Social Rapport Balancering af gensidige forventninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social Rapport 2006. Balancering af gensidige forventninger"

Transkript

1 Social Rapport 2006 Balancering af gensidige forventninger

2 Indholdsfortegnelse Læsevejledning Kære medarbejdere side 3 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken Kapacitetsudvikling og affødte aktiviteter side 4 HTH A/S som attraktiv arbejdsplads side 8 Seniorpolitik hos HTH A/S side 10 Trivsel og sundhedsfremme Er implast Danmarks bedste arbejdsplads? side 12 Nyansattes syn på kulturen hos implast side 14 Sundhed på implast side 16 Arbejdets organisering Fra teambuilding til produktionsgrupper side 18 Produktionsledere på tre skift side 20 Organisationsændringen i kundetjenesten side 22 Miljø Hvad gør vi for at fremme interessen for miljøet og arbejdsmiljøet på HTH side 24 Dansk standard og LRQA s syn på HTH side 26 Tilbageblik Klip fra hverdagen side 28 Fakta Nøgletal, Miljø,- Arbejdsmiljø,- og Socialpolitkker side 30 Ulykker, Indsatsområder side 31 Produktionsenheder side 32

3 Læsevejledning Kære medarbejdere Social Rapport for 2006 er bygget op efter samme form som rapporten for Den tidligere rapport var opdelt i tre, hvor henholdsvis HTH, implast og uno form lavede hver deres rapport. Tilbagemeldingen fra medarbejderne var meget positiv, og rapporten føltes på den måde mere relevant for den enkelte medarbejder. Derfor har vi valgt igen at lave en rapport for hver fabrik. Denne rapport tager udgangspunkt i HTH Køkkeners fremtidige udvikling, og hvordan virksomheden har tænkt sig at tage vare på medarbejderne og de sociale forhold i forbindelse hermed. Det gennemgående tema er igen Balancering af gensidige forventninger, som vi har forsøgt at afspejle i rapportens artikler. Artiklerne er lavet med baggrund i interviews, der er gennemført som en dialog imellem de involverede personer. Da arbejdskraft i fremtiden ser ud til at blive en knap ressource for HTH Køkkener A/S, håber vi, at denne rapport vil være med til at afklare forventningerne imellem den enkelte fabrik og medarbejderen og derved øge muligheden for fastholdelse af arbejdskraften for virksomheden. Når du læser denne rapport, vil du komme igennem emner som virksomhedsudvikling, udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken, trivsel og sundhedsfremme, arbejdets organisering og miljø. Rigtig god læselyst! Rapportudvalget Rapportudvalget fa venstre: Inger Cramer, Jesper Svender, John Poulsen, Tove Birk og Anette Møjbæk. Desuden består udvalget af: Henning Storm, Finn Kristensen, Steen Kristensen Det gennemgående tema er igen Balancering af gensidige forventninger Rapportudvalget Social Rapport 2006 Side

4 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken Kapacitetsudvikling og affødte aktiviteter Det går godt for HTH A/S, og det afspejler sig i produktionen. Der er udsigt til, at produktionen vil stige markant de følgende år. Derfor skal der nye strategier til. Men hvilke aktiviteter skal i gang, for at både fabrikkerne og medarbejderne kan følge med? Direktionens vision Kunderne efterspørger flere køkkener, end HTH kan producere, og det betyder, at udvikling og effektivisering bliver vigtige faktorer i fremtiden. Direktionen har fastsat en målsætning om at nå op på skabe ugentligt i Dvs. at salget skal øges fra skabe i 2005 til skabe i På baggrund af de nuværende væksttal, er der en forventning om, at eksportmarkedet vil vokse yderligere, specielt på markeder som Kina, USA, Spanien og Norden, hvor der allerede er etableret fast repræsentation. Det bliver en hård og udfordrende proces at nå målet, men HTH ser positivt på fremtiden. Medarbejderne er HTH s vigtigste ressource. Derfor skal processen også være fælles, hvor medarbejderne medvirker aktivt til at skabe gode resultater. Produktionsstigningen vil kræve en virksomhedsudvikling, hvor mere arbejdskraft og større produktionskapacitet bliver en væsentlig faktor. Derfor arbejder både uno form, implast og HTH med individuelle strategier, hvor den fælles målsætning er at nå skabe i uno form - en lille fabrik med stor stigning Selvom uno form ikke producerer nær så mange skabe som HTH i Ølgod, forventer de alligevel en stor produktionsstigning, der lyder på 200 % fra Stigningen mellem forventes at blive på 45 %, og det tal er fabrikken Fra venstre: Christian Olesen, Flemming Olesen, Steen Kristensen og Tina Kristensen allerede godt på vej til at nå. Baggrunden for den store stigning skal findes i uno forms fortsatte udvikling på markederne samt udvikling og fornyelse på produkterne. I en kapacitetsudvikling som den forestående, kan små ting betyde meget i det lange løb. Derfor har uno form også fået udarbejdet en rapport vedrørende produktionen, produkti- Kapacitetsudvikling i HTH A/S (estimeret) 2006 Solgte skabe (1000) Index Side Social Rapport 2006

5 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken onsmetoderne, maskinkapaciteten, layout og bygningsmæssige forhold. Rapporten skal bidrage til at effektivisere arbejdet, men ligeledes skal rapporten hjælpe med at finde den bedst mulige løsning for at opnå en optimal kapacitetsudvidelse. Er det nødvendigt at outsource? Et område rapporten tager med i overvejelserne er outsourcing, og hertil forklarer Produktionschef Steen Kristensen: Når vi taler outsourcing, taler vi om at producere mere effektivt. Hvor vi her i Farsø vil koncentrere os om det tekniske vanskelige at producere, vil vi uddelegere det mindre krævende arbejde til andre. Alle er stort set enige i, at det er en god idé, indtil den dag, hvor det koster arbejdspladser. Sådan er det altid, når der er travlt. Så vil man gerne være fri for det mindre spændende arbejde, men når der så er stilstand, vil man jo hellere have det tilbage igen, og der er løbet kørt, fastslår Flemming Olesen. Fabrikschef Christian Olesen mener ikke, at outsourcing behøver at betyde tab af arbejdspladser: Som produktionsvirksomhed kan jeg ikke se nogen grund til at outsource, medmindre det er for at skabe plads, eller hvis det er noget billigere at producere andetsteds. Jeg er helt enig, men hvis produktionen stiger, så har vi for lidt plads, og det skal vi finde en løsning på. Rapporten er et godt udgangspunkt for at finde en løsning, men i sidste ende er det op til direktionen og ledelsen at vælge hvilken løsning, der på langt sigt er bedst for uno form, påpeger Steen Kristensen. Arbejdskraft og mere fleksibilitet Hvis forventningerne indfries, skal der ansættes omkring 40 medarbejdere i de kommende år, og det skaber et behov for større synlighed i lokalområdet, hvis nye ansøgere skal tiltrækkes. Med nye medarbejdere ser Flemming Olesen en god mulighed for at blive mere fleksibel: Jeg mener, vi kan blive meget mere fleksible, end vi er lige nu, og det kan vi forbedre, når vi får de mange nye medarbejdere. Vi skal blive bedre til at arbejde ved flere forskellige maskiner i stedet for, som i dag, hvor mange maskiner kun kan betjenes af en mand. Det er rigtigt, at flere skal læres op til at betjene flere maskiner, men jeg tror, det er vigtigt at uddanne vores medarbejdere til at være mere åbne over for forandringer og for at lære noget nyt. Mange tror, at de kun kan lave det, de arbejder med nu, men i virkeligheden kan de meget mere, og det skal de lære, konstaterer Steen Kristensen. Det er ikke kun i produktionen arbejdet skal optimeres. Det er ligeledes i administrationen. Tina Kristensen fortæller: Vi får jo nok også behov for flere medarbejdere, eftersom produktionen stiger, men også ordrebehandling kan blive mere effektiv. Hvad angår ordrer, kan det blive aktuelt, at lukketider for ordrer skal fordeles over hele ugen. Det kan give administrationen ekstra tid og derved øge effektiviteten. Der er mange områder, der skal gennemgås, og tiden vil vise, hvor stor forandringsprocessen vil blive, men en ting er sikkert - den lille fabrik vokser. implast - fabrikker i fabrikken Også implast er godt i gang med at forberede sig til den store produktionsstigning, og deres mål er 2000 plader pr. dag. Det nuværende produktionsniveau ligger på plader pr. dag, men for at kunne nå målet er der behov for mere plads, og den nye produktionshal giver gode muligheder for optimering. Med den nye hal bliver implast en stor fabrik det bliver fabrikker i fabrikken. Kapacitetsudvidelsen betyder meget, også ifølge Troels Drachmann: Vi har skabt det rum, der skal til for at være her, og kan vi udnytte pladsen optimalt, kan vi også sagtens klare det. Fabrikschef Jesper Svender er ligeledes sikker på, at implast nok skal nå målet, men der er stadig flere områder, der skal arbejdes med. Effektiviteten skal øges Et område hvor det ofte er muligt at forbedre noget er effektiviteten. Ifølge Peter Michelsen kan det gamle implast stadig optimeres: Vi skal sørge for, at alt kører så effektivt som muligt. Vi kunne undersøge, om de manuelle rutiner eventuelt kunne minimeres, så vi skaber ekstra tid. Steen Kyhn er enig: Vi skal effektivisere det eksisterende udstyr og optimere de interne processer. Planlægning er ligeledes meget afgørende, og medarbejderne er da også enige om, at det fungerer meget bedre nu end hidtil, og det samme gælder for systemerne. Det er en væsentlig forudsætning, at vores IT-systemer bliver udvikling i ansatte i HTH A/S Timelønnede Chauffører Funktionærer I ALT Social Rapport 2006 Side 5

6 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken Fra venstre: Jesper Svender, Troels Drachmann, Steen Kyhn, Per Hansen, Peter Michelsen, Ole Juul og Henrik Mogensen. udviklet med eksempelvis en udbygning af produktionsstyringssystemet. På den måde kan vi med tiden helt undgå at bruge tegningerne, fortæller Jesper Svender. Henrik Mogensen har også forventninger til systemet: Jeg forventer, at vi kommer til at planlægge indkøb bedre og får et bedre overblik over, hvad der kommer af ordrer. Det ville hjælpe os meget med at se lidt længere fremad. Ligeledes skal vi gå et skridt videre og se på de enkelte områder, hvor vi kan optimere processerne og eventuelt lade en mand tage ansvar for et bestemt område i stedet for, at fem mennesker går og laver det samme. Ole Juul stiller spørgsmålet: Er der de rigtige medarbejdere på de rigtige pladser? For at effektivisere arbejdspladsen, er det nemlig nødvendigt at have de rette folk til at udføre de rette opgaver. Synlige medarbejdere, der giver udtryk for deres ønsker og samtidig viser en villighed til forandring, vil bidrage til at gøre arbejdsområderne mere effektive. Nye behov Det overordnede behov for implast er kapacitetsudvidelse, og nu hvor det behov opfyldes, opstår et nyt behov nye medarbejdere. Jesper Svender fortæller, at implast ikke har haft problemer med at tiltrække ansøgere. Derfor er rekruttering af flere medarbejdere ikke et problem. Med den lave ledighed kan det dog blive vanskeligere at finde kompetente medarbejdere, og vi har desværre været lidt uheldige indenfor den seneste tid, konstaterer Troels Drachmann. Trods alt oplever Per Hansen, at den gode stemning er tilbage der, hvor den var engang, og han ser positivt på fremtiden, selvom der er flere ting, der bør optimeres. Også Ole Juul er positiv: implastånden er tilbage, og det er dejligt. HTH - Vision 2008 På HTH i Ølgod er der mange medarbejdere, og det betyder også, at forandringerne har betydning for flere mennesker. Med den lave ledighed kan det dog blive vanskeligere at finde kompetente medarbejdere Troels Drachmann Side 6 Social Rapport 2006

7 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken Måden hvorpå HTH vil nå frem til produktionen på skabe er gennem Vision Vision 2008 er resultatet af en weekend, hvor formålet var at inddrage så mange medarbejdere som muligt i den nye produktionsstrategi. Fem grupper blev sat sammen om emnerne: trivsel, kommunikation og organisation, produktivitet og effektivitet, maskiner og systemer samt kunder. Grupperne kom med idéer og løsninger til at gøre processen mere effektiv og mere tilfredsstilende for medarbejderne, og det er nu de områder, der arbejdes med. Overordnet er Vision 2008 et bevis på, at effektivisering af maskiner og systemer ikke er nok. Medarbejderne har ligeledes høj prioritet, som det også ses gennem arbejdet med lean. Trivsel er vigtigt for at nå vores mål, og vi kan kun motivere det igennem. Samtidig skal vi finde ud af, hvad der skal til for at nå det høje niveau, vi skal op på, uden at folk bliver syge og dårlige af det. Det skal jo stadig være sjovt at komme på arbejde, påpeger Teknisk Direktør Henry Koch. Endvidere fortæller Henry Koch, at kommunikationen generelt kunne være bedre på HTH: Vi skal ud og snakke med folk og se dem i øjnene, så vi ved, de får den rette information om vores strategier og målsætning. Der er også kommet rigtig gode tilbagemeldinger på det - at der bliver fortalt noget konkret, som har betydning for den enkelte medarbejder. Ligeledes er informationsmøderne i kantinen utrolig gode, igen fordi vi får noget konkret at vide, beretter Ulrik Knudsen. Henry Koch mener også, at driftslederne skal være mere nærværende ved at være mere ude på gulvet. Hvis vi kan få mere nærvær og kommunikation, så er vi nået et langt stykke af vejen. Vi skal vise folk, at vi tager dem alvorligt. Skeptiske medarbejdere Alting tager tid. Det gjaldt også mange medarbejderes holdning til projektet. I starten var der mange, der var negative og syntes, at det var spildtid, men efterhånden som de kan se, at der sker noget, er de fleste blevet positive omkring Vision 2008, forklarer Ulrik Knudsen. Merete Tovsig supplerer: Folk er altid skeptiske, når de skal prøve noget nyt, og det er svært at ændre. Vi skal nok bare alle sammen være tålmodige og tage et skridt af gangen. Det er dog meget vigtigt med kommunikation, og at vi får den information vi skal have - hvis ikke det sker, bliver folk usikre. Hvor langt er visionen nået? Forslag og idéer bliver løbende diskuteret til møder, men også medarbejderne kan komme med forslag til forbedringer. I Johnny Eriksens trivselsgruppe sker der også noget: Trivsel er et ret diffust emne, for hvad er trivsel? Der ligger mange ting i det, og det afhænger meget af den enkelte, men som Henry Koch, mener vi også, at det skal motiveres igennem. Vi kan se, at det virker, og at folk bliver gladere. Folk er jo villige til at gå igennem ild og vand for HTH. I forløbet har vi fået konstateret, at vi er til små løbende forbedringer, og vi må derfor afstemme tempoet. Det er en balancegang mellem mange ting, og der skal ikke meget til for, at det hele vælter, og så kan vi nemt virke utroværdige. Hvis vi lytter til vores medarbejdere, så skal vi nok nå vores vision, afslutter Henry Koch. Fra venstre: Johnny Eriksen, Merete Tovsig og Ulrik Knudsen. Hvis vi lytter til vores medarbejdere, så skal vi nok nå vores vision Henry Koch Social Rapport 2006 Side 7

8 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken HTH A/S som en attraktiv arbejdsplads Udvidelse af arbejdsstyrken er et meget centralt emne for HTH, ikke kun for fabrikken i Ølgod men ligeledes i Bjerringbro og Farsø. Hvad gør HTH til en attraktiv arbejdsplads, og hvilke områder kunne forbedres? Nye kræfter skal tiltrækkes Vores beliggenhed, hvilket gælder alle tre fabrikker, kan gøre det vanskeligt at skaffe nye. Det har vi især set inden for det sidste år. Det er derfor vigtigt, at HTH fremstår som en attraktiv arbejdsplads, såvel når vi skal rekruttere nye medarbejdere, som når vi skal fastholde de medarbejdere, vi allerede har an- Fra venstre: Pia Sebelin, Paw Lyscarz, Arne Krukow, Pernille Nørgaard, Jimmy Nielsen og Claus Nicolajsen. Side 8 Social Rapport 2006

9 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken sat. Årsagen er klar vi vil gerne fortsætte den gode udvikling, vi er i nu, beretter Arne Krukow. Som nyeste ansat fortæller Pia Sebelin: Jeg kendte ikke HTH som arbejdsplads, inden jeg startede, men via social rapporterne på hjemmesiden, blev jeg opmærksom på nogle af de mange egenskaber, virksomheden besidder såsom orden, anstændighed og jordnærhed. Når det er sagt, vil jeg dog foreslå, at HTH afslører endnu mere om sig selv som virksomhed på hjemmesiden, da det helt sikkert er med til at tiltrække nye folk der er jo så meget at fortælle. Claus Nicolajsen er enig: Der skal være nogle gode historier på nettet, hvor medarbejdere fortæller om deres karriereforløb hos HTH. F.eks. at der er mulighed for at blive sælger, selvom man har en helt anden baggrund, og det er jo vigtigt at sende det budskab ud - at det ofte er de personlige egenskaber, der vægter højst. Rekruttering af medarbejdere Pia Sebelin, som arbejder med kompetenceudvikling, kan berette, at rekruttering ofte sker internt, specielt hos funktionærerne. Der er også mange muligheder i at ansætte folk internt, da de som oftest har en god knowhow i virksomheden, men samtidig er det også godt at få ny inspiration. På implast oplever jeg dog ikke, at der er problemer med rekruttering i øjeblikket, udtrykker Paw Lyscarz. Når vi har folk til samtale, hører vi også mange positive ting om HTH. Ansøgerne er interesseret i HTH, fordi det er en moderne virksomhed, man er forandringsparate, og så ønsker mange at blive taget alvorligt, og det ved de, at medarbejderne bliver på HTH, tilføjer Pia Sebelin. Som salgschef oplever Claus Nicolajsen, at størsteparten af ansøgere til butikkerne ikke har en køkkenbaggrund, men mange andre uddannelser. Det er egentlig helt fint, for vi har vores eget uddannelsessystem, og det er det bedste indenfor køkkenbranchen, og derved kan vi tildele medarbejderne de kompetencer, de skal have. At få stor indsigt og ekspertise indenfor sit arbejde må også være med til at tiltrække ansøgere. Opmærksomhed på uddannelsesmuligheder Det er netop uddannelse, der vægter højt hos mange ansøgere i dag. Jeg synes, HTH er meget villige til at efteruddanne og tilbyde mere erfaring inden for bestemte områder, hvis man ønsker det. Desuden skal vi huske, at ansøgere i dag spørger virksomheden, hvad de kan tilbyde dem og ikke omvendt, hvad de kan tilbyde virksomheden. Den nye generation ønsker meget mere. Derfor er vi også nødt til at rette mere opmærksomhed på uddannelsesmulighederne, hvis HTH skal blive mere attraktiv at søge job hos, vurderer Pernille Nørgaard. Når arbejdsløsheden er lav, giver det ansøgere mulighed for at vælge netop den virksomhed, der tilbyder de bedste fordele. Fleksibilitet i arbejdet kommer i den sammenhæng ofte frem i lyset. Vi skal være klar over, at vi ikke længere kan få folk, der er villige til at arbejde 16 timer i døgnet. I dag er det andre værdier, der er vigtige i dagligdagen. Blandt andet betyder arbejdstiderne meget for den enkelte, at man f.eks. kan nå at aflevere og hente sine børn. Nogle gange er det også en hjemmearbejdsplads, der kan gøre den store forskel, siger Claus Nicolajsen. Fleksibilitet er altid et spørgsmål til en jobsamtale, og vi kommer nok til at imødegå flere og flere medarbejderes ønsker om arbejdstider, konkluderer Pernille Nørgaard. Jimmy Nielsen mener også, at fleksible arbejdstider er attraktive: Der er en del, der først møder, når børnene er afleveret, og det er de glade for, ved jeg. I produktionen i Ølgod tror jeg, der er stor fleksibilitet på de linjer, hvor der er mulighed for det. Socialt ansvarlige HTH gør meget for deres medarbejdere, og det er mange ansøgere klar over. Pia Sebelin påpeger, at især den ældre generation vælger at søge hos HTH, fordi de ved, der bliver taget hånd om dem. Vi aldersdiskriminerer ikke, og vi har en god seniorpolitik det betyder meget, når vi rekrutterer. Ligeledes gør HTH meget for miljøet, både i forhold til de ansatte, men også for kunderne. På fabrikkerne er de miljøcertificeret, og produkterne er samtidig indeklimatestet.. Det er ofte et godt salgsargument, at materialerne ikke afgiver gasser, især for børnefamilier, hvor allergier ofte er et problem, konstaterer Pernille Nørgaard. Mange mennesker vægter social ansvarlighed højt i dag, og det er da også en af grundene til, at HTH kan tiltrække værdifulde medarbejdere. Vi aldersdiskriminerer ikke, og vi har en god seniorpolitik det betyder meget, når vi rekrutterer Pia Sebelin Social Rapport 2006 Side 9

10 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken Seniorpolitik hos HTH A/S På HTH s tre fabrikker forsøger man at fastholde medarbejderne så længe som muligt. HTH har en nedskreven politik, der tager hensyn til medarbejdere over 50 år, og den politik skal hjælpe med at gøre arbejdsdagen mere overskuelig for de seniorer, der føler behov for det. En fleksibel politik Seniorpolitikken skal være med til at holde HTHs medarbejdere motiveret til at fortsætte deres arbejde, selvom de er fyldt såvel 50 som 60 år. Politikken giver medarbejderne mulighed for flextid, forskudt tid, nedsat tid eller andre ordninger, hvis der er behov for det. Når medarbejderne fylder 60 år, er der hård konkurrence fra efterlønnen og andre offentlige ydelser. Derfor skal vi gøre en ekstra indsats for at holde på vores gode medarbejdere, siger Økonomidirektør Arne Krukow. En attraktiv måde at fastholde medarbejderne er blandt andet vores Klub 50 i Ølgod, hvor seniorer kan tilmelde sig diverse aktiviteter. Klub 50 bliver til dels finansieret af HTH, men medarbejderne betaler ligeledes et medlemsbeløb. Erling Bak fra implast er bekendt med Klub 50 og fortæller, at medarbejderne på implast er lidt misundelige, da de ikke har en tilsvarende ordning. Heller ikke på uno form har de en klub for seniorer, men ifølge Poul Pedersen er der for få medarbejdere, til at samles om nogle aktiviteter. Ligeledes mener Poul Pedersen, at Ølgod er for langt væk, hvis man skulle være fælles om en klub. Selvom Ølgod måske ligger langt væk for nogle, skal vi alligevel sørge for, at alle fabrikker har samme politik, så alle har de samme muligheder. Det gælder for så vidt ikke kun Klub 50, men alle de fordele vi tilbyder gennem politikken, påpeger Adm. Direktør Henning Storm. Politikken tilbyder flere muligheder Politikken er også med til at forberede til den 3. alder. Jeg tror, mange vil være glade for at få informationer om eksempelvis pensionsmuligheder, inden de stopper deres arbejde, vurderer Erling Bak og fortsætter: Ligeledes ville det være en idé at invitere en person til at fortælle om økonomi og om de mulig- Antal m/k < >65 Aldersfordeling af ansatte på implast Alder Timelønnede Funktionærer Side 10 Social Rapport 2006

11 Udvidelse og fastholdelse af arbejdsstyrken Fra venstre med fronten til: Erling Bak, Henning Storm og Leif Hansen Med ryggen til: Arne Krukow og Finn Kristensen. er drivkraften og ikke så meget, om man får nedsat tid eller ej sådan ser jeg det, tilføjer Leif Hansen fra HTH. heder, der byder sig, når man går på pension. Noget andet politikken hjælper med, er at holde et socialt netværk til arbejdspladsen. Ikke kun for de nuværende medarbejdere, men også de tidligere. Henning Storm fortæller: Jeg tror, at der er mange, der har svært ved at holde kontakten til kollegerne, når man stopper, fordi det skal ske i fritiden. Vi forsøger, at bevare kontakten for at bibeholde det sociale netværk. Det sociale netværk betyder meget, og mange ser frem til, at der skal ske noget, når de runder de 50. Det sociale Hvad kan man forvente af et seniorjob? Hvis man går ned i tid eller ikke føler, at man kan klare det samme arbejde, som man hidtil har udført, skal man være indstillet på at få en anden funktion. Poul Pedersen er en medarbejder, som har benyttet sig af seniorpolitikken. Jeg var villig til at ændre stilling, men selvom jeg er gået ned i tid, kan jeg stadig udføre det samme arbejde. Videre fortæller han: Der var da heller ingen problemer med at komme på nedsat tid. Tværtimod synes ledelsen, det var en god idé, fordi de gerne ville beholde mig. Kravene til et seniorjob kan dog være forskellige, alt efter hvilke udfordringer man søger. Ifølge Finn Kristensen fra HTH skal et seniorjob stadig være indholdsrigt og betydningsfuldt. Men for at vi ikke bliver sat uden for indflydelse, skal vi dog være indstillet på at forny os. Vi er jo nødt til at uddanne os hele livet. Når medarbejdere skal have en anden stilling ved vi, at vedkommende har en god viden og indsigt i virksomheden. Derfor er det sjældent svært at oprette en stilling på halv tid, fordi der er mange ting at tage fat i, fastslår Henning Storm. Endvidere fortæller Henning Storm, at han ville ønske, at holdningen til nedsat tid ville ændre sig. I dag handler det meget om prestige. Hvis man går ned i tid eller får et andet job, så har man ikke længere den samme status. Jeg ville ønske, det drejede sig mere om livskvalitet. Det er den mentale holdning, der skal ændres. Jeg tror dog, at det er de færreste ledere, der ønsker at gå nedad på rangstigen, men hvis vi kan ændre holdningen og gøre det mere legalt, ville det jo være alle tiders, konkluderer Arne Krukow. Der var ingen problemer med at komme på nedsat tid, tværtimod synes ledelsen, det var en god idé, fordi de gerne ville beholde mig Poul Pedersen, uno form Social Rapport 2006 Side 11

12 Trivsel og sundhedsfremme Er implast Danmarks bedste arbejdsplads? Når vi taler om Danmarks bedste arbejdsplads, er det på baggrund af undersøgelsen Danmarks bedste arbejdsplads, som implast har deltaget i. Men hvordan ser medarbejderne på den titel, og hvordan opfatter de implast som arbejdsplads? Ann Joensen er sikker i sin sag: Jeg synes, at implast er Danmarks bedste arbejdsplads. Ja, det er det sandsynligvis, siger Thomas Kristensen med et smil på læben, men det kommer meget an på, hvad man forventer af en arbejdsplads. Det kan jo variere meget alt efter hvilke værdier, man sætter pris på. Thomas Kristensen er dog alligevel overbevist om, at medarbejderne har det godt på implast, og han henviser selv til blandt andet massørordning og sundhedsudvalg, som bidrager til at gøre implast et godt sted at arbejde. Løn og tryghed skaber tilfredshed Per Munk, som startede for godt et år siden, tilslutter sig: Allerførst er det jo en god løn, men jeg er også positivt overrasket over de gode kolleger og de gode rammer, man arbejder indenfor. Det betyder jo lige så meget. Steen Sørensen mener også, at lønnen kan være med til at tiltrække nye folk, men i ligeså høj grad er det vigtigt at give sine medarbejdere tryghed. Jeg tror, at tryghed kommer lige efter løn at folk ikke bare bliver fyret sådan uden videre. Der skal ikke meget til for at gøre folk usikre. Derfor skal vi sørge, at alle føler sig trygge og godt tilpas på fabrikken. Jeg tror også, at de fleste føler sig trygge. Man kan jo bare se, hvor lille udskiftning der er folk har lyst til at blive i mange år, beretter Per Munk. implast forsøger også at holde medarbejderne i arbejde, også selv når der er stilstand. I sådanne tilfælde kan det være vedligeholdelse af bygningerne, der holder medarbejderne beskæftiget. Fællesskabet At implast ikke er en gennemgangslejr betyder også, at fællesskab har plads til at udvikle sig, men hvordan er fællesskabet? Fællesskabet er større, end vi tænker over i det daglige. Vi kender hinanden, og det hjælper også på det gode sammenhold vi har, fortæller Kaj Larsen. Inger Cramer supplerer: Især i belastningsperioder mærker vi fællesskabet. Alle giver en ekstra hånd, når der er travlt, og det viser et stort engagement og interesse for arbejdet. Vi arbejder alle med det samme produkt, og i fællesskab kan vi få de bedste resultater. Man føler for det, man har mellem hænderne, og vi kan godt være stolte over det arbejde, vi laver, tilføjer Kim Kristensen. Jobrotation kunne udbredes yderligere Selvom jobrotation i produktionen er blevet forbedret de seneste år, er der alligevel nogle, der oplever, at behovet for større alsidighed blandt medarbejderne stadig eksisterer. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt, at alle kan alt, men hvis bare nogle stykker kunne rotere til flere forskellige pladser, ville det hjælpe meget i forbindelse med sygdom eller andet fravær, siger Kaj Larsen. Steen Sørensen tænker her igen på trygheden: Der er mange, der gerne vil rotere, men der er også mange, der helst ikke vil, fordi de føler sig trygge ved den maskine, de altid har stået ved. Der er behov for rotation, men det er lige med at få det hele til at gå op i en højere en HTH Køkkener A/S Ledelsen informerer mig altid omkring vigtige emner og ændringer Top 10 Top 25 Top Stolthed over eget arbejde Ledelsen påskønner et godt stykke arbejde og en ekstra indsats Side 12 Social Rapport 2006

13 Trivsel og sundhedsfremme Fra venstre: Kaj Larsen, Kim Kristensen, Ann Joensen, Per Munk, Thomas Kristensen, Steen Sørensen og Inger Cramer. hed. Ifølge Kim Kristensen betyder det meget, at man kan sit arbejde ordentlig - også at kollegerne kan - i så fald behøver man ikke bekymre sig om eventuelle fejl eller skader. Derfor skal der findes en middelvej, som alle er glade for, og som ikke gør nogle medarbejdere usikre. Kan noget forbedres? Spørger man Kaj Larsen handler det netop om at gøre gode ting bedre og fremhæve de mange positive tiltag, som implast har foretaget gennem årene. Det er ikke så meget goder, man skal koncentrere sig om. Det er nærmere en forbedring af det allerede eksisterende. Vi glemmer hurtigt. Derfor skal vi løbende opdateres omkring f.eks. sikkerhed og miljø. På det område kan der godt gøres noget mere, synes jeg. Det skal da holdes ved lige, men det skal I også selv være med til, svarer Steen Sørensen. Kaj Larsen mener dog alligevel, at gryden skal holdes i kog, for mange har brug for en opdatering. En gang samlede vi både nye og gamle for at friske tingene op, det kunne man godt gøre igen, foreslår Thomas Kristensen. Om implast er Danmarks bedste arbejdsplads er måske svært at svare på, men medarbejderne synes at være tilfredse og glade for deres arbejdsplads. Det handler om at gøre gode ting bedre Kaj Larsen Social Rapport 2006 Side 13

14 Trivsel og sundhedsfremme Nyansattes syn på kulturen hos implast I denne artikel har vi samlet nogle af de sidste nye medarbejdere til en diskussion om deres indtryk af implast og de mange nye kolleger. En god begyndelse På implast bliver nye medarbejdere modtaget på en god og positiv måde. Blandt andet bliver de introduceret på lysavisen i kantinen, hvilket Bonnie Lolle synes godt om. Jeg fik et rigtig godt indtryk af mine nye kolleger, da jeg startede. Alle var åbne og hilste på, og generelt synes jeg, folk er meget flinke her, fortæller René Nielsen. Lars Juul, som er den nyeste ankomne på implast, er enig og er samtidig positivt overrasket over det høje aktivitetsniveau på fabrikken. En god modtagelse, men der er stadig en vis usikkerhed omkring struktur, arbejdsopgaver osv. i den første tid af ansættelsen. Vi mangler en personalehåndbog, hvor man kan slå relevante ting op såsom sikkerhed, organisationsstruktur, arbejdsmiljø samt relevante ting om produktionen, påpeger Mads Groth. Endvidere fortæller han: Jeg tror, det ville spare firmaet tid og kræfter, fordi det ofte tager lang tid at finde ud af tingene, når man hele tiden skal spørge forskellige mennesker. Omkring arbejdsopgaverne supplerer René Nielsen: Man kan ikke gå til to forskellige personer og få det samme at vide, for alle arbejder forskelligt. Det kunne være rart at have noget fast at gå ud fra. Det ville lette arbejdsgangen for de nye. Tanja Boll tror dog, det er forskelligt alt efter arbejdsopgaverne, da hun har været fint tilfreds med informationerne, da hun startede. Sort værkstedshumor På fabrikker tales der ofte om god værkstedshumor, og det kender produktionsfolkene også til på implast. Det er dyb sort humor, og hvis man ikke hurtigt falder ind i den jargon, der hersker, så kan man hurtigt falde udenfor det sociale, konstaterer René Nielsen. Som ny skal man altså have en god Der er en fantastisk kultur på implast Thomas Kragh Jensen Side 14 Social Rapport 2006

15 Trivsel og sundhedsfremme Fra venstre: Bonnie Lolle, Tanja Boll, Lars Juul, René Nielsen, Thomas Jensen og Mads Groth synes, det er rart, at folk fra kontoret er så gode til at hilse, når de går igennem produktionen. Det skaber også en større åbenhed, når der ikke er nogen opdeling, og den åbenhed har jeg kunnet mærke bare den tid, jeg har været her, fortæller Lars Juul. En fantastisk egenskab på implast er den gensidige respekt, og det er såvel i produktionen som på kontorerne. Selvom man er uenige, betyder det ikke fjendskab, tværtimod er der stadig respekt for hinanden, beretter Thomas Jensen. Der er ingen, der bærer nag, og mange er gode til at spørge til hinanden og hjælpe hinanden, hvis der er problemer. Jeg føler, der er en interesse for hinanden, også for at lære hinanden bedre at kende. Det er rart at kunne snakke om private emner. Det giver et mere socialt liv, udtrykker Tanja Boll. humoristisk sans, men ifølge Mads Groth kan der dog være forskel alt afhængig af hvilken afdeling, man arbejder i. Det er tit en hård tone, man møder ude i produktionen, men det synes jeg faktisk kun er rart. Folk er ikke bange for at sige deres mening, og hvis man har lavet en fejl, får man det straks at vide, og så finder vi hurtigt ud af en løsning. Det er bedre end folk ikke tør sige noget, siger Thomas Jensen. Gensidig respekt På nogle fabrikker kan skellet mellem produktionen og administrationen være stor, men ikke på implast. René Nielsen Medarbejderkurser MPR-kurserne har været en succes og har hjulpet til at gøre kulturen på implast endnu bedre. Kurserne er med til at få de bedste egenskaber frem i medarbejderne - hvad de er gode til, og hvad der eventuelt kunne gøres anderledes. Som ny medarbejder var kurset specielt godt, fordi det gav mulighed for at lære sine kolleger at kende på en anden måde. På kurset kom vi i snak med mange, vi ellers ikke ville snakke med, og det er rart at få nogle kontakter i hele organisationen, fortæller Thomas Jensen. Det var en positiv udfordring at arbejde sammen med andre mennesker, og det var meget lærerigt. Frihed under ansvar Ifølge Bonnie Lolle giver implast medarbejderne plads til at udvikle sig, og samtidig er der plads til at give frihed under ansvar. Jeg kendte ikke noget til implast, inden jeg startede, men jeg er glad for at være her og er glad for de store som små udfordringer, jeg er blevet stillet overfor. Thomas Jensen tilføjer: Det er en lille virksomhed med lavt til loftet, og man kan se, det er muligt at ændre noget. Der er frihed under ansvar, hvilket jeg synes, har stor betydning i dagligdagen. Hvis man ikke hurtigt falder ind i den jargon, der hersker, så kan man hurtigt falde udenfor det sociale René Nielsen Social Rapport 2006 Side 15

16 Trivsel og sundhedsfremme Sundhed på implast Siden rapporten 2004 er der kommet yderligere fokus på sundhed hos implast. Medarbejderne er blevet mere opmærksomme på deres helbred, og derfor er mange også interesserede i at få en sundere arbejdsplads. Trivsel og sundhed i virksomheden Sundhedsudvalget på implast arbejder med forskellige tiltag for at fremme trivsel og sundhed i virksomheden. Inden for de seneste to år er der blandt andet kommet en salatbar i kantinen, som mange medarbejdere benytter sig af. Før i tiden var det mest de lune retter, der blev spist, men i dag er det salatbaren, der tiltrækker i frokostpausen. Jeg tror, at medarbejderne er blevet sundere, eftersom der er mange, der spiser salat. Det gjorde de jo ikke før i tiden, vurderer Pia Christensen. Hvert år afholder implast en sundhedsuge, hvor der er ekstra fokus på sundhed. Her har medarbejderne blandt andet kunnet få målt deres blodsukker, puls og kolesteroltal. Ifølge Henrik Sørensen er det noget, som sagtens kunne afprøves igen, fordi det har en effekt på de fleste medarbejdere. Mange blev chokeret over testen, og jeg tror, resultaterne var med til at ændre deres madvaner. Det retter fokus på helbredet lige på det tidspunkt, men efter tre uger går det automatisk i glemmebogen. Derfor ville det være godt at tage det op en gang om året, foreslår Kim Jakobsen. Vi havde valget mellem frugt og en massør, hvor vi så valgte massøren, forklarer Thomas Kristensen. Man kunne også droppe den gratis mad i sundhedsugen og i stedet tilbyde gratis frugt i et år, foreslår Henrik Sørensen. Ja eller også at maden i kantinen var sund hele året i stedet for kun en uge, supplerer Pia Christensen. Problemet med sundhedsugen er at få folk til at fortsætte den sunde livsstil efter ugen er omme. Thomas Kristensen foreslår at invitere foredragsholdere, der kunne tale om sundhed. Det er vigtigt, at folk har noget at tage med hjem, at sundhed ikke kun er i fokus på arbejdspladsen. Hvis medarbejderne skal leve sundere, skal det jo være både her og derhjemme, og det skal vi forsøge at opmuntre dem til. Sundhedsuge I sundhedsugen tilbydes der frugt, og det tiltag synes Jesper Fonager rigtig godt om. Vi havde snakket om i sundhedsudvalget at lave en frugtordning, men det var desværre for dyrt. Med ryggen til: Thomas Kristensen og Henrik Sørensen Med fronten til: Kim Jakobsen, Jesper Fonager, Pia Christensen, Inger Cramer og Per Hansen. At vi har en massør på fabrikken, som vi kan drage nytte af, er en fordel Kim Jakobsen Side 16 Social Rapport 2006

17 Trivsel og sundhedsfremme Nye tiltag Massørordningen fik altså højere prioritet end en frugtordning. At vi har en massør på fabrikken, som vi kan drage nytte af, er en stor fordel, fortæller Kim Jakobsen. Man kan nemt få ømme muskler, hvis man sidder i dårlige stillinger, eller hvis man laver mange løft ude i produktionen. Det er rart at få løsnet op i kroppen en gang imellem. Et andet nyt tiltag er rygepolitikken. Før i tiden kunne der ryges overalt, hvorimod at rygerne nu skal ud for at ryge. Thomas Kristensen, der selv er ryger, mener ikke, det vil opdele medarbejderne, at rygerne nu skal ud for at ryge. Nogle ikkerygere vil måske holde rygerne med selskab for at trække luft, men det må tiden vise. Sammen med sundhedsugen har der ligeledes været tilbudt hjælp til rygestop, og her var der flere medarbejdere, der lagde cigaretterne på hylden. Jeg synes, man skal give tilbudet igen, især nu hvor folk skal ud for at ryge. Det vil måske motivere dem til at stoppe, foreslår Inger Cramer. Det er en god idé. Hvis man bliver tilbudt et rygestop nu, er man nok mere motiveret, når man har set, at det har hjulpet andre medarbejdere, anslår Henrik Sørensen. Arbejdsmiljø Ifølge Per Hansen er arbejdsmiljøet i produktionen blevet meget bedre de sidste år, hvor de blandt andet har fået bedre løftegrej. Jeg tror, de fleste bruger de kraner, vi har fået, også selvom det mange gange er små plader, beretter Jesper Fonager. Medarbejderne er begyndt at tænke mere over deres helbred, og hvordan de belaster deres krop mindst muligt. Også hos funktionærerne er arbejdsmiljøet tilfredsstillende. Alle har hæve/sænke borde eller specielle mus, hvis man har brug for det, siger Inger Cramer. Pia Christensen synes heller ikke, der mangler noget på arbejdspladsen, og hun mener også, implast tilbyder mange gode ting sammenlignet med andre virksomheder. Det er vigtigt, at folk har noget at tage med hjem, at sundhed ikke kun er i fokus på arbejdspladsen Thomas Kristensen Social Rapport 2006 Side 17

18 Arbejdets organisering Fra teambuilding til produktion Hvis vi lader tankerne gå lidt tilbage, havde teambuilding stor betydning i medarbejdernes dagligdag. Arbejdet med teambuilding skabte dog ikke altid positive tanker. Derfor forsøger både medarbejdere og ledelse at komme videre, og i dag arbejdes der nu med produktionsgrupper. Håber på større succes De fleste på implast er nok enige i, at arbejdet med teambuilding ikke var den store succes, men medarbejderne har stadig mod på at prøve at få arbejdsdagen til at fungere bedre gennem gruppearbejde. Team er dog bare omdøbt til produktionsgruppe, og med det nye ord håber de nu på større succes. Produktionschef Steen Sørensen beretter: Vi forsøgte nok lidt for ihærdigt at få teamene til at fungere. Det virkede ikke, og nu vil vi i stedet lave retningslinier, som alle kan være tilfredse med. De nye grupper Tidligere var målet at gennemføre samme arbejdsstruktur på hele fabrikken, men nu bliver hver enkel gruppe behandlet individuelt. Vi ønsker at definere grænseflader, kompetencer og målsætninger for hver produktionsgruppe, og de områder kan variere meget fra hver gruppe, siger Steen Sørensen. Der er ligeledes kommet en anden tilgang til møder, hvor der nu kun afholdes møder, hvis der er behov for det, hvorimod der tidligere var fastlagte møder hver 14. dag. Det er blevet meget bedre med gruppemøderne, og jeg føler nu, at vi får snakket om nogle ting, vi kan drage nytte af. Før blev der ikke diskuteret ret mange emner. Møderne drejede sig mere om hvad vi manglede osv., forklarer René Larsen. Da vi først hørte, at vi nu skulle arbejde med grupper igen, var de fleste nok lidt skeptiske, men efterhånden tror jeg, de fleste er positivt indstillet over for det, fortæller Palle Laugesen. Hvis vi får en tydelig afklaring om, hvor vi skal hen, og hvad målet er, er det en klar fordel at have produktionsgrupper. Hvis det er svævende, kommer der hurtigt spørgsmål, supplerer René Larsen. Vi forsøger at gøre det mere konkret, så medarbejderne føler, at arbejdet bliver mere overskueligt. Samtidig forsøger vi at give dem mere ansvar, udtrykker Steen Sørensen. Tanken bag produktionsgrupperne er, at medarbejderne skal være mere involveret, og de skal selv være med til at definere deres egne mål. Både René Larsen og Palle Laugesen synes om idéen med individuelle målsætninger, fordi det kan hjælpe med at motivere medarbejderne til at gøre en ekstra indsats. Samtidig er det dog vigtigt at kende den overordnede målsætning, for at man har noget at arbejde ud fra. Palle Laugesen uddyber: Der kan ske mange ting på en dag, der gør, at vores målsætning ændrer sig. Derfor er det vigtigt, at andre kan tage over. Samarbejde har stor betydning for, at vi når vores mål. Der mangler repræsentanter Gruppemøderne bliver afholdt fælles for både nat-, weekendog daghold for at sikre en fælles forståelse af virksomhedens mål. Alligevel kunne kommunikationen godt fungere bedre ifølge Palle Laugesen. Vi mangler en repræsentant fra hvert hold, der kunne mødes efter behov for at samle op på de ting, der mangler, og for at videregive de informationer, der ofte går tabt efter tredje mellemledsperson. Han tilføjer: På den måde føler natholdet heller ikke, at det kun er dagholdet, der bliver hørt, og bestemmer hvilke ting, der skal indkøbes osv.. Hertil siger Steen Sørensen: Vi er jo ikke alle ens, og der er nogle, der ikke har lyst til at tage førertrøjen, og det skal vi respektere, men ellers synes jeg, det er en god idé. Det skal heller ikke være en, der bare tager styringen i gruppen, for det kan give den modsatte effekt, nemlig at medarbejderne bliver irriteret på vedkommende, siger Palle Laugesen. At vise ansvar er en god egenskab, og det gør heller ikke noget, at der Kursus og uddannelse 2003 til 2005 Kursusdage IMPLAST Funktionærer Timelønnede Total Side 18 Social Rapport 2006

19 Arbejdets organisering sgrupper Fra venstre: René Larsen, Palle Laugesen og Steen Sørensen. er en førerhund, der skal blot være en balancegang, påpeger Steen Sørensen. Først og fremmest mener han dog, at samarbejdet skal fungere, og det forbedres også dag for dag. En god begyndelse Arbejdet med grupperne går godt, og flere grupper har taget store skridt i den rigtige retning. Ifølge René Larsen skyldes det til dels de mange nye medarbejdere, der har været en god hjælp til at glemme fortiden og komme videre med det nye projekt. De fleste er positive over for de nye produktionsgrupper, og hvis nogle er skeptiske, må de bare hives med på vognen, mener Palle Laugesen, det skal nok blive godt. Og han slutter med sikkerhed i stemmen: Hvis vi får det hele til at fungere bare lidt bedre, så kan vi også øge effektiviteten. Individuelle målsætninger er med til at øge motivationen hos medarbejderne Palle Laugesen Social Rapport 2006 Side 19

20 Arbejdets organisering Produktionsledere på tre skift Inden for det seneste halve år er der sker ændringer i produktionsledernes arbejdsgang. Både produktionslederne og medarbejderne kan se såvel fordele som ulemper ved de nye arbejdstider. Større indsigt Da Christian Dolberg blev ansat som ny produktionsleder, blev det besluttet at ændre arbejdstiderne for de tre produktionsledere. I dag overlapper deres arbejdstider hinanden, så der i tidsrummet mellem kl altid er en produktionsleder til stede, hvorimod der tidligere også var en produktionsleder om natten. Fordi vi har forskellige arbejdstider hver uge, får vi et større indblik i de forskellige produktionsgrupper og de områder, de arbejder i, fortæller Ole Juul. Både Christian Dolberg og Jørn Bach er enige i, at de får en bedre indsigt i flere medarbejderes arbejdsrutiner, når timerne er mere spredt. Vi har fået en større fornemmelse af, hvad der foregår på hele fabrikken, og det er en kæmpe fordel, forklarer Christian Dolberg. Også medarbejderne oplever forskellen. Det må da være en fordel, at I kommer rundt til flere områder, og ligeledes at I når at møde natholdet inden de går hjem, siger Preben Christensen. Han fortsætter: Det er også rart, at alle produktionslederne nu kender til de fleste problemer, at der ikke kun er én, man kan gå til, hvis noget skulle opstå. Også aftenholdet mærker forskellen, idet der nu er en produktionsleder indtil kl. 19, som de kan stille spørgsmål eller søge informationer hos. Det havde de ikke mulighed for tidligere. Vi har fået en større fornemmelse af, hvad der foregår på hele fabrikken Christian Dolberg Side 20 Social Rapport 2006

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud En brancheindsats med Det Sociale Indeks Et ledelsesværktøj til udvikling af trivsel og rummelighed på arbejdspladsen DET SOCIALE INDEKS S fordi trivsel skaber overskud Sæt fokus på det sociale engagement

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter.

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015 Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. 1. Richard Østergaard Mikkelsen vælges som dirigent. Dirigenten

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003 Kvalitet i MUS Titel: Opsamling på 2. netværksmøde Til: Deltagerne i Kvalitet i MUS Frederiksberggade 24, 2. DK-1459 København K Tel.: +45 33 18 69 69 Fax: +45 33 18 69 79 E-mail: sckk@sckk.dk Fra: Vedrørende:

Læs mere