Kvalitetsrapporten, skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten, skoleåret 2012-13"

Transkript

1 2013 Kvalitetsrapporten, skoleåret Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune

2 2 Indhold Indhold... 2 Beskrivelse af skolen... 3 Præsentation af skolen(kort tekst)... 3 Kommunale Indsatsområder... 4 Lokale indsatsområder... 5 Pædagogiske processer/principper... 9 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem og elevplaner Den specialpædagogiske bistand og holddannelse Undervisning i dansk som andetsprog Kompetenceudvikling Samarbejde med omverdenen Har skolen et formaliseret samarbejde med: Sammenfattende vurderinger... 13

3 3 Beskrivelse af skolen Præsentation af skolen(kort tekst) Styrker Medarbejdere, ledelse og bestyrelsen på Stensnæsskolen arbejder konsekvent ud fra skolens værdiord: Anerkendelse, fællesskab og udvikling. Værdiordene er i 2012 godkendt af bestyrelsen og alle medarbejdergrupper har efterfølgende engageret arbejdet med værdiordene. Værdiordene kommer således til udtryk i praksisbeskrivelser for alle 3 institutioner, og medarbejderne arbejder målrettet for at føre dem ud i skolens, arbejdsmiljøets og børnenes virkelighed. Hvordan opleves det i skolens dagligdag? Fællesskabet kommer bl.a. til udtryk i praksis gennem faste og konkrete aftaler for de samdrevne institutioner. Faste aftaler og traditioner om, at børn på tværs af aldre og forskelligheder bl.a. arbejder sammen på de fælles fagdage, på temadagene om mad, måltid og motion, på den fælles skovuge for både børnehave og 0.klasse og til det årlige høstmarked. Fællesskabet skaber muligheder for udvikling af venskaber, udvikling af både faglige og personlige kompetencer og udvikling af en pædagogisk praksis, som giver mulighederne for at se og anerkende det enkelte barn. Positive oplevelser, læring og trivsel opstår ud af fællesskabet og flere og flere initiativer tages på tværs af institutionerne. Anerkendelse af, at børn, men også forældre og medarbejder er forskellige, er der fokus på, når man i 4. og 7. klasse fremadrettet altid inviteres til trivselsarrangementer på Stensnæsskolen. Arrangementerne er netop for alle børn, forældre og medarbejdere og målet med arrangementerne er at fremme både trivsel, samarbejde, fællesskabet. Beslutningen om strukturerede trivselstiltag er taget for konsekvent at støtte op om en positiv udviklingen, men der tages også initiativ til målrettede tiltag ved behov fx Girl Power grupper i 5. klasse. Stensnæsskolen har et stærkt fællesskab med lokalt forankrede foreninger og med frivillige i lokal området. Dette fællesskab har resulteret i en flot multibane, som i hverdagen giver børn mulighed for bevægelse, frihed samt masser af leg og trivsel.

4 4 Lektiecafé/lektiehjælp Tilbyder skolen lektiecafé/lektiehjælp Hvor mange timer om ugen anvendes til opgaven? I SFO tilbydes lektiecafe i samarbejde med de hjem, der ønsker at modtage tilbuddet. Det er et variabelt tilbud, der tilpasser sig både den aktuelle lektiemængde samt antallet af tilmeldte børn til tilbuddet. I skolen er der lektiecafe i samarbejde med Ungdomsskolen. 2 timer om ugen i SFO 2 4 timer om ugen. Nogle lærere afholder brush up kurser i forbindelse med afsluttende prøver. Hvem er målgruppen Hvor mange elever tager i mod tilbuddet? Hvem varetager opgaven? I SFO er tilbuddet primært til elever i klasse. I skolen gælder tilbuddet for elever fra 6. til 9. årgang. I SFO deltager elever. I skolen deltager eleverne med meget forskellige intervaller. Nogle gange er der under 10 andre gange over 20. I SFO er det pædagogerne. I skolen er det delt mellem to lærere. Kommunale Indsatsområder - Digitalisering - Inklusion - Innovation - Bevægelse og sundhed Under dette punkt skal I, i det omfang I er kommet i gang med områderne, beskrive jeres indsatsområder. Der skal udarbejdes et skema pr. indsatsområde Indsatsområder Status DIGIATLISERING Hardware: Skolen har digitale tavler med pc, Apple-tv og ipad i alle klasselokaler og i flere faglokaler. Skolen råder over 2 lokaler med klassesæt af stationære pc er, 2 klassesæt af bærbare pc er og 2 klassesæt af ipads. Derudover har

5 5 lærerne 7 og SFO-personalet 2 pc er til rådighed i deres forberedelsestid. Software: I undervisningen er der adgang til digitale læremidler i mange fag. F.eks. digitale ordbøger til dansk-engelsk-tysk, e-bøger til naturfagene, tavlebøger til dansk og matematik i de yngste klasser, læringsportaler til historie og matematik mm. Mål Tiltag Tegn Evalueringsplan Internettet, digitale medier og læremidler, samt elevernes egne digitale produktioner skal være tilgængelige i alle undervisningslokaler, således at de vil blive anvendt i alle skolens fag. Anvendelsen af pc er, ipads og digitale læremidler skal øge alle elevernes motivation for deltagelse i undervisningen. Anvendelsen af pc er, ipads og digitale læremidler skal medvirke til øget læring for alle elever. Anvendelsen af pc er, ipads og digitale læremidler skal virke inklusionsfremmende for elever med særlige behov. Deltagelse i eksterne kurser om brug af digitale læremidler. Intern vidensdeling blandt personalet om anvendelse af hardware og digitale læremidler. Køb af flere digitale læremidler med støtte fra statslig pulje. Køb af hardware gennem ansøgning til kommunal pulje. Flere undervisningsforløb med inddragelse af digitale medier og digitale læremidler. Flere elever som anvender egne digitale devices i undervisningen. Indkøb af flere digitale lærebøger og færre traditionelle taskebøger. Digitalisering er fast punkt lærermøderne. Der laves skriftlig evaluering af udvalgte undervisningsforløb med digitale medier. Personalets behov for kompetenceudvikling evalueres løbende. Indsatsområder Status Mål INKLUSION Stensnæsskolen har uddannet inklusionsvejleder og samtlige medarbejdere har gennemgået et efteruddannelsesforløb samt fået supervision i forhold til bestemte cases. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for inklusionsvejleder og vejleder har fået sin normale rolle i skolens kompetencecenter (GPS en). Det lokale arbejde er en stor succes, og inklusionsvejleder er eftertragtet ved kollegavejledning. Målet for inklusionsarbejdet på Stensnæsskolen er at kvalificere den specialpædagogiske indsats, så flere elever kan inkluderes i almenskolen. Dette sikres ved at inklusionslæreren er koordinator ved specifikke sagsforløb, hvor enkeltelever eller klasser har brug for særlig specialpædagogisk indsats. Stensnæsskolen er samdrevet med Voerså Børnehave, og der er fokus på at

6 6 Tiltag Tegn Evalueringsplan inkluderende tiltag genkendes af det enkelte barn og hjemmet ved deres forløb gennem børnehave, fritidstilbud og skole. Stensnæsskolens lokale mål er ligeledes at børn med særlige forudsætninger også inkluderes og udfordres mere kvalitativt i fremtiden. Baggrund for implementering af inklusion drøftet og gennemarbejdet i alle personalegrupper. Konkret plan udfærdiget for inklusionsvejleders besøg i samtlige klasser i samtlige fag. Denne plan er en klar forudsætning for vejleders succes. Meget stor bevidsthed hos personalet om inklusionspædagogiske tiltag. Stensnæsskolen har i løbet af de sidste år modtaget flere elever, der udelukkende har haft specialpædagogiske skoleforløb med sig. Skoleleder deltager i GPS-teamets møder.inklusionsvejleder er fast mødedeltager ved forskellige evaluerings- og opfølgningsmøder på skolen. Funktionsbeskrivelse og årsplan for indsats revurderes hvert år. Indsatsområder Status Mål Tiltag BEGÆGELSE OG SUNDHED Stensnæsskolen har sin egen Mad-Motion-Måltids politik (MMM). Den daglige undervisnings fokus på bevægelse (læringsstilsundervisning) idrætslig fokus på sundhed og indførelse af tværfaglige dage under MMM s overskrift. Dette sker i samarbejde med børnehaven. Elever gøres bevidste om gevinster ved sund livsstil og konsekvenser ved det modsatte. Elever skal kunne træffe selvstændige valg i forhold til sundhed. Fælles MMM politik udarbejdet i fællesbestyrelsen. Politiken sikrer, at både skole, SFO og børnehave hen over året har temaforløb med sund kost og motion. På fællesbestyrelsens årsmøde var der foredrag om: Kostens betydning for indlæring. Stor fokus på bevægelse i lektionerne, hvor lærerne gør meget ud af at lave læringsstilsmateriale, hvor eleverne skal bevæge sig. Der er bl.a. indført en årlig produktionsdag, hvor samtlige lærere laver nyt materiale og inspirerer hinanden. Der er legepatrulje i bestemte frikvarterer, hvor eleverne introduceres til bevægelseslege. Generelt er der stor tradition for bevægelse i frikvarterer for skolens elever. Dette har høj prioritet. Der er etableret en multibane for eleverne, der har inspireret til yderligere bevægelse for skolens elever i frikvartererne og i SFO. Der er indkøbt bolde og legeredskaber til alle klasser, samt opsat udebordtennis, basketkurve samt kurvebold. Afvikling af valgfag med forskelligt idrætsfagligt indhold for overbygningen, hvor forskelligheden i tilbuddene tilgodeser mange elever.

7 7 Tegn Evalueringsplan Stor bevægelsesglæde hos skolens elever. MMM-politik evalueres årligt i bestyrelsen og i personalegrupperne. Ved skolens tværfaglige perioder inddrages sundhed og bevægelse. Lokale indsatsområder Der skal udarbejdes et skema pr. indsatsområde Indsatsområder Status DIGITAL KOMMUNIKATION MELLEM SFO OG FORÆLDRE Vi har ønsket at have en metode til at modtage de små daglige beskeder om bus, gåtider etc., hvor det er forældrenes ansvar at give de rigtige informationer, sådan at det ikke skal igennem flere led med risiko for fejl undervejs. Valget er faldet på Tabulex SFO, som leverer et elektronisk indkrydsningssystem, der er brugervenligt og tilpasset SFO-behov. Efter vores indkøb af systemet, er det efterfølgende indkøbt og afventer implementering i kommunens øvrige SFOer. Mål Tiltag Tegn Evalueringsplan At al kommunikation, der kan gøres digitalt, flyttes til Tabulex Børn eller ForældreIntra, sådan at der kan dannes et hurtigt overblik på tværs af platforme. Der er indkøbt Tabulex SFO samt tablets til indkrydsning/daglig kryds-funktion. Personale har fået kursus i brug af Tabulex SFO. Forældre har fået tilbud om kurser i brug af Tabulex SFO. Nye forældre introduceres til Tabulex SFO og ForældreIntra som en del af velkomsten. De fleste daglige beskeder, aftaler og lignende kommer ind via Tabulex Børn. Næsten alle melder til og fra ferie via Tabulex Børn. Forældre og personale bruger de basale funktioner i programmet. Personalet er begyndt at bruge de mere avancerede funktioner (opslagstavle, SMS, turtilmeldinger). Evalueres løbende i personalegruppen (fejlfinding, problemfelter, indførsel i nye funktioner) Evalueres på forældremøder Vi efterspørger respons fra forældrene både på det, der virker, og det, der ikke gør.

8 8 Indsatsområder Status Mål Tiltag Tegn Evalueringsplan KOMMUNIKATION Den samdrevne institution har en fælles kommunikationspolitik. Stensnæsskolen har en god og flydende kommunikation med forældre via forældreintra. Her anvendes bl.a. elektronisk tilmelding til forældrearrangementer, elektronisk lektiebog samt intern kommunikation for personalet. Evaluering og elevrapporter gøres i højere grad elektroniske. Flydende kontakt mellem skole og hjem, der understøtter skolens værdigrundlag. Sikring af medarbejdergruppens orientering ved både ad hoc beskeder samt alle interne dokumenter. Løbende overgang fra papir til IT. Informationsniveauet flyder lettere. Bedre overskuelighed for elever, personale samt forældre. Løbende drøftelse i bestyrelse, personalegrupper og MED-udvalg. Indsatsområder Status Mål Tiltag TRIVSEL Bestyrelsen og medarbejderne på den samdrevne institution har konstant fokus på elevernes trivsel. Derfor beskrives status på området bedst under underrubrikken: tiltag. At give elever kompetence i at aktivere yngre elever. At give elever redskaber til konfliktløsning. At give elever erfaring for anerkendelse, fællesskab og udvikling for sig selv i en større gruppe. Bestyrelsen har trivsel som et af sine faste punkter. Det af affødt flere principper, hvor trivsel er med som punkt samt udvikling af et værdigrundlag for den samdrevne institution. Faste trivsels/teambuilding arrangementer på 4. og 7. årgang for elever, forældre, ledelse og samtlige klassens lærere. Skolen har undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning. Materialerne kan anvendes på alle klassetrin. Ved forældresamtaler indgår trivsel som fast punkt. Ved forældremøder indgår trivsel som fast punkt. Alle klasser udarbejder samværsregler. I samarbejde med Ungdomsskolen er afholdt teambuildings forløb powergirls på udvalgte klassetrin. Powerboys er blevet afholdt af Stensnæsskolen som udløber af samarbejdet med Ungdomsskolen. Skolen har VENSKABSKLASSER, hvor elever på de højere klassetrin er venner med elever på de mindre klassetrin. Venskabsklasserne aftaler forskellige arrangementer med hinanden, og eleverne sørger for indholdet af disse. Elever fra 8. og 9. årgang står for LEGEPATRULJEN, der organiserer fælles regellege for de mindre elever i nogle af frikvartererne.

9 9 Skolens trivselskoordinator afvikler: Konflikthåndteringskursus for 6. årgang. Klasseforløb ud fra Marykufferten i 0. og 1. årgang. Trivselsarbejde i 2. og 3. årgange over en periode på 4 uger. Uddannelse af elevmæglere på 6., 7. og 8. årgang i samarbejde med SFO-personale. Skolens inklusionsvejleder og trivselslærer deltager som interne konsulenter på opfordring fra kolleger i alle 3 huse (den samdrevene institution). Der afholdes en årlig TRIVSELSDAG d. første fredag i marts. Elevrådet drøfter mindst én gang årligt undervisningsmiljøet og elevernes generelle trivsel. Evalueringsplan Stor elevtilfredshed med tilbuddene. Der er mange elever, der ønsker at være en del af skolens aktive tilbud. Gennem årene er der færre konflikter i frikvartererne. Fast punkt ved forældremøder. Fast punkt ved teammøder. Pædagogiske processer/principper Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Der er fokus på at gøre elevplanen til et mere aktivt dokument end det er kendt. Hvornår blev princippet vedtaget? 2010 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? I løbet af skoleåret 2013/2014 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? 2012 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Elevråd, klasseråd og opfølgende samtaler med den enkelte elev danner en baggrund for demokratisk og faglig udvikling af fagene. Tværfaglige forløb, hvor elever undervises forskelligt, for til sidst at indgå i grupper, hvor deres forskellige uddannelser anvendes i praksis. Dette er en anskueliggørelse af deres rolle i inddragelse i undervisning og udbytte af samme. Fællesbestyrelsen har som mål at udvælge nogle principper til revidering hvert år. Dette princip er nyrevideret.

10 10 Samarbejdet mellem skole og hjem og elevplaner Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? 2010 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Der løbende og tæt kontakt med de enkelte hjem. Stensnæsskolen har stor berøringsflade mellem lærere og forældre. Der er meget få elev forsømmelser, der ikke er aftalt mellem hjemmene og forældrene. Skolens lærere møder forældre til forældremøder og skolehjemsamtaler ud fra en plan hvor forskellige fag bliver repræsenteret. Elevplaner drøftes jævnligt, og der er fokus på konkret målsætning i hvert fag og ved 2. elevplan på opfølgning af mål samt ny målsætning. I løbet af skoleåret 2013/2014 Den specialpædagogiske bistand og holddannelse Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Stensnæsskolen har udpræget tradition med holddeling på forskellige måder. Disse anvendes på forskellig vis gennem skoleåret og ud fra de enkelte teams vurdering: Kompetenceniveau Drenge/piger På tværs af klasser På tværs af årgange Læringsstile Hvornår blev princippet vedtaget? 2012 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Fællesbestyrelsen har som mål at udvælge nogle principper til revidering hvert år. Dette princip er nyrevideret. Undervisning i dansk som andetsprog. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? 2012 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Princippet er ikke blevet udmøntet i indeværende skoleår, ingen tosprogede elever har haft brug for understøttende undervisning. Fællesbestyrelsen har som mål at udvælge nogle principper til revidering hvert år. Dette princip er nyrevideret.

11 11 Kompetenceudvikling Inden for hvilke områder valgte skolen at kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne i skoleåret ? Det samlede pædagogiske personale i børnehave, skole og SFO har deltaget i et lokalt kursusforløb om inklusion, som var etableret i samarbejde med UCN. *En lærer er blevet uddannet som inklusionsvejleder. Forskellige lærere har deltaget i kurser og konferencer om inklusion, f.eks. inklusion af elever med høretab og inklusion vha. Cooperative Learning. Forskellige lærere har deltaget i hel- og halvdagskurser på CfU i relation til skolens fag. Flere personaler har gennemført den kommunale MED-uddannelse. *Skoleleder og viceskoleleder har deltaget i moduler på diplomuddannelse i ledelse. *Derudover har en SFO-medarbejder afsluttet et års fuldtids videreuddannelse (PAU) som del i et kommunalt jobrotationsprojekt. *Da omkostningerne hertil ikke afholdes af skole/sfo, er hverken timer eller kr. medtaget i nedenstående opgørelse. Hvor mange timer blev der anvendt? - I alt: 432 timer - I gennemsnit pr. medarbejder: 21,6 timer Hvor mange kr. blev der anvendt til kursusudgift, oplægsholdere, forplejning, kørsel m.m. i forbindelse med deltagelse/gennemførelse af kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne? - I alt: kr. - I gennemsnit pr. medarbejder: 1000 kr. Samarbejde med omverdenen Har skolen et formaliseret samarbejde med: - Dag- og fritidstilbud - Musikskolen - Ungdomsskolen - Ungdomsuddannelserne - Erhvervslivet - Kulturlivet - Foreningslivet - Idrætsklubber

12 12 Hvis JA skal I udfylde et skema for hvert af områderne Hvem: Dag- og fritidstilbud Hvilke elever er involveret i samarbejde Hvad samarbejdes der om Hvor mange timer anvendes der ca. til samarbejdet Skolen er samdrevet med Voerså Børnehave. Derfor har elever fra flere klassetrin berøring med børnene fra børnehaven. Primært er der samarbejde mellem elever fra 0. klasse og børnehaven Tværfaglige perioder. Skolefest. Mad, Motions og Måltidsdagene, her under også skolernes motionsdag. Høstfest Ledelse, bestyrelse, pædagogik, personalemøder, fælles åbning mellem SFO og børnehave, læringsstile, overgange, brug af lokaler og arealer på skolen. Flere hundrede timer. Det kan ikke gøres op. Hvem: Musikskolen Hvilke elever er involveret i samarbejde Hvad samarbejdes der om Hvor mange timer anvendes der ca. til samarbejdet Elever der deltager i musikskolens tilbud om undervisning i Sæby. Hvert år deltager skolens 4. klasse i børnekordagen. Børnekordag. Ved børnekordagen ca. 5 timer. Hvem: Ungdomsskolen Hvilke elever er involveret i samarbejde Hvad samarbejdes der om Eleverne i klasse. Skolen har en lokal kontaktperson, som er bindeled mellem skolens elever og Ungdomsskolen. Der samarbejdes om omrettelse af ungdomsskolehold lokalt, og om at motivere eleverne til deltagelse i Ungdomsskolens aktiviteter.

13 13 Hvor mange timer anvendes der ca. til samarbejdet 20 timer Hvem: Foreningsliv og idrætsklubber Hvilke elever er involveret i samarbejde Hvad samarbejdes der om Hvor mange timer anvendes der ca. til samarbejdet Alle skolens elever Stensnæsskolen har i over 20 år koordineret projektet Den Lokalt Forankrede Folkeskole, som er et samarbejde mellem skole, foreninger og idrætsklubber i skoledistriktet. Der samarbejdes om arrangementer og fælles projekter. Seneste fællesprojekt har været etableringen af en multibane i Voerså. 30 timer Sammenfattende vurderinger Stensnæsskolen (den samdrevne institution) er rodfæstet i personale- og forældregruppen. Der fra udspringer et stort lokalt engagement i forhold til at udvikle vore 3 huse og samtidig værne om gode traditioner. Samarbejdet i fællesbestyrelsen, mellem personalerne og i ledelsen giver stadig bedre og mere kvalitative overgange. Der sikres også en sammenhængende faglig og pædagogisk udvikling, der stimulerer børnene på den god måde. Stensnæsskolen har gode faglige resultater ved de afsluttende prøver. Vi vurderer, dette resultat som en konsekvens af elevernes generelle trivsel, lærernes kvalificerede undervisning og forældrenes opbakning. Inklusionsprojektet er kommet rigtig godt i gang på Stensnæsskolen. Inklusion bliver her på stedet bredt ud til hele børnegruppen, både børnehave, SFO og skole. Vores mål er at inkludere alle elever, om så de måtte have behov for mere hjælp eller større udfordringer.

Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret 2011-12

Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret 2011-12 2012 Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret 2011-12 2 Indhold Beskrivelse af skolen... 3 Præsentation af skolen... 3 Skolens styrkeområder... 3 Andet om skolen... 3 Kommunale... 4 Øget integration

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil At lære er at leve Profillinjer Læringscenter Glade

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere