Trinberetning

Transkript

1 Trinberetning Holbæk lille Skole Her beskrives de enkelte trins fokusområder for det forgangne skoleår. Derudover laves der en beskrivelse af trinnet, lejrskoler/studieture en konklusion og så kigges der fremad mod næste skoleår

2 Indhold Indskolingen...2 Fokusområder...2 Trinnet...2 Lejrskoler...4 Fokusområder for kommende skoleår...4 Konklusion mellemtrin...6 Fokusområder...6 Trinnet...6 Lejrskoler...6 Fokusområder for kommende skoleår...8 Konklusion mellemtrin...8 Fokusområder...8 Trinnet...9 Lejrskoler...11 Fokusområde for kommende skoleår...11 Konklusion...13 OB...15 Fokusområder...15 Trinnet...16 Studieture...16 Konklusion...17 Fritidsordningen...19 Fokusområder...19 Evaluering af det sidste halvår...20 Det kommende skoleårs fokusområder...21 Konklusion...22 Specialundervisningsområdet...22 Beretning fra specialundervisningsområdet...22 Indskolingen Mellemtrin Mellemtrin...25 Overbygningen...25 Fokusområder for kommende skoleår...26 Konklusion...27

3 Indskolingen Fokusområder Den gamle barak, med mange, mange år på bagen, er blevet låst for sidste gang, og 2. klasse bor nu fast på 1. sal i villaen. Det har givet mange gode muligheder for læsekroge og grupperum til klassen, et håndarbejdslokale til Mette og Jane og sågar et lokale til sundhedsplejersken. Tidlig og forebyggende indsats i dansk og matematik har præget året. Jane har deltaget i matematikundervisningen i 1. og 2. klasse. Sammen har med Lars har hun set hvilke elever, der havde brug for en ekstra hånd i faget. Desværre har det skemateknisk været en udfordring at kunne give eleverne individuel undervisning i netop dét, der drillede i matematikken, men den ekstra lærer i timerne har været guld værd. Susanne L. har været tilknyttet 0. klasse med fokus på den tidlige indsats i dansk. Håndfonemer, konsonantfamilier og vokalvenner var kørt i stilling fra skoleårets start. Men vi lærte klassen at kende, og kunne se, der var behov for at sadle om og udnytte den ekstra ressource til både social træning i form af Trin for Trin (materiale til træning af og snakke om empati, impulskontrol og sociale spilleregler) og ekstra dansk til enkelte elever. Danskundervisningen har åbnet op for nye materialer, der arbejder med dansksprogets fonemer. De tre dansklærere har arbejdet på tre forskellige måder med materialevalget. Deres erfaringer skal danne grundlag for næste skoleårs danskundervisning. Desuden har 2. klasse (og 3. klasse) fået et kortvarigt kursusforløb i læse/stavestrategier med materialet VAKS, der har udvidet elevernes opmærksomhed på sprogets lyde. Udeundervisning og natur og teknik er ikke fokusområder længere, men er indgroede og skattede muligheder i et varierende skema. Til sidst bør nævnes, at al undervisning måtte stoppe, da vi blev lockoutet efter påske. Det var frustrerende ikke at kunne udføre den planlagte undervisning, men overvældende dejligt at mærke, hvor motiverede og skolevante/længselsfulde, de fleste elever var, da vi alle mødtes bagefter. Trinnet Sidste år havde vi personaleudfordringer. Det har vi også haft i år. Især har vi haft problemer med at få kvalificerede, faste personer til vore støttefunktioner på trinnet. Det har bestemt ikke været godt. Alligevel er vi ved fælles hjælp - kommet gennem skoleåret.

4 En urolig drengegruppe i 0. klasse har sat sit præg på arbejdet i klassen, men mon vi ikke er ved at være i mål, så 0. klassen, som ny 1.-klasse, kan byde de nye 0.-klasser velkommen efter sommerferien? Vi tror det! Ellers har året været præget af høj faglighed og kreativitet. Mange gange har man kunne se klasser arbejde udenfor med arbejde som normalt finder sted indenfor (udeundervisning). Kridtskrivning på fliser og læseskattejagt er populære eksempler på dette. Trinnet var valgt at skrive om to ting i denne beretning under afsnittet Trinnet : Vores tema om stenalderfolk og vores høstfest. Vores tema om stenalderfolk er inspireret af den pædagogiske metode story line, nogle gange også kaldet Den skotske metode. To byer blev bygget op i to klasser med alle tre klassers børn som deltagere: flodfolket og skovfolket. Kartoffelfigurer med skindtøj og små redskaber flyttede ind i skindtipier, og bål, brændestabler, skindtørrestativer, gryder, flethegn o.l. blev produceret tredimensionelt. Store malede papplader udgjorde den todimensionelle baggrund, og livet i byerne udspillede sig i et samspil mellem elever og voksne. Indskolingen har altid høsttema efter sommerferien. 0. klasse har på klassebasis tema om frugt, bær og nødder, - det nære, det man har i haverne derhjemme. Imens lærer de deres nye arbejdsplads at kende lidt efter lidt. Sideløbende har 1. og 2.-klasse sammen tema om enten kartofler eller korn hvert sit år. Begge temaer munder ud i en høstfest, der både i tid og sted har sin rod i Danmark inden mekaniseringen af landbruget. Høstfesten er således inspireret af de mange folk: karle, tjenespiger, malkepiger og løsarbejdere, der i gamle dage deltog i høsten på en større gård. Maden laves af et ivrigt kokkehold, og indeholder mest fødevarer relateret til årets tema. Den serveres ligeledes af et kompetent tjenerhold med fineste tjenertøj på (Tak forældre, for uden jer, duer det jo ikke, vel?). Udover at børnene har arbejdet i temaerne (som ikke omtales her), arbejdes der nu fælles i de tre klasser på høstforberedelser: pyntning af borde, produktion af hårkranse, halskæder, skrivning og tegning af bordkort, nedskrivning af taler, forberedelse af små optrin osv. osv. Under selve festen deltager ca.80 personer udklædt i det fineste bondetøj, seje drenge med fipskæg og strå i munden og kokette piger med røde kinder og ternede tørklæder. Efter maden er der bal hvor der danses ikke den halve nat og heller ikke til den lyse morgen, men alligevel så benene bliver trætte - dog ikke så trætte, at man ikke kan tage den allervigtigste svingom, nemlig med høstkællingen som siden vikingetiden er lavet af det sidste neg på marken, for at få en god høst til næste år!

5 Lejrskoler Turen til Møn blev nr. 25 i rækken. Det blev fejret med pomp og pragt af vores egen kokkepige Kennet, som var med for at se lejren for første gang (Kennet er også leder af børneskolen). Vi kom alle ned på klinten sammen, og 2. klasse kom også til den nyrestaurerede Fanefjord kirke, hvor alle de gamle kalkmalerier blev studeret og tegnet. 1. klasse var hjemme på kolonien og øve sig i at være på koloni og også i at være hjemmefra. Den evige snak og evaluering om alternative lejrskoler blegner altid efter hjemkomsten. Forårets overnatning på skolen med alle tre klasser, som blev afprøvet sidste år med succes, måtte desværre aflyses p. gr. a. lærernes lockout, men planlægges igen til næste år. Fokusområder for kommende skoleår Det kommende skoleår vil fortsat have fokus på den tidlige og forebyggende indsats i dansk og matematik. Det er umådelig vigtigt at kunne starte den faglige undervisning på den rigtige måde, så alle elever, både de fagligt stærke og de fagligt svage, vil blive mødt af en sjov og udfordrende skoledag, og alle vil møde strategier og muligheder, der taler til deres udviklingsniveau. Jane og Lars vil derfor fortsætte deres samarbejde om matematikken, og Susanne L. vil tilbyde små kurser i læsehuset både før, under og efter den almindelige undervisning, og vil hjælpe til i klasserne i den daglige undervisning. At arbejde med fonemer og sproglig opmærksomhed vil ligeledes være et fokuspunkt, der kører videre i det kommende skoleår. Dansklærernes erfaringer fra i år vil danne grundlag for beslutningen om hvilke materialer, der benyttes i dansk i basisundervisning og i tema. To nye fokuspunkter for det kommende skoleår er den nye skemastruktur for hele skolen og FO ens omstrukturering af personalets ressourcer. Skolen skal for første gang prøve at arbejde med lektioner af 60 minutters varighed. Dette skal forsøges af flere årsager: Optimering af arbejdskraft i personalegruppen, således at man kan lånes ud til andre afdelinger, uden at det karambolerer med skema/ringetider andre steder på skolen. Et kvarters undervisning mere pr. dag, for IS. Flere skemaplaceringer, giver større fleksibilitet ift. skemalægning, det at sprede fagene ud over ugen og i tilbuddet af specialundervisning. Koncentrationen kan være svær at holde for mange elever i 75 minutter.

6 De to første moduler lægges i et stræk, så det tilstræbes at det er samme fag, der kører i 120 minutter. Dette sætter naturlige krav til brug af forskellige undervisningsstrukturer i løbet af et sådan modul. Vi glæder os til at afprøve de nye muligheder, sådan en skemaændring giver, og er spændte på hvordan, vores små elever vil opleve skiftet. Den gamle FO har ligeledes ændret form. Hver klasse får tildelt en klassepædagog, der vil deltage i undervisningen 5-6 lektioner/uge. Det vil være den samme pædagog, der følger en klasse helt frem til 2.ml. trin. Det giver det samlede personale en fantastisk mulighed for, at se og møde eleverne hele dagen igennem fra morgen til aften. Vi glæder os til det øgede samarbejde med vores dygtige FO-pædagoger. Konklusion Alt i alt er et år gået, som vi er tilfredse med. Det er svært at vurdere hvilken faglig indvirkning, lockouten har haft på niveauet, for som tidligere nævnt, var mange børn ekstra glade for at komme i skole igen, og har derfor også været ekstra sultne for at lære noget. Mon ikke det tabte derfor mere eller mindre er indhentet? Vi er i hvert fald i gang med at teste klasserne, og intet tyder på et generelt fagligt tab. Vi synes, at vi har tacklet især de urolige drenge i 0. klasse korrekt og med de rigtige midler. Ikke faldet i med negative sanktioner og skæld-ud, men arbejdet konstruktivt med problemløsning både med ekstra bemanding og med de rette pædagogiske redskaber (f.eks. systemet trin for trin som tidligere er nævnt). Vi synes, vore temaer har fungeret fint, selvom temaet om skov- og flodfolket burde have varet mindst en uge mere. Arbejdsformen (story line) lægger på til meget elevinddragelse, og nye ideer dukker hele tiden op undervejs, ideer vi ikke helt have tid til at udføre. Men som sagt: et godt skoleår. Vi glæder os til det næste

7 1. mellemtrin Fokusområder Vi har i år haft fokus på at udvikle tværfagligheden. Det er et komplekst område, som vi vil arbejde videre på i det kommende skoleår. Vi er interesserede i de muligheder det giver, men har også erkendt at det er et område der tager tid at implementere. Vi vil fortsat have fokus på dette område. Trinnet To familier i 4. klasse valgte at deres drenge skulle skifte skole i efteråret. Klassen fik derefter en ny pige i dec. måned, herved blev kønsfordelingen også mere lige. (10 piger/11 drenge) Det blev besluttet at klassen fortsætter med 21 elever frem til sommerferien. I 5. kl. skiftede en pige ligeledes skole, og en ny pige startede i klassen umiddelbart efter. På trinnet har vi i indeværende år været to faste pædagoger og syv faste lærere tilknyttet i skoledelen, herudover er en specialundervisningslærer og en faglærer fra 2.mt. underviser på trinnet, samt 1 yderligere pædagog og en pæd. medhjælper i fritidsordningen. Pædagogisk har vi fokus på vores temastruktur og form. Særligt set i forhold til trinnets nuværende børnegruppe, hvor vi oplever at flere børn kan have vanskeligt ved at indgå i den lidt løse struktur der kan være i temaundervisningen, hvor det enkelte barn også skal forholde sig til andre og nye arbejdsformer og samarbejdspartnere på tværs af alder. Ligeledes har vi fortsat fokus på samarbejdet/forberedelse mellem pædagoger og lærere, så pædagogen også er klædt godt på i undervisningen. (se evt. under fokusområder) Indretningsmæssigt er vi i gang med en forskønnelse og funktionsforbedring af lokalerne på trinnet. Et samarbejde mellem pædagoger og lærere, for at udnytte og forbedre de enkelte lokaler på trinnet. Vi håber at kunne skyde de fleste ting i gang i løbet af sommeren. Vi glæder os til at tage det nye elektroniske udstyr i brug, i form af bærbare og interaktive tavler i hver klasse. Lejrskoler Lejrskole til Odense

8 3. klasse var traditionen tro i Odense. Indkvarteringen på Odense lilleskole var denne gang meget vellykket, da vi fik stillet hele to klasselokaler til vores rådighed, og ikke skulle flytte ud og ind. Et andet stort plus var at vi hver aften kunne benytte skolens nybyggede hal. Programmet på turen stod for en stor del i H.C. Andersens tegn, samt med tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Det sociale fungerede rigtig fint på turen, hvor nye og gamle relationer blev dyrket. Vi havde for andet år i træk Bjarne med som kok, et super arbejde. Tak for dejlig mad og godt bidrag til turen i det hele taget! Evaluering: Kæmpe plus med lokaler at råde over døgnet rundt, det gør en meget stor forskel for chancen for at opnår tryghed og trivsel blandt børn og voksne. Lejrskole til Skagen I år gik lejrskolen for 4. og 5. klasse til Skagen. Ugen op til lejrskole var temauge, hvor vi med eleverne lavede forberedelser til den individuelle lejrskolerapport og så småt begyndte på den. Vi læste, skrev og holdt oplæg om de naturfænomener vi skulle opleve samt om skagensmalerne. På lejrskolen boede vi på Skagens Kultur- og Fritidscenter, som er et dejligt centralt sted i Skagen. Der var gode faciliteter til rådighed som idrætshal og svømmehal samt to store sovesale og lærersoveværelser. Vi fik maden serveret på centeret, og de sørgede også for om morgenen at stille ingredienser frem til at smøre vores egne madpakker. Eneste minus ved centeret var, at der ikke var gode udendørsforhold, men da vejret ikke rigtigt var med os, var det ikke noget vi savnede. På turen var indlagt følgende aktiviteter: Tur til Anchers Hus, Grenen, Bunkermuseet, Skagens Museum, Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile, bytur i Skagen, leg i hal og svømmehal. Vi lejede cykler, og cyklede i samlet flok ud til attraktionerne. Efterfølgende brugte vi alle lektioner i ugen, samt dansktimerne i den anden uge efter, på at skrive skagensrapport. Evaluering: Vi havde en dejlig tur. Programmet var fint, og det var dejligt at cykle rundt i landskabet. Det var skønt at få maden serveres og eleverne elskede at have hal og svømmehal til rådighed. Transporten mellem Holbæk og Skagen var meget lang og besværlig med mange skift. Den tog 8 timer derhen og ni timer hjem.

9 Som noget nyt havde vi besluttet, at eleverne måtte tage mobiltelefoner med på turen. De måtte bruges til at spille på i toget og tage billeder på vores udflugter. Overordnet synes vi, det fungerede godt med nogle få overtrædelser. Fokusområder for kommende skoleår Vi skal i det kommende skoleår indstille os på et større samarbejde mellem pædagoger og lærere, et spændende projekt som vi ser frem til. Det er et samarbejde som gerne skulle blive givtigt for både lærere, pædagoger og elever. Konklusion Vi kan se tilbage på et godt skoleår. Arbejdet med det tværfaglige i temaerne fortsætter i de kommende år, nu er vi rigtig ved at få hul på det. Ligeledes bliver det spændende at få implementeret vores nye pcer og tavler i undervisningen. Vi glæder os til samarbejdet med klassepædagogerne og den nye struktur i fritidsordningen, der helt sikkert vil komme til at præge også skoledelen af dagen, med større kontakt klasserne i mellem. 2. mellemtrin Fokusområder Ifølge mål for det kommende skoleår i trinberetningen : I det kommende skoleår vil fokusområderne i høj grad være udarbejdelse og indarbejdning af visionsplanen for Holbæk lille Skole. Der er vedtaget at vi arbejder videre med et værdigrundlag der hedder: Demokratisk dannelse, Bæredygtig læring, Forpligtende fællesskaber og personlig drivkraft. Disse 4 værdier skal ind hvor eleverne kan mærke dem, eleverne skal være med til at definere deres tolkninger af værdierne, og der skal beskrives hvordan HlS ånden trives i bedste velgående. Vi skal markere retten til at være en fri skole, og eleverne skal vide hvorfor Holbæk lille Skole er det bedste sted at gå i skole. Da arbejdet med visionsplanen for hele skolen blev udskudt, har dette ikke været en del af vores fokusområder alligevel. Men løbende har ovennævnte værdier været implementeret i undervisningen, i udvekslingen med svenskerne og i de grundlæggende samtaler på 2.mt med eleverne, debatteret på forældremøder og i samarbejdet med forældrene generelt samt dannet grundlag for snakke og refleksion i lærergruppen.

10 Trinnet Skoleåret på 2.mt har været kendetegnet af overordnet kontinuitet i lærergruppen, en god og mangfoldig elevgruppe samt det storstilede teaterprojekt med 1. mt., der løber af stablen hvert 5. år. Denne gang omhandlede teaterstykket Nordens historie. Rasmus startede som pædagog på trinnet som støtte på en elev i 7. klasse. Alle eleverne kendte Rasmus fra deres tid i fritidsordningen på 1. mt. så det var rart for alle, at der ikke skulle bruges tid på at lære hinanden at kende. Rasmus har deltaget på halvdelen af vores trinmøder, så han også vidste hvad der rørte sig overalt på trinnet. Dog skabte det en del forvirring, da Rasmus i foråret var på barsel i tre måneder, og flere forskellige vikarer var indover, og flere af dem uden pædagogisk erfaring. Her var støtten desværre nok til mere skade end gavn, og det har vi lært af, og tager med os videre. Det har været godt at få ny pædagogisk kompetence på trinnet, og vi har alle været glade for at have Rasmus som en del af vores hverdag. Under lockouten i foråret stoppede en elev i 7. klasse, som blev tilbudt plads på specialskole, og kort efter lockoutens ophør startede Richo som ny dreng i 7. klasse. Richo fandt hurtigt sammen med klassen og trives rigtig godt. Værkstedsugerne: Værkstedsugerne blev i dette skoleår lagt fortløbende lige efter introturen for at skabe tid og mulighed for at finde sammen og lære hinanden bedre at kende inden de skulle samarbejde i det første fællestema i oktober. Dette medførte at børnene ikke startede basisundervisning op før den 24. september, hvilket for nogle elever var lidt svært, da den boglige undervisning begyndte. Dog vurderer vi værkstedsugerne som en god start på året, og vil forsætte med denne struktur. Lokalerne: Vi fik løst problemstillingen omkring dårligt indeklima grundet forkerte indstillinger i klimaanlægget. Til gengæld er vi særligt i vinterhalvåret udfordret på plads, idet vi i den daglige undervisning ofte har begge klasser i gang med diverse gruppearbejder, bl.a. forberedelse af fremlæggelser. Eleverne har her følt sig nødsaget til at benytte garderoben samt det hemmelige rum. Sidstnævnte er et meget lille lokale tiltænkt opbevaring af undervisningsmaterialer samt til specialundervisning. Lærerne har besluttet at de to rum ikke skal benyttes af elever i undervisningstiden medmindre det er specialundervisning. Vi mangler især til de elever der har brug for ro omkring sig egnede lokaler til gruppearbejde.

11 Vi er desuden gået fra anskaffelse af et ældre fladskærms-tv i klasserne, eftersom alle klasser fra det kommende skoleår er udstyret med smartboards. Vi er desuden udfordret af, at alle eleverne ikke er gode til at passe på vores stadig nye lokaler. Det har givet foranledning til flere samlinger og klassesnakke for at dæmme op for problemet, hvor skolens nye værdigrundlag også har været taget i brug ved flere lejligheder. Vi har i løbet af året fået digitaliseret alle trinnets bøger, og håber på udlåningssystemet kommer op at køre i det kommende skoleår. Ekstra forældremøde i starten af året. På opfordring fra kommende forældre, besluttede vi at holde et ekstra forældremøde i starten af skoleåret, for at skabe kontakten til forældrene fra starten og for at øge informationsniveauet. Her kunne man også snakke målsætninger, læringsparathed, it-politik og social trivsel. Det virkede godt, så dette tilstræbes fremadrettet. IT-dage For at dæmme op for it-problemer i løbet af året og i det førstkommende tema, afholdt vi 3 it-dage, hvor eleverne fik en introduktion til anvendelsen af it på 2. mt. Deres computere blev tjekket for at alt nødvendigt software var installeret og der blev oprettet adgang til trinets printer. Derudover skulle de igennem nogle grundlæggende øvelser i Word og Powerpoint samt Skoleintra. Dette vil vi videreføre til kommende skoleår. Teater som fællestema med 1. mt. Tværfagligheden var i højsædet under dette års fællestema med 1. mellemtrin. Der blev besluttet at der skulle produceres et teaterstykke med udgangspunkt i Nordens historie. Temaet blev i den forbindelse taget ud af den normale temarække på trinet. Repræsentanter fra trinene blev enige om nogle eksemplariske perioder, som stykket skulle skildre og som børnene skulle arbejde med som optakt til temaet for at have de rette forkundskaber. Fordeling af børn og arbejdsopgaver var det mindste, hvorimod selve historien, sammenhængen i den og musikken, som skulle etableres inden temaet gik i gang, var en stor mundfuld for de tilstedeværende lærere. Der blev lagt mange ekstra timer, som gik langt ud over, hvad der forventes i et sådant tema. Imidlertid var stykket en succes og børnene fik et indblik i fire forskellige perioder i nordens historie som deltagende i en proces med fokus på selvfølgelig historie men også dramatisk udtryk, billedkunst, danskfaglige kompetencer, samt musik. Af de mere uhåndgribelige læringsmål var der vægt på samarbejde,

12 organisation, omstillingsparathed, ansvar for sig selv og dem som er yngre samt for at få en masse smådele til at fremstå som en helhed. Lejrskoler Introtur til Albertslund og udveksling med Albertslund Lilleskole. Fra afsnittet kommende skoleår i sidste års trinberetning: Introturen vil forme sig anderledes end tidligere, idet vi skal samarbejde med Albertslund lille Skole efter en udvekslingsmodel, hvor vi besøger dem i uge 34 og de besøger os i uge 36. Der vil i mindre grad være fokus på friluftsliv og i højere grad på samarbejde, fællesskab samt fysisk udfoldelse. Som noget nyt afprøvede vi i stedet for den traditionelle introtur med primitivt lejrliv i en skov at udveksle med Albertslund Lilleskole. Vi var hos dem i 3 dage, og de var tilsvarende hos os efterfølgende. Vores elever skulle cykle 53 km i et stræk både frem og tilbage, hvilket var meget hårdt for nogle og overkommeligt for andre, men alle klarede det og var meget stolte. Aktiviteterne var tilrettelagt med teambuilding karakter og med henblik på at være samlende for de to elevgrupper. Hvor eleverne de andre år prøver kræfter med at leve i naturen under primitive forhold, fik vores elever denne gang et klart indblik i, at selv om to lilleskoler mødes og de overordnede værdier på begge lilleskoler stemmer overens, er der stadig forskel på skoledagen, rammerne, samarbejdsformerne, medansvar, omgangstone, regler mv. Introturen blev dermed et indblik i skolekultur for eleverne. Det var ligeledes anderledes at overnatte i telt på en mark i byen end i skoven. Udveksling med Friskolan Vintergatan i Ljusdal. Skoleåret kom i den grad til at stå i udvekslingen med vores svenske venskabsskoles tegn. For anden gang udvekslede vi med svenskerne inden for samme år. Denne gang med et andet hold svenske lærere, som tidligere har vist ringe virkelyst i forbindelse med udvekslingens faglighed. Vi startede med at besøge de svenske elever i februar måned, og i maj var det så vores tur til at tage imod de samme elever. Dette var for at gøre eleverne mere ydmyge og observante på værts/gæsterollen. Vi havde fulgt op på evalueringen fra sidste besøg og strammet op på aktiviteterne, som bl.a. skulle være mere samlende og opfordre flest mulige til at deltage. I dansk blev der arbejdet med svensk ungdomsfilm og litteratur forud for udvekslingen. Fokusområde for kommende skoleår Ny skemastruktur:

13 I kraft af den nye skemastruktur vil der blive plads til et nyt fag; Natur/Drama som vil få 60 min om ugen i 6. klasse. I vinterhalvåret skal dramatimerne bruges til at fremme personlig udvikling, brug af drama som udtryksmiddel og som middel til at forstå og indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Timerne skal også bruges som introduktion og træning inden 2. mt. s eget teatertema. Resten af året benyttes timerne til Natur, som er en fusion af geografi, friluftsliv, værksted og biologi. Vi vil tage fat i tilblivelsen af egne produkter og se på deres cyklus mht. omkostninger, påvirkning af miljø, bortskafning og genbrug. Vi har desuden valgt at udvide vores AO timer med en time om ugen, og kalde det Social Kompetence i stedet. I disse timer vil vi fortsat tage sociale problemstillinger op i klasse/drenge/pige forum, men lige såvel forbygge konflikter ved teambuilding og socialtræning. Her vil vi også arbejde med demokrati og skolens værdigrundlag. Mere tværfaglighed: Lærerne på 2.mt tilstræber en øget tværfaglighed i undervisningen med henblik på at kunne indramme en mere virkelighedsnær form for læring. Derfor indfører vi i det kommende skoleår bl.a. et ugelangt fællestema under overskriften iværksætteri. Desuden ønsker vi at basisfagene i højere grad taler sammen i det kommende skoleår. Eleverne vil derfor flere gange i løbet af året opleve, at der arbejdes samtidig med de samme områder i forskellige basisfag, så fx billedkunst, dansk og musik alle arbejder med oplysningstiden. Dermed får eleverne en mere nuanceret og helhedsorienteret viden om de valgte områder. Lærerne vil derfor samarbejde tættere om at udarbejde årsplaner i fagene. Fællestema Aktiv rundt i Danmark: I det kommende år vil fællestemaet med 1.mt. ligge i uge 41 og være en del af den landsdækkende kampagne Aktiv rundt i Danmark. Om fredagen har vi traditionen tro Store Legedag, så reelt bliver det til fire dage med fysisk aktivitet og forskelligt fagligt indhold på blandede hold af klasse. Ingen praktik i 7. klasse: Vi vurderer at 7.klasse ikke får et tilstrækkeligt udbytte af de tre dages praktik. Dels ønsker de fleste arbjedspladser ikke praktikanter under 15 år, hvilket i sig selv indskrænker søgefeltet betydeligt. Dels er eleverne i 9. klasse gået fra at skulle i industripraktik til en selvvalgt praktik tilsvarende 7. klasses. Der er så mange andre faglige mål, der presser sig på i løbet af udskolingsperioden, så to tilsvarende forløb vurderer vi som unødvendigt.

14 Konklusion Da skolens visionsplan blev udsat, har vi af gode grunde ikke arbejdet med den i indeværende skoleår. Vi har dog jævnligt talt værdier med både elever og forældre, når der har været årsag eller anledning til dette i forbindelse med hverdagens undervisning. Friheden som værende fri skole har vi lærere tænkt en del over i planlægningen af kommende skoleår, hvor vi opretter flere nye fag, og tænker anderledes. Fokusområderne for kommende skoleår kommer primært til at dreje sig om disse nye fag, samt indkøring af den nye skemastruktur. Dertil kommer, at vi vil forsøge at tænke mere tværfagligt, så der er sammenhæng mellem de forskellige fag. Fællestemaet med 1. mt. bliver i forbindelse med kampagnen Aktiv rundt i Danmark som begge trin normalt deltager i, og vi håber på et bedre og mere overskueligt samarbejde om dette tema end det forgangne års teaterprojekt. Vi har valgt at skippe7. klasses praktik, da vi gennem de seneste år har erfaret, at eleverne får minimalt udbytte af disse dage. Trinnet har i dette år været beriget med Rasmus pædagoiske viden, og vi har været glade for hans gang på trinnet. Vi har modtaget en ny elev i 7. klasse, som hurtigt faldt til, og en anden blev kom længere tids samarbejde med ppr videre til en specialskole, hvor de er bedre til hans udfordringer og problemstillinger. Værkstedsugerne i skoleårets start var en god måde at ryste de to klasser sammen, og de tre IT-dage ligeledes ved skoleårets start var rigtig godt givet ud, da vi undgik at bruge tid på it-problemer resten af året. Vores lokaler er stadig en udfordring, når der skal arbejdes i grupper, men vi håber på at finde en løsning på rumdelere i kommende skoleår. På det tidlige forældremøde blev der udtrykt glæde over den øgede information, og vi har selv måttet erfare at det er en god anledning til at få introduceret forældrene til forhold, regler og traditioner på 2. mt. På mødet blev der også lejlighed for at snakke it-politik, på baggrund af de 3 it-dage, som blev afholdt de første dage af skoleåret. Effekten af arbejdet er rigtig god. Eleverne kan få opdateret deres viden, og vi kan få overblik over hvor mange, der halter i forhold til brug af intra og andre værktøjer. Problemet var i år den øgede brug af ipads, som vi ikke er gearet til at rumme. De kunne ikke komme på nettet, kunne ikke printe, kunne ikke gemme dokumenter på elevintra og for manges vedkommende havde de ikke de apps, som svarer til de redskaber vi benytter på windowsbaserede pc er. Derfor må der enten tages hensyn til ipadejere, når der arbejdes med it, eller også må det indskærpes overfor forældrene at vi ikke kan understøtte denne teknologi. I det store teatertema var 2.mt.'s elever meget glade for samarbejdet med de yngre elever, og de viste, at de kunne tage et ansvar for at oplære de yngre elever i at samarbejde, tænke kreativt, omsætte ny læring

15 til et personligt resultat i tråd med lilleskole-ånden. Strukturen for opsætningen var god og det lykkedes endnu engang ved fælles hjælp og styrke at få så stort et apparat til at fungere og få stablet et fint teaterstykke på benene. Samarbejdet i lærergruppen var dog ikke så velfungerende, hvilket skyldtes at personalesituationen var håbløs. Der var simpelthen for få resurser samt et totalt fravær af klasselærere fra 1. mellemtrin. Dette medførte pressede og kaotiske situationer, hvor frustrerede lærere stod alene med mange ukendte børn i forskellige aldersgrupper, samt at arbejdspresset for hovedaktørerne var urimeligt høj og med et timeforbrug langt over det kalkulerede. Der er ikke blevet evalueret på temaet i arbejdsgruppen, da alle var for trætte og overbebyrdede til at slutte det ordentligt af. Introturen, som er startskuddet på 2. mt., blev ikke den succes, som vi håbede. Målet med turen er jo at samle eleverne på trinet, så de lærer hinanden at kende igen i en anderledes situation end i klasseværelset. På denne tur skulle de tage stilling til en ny skole, nye elever og hele tiden være bevidste om at præsentere sig overfor de ukendte elever fra Albertslund. Derfor opnåede vi ikke den ønskede effekt med udvekslingen, hvilket har medført at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med skolen på den måde. I evalueringen af introturen var vores elevgruppe (særligt 7. klasse, der har prøvet begge former for introtur) og lærergruppen samstemmende enige om, at de næstkommende introture skal foregå i naturen. Dels er det er en større udfordring for bysbørn at prøve kræfter med og få et indblik i den danske natur, primitivt lejrliv, naturen vs. Menneske; dels er introturen tænkt som en ryste-sammen-tur for de to klasser, der har gået på hvert sit trin det seneste skoleår. Selvom børnene ikke fik det ud af mødet med Albertslund lilleskole, som var tiltænkt, blev de alligevel rystet godt sammen, fordi værkstedsugerne lå så tæt sammen i starten af skoleåret. De praktiske fag og incitamentet til at samarbejde var med til at samle hele trinet på en god og konstruktiv måde. Det endte også med at de efter 5 uger var helt klar på at gå i gang med basisundervisningen. Udvekslingen med Sverige var denne gang lettere at overskue end tidligere. Lærerne på 2. mt. havde mere kontakt til i hvert fald den ene svenske lærer Anna Eriksson, som imod sædvane levede op til det forpligtende samarbejde, vi havde aftalt. Eleverne begyndte tidligt at skrive sammen og fik hurtig god kontakt. Besøget fra Sverige var af en karakter, der ikke er set før. Det var en kæmpe fordel, at eleverne kendte hinanden fra marts måned, og derudover havde vi lavet om på programmet, så vi lagde Københavnerturen om torsdagen og social evening en dag tidligere end sidste år, så der var mere ro til at sige farvel til sin udvekslingsfamilie og pakke aftenen før hjemturen. Den sidste aften kunne dermed foregå på familiernes præmisser. Dog oplevede vi i år en gruppe unge som i højere grad end tidligere var ude på at feste. Det startede i Sverige, hvor mange fik lov til at feste til efter midnat torsdag, og der var lagt op til at

16 det skulle være endnu vildere, når de kom til Danmark. Forældrene blev advaret ved det forudgående forældremøde og adskillige optrin blev derfor afværget. Det gik dog lidt galt da en stor gruppe elever alligevel fik snydt sig til at mødes på havnen den sidste aften, hvor det kom til ubehagelige ordudvekslinger mellem et par forældre og de tilstedeværende elever. Efterfølgende blev forældrene indkaldt til informationsmøde, hvor der var mulighed for både at få klarhed på situationen samt at få diskuteret reglerne for samvær, sikkerhed og særligt ansvar under udvekslinger. OB Fokusområder Vi er ved vejs ende i forhold til et travlt skoleår, der fik et afbræk som følge af en lockout. Vi har i overbygningen også i år diskuteret begreber som respekt. Respekt for hinanden, for undervisningen, respekt for vores omgivelser, og dette arbejde fortsætter næste år. Vi vedtog i 2012 et nyt værdigrundlag for skolen med 4 grundlæggende værdier, som vi også skal arbejde med næste år og finde historier fra vores hverdag, der viser, hvorledes at vi efterlever værdierne i hverdagen. I overbygningen forsøger vi løbende at diskutere og efterleve vores værdier. Fokusområder i år har bl.a. været inklusion, specialundervisning og IT. Omkring inklusion i overbygningen bruger vi især linjeholdene som en bærende og vigtig del af den sociale inklusion. Her møder eleverne hinanden på tværs af klasser og årgange og sammen definerer de rammerne for deres sociale samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne for at sikre deres trivsel og det er noget, som vi vægter meget højt. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her har vi undervisning i mindre grupper og nogle gange med enkelte elever der har særlige udfordringer. Vi tilstræber at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde.

17 Vi har i år fået IT til at fungere mere stabilt, og vi udbygger fra kommende skoleår med interaktive tavler i alle klasser med en computer tilknyttet, således at der bliver rig mulighed for at inddrage IT i undervisningen. Ligeledes arbejder vi kontinuerligt med at forbedre informationsniveauet, med input fra bl.a forældrene, og herunder at benytte intranettet som kommunikationskanal og gøre informationerne tilgængelige her i videst muligt omfang. På intranettet vil man kunne finde løbende information og alle forældre og elever får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Trinnet Vi har i det forløbne år haft fuldt hus i alle klasserne, samt 35 elever i de to 10. klasser. Det er vi meget glade for og til kommende skoleår ser det endnu bedre ud i 10 kl. Forældrene spillede også en rolle i at sikre det fine elevtal. På dialogmøder arrangeret af forældrene mellem forældre og elever fortalte 10. klasses elever om indholdet på 10. årgang og de erfaringer, som de har gjort sig på denne årgang. Der kunne spørges om alt mellem himmel og jord, og spørgelysten var stor. Det er et fast initiativ, som vi fortsætter med fremover. På personalesiden har Selma Jakobsen været på orlov i dette skoleår og i stedet har Lotte Larsen varetaget hendes tyskundervisning frem til årsskiftet. Herefter har Per Schantz varetaget al tyskundervisning i overbygningen. Fra kommende skoleår har vi ansat Johannes Bang som linjelærer, projektlærer i 9. årgang, biologi og tysklærer. Vi ser frem til samarbejdet. Studieture Undervisningen i overbygningen bygger hvert år op til en studietur i slutningen af skoleåret, hvor eleverne kan få lov til at bruge det, de har lært i navnlig projektundervisningen. Studieturene i dette skoleår blev ramt af lockouten mere herom nedenunder. De måtte i første omgang aflyses pga. lockouten men blev gennemført i en tillempet udgave i uge klasse Projektet i 8. klasse handler i høj grad om Danmark og Danmarks historie med særlig fokus på landbruget fra 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne er således i landbrugspraktik og i forbindelse med studieturen sætter hver studiegruppe sig ind i historien omkring en lille by. Denne gang fik turen dog en lidt anden karakter.

18 8. årgang var indlogeret på Amager Lilleskole og oplevede forskellige miljøer i storbyen, og herunder et biologiforløb til mere ukendte dele af København. Det var en fantastisk god tur, som har givet inspiration til kommende ture. 9. klasse Projektet i 9. klasse har bl.a. fokus på industrialisering, og eleverne er derfor tidligt på året i industripraktik. Vi arbejder i løbet af året med de teknologiske landvindinger og miljømæssige konsekvenser af den industrielle revolution. Eleverne får også indblik i arbejdsmarkedets mekanismer. I år har vi igen haft innovation som tema. Det var en succes og det fortsætter vi med næste skoleår. 9. klasse slutter normalt året af med en fremlæggelse af, hvad de har undersøgt sig frem til i forbindelse med studieturen til Essen i Tyskland. Det skete dog ikke i år pga. lockouten. I stedet valgte vi at fokusere på teambuilding. Årgangen var på en tredages tur med instruktør, der organiserede forskellige former for udfordringer, der havde til formål at styrke fællesskabet og samarbejdsrelationerne på årgangen. Det var en rigtig god tur, som har givet et godt sammenhold på årgangen. 10. klasse Igennem mange år har skolen besøgt Soligorsk i Hviderusland. Byen blev for et par år siden venskabsby med Holbæk. Igen i år gik turen også først til Krakow i Polen, hvor årgangen var indkvarteret i den gamle del af Krakow. 10.kl besøgte blandt andet KZ-lejren Auschwitz. Det blev en fantastisk tur, hvor eleverne fik et indblik i en for dem fremmed verden og måske et lille kulturchok. Alle elever var privat indkvarteret og fik et indblik i, hvordan det er at leve i Hviderusland, som er et meget lukket samfund. Studiegrupperne havde før turen defineret en række emner, som de skulle arbejde med og fremlægge om, når de kom hjem. Dette skete til en forældreaften, hvor der også var muligheder for at smage på hviderussisk mad, som eleverne havde tilberedt. Konklusion Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag. Der er blevet løbet stærkt for at indhente nogle af de timer, der gik tabt i forbindelse med lockouten. Vi har haft både skriftlige og mundtlige prøver med et tilfredsstillende resultat. Endnu en årgang er parat til at drage ud i verden.

19 I starten af året havde vi fælles overbygningsarrangement, hvor hele overbygningen gik sammen om opførelsen af en musical. Der blev danset, sunget, spillet og knoklet bag scenen for at få forestillingen op at stå og vi spillede med stor succes for forældre, elever og andre skoler. Samtidig havde vi et samlingspunkt i vores teatercafe, hvor eleverne utrætteligt sørgede for mad og drikke til alle, og skabte et samlingspunkt for hele overbygningen. Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Humlebæk. Vores latinband, musik - og dramahold optrådte traditionen tro med stor succes. Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. I kommende skoleår vil vi derfor fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver et rart sted at være. Hertil kommer også et øget fokus på elevernes fremmøde, engagement og deltagelse i de aktiviteter, som finder sted i overbygningen. Dette hænger også sammen med vores diskussion om respekt i overbygningen. På plandagene brugte vi igen tid på at diskutere dette begreb og hvordan vi kan holde fokus på det fremover. Det bliver fortsat en opgave for linjeholdene fremover løbende at diskutere, hvordan vi holder fast i respekten for hinanden. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner. Næste år har vi fortsat linjetime 4 gange ugentligt af en times varighed, hvoraf den ene bruges til idræt. Der vil stadig være udtryksfag i idræt og man kan også få sved på panden om fredagen til frivillig idræt. Næste år indlægger vi kursusvirksomhed om fredagen i første modul. Basisfagene vil undervise i konkrete, faglige problemstillinger. Mødetiden bliver næste år kl. 8.30, hvor den almindelige undervisning starter. Fra kl vil der være specialundervisning for de elever, der har fået timer tildelt. I basistimerne vil der ofte være en støttelærer tilstede, der kan hjælpe mindre grupper af elever. Vi siger tak for et godt og travlt år og på gensyn til næste år

20 Fritidsordningen Fokusområder Det forløbne år har været præget af både ustabilitet, personaleproblemer, forandringer og nytænkning. Et år som vi kan lære noget af og som også har skabt en hel ny måde at tænke fritidsordning på. Året startede med at to fuldtidsstillinger var besat af barselsvikarer og lige før efterårsferien blev en tredje medarbejder ramt af langtidssygdom. Desuden valgte en fjerde at blive i skoledelen og udgå af FO. En femte medarbejder gik derefter på barselsorlov i tre måneder. Dette betød af hverdagen havde en del udfordringer pædagogisk og organisatorisk. Trods den ustabile personalesituation blev der alligevel arbejdet intenst således at børnene stadig havde en god hverdag i FO. I efteråret mødtes det faste personale til en samtale om livet i FO når alle vendte tilbage efter barsel og sygdom. Der blev enighed om at arbejde på en mere samlet FO, hvor de begrænsede personaler bedre kunne udnytte deres kompetencer og dermed udvikle en mere pædagogisk funderet hverdag. Vi blev enige om at det kommende halvår, - dvs. resten af skoleåret skulle fungere som afprøvning og udvikling af vores nye idéer. Dette viste sig at være utrolig fornuftigt, både at give os den tid det tager til at forandre, men også for at se hvilke tiltag og teorier som virkede i praksis. Under den grimme lockout fik vi også stor mulighed for at se hvorledes en samlet FO ville virke og trods denne ulykkelige situation gav det FO en stor erfaringsbase. Vi afprøvede blandt andet muligheden for at samtlige klasser var fælles om spisning, hal-aktiviteter og pædagogiske aktiviteter generelt. Personalet afholdt en del aftenmøder hvor vi var omkring mange emner både af teoretisk men også af praktisk format: Visioner blev italesat og fungerer nu som retningslinier for al pædagogik. Disse er; Vores FritidsOrdning føles som en stor sammenhængende institution, hvor der dagligt tilbydes et varierende antal af pædagogiske aktiviteter og projekter. Vi lægger vægt på den gode aldersintegration og ser det som en stor fordel at have en mangfoldighed i alder og personligheder. Vi er kendetegnet ved at have et kontinuerligt, nært og tillidsfuldt forhold til alle børnene. Vores virke er præget af leg og udvikling både for fællesskabet og for det enkelte barn. Vi har et åbent, ærligt og rummeligt samarbejdsforhold hvor der er plads til udvikling. Et samarbejde der virker som rollemodel for børnene. Hver dag er en god dag i FO