EUD vejledning, frafald og praktik
|
|
- Rudolf Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN WEST EUD vejledning, frafald og praktik Et baseline studie i projektet Young Skills Martin Riis Ottosen-Støtt og Niels Egelund
2 Indhold Indledning 3 Målgruppe og fokusområder 4 Vejledning 4 Frafald 4 Praktik 4 Undersøgelsens demografi. 5 Primært fokusområde: Vejledningen 7 Sekundært fokusområde: Frafald 14 Sekundært fokusområde: Praktik 17 Opsummering 19 2 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
3 Indledning Denne undersøgelse er en del af effektmålingen af Young Skills (YS), og undersøgelsen har til formål at fastlægge en baseline et udgangspunkt for den forandring, YS ønsker at skabe. Respondenterne i denne undersøgelse har ikke været igennem de projekter og alternative vejledningsformer, YS bl.a. består af, og giver derfor et billede af, hvordan det ser ud før projektstart. En lignende undersøgelse vil finde sted i november/december 2014, og med den i hånden kan vi derefter identificere de forskelle, der forhåbentlig vil være, og dermed sandsynliggøre, hvilken effekt YS har haft. REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 3
4 Målgruppe og fokusområder De i Young Skills engagerede skoler har leveret kontaktdata (navn og telefonnumre) på elever, der i oktober/november 2013 netop havde afsluttet grundførløbet på en EUD. Disse elever er blevet kontaktet telefonisk i tilfældig rækkefølge i december 2013 over en periode på 10 dage, indtil der var opnået mindst (i dette tilfælde 1027) besvarelser. Besvarelserne tager udgangspunkt i et spørgeskema, der primært gør brug af multiple choice spørgsmål til at afdække respondenternes svar indenfor et primært og to sekundære fokusområder for undersøgelsen: Vejledning Det primære fokusområde for undersøgelsen handler om at klarlægge, hvilken vejledning ift. uddannelsesvalg respondenterne har fået i grundskolen (8. og 9. klasse). Der spørges ind til, hvilke personer (UU-vejleder, virksomhedsrepræsentanter, klasselærere m.fl.) der har været involveret i vejledningen og hvilke virkemidler og metoder, der har været brugt (fællesundervisning, virksomhedsbesøg, inddragelse af forældre og deres arbejdspladser m.fl.). Endvidere er der spørgsmål om respondenternes opfattelse af kvaliteten af den vejledning, de har modtaget, dvs. hvorvidt vejledningen afspejlede den virkelighed de har oplevet på EUD. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om respondenter, der har valgt en EUD, hvorfor undersøgelsen ikke kan give et samlet billede på, hvordan vejledningen i folkeskolen opfattes af alle elever. Frafald Dette sekundære fokusområde knytter sig til respondenternes oplevelse af frafaldet på EUD. Der spørges ind til, hvilke årsager respondenterne oplever som grunde til frafald hos medstuderende, hvor stort et frafald de har oplevet, og i de tilfælde, hvor respondenten selv har overvejet at stoppe, hvad der gjorde at de alligevel holdt ved og fortsatte på uddannelsen. I tilknytning til frafald er der også spurgt ind til respondenternes brug af de støtteordninger, der er til deres rådighed på EUD, samt hvor relevante støtteordningerne opleves. Der er ved spørgsmålene om frafald lagt vægt på at få redegjort for respondenternes oplevelse af frafaldsfaktorer. Praktik Det andet sekundære fokusområde handler om at komme med et opdateret billede af, hvor mange af undersøgelsens målgruppe der har en praktikplads samt at afdække, hvilken hjælp de oplever at have fået til at søge praktikplads. Målgruppen har netop afsluttet grundforløbet, og næste skridt for dem er praktik, så i den ideelle verden vil tæt på alle respondenter have praktikplads afklaret på undersøgelsestidspunktet. 4 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
5 Undersøgelsens demografi Der blev opnået kontakt med personer i undersøgelsen og af dem havde interesse i at deltage. Det giver en besvarelsesprocent på 74,5, hvilket der ligger højt i forhold til sammenlignelige undersøgelser. Deltagerne fordeler sig på alder, køn og EUDindgang som følger: Aldersfordeling Antal 200 Aldersfordeling Alder Aldersgrupperet De to diagrammer over alderssammensætningen fortæller samme historie - at det er under halvdelen 46% 10% 44% Fra 0 til 20 Fra 21 til 30 Over 30 af de adspurgte, der er under 20, og at der er en væsentlig aldersmæssig spredning i eleverne på erhvervsuddannelserne. Andelen af elever, der er 21-30, er større end andelen af elever, der er En tiendedel af eleverne er 30 eller derover. Disse tal viser, at YS ikke bør stå alene i en indsats for at hæve bevidstheden om og tilslutningen til erhvervsskolerne, idet de deltagere, der bliver påvirket af YS, udgør under halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne. Det er dermed kun delvis rigtigt at betegne EUD som en ungdomsuddannelse. REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 5
6 Kønsfordeling 29% Mand Kvinde 71% Figuren viser klart, at der er en markant overvægt af mænd på EUD, idet mindre end en tredjedel af eleverne er kvinder. Tabel over fordelingen af indgange til EUD Indgange til EUD Følgende tabel viser, hvilke indgange til EUD undersøgelsens elever går på. Indgang Antal % Strøm, styring og it ,5 Merkantil ,5 Bygge og anlæg ,8 Bil, fly og andre transportmidler ,7 Medieproduktion 85 8,3 Produktion og udvikling 65 6,3 58 5,6 Transport og logistik 37 3,6 Bygnings- og brugerservice 29 2,8 Sundhed, omsorg og pædagogik 13 1,3 Krop og stil 7 0,7 Mad til mennesker 7 0,7 Dyr, planter og natur 1 0,1 Tabellen viser, at der langt fra er tale om ligelig fordeling af de enkelte indgange. Grunden til dette skal, udover elevernes egne valg, findes i geografien; I Københavnsområdet, hvor denne undersøgelse er foretaget, er fx Dyr, planter og natur ikke repræsenteret. Fordelingen skal således ikke ses som et udtryk for en retvisende fordeling for alle landets erhvervsskoler, men som en baseline for de skoler, der deltager i YS. 6 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
7 Primært fokusområde: Vejledningen Elevernes blev i undersøgelsen bedt om at se tilbage til deres folkeskoletid og derefter præsenteret for 19 udsagn og blev bedt om at erklære sig enten uenig, hverken enig eller uenig eller enig i udsagnet. 1. Min lærer vejledte mig og min klasse om erhvervsuddannelserne 1% 4% I det følgende præsenteres elevernes svar. Figuren viser, at 46 % af eleverne beretter, at de selv og deres klasse har fået vejledning om 46% 41% erhvervsuddannelserne fra deres lærer, mens 41 % ikke har fået det. Kun 8 % svarer hverken enig eller 8% uenig. På spørgsmålet om læreres vejledning om jobmuligheder og muligheder for videreuddannelse efter en erhvervsuddannelse svarer halvdelen af eleverne (50 %), at de ikke fået en sådan vejledning, mens godt en tredjedel (37 %) svarer, at de har modtaget vejledning. 2. Min lærer vejledte mig og min klasse om jobmuligheder og videreuddannelsesmuligheder efter en erhvervsuddannelse 1% 4% Når det gælder de gymnasiale uddannelser beretter 64 % af eleverne, at de har fået vejledning af deres lærere, mens 27 % fortæller, at de ikke har fået vejledning af lærerne 37% 8% 50% 3. Min lærer vejledte mig og min klasse om de gymnasiale uddannelser 1% 3% 64% 27% 5% REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 7
8 Med hensyn til jobmuligheder efter gymnasiet og videreuddannelsesmuligheder svarer 41 %, at de har fået en sådan vejledning af lærerne, mens 46 % svarer, at de ikke har fået denne vejledning. 4. Min lærer vejledte mig og min klasse om jobmuligheder og videreuddannelsesmuligheder efter en gymnasial uddannelse 1% 4% 41% 46% 8% forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Undervisningen i UEA er en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning, og vejledningen danner grundlag for den personlige uddannelsesplan. Ansvaret for vejledningen ligger hos de lærere, der er ansat som undervisere på klassetrin. Alt i alt må det derfor konstateres, at lærernes indsats i emnet UEA ikke synes at have været tilstrækkelig, specielt ikke, når det gælder EUD-området. De første fire udsagn i undersøgelsen er fokuseret på at lave en direkte sammenligning mellem den vejledning man får om henholdsvis EUD og en gymnasial uddannelse. Det er tydeligt, at der er forskel på de to uddannelsesformers tilstedeværelse i vejledningen. Kun knap halvdelen mener, at de er blevet vejledt om EUD, mens næsten to tredjedele kan huske vejledning om gymnasiet. Andelen af elever, der mener at de er blevet vejledt om job og videreuddannelsesmuligheder efter ungdomsuddannelse, er stort set lige store eller måske rettere lige små for EUD og gymnasiet. Dette peger i retning af, at det store billede tiden efter uddannelsen - ikke spiller en stor rolle i lærernes vejledning. Svarene skal ses på baggrund af at uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det indgår i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og får forståelse for værdien af at gennemføre en uddannelse. Eleven skal opnå mulighed for at Der er naturligvis andre kilder til vejledning end lærerne, dels erhvervspraktikken. Skolerne kan tilbyde eleverne i 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. Der er i undersøgelsen blevet spurgt til, om eleverne har været i praktik i en virksomhed, om de har været på besøg på en erhvervsskole, om personer fra EUD og erhvervsvirksomheder har været inddraget i undervisningen, og i hvilken grad UU-vejlederen har spillet en rolle. 5. Jeg har været i praktik i en virksomhed 1% 1% 18% 0% 80% Det viser sig, at det kun er 18 % af eleverne, der oplyser ikke at have været i praktik i en virksomhed. 8 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
9 6. Jeg har været på besøg på en erhvervsskole 8. Personer fra erhvervsvirksomheder har været inddraget i undervisningen og vejledt 1% 2% mig og min klasse 28% 68% 1% Besøg på erhvervsskoler er også hyppigt forekommende, idet 68 % svarer bekræftende på, at denne aktivitet har fundet sted. 7. Personer fra erhvervsuddannelserne har været inddraget i undervisningen og vejledt mig og min klasse 0% 7% 33% 6% 54% Inddragelse af personer fra EUD i undervisningen har kun forekommet for 33 % af eleverne, og det er dermed en relativt lidt forekommende aktivitet. 0% 6% 29% 6% 59% Brug af personer fra erhvervsvirksomheder oplyses at have været anvendt for 29 % af eleverne Alt i alt kan dermed konstateres, at over halvdelen af eleverne siger, at hverken personer fra erhvervsuddannelserne eller erhvervsvirksomheder har været inddraget i vejledningen. Netop samarbejdet mellem folkeskolerne og erhvervsuddannelserne er et fokuspunkt for YS. Vi vender os derefter mod UU-vejledningens betydning for de unges uddannelses- og erhvervsvalg. Efter de regler, der var gældende, da respondenterne gik i folkeskole, skulle UU sørge for, at den enkelte elev er forberedt på valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Elevens forberedes på valget med at deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, brobygningsforløb, praktik, individuelle og kollektive vejledningssamtaler m.v. Der udarbejdes desuden en uddannelsesplan med unge, der videresendes til den ungdomsuddannelse, den unge begynder på. Tilrettelæggelse, indhold og prioritering af vejledningsindsatsen sker med vægt på elever, der uden en særlig vejledningsindsats skønnes at ville få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 9
10 9. UU-vejlederen vejledte mig og min klasse om erhvervsuddannelserne 2% 6% 28% 59% 5% 11. Mine lærere og UU-vejlederen har arbejdet sammen om erhvervsvejledningen for mig og min klasse 2% 15% 38% 34% 10% Noget over halvdelen af eleverne (59 %) fortæller, at UU-vejlederen vejledte eleven selv og klassen om erhvervsuddannelserne. 10. UU-vejlederen vejledte mig og min klasse om de gymnasiale uddannelser 2% 6% 25% 63% 4% Endelig er det blevet spurgt til, om lærerne og UU-vejlederen har arbejdet sammen om erhvervsvejledningen, og der er her næsten lige mange, der svare bekræftende og der svarer nej. (38 % og 34 %). Resultaterne tyder dermed på, at UU-vejlederen i højere grad end læreren vægter de to former for ungdomsuddannelse lige højt. Det kan opfattes som en let tilgængelig mulighed, at lærere inddrager deres elevers forældres job i undervisningen som et led i uddannelses- og erhvervsvejledningen. Der er derfor spurgt om, hvor mange af eleverne, som har været ude for dette. Når spørgsmålet går på de gymnasiale uddannelser, er svarfordelingen næsten som for EUD, der er kun en beskeden forskydning i retning af større vejledning om gymnasiet end EUD på 4 procentpoint. 10 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
11 12. Mine eller mine klassekammeraters forældres job har været emner i undervisningen Halvdelen af eleverne (50 %) har oplevet, hvordan et fag kunne bruges i et konkret job, mens 38 % er uenige i at have haft en sådan oplevelse. 23% 1% 7% 14. Jeg blev undervist i, hvordan det er at være på en arbejdsplads 1% 6% 63% Det viser sig, at det kun er under en fjerdedel af eleverne (23 %), som nævner, at forældres erhverv har været inddraget i undervisningen. Derpå fulgte et spørgsmål, der går på tværs af alle former for indsatser i uddannelses- og erhvervsvejledningen om eleverne på en eller flere måder har oplevet, hvordan et fag kunne bruges i et konkret job. 13. Jeg oplevede, hvordan et fag kunne bruges i et konkret job 1% 4% 50% 38% 7% 7% 23% 6% 63% Et andet aspekt er, om eleverne er blevet undervist i, hvordan det er at være på en arbejdsplads. På dette spørgsmål svarer kun lidt mere end en tredjedel (37 %) bekræftende, mens over halvdelen er uenige (55 %). Herefter følger en række spørgsmål, der går specifikt på erhvervsskolerne. 15. Jeg har fået skriftligt introduktionsmateriale fra erhvervsskolerne med hjem 1% 9% 57% 37% 4% REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 11
12 Det første spørgsmål går på, om eleverne har fået skriftligt introduktionsmateriale fra erhvervsskolerne med hjem under deres folkeskoletid som led i vejledningen eller i forbindelse med besøg. Her svarer halvdelen af eleverne bekræftende (51 %), mens over en tredjedel af de senere erhvervsskoleelever svarede nej (35 %). 16. Jeg har diskuteret med mine forældre om mit valg af erhvervsskole 1% 1% 37% 57% 4% Ved spørgmålet, om eleverne har diskuteret deres valg af erhvervsskole med forældrene, svarer godt halvdelen (57 %), at de har diskuteret deres valg, mens 37 % svarer, at de ikke har gjort det. Eleverne er blevet spurgt, om de ved afslutningen af folkeskoleforløbet følte sig grundigt informeret om deres uddannelsesmuligheder efter folkeskolen. Hertil svarer halvdelen af eleverne bekræftende (49 %), mens 38 % ikke var enige i spørgsmålet. 18. Vejledningen strakte sig over flere dage med flere forskellige vejledere 1% 8% 23% 8% 60% Der er ingen normer for, hvordan uddannelsesog erhvervsvejledning skal organiseres, men på spørgsmålet om, hvorvidt vejledningen strakte sig over flere dage med flere forskellige vejledere svarer kun knap en fjerdel (23 %), at der har været en længerevarende forløb med flere vejledere. 17. Jeg følte mig grundigt informeret om mine uddannelsesmuligheder efter folkeskolen. 1% 3% 49% 38% 9% 19. Vejledningen svarede til det jeg oplever i dag på erhvervsskolen. 2% 8% 36% 43% 11% 12 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
13 Som sidste spørgsmål i undersøgelsens primære fokusområde, vejledningen, er erhvervsskoleeleverne blevet spurgt om, hvorvidt vejledningen i grundskolen svarede til det, de oplever i deres hverdag på erhvervsskolen. Hertil erklærer 36 % sig enige, mens 43 % er uenige. Resultaterne indikerer alt i alt, at eleverne ikke føler sig grundigt informeret om deres uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, og at vejledningen ikke svarer til den virkelighed de oplever på erhvervsskolen. Tallene indikerer, at vejledningen ikke løfter den opgave, den skal, og at eleverne i folkeskolen dermed ikke bliver klædt på til at træffe et oplyst valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Afslutningsvis kan det siges, at der i de 19 udsagn er spurgt meget bredt ind til forskellige forhold angående vejledningen i folkeskolen, og der er dermed en god baseline for YS. REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 13
14 Sekundært fokusområde: Frafald Eleverne blev stillet en række spørgsmål om deres egen situation i forhold til frafald og også om hvordan de oplevede frafaldet hos deres medstuderende. Indledningsvist blev eleverne stillet følgende spørgsmål: Har du tidligere gået på en anden ungdomsuddannelse, og i givet fald hvilken? Har du tidligere gået på en anden ungdomsuddannelse? 45% Nej 55% Det viser sig for det første, at 55 % af eleverne tidligere har gået på en anden ungdomsuddannelse, for det andet at 58 % procent af de elever, der tidligere har gået på en anden ungdomsuddannelse, har været elever på et andet grundforløb, mens 35 % har gået på et gymnasium. Der er dermed en meget stor andel af elever, som vælger om. Tallene kan også oversættes til, at omkring en fjerdedel af undersøgelsens elever, der jo netop har gennemført et helt grundforløb, tidligere har opgivet et EUD grundforløb. Eleverne er derefter blevet spurgt, om de har overvejet at stoppe i det grundforløb, de netop har afsluttet, og hvad der har betydet noget for gennemførelsen. Har du selv overvejet at stoppe? 23% Hvilken ungdomsuddannelse gik du på? Nej 2% Samme grundforløb på erhvervsskole (EUD) 77% 35% 6% Andet grundforløb på erhvervsskole (EUD) Gymnasium (STX/HHX/HTX) Det viser sig, at 23 % af eleverne har overvejet at stoppe undervejs. 58% Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) 14 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
15 % 70,0 Grunde til at uddannelsen er blevet gennemført 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Det faglige Det sociale Andet Det viser sig, at faglige miljø vægter ganske højt i elevernes motiver for at gennemføre, da 61 % angiver denne begrundelse. Det sociale miljø har med 32 % også en tydelig betydning. Eleverne havde i dette spørgsmål mulighed for frit at nævne grunde (ud over det faglige og sociale), og det optræder i figuren som Andet. Denne dækker dermed over en meget bred vifte af svar, der ikke umiddelbart er lette at kategorisere, som fx Jeg gennemførte fordi min far sagde, at jeg skulle, Jeg gjorde det for at få SU, Jeg havde ikke noget bedre at lave mv. Eleverne på EUD tilbydes forskellige støtteordninger på EUD, og i undersøgelsen er der blevet spurgt om, hvilke støtteordninger eleverne har brugt. % Bruger du støtteordninger? Og hvilke? 80,0 70,0 72,1 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 9,6 Mentorordning 1,3 Psykolog 12,7 Studievejleder 9,0 Andet Nej REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 15
16 Den hyppigste støtteordning er studievejleder, der er anvendt af 13 % af eleverne. Næst hyppigst er mentorordning (10 %), mens psykolog kun anvendes af 1 %. Der er 72 % af eleverne, der ikke har anvendt støtteordninger. Eleverne er derpå blevet spurgt, om det for dem er vigtigt, at der er mulighed for at få støtte ud over, hvad lærerne giver i forbindelse med undervisningen. Spørgsmålet er stillet til alle elever i undersøgelsen og dækker dermed ikke kun de 28 %, der har fået en eller anden form for støtte. Alt i alt fortæller undersøgelsen, at frafald og omvalg spiller en meget stor rolle på EUD, og at der er god grund til at intensiverer uddannelses- og erhvervsvejledningen. Undersøgelsen viser også, at der er gode grunde til at styrke det sociale miljø på skolerne, ligesom der er en klart behov for de støtteordninger, der findes. Er der vigtigt for dig at der er mulighed for at få støtte udover en lærer? 35% Nej 65% Svarfordelingen viser, at et stort flertal af eleverne (65 %) mener, at det er vigtigt, at der er muligheder for at få støtte på uddannelsen. 16 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
17 Sekundært fokusområde: Praktik Det sekundære fokusområde giver en baseline på den velkendte udfordring, praktik, der er et af EUD s store problemer. Selv om YS ikke direkte arbejder med praktikpladser, kan disse tal bruges som et pejlemærke for indsatsområder i de kommuner, der indgår i undersøgelsen, idet eleverne netop står over for at skulle starte i praktik. Første spørgsmål går på, om eleverne faktisk har en praktikplads. Har du fået en praktikplads? 6% 16% 78% Nej Jeg er i gang med at forhandle med en virksomhed REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 17
18 Undersøgelsen viser, at et meget stort flertal af eleverne (78 %) ikke har en praktikplads, mens 6 % er i gang med at forhandle om en praktikplads. Kun 16 % har en praktikpladsaftale på plads. Disse 16 % blev stillet det opfølgende spørgsmål, om de havde en praktikplads, da de startede på grundforløbet. Med et spørgsmål til samtlige elever undersøges det, om eleverne er tilfredse med den støtte, de har fået fra skolen i forbindelse med praktikplads. Er du tilfreds med den støtte du har fået fra skolen ifb. praktikplads? Havde du praktikplads, da du startede på grundforløbet? 32% Nej 30% Nej 68% 70% Det viser sig at være 30 % af eleverne med praktikplads, der havde en aftale inden grundforløbet. Det betyder, at alt i alt 49 elever ud af havde en praktikplads, da de startede på grundforløbet. De, der ikke havde praktikplads, blev stillet spørgsmålet, om de får eller har fået hjælp til at finde en praktikplads. Får du eller har du fået hjælp til at finde en? 46% Nej 54% Der kan konstateres at være en ganske høj generel tilfredshed med den hjælp, der bliver tilbudt fra skolen, idet 68 % svarer positivt. Der er dog stadig en tydelig del (32 %), der ikke er tilfredse med støtten. Alt i alt må det dermed konstateres, at praktikpladsproblemet er ganske massivt, og at det udgør et stærkt bekymrende element i EUD. Skolerne yder en betydelig indsats, men det forhold, at man ikke på forhånd kan være sikker på at gennemføre en erhvervsuddannelse, har en klart negativ afsmitning på erhvervsuddannelsernes attraktivitet. Skolepraktik kan være en løsning for nogle elever, idet det er muligt at færdiggøre fire ud af 10 uddannelser i skolepraktik, hvor der dog kan være adgangsbegrænsning. Det viser sig, at næsten halvdelen af eleverne uden praktikpladser (46 %) oplever, at de ikke bliver hjulpet med at finde en praktikplads. 18 REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE
19 Opsummering Undersøgelsen omfatter personer, der er ved at afslutte grundforløbet på en erhvervsuddannelse i starten af Disse personer er blevet spurgt om en række forhold, som vedrører uddannelses- og erhvervsvejledning, frafald og praktik. Formålet med undersøgelsen, der er en del af projektet Young Skills, er at etablere en baseline for et forsøg på at intensivere uddannelses- og erhvervsvejledningen i de kommuner, der indgår i forsøget. Undersøgelsen vil blive gentaget ved forsøgets afslutning ultimo 2014 og vil derfor medvirke til at belyse, hvilken effekt forsøget har haft. Med hensyn til vejledning viser undersøgelsen, at eleverne generelt ikke føler sig grundigt informeret om deres uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, og at vejledningen ikke svarer til den virkelighed de oplever på erhvervsskolen. Tallene indikerer, at der er behov for at intensivere vejledningen i folkeskolen, så eleverne bliver bedre klædt på til at træffe et oplyst valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Hvad angår frafald fortæller undersøgelsen, at frafald og omvalg spiller en meget stor rolle på EUD, og at der bør ske en intensivering af uddannelses- og erhvervsvejledningen for at mindske dette problem. Undersøgelsen viser også, at der er gode grunde til at styrke det sociale miljø på skolerne, ligesom der er en klart behov for de støtteordninger, der findes. Når det gælder praktikplads, står EUD med et ganske massivt problem. Skolerne yder en betydelig indsats, men det forhold, at man som EUD-elev ikke på forhånd kan være sikker på at gennemføre en erhvervsuddannelse, har en klart negativ afsmitning på erhvervsuddannelsernes attraktivitet. REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE HERLEV KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE 19
20
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereUdslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a
Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereTil kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereUddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereRef. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf
Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs merePENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER
BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereLærerflugt truer erhvervsuddannelser
Lærerflugt truer erhvervsuddannelser Hver anden lærer på de tekniske skoler overvejer, pga.lav løn og arbejdsmiljø, at sige op. Blandt yngre lærere er det seks ud af ti. Undersøgelsen bygger på svar fra
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereHoldningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse
Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Baggrund Denne undersøgelse er planlagt og gennemført som et samarbejde mellem AK-Samvirke og Arbejdsdirektoratet, hvor
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2013-2014 på de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelse 2013-2014 på de gymnasiale uddannelser Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i februar 2014 og omfatter 24 klasser på hhx Ishøj, 13 klasser på hhx Ballerup, 14 klasser på
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 88% (454 besvarelser ud af 517 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole (EUD) 86 84 92 Elevtrivsel af overordnede Indsatsområder
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2014/15 på de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelse 2014/15 på de gymnasiale uddannelser Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som anonym spørgeskemaundersøgelse i december 2014. Eleverne er blevet bedt om at tage stilling
Læs mereRybners Gymnasium STX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereUddannelsesplan 2016. UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd.
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mere8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse
8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig
Læs mereLærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter
19. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse.
Læs mereMarts 2009 AKTIVERING
Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereTest arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereHVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?
36 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? I ARTIKLEN
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mere