Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen"

Transkript

1 Relationer Almen dannelse kulturel og generel Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen Der arbejdes med fagligt og socialt samarbejde på tværs af årgange. 8.kl. arbejder med at betjene kunderne i kantinen to gange hver dag. Ansvar for fællesskabet. Der tjenes penge til at eleverne i 9.kl. kan komme på en overlevelsestur til Sverige, hvor fællesskab, tillid til andre, sociale kompetencer mm. trænes intensivt. Mange sociale arrangementer. Musicals, billedaften efter ture, hytteture som supplement til lejrskole og skolerejser, udflugter mm. Lejrskoleture i 4.kl., 6. eller 7.kl. og i 9.kl. benyttes i høj grad til at træne sociale kompetencer, fællesskabsfølelse og tillid til andre. Forældrearrangerede ture med overnatning, klassefester og andre former for sociale events. Det er højt prioriteret, at der på Møllebakkeskolen holdes en god omgangstone mellem børn, personale, forældre og gæster. Der arbejdes med udvikling af elevernes anvendelse af mediefærdigheder (SMS, chat, skype, facebook osv.) Tværsuger/tværsdage. Nogle gange afdelingsopdelte, nogle gange hele skolen. Fx Mini-OL, Møllerup Bakkeby, Genbrugsuge, Volley-dag og Basket-dag. Eleverne i klasserne udfærdiger i fællesskab samværsregler Hvordan vil vi have det sammen? og Hvad skal der til? Der arbejdes bevidst med fællesskabsforståelse i lille skolegård (0.-5.kl.). Stores elevers opmærksomhed overfor små elever. Der arbejdes med fællessamlinger i de to afdelingsteam. I Team 6-9 giver disse samlinger de nye i afdelingen en god introduktion til det fællesskab, der er. I indskolingen arbejdes der bevidst med legeaftaler før frikvartererne, og der følges op i starten af næste lektion. Derved undgås, at enkelte elever er isoleret og uden for fællesskabet. Det skaber gensidig respekt og ansvarsfølelse overfor alle. Der trænes empati og demokratisk tankegang.

2 Ansvar for fællesskabet styrkes bl.a. gennem Klasseduks, Fejeduks, Mælkeduks og Lektieduks. Der arbejdes med skolepatrulje. Gennem 2 formaliserede elevsamtaler hvert år, elevplanen og 2 skole-hjem samtaler, sættes de sociale kompetencer på dagsordenen. Skolen plejer en lang række faste traditioner som Lucia-optog, sang og flaghejsning til skolens fødselsdag, fastelavnsarrangement, Halloween, MGP, motionsdag, osv. Mange ture ud af huset styrker fællesskabet. Fx tur til Sadelmagerrenden, Biograf, Middelaldercentret, Maskens teater, Horreby Lyng. Store elevers brug af Smart-Board i frikvartererne styrker fællesskabet. Der arbejdes med to elevråd, der begge har lærerstøtte. I SFO arbejdes der med Børnemøder. Eleverne har fri adgang til PC og internet i alle pauser. Der opstår mange gode sociale relationer mellem eleverne omkring spil mm. SFO arbejder med større drama-/musicalopsætninger hvert år, hvor sociale kompetencer og fælleskaber styrkes. SFO deltager i bryde- og rundboldkonkurrencer. Skoleskak, i såvel skole som fritid, er med til at skabe gode fælleskaber. I pauser trænes sociale kompetencer. Ved konflikter søges disse løst gennem dialog evt. ved hjælp fra en voksen. Profylaktisk AKT-arbejde er prioriteret med en særlig tildeling. Der arbejdes med Klassemødet på flere årgange. Her trænes bl.a. sociale kompetencer og forståelsen for fællesskabet. SFO arbejder med pædagogisk og social vejledning i legesituationer. Deltagelse i diverse events og konkurrencer. Det kan være produktion af materiale på skolen, der sendes til bedømmelse, og det kan være deltagelse i konkurrencer Ud af huset. Som eksempler kan nævnes årlig skoleskydningskonkurrence, skolefodboldturnering, Klar parat svar.

3 Relationer Personlig dannelse Eleverne evaluerer deres indlæring og arbejdsindsats ved brug af log-bog, port-folio og på samtaleblade forud for elevsamtaler. Udfyldte samtaleblade danner udgangspunkt for planlagte formaliserede elevsamtaler 2 gange om året. Elevsamtalernes indhold indgår i elevplanerne, der ligeledes produceres 2 gange om året. Elevplanerne danner udgangspunkt for de 2 årlige skole-hjem samtaler, hvor der evalueres og fastsættes mål for næste periode. Efter behov afholdes flere samtaler. SFO-pædagogerne udarbejder i fællesskab beskrivelse af børnene. Beskrivelserne danner udgangspunkt for dialogen på skole-hjem samtalerne, som pædagogerne deltager i en gang om året i kl. Ved at benytte det beskrevne arbejdsredskab sikres kontinuitet i evalueringen af elevens personlige udvikling. Vi fokuserer på elevernes personlige trivsel og udvikling gennem Teammøder Støttecentermøder, Koordinerende møder og Netværksmøder Sparring med AKT-vejleder, inklusionspædagog og ledelse Tæt kontakt til forældre Log og kontaktbog på Intra Der arbejdes med Klassemøder på flere klassetrin, hvor fokus er på relationer, empati, vurdering af egen adfærd og andres reaktioner herpå, egne reaktioner på andres adfærd osv. Selvværd styrkes gennem evaluering af legeaftaler, forberedelse til møder i elevråd der lyttes til én. SFO arbejder med det refleksive i forhold til legesituationer. SFO arbejder med værksteder, hvor der fx laves mad til alle i SFO-en. Selvværd styrkes gennem den ros og anerkendelse, der gives for indsats og produkt. Ved arbejdet med musicals, teater og MGP styrkes mange elevers selvværd. Mange elever oplever, at de gennem deltagelse i en stor fælles produktion, magter at stå frem og performe. Vi arbejder med en slags Aktionslæring, hvor vi bevidst sætter den enkelte medarbejders praksis under lup. Skoleleder inviteres til at overvære undervisning, og efter besøget reflekteres der sammen om iagttagelserne. Fokus er bl.a. på relationerne i klasserummet. Desuden inviteres en vejleder efter samme koncept, og også kollega-kollega iagttagelser og refleksioner benyttes.

4 AKT-vejleder og inklusionspædagog (og alle andre voksne på Møllebakkeskolen) arbejder med enkelte elever i forhold til at forstå sig selv og sig selv i relation til andre. Den daglige samtale med den enkelte elev i SFO og undervisning. Fx i de 10 minutter hver morgen før undervisningsstart, hvor lærerne er i undervisningslokalerne. Personlig dannelse gennem SKAK-spil. Der øves respekt for andre, gode manerer ved at sige tak for kampen med hånden, og der øves selvværd. SFO deltager hvert år i Vilde vulkaner, hvor personlige kompetencer trænes. Der arbejdes med undervisningsmiljøundersøgelser, så mulige indsatsfelter kan afdækkes. Vi arbejder bevidst med de voksne som rollemodeller, for at eleverne kan se hvad god og ordentlig opførsel er. Fx samler en voksen et stykke papir i skolegården eller på gangen op og bærer det til en affaldskurv. Der arbejdes med mange former for fremlæggelser, hvor elevens evne til at stå frem trænes. Selvværd styrkes gennem ærlig respons og ros. På alle de ture skolen arrangerer trænes den enkeltes forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre. På fx den årlige kanotur/ overlevelsestur til Sverige i 9.kl. udfordres den enkelte på sin rolle i et fælleskab, der har brug for alles kompetencer og indsats.

5 Relationer Uddannelse Der arbejdes med Cooperative Leaning i alle klasser. Ved at arbejde med CL-grupper og CL-strukturer indgår den enkelte elev i et fagligt fællesskab, hvor man bidrager til og profiterer af andre. På forældreorganiserede ture deltager lærere ofte med et fagligt indhold i en del af tiden. Her arbejdes med faglige emner i grupper. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper i diverse tværsuger eller dage. Det kan være på tværs af klasser i en afdeling eller på tværs i hele skolen. Mange fælles-/gruppeopgaver løses i fælles samarbejdsdfora på en elektronisk platform. Der etableres vidensdeling på en elektronisk platform. I alle fag arbejdes der med, at eleverne ved behov for hjælp og sparring benytter en skulder-makker. I mange sammenhænge arbejdes der i grupper i et fagligt fælleskab. SFO arbejder med værksteder, hvor grupper af børn er sammen med voksne. I værkstederne er der ofte et fagligt indhold som fx ved fremstilling af mad. Der måles, vejes, læses, fremstilles og fremlægges. De større elever opfordres til at foretage Skype-lektielæsning, hvor de via et fagligt fællesskab opnår viden. Via kollega-sparring, vejleder-sparring og ledelsessparring videndeles om klasserumsledelse, inklusion og mål og evaluering. Derved øges den enkelte lærers viden om, fokus på og interesse for faglige fællesskaber. Udeundervisningsdage i skov og mose med matematik, dansk, natur/teknik, biologi og idræt foregår som gruppearbejde. Skolen har sin egen Skoleskov i Hannenov Skov, hvor der i grupper arbejdes med mange fag. Der arrangeres bl.a. ture med overnatning. Der skabes relationer til forskellige arbejdspladser ved at elever følger en voksen på arbejde. Eleven forbereder sig, efterbehandler besøget og fremlægger for klassen. Skolen har et samarbejde med HTX-afdelingen på CELF. Samarbejdet betyder bl.a. at HTX-elever kommer på Møllebakkeskolen og underviser 9.kl. i diverse naturfaglige emner. Vores elever arbejder i denne sammenhæng i grupper. Der arbejdes med at store hjælper små i såvel undervisningen som i SFO.

6 Organisering Almen dannelse kulturel og generel Demokrati praktiseres daglig, idet personalegruppen lægger stor vægt på, at eleverne skal lære at respektere andres forskelligheder. Vi vægter en hverdag, der giver alle mulighed for at påvirke det, der anses for at være det normale. Alle gives en stemme for at skabe plads til større bredde og mere forskellighed i skolens fællesskab. Vi har en Medie-etik, som medfører, at vi taler med eleverne om hvad, hvordan og hvorledes man skal kommunikere i dels det offentlige og dels det private rum. Hvert år vælges to elevråd med repræsentanter fra de forskellige klassetrin. Der er et elevråd af klasserne fra 0.-5.kl. og et elevråd af klasserne fra 6.-9.kl. Der afsættes tid til at en lærer kan være kontakt og hjælper for elevrådene. Af det store elevråd vælges to repræsentanter til skolebestyrelsen. I elevrådene arbejder vi med at lære at formulere og fremlægge ting, som man gerne vil. Der arbejdes med at turde give en opgave videre til andre og stole på, at andre vil arbejde for sagen. Vi har positive ordensregler. Det vil sige, at vi undlader at bruge ordet ikke i formuleringerne. Hvert femte år bliver skolen omdannet til et minisamfund. Det er døbt Møllerup Bakkeby. Her arbejdes med den demokratiske proces. Borgmesteren er valgt efter valgtaler, der er søgt menige medlemmer til arbejdspladser og stillinger er besat efter stillingsopslag m.m. Der arbejdes på tværs af hele skolen, hvilket medfører, at man lærer at være sammen med nogen, som man ikke plejer at være sammen med eller i det hele taget kender, og man prøver, hvordan det er som ny at ankomme til en arbejdsplads. Der arbejdes med andre samfundsmæssige ting som f.eks. politi, banker, bestyrelser mm Vores målsætning er at inkludere alle elever i klasserne, hvilket giver alle elever indtryk af livets mangfoldighed. For nogle vil det give indsigt i at agere på en ellers usikker grund. Alle lærere på Møllebakkeskolen har deltaget i efteruddannelse i Cooperative Learning. Strukturen i dette pædagogiske redskab gør, at eleverne lærer at tage ansvaret for, at bringe noget videre til andre, samt lærer at stå frem og give viden videre, holde tale og stå ved det, man siger. Klassens tid er en skemalagt lektion, hvor man eksempelvis kan tage emner som adfærd, kontakt og trivsel op. Man lærer, at vi sammen skal dele og respektere andres vigtige ting. Der arbejdes med, at det, jeg gør ved andre, kan opfattes anderledes, end det er ment.

7 Gruppearbejde bruges som organisationsform. Grupperne skal bl.a. tale sig frem til og blive enige om, hvad opgaver går ud på. Layout på fremlæggelsesformen skal debatteres, og der læres om, at man må yde, det man kan, og at man har et ansvar for, at andre får gode rammer til at yde deres. I skolens SFO2 er børnene meget inddraget i hvad de skal/må lave. Der lægges vægt på at hjælpe hinanden, og at man påtaler ved uhensigtsmæssig adfærd. Der arrangeres forældrearrangementer med overnatning, hvilket medfører at eleverne lærer at være sammen under andre rammer end skolens, og at de ser forældrene som rollemodeller. Eleverne deltager i at få alt fra leg til sovepladser til at virke. På sjette klassetrin (evt. starten af 7.kl.) arrangeres en lejrskole til et sted Danmark. Danmarkshistorien sættes i perspektiv, og eleverne lærer at være sammen en uge med alt, hvad det medfører. Opførsel, samvær, væk fra hjemmet og lignende. Som et led i at lære at respektere og passe på offentlig ejendom gør vi en del ud af det æstetiske skolemiljø. Det gælder såvel hvad der kan gøres uden omkostning Ryd op! Organiser! Placer affald rigtigt! osv. Men også rent bygningsmæssigt/vedligeholdelsesmæssigt gøres en stor indsats. Forbedringerne er startet i 74-bygningen, i SFO-/indskolensafdeling, i personalerummet og i kontorerne. Det er meningen, at dette arbejde fortsættes på resten af skolen. Det gør, at Møllebakkeskolen er et rart sted at være, og det medvirker til øget indlæring. Konkrete tiltag Elevråd Klassemøder (2.-6. kl) Børnemøder (SFO) Inklusion Anerkendende pædagogik CL-struktur (spilprincipper) Elevinddragelse i tilrettelæggelse af undervisning og valg af emner I klasserne diskuteres samværsregler, der hænges op og debatteres løbende. Nogle klasser vælger, at alle skriver under på det, man har diskuteret sig frem til.

8 Organisering - personlig dannelse Skolens vision er at gøre alle til den bedste udgave af dem selv. Dette gøres bl.a. ved at arbejde indenfor rammerne af vores værdigrundlag, der indeholder TRIVSEL TRYGHED - NYSGERRIGHED Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser. Der etableres elevsamtaler to gange årligt med klasselærer. Der er udarbejdet samtaleark, så man mødes i et velforberedt rum. Gennem samtalerne spores eleverne ind på overvejelser om egen indsats, egen indvirkning på fælleskabet og egne reaktioner i fællesskabet. Disse samtaler går forud for skole/hjemsamtaler og elevplaner. Der udarbejdes en personlig og social udviklingsbeskrivelse efter samtale med eleven ved elevsamtalen som udgangspunkt for elevplan og skole/hjemsamtaler. Elevplaner udarbejdes to gange årligt, og de følges op af skole/hjemsamtaler. Der indbydes til tæt forældrekontakt om det enkelte barns udvikling ud over elevplanen og skole/hjemsamtalerne. Dette gøres blandt andet gennem klasselog i SkoleIntra og via . Skole/hjemsamtalerne har fokus på den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling. Lærernes brug af CL-Teambuilding og Classbuilding-strukturer styrker de sociale relationer. Dem man kender godt, driller man ikke. Der etableres klassemøder i samarbejde med AKT-læreren, hvor der struktureret bliver samtalet om klassens velbefindende. Eksempel på struktur ved klassemøde kunne være: 1. Mødet starter med en leg ca. 10 min 2. Samtalen kunne være filosofiske emner, konfliktløsning ca. 20 min 3. Mødet slutter med en leg ca. 10 min Guldborgsund kommune har tilbudt personalet et efteruddannelseskursus i filosofi og dette bruges i arbejdet med at lære eleverne at tage etisk stilling til de emner, de arbejder med. Filosofi anvendes også som metode i undervisningen til begrebsafklaring, og hvor det falder naturligt. F. eks.: Hvad er kærlighed? Hvad er Alle skolens lærere har været på kursus inden for få år i Cooperative Learning. Det giver fælles ballast/fundament at arbejde ud fra. At alle er uddannet giver videndeling og synergi.

9 Skolen har indkøbt spillet Kort & Godt. Det hjælper eleverne til at tage stilling til nogle udsagn, som godt kan glemmes i hverdagen. F. eks.: Giv kortet Du er en god ven til en, der fortjener det! Skolefritidsordningen er placeret som en integreret del af skolen. Det giver fælles indsigt og tæt samarbejde personalet imellem. Det giver tryghed for den enkelte elev, at tæt kommunikation lynhurtigt kan etableres pædagoger og lærere imellem. Skolefritidsordningen sætter fokus på elevernes personlige dannelse. Hvert år opsættes flere større forestillinger såsom MGP, Juleforestilling og Musical. Eleverne opnår en selvindsigt og udfordres i forhold til deres optræden. Skolefritidsordningen har børnemøder med fokus på struktur, anerkendelse og relationer. Skolefritidsordningen arrangerer ture ud af huset. Det være sig teaterbesøg, biografbesøg, skolekoncerter og sportsarrangementer. Sidstnævnte i samarbejde med andre skolefritidsordninger i kommunen. Lærerne på Møllebakkeskolen er organiseret i to afdelingsteam. Et team fra klasse og et team fra klasse. Pædagoger fra skolefritidsordningen deltager i nødvendigt omfang i teamarbejdet. Det tætte teamsamarbejde i afdelingerne fremmer en fælles kultur på Møllebakkeskolen en fælles ånd - hvor de fælles værdier vægtes. Der er et værdifællesskab, hvor man tager hånd om hinanden både voksne og elever! Skoleskak hjælper den enkelte til overvejelser i forhold til relationer til andre i en spil-situation. Hvordan opfører jeg mig, hvis jeg vinder? Hvis jeg taber? Formaliseret evaluering 2 elevsamtaler om året med fokus på personlig dannelse + løbende elevsamtaler Elevplaner Stave-, læsetest (handleplan for læsning) Portfolio, logbog

10 Organisering Uddannelse På Møllebakkeskolen er IT en del af dagligdagen. Eleverne lærer fra de er ganske små, hvordan man anvender bærbare PC er og tablets i undervisningen. Skolen har etableret et edb-lokale med stationære computere, hvor der ligeledes indøves gode vaner. Skolen satser massivt på interaktive tavler i alle klasselokaler. En stadig videreuddannelse af lærerne sikrer den optimale udnyttelse af de interaktive tavlers muligheder. Tavlerne indgår som læringsplatform individuelt, ved par eller gruppeorganisering eller ved klasseundervisning. Cooperativ Learning uddannelsens principper giver lærerne inspiration til at organisere undervisningen, så den aktivt understøtter læring og udvikling. Ved at skrive dagens program på tavlen gives eleverne struktur og overblik over undervisningsforløbet, som herefter bruges til samtale om: HVAD skal vi lære? (mål) HVILKE aktiviteter sætter vi i gang? HVORNÅR skal vi skifte aktivitet? HVORDAN evaluerer vi om målet blev nået? I udskolingen kombineres ovenstående med en gennemgang af det faglige indhold og anvendelse af mulige arbejdsmetoder. I læseindlæringssituationer arbejdes med individuelle læsebøger, der understøtter personlige interesser og kompetencer. I teamet omkring de ældre elever differentieres i form af forskellige individuelle bøger, hvor elevernes kompetencer bliver tilgodeset. Der lægges vægt på og gøres brug af forskellige læringsstile. I fagfordelingen indlægges holdtimer, som senere fordeles, så det gavner bedst muligt. De bliver diskuteret og fordelt på teammøder. Skolen arbejder ud fra en tankegang om, at man er på skolen fra man møder til dagen er til ende. Det understøtter gode arbejdsvaner, der giver fokus, og adskiller arbejde og fritid.

11 I undervisningssituationer indlægges værkstedundervisning med differentierede opgaver. Forskellige undervisningsforløb dramatiseres, og der kan etableres særlige praktikordninger for de elever, der har behov for det. SFO afholder Børnemøder, hvor børnene er med til at foreslå, ønske og vælge aktiviteter og materiale. De har også indflydelse på legetøjsindkøb. I SFO en hænger en oversigtstavle med oversigt over hvilke voksne, der laver hvilke aktiviteter. Børnene vælger aktivitet med en brik med billede af dem selv. SFO benytter skolekøkkenet til fremstilling af noget spiseligt. Der arbejdes med metoder, rutiner og gode arbejdsvaner. Der kan på udeområdet etableres bål, og her øves bl.a. hensigtsmæssig adfærd. Med skolen i biografen er et tilbud, som benyttes på Møllebakkeskolen, som et supplement til bl.a. danskundervisningen. Der etableres undervisning i nærliggende skov bl.a. i biologi. Vi synger i den almindelige undervisning til understøttelse af forståelse af bl.a. salmer, folkeviser, digte osv. Vi har afsat midler til lektiehjælp SFO: lektiecafé efter aftale med forældre Skole kl. lektiecafé efter aftale med forældre Skole kl. lektiehjælp efter behov Der aflyses ikke timer, og vikarer i den store afdeling (6.-9.kl.) er klassens egne lærere. Der er udlagt puljer til at dække hinanden ind. Når en lærer fx er på kursus, ved eleverne, at der kommer en af deres egne lærere og underviser. Som oftest i deres eget fag. For elevernes opfattelse af skole betyder det, at de altid regner med god og kvalitativ undervisning. De gives dermed en optimal opfattelse af, hvad det betyder at gå i skole at være på deres arbejdsplads. Det er seriøst uden aflysninger. På skolen er der Teaterringning. 3 min. før en lektion giver klokken en kort ringning. Alle stopper med deres forskellige aktiviteter og begiver sig til klasseværelset. Undervisningen starter på den måde til tiden og en konservativ udregning siger, at det giver hvert enkelt barn et ekstra halvt års undervisning i skoleforløbet. Om morgenen begiver lærerne sig til undervisningslokalerne ca. 10 min før start. Det giver en rolig og fornuftig start på dagen.

12 Faglighed Almen dannelse Kulturel og generel Eleverne får bl.a. kendskab til egen og fremmed kultur, gennem sprogundervisning og fag som geografi. Små forløb i 0. 5.kl. med besøg i andre lande. Skolekoncerter med etnisk musik/dans/kultur. Skole og SFO besøger Fuglsang og teateret Masken hvor vi bliver stimuleret af forskellige kunstarter. Juletraditioner fx besøg i Horreby kirke, sange, lege og samværsformer. Julefrokost i SFO`lsen, hvor man sidder pænt og hyggesnakker, mens man med kniv og gaffel spiser den mad man selv har været med til at tilberede. Der afholdes fastelavn i SFO`lsen s regi, hvor børnene leger de gamle lege og bliver opfordret til at klæde sig ud (spille en anden rolle den dag). Alle børn på årgangene inviteres selvfølgelig selv om de ikke går i SFO. Der fejres Halloween i SFO`lsen hvor børnene hører om fremmede kulturer, og hvor vi klæder os ud og spiser et måltid mad sammen, som vi fælles har tilberedt. Kommunikationskultur Elev/lærer kom på intra SSP samarbejde. Lærer, pæd. / lærer, pæd. På intra Lærer, pæd. / ledelse på intra Lærer, pæd. / eksterne partnere på intra. Forståelse for andre og andre love/nationaliteter. På motionsdagen løber indskolingen for børn, der bor på en losseplads i et fremmed land. De får en fortælling om børnene, der hjælpes. Mange ekskursioner ud af huset giver indsigt i elevernes kulturelle baggrund.

13 Faglighed Personlig dannelse På Møllebakkeskolen har vi en grundholdning der siger at etik, moral og værdier formidles til eleverne på daglig basis via lærerne/pædagogernes tilgang til eleverne. Vi er opmærksomme på klare, positive ordensregler og anerkendende tydelige voksenroller. En god tone i hverdagen, både hos voksne og børn. Vi konfliktløser ikke ved at lukke ned for situationen, men arbejder på at aktivere elevernes forståelse for hinandens forskelligheder. Klassemøder og børnemøder samt børnemassage (barn til barn). Forebyggende arbejde for at skabe empati mellem børnene. Refleksion over frikvartersoplevelser. Små klasser benytter smilies - større klasser: Sæt ord på dine oplevelser. Vi har to gange elevsamtaler og to skole/hjemsamtaler, der også har fokus på elevens egen opfattelse af egen moral og etik (særligt i elevsamtalerne). Filosofi i undervisningen, anerkendende åbne undringsspørgsmål, enten formuleret af lærer eller fremelsket hos elev. Børnene på Møllebakkeskolen er gode til at acceptere elever med særlige behov f.eks., at der bruges PC i stedet for en bog. Gruppearbejde hvor eleverne skal lære fælles og udvikles i at deltage sammen med andre, samt at kunne fremstå, med et budskab overfor andre, samt at høre og vente på de andre. Klassens time(med AKT). Lærdom ved at tale om forskellige emmer lytte til hinandens problemer mv. og derved erkende, at det måske er mig, der skal gøre noget anderledes. Teater-musik-rollespil. Skolen vælger emmer for derigennem at sætte den enkelte i nogle udfordringer der ikke er selvvalgte. Eller eleven tildeles en bestemt rolle for at udvikle empati og bryde personlige grænser. Vi arbejder med børnenes etik og moral, når arbejder - med vores musical - med vores teaterforestillinger - med vores rollespil/den varme stol - med vores klassemøder - med vores børnemøder i SFO. - med vores elevråd.

14 Kulturdannelse ved vedvarende diskussion om værdier, retningslinjer osv. Derved fastholdes alle i at være ordentlige over for hinanden, samt reflektere over hvilken holdning, den enkelte selv har. Organiseret leg, hvor legen bliver evalueret i fællesskab. Alle byder ind med, hvad der er god leg, hvad er ok at sige, når man gør sådan osv. Ved stimulering gennem diskussion lærer man, at det er ok at have den mening, man har og at man ikke nødvendigvis behøver at være enige med alle. Forældrene arrangerer diverse arrangementer, hvor de går foran og viser, hvordan man har gode relationer, opfører sig i et fællesskab, taler sammen. Forældrekontakt ved diverse arrangementer, for eksempel som afslutning af tværsuge.

15 Faglighed Uddannelse Det er målet at skolens personale er sammensat sådan, at fagene kan dækkes af liniefagsuddannede lærere eller lærere der har tilsvarende konpetencer. Der ansættes udelukkende uddannede lærere til faste skemaer. Som udgangspunkt aflyses der ikke timer på skolen. Vikarordningen, hvor lærerne i 6.-9.kl. dækker hinanden ind i stort omfang, gør, at eleverne tænker skole som faglig god undervisning i alle timer. Åbendørs projekt sikrer en videndeling og dermed kvalificering af medarbejderne. Der arbejdes med at skoleleder overværer undervisning og efterfølgende reflekterer sammen med underviseren. Samme koncept med besøg i undervisningen af en vejleder ligesom der kan inviteres en kollega. På Møllebakkeskolen trænes afgangsprøvestiuationen før de afsluttende prøver. Der arbejdes med UV-strukturer, der kræver, at alle elever er aktivt deltagende. Der skabes pluralistiske læringsrum i mange sammenhænge. Der samarbejdes med ungdomsuddannelserne. Skolen har et tæt samarbejde med CELF, hvilket bl.a. udmønter sig i, at HTX-elever og lærere fra CELF kommer på skolen og underviser 9.kl. i naturfaglige emner. Den omgivende natur benyttes til undervisning. Skolen har en skoleskov, der bl.a. benyttes til formålet. Derudover arrangeres der overnatninger i skoven. Vi arbejder med et vejlederkorps, der understøtter fagligheden og giver råd og anvisninger i forhold til organisering, materialer og relationsarbejde. Ved indkøb af undervisningsmaterialer er et hovedkrav, at det understøtter undervisningsdifferentiering. Der er 2 formaliserede elevsamtaler hvert år. Her arbejdes der med læringsmål for den næste periode. Interaktive tavler i alle lokaler bringer lærernes og elevernes kreative evner i spil. Der er mulighed for, på en nem og smart måde, at bringe hele verden ind i klasselokalet. Der er fokus på at være tydelige, autentiske lærere. Der arbejdes med en filosofisk funderet forberedelse til undervisningen.

16 Samarbejde med ungdomsskolen i forbindelse med supplerende undervisning. Tæt samarbejde mellem skole og SFO. SFO deltager i skole- / hjemsamtaler fra 0. 3.kl. Vi ser på barnet som et helt individ. Vi har lektie-cafe til hele skoleforløbet 0.-5.kl., kl. og der er mulighed for lektie-cafe i SFO. Vi arbejder med X-citers konceptet, hvor større elever underviser lidt mindre elever i naturfaglige emner. Vi arbejder med at bryde klasseopdelingen på nogle årgange. Pt. arbejder 6. og 7. årgang sammen. Der er fagudvalg, der bl.a. sikrer, at der er en rød tråd i undervisning og emner i de enkelte fag. Fagudvalgene rådgiver de selvstyrende afdelingsteam i forhold til indkøb af UV-materialer. Skolen tilbyder opkvalificering af de ansatte i så høj grad som det er muligt, indenfor de givne rammer.

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner

Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner Bilag 1: Elevtrivselsmåling 2016 - Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner Skole: Fjordlandsskolen Indsatser: Der skal generelt være fokus på elevernes trivsel. Der udarbejdes klasseregler

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen. Godkendt i skolebestyrelsen 1. nov. 2010. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen. mod OG EVALERING LEKTIESTØTTE Mål - og indholdsbeskrivelse 0. 1. 2. og 3. årg. skal tilbydes lektiestøtte,

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Samværsregler på Amager Fælled skole

Samværsregler på Amager Fælled skole Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse

Mål- og Indholdsbeskrivelse Mål- og Indholdsbeskrivelse Søndermarkskolens SFO Søndermarkskolen SFO Skanderborggade 65 8940 Randers SV. 89154980/89154981 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING Det pædagogiske arbejde i SFO-Vindinge tager udgangspunkt i, at SFO en er børnenes fristed, hvor det enkelte barn kan tilrettelægge sin fritid under hensyntagen til omgivelserne.

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole Generelt om skolen Klippen er en kristen friskole der blev oprettet i 1977 og er i dag en fuldt udbygget skole med undervisning for 0. - 9. klasse samt en

Læs mere