesmæssigt gøres en stor indsats. Forbedringerne er startet i 74-bygningen, i SFO-/indskolensafdeling, i personalerummet og i kontorerne. Det er meningen, at dette arbejde fortsættes på resten af skolen. Det gør, at Møllebakkeskolen er et rart sted at være, og det medvirker til øget indlæring. Konkrete tiltag Elevråd Klassemøder (2.-6. kl) Børnemøder (SFO) Inklusion Anerkendende pædagogik CL-struktur (spilprincipper) Elevinddragelse i tilrettelæggelse af undervisning og valg af emner I klasserne diskuteres samværsregler, der hænges op og debatteres løbende. Nogle klasser vælger, at alle skriver under på det, man har diskuteret sig frem til.

8 Organisering - personlig dannelse Skolens vision er at gøre alle til den bedste udgave af dem selv. Dette gøres bl.a. ved at arbejde indenfor rammerne af vores værdigrundlag, der indeholder TRIVSEL TRYGHED - NYSGERRIGHED Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser. Der etableres elevsamtaler to gange årligt med klasselærer. Der er udarbejdet samtaleark, så man mødes i et velforberedt rum. Gennem samtalerne spores eleverne ind på overvejelser om egen indsats, egen indvirkning på fælleskabet og egne reaktioner i fællesskabet. Disse samtaler går forud for skole/hjemsamtaler og elevplaner. Der udarbejdes en personlig og social udviklingsbeskrivelse efter samtale med eleven ved elevsamtalen som udgangspunkt for elevplan og skole/hjemsamtaler. Elevplaner udarbejdes to gange årligt, og de følges op af skole/hjemsamtaler. Der indbydes til tæt forældrekontakt om det enkelte barns udvikling ud over elevplanen og skole/hjemsamtalerne. Dette gøres blandt andet gennem klasselog i SkoleIntra og via . Skole/hjemsamtalerne har fokus på den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling. Lærernes brug af CL-Teambuilding og Classbuilding-strukturer styrker de sociale relationer. Dem man kender godt, driller man ikke. Der etableres klassemøder i samarbejde med AKT-læreren, hvor der struktureret bliver samtalet om klassens velbefindende. Eksempel på struktur ved klassemøde kunne være: 1. Mødet starter med en leg ca. 10 min 2. Samtalen kunne være filosofiske emner, konfliktløsning ca. 20 min 3. Mødet slutter med en leg ca. 10 min Guldborgsund kommune har tilbudt personalet et efteruddannelseskursus i filosofi og dette bruges i arbejdet med at lære eleverne at tage etisk stilling til de emner, de arbejder med. Filosofi anvendes også som metode i undervisningen til begrebsafklaring, og hvor det falder naturligt. F. eks.: Hvad er kærlighed? Hvad er Alle skolens lærere har været på kursus inden for få år i Cooperative Learning. Det giver fælles ballast/fundament at arbejde ud fra. At alle er uddannet giver videndeling og synergi.

9 Skolen har indkøbt spillet Kort & Godt. Det hjælper eleverne til at tage stilling til nogle udsagn, som godt kan glemmes i hverdagen. F. eks.: Giv kortet Du er en god ven til en, der fortjener det! Skolefritidsordningen er placeret som en integreret del af skolen. Det giver fælles indsigt og tæt samarbejde personalet imellem. Det giver tryghed for den enkelte elev, at tæt kommunikation lynhurtigt kan etableres pædagoger og lærere imellem. Skolefritidsordningen sætter fokus på elevernes personlige dannelse. Hvert år opsættes flere større forestillinger såsom MGP, Juleforestilling og Musical. Eleverne opnår en selvindsigt og udfordres i forhold til deres optræden. Skolefritidsordningen har børnemøder med fokus på struktur, anerkendelse og relationer. Skolefritidsordningen arrangerer ture ud af huset. Det være sig teaterbesøg, biografbesøg, skolekoncerter og sportsarrangementer. Sidstnævnte i samarbejde med andre skolefritidsordninger i kommunen. Lærerne på Møllebakkeskolen er organiseret i to afdelingsteam. Et team fra klasse og et team fra klasse. Pædagoger fra skolefritidsordningen deltager i nødvendigt omfang i teamarbejdet. Det tætte teamsamarbejde i afdelingerne fremmer en fælles kultur på Møllebakkeskolen en fælles ånd - hvor de fælles værdier vægtes. Der er et værdifællesskab, hvor man tager hånd om hinanden både voksne og elever! Skoleskak hjælper den enkelte til overvejelser i forhold til relationer til andre i en spil-situation. Hvordan opfører jeg mig, hvis jeg vinder? Hvis jeg taber? Formaliseret evaluering 2 elevsamtaler om året med fokus på personlig dannelse + løbende elevsamtaler Elevplaner Stave-, læsetest (handleplan for læsning) Portfolio, logbog

10 Organisering Uddannelse På Møllebakkeskolen er IT en del af dagligdagen. Eleverne lærer fra de er ganske små, hvordan man anvender bærbare PC er og tablets i undervisningen. Skolen har etableret et edb-lokale med stationære computere, hvor der ligeledes indøves gode vaner. Skolen satser massivt på interaktive tavler i alle klasselokaler. En stadig videreuddannelse af lærerne sikrer den optimale udnyttelse af de interaktive tavlers muligheder. Tavlerne indgår som læringsplatform individuelt, ved par eller gruppeorganisering eller ved klasseundervisning. Cooperativ Learning uddannelsens principper giver lærerne inspiration til at organisere undervisningen, så den aktivt understøtter læring og udvikling. Ved at skrive dagens program på tavlen gives eleverne struktur og overblik over undervisningsforløbet, som herefter bruges til samtale om: HVAD skal vi lære? (mål) HVILKE aktiviteter sætter vi i gang? HVORNÅR skal vi skifte aktivitet? HVORDAN evaluerer vi om målet blev nået? I udskolingen kombineres ovenstående med en gennemgang af det faglige indhold og anvendelse af mulige arbejdsmetoder. I læseindlæringssituationer arbejdes med individuelle læsebøger, der understøtter personlige interesser og kompetencer. I teamet omkring de ældre elever differentieres i form af forskellige individuelle bøger, hvor elevernes kompetencer bliver tilgodeset. Der lægges vægt på og gøres brug af forskellige læringsstile. I fagfordelingen indlægges holdtimer, som senere fordeles, så det gavner bedst muligt. De bliver diskuteret og fordelt på teammøder. Skolen arbejder ud fra en tankegang om, at man er på skolen fra man møder til dagen er til ende. Det understøtter gode arbejdsvaner, der giver fokus, og adskiller arbejde og fritid.

11 I undervisningssituationer indlægges værkstedundervisning med differentierede opgaver. Forskellige undervisningsforløb dramatiseres, og der kan etableres særlige praktikordninger for de elever, der har behov for det. SFO afholder Børnemøder, hvor børnene er med til at foreslå, ønske og vælge aktiviteter og materiale. De har også indflydelse på legetøjsindkøb. I SFO en hænger en oversigtstavle med oversigt over hvilke voksne, der laver hvilke aktiviteter. Børnene vælger aktivitet med en brik med billede af dem selv. SFO benytter skolekøkkenet til fremstilling af noget spiseligt. Der arbejdes med metoder, rutiner og gode arbejdsvaner. Der kan på udeområdet etableres bål, og her øves bl.a. hensigtsmæssig adfærd. Med skolen i biografen er et tilbud, som benyttes på Møllebakkeskolen, som et supplement til bl.a. danskundervisningen. Der etableres undervisning i nærliggende skov bl.a. i biologi. Vi synger i den almindelige undervisning til understøttelse af forståelse af bl.a. salmer, folkeviser, digte osv. Vi har afsat midler til lektiehjælp SFO: lektiecafé efter aftale med forældre Skole kl. lektiecafé efter aftale med forældre Skole kl. lektiehjælp efter behov Der aflyses ikke timer, og vikarer i den store afdeling (6.-9.kl.) er klassens egne lærere. Der er udlagt puljer til at dække hinanden ind. Når en lærer fx er på kursus, ved eleverne, at der kommer en af deres egne lærere og underviser. Som oftest i deres eget fag. For elevernes opfattelse af skole betyder det, at de altid regner med god og kvalitativ undervisning. De gives dermed en optimal opfattelse af, hvad det betyder at gå i skole at være på deres arbejdsplads. Det er seriøst uden aflysninger. På skolen er der Teaterringning. 3 min. før en lektion giver klokken en kort ringning. Alle stopper med deres forskellige aktiviteter og begiver sig til klasseværelset. Undervisningen starter på den måde til tiden og en konservativ udregning siger, at det giver hvert enkelt barn et ekstra halvt års undervisning i skoleforløbet. Om morgenen begiver lærerne sig til undervisningslokalerne ca. 10 min før start. Det giver en rolig og fornuftig start på dagen.

12 Faglighed Almen dannelse Kulturel og generel Eleverne får bl.a. kendskab til egen og fremmed kultur, gennem sprogundervisning og fag som geografi. Små forløb i 0. 5.kl. med besøg i andre lande. Skolekoncerter med etnisk musik/dans/kultur. Skole og SFO besøger Fuglsang og teateret Masken hvor vi bliver stimuleret af forskellige kunstarter. Juletraditioner fx besøg i Horreby kirke, sange, lege og samværsformer. Julefrokost i SFO`lsen, hvor man sidder pænt og hyggesnakker, mens man med kniv og gaffel spiser den mad man selv har været med til at tilberede. Der afholdes fastelavn i SFO`lsen s regi, hvor børnene leger de gamle lege og bliver opfordret til at klæde sig ud (spille en anden rolle den dag). Alle børn på årgangene inviteres selvfølgelig selv om de ikke går i SFO. Der fejres Halloween i SFO`lsen hvor børnene hører om fremmede kulturer, og hvor vi klæder os ud og spiser et måltid mad sammen, som vi fælles har tilberedt. Kommunikationskultur Elev/lærer kom på intra SSP samarbejde. Lærer, pæd. / lærer, pæd. På intra Lærer, pæd. / ledelse på intra Lærer, pæd. / eksterne partnere på intra. Forståelse for andre og andre love/nationaliteter. På motionsdagen løber indskolingen for børn, der bor på en losseplads i et fremmed land. De får en fortælling om børnene, der hjælpes. Mange ekskursioner ud af huset giver indsigt i elevernes kulturelle baggrund.

13 Faglighed Personlig dannelse På Møllebakkeskolen har vi en grundholdning der siger at etik, moral og værdier formidles til eleverne på daglig basis via lærerne/pædagogernes tilgang til eleverne. Vi er opmærksomme på klare, positive ordensregler og anerkendende tydelige voksenroller. En god tone i hverdagen, både hos voksne og børn. Vi konfliktløser ikke ved at lukke ned for situationen, men arbejder på at aktivere elevernes forståelse for hinandens forskelligheder. Klassemøder og børnemøder samt børnemassage (barn til barn). Forebyggende arbejde for at skabe empati mellem børnene. Refleksion over frikvartersoplevelser. Små klasser benytter smilies - større klasser: Sæt ord på dine oplevelser. Vi har to gange elevsamtaler og to skole/hjemsamtaler, der også har fokus på elevens egen opfattelse af egen moral og etik (særligt i elevsamtalerne). Filosofi i undervisningen, anerkendende åbne undringsspørgsmål, enten formuleret af lærer eller fremelsket hos elev. Børnene på Møllebakkeskolen er gode til at acceptere elever med særlige behov f.eks., at der bruges PC i stedet for en bog. Gruppearbejde hvor eleverne skal lære fælles og udvikles i at deltage sammen med andre, samt at kunne fremstå, med et budskab overfor andre, samt at høre og vente på de andre. Klassens time(med AKT). Lærdom ved at tale om forskellige emmer lytte til hinandens problemer mv. og derved erkende, at det måske er mig, der skal gøre noget anderledes. Teater-musik-rollespil. Skolen vælger emmer for derigennem at sætte den enkelte i nogle udfordringer der ikke er selvvalgte. Eller eleven tildeles en bestemt rolle for at udvikle empati og bryde personlige grænser. Vi arbejder med børnenes etik og moral, når arbejder - med vores musical - med vores teaterforestillinger - med vores rollespil/den varme stol - med vores klassemøder - med vores børnemøder i SFO. - med vores elevråd.

14 Kulturdannelse ved vedvarende diskussion om værdier, retningslinjer osv. Derved fastholdes alle i at være ordentlige over for hinanden, samt reflektere over hvilken holdning, den enkelte selv har. Organiseret leg, hvor legen bliver evalueret i fællesskab. Alle byder ind med, hvad der er god leg, hvad er ok at sige, når man gør sådan osv. Ved stimulering gennem diskussion lærer man, at det er ok at have den mening, man har og at man ikke nødvendigvis behøver at være enige med alle. Forældrene arrangerer diverse arrangementer, hvor de går foran og viser, hvordan man har gode relationer, opfører sig i et fællesskab, taler sammen. Forældrekontakt ved diverse arrangementer, for eksempel som afslutning af tværsuge.

15 Faglighed Uddannelse Det er målet at skolens personale er sammensat sådan, at fagene kan dækkes af liniefagsuddannede lærere eller lærere der har tilsvarende konpetencer. Der ansættes udelukkende uddannede lærere til faste skemaer. Som udgangspunkt aflyses der ikke timer på skolen. Vikarordningen, hvor lærerne i 6.-9.kl. dækker hinanden ind i stort omfang, gør, at eleverne tænker skole som faglig god undervisning i alle timer. Åbendørs projekt sikrer en videndeling og dermed kvalificering af medarbejderne. Der arbejdes med at skoleleder overværer undervisning og efterfølgende reflekterer sammen med underviseren. Samme koncept med besøg i undervisningen af en vejleder ligesom der kan inviteres en kollega. På Møllebakkeskolen trænes afgangsprøvestiuationen før de afsluttende prøver. Der arbejdes med UV-strukturer, der kræver, at alle elever er aktivt deltagende. Der skabes pluralistiske læringsrum i mange sammenhænge. Der samarbejdes med ungdomsuddannelserne. Skolen har et tæt samarbejde med CELF, hvilket bl.a. udmønter sig i, at HTX-elever og lærere fra CELF kommer på skolen og underviser 9.kl. i naturfaglige emner. Den omgivende natur benyttes til undervisning. Skolen har en skoleskov, der bl.a. benyttes til formålet. Derudover arrangeres der overnatninger i skoven. Vi arbejder med et vejlederkorps, der understøtter fagligheden og giver råd og anvisninger i forhold til organisering, materialer og relationsarbejde. Ved indkøb af undervisningsmaterialer er et hovedkrav, at det understøtter undervisningsdifferentiering. Der er 2 formaliserede elevsamtaler hvert år. Her arbejdes der med læringsmål for den næste periode. Interaktive tavler i alle lokaler bringer lærernes og elevernes kreative evner i spil. Der er mulighed for, på en nem og smart måde, at bringe hele verden ind i klasselokalet. Der er fokus på at være tydelige, autentiske lærere. Der arbejdes med en filosofisk funderet forberedelse til undervisningen.

16 Samarbejde med ungdomsskolen i forbindelse med supplerende undervisning. Tæt samarbejde mellem skole og SFO. SFO deltager i skole- / hjemsamtaler fra 0. 3.kl. Vi ser på barnet som et helt individ. Vi har lektie-cafe til hele skoleforløbet 0.-5.kl., kl. og der er mulighed for lektie-cafe i SFO. Vi arbejder med X-citers konceptet, hvor større elever underviser lidt mindre elever i naturfaglige emner. Vi arbejder med at bryde klasseopdelingen på nogle årgange. Pt. arbejder 6. og 7. årgang sammen. Der er fagudvalg, der bl.a. sikrer, at der er en rød tråd i undervisning og emner i de enkelte fag. Fagudvalgene rådgiver de selvstyrende afdelingsteam i forhold til indkøb af UV-materialer. Skolen tilbyder opkvalificering af de ansatte i så høj grad som det er muligt, indenfor de givne rammer.

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Personlige kompetencer

Personlige kompetencer Personlige kompetencer Alle børn får lige muligheder for at få kendskab til computer og IPad. Børnene får et sundt, naturligt og afslappet forhold til computer og IPad i dagligdagen. Vi arbejder hen imod

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lyst Nysgerrighed Glæde

Lyst Nysgerrighed Glæde Tilbagemeldinger fra gruppearbejdet Mandag den 9. februar 2009 Gruppe 1: Vidensdeling: På langs på tværs i og af afdelingerne Interaktive tavler (fx Smartsbord) Rød tråd Sundhed: Fælles kost og bevægelsespolitik

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere