Trinberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trinberetning 2012-2013"

Transkript

1 Trinberetning Holbæk lille Skole Her beskrives de enkelte trins fokusområder for det forgangne skoleår. Derudover laves der en beskrivelse af trinnet, lejrskoler/studieture en konklusion og så kigges der fremad mod næste skoleår

2 Indhold Indskolingen...2 Fokusområder...2 Trinnet...2 Lejrskoler...4 Fokusområder for kommende skoleår...4 Konklusion mellemtrin...6 Fokusområder...6 Trinnet...6 Lejrskoler...6 Fokusområder for kommende skoleår...8 Konklusion mellemtrin...8 Fokusområder...8 Trinnet...9 Lejrskoler...11 Fokusområde for kommende skoleår...11 Konklusion...13 OB...15 Fokusområder...15 Trinnet...16 Studieture...16 Konklusion...17 Fritidsordningen...19 Fokusområder...19 Evaluering af det sidste halvår...20 Det kommende skoleårs fokusområder...21 Konklusion...22 Specialundervisningsområdet...22 Beretning fra specialundervisningsområdet...22 Indskolingen Mellemtrin Mellemtrin...25 Overbygningen...25 Fokusområder for kommende skoleår...26 Konklusion...27

3 Indskolingen Fokusområder Den gamle barak, med mange, mange år på bagen, er blevet låst for sidste gang, og 2. klasse bor nu fast på 1. sal i villaen. Det har givet mange gode muligheder for læsekroge og grupperum til klassen, et håndarbejdslokale til Mette og Jane og sågar et lokale til sundhedsplejersken. Tidlig og forebyggende indsats i dansk og matematik har præget året. Jane har deltaget i matematikundervisningen i 1. og 2. klasse. Sammen har med Lars har hun set hvilke elever, der havde brug for en ekstra hånd i faget. Desværre har det skemateknisk været en udfordring at kunne give eleverne individuel undervisning i netop dét, der drillede i matematikken, men den ekstra lærer i timerne har været guld værd. Susanne L. har været tilknyttet 0. klasse med fokus på den tidlige indsats i dansk. Håndfonemer, konsonantfamilier og vokalvenner var kørt i stilling fra skoleårets start. Men vi lærte klassen at kende, og kunne se, der var behov for at sadle om og udnytte den ekstra ressource til både social træning i form af Trin for Trin (materiale til træning af og snakke om empati, impulskontrol og sociale spilleregler) og ekstra dansk til enkelte elever. Danskundervisningen har åbnet op for nye materialer, der arbejder med dansksprogets fonemer. De tre dansklærere har arbejdet på tre forskellige måder med materialevalget. Deres erfaringer skal danne grundlag for næste skoleårs danskundervisning. Desuden har 2. klasse (og 3. klasse) fået et kortvarigt kursusforløb i læse/stavestrategier med materialet VAKS, der har udvidet elevernes opmærksomhed på sprogets lyde. Udeundervisning og natur og teknik er ikke fokusområder længere, men er indgroede og skattede muligheder i et varierende skema. Til sidst bør nævnes, at al undervisning måtte stoppe, da vi blev lockoutet efter påske. Det var frustrerende ikke at kunne udføre den planlagte undervisning, men overvældende dejligt at mærke, hvor motiverede og skolevante/længselsfulde, de fleste elever var, da vi alle mødtes bagefter. Trinnet Sidste år havde vi personaleudfordringer. Det har vi også haft i år. Især har vi haft problemer med at få kvalificerede, faste personer til vore støttefunktioner på trinnet. Det har bestemt ikke været godt. Alligevel er vi ved fælles hjælp - kommet gennem skoleåret.

4 En urolig drengegruppe i 0. klasse har sat sit præg på arbejdet i klassen, men mon vi ikke er ved at være i mål, så 0. klassen, som ny 1.-klasse, kan byde de nye 0.-klasser velkommen efter sommerferien? Vi tror det! Ellers har året været præget af høj faglighed og kreativitet. Mange gange har man kunne se klasser arbejde udenfor med arbejde som normalt finder sted indenfor (udeundervisning). Kridtskrivning på fliser og læseskattejagt er populære eksempler på dette. Trinnet var valgt at skrive om to ting i denne beretning under afsnittet Trinnet : Vores tema om stenalderfolk og vores høstfest. Vores tema om stenalderfolk er inspireret af den pædagogiske metode story line, nogle gange også kaldet Den skotske metode. To byer blev bygget op i to klasser med alle tre klassers børn som deltagere: flodfolket og skovfolket. Kartoffelfigurer med skindtøj og små redskaber flyttede ind i skindtipier, og bål, brændestabler, skindtørrestativer, gryder, flethegn o.l. blev produceret tredimensionelt. Store malede papplader udgjorde den todimensionelle baggrund, og livet i byerne udspillede sig i et samspil mellem elever og voksne. Indskolingen har altid høsttema efter sommerferien. 0. klasse har på klassebasis tema om frugt, bær og nødder, - det nære, det man har i haverne derhjemme. Imens lærer de deres nye arbejdsplads at kende lidt efter lidt. Sideløbende har 1. og 2.-klasse sammen tema om enten kartofler eller korn hvert sit år. Begge temaer munder ud i en høstfest, der både i tid og sted har sin rod i Danmark inden mekaniseringen af landbruget. Høstfesten er således inspireret af de mange folk: karle, tjenespiger, malkepiger og løsarbejdere, der i gamle dage deltog i høsten på en større gård. Maden laves af et ivrigt kokkehold, og indeholder mest fødevarer relateret til årets tema. Den serveres ligeledes af et kompetent tjenerhold med fineste tjenertøj på (Tak forældre, for uden jer, duer det jo ikke, vel?). Udover at børnene har arbejdet i temaerne (som ikke omtales her), arbejdes der nu fælles i de tre klasser på høstforberedelser: pyntning af borde, produktion af hårkranse, halskæder, skrivning og tegning af bordkort, nedskrivning af taler, forberedelse af små optrin osv. osv. Under selve festen deltager ca.80 personer udklædt i det fineste bondetøj, seje drenge med fipskæg og strå i munden og kokette piger med røde kinder og ternede tørklæder. Efter maden er der bal hvor der danses ikke den halve nat og heller ikke til den lyse morgen, men alligevel så benene bliver trætte - dog ikke så trætte, at man ikke kan tage den allervigtigste svingom, nemlig med høstkællingen som siden vikingetiden er lavet af det sidste neg på marken, for at få en god høst til næste år!

5 Lejrskoler Turen til Møn blev nr. 25 i rækken. Det blev fejret med pomp og pragt af vores egen kokkepige Kennet, som var med for at se lejren for første gang (Kennet er også leder af børneskolen). Vi kom alle ned på klinten sammen, og 2. klasse kom også til den nyrestaurerede Fanefjord kirke, hvor alle de gamle kalkmalerier blev studeret og tegnet. 1. klasse var hjemme på kolonien og øve sig i at være på koloni og også i at være hjemmefra. Den evige snak og evaluering om alternative lejrskoler blegner altid efter hjemkomsten. Forårets overnatning på skolen med alle tre klasser, som blev afprøvet sidste år med succes, måtte desværre aflyses p. gr. a. lærernes lockout, men planlægges igen til næste år. Fokusområder for kommende skoleår Det kommende skoleår vil fortsat have fokus på den tidlige og forebyggende indsats i dansk og matematik. Det er umådelig vigtigt at kunne starte den faglige undervisning på den rigtige måde, så alle elever, både de fagligt stærke og de fagligt svage, vil blive mødt af en sjov og udfordrende skoledag, og alle vil møde strategier og muligheder, der taler til deres udviklingsniveau. Jane og Lars vil derfor fortsætte deres samarbejde om matematikken, og Susanne L. vil tilbyde små kurser i læsehuset både før, under og efter den almindelige undervisning, og vil hjælpe til i klasserne i den daglige undervisning. At arbejde med fonemer og sproglig opmærksomhed vil ligeledes være et fokuspunkt, der kører videre i det kommende skoleår. Dansklærernes erfaringer fra i år vil danne grundlag for beslutningen om hvilke materialer, der benyttes i dansk i basisundervisning og i tema. To nye fokuspunkter for det kommende skoleår er den nye skemastruktur for hele skolen og FO ens omstrukturering af personalets ressourcer. Skolen skal for første gang prøve at arbejde med lektioner af 60 minutters varighed. Dette skal forsøges af flere årsager: Optimering af arbejdskraft i personalegruppen, således at man kan lånes ud til andre afdelinger, uden at det karambolerer med skema/ringetider andre steder på skolen. Et kvarters undervisning mere pr. dag, for IS. Flere skemaplaceringer, giver større fleksibilitet ift. skemalægning, det at sprede fagene ud over ugen og i tilbuddet af specialundervisning. Koncentrationen kan være svær at holde for mange elever i 75 minutter.

6 De to første moduler lægges i et stræk, så det tilstræbes at det er samme fag, der kører i 120 minutter. Dette sætter naturlige krav til brug af forskellige undervisningsstrukturer i løbet af et sådan modul. Vi glæder os til at afprøve de nye muligheder, sådan en skemaændring giver, og er spændte på hvordan, vores små elever vil opleve skiftet. Den gamle FO har ligeledes ændret form. Hver klasse får tildelt en klassepædagog, der vil deltage i undervisningen 5-6 lektioner/uge. Det vil være den samme pædagog, der følger en klasse helt frem til 2.ml. trin. Det giver det samlede personale en fantastisk mulighed for, at se og møde eleverne hele dagen igennem fra morgen til aften. Vi glæder os til det øgede samarbejde med vores dygtige FO-pædagoger. Konklusion Alt i alt er et år gået, som vi er tilfredse med. Det er svært at vurdere hvilken faglig indvirkning, lockouten har haft på niveauet, for som tidligere nævnt, var mange børn ekstra glade for at komme i skole igen, og har derfor også været ekstra sultne for at lære noget. Mon ikke det tabte derfor mere eller mindre er indhentet? Vi er i hvert fald i gang med at teste klasserne, og intet tyder på et generelt fagligt tab. Vi synes, at vi har tacklet især de urolige drenge i 0. klasse korrekt og med de rigtige midler. Ikke faldet i med negative sanktioner og skæld-ud, men arbejdet konstruktivt med problemløsning både med ekstra bemanding og med de rette pædagogiske redskaber (f.eks. systemet trin for trin som tidligere er nævnt). Vi synes, vore temaer har fungeret fint, selvom temaet om skov- og flodfolket burde have varet mindst en uge mere. Arbejdsformen (story line) lægger på til meget elevinddragelse, og nye ideer dukker hele tiden op undervejs, ideer vi ikke helt have tid til at udføre. Men som sagt: et godt skoleår. Vi glæder os til det næste

7 1. mellemtrin Fokusområder Vi har i år haft fokus på at udvikle tværfagligheden. Det er et komplekst område, som vi vil arbejde videre på i det kommende skoleår. Vi er interesserede i de muligheder det giver, men har også erkendt at det er et område der tager tid at implementere. Vi vil fortsat have fokus på dette område. Trinnet To familier i 4. klasse valgte at deres drenge skulle skifte skole i efteråret. Klassen fik derefter en ny pige i dec. måned, herved blev kønsfordelingen også mere lige. (10 piger/11 drenge) Det blev besluttet at klassen fortsætter med 21 elever frem til sommerferien. I 5. kl. skiftede en pige ligeledes skole, og en ny pige startede i klassen umiddelbart efter. På trinnet har vi i indeværende år været to faste pædagoger og syv faste lærere tilknyttet i skoledelen, herudover er en specialundervisningslærer og en faglærer fra 2.mt. underviser på trinnet, samt 1 yderligere pædagog og en pæd. medhjælper i fritidsordningen. Pædagogisk har vi fokus på vores temastruktur og form. Særligt set i forhold til trinnets nuværende børnegruppe, hvor vi oplever at flere børn kan have vanskeligt ved at indgå i den lidt løse struktur der kan være i temaundervisningen, hvor det enkelte barn også skal forholde sig til andre og nye arbejdsformer og samarbejdspartnere på tværs af alder. Ligeledes har vi fortsat fokus på samarbejdet/forberedelse mellem pædagoger og lærere, så pædagogen også er klædt godt på i undervisningen. (se evt. under fokusområder) Indretningsmæssigt er vi i gang med en forskønnelse og funktionsforbedring af lokalerne på trinnet. Et samarbejde mellem pædagoger og lærere, for at udnytte og forbedre de enkelte lokaler på trinnet. Vi håber at kunne skyde de fleste ting i gang i løbet af sommeren. Vi glæder os til at tage det nye elektroniske udstyr i brug, i form af bærbare og interaktive tavler i hver klasse. Lejrskoler Lejrskole til Odense

8 3. klasse var traditionen tro i Odense. Indkvarteringen på Odense lilleskole var denne gang meget vellykket, da vi fik stillet hele to klasselokaler til vores rådighed, og ikke skulle flytte ud og ind. Et andet stort plus var at vi hver aften kunne benytte skolens nybyggede hal. Programmet på turen stod for en stor del i H.C. Andersens tegn, samt med tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Det sociale fungerede rigtig fint på turen, hvor nye og gamle relationer blev dyrket. Vi havde for andet år i træk Bjarne med som kok, et super arbejde. Tak for dejlig mad og godt bidrag til turen i det hele taget! Evaluering: Kæmpe plus med lokaler at råde over døgnet rundt, det gør en meget stor forskel for chancen for at opnår tryghed og trivsel blandt børn og voksne. Lejrskole til Skagen I år gik lejrskolen for 4. og 5. klasse til Skagen. Ugen op til lejrskole var temauge, hvor vi med eleverne lavede forberedelser til den individuelle lejrskolerapport og så småt begyndte på den. Vi læste, skrev og holdt oplæg om de naturfænomener vi skulle opleve samt om skagensmalerne. På lejrskolen boede vi på Skagens Kultur- og Fritidscenter, som er et dejligt centralt sted i Skagen. Der var gode faciliteter til rådighed som idrætshal og svømmehal samt to store sovesale og lærersoveværelser. Vi fik maden serveret på centeret, og de sørgede også for om morgenen at stille ingredienser frem til at smøre vores egne madpakker. Eneste minus ved centeret var, at der ikke var gode udendørsforhold, men da vejret ikke rigtigt var med os, var det ikke noget vi savnede. På turen var indlagt følgende aktiviteter: Tur til Anchers Hus, Grenen, Bunkermuseet, Skagens Museum, Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile, bytur i Skagen, leg i hal og svømmehal. Vi lejede cykler, og cyklede i samlet flok ud til attraktionerne. Efterfølgende brugte vi alle lektioner i ugen, samt dansktimerne i den anden uge efter, på at skrive skagensrapport. Evaluering: Vi havde en dejlig tur. Programmet var fint, og det var dejligt at cykle rundt i landskabet. Det var skønt at få maden serveres og eleverne elskede at have hal og svømmehal til rådighed. Transporten mellem Holbæk og Skagen var meget lang og besværlig med mange skift. Den tog 8 timer derhen og ni timer hjem.

9 Som noget nyt havde vi besluttet, at eleverne måtte tage mobiltelefoner med på turen. De måtte bruges til at spille på i toget og tage billeder på vores udflugter. Overordnet synes vi, det fungerede godt med nogle få overtrædelser. Fokusområder for kommende skoleår Vi skal i det kommende skoleår indstille os på et større samarbejde mellem pædagoger og lærere, et spændende projekt som vi ser frem til. Det er et samarbejde som gerne skulle blive givtigt for både lærere, pædagoger og elever. Konklusion Vi kan se tilbage på et godt skoleår. Arbejdet med det tværfaglige i temaerne fortsætter i de kommende år, nu er vi rigtig ved at få hul på det. Ligeledes bliver det spændende at få implementeret vores nye pcer og tavler i undervisningen. Vi glæder os til samarbejdet med klassepædagogerne og den nye struktur i fritidsordningen, der helt sikkert vil komme til at præge også skoledelen af dagen, med større kontakt klasserne i mellem. 2. mellemtrin Fokusområder Ifølge mål for det kommende skoleår i trinberetningen : I det kommende skoleår vil fokusområderne i høj grad være udarbejdelse og indarbejdning af visionsplanen for Holbæk lille Skole. Der er vedtaget at vi arbejder videre med et værdigrundlag der hedder: Demokratisk dannelse, Bæredygtig læring, Forpligtende fællesskaber og personlig drivkraft. Disse 4 værdier skal ind hvor eleverne kan mærke dem, eleverne skal være med til at definere deres tolkninger af værdierne, og der skal beskrives hvordan HlS ånden trives i bedste velgående. Vi skal markere retten til at være en fri skole, og eleverne skal vide hvorfor Holbæk lille Skole er det bedste sted at gå i skole. Da arbejdet med visionsplanen for hele skolen blev udskudt, har dette ikke været en del af vores fokusområder alligevel. Men løbende har ovennævnte værdier været implementeret i undervisningen, i udvekslingen med svenskerne og i de grundlæggende samtaler på 2.mt med eleverne, debatteret på forældremøder og i samarbejdet med forældrene generelt samt dannet grundlag for snakke og refleksion i lærergruppen.

10 Trinnet Skoleåret på 2.mt har været kendetegnet af overordnet kontinuitet i lærergruppen, en god og mangfoldig elevgruppe samt det storstilede teaterprojekt med 1. mt., der løber af stablen hvert 5. år. Denne gang omhandlede teaterstykket Nordens historie. Rasmus startede som pædagog på trinnet som støtte på en elev i 7. klasse. Alle eleverne kendte Rasmus fra deres tid i fritidsordningen på 1. mt. så det var rart for alle, at der ikke skulle bruges tid på at lære hinanden at kende. Rasmus har deltaget på halvdelen af vores trinmøder, så han også vidste hvad der rørte sig overalt på trinnet. Dog skabte det en del forvirring, da Rasmus i foråret var på barsel i tre måneder, og flere forskellige vikarer var indover, og flere af dem uden pædagogisk erfaring. Her var støtten desværre nok til mere skade end gavn, og det har vi lært af, og tager med os videre. Det har været godt at få ny pædagogisk kompetence på trinnet, og vi har alle været glade for at have Rasmus som en del af vores hverdag. Under lockouten i foråret stoppede en elev i 7. klasse, som blev tilbudt plads på specialskole, og kort efter lockoutens ophør startede Richo som ny dreng i 7. klasse. Richo fandt hurtigt sammen med klassen og trives rigtig godt. Værkstedsugerne: Værkstedsugerne blev i dette skoleår lagt fortløbende lige efter introturen for at skabe tid og mulighed for at finde sammen og lære hinanden bedre at kende inden de skulle samarbejde i det første fællestema i oktober. Dette medførte at børnene ikke startede basisundervisning op før den 24. september, hvilket for nogle elever var lidt svært, da den boglige undervisning begyndte. Dog vurderer vi værkstedsugerne som en god start på året, og vil forsætte med denne struktur. Lokalerne: Vi fik løst problemstillingen omkring dårligt indeklima grundet forkerte indstillinger i klimaanlægget. Til gengæld er vi særligt i vinterhalvåret udfordret på plads, idet vi i den daglige undervisning ofte har begge klasser i gang med diverse gruppearbejder, bl.a. forberedelse af fremlæggelser. Eleverne har her følt sig nødsaget til at benytte garderoben samt det hemmelige rum. Sidstnævnte er et meget lille lokale tiltænkt opbevaring af undervisningsmaterialer samt til specialundervisning. Lærerne har besluttet at de to rum ikke skal benyttes af elever i undervisningstiden medmindre det er specialundervisning. Vi mangler især til de elever der har brug for ro omkring sig egnede lokaler til gruppearbejde.

11 Vi er desuden gået fra anskaffelse af et ældre fladskærms-tv i klasserne, eftersom alle klasser fra det kommende skoleår er udstyret med smartboards. Vi er desuden udfordret af, at alle eleverne ikke er gode til at passe på vores stadig nye lokaler. Det har givet foranledning til flere samlinger og klassesnakke for at dæmme op for problemet, hvor skolens nye værdigrundlag også har været taget i brug ved flere lejligheder. Vi har i løbet af året fået digitaliseret alle trinnets bøger, og håber på udlåningssystemet kommer op at køre i det kommende skoleår. Ekstra forældremøde i starten af året. På opfordring fra kommende forældre, besluttede vi at holde et ekstra forældremøde i starten af skoleåret, for at skabe kontakten til forældrene fra starten og for at øge informationsniveauet. Her kunne man også snakke målsætninger, læringsparathed, it-politik og social trivsel. Det virkede godt, så dette tilstræbes fremadrettet. IT-dage For at dæmme op for it-problemer i løbet af året og i det førstkommende tema, afholdt vi 3 it-dage, hvor eleverne fik en introduktion til anvendelsen af it på 2. mt. Deres computere blev tjekket for at alt nødvendigt software var installeret og der blev oprettet adgang til trinets printer. Derudover skulle de igennem nogle grundlæggende øvelser i Word og Powerpoint samt Skoleintra. Dette vil vi videreføre til kommende skoleår. Teater som fællestema med 1. mt. Tværfagligheden var i højsædet under dette års fællestema med 1. mellemtrin. Der blev besluttet at der skulle produceres et teaterstykke med udgangspunkt i Nordens historie. Temaet blev i den forbindelse taget ud af den normale temarække på trinet. Repræsentanter fra trinene blev enige om nogle eksemplariske perioder, som stykket skulle skildre og som børnene skulle arbejde med som optakt til temaet for at have de rette forkundskaber. Fordeling af børn og arbejdsopgaver var det mindste, hvorimod selve historien, sammenhængen i den og musikken, som skulle etableres inden temaet gik i gang, var en stor mundfuld for de tilstedeværende lærere. Der blev lagt mange ekstra timer, som gik langt ud over, hvad der forventes i et sådant tema. Imidlertid var stykket en succes og børnene fik et indblik i fire forskellige perioder i nordens historie som deltagende i en proces med fokus på selvfølgelig historie men også dramatisk udtryk, billedkunst, danskfaglige kompetencer, samt musik. Af de mere uhåndgribelige læringsmål var der vægt på samarbejde,

12 organisation, omstillingsparathed, ansvar for sig selv og dem som er yngre samt for at få en masse smådele til at fremstå som en helhed. Lejrskoler Introtur til Albertslund og udveksling med Albertslund Lilleskole. Fra afsnittet kommende skoleår i sidste års trinberetning: Introturen vil forme sig anderledes end tidligere, idet vi skal samarbejde med Albertslund lille Skole efter en udvekslingsmodel, hvor vi besøger dem i uge 34 og de besøger os i uge 36. Der vil i mindre grad være fokus på friluftsliv og i højere grad på samarbejde, fællesskab samt fysisk udfoldelse. Som noget nyt afprøvede vi i stedet for den traditionelle introtur med primitivt lejrliv i en skov at udveksle med Albertslund Lilleskole. Vi var hos dem i 3 dage, og de var tilsvarende hos os efterfølgende. Vores elever skulle cykle 53 km i et stræk både frem og tilbage, hvilket var meget hårdt for nogle og overkommeligt for andre, men alle klarede det og var meget stolte. Aktiviteterne var tilrettelagt med teambuilding karakter og med henblik på at være samlende for de to elevgrupper. Hvor eleverne de andre år prøver kræfter med at leve i naturen under primitive forhold, fik vores elever denne gang et klart indblik i, at selv om to lilleskoler mødes og de overordnede værdier på begge lilleskoler stemmer overens, er der stadig forskel på skoledagen, rammerne, samarbejdsformerne, medansvar, omgangstone, regler mv. Introturen blev dermed et indblik i skolekultur for eleverne. Det var ligeledes anderledes at overnatte i telt på en mark i byen end i skoven. Udveksling med Friskolan Vintergatan i Ljusdal. Skoleåret kom i den grad til at stå i udvekslingen med vores svenske venskabsskoles tegn. For anden gang udvekslede vi med svenskerne inden for samme år. Denne gang med et andet hold svenske lærere, som tidligere har vist ringe virkelyst i forbindelse med udvekslingens faglighed. Vi startede med at besøge de svenske elever i februar måned, og i maj var det så vores tur til at tage imod de samme elever. Dette var for at gøre eleverne mere ydmyge og observante på værts/gæsterollen. Vi havde fulgt op på evalueringen fra sidste besøg og strammet op på aktiviteterne, som bl.a. skulle være mere samlende og opfordre flest mulige til at deltage. I dansk blev der arbejdet med svensk ungdomsfilm og litteratur forud for udvekslingen. Fokusområde for kommende skoleår Ny skemastruktur:

13 I kraft af den nye skemastruktur vil der blive plads til et nyt fag; Natur/Drama som vil få 60 min om ugen i 6. klasse. I vinterhalvåret skal dramatimerne bruges til at fremme personlig udvikling, brug af drama som udtryksmiddel og som middel til at forstå og indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Timerne skal også bruges som introduktion og træning inden 2. mt. s eget teatertema. Resten af året benyttes timerne til Natur, som er en fusion af geografi, friluftsliv, værksted og biologi. Vi vil tage fat i tilblivelsen af egne produkter og se på deres cyklus mht. omkostninger, påvirkning af miljø, bortskafning og genbrug. Vi har desuden valgt at udvide vores AO timer med en time om ugen, og kalde det Social Kompetence i stedet. I disse timer vil vi fortsat tage sociale problemstillinger op i klasse/drenge/pige forum, men lige såvel forbygge konflikter ved teambuilding og socialtræning. Her vil vi også arbejde med demokrati og skolens værdigrundlag. Mere tværfaglighed: Lærerne på 2.mt tilstræber en øget tværfaglighed i undervisningen med henblik på at kunne indramme en mere virkelighedsnær form for læring. Derfor indfører vi i det kommende skoleår bl.a. et ugelangt fællestema under overskriften iværksætteri. Desuden ønsker vi at basisfagene i højere grad taler sammen i det kommende skoleår. Eleverne vil derfor flere gange i løbet af året opleve, at der arbejdes samtidig med de samme områder i forskellige basisfag, så fx billedkunst, dansk og musik alle arbejder med oplysningstiden. Dermed får eleverne en mere nuanceret og helhedsorienteret viden om de valgte områder. Lærerne vil derfor samarbejde tættere om at udarbejde årsplaner i fagene. Fællestema Aktiv rundt i Danmark: I det kommende år vil fællestemaet med 1.mt. ligge i uge 41 og være en del af den landsdækkende kampagne Aktiv rundt i Danmark. Om fredagen har vi traditionen tro Store Legedag, så reelt bliver det til fire dage med fysisk aktivitet og forskelligt fagligt indhold på blandede hold af klasse. Ingen praktik i 7. klasse: Vi vurderer at 7.klasse ikke får et tilstrækkeligt udbytte af de tre dages praktik. Dels ønsker de fleste arbjedspladser ikke praktikanter under 15 år, hvilket i sig selv indskrænker søgefeltet betydeligt. Dels er eleverne i 9. klasse gået fra at skulle i industripraktik til en selvvalgt praktik tilsvarende 7. klasses. Der er så mange andre faglige mål, der presser sig på i løbet af udskolingsperioden, så to tilsvarende forløb vurderer vi som unødvendigt.

14 Konklusion Da skolens visionsplan blev udsat, har vi af gode grunde ikke arbejdet med den i indeværende skoleår. Vi har dog jævnligt talt værdier med både elever og forældre, når der har været årsag eller anledning til dette i forbindelse med hverdagens undervisning. Friheden som værende fri skole har vi lærere tænkt en del over i planlægningen af kommende skoleår, hvor vi opretter flere nye fag, og tænker anderledes. Fokusområderne for kommende skoleår kommer primært til at dreje sig om disse nye fag, samt indkøring af den nye skemastruktur. Dertil kommer, at vi vil forsøge at tænke mere tværfagligt, så der er sammenhæng mellem de forskellige fag. Fællestemaet med 1. mt. bliver i forbindelse med kampagnen Aktiv rundt i Danmark som begge trin normalt deltager i, og vi håber på et bedre og mere overskueligt samarbejde om dette tema end det forgangne års teaterprojekt. Vi har valgt at skippe7. klasses praktik, da vi gennem de seneste år har erfaret, at eleverne får minimalt udbytte af disse dage. Trinnet har i dette år været beriget med Rasmus pædagoiske viden, og vi har været glade for hans gang på trinnet. Vi har modtaget en ny elev i 7. klasse, som hurtigt faldt til, og en anden blev kom længere tids samarbejde med ppr videre til en specialskole, hvor de er bedre til hans udfordringer og problemstillinger. Værkstedsugerne i skoleårets start var en god måde at ryste de to klasser sammen, og de tre IT-dage ligeledes ved skoleårets start var rigtig godt givet ud, da vi undgik at bruge tid på it-problemer resten af året. Vores lokaler er stadig en udfordring, når der skal arbejdes i grupper, men vi håber på at finde en løsning på rumdelere i kommende skoleår. På det tidlige forældremøde blev der udtrykt glæde over den øgede information, og vi har selv måttet erfare at det er en god anledning til at få introduceret forældrene til forhold, regler og traditioner på 2. mt. På mødet blev der også lejlighed for at snakke it-politik, på baggrund af de 3 it-dage, som blev afholdt de første dage af skoleåret. Effekten af arbejdet er rigtig god. Eleverne kan få opdateret deres viden, og vi kan få overblik over hvor mange, der halter i forhold til brug af intra og andre værktøjer. Problemet var i år den øgede brug af ipads, som vi ikke er gearet til at rumme. De kunne ikke komme på nettet, kunne ikke printe, kunne ikke gemme dokumenter på elevintra og for manges vedkommende havde de ikke de apps, som svarer til de redskaber vi benytter på windowsbaserede pc er. Derfor må der enten tages hensyn til ipadejere, når der arbejdes med it, eller også må det indskærpes overfor forældrene at vi ikke kan understøtte denne teknologi. I det store teatertema var 2.mt.'s elever meget glade for samarbejdet med de yngre elever, og de viste, at de kunne tage et ansvar for at oplære de yngre elever i at samarbejde, tænke kreativt, omsætte ny læring

15 til et personligt resultat i tråd med lilleskole-ånden. Strukturen for opsætningen var god og det lykkedes endnu engang ved fælles hjælp og styrke at få så stort et apparat til at fungere og få stablet et fint teaterstykke på benene. Samarbejdet i lærergruppen var dog ikke så velfungerende, hvilket skyldtes at personalesituationen var håbløs. Der var simpelthen for få resurser samt et totalt fravær af klasselærere fra 1. mellemtrin. Dette medførte pressede og kaotiske situationer, hvor frustrerede lærere stod alene med mange ukendte børn i forskellige aldersgrupper, samt at arbejdspresset for hovedaktørerne var urimeligt høj og med et timeforbrug langt over det kalkulerede. Der er ikke blevet evalueret på temaet i arbejdsgruppen, da alle var for trætte og overbebyrdede til at slutte det ordentligt af. Introturen, som er startskuddet på 2. mt., blev ikke den succes, som vi håbede. Målet med turen er jo at samle eleverne på trinet, så de lærer hinanden at kende igen i en anderledes situation end i klasseværelset. På denne tur skulle de tage stilling til en ny skole, nye elever og hele tiden være bevidste om at præsentere sig overfor de ukendte elever fra Albertslund. Derfor opnåede vi ikke den ønskede effekt med udvekslingen, hvilket har medført at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med skolen på den måde. I evalueringen af introturen var vores elevgruppe (særligt 7. klasse, der har prøvet begge former for introtur) og lærergruppen samstemmende enige om, at de næstkommende introture skal foregå i naturen. Dels er det er en større udfordring for bysbørn at prøve kræfter med og få et indblik i den danske natur, primitivt lejrliv, naturen vs. Menneske; dels er introturen tænkt som en ryste-sammen-tur for de to klasser, der har gået på hvert sit trin det seneste skoleår. Selvom børnene ikke fik det ud af mødet med Albertslund lilleskole, som var tiltænkt, blev de alligevel rystet godt sammen, fordi værkstedsugerne lå så tæt sammen i starten af skoleåret. De praktiske fag og incitamentet til at samarbejde var med til at samle hele trinet på en god og konstruktiv måde. Det endte også med at de efter 5 uger var helt klar på at gå i gang med basisundervisningen. Udvekslingen med Sverige var denne gang lettere at overskue end tidligere. Lærerne på 2. mt. havde mere kontakt til i hvert fald den ene svenske lærer Anna Eriksson, som imod sædvane levede op til det forpligtende samarbejde, vi havde aftalt. Eleverne begyndte tidligt at skrive sammen og fik hurtig god kontakt. Besøget fra Sverige var af en karakter, der ikke er set før. Det var en kæmpe fordel, at eleverne kendte hinanden fra marts måned, og derudover havde vi lavet om på programmet, så vi lagde Københavnerturen om torsdagen og social evening en dag tidligere end sidste år, så der var mere ro til at sige farvel til sin udvekslingsfamilie og pakke aftenen før hjemturen. Den sidste aften kunne dermed foregå på familiernes præmisser. Dog oplevede vi i år en gruppe unge som i højere grad end tidligere var ude på at feste. Det startede i Sverige, hvor mange fik lov til at feste til efter midnat torsdag, og der var lagt op til at

16 det skulle være endnu vildere, når de kom til Danmark. Forældrene blev advaret ved det forudgående forældremøde og adskillige optrin blev derfor afværget. Det gik dog lidt galt da en stor gruppe elever alligevel fik snydt sig til at mødes på havnen den sidste aften, hvor det kom til ubehagelige ordudvekslinger mellem et par forældre og de tilstedeværende elever. Efterfølgende blev forældrene indkaldt til informationsmøde, hvor der var mulighed for både at få klarhed på situationen samt at få diskuteret reglerne for samvær, sikkerhed og særligt ansvar under udvekslinger. OB Fokusområder Vi er ved vejs ende i forhold til et travlt skoleår, der fik et afbræk som følge af en lockout. Vi har i overbygningen også i år diskuteret begreber som respekt. Respekt for hinanden, for undervisningen, respekt for vores omgivelser, og dette arbejde fortsætter næste år. Vi vedtog i 2012 et nyt værdigrundlag for skolen med 4 grundlæggende værdier, som vi også skal arbejde med næste år og finde historier fra vores hverdag, der viser, hvorledes at vi efterlever værdierne i hverdagen. I overbygningen forsøger vi løbende at diskutere og efterleve vores værdier. Fokusområder i år har bl.a. været inklusion, specialundervisning og IT. Omkring inklusion i overbygningen bruger vi især linjeholdene som en bærende og vigtig del af den sociale inklusion. Her møder eleverne hinanden på tværs af klasser og årgange og sammen definerer de rammerne for deres sociale samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne for at sikre deres trivsel og det er noget, som vi vægter meget højt. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her har vi undervisning i mindre grupper og nogle gange med enkelte elever der har særlige udfordringer. Vi tilstræber at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde.

17 Vi har i år fået IT til at fungere mere stabilt, og vi udbygger fra kommende skoleår med interaktive tavler i alle klasser med en computer tilknyttet, således at der bliver rig mulighed for at inddrage IT i undervisningen. Ligeledes arbejder vi kontinuerligt med at forbedre informationsniveauet, med input fra bl.a forældrene, og herunder at benytte intranettet som kommunikationskanal og gøre informationerne tilgængelige her i videst muligt omfang. På intranettet vil man kunne finde løbende information og alle forældre og elever får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Trinnet Vi har i det forløbne år haft fuldt hus i alle klasserne, samt 35 elever i de to 10. klasser. Det er vi meget glade for og til kommende skoleår ser det endnu bedre ud i 10 kl. Forældrene spillede også en rolle i at sikre det fine elevtal. På dialogmøder arrangeret af forældrene mellem forældre og elever fortalte 10. klasses elever om indholdet på 10. årgang og de erfaringer, som de har gjort sig på denne årgang. Der kunne spørges om alt mellem himmel og jord, og spørgelysten var stor. Det er et fast initiativ, som vi fortsætter med fremover. På personalesiden har Selma Jakobsen været på orlov i dette skoleår og i stedet har Lotte Larsen varetaget hendes tyskundervisning frem til årsskiftet. Herefter har Per Schantz varetaget al tyskundervisning i overbygningen. Fra kommende skoleår har vi ansat Johannes Bang som linjelærer, projektlærer i 9. årgang, biologi og tysklærer. Vi ser frem til samarbejdet. Studieture Undervisningen i overbygningen bygger hvert år op til en studietur i slutningen af skoleåret, hvor eleverne kan få lov til at bruge det, de har lært i navnlig projektundervisningen. Studieturene i dette skoleår blev ramt af lockouten mere herom nedenunder. De måtte i første omgang aflyses pga. lockouten men blev gennemført i en tillempet udgave i uge klasse Projektet i 8. klasse handler i høj grad om Danmark og Danmarks historie med særlig fokus på landbruget fra 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne er således i landbrugspraktik og i forbindelse med studieturen sætter hver studiegruppe sig ind i historien omkring en lille by. Denne gang fik turen dog en lidt anden karakter.

18 8. årgang var indlogeret på Amager Lilleskole og oplevede forskellige miljøer i storbyen, og herunder et biologiforløb til mere ukendte dele af København. Det var en fantastisk god tur, som har givet inspiration til kommende ture. 9. klasse Projektet i 9. klasse har bl.a. fokus på industrialisering, og eleverne er derfor tidligt på året i industripraktik. Vi arbejder i løbet af året med de teknologiske landvindinger og miljømæssige konsekvenser af den industrielle revolution. Eleverne får også indblik i arbejdsmarkedets mekanismer. I år har vi igen haft innovation som tema. Det var en succes og det fortsætter vi med næste skoleår. 9. klasse slutter normalt året af med en fremlæggelse af, hvad de har undersøgt sig frem til i forbindelse med studieturen til Essen i Tyskland. Det skete dog ikke i år pga. lockouten. I stedet valgte vi at fokusere på teambuilding. Årgangen var på en tredages tur med instruktør, der organiserede forskellige former for udfordringer, der havde til formål at styrke fællesskabet og samarbejdsrelationerne på årgangen. Det var en rigtig god tur, som har givet et godt sammenhold på årgangen. 10. klasse Igennem mange år har skolen besøgt Soligorsk i Hviderusland. Byen blev for et par år siden venskabsby med Holbæk. Igen i år gik turen også først til Krakow i Polen, hvor årgangen var indkvarteret i den gamle del af Krakow. 10.kl besøgte blandt andet KZ-lejren Auschwitz. Det blev en fantastisk tur, hvor eleverne fik et indblik i en for dem fremmed verden og måske et lille kulturchok. Alle elever var privat indkvarteret og fik et indblik i, hvordan det er at leve i Hviderusland, som er et meget lukket samfund. Studiegrupperne havde før turen defineret en række emner, som de skulle arbejde med og fremlægge om, når de kom hjem. Dette skete til en forældreaften, hvor der også var muligheder for at smage på hviderussisk mad, som eleverne havde tilberedt. Konklusion Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag. Der er blevet løbet stærkt for at indhente nogle af de timer, der gik tabt i forbindelse med lockouten. Vi har haft både skriftlige og mundtlige prøver med et tilfredsstillende resultat. Endnu en årgang er parat til at drage ud i verden.

19 I starten af året havde vi fælles overbygningsarrangement, hvor hele overbygningen gik sammen om opførelsen af en musical. Der blev danset, sunget, spillet og knoklet bag scenen for at få forestillingen op at stå og vi spillede med stor succes for forældre, elever og andre skoler. Samtidig havde vi et samlingspunkt i vores teatercafe, hvor eleverne utrætteligt sørgede for mad og drikke til alle, og skabte et samlingspunkt for hele overbygningen. Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Humlebæk. Vores latinband, musik - og dramahold optrådte traditionen tro med stor succes. Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. I kommende skoleår vil vi derfor fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver et rart sted at være. Hertil kommer også et øget fokus på elevernes fremmøde, engagement og deltagelse i de aktiviteter, som finder sted i overbygningen. Dette hænger også sammen med vores diskussion om respekt i overbygningen. På plandagene brugte vi igen tid på at diskutere dette begreb og hvordan vi kan holde fokus på det fremover. Det bliver fortsat en opgave for linjeholdene fremover løbende at diskutere, hvordan vi holder fast i respekten for hinanden. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner. Næste år har vi fortsat linjetime 4 gange ugentligt af en times varighed, hvoraf den ene bruges til idræt. Der vil stadig være udtryksfag i idræt og man kan også få sved på panden om fredagen til frivillig idræt. Næste år indlægger vi kursusvirksomhed om fredagen i første modul. Basisfagene vil undervise i konkrete, faglige problemstillinger. Mødetiden bliver næste år kl. 8.30, hvor den almindelige undervisning starter. Fra kl vil der være specialundervisning for de elever, der har fået timer tildelt. I basistimerne vil der ofte være en støttelærer tilstede, der kan hjælpe mindre grupper af elever. Vi siger tak for et godt og travlt år og på gensyn til næste år

20 Fritidsordningen Fokusområder Det forløbne år har været præget af både ustabilitet, personaleproblemer, forandringer og nytænkning. Et år som vi kan lære noget af og som også har skabt en hel ny måde at tænke fritidsordning på. Året startede med at to fuldtidsstillinger var besat af barselsvikarer og lige før efterårsferien blev en tredje medarbejder ramt af langtidssygdom. Desuden valgte en fjerde at blive i skoledelen og udgå af FO. En femte medarbejder gik derefter på barselsorlov i tre måneder. Dette betød af hverdagen havde en del udfordringer pædagogisk og organisatorisk. Trods den ustabile personalesituation blev der alligevel arbejdet intenst således at børnene stadig havde en god hverdag i FO. I efteråret mødtes det faste personale til en samtale om livet i FO når alle vendte tilbage efter barsel og sygdom. Der blev enighed om at arbejde på en mere samlet FO, hvor de begrænsede personaler bedre kunne udnytte deres kompetencer og dermed udvikle en mere pædagogisk funderet hverdag. Vi blev enige om at det kommende halvår, - dvs. resten af skoleåret skulle fungere som afprøvning og udvikling af vores nye idéer. Dette viste sig at være utrolig fornuftigt, både at give os den tid det tager til at forandre, men også for at se hvilke tiltag og teorier som virkede i praksis. Under den grimme lockout fik vi også stor mulighed for at se hvorledes en samlet FO ville virke og trods denne ulykkelige situation gav det FO en stor erfaringsbase. Vi afprøvede blandt andet muligheden for at samtlige klasser var fælles om spisning, hal-aktiviteter og pædagogiske aktiviteter generelt. Personalet afholdt en del aftenmøder hvor vi var omkring mange emner både af teoretisk men også af praktisk format: Visioner blev italesat og fungerer nu som retningslinier for al pædagogik. Disse er; Vores FritidsOrdning føles som en stor sammenhængende institution, hvor der dagligt tilbydes et varierende antal af pædagogiske aktiviteter og projekter. Vi lægger vægt på den gode aldersintegration og ser det som en stor fordel at have en mangfoldighed i alder og personligheder. Vi er kendetegnet ved at have et kontinuerligt, nært og tillidsfuldt forhold til alle børnene. Vores virke er præget af leg og udvikling både for fællesskabet og for det enkelte barn. Vi har et åbent, ærligt og rummeligt samarbejdsforhold hvor der er plads til udvikling. Et samarbejde der virker som rollemodel for børnene. Hver dag er en god dag i FO

1. mellemtrin 2014/15

1. mellemtrin 2014/15 1. mellemtrin 2014/15 Velkommen til alle elever og forældre på 1. MT. Det kommende skoleår byder på mange nyheder i forhold til tidligere. Blandt andet indfører vi på hele skolen projekttimer i 4. modul,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1 [FORFATTERENS NAVN] 1 Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Anita og Jesper, som har været studerende. Anita og Jesper ønskes stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Vi

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Børnehuset Vestermarievej 16 3700 Rønne Tlf. 56 92 43 60 Mail: bornehuset@brk.dk

Børnehuset Vestermarievej 16 3700 Rønne Tlf. 56 92 43 60 Mail: bornehuset@brk.dk Børnehuset Vestermarievej 16 3700 Rønne Tlf. 56 92 43 60 Mail: bornehuset@brk.dk Børnehuset er en integreret institution, hvilket betyder, at vi både har en børnehave og en fritidsordning. Denne velkomstfolder

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013 Fælles info Dagen efter Kristihimmelfartsdag. Denne dag har vi lukket! Og når vi er ved det. Det har vi også grundlovsdag. Den 5. juni. Det er til gengæld de eneste 2 dage på et helt langt år vi har lukket.

Læs mere

August 2015. Kære forældre i overbygningen

August 2015. Kære forældre i overbygningen August 2015 Kære forældre i overbygningen Efter en god sommer er skolen nu igen blevet fyldt med liv, glade stemmer og aktive børn - noget vi alle har set frem til efter en uge med kun voksne på skolen.

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

velkommen til sfo børnebakken

velkommen til sfo børnebakken velkommen til sfo børnebakken Sakskøbing skoles sfo SFO Børnebakken Parkvej 31 B 4990 Sakskøbing 2 SFO Børnebakken byder velkommen til jer og jeres barn I denne folder vil vi give oplysninger om institutionens

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

SOMMERHILSEN FRA SKOLEN

SOMMERHILSEN FRA SKOLEN SOMMERHILSEN FRA SKOLEN KÆRE FORÆLDRE OG ELEVER Så er det ved at være tid til en dejlig og velfortjent sommerferie, og de sidste brikker er ved at være faldet på plads for næste skoleår. I månedsnyt fra

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule. Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard

Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Status Lærerne Klasselærere: Kirsten Nielsen og Gitta Hoberg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter Indholdsfortegnelse Side 2: Skolelederen har ordet Side 4: Kalenderen Side 5: Nyt fra Klubben Side 6: Så er der fest i indskolingen Side 7: Rundt på skolen Side

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Velkommen til Ramløse Fritidsordning

Velkommen til Ramløse Fritidsordning Velkommen til Ramløse Fritidsordning - Vi glæder os til at møde dig August 2010 1 Kære Forældre! Med denne folder vil vi gerne informere jer om Ramløse Fritidsordning (FO). Hvis I har spørgsmål, er I altid

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere