Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 ARKITEKTUR I 1000 år var Hagia Sofia de kristnes største helligdom: Peterskirkens storebror

3 Kejseren i Konstantinopel ville have en kirke, som fik besøgende til at måbe. Det lykkedes med Hagia Sofia. Kirken blev bygget på kun seks år og er stadig en af verdens mest imponerende bygninger. Den har overlevet jordskælv, kristne korsfareres plyndring og osmannernes erobring. KONSTANTINOPEL/532 Byen Byzans bliver gjort til Romerrigets hovedstad i år 330 og navngivet ISTANBUL Konstantinopel TYRKIET (i dag Istanbul). Byen bliver, da Romerriget falder sammen, centrum i Det Østromerske Rige og skal som hovedstad imponere verden. Hagia Sofia var prestigebyggeri i den store stil. Kirken skulle vise Konstantinopels magt. Fra osmannernes erobring i 1453 blev stedet moske og er i dag museum. ULLSTEIN BILD AF PELLE STAMPE vil bygge en kirke, hvis lige ikke er set siden Adam, og Jeg heller ikke vil blive det i fremtiden. Den storladne erklæring kom fra Justinian 1., kejser i Det Østromerske Rige, også kaldet Det Byzantinske. Justinian stod i året 532 med en passende byggegrund, for kun en måned tidligere var dele af hans hovedstad, Konstantinopel, brændt ned under en voldsom opstand. Blandt andet var kejserens kirke, Hagia Sofia, blevet bytte for flammerne. For at demonstrere sin magt måtte Justinian straks i gang med at opføre en ny pragtbygning. Kun på den måde kunne hans hovedstad bevise, at byen var en værdig afløser for Rom som verdens førende by. Justinian satte nu tidens to mest berømte arkitekter på opgaven, Anthemius af Tralles og Isidorus af Miletus. Desuden trak han på alle de ressourcer, som hans imperium havde at tilbyde. De bedste og mest sjældne materialer blev bragt til Konstantinopel heriblandt granitsøjler fra egyptiske templer, guld og ibenholtikoner hentet i Grækenland og Mellemøsten. Anthemius og Isidorus fik 100 bygmestre og arbejdsmænd til deres rådighed samt besked om, at det eneste, de skulle spare på, var tiden. Hagia Sofia, hvis navn betyder kirken for guddommelig visdom, skulle genopbygges så hurtigt som muligt. Arbejderne blev derfor opdelt i to hold, der skulle konkurrere om, hvem som først kunne bygge hver deres halvdel. Belønningen var både hæder og store bonusser til de hurtigste. Selv om Justinian året efter satte et felttog i gang, der skulle generobre de tabte romerske provinser i Nordvestafrika og Italien, fulgte han personligt med i bygningen af den nye kirke. Historie

4 ARKITEKTUR Kæmpekuppel hviler på glas Hagia Sofias mest imponerende element er kuplen, som hviler på en række af glasvinduer. I kirken lykkedes det for første gang arkitekterne at bygge en rund kuppel over et firkantet rum. WIKIPEDIA 1. Som en paraply Kirkens kuppel spænder 32 meter i diameter og er bygget op med ribber som i en paraply. Ribberne fordeler trykket til murværket mellem 40 vinduer, som danner en cirkel under kuplen. 2. Firkantet rum Trykket fra kuplen ledes videre til fire hvælvinger og ned i søjlerne. På den måde lykkedes det Hagia Sofias arkitekter at spænde den store kuppel hen over det firkantede rum. 3. Masser af søjler Ud over fire solide hjørnesøjler er Hagia Sofia opbygget af søjlegallerier i flere etager. Søjlerne får kirkerummet til at virke større og blev udført i kosteligt, farvet marmor. 4. Redningstårne Bygningen voksede frem med imponerende fart, men tempoet betød byggesjusk. Så man måtte bygge piller, der kunne holde bygningen oprejst. 4 1 Åh, Salomon, jeg har overgået dig, udbrød kejser Justinian, da han så sin færdige kirke. 2 ROWLAND J MAINSTONE 3 HAGIA SOFIA Byggeriet af Hagia Sofia var en ingeniørmæssig bedrift, som stadig imponerer. Byggeår Byggematerialer.. Mursten, granit og marmor Højde meter Kuplens diameter.. 32 meter Minareternes højde. 60 meter 28 Historie

5 Til kejserens store glæde skred arbejdet utroligt hurtigt frem. Anthemius og Isidorus var ikke bare dygtige arkitekter, men også dygtige administratorer, der formåede at organisere den store arbejdsstyrke og hele tiden sørge for, at der var rigeligt med byggematerialer. I løbet af få år var murene færdige. Så begyndte den virkelige udfordring ved byggeriet, konstruktionen af kuplen. Arkitekter knoklede med kuplen Kuplen skulle måle 32 meter i diameter. I 500-tallet betød det, at kun kuplen over templet Pantheon i Rom var større. I Pantheon var kuplen i 100-tallet blevet bygget oven på en cylinderformet bygning. Men i Konstantinopel var udfordringen ud over den anseelige størrelse at man for første gang skulle bygge en kuppel over et firkantet rum. Arkitekterne fandt en løsning: De fire søjler, som kuplen hvilede på, blev forbundet af hvælvinger. Byggemåden gav en harmonisk overgang mellem søjler og kuppel, samtidigt med at konstruktionen ledte trykket ned i søjlerne, væk fra murværket. Det mest imponerende ved kuplen i Hagia Sofia var det lys, som strømmede ind nederst i kuplen. Anthemius og Isidorus placerede 40 vinduer i cirkel i bunden af kuplen. Lyset fik det næsten til at se ud, som om kuplen svævede over murværket. De mange vinduer var kun mulige at placere, fordi arkitekterne byggede indersiden af kuplen op med ribber, som indersiden af en paraply. På den måde blev trykket fra kuplens vægt ledt langs ribberne og til murværket mellem vinduerne i stedet for at kvase vinduesglassene. Konstruktionen fik samtiden til at tabe underkæben af beundring. Bygningens lethed gør, at det ikke virker, som den hviler på solidt fundament, men som er den fastgjort til himlen med en gylden kæde. Kirken er enestående fyldt af lys og solskin. Man ville næsten sværge på, at stedet ikke er oplyst af solen, men at strålerne kommer fra kirken selv, skrev historikeren Procopios fx i 500-tallet. Hans oplevelse af lys blev forstærket af, at indersiden af kuplen var dækket af gyldne mosaikker. Højt tempo betød byggesjusk Justinians prestigekirke skød hastigt i vejret. Men det høje tempo havde sin pris: Bygningsarbejderne brugte tykke lag af mørtel mellem murstenene. I store dele af murværket blev der brugt mere mørtel end sten. Desuden fik mørtlen ofte ikke lov til at tørre tilstrækkeligt, før det næste lag sten i al hast blev lagt på. Hastværket medførte ustabile mure, som buede udad. Bygningsarbejderne måtte i gang med at bygge tårne på ydersiden for at holde murene på plads. Trods størrelsen og det nyskabende design tog det kun fem år og ti måneder, før Hagia Sofia stod færdig. En usædvanlig kort byggeperiode for så grandiøs og nyskabende en bygning. Bedriften viste både Justinians magt, og samtidigt hvad Det Byzantinske Rige formåede i sin storhedstid. Men de alt for hurtigt byggede mure gjorde kirken og især kuplen sårbar over for de jordskælv, der jævnligt ramte området. Allerede 16 år efter indvielsen faldt dele af kuplen sammen, da et mindre jordskælv rystede Konstantinopel. Kuplen blev hurtigt repareret, men blev delvist ødelagt igen af nye jordskælv fire og seks år senere. Hele POLFOTO kuplen måtte nu bygges om. Isidorus' nevø fik overdraget opgaven. Han byggede en kuppel 2,65 meter højere end den første for at gøre konstruktionen mere stabil. Desuden tilføjede han endnu flere støttepiller langs murene, der kunne aflaste trykket fra kuplen. Trods forbedringerne blev Hagia Sofia igen udsat for store ødelæggelser i 869 og 986, da jordskælv ramte området. Begge gange kollapsede dele af den vestlige side af kirken, og ved det sidste af de to jordskælv faldt også dele af kuplen sammen. Denne gang tog det mere end otte år, før skaderne var udbedret. Næsten tre år mere, end det havde taget at bygge kirken. Pynt gjorde besøgende stumme Selv om jordskælvene skabte problemer, var Hagia Sofia gennem hele middelalderen et levende bevis på Det Byzantinske Riges overlegenhed. Kirken var kristendommens største helligdom, målt i areal, fra den blev indviet og næsten 1000 år frem. Samtidig blev den beskrevet som den smukke- Konstantinopel havde Europas bedste forsvarsmure. Alligevel erobrede osmannerne byen efter en hård belejring og gjorde den til deres hovedstad. Glemt port blev byens undergang 2. april 1453 belejrede Mehmed 2., den osmanniske sultan, Konstantinopel med mand. Byens forsvar bestod af 7000 mand. For at ødelægge byens massive mure fik sultanen bygget en ni meter lang kanon. Den affyrede kugler, som vejede 550 kg. Men efter hvert skud måtte kanonen afkøles, så den kunne kun affyres tre gange per dag og efter seks uger kollapsede kanonen af kraften fra sin egen rekyl. Osmannernes vej ind i byen blev derfor en ulåst byport, der lå glemt dækket af nedfaldne murbrokker. I løbet af kort tid blev byens forsvarere overmandede, og 29. maj 1453 faldt Det Byzantinske Riges hovedstad til angriberne. Historie

6 ARKITEKTUR Verdenskunst mødes Hagia Sofia har været rejsemål i 1500 år. De besøgende i dag kan beundre en usædvanlig blanding af kristen mosaikkunst, muslimsk skrivekunst og spor fra forbipasserende vikinger. Jesusbillede har overlevet Kirkens mosaikker overlevede i 1000 år, før osmannerne dækkede dem til. Jesus har haft sine ansigtstræk i fred, men nogle mosaikker blev ændret, når nye kejsere ville afbildes. ULLSTEIN BILD Kejseren er selv med Den romerske kejser Justinian gjorde, hvad han kunne for at sætte sig spor i udsmykningen af kirken. I en stor mosaik overdrager han fx kirken til Jesusbarnet og Jomfru Maria. ste i den kristne verden. Kirkens indre virkede overvældende på besøgende. Historikeren Procopios beskrev, hvordan kirken fik ham til at dreje hovedet af led. Og Hagia Sofias bygherrre, kejser Justinian, faldt ned på knæ med tårer i øjnene i benovelse over sit eget værk ved indvielsen: Åh, Salomon, jeg har overgået dig, udbrød han med henvisning til jødernes legendariske tempel i Jerusalem. Kirkens indre var udsmykket med mosaikker og fresker af Jesus, Maria, apostlene og helgener. Desuden var næsten alle flader udsmykket med reliefmønstre, hvor Justinians monogram ofte var indarbejdet. De store søjler var hentet fra Egypten og Mellemøsten, og de mindre søjler var lavet af forskelligt sjældent og farvet marmor. Desuden fyldte Justinian og andre kejsere kirken med kunstskatte fra hele imperiet: Det er umuligt præcist at beskrive mængden af guldet, sølvet og ædelstenene overrakt af kejser Justinian. Alene højkoret indeholder fyrre tusinde pund sølv, forsøgte Procopios sig. Hagia Sofia var ikke kun et sted til bøn. Kirken blev også et center for lærdom og kirkelig administration. I rigets storhedstid var 600 personer ansat i kirken, heraf 80 præster, 260 gejstlige embedsmænd, 160 skrivere, 25 munke og 75 vagter. CORBIS Graffiti fra viking En uofficiel udsmykning af Hagia Sofia er en runeinskription fra vikingen Halfdan, der formentlig arbejdede som livvagt for kejseren i Konstantinopel. Inskriptionen er cirka 1000 år gammel. GETTY Svævende tekster Muslimerne dækkede de kristne motiver til og udsmykkede moskeen med tekster. De svævende medaljoner er fra midt i tallet. Marmoret i søjlerne bagved blev importeret fra bl.a. Egypten. Korsfarerne erobrer Konstantinopel I 1054 blev kirken centrum for den såkaldt ortodokse udgave af kristendommen, fordi det religiøse overhoved i Konstantinopel ikke ville anerkende pavens overhøjhed. Den kristne kirke blev splittet i en katolsk og i en ortodoks kirke. Samtidig var nedgangstiderne en realitet for byen og riget. I århundreder havde Det Byzantinske Imperium været Mellemøstens stormagt. Men mange års kampe mod tyrkere og bulgarere svækkede riget. I slutningen af 1000-tallet mistede imperiet de fleste af sine besiddelser og havde kun Grækenland og det østligste Tyrkiet tilbage. I 1202 forsøgte prins Alexius Angelus, søn af en nyligt afsat kejser, sig med en risikabel strategi for at vinde magten. Han tilbød at betale medlemmerne af det fjerde, kristne korstog en stor sum penge, at anerkende paven som overhoved og slutte sig til korstoget med sin hær, hvis korsfarerne indsatte ham på tronen. Korstoget nåede 30 Historie

7 Konstantinopel i 1203, den siddende kejser flygtede, og prins Alexius Angelus overtog tronen. Han indså dog hurtigt, at rigets økonomi ikke rakte til at betale korsfarerne og fik udskudt betalingen til året efter. De fremmede korsfareres ophold i byen gjorde Alexius Angelus stærkt upopulær, og i foråret 1204 blev han myrdet af en af sine hofmænd, der nu indsatte sig som kejser. Den nye magthaver nægtede at betale korsfarerne, hvorefter korsridderne beskyldte byzantinerne for at dræbe den retmæssige kejser, bryde deres løfter og være værre end jøderne. Korsridderne indså nu, at der var større chance for at få bytte med hjem fra korstoget ved at plyndre det svækkede Konstantinopel end ved at rejse hele vejen gennem et fjendtligt Mellemøsten og angribe det svært befæstede Jerusalem. Trods pavens advarsler mod at angribe en kristen by plyndrede og myrdede korsfarerne i Konstantinopels gader i tre dage. Tusinder blev dræbt, store dele af byen blev beskadiget, kulturskatte blev ødelagt, og enorme rigdomme blev stjålet. Heller ikke Hagia Sofia gik ram forbi. Selve bygningen slap nådigt, da den trods alt var en kristen kirke samt vanskelig at flytte. Men kirkens skatte af relikvier og hellig kunst blev ført tilbage til Vesteuropa og givet til forskellige kirker og klostre. Plyndringen af Hagia Sofias rigdomme blev kaldt den grundigste plyndring siden verdens skabelse af en byzantinsk krønikeskriver. Riget synker i grus Korsfarernes erobring af Konstantinopel var et slag, Det Byzantinske Rige aldrig overvandt. Riget blev splittet i forskellige mindre stater, og i tallet bestod det kun af tre byer i Tyrkiet og Grækenland. Imperiets fald var uundgåeligt. Da sultan Mehmed 2. med en kæmpe hær i 1453 belejrede hovedstaden, blev katastrofen i kristen ortodoks historie en realitet. Efter 53 dages belejring måtte byen overgive sig. Sultanen kunne i spidsen for sin hær drage direkte til Hagia Sofia og erklære kristendommens største kirke for en moske. Til forskel fra de kristne korsfarere plyndrede muslimerne ikke Hagia Sofia, tværtimod. Kirken var blevet dårligt vedligeholdt i århundrederne efter korsfarernes plyndring og var nu i forfald. Sultanen satte et stort hold håndværkere i gang med at reparere den nye moske. Selv de kristne mosaikker og fresker blev repareret. Senere, i 1500-tallet, blev mosaikkerne dog dækket til med puds, fordi muslimsk tro forbyder religiøs afbildning. Pudsen blev fjernet med jævne mellemrum for at vedligeholde kunsten bag, før det hele blev dækket til igen. Mehmed 2. byggede også en minaret, et muslimsk bedetårn, og et alter i østsiden alteret skulle vende mod Mekka. I 1500-tallet blev tre ekstra minareter tilføjet. I 1850 blev Hagia Sofia igen gennemrestaureret, og fire store medaljoner med Muhameds og de første sultaners navne blev hængt op centralt i rummet. Hagia Sofia blev hurtigt en af muslimernes vigtigste helligdomme, men da statsmanden Kemal Atatürk overtog magten i Tyrkiet i 1923, ønskede han at skabe et mindre religiøst land. Atatürk nedsatte en komite, der skulle afgøre bygningens fremtid. Som følge af Hagia Sofias betydning for både kristne og muslimer besluttede komiteen, at Hagia Sofia skulle lukkes som moske og i stedet være museum, et symbol på mødet mellem øst og vest. Efter en ny restaurering, hvor de kristne mosaikker og fresker igen blev frilagt, åbnede Hagia Sofia som museum i LÆS MERE: Mainstone, Rowland J.: Hagia Sophia. Architecture, Structure and Liturgy of Justinian's Great Church, Thames & Hudson, HAGIA SOFIA Indviet år 537 DEN BLÅ MOSKE Indviet år 1616 Hagia Sofia står stort set som ved indvielsen i 500-tallet de muslimske bedetårne, minareterne, er kommet til siden. Hagia Sofia blev moske, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Men byens herskere kunne ikke glemme, at den storslåede bygning i sin tid var skabt af kristne. Så sultan Ahmed besluttede i 1600-tallets begyndelse, at en ny moske skulle opføres. Bygningen skulle overgå Hagia Sofia i størrelse og skønhed, som bevis på osmannernes overlegenhed. Desværre for sultanen Sultan Ahmeds Moske, kaldet Den Blå Moske, skulle vise muslimsk formåen. Men kuplen blev ikke stor nok år yngre nabomoske kunne ikke overgå Hagia Sofia lykkedes det ikke at bygge kuplen større end Hagia Sofias. Til gengæld blev Den Blå Moske et arkitektonisk mesterværk og udstyret med seks minareter, to flere end konkurrenten. Historie