Trinberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trinberetning 2012-2013"

Transkript

1 Trinberetning Holbæk lille Skole Her beskrives de enkelte trins fokusområder for det forgangne skoleår. Derudover laves der en beskrivelse af trinnet, lejrskoler/studieture en konklusion og så kigges der fremad mod næste skoleår

2 Indhold Indskolingen...2 Fokusområder...2 Trinnet...2 Lejrskoler...4 Fokusområder for kommende skoleår...4 Konklusion mellemtrin...6 Fokusområder...6 Trinnet...6 Lejrskoler...6 Fokusområder for kommende skoleår...8 Konklusion mellemtrin...8 Fokusområder...8 Trinnet...9 Lejrskoler...11 Fokusområde for kommende skoleår...11 Konklusion...13 OB...15 Fokusområder...15 Trinnet...16 Studieture...16 Konklusion...17 Fritidsordningen...19 Fokusområder...19 Evaluering af det sidste halvår...20 Det kommende skoleårs fokusområder...21 Konklusion...22 Specialundervisningsområdet...22 Beretning fra specialundervisningsområdet...22 Indskolingen Mellemtrin Mellemtrin...25 Overbygningen...25 Fokusområder for kommende skoleår...26 Konklusion...27

3 Indskolingen Fokusområder Den gamle barak, med mange, mange år på bagen, er blevet låst for sidste gang, og 2. klasse bor nu fast på 1. sal i villaen. Det har givet mange gode muligheder for læsekroge og grupperum til klassen, et håndarbejdslokale til Mette og Jane og sågar et lokale til sundhedsplejersken. Tidlig og forebyggende indsats i dansk og matematik har præget året. Jane har deltaget i matematikundervisningen i 1. og 2. klasse. Sammen har med Lars har hun set hvilke elever, der havde brug for en ekstra hånd i faget. Desværre har det skemateknisk været en udfordring at kunne give eleverne individuel undervisning i netop dét, der drillede i matematikken, men den ekstra lærer i timerne har været guld værd. Susanne L. har været tilknyttet 0. klasse med fokus på den tidlige indsats i dansk. Håndfonemer, konsonantfamilier og vokalvenner var kørt i stilling fra skoleårets start. Men vi lærte klassen at kende, og kunne se, der var behov for at sadle om og udnytte den ekstra ressource til både social træning i form af Trin for Trin (materiale til træning af og snakke om empati, impulskontrol og sociale spilleregler) og ekstra dansk til enkelte elever. Danskundervisningen har åbnet op for nye materialer, der arbejder med dansksprogets fonemer. De tre dansklærere har arbejdet på tre forskellige måder med materialevalget. Deres erfaringer skal danne grundlag for næste skoleårs danskundervisning. Desuden har 2. klasse (og 3. klasse) fået et kortvarigt kursusforløb i læse/stavestrategier med materialet VAKS, der har udvidet elevernes opmærksomhed på sprogets lyde. Udeundervisning og natur og teknik er ikke fokusområder længere, men er indgroede og skattede muligheder i et varierende skema. Til sidst bør nævnes, at al undervisning måtte stoppe, da vi blev lockoutet efter påske. Det var frustrerende ikke at kunne udføre den planlagte undervisning, men overvældende dejligt at mærke, hvor motiverede og skolevante/længselsfulde, de fleste elever var, da vi alle mødtes bagefter. Trinnet Sidste år havde vi personaleudfordringer. Det har vi også haft i år. Især har vi haft problemer med at få kvalificerede, faste personer til vore støttefunktioner på trinnet. Det har bestemt ikke været godt. Alligevel er vi ved fælles hjælp - kommet gennem skoleåret.

4 En urolig drengegruppe i 0. klasse har sat sit præg på arbejdet i klassen, men mon vi ikke er ved at være i mål, så 0. klassen, som ny 1.-klasse, kan byde de nye 0.-klasser velkommen efter sommerferien? Vi tror det! Ellers har året været præget af høj faglighed og kreativitet. Mange gange har man kunne se klasser arbejde udenfor med arbejde som normalt finder sted indenfor (udeundervisning). Kridtskrivning på fliser og læseskattejagt er populære eksempler på dette. Trinnet var valgt at skrive om to ting i denne beretning under afsnittet Trinnet : Vores tema om stenalderfolk og vores høstfest. Vores tema om stenalderfolk er inspireret af den pædagogiske metode story line, nogle gange også kaldet Den skotske metode. To byer blev bygget op i to klasser med alle tre klassers børn som deltagere: flodfolket og skovfolket. Kartoffelfigurer med skindtøj og små redskaber flyttede ind i skindtipier, og bål, brændestabler, skindtørrestativer, gryder, flethegn o.l. blev produceret tredimensionelt. Store malede papplader udgjorde den todimensionelle baggrund, og livet i byerne udspillede sig i et samspil mellem elever og voksne. Indskolingen har altid høsttema efter sommerferien. 0. klasse har på klassebasis tema om frugt, bær og nødder, - det nære, det man har i haverne derhjemme. Imens lærer de deres nye arbejdsplads at kende lidt efter lidt. Sideløbende har 1. og 2.-klasse sammen tema om enten kartofler eller korn hvert sit år. Begge temaer munder ud i en høstfest, der både i tid og sted har sin rod i Danmark inden mekaniseringen af landbruget. Høstfesten er således inspireret af de mange folk: karle, tjenespiger, malkepiger og løsarbejdere, der i gamle dage deltog i høsten på en større gård. Maden laves af et ivrigt kokkehold, og indeholder mest fødevarer relateret til årets tema. Den serveres ligeledes af et kompetent tjenerhold med fineste tjenertøj på (Tak forældre, for uden jer, duer det jo ikke, vel?). Udover at børnene har arbejdet i temaerne (som ikke omtales her), arbejdes der nu fælles i de tre klasser på høstforberedelser: pyntning af borde, produktion af hårkranse, halskæder, skrivning og tegning af bordkort, nedskrivning af taler, forberedelse af små optrin osv. osv. Under selve festen deltager ca.80 personer udklædt i det fineste bondetøj, seje drenge med fipskæg og strå i munden og kokette piger med røde kinder og ternede tørklæder. Efter maden er der bal hvor der danses ikke den halve nat og heller ikke til den lyse morgen, men alligevel så benene bliver trætte - dog ikke så trætte, at man ikke kan tage den allervigtigste svingom, nemlig med høstkællingen som siden vikingetiden er lavet af det sidste neg på marken, for at få en god høst til næste år!

5 Lejrskoler Turen til Møn blev nr. 25 i rækken. Det blev fejret med pomp og pragt af vores egen kokkepige Kennet, som var med for at se lejren for første gang (Kennet er også leder af børneskolen). Vi kom alle ned på klinten sammen, og 2. klasse kom også til den nyrestaurerede Fanefjord kirke, hvor alle de gamle kalkmalerier blev studeret og tegnet. 1. klasse var hjemme på kolonien og øve sig i at være på koloni og også i at være hjemmefra. Den evige snak og evaluering om alternative lejrskoler blegner altid efter hjemkomsten. Forårets overnatning på skolen med alle tre klasser, som blev afprøvet sidste år med succes, måtte desværre aflyses p. gr. a. lærernes lockout, men planlægges igen til næste år. Fokusområder for kommende skoleår Det kommende skoleår vil fortsat have fokus på den tidlige og forebyggende indsats i dansk og matematik. Det er umådelig vigtigt at kunne starte den faglige undervisning på den rigtige måde, så alle elever, både de fagligt stærke og de fagligt svage, vil blive mødt af en sjov og udfordrende skoledag, og alle vil møde strategier og muligheder, der taler til deres udviklingsniveau. Jane og Lars vil derfor fortsætte deres samarbejde om matematikken, og Susanne L. vil tilbyde små kurser i læsehuset både før, under og efter den almindelige undervisning, og vil hjælpe til i klasserne i den daglige undervisning. At arbejde med fonemer og sproglig opmærksomhed vil ligeledes være et fokuspunkt, der kører videre i det kommende skoleår. Dansklærernes erfaringer fra i år vil danne grundlag for beslutningen om hvilke materialer, der benyttes i dansk i basisundervisning og i tema. To nye fokuspunkter for det kommende skoleår er den nye skemastruktur for hele skolen og FO ens omstrukturering af personalets ressourcer. Skolen skal for første gang prøve at arbejde med lektioner af 60 minutters varighed. Dette skal forsøges af flere årsager: Optimering af arbejdskraft i personalegruppen, således at man kan lånes ud til andre afdelinger, uden at det karambolerer med skema/ringetider andre steder på skolen. Et kvarters undervisning mere pr. dag, for IS. Flere skemaplaceringer, giver større fleksibilitet ift. skemalægning, det at sprede fagene ud over ugen og i tilbuddet af specialundervisning. Koncentrationen kan være svær at holde for mange elever i 75 minutter.

6 De to første moduler lægges i et stræk, så det tilstræbes at det er samme fag, der kører i 120 minutter. Dette sætter naturlige krav til brug af forskellige undervisningsstrukturer i løbet af et sådan modul. Vi glæder os til at afprøve de nye muligheder, sådan en skemaændring giver, og er spændte på hvordan, vores små elever vil opleve skiftet. Den gamle FO har ligeledes ændret form. Hver klasse får tildelt en klassepædagog, der vil deltage i undervisningen 5-6 lektioner/uge. Det vil være den samme pædagog, der følger en klasse helt frem til 2.ml. trin. Det giver det samlede personale en fantastisk mulighed for, at se og møde eleverne hele dagen igennem fra morgen til aften. Vi glæder os til det øgede samarbejde med vores dygtige FO-pædagoger. Konklusion Alt i alt er et år gået, som vi er tilfredse med. Det er svært at vurdere hvilken faglig indvirkning, lockouten har haft på niveauet, for som tidligere nævnt, var mange børn ekstra glade for at komme i skole igen, og har derfor også været ekstra sultne for at lære noget. Mon ikke det tabte derfor mere eller mindre er indhentet? Vi er i hvert fald i gang med at teste klasserne, og intet tyder på et generelt fagligt tab. Vi synes, at vi har tacklet især de urolige drenge i 0. klasse korrekt og med de rigtige midler. Ikke faldet i med negative sanktioner og skæld-ud, men arbejdet konstruktivt med problemløsning både med ekstra bemanding og med de rette pædagogiske redskaber (f.eks. systemet trin for trin som tidligere er nævnt). Vi synes, vore temaer har fungeret fint, selvom temaet om skov- og flodfolket burde have varet mindst en uge mere. Arbejdsformen (story line) lægger på til meget elevinddragelse, og nye ideer dukker hele tiden op undervejs, ideer vi ikke helt have tid til at udføre. Men som sagt: et godt skoleår. Vi glæder os til det næste

7 1. mellemtrin Fokusområder Vi har i år haft fokus på at udvikle tværfagligheden. Det er et komplekst område, som vi vil arbejde videre på i det kommende skoleår. Vi er interesserede i de muligheder det giver, men har også erkendt at det er et område der tager tid at implementere. Vi vil fortsat have fokus på dette område. Trinnet To familier i 4. klasse valgte at deres drenge skulle skifte skole i efteråret. Klassen fik derefter en ny pige i dec. måned, herved blev kønsfordelingen også mere lige. (10 piger/11 drenge) Det blev besluttet at klassen fortsætter med 21 elever frem til sommerferien. I 5. kl. skiftede en pige ligeledes skole, og en ny pige startede i klassen umiddelbart efter. På trinnet har vi i indeværende år været to faste pædagoger og syv faste lærere tilknyttet i skoledelen, herudover er en specialundervisningslærer og en faglærer fra 2.mt. underviser på trinnet, samt 1 yderligere pædagog og en pæd. medhjælper i fritidsordningen. Pædagogisk har vi fokus på vores temastruktur og form. Særligt set i forhold til trinnets nuværende børnegruppe, hvor vi oplever at flere børn kan have vanskeligt ved at indgå i den lidt løse struktur der kan være i temaundervisningen, hvor det enkelte barn også skal forholde sig til andre og nye arbejdsformer og samarbejdspartnere på tværs af alder. Ligeledes har vi fortsat fokus på samarbejdet/forberedelse mellem pædagoger og lærere, så pædagogen også er klædt godt på i undervisningen. (se evt. under fokusområder) Indretningsmæssigt er vi i gang med en forskønnelse og funktionsforbedring af lokalerne på trinnet. Et samarbejde mellem pædagoger og lærere, for at udnytte og forbedre de enkelte lokaler på trinnet. Vi håber at kunne skyde de fleste ting i gang i løbet af sommeren. Vi glæder os til at tage det nye elektroniske udstyr i brug, i form af bærbare og interaktive tavler i hver klasse. Lejrskoler Lejrskole til Odense

8 3. klasse var traditionen tro i Odense. Indkvarteringen på Odense lilleskole var denne gang meget vellykket, da vi fik stillet hele to klasselokaler til vores rådighed, og ikke skulle flytte ud og ind. Et andet stort plus var at vi hver aften kunne benytte skolens nybyggede hal. Programmet på turen stod for en stor del i H.C. Andersens tegn, samt med tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Det sociale fungerede rigtig fint på turen, hvor nye og gamle relationer blev dyrket. Vi havde for andet år i træk Bjarne med som kok, et super arbejde. Tak for dejlig mad og godt bidrag til turen i det hele taget! Evaluering: Kæmpe plus med lokaler at råde over døgnet rundt, det gør en meget stor forskel for chancen for at opnår tryghed og trivsel blandt børn og voksne. Lejrskole til Skagen I år gik lejrskolen for 4. og 5. klasse til Skagen. Ugen op til lejrskole var temauge, hvor vi med eleverne lavede forberedelser til den individuelle lejrskolerapport og så småt begyndte på den. Vi læste, skrev og holdt oplæg om de naturfænomener vi skulle opleve samt om skagensmalerne. På lejrskolen boede vi på Skagens Kultur- og Fritidscenter, som er et dejligt centralt sted i Skagen. Der var gode faciliteter til rådighed som idrætshal og svømmehal samt to store sovesale og lærersoveværelser. Vi fik maden serveret på centeret, og de sørgede også for om morgenen at stille ingredienser frem til at smøre vores egne madpakker. Eneste minus ved centeret var, at der ikke var gode udendørsforhold, men da vejret ikke rigtigt var med os, var det ikke noget vi savnede. På turen var indlagt følgende aktiviteter: Tur til Anchers Hus, Grenen, Bunkermuseet, Skagens Museum, Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile, bytur i Skagen, leg i hal og svømmehal. Vi lejede cykler, og cyklede i samlet flok ud til attraktionerne. Efterfølgende brugte vi alle lektioner i ugen, samt dansktimerne i den anden uge efter, på at skrive skagensrapport. Evaluering: Vi havde en dejlig tur. Programmet var fint, og det var dejligt at cykle rundt i landskabet. Det var skønt at få maden serveres og eleverne elskede at have hal og svømmehal til rådighed. Transporten mellem Holbæk og Skagen var meget lang og besværlig med mange skift. Den tog 8 timer derhen og ni timer hjem.

9 Som noget nyt havde vi besluttet, at eleverne måtte tage mobiltelefoner med på turen. De måtte bruges til at spille på i toget og tage billeder på vores udflugter. Overordnet synes vi, det fungerede godt med nogle få overtrædelser. Fokusområder for kommende skoleår Vi skal i det kommende skoleår indstille os på et større samarbejde mellem pædagoger og lærere, et spændende projekt som vi ser frem til. Det er et samarbejde som gerne skulle blive givtigt for både lærere, pædagoger og elever. Konklusion Vi kan se tilbage på et godt skoleår. Arbejdet med det tværfaglige i temaerne fortsætter i de kommende år, nu er vi rigtig ved at få hul på det. Ligeledes bliver det spændende at få implementeret vores nye pcer og tavler i undervisningen. Vi glæder os til samarbejdet med klassepædagogerne og den nye struktur i fritidsordningen, der helt sikkert vil komme til at præge også skoledelen af dagen, med større kontakt klasserne i mellem. 2. mellemtrin Fokusområder Ifølge mål for det kommende skoleår i trinberetningen : I det kommende skoleår vil fokusområderne i høj grad være udarbejdelse og indarbejdning af visionsplanen for Holbæk lille Skole. Der er vedtaget at vi arbejder videre med et værdigrundlag der hedder: Demokratisk dannelse, Bæredygtig læring, Forpligtende fællesskaber og personlig drivkraft. Disse 4 værdier skal ind hvor eleverne kan mærke dem, eleverne skal være med til at definere deres tolkninger af værdierne, og der skal beskrives hvordan HlS ånden trives i bedste velgående. Vi skal markere retten til at være en fri skole, og eleverne skal vide hvorfor Holbæk lille Skole er det bedste sted at gå i skole. Da arbejdet med visionsplanen for hele skolen blev udskudt, har dette ikke været en del af vores fokusområder alligevel. Men løbende har ovennævnte værdier været implementeret i undervisningen, i udvekslingen med svenskerne og i de grundlæggende samtaler på 2.mt med eleverne, debatteret på forældremøder og i samarbejdet med forældrene generelt samt dannet grundlag for snakke og refleksion i lærergruppen.

10 Trinnet Skoleåret på 2.mt har været kendetegnet af overordnet kontinuitet i lærergruppen, en god og mangfoldig elevgruppe samt det storstilede teaterprojekt med 1. mt., der løber af stablen hvert 5. år. Denne gang omhandlede teaterstykket Nordens historie. Rasmus startede som pædagog på trinnet som støtte på en elev i 7. klasse. Alle eleverne kendte Rasmus fra deres tid i fritidsordningen på 1. mt. så det var rart for alle, at der ikke skulle bruges tid på at lære hinanden at kende. Rasmus har deltaget på halvdelen af vores trinmøder, så han også vidste hvad der rørte sig overalt på trinnet. Dog skabte det en del forvirring, da Rasmus i foråret var på barsel i tre måneder, og flere forskellige vikarer var indover, og flere af dem uden pædagogisk erfaring. Her var støtten desværre nok til mere skade end gavn, og det har vi lært af, og tager med os videre. Det har været godt at få ny pædagogisk kompetence på trinnet, og vi har alle været glade for at have Rasmus som en del af vores hverdag. Under lockouten i foråret stoppede en elev i 7. klasse, som blev tilbudt plads på specialskole, og kort efter lockoutens ophør startede Richo som ny dreng i 7. klasse. Richo fandt hurtigt sammen med klassen og trives rigtig godt. Værkstedsugerne: Værkstedsugerne blev i dette skoleår lagt fortløbende lige efter introturen for at skabe tid og mulighed for at finde sammen og lære hinanden bedre at kende inden de skulle samarbejde i det første fællestema i oktober. Dette medførte at børnene ikke startede basisundervisning op før den 24. september, hvilket for nogle elever var lidt svært, da den boglige undervisning begyndte. Dog vurderer vi værkstedsugerne som en god start på året, og vil forsætte med denne struktur. Lokalerne: Vi fik løst problemstillingen omkring dårligt indeklima grundet forkerte indstillinger i klimaanlægget. Til gengæld er vi særligt i vinterhalvåret udfordret på plads, idet vi i den daglige undervisning ofte har begge klasser i gang med diverse gruppearbejder, bl.a. forberedelse af fremlæggelser. Eleverne har her følt sig nødsaget til at benytte garderoben samt det hemmelige rum. Sidstnævnte er et meget lille lokale tiltænkt opbevaring af undervisningsmaterialer samt til specialundervisning. Lærerne har besluttet at de to rum ikke skal benyttes af elever i undervisningstiden medmindre det er specialundervisning. Vi mangler især til de elever der har brug for ro omkring sig egnede lokaler til gruppearbejde.

11 Vi er desuden gået fra anskaffelse af et ældre fladskærms-tv i klasserne, eftersom alle klasser fra det kommende skoleår er udstyret med smartboards. Vi er desuden udfordret af, at alle eleverne ikke er gode til at passe på vores stadig nye lokaler. Det har givet foranledning til flere samlinger og klassesnakke for at dæmme op for problemet, hvor skolens nye værdigrundlag også har været taget i brug ved flere lejligheder. Vi har i løbet af året fået digitaliseret alle trinnets bøger, og håber på udlåningssystemet kommer op at køre i det kommende skoleår. Ekstra forældremøde i starten af året. På opfordring fra kommende forældre, besluttede vi at holde et ekstra forældremøde i starten af skoleåret, for at skabe kontakten til forældrene fra starten og for at øge informationsniveauet. Her kunne man også snakke målsætninger, læringsparathed, it-politik og social trivsel. Det virkede godt, så dette tilstræbes fremadrettet. IT-dage For at dæmme op for it-problemer i løbet af året og i det førstkommende tema, afholdt vi 3 it-dage, hvor eleverne fik en introduktion til anvendelsen af it på 2. mt. Deres computere blev tjekket for at alt nødvendigt software var installeret og der blev oprettet adgang til trinets printer. Derudover skulle de igennem nogle grundlæggende øvelser i Word og Powerpoint samt Skoleintra. Dette vil vi videreføre til kommende skoleår. Teater som fællestema med 1. mt. Tværfagligheden var i højsædet under dette års fællestema med 1. mellemtrin. Der blev besluttet at der skulle produceres et teaterstykke med udgangspunkt i Nordens historie. Temaet blev i den forbindelse taget ud af den normale temarække på trinet. Repræsentanter fra trinene blev enige om nogle eksemplariske perioder, som stykket skulle skildre og som børnene skulle arbejde med som optakt til temaet for at have de rette forkundskaber. Fordeling af børn og arbejdsopgaver var det mindste, hvorimod selve historien, sammenhængen i den og musikken, som skulle etableres inden temaet gik i gang, var en stor mundfuld for de tilstedeværende lærere. Der blev lagt mange ekstra timer, som gik langt ud over, hvad der forventes i et sådant tema. Imidlertid var stykket en succes og børnene fik et indblik i fire forskellige perioder i nordens historie som deltagende i en proces med fokus på selvfølgelig historie men også dramatisk udtryk, billedkunst, danskfaglige kompetencer, samt musik. Af de mere uhåndgribelige læringsmål var der vægt på samarbejde,

12 organisation, omstillingsparathed, ansvar for sig selv og dem som er yngre samt for at få en masse smådele til at fremstå som en helhed. Lejrskoler Introtur til Albertslund og udveksling med Albertslund Lilleskole. Fra afsnittet kommende skoleår i sidste års trinberetning: Introturen vil forme sig anderledes end tidligere, idet vi skal samarbejde med Albertslund lille Skole efter en udvekslingsmodel, hvor vi besøger dem i uge 34 og de besøger os i uge 36. Der vil i mindre grad være fokus på friluftsliv og i højere grad på samarbejde, fællesskab samt fysisk udfoldelse. Som noget nyt afprøvede vi i stedet for den traditionelle introtur med primitivt lejrliv i en skov at udveksle med Albertslund Lilleskole. Vi var hos dem i 3 dage, og de var tilsvarende hos os efterfølgende. Vores elever skulle cykle 53 km i et stræk både frem og tilbage, hvilket var meget hårdt for nogle og overkommeligt for andre, men alle klarede det og var meget stolte. Aktiviteterne var tilrettelagt med teambuilding karakter og med henblik på at være samlende for de to elevgrupper. Hvor eleverne de andre år prøver kræfter med at leve i naturen under primitive forhold, fik vores elever denne gang et klart indblik i, at selv om to lilleskoler mødes og de overordnede værdier på begge lilleskoler stemmer overens, er der stadig forskel på skoledagen, rammerne, samarbejdsformerne, medansvar, omgangstone, regler mv. Introturen blev dermed et indblik i skolekultur for eleverne. Det var ligeledes anderledes at overnatte i telt på en mark i byen end i skoven. Udveksling med Friskolan Vintergatan i Ljusdal. Skoleåret kom i den grad til at stå i udvekslingen med vores svenske venskabsskoles tegn. For anden gang udvekslede vi med svenskerne inden for samme år. Denne gang med et andet hold svenske lærere, som tidligere har vist ringe virkelyst i forbindelse med udvekslingens faglighed. Vi startede med at besøge de svenske elever i februar måned, og i maj var det så vores tur til at tage imod de samme elever. Dette var for at gøre eleverne mere ydmyge og observante på værts/gæsterollen. Vi havde fulgt op på evalueringen fra sidste besøg og strammet op på aktiviteterne, som bl.a. skulle være mere samlende og opfordre flest mulige til at deltage. I dansk blev der arbejdet med svensk ungdomsfilm og litteratur forud for udvekslingen. Fokusområde for kommende skoleår Ny skemastruktur:

13 I kraft af den nye skemastruktur vil der blive plads til et nyt fag; Natur/Drama som vil få 60 min om ugen i 6. klasse. I vinterhalvåret skal dramatimerne bruges til at fremme personlig udvikling, brug af drama som udtryksmiddel og som middel til at forstå og indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Timerne skal også bruges som introduktion og træning inden 2. mt. s eget teatertema. Resten af året benyttes timerne til Natur, som er en fusion af geografi, friluftsliv, værksted og biologi. Vi vil tage fat i tilblivelsen af egne produkter og se på deres cyklus mht. omkostninger, påvirkning af miljø, bortskafning og genbrug. Vi har desuden valgt at udvide vores AO timer med en time om ugen, og kalde det Social Kompetence i stedet. I disse timer vil vi fortsat tage sociale problemstillinger op i klasse/drenge/pige forum, men lige såvel forbygge konflikter ved teambuilding og socialtræning. Her vil vi også arbejde med demokrati og skolens værdigrundlag. Mere tværfaglighed: Lærerne på 2.mt tilstræber en øget tværfaglighed i undervisningen med henblik på at kunne indramme en mere virkelighedsnær form for læring. Derfor indfører vi i det kommende skoleår bl.a. et ugelangt fællestema under overskriften iværksætteri. Desuden ønsker vi at basisfagene i højere grad taler sammen i det kommende skoleår. Eleverne vil derfor flere gange i løbet af året opleve, at der arbejdes samtidig med de samme områder i forskellige basisfag, så fx billedkunst, dansk og musik alle arbejder med oplysningstiden. Dermed får eleverne en mere nuanceret og helhedsorienteret viden om de valgte områder. Lærerne vil derfor samarbejde tættere om at udarbejde årsplaner i fagene. Fællestema Aktiv rundt i Danmark: I det kommende år vil fællestemaet med 1.mt. ligge i uge 41 og være en del af den landsdækkende kampagne Aktiv rundt i Danmark. Om fredagen har vi traditionen tro Store Legedag, så reelt bliver det til fire dage med fysisk aktivitet og forskelligt fagligt indhold på blandede hold af klasse. Ingen praktik i 7. klasse: Vi vurderer at 7.klasse ikke får et tilstrækkeligt udbytte af de tre dages praktik. Dels ønsker de fleste arbjedspladser ikke praktikanter under 15 år, hvilket i sig selv indskrænker søgefeltet betydeligt. Dels er eleverne i 9. klasse gået fra at skulle i industripraktik til en selvvalgt praktik tilsvarende 7. klasses. Der er så mange andre faglige mål, der presser sig på i løbet af udskolingsperioden, så to tilsvarende forløb vurderer vi som unødvendigt.

14 Konklusion Da skolens visionsplan blev udsat, har vi af gode grunde ikke arbejdet med den i indeværende skoleår. Vi har dog jævnligt talt værdier med både elever og forældre, når der har været årsag eller anledning til dette i forbindelse med hverdagens undervisning. Friheden som værende fri skole har vi lærere tænkt en del over i planlægningen af kommende skoleår, hvor vi opretter flere nye fag, og tænker anderledes. Fokusområderne for kommende skoleår kommer primært til at dreje sig om disse nye fag, samt indkøring af den nye skemastruktur. Dertil kommer, at vi vil forsøge at tænke mere tværfagligt, så der er sammenhæng mellem de forskellige fag. Fællestemaet med 1. mt. bliver i forbindelse med kampagnen Aktiv rundt i Danmark som begge trin normalt deltager i, og vi håber på et bedre og mere overskueligt samarbejde om dette tema end det forgangne års teaterprojekt. Vi har valgt at skippe7. klasses praktik, da vi gennem de seneste år har erfaret, at eleverne får minimalt udbytte af disse dage. Trinnet har i dette år været beriget med Rasmus pædagoiske viden, og vi har været glade for hans gang på trinnet. Vi har modtaget en ny elev i 7. klasse, som hurtigt faldt til, og en anden blev kom længere tids samarbejde med ppr videre til en specialskole, hvor de er bedre til hans udfordringer og problemstillinger. Værkstedsugerne i skoleårets start var en god måde at ryste de to klasser sammen, og de tre IT-dage ligeledes ved skoleårets start var rigtig godt givet ud, da vi undgik at bruge tid på it-problemer resten af året. Vores lokaler er stadig en udfordring, når der skal arbejdes i grupper, men vi håber på at finde en løsning på rumdelere i kommende skoleår. På det tidlige forældremøde blev der udtrykt glæde over den øgede information, og vi har selv måttet erfare at det er en god anledning til at få introduceret forældrene til forhold, regler og traditioner på 2. mt. På mødet blev der også lejlighed for at snakke it-politik, på baggrund af de 3 it-dage, som blev afholdt de første dage af skoleåret. Effekten af arbejdet er rigtig god. Eleverne kan få opdateret deres viden, og vi kan få overblik over hvor mange, der halter i forhold til brug af intra og andre værktøjer. Problemet var i år den øgede brug af ipads, som vi ikke er gearet til at rumme. De kunne ikke komme på nettet, kunne ikke printe, kunne ikke gemme dokumenter på elevintra og for manges vedkommende havde de ikke de apps, som svarer til de redskaber vi benytter på windowsbaserede pc er. Derfor må der enten tages hensyn til ipadejere, når der arbejdes med it, eller også må det indskærpes overfor forældrene at vi ikke kan understøtte denne teknologi. I det store teatertema var 2.mt.'s elever meget glade for samarbejdet med de yngre elever, og de viste, at de kunne tage et ansvar for at oplære de yngre elever i at samarbejde, tænke kreativt, omsætte ny læring

15 til et personligt resultat i tråd med lilleskole-ånden. Strukturen for opsætningen var god og det lykkedes endnu engang ved fælles hjælp og styrke at få så stort et apparat til at fungere og få stablet et fint teaterstykke på benene. Samarbejdet i lærergruppen var dog ikke så velfungerende, hvilket skyldtes at personalesituationen var håbløs. Der var simpelthen for få resurser samt et totalt fravær af klasselærere fra 1. mellemtrin. Dette medførte pressede og kaotiske situationer, hvor frustrerede lærere stod alene med mange ukendte børn i forskellige aldersgrupper, samt at arbejdspresset for hovedaktørerne var urimeligt høj og med et timeforbrug langt over det kalkulerede. Der er ikke blevet evalueret på temaet i arbejdsgruppen, da alle var for trætte og overbebyrdede til at slutte det ordentligt af. Introturen, som er startskuddet på 2. mt., blev ikke den succes, som vi håbede. Målet med turen er jo at samle eleverne på trinet, så de lærer hinanden at kende igen i en anderledes situation end i klasseværelset. På denne tur skulle de tage stilling til en ny skole, nye elever og hele tiden være bevidste om at præsentere sig overfor de ukendte elever fra Albertslund. Derfor opnåede vi ikke den ønskede effekt med udvekslingen, hvilket har medført at vi ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med skolen på den måde. I evalueringen af introturen var vores elevgruppe (særligt 7. klasse, der har prøvet begge former for introtur) og lærergruppen samstemmende enige om, at de næstkommende introture skal foregå i naturen. Dels er det er en større udfordring for bysbørn at prøve kræfter med og få et indblik i den danske natur, primitivt lejrliv, naturen vs. Menneske; dels er introturen tænkt som en ryste-sammen-tur for de to klasser, der har gået på hvert sit trin det seneste skoleår. Selvom børnene ikke fik det ud af mødet med Albertslund lilleskole, som var tiltænkt, blev de alligevel rystet godt sammen, fordi værkstedsugerne lå så tæt sammen i starten af skoleåret. De praktiske fag og incitamentet til at samarbejde var med til at samle hele trinet på en god og konstruktiv måde. Det endte også med at de efter 5 uger var helt klar på at gå i gang med basisundervisningen. Udvekslingen med Sverige var denne gang lettere at overskue end tidligere. Lærerne på 2. mt. havde mere kontakt til i hvert fald den ene svenske lærer Anna Eriksson, som imod sædvane levede op til det forpligtende samarbejde, vi havde aftalt. Eleverne begyndte tidligt at skrive sammen og fik hurtig god kontakt. Besøget fra Sverige var af en karakter, der ikke er set før. Det var en kæmpe fordel, at eleverne kendte hinanden fra marts måned, og derudover havde vi lavet om på programmet, så vi lagde Københavnerturen om torsdagen og social evening en dag tidligere end sidste år, så der var mere ro til at sige farvel til sin udvekslingsfamilie og pakke aftenen før hjemturen. Den sidste aften kunne dermed foregå på familiernes præmisser. Dog oplevede vi i år en gruppe unge som i højere grad end tidligere var ude på at feste. Det startede i Sverige, hvor mange fik lov til at feste til efter midnat torsdag, og der var lagt op til at

16 det skulle være endnu vildere, når de kom til Danmark. Forældrene blev advaret ved det forudgående forældremøde og adskillige optrin blev derfor afværget. Det gik dog lidt galt da en stor gruppe elever alligevel fik snydt sig til at mødes på havnen den sidste aften, hvor det kom til ubehagelige ordudvekslinger mellem et par forældre og de tilstedeværende elever. Efterfølgende blev forældrene indkaldt til informationsmøde, hvor der var mulighed for både at få klarhed på situationen samt at få diskuteret reglerne for samvær, sikkerhed og særligt ansvar under udvekslinger. OB Fokusområder Vi er ved vejs ende i forhold til et travlt skoleår, der fik et afbræk som følge af en lockout. Vi har i overbygningen også i år diskuteret begreber som respekt. Respekt for hinanden, for undervisningen, respekt for vores omgivelser, og dette arbejde fortsætter næste år. Vi vedtog i 2012 et nyt værdigrundlag for skolen med 4 grundlæggende værdier, som vi også skal arbejde med næste år og finde historier fra vores hverdag, der viser, hvorledes at vi efterlever værdierne i hverdagen. I overbygningen forsøger vi løbende at diskutere og efterleve vores værdier. Fokusområder i år har bl.a. været inklusion, specialundervisning og IT. Omkring inklusion i overbygningen bruger vi især linjeholdene som en bærende og vigtig del af den sociale inklusion. Her møder eleverne hinanden på tværs af klasser og årgange og sammen definerer de rammerne for deres sociale samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne for at sikre deres trivsel og det er noget, som vi vægter meget højt. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her har vi undervisning i mindre grupper og nogle gange med enkelte elever der har særlige udfordringer. Vi tilstræber at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde.

17 Vi har i år fået IT til at fungere mere stabilt, og vi udbygger fra kommende skoleår med interaktive tavler i alle klasser med en computer tilknyttet, således at der bliver rig mulighed for at inddrage IT i undervisningen. Ligeledes arbejder vi kontinuerligt med at forbedre informationsniveauet, med input fra bl.a forældrene, og herunder at benytte intranettet som kommunikationskanal og gøre informationerne tilgængelige her i videst muligt omfang. På intranettet vil man kunne finde løbende information og alle forældre og elever får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Trinnet Vi har i det forløbne år haft fuldt hus i alle klasserne, samt 35 elever i de to 10. klasser. Det er vi meget glade for og til kommende skoleår ser det endnu bedre ud i 10 kl. Forældrene spillede også en rolle i at sikre det fine elevtal. På dialogmøder arrangeret af forældrene mellem forældre og elever fortalte 10. klasses elever om indholdet på 10. årgang og de erfaringer, som de har gjort sig på denne årgang. Der kunne spørges om alt mellem himmel og jord, og spørgelysten var stor. Det er et fast initiativ, som vi fortsætter med fremover. På personalesiden har Selma Jakobsen været på orlov i dette skoleår og i stedet har Lotte Larsen varetaget hendes tyskundervisning frem til årsskiftet. Herefter har Per Schantz varetaget al tyskundervisning i overbygningen. Fra kommende skoleår har vi ansat Johannes Bang som linjelærer, projektlærer i 9. årgang, biologi og tysklærer. Vi ser frem til samarbejdet. Studieture Undervisningen i overbygningen bygger hvert år op til en studietur i slutningen af skoleåret, hvor eleverne kan få lov til at bruge det, de har lært i navnlig projektundervisningen. Studieturene i dette skoleår blev ramt af lockouten mere herom nedenunder. De måtte i første omgang aflyses pga. lockouten men blev gennemført i en tillempet udgave i uge klasse Projektet i 8. klasse handler i høj grad om Danmark og Danmarks historie med særlig fokus på landbruget fra 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne er således i landbrugspraktik og i forbindelse med studieturen sætter hver studiegruppe sig ind i historien omkring en lille by. Denne gang fik turen dog en lidt anden karakter.

18 8. årgang var indlogeret på Amager Lilleskole og oplevede forskellige miljøer i storbyen, og herunder et biologiforløb til mere ukendte dele af København. Det var en fantastisk god tur, som har givet inspiration til kommende ture. 9. klasse Projektet i 9. klasse har bl.a. fokus på industrialisering, og eleverne er derfor tidligt på året i industripraktik. Vi arbejder i løbet af året med de teknologiske landvindinger og miljømæssige konsekvenser af den industrielle revolution. Eleverne får også indblik i arbejdsmarkedets mekanismer. I år har vi igen haft innovation som tema. Det var en succes og det fortsætter vi med næste skoleår. 9. klasse slutter normalt året af med en fremlæggelse af, hvad de har undersøgt sig frem til i forbindelse med studieturen til Essen i Tyskland. Det skete dog ikke i år pga. lockouten. I stedet valgte vi at fokusere på teambuilding. Årgangen var på en tredages tur med instruktør, der organiserede forskellige former for udfordringer, der havde til formål at styrke fællesskabet og samarbejdsrelationerne på årgangen. Det var en rigtig god tur, som har givet et godt sammenhold på årgangen. 10. klasse Igennem mange år har skolen besøgt Soligorsk i Hviderusland. Byen blev for et par år siden venskabsby med Holbæk. Igen i år gik turen også først til Krakow i Polen, hvor årgangen var indkvarteret i den gamle del af Krakow. 10.kl besøgte blandt andet KZ-lejren Auschwitz. Det blev en fantastisk tur, hvor eleverne fik et indblik i en for dem fremmed verden og måske et lille kulturchok. Alle elever var privat indkvarteret og fik et indblik i, hvordan det er at leve i Hviderusland, som er et meget lukket samfund. Studiegrupperne havde før turen defineret en række emner, som de skulle arbejde med og fremlægge om, når de kom hjem. Dette skete til en forældreaften, hvor der også var muligheder for at smage på hviderussisk mad, som eleverne havde tilberedt. Konklusion Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag. Der er blevet løbet stærkt for at indhente nogle af de timer, der gik tabt i forbindelse med lockouten. Vi har haft både skriftlige og mundtlige prøver med et tilfredsstillende resultat. Endnu en årgang er parat til at drage ud i verden.

19 I starten af året havde vi fælles overbygningsarrangement, hvor hele overbygningen gik sammen om opførelsen af en musical. Der blev danset, sunget, spillet og knoklet bag scenen for at få forestillingen op at stå og vi spillede med stor succes for forældre, elever og andre skoler. Samtidig havde vi et samlingspunkt i vores teatercafe, hvor eleverne utrætteligt sørgede for mad og drikke til alle, og skabte et samlingspunkt for hele overbygningen. Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Humlebæk. Vores latinband, musik - og dramahold optrådte traditionen tro med stor succes. Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. I kommende skoleår vil vi derfor fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver et rart sted at være. Hertil kommer også et øget fokus på elevernes fremmøde, engagement og deltagelse i de aktiviteter, som finder sted i overbygningen. Dette hænger også sammen med vores diskussion om respekt i overbygningen. På plandagene brugte vi igen tid på at diskutere dette begreb og hvordan vi kan holde fokus på det fremover. Det bliver fortsat en opgave for linjeholdene fremover løbende at diskutere, hvordan vi holder fast i respekten for hinanden. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner. Næste år har vi fortsat linjetime 4 gange ugentligt af en times varighed, hvoraf den ene bruges til idræt. Der vil stadig være udtryksfag i idræt og man kan også få sved på panden om fredagen til frivillig idræt. Næste år indlægger vi kursusvirksomhed om fredagen i første modul. Basisfagene vil undervise i konkrete, faglige problemstillinger. Mødetiden bliver næste år kl. 8.30, hvor den almindelige undervisning starter. Fra kl vil der være specialundervisning for de elever, der har fået timer tildelt. I basistimerne vil der ofte være en støttelærer tilstede, der kan hjælpe mindre grupper af elever. Vi siger tak for et godt og travlt år og på gensyn til næste år

20 Fritidsordningen Fokusområder Det forløbne år har været præget af både ustabilitet, personaleproblemer, forandringer og nytænkning. Et år som vi kan lære noget af og som også har skabt en hel ny måde at tænke fritidsordning på. Året startede med at to fuldtidsstillinger var besat af barselsvikarer og lige før efterårsferien blev en tredje medarbejder ramt af langtidssygdom. Desuden valgte en fjerde at blive i skoledelen og udgå af FO. En femte medarbejder gik derefter på barselsorlov i tre måneder. Dette betød af hverdagen havde en del udfordringer pædagogisk og organisatorisk. Trods den ustabile personalesituation blev der alligevel arbejdet intenst således at børnene stadig havde en god hverdag i FO. I efteråret mødtes det faste personale til en samtale om livet i FO når alle vendte tilbage efter barsel og sygdom. Der blev enighed om at arbejde på en mere samlet FO, hvor de begrænsede personaler bedre kunne udnytte deres kompetencer og dermed udvikle en mere pædagogisk funderet hverdag. Vi blev enige om at det kommende halvår, - dvs. resten af skoleåret skulle fungere som afprøvning og udvikling af vores nye idéer. Dette viste sig at være utrolig fornuftigt, både at give os den tid det tager til at forandre, men også for at se hvilke tiltag og teorier som virkede i praksis. Under den grimme lockout fik vi også stor mulighed for at se hvorledes en samlet FO ville virke og trods denne ulykkelige situation gav det FO en stor erfaringsbase. Vi afprøvede blandt andet muligheden for at samtlige klasser var fælles om spisning, hal-aktiviteter og pædagogiske aktiviteter generelt. Personalet afholdt en del aftenmøder hvor vi var omkring mange emner både af teoretisk men også af praktisk format: Visioner blev italesat og fungerer nu som retningslinier for al pædagogik. Disse er; Vores FritidsOrdning føles som en stor sammenhængende institution, hvor der dagligt tilbydes et varierende antal af pædagogiske aktiviteter og projekter. Vi lægger vægt på den gode aldersintegration og ser det som en stor fordel at have en mangfoldighed i alder og personligheder. Vi er kendetegnet ved at have et kontinuerligt, nært og tillidsfuldt forhold til alle børnene. Vores virke er præget af leg og udvikling både for fællesskabet og for det enkelte barn. Vi har et åbent, ærligt og rummeligt samarbejdsforhold hvor der er plads til udvikling. Et samarbejde der virker som rollemodel for børnene. Hver dag er en god dag i FO

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Dette er en anderledes beretning, - for første gang en beretning in absentia, da jeg er på studietur med 10. klasse i Hviderusland. Det er en pudsig fornemmelse

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter Indholdsfortegnelse Side 2: Skolelederen har ordet Side 4: Kalenderen Side 5: Nyt fra Klubben Side 6: Så er der fest i indskolingen Side 7: Rundt på skolen Side

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Trinberetning for 2013-2014

Trinberetning for 2013-2014 Trinberetning for 2013-2014 Holbæk lille Skole Her beskrives de enkelte trins fokusområder for det forgangne skoleår. Derudover laves der en beskrivelse af trinnet, lejrskoler/studieture en konklusion

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

August 2015. Kære forældre i overbygningen

August 2015. Kære forældre i overbygningen August 2015 Kære forældre i overbygningen Efter en god sommer er skolen nu igen blevet fyldt med liv, glade stemmer og aktive børn - noget vi alle har set frem til efter en uge med kun voksne på skolen.

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1 [FORFATTERENS NAVN] 1 Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Anita og Jesper, som har været studerende. Anita og Jesper ønskes stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Vi

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV Maj 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte men stabilt fremmøde er vigtigt. Det er også vigtigt, at alle elever møder til tiden. Man mister jo ikke bare 5 minutters læring ved

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere