Jernprofylakse til gravide
|
|
- Gerda Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nils Milman OBSTETRIK 683 Jernprofylakse til gravide Generel eller individuel og i hvilken dosis? Debatten omkring profylaktisk jerntilskud til gravide er fortsat ikke afklaret, og det har hidtil ikke været muligt at opnå konsensus i de vestlige lande på dette vigtige område. biografi: Forfatteren er overlæge på H:S Rigshospitalet og har i mange år beskæftiget sig med forskellige aspekter af den humane jernmetabolisme. forfatters adresse: Rigshospitalet, Medicinsk afdeling B 2142, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. milman@rh.dk Jerns betydning for fosteret Hos fosteret er jern nødvendigt for en normal udvikling og funktion af organerne. Det er derfor vigtigt at forebygge jernmangel hos fosteret, og det sker naturligt gennem at forebygge jernmangel hos den gravide kvinde. Fosteret bruger den største mængde jern til dannelse af hæmoglobin, men jerns rolle i udviklingen af andre organsystemer må ikke undervurderes (1). For eksempel spiller jern en afgørende rolle ved dannelsen af centralnervesystemet, fordi jernholdige enzymer er involveret i mange af hjernens stofskifteprocesser (1, 2). Hjernen udvikler sig hurtigt og kræver en reguleret tilførsel af jern over blod-hjerne-barrieren. Hvis hjernens behov for jern ikke dækkes pga. jernmangel i fostertilstanden, kan det medføre varige skader på centralnervesystemet, som kan påvirke intelligensen og adfærdsudviklingen senere i livet. Jerntransport til fosteret Jern er i plasma er bundet til det specifikke jerntransporterende protein transferrin. I placenta bliver jern transporteret over placentabarrieren ved en aktiv proces, hvor den specifikke transportør af divalente metaljoner (DMT1) er involveret. Processen indebærer, at den gravides transferrinbundne jern kobles til transferrin-receptorer (TfR) i placenta og efterfølgende transporteres gennem placentamembranen ind i fosterets blodbane. Det er et meget
2 684 Jernstatus er vigtig for fosteret og det nyfødte barn jernmangel/jernmangelanæmi hos gravide er risikofaktor for tidlig fødsel og lav fødselsvægt jern spiller en central rolle i fosterets tidlige udvikling og for dannelsen af centralnervesystemet jernholdige enzymer indgår i hjernens stofskifte jernmangel kan hæmme hjernens udvikling, barnets intelligens og adfærdsmæssige udvikling Boks 1. effektivt transportsystem, hvorved naturen signalerer, at jern er nødvendigt for en normal udvikling af fosteret. Transportsystemet sikrer, at fosterets jerntilførsel til en vis grad er uafhængig af den gravide kvindes jernstatus. Det indebærer, at klinisk jernman gel hos fosteret kun ses ved betydelig jernmangel hos den gravide og derfor er sjældent forekommende ved»normale«graviditeter hos kaukasere i de vesteuropæiske lande. Jernstatus hos det nyfødte barn Jern spiller en vigtig rolle i barnets tidlige udvikling pga. dets betydning for vitale stofskifteprocesser herunder hjernens funktion (3). Som følge af det effektive transplacentære transportsystem er jernmangel hos fuldbårne nyfødte babyer sjældent forekommende i vesteuropa. Det nyfødte barns jernstatus afhænger blandt andet af kvindens jernstatus under graviditeten. Børn af mødre, der har fået jerntilskud under graviditeten, har højere serumferritin i navlesnorsblod end børn af mødre, der har fået placebo, og derfor også større jernreserver (4, 5). Børn af mødre, som har fået jerntilskud, har derfor mindre risiko for at udvikle jernmangel inden for de første leveår (6). En anden væsentlig faktor for den nyfødtes jernreserver er den mængde blod, der bliver overført fra placenta, inden navlestrengen bliver klippet over. Barnet bør efter fødslen lejres under placentaniveau, og navlestrengen først klippes, når pulsationen i blodkarrene er ophørt. Herved kan man øge barnets blodvolumen med 32% og overføre mg jern, hvilket nedsætter hyppigheden af jernmangelanæmi i spædbarnsperioden. Den gravides jernstatus og barnets fødselsvægt Meget peger i retning af, at jernmangelanæmi er en risikofaktor for tidlig fødsel og lav fødselsvægt (4, 7, 8). Erfaringer fra udviklingslande, hvor jernmangelanæmi er hyppig hos gravide, viser at anæmi er forbundet med for tidlig fødsel og lav fødselsvægt (4). Et studie fra Nepal, hvor der er en høj prævalens af jernmangel, viste, at et tilskud på 60 mg ferrojern og 0,4 mg folinsyre daglig fra 11. graviditetsuge øgede fødselsvægten sammenlignet med placebogruppen. I New Jersey fordoblede jernmangelanæmi under graviditeten risikoen for tidlig fødsel før 37. uge og tredoblede risikoen for at føde et barn med lav fødselsvægt på <2.500 g. En anden undersøgelse sammesteds viste, at kvinder, der tog 65 mg ferrojern/dag, havde lavere forekomst af for tidlig fødsel og børn med lav fødselsvægt. En undersøgelse fra Cleveland viste at 30
3 685 mg ferrojern/dag startet før 20. graviditetsuge medførte signifikant højere fødselsvægt sammenlignet med placebogruppen (8). Disse studier tyder på, at jerntilskud formentlig skal startes tidligt i graviditeten for at opnå maksimal effekt på fødselsvægten. Generelle holdning til jern og graviditet Debatten omkring profylaktisk jerntilskud til gravide er fortsat ikke afklaret, og det har hidtil ikke været muligt at opnå konsensus i de vestlige lande på dette vigtige område. Ikke sjældent findes diskrepans mellem anbefalingerne fra forskellige sundheds- og ernæringsinstanser inden for det enkelte land. Food and Agriculture Organization of the United Nations konkluderer at:»iron requirements in the second and third trimesters cannot be satisfied by dietary iron alone, even if it is of high bioavailability and, unless stores of about 500 mg are believed to exist before pregnancy, administration of iron supplements may be indicated if impairment of the expected increase in haemoglobin mass in the mother is to be avoided«. Department of Health i United Kingdom konkluderer at:»ideally all women of childbearing age should have sufficient stores to cope with the metabolic demands made by pregnancy which can be met without further increase because of cessation of menstrual losses and by mobilisation of maternal iron stores and increased Den gravides versus fosterets og barnets jernstatus børn af mødre, der har fået jerntilskud, har større jernreserver end børn af mødre, der har fået placebo en væsentlig faktor for nyfødtes jernreserver er den mængde blod, der bliver overført fra placenta børn af mødre, der har fået jerntilskud, har mindre risiko for jernmangel i de første leveår end børn af mødre, der har fået placebo Boks 2. Generel jernprofylakse hvilken dosis? gravide, der tager jerntilskud, har større jernreserver, højere hæmoglobin og lavere forekomst af jernmangel end gravide, der ikke bruger tilskud en dansk undersøgelse viser, at 40 mg ferrojern/dag fra 18. graviditetsuge forebygger jernmangelanæmi som generel jernprofylakse tilrådes derfor 40 mg ferrojern daglig pga. jerns betydning for centralnervesystemet og fødselsvægten bør jernprofylakse startes tidligt i graviditeten Boks 3. intestinal absorption. However, when iron stores are inappropriately low at the start of pregnancy, supplementation with iron may be necessary«. Den Europæiske Union konkluderer i sin vejledning at:»the physiologic solution for covering the high iron requirements in pregnancy is to use iron from stores. The problem, however, is that very few women, if any, have iron stores of this magnitude. Therefore, daily iron supplements are recommended in the latter half of pregnancy«. De nordiske kostanbefalinger konkluderer at:»jernbalancen under graviditet kræver jerndepoter på mindst 500 mg. Det fysiologiske jernbehov i den sidste halv-
4 686 Tilskud Gravide Ferro- Grav. Studie (n) (mg/dag) jern periode Jernstatus Flemming et al placebo uge 48% Hb <6,2 mmol/l jern til termin 12% Hb <6,2 mmol/l Svanberg 1975 placebo uge Hb middel 7,1 mmol/l jern til termin Hb middel 7,5 mmol/l Puolakka et al placebo uge SF median 21 µg/l; 38% Hb <6,2 mmol/l jern til termin SF median 63 µg/l; 0% Hb <6,2 mmol/l Foulkes & Goldie 1982 placebo uge 18% Hb <6,5 mmol/l jern til termin 5% Hb <6,5 mmol/l Taylor et al placebo uge SF median 5 µg/l; Hb middel 6,9 mmol/l jern til termin SF median 15 µg/l; Hb middel 7,4 mmol/l Romslo et al placebo uge SF middel 5 µg/l; 30% Hb <6,2 mmol/l jern til termin SF middel 15 µg/l; 9% Hb <6,2 mmol/l Galan et al placebo uge SF median 10 µg/l; 26% Hb <6,2 mmol/l jern til termin SF median 19 µg/l; 4% Hb <6,2 mmol/l Milman et al (5) placebo uge SF median 12 µg/l; 34% Hb<6,2 mmol/l jern til termin 12% IDA SF median 21 µg/l; 17% Hb <6,2 mmol/l 0% IDA Eskeland et al placebo uge 17% IDA jern til termin 0% IDA Makrides et al placebo uge 58% ID 11% IDA jern til termin 35% ID 3% IDA Hb = hæmoglobin; SF = serumferritin; ID = jernmangel; IDA = jernmangelanæmi Tabel 1. Placebo-kontrollerede studier af jernprofylakse til gravide i Europa og Australien. del af graviditeten kan ikke tilgodeses alene gennem kosten«. Jernprofylakse til gravide, hvor lidt er nok? Alle placebo-kontrollerede undersøgelser af jerntilskud til gravide har vist, at kvinder, der ikke får jerntilskud, har lavere serum, ferritin og hæmoglobin, dvs. lavere jernstatus, end kvinder der får jerntilskud (Tabel 1). Forskellen i jernstatus persisterer mange måneder efter, at kvinden har født (5). Undersøgelserne viser også, at mange kvinder, der ikke tager jerntilskud, udvikler jernmangel og jernmangelanæmi. Tidligere var det almindeligt at anbefale tilskud på mg ferrojern/dag til gravide. En daglig dosis på 100 mg ferro-
5 687 Fig. 1. Serumferritin hos gravide som får jerntilskud i forskellige doser fra 18. graviditetsuge til 8 uger efter fødslen (9), geometrisk middeltal ± standard-deviation Log 10 S-ferritin, μg/l 2,0 1,8 1,6 x 1,4 1,2 x x S-ferritin, μg/l x , postpartum Graviditetsuge Jerndosis, mg/dag 20 x jern giver maksimal stigning i hæmoglobin. En dosis på 200 mg ferrojern/dag øger serumferritin og hæmoglobin ved termin til samme niveau som hos ikkegravide kvinder. Et jerntilskud skal kunne forebygge udvikling af jernmangelanæmi hos mere end 95% af gravide. I et dansk placebo-kontrolleret studie med 66 mg ferrojern daglig fra graviditetsuge (5) udviklede 50% af de kvinder, der fik placebo, jernmangel og 21% jernmangelanæmi i 3. trimester. Blandt kvinder, der tog jerntilskud, fik 10% jernmangel sent i graviditeten, ingen fik jernmangelanæmi (Tabel 1). Engelske og danske studier har vist, at tilskud på 66 mg ferrojern/dag til gravide kan forhindre jernmangel hos 80 90% og jernmangelanæmi hos alle (5). Et fransk studie fandt at 40 mg ferrojern/dag er nok til at forebygge jernmangel. Selv en daglig dosis på 27 mg ferrojern har en gunstig virkning på jernstatus hos norske gravide. I en placebo-kontrolleret undersøgelse af australske gravide var et daglig tilskud på 20 mg ferrojern fra 20. graviditetsuge i stand til at reducere hyppigheden af jernmangel ved fødslen fra 58% i placebogruppen til 35% i jerngruppen og hyppigheden af jernmangelanæmi fra 11% til 3%. Selv et mindre jernstilskud er altså bedre end intet jerntilskud. Det dog vist i et dansk studie, at et daglig tilskud på 18 mg ferrojern i en multivitamin-mineral tablet er for lidt til at kunne forebygge jernmangel hos gravide. Det seneste studie af danske gravide undersøgte effekten af tilskud på henholdsvis 20, 40, 60 og 80 mg ferrojern/dag fra 18. graviditetsuge til 8 uger efter fødslen (9). Resultaterne viser, at 20 mg ferrojern er for lidt til at hindre udvikling af jernmangel hos 50% og jernmangelanæmi hos 10% af kvinderne. Derimod er et tilskud på 40 mg ferrojern tilstrækkelig til af forebygge jernmangelanæmi hos >95% af kvinderne (Fig. 1 og Tabel 2). Der var ingen signifikant for-
6 688 Jernnangel Jernmangelanæmi Graviditetsuge pp pp n = (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) Ferrojern (mg/dag) 20 6,1 50,0 28,8 6,7 0 1,3 10, ,0 26,0 11,1 2,9 1,9 1,3 4, ,9 16,9 10,0 2, ,0 2, ,8 13,2 9, ,5 0 p-værdi* <0,0001 <0,01 0,02 *) Signifikante værdier er angivet Tabel 2. Hyppigheden af jernmangel og jernmangelanæmi under graviditet og efter fødsel (pp) i relation tilstørrelsen af profylaktisk jerntilskud fra 18. graviditetsuge til 8 uger efter fødslen (9). skel på serumferritin-koncentrationen i 40, 60 og 80 mg-grupperne. Komponenter i føden (calcium, polyphenoler, phytat) kan nedsætte absorptionen af jerntilskud, specielt ved lave jerndoser. Absorptionen af mg ferrojern er gennemsnitlig 40% lavere, når jernet tages til et måltid (10). Jerntilskud bør derfor tages mellem måltiderne, gerne ved sengetid, for at sikre maksimal absorption (9, 10). Ulemper ved jerntilskud Jernoptagelsen i tarmen sker via en specifik transportør af divalente metaljoner (DMT1). Det medfører, at divalente metaljoner konkurrerer om absorptionstilbuddet. Det er denne mekanisme, som bevirker, at jernmangel kan føre til en øget men uønsket absorption af toksiske divalente metaljoner som fx bly og cadmium. Den betyder også, at jern har en potentiel negativ indvirkning på absorptionen af andre livsvigtige divalente metaller (zink, kobber, chrom, molybdæn, mangan, magnesium). Hos gravide medfører tilskud på 60 mg ferrojern/dag et fald i zinkabsorptionen og i serumzink. Omvendt påvirker et zinktilskud på 15 mg/dag ikke absorptionen af et tilskud på 60 mg ferrojern/dag. Det oksidative stress i kroppen stiger under graviditet og når maksimum i 2. trimester (11). Jerntilskud bidrager til at øge det oksidative stress. Desuden er der ved indtagelse af jerntabletter risiko for skader på tarmepitelet pga. en høj koncentration af frie radikaler (12). Af hensyn til disse faktorer bør den profylaktiske jerndosis være lavest mulig under hensyntagen til formålet, dvs. forebyggelse af jernmangel og jernmangelanæmi. Er der bivirkninger ved jerntilskud? Det er en indgroet opfattelse, at jerntilskud altid giver mavegener. Kerr & Davidson s (13) udtalelse fra 1958:»It will take a long time to dispel the popular belief that iron pills inevitably cause unpleasant sideeffects«, er stadig aktuel. Imidlertid er gastrointestinale bivirkninger af jernpræparater dosisrelaterede og forekommer kun ved jerndoser på over 180 mg. I placebo-kontrollerede studier er forekomsten af gastrointestinale gener ikke forskellig blandt kvinder, der tager placebo-tabletter sammenlignet med kvinder, der tager 105 mg ferrojern/dag (13) eller 20 mg ferrojern/dag. I det danske dosis-respons-studie er der ingen signifikant forskel i hyppigheden af ga-
7 689 Individuel jernprofylakse afhængig af jernstatus serumferritin er biomarkør for jernstatus ferritin <30 µg/l: mg ferrojern/ dag ferritin µg/l: 40 mg ferrojern/dag ferritin >70 µg/l: intet jerntilskud strointestinale klager mellem kvinder, der tager 20, 40, 60 og 80 mg ferrojern daglig under graviditeten (9). De gastrointestinale gener, der blev registreret før start på jerntilskud, er heller ikke signifikant forskellige fra de gener, der efterfølgende blev registreret, mens kvinderne fik jerntilskud. Undersøgelsen viser således, at et jerntilskud på 80 mg eller mindre ikke giver bivirkninger, og disse kan derfor ikke kan bruges som argument imod profylaktisk jerntilskud under graviditeten. Pro et contra jerntilskud Debatten omkring jerntilskud til gravide har til tider været præget af mere teleologiske holdninger end af rationelle argumenter. Et af de væsentlige spørgsmål har været, om rutinemæssigt jerntilskud kunne have en negativ indflydelse på graviditeten. Som følge af den omvendte sammenhæng mellem den gravides hæmoglobin og den nyfødtes fødselsvægt (Milman N. Jernstatus under graviditet en vanskelig balance. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 2006), mener en del fødselslæger, at jernmangel er et normal fysiologisk fænomen, og de anser jernprofylakse som unødvendig og endda skadelig. Hvis dette argument var rigtigt, måtte man forvente at jerntilskud ville øge hyppigheden af fødselskomplikationer og antallet af børn med lav fødselsvægt. Det er der imidlertid intet der tyder på. Placebo-kontrollerede undersøgelser i de vestlige lande, hvor jernstatus Boks 4. Ulemper ved jerntilskud store jerndoser nedsætter absorptionen af divalente metaller zink, kobber, chrom, molybdæn m.fl. jern øger det oksidative stress i tarmen og i kroppen ved arvelig hæmokromatose kan jerntilskud forværre tilstanden derfor bør profylaktisk jerndosis være lavest mulig Boks 5. hos gravide er høj sammenlignet med udviklingslande, har ikke vist nogen skadelig effekt af jerntilskud (5, 9). Derimod har et placebo-kontrolleret studie fra Niger, hvor næsten alle gravide har jernmangel, vist at jerntilskud medfører et markant fald i forekomsten af jernmangelanæmi under graviditeten og efter fødslen (4). Børn af mødre, der under graviditeten fik jerntilskud, havde større fødselslængde og højere Apgar score end børn af gravide, der fik placebo (4). I en finsk undersøgelse, hvor hensigten var at påvise skadelige virkninger af jerntilskud! blev gravide randomiseret i to grupper. Den ene fik rutinemæssigt tilskud af 100 mg ferrojern/dag, den anden fik selektivt tilskud med samme jerndosis, hvis hæmatokrit faldt til <0,31 svarende til en hæmoglobin på <6,2 mmol/l (14). Resultaterne viste en gavnlig effekt af rutinemæs-
8 690 Positive sider af jerntilskud Gravide: ingen jernmangel, højere hæmoglobin bedre fysisk formåen og velbefindende Moderen efter fødslen: større jernreserver til at forebygge jernmangelanæmi pga. blodtab under fødslen Fosteret: udvikling af centralnervesystemet og betydning for fødselsvægten vigtigt at undgå jernmangel tidligt i graviditeten Nyfødte: større jernreserver, dvs. mindre jernmangel i første leveår Boks 6. sigt jerntilskud, dvs. en lavere hyppighed af sectio caesarea og blodtransfusioner og en længere graviditetslængde sammenlignet med den gruppe, der fik selektivt jerntilskud. Efter fødslen havde mødre på rutinemæssigt tilskud højere hæmoglobin end mødre, der fik selektivt tilskud (14). Hvis man anser jerntilskud for at være»uskadeligt«, bliver det næste spørgsmål, om det har nogen gavnlig effekt på graviditetsforløbet hos danske kvinder. Hvis man som effektparametre vælger»hårde«endepunkter, som det nyfødte barns fødselsvægt og/eller fødselskomplikationer hos moder og/eller barn, er der kun en marginal effekt af rutinemæssigt jerntilskud til gravide i de velbjærgede vestlige samfund, hvor underog fejlernæring sjældent forekommer. Derimod findes en positiv effekt af jerntilskud, hvis man som effektparametre vælger mere»bløde«endepunkter, som fx: 1) Hos gravide: Ingen jernmangelanæmi, dvs. højere hæmoglobin, som øger fysisk formåen og velbefindende; 2) Hos moderen efter fødslen: Større jernreserver til at forebygge jernmangelanæmi pga. blodtab under fødslen. 3) Hos fosteret: Jerns betydning for udviklingen af centralnervesystemet og for fødselsvægten; 4) Hos nyfødte: Større jernreserver til at forebygge jernmangel i de første leveår. Generel eller individuel jernprofylakse? Har man besluttet sig for jernprofylakse, bliver det næste spørgsmål, om profylaksen skal være generel eller individuel. Ved generel profylakse anbefales alle gravide at tage jerntilskud uanset deres jernstatus. Individuel profylakse betyder, at jerntilskuddet afpasses efter kvindens jernstatus, dvs. kun kvinder, der har risiko for at udvikle jernmangel, skal tilbydes jerntilskud. Fra et fysiologisk og ernæringsmæssigt synspunkt må man foretrække individuel profylakse. Som tidligere nævnt har jerntilskud en negativ indvirkning på absorptionen af livsvigtige divalente metaller og medfører et øget oksidativt stress (11, 12). Den profylaktiske jerndosis bør derfor være den mindste, som kan forebygge jernmangel og det opnås bedst ved en individuel jernprofylakse. Ved måling af serumferritin kan man identificere kvinder med lav jernstatus, der er i risiko for jernmangel. Herved undgår man unødvendig jernbelastning af kvinder med tilstrækkelig høj jernstatus, dvs. jernreserver på >500 mg. Specielt undgår man at behandle kvinder med disposition til jernoverskud (arvelig hæmokromatose). Sygdommen skyldes en mutation på HFE-genet (Cys282Tyr), der forårsager
9 691 hæmokromatose gennem en abnorm høj absorption af jern i kosten. For at udvikle sygdommen kræves, at man er homozygot, dvs. har ét arveanlæg fra hver af sine forældre. I den danske befolkning er 0,35% homozygote og 10% heterozygote (15). Heterozygote personer har moderat forhøjet jernstatus men udvikler ikke selve sygdommen. Anvendes individuel profylakse, skal serumferritin måles før planlagt graviditet eller tidligt i graviditeten, senest i graviditetsuge. I Norge blev denne strategi anbefalet af Helsedirektoratet i 1995, men de seneste retningslinier fra Social- og Helsedirektoratet i 2003 er blevet ændret, idet gravide nu anbefales at dække jernbehovet gennem kosten! I Sverige anbefaler Socialstyrelsen og Livsmedelverket generel jernprofylakse med 100 mg ferrojern/dag fra 20. graviditetsuge. Jerntilskud er uden bivirkninger det er en udbredt opfattelse, at jerntilskud giver mavegener det ses kun ved jerndoser over 180 mg hyppigheden af mavegêner er ens blandt kvinder, der tager mg jern/dag og kvinder der tager placebo jerntilskud på 40 mg/dag giver ingen mavegêner jerntilskud tages ved sengetid eller mellem måltiderne for for at sikre størst mulig absorption Boks 7. Officielle anbefalinger for jerntilskud til gravide Sundhedsstyrelsen anbefaler generel profylakse med mg ferrojern/dag fra 20. graviditetsuge. I princippet går Sundhedsstyrelsen ind for individuel profylakse, men man har ikke fået afklaret de økonomiske forudsætninger. Fødevarestyrelsen anbefaler en daglig multivitamin-mineraltablet med jern til alle gravide. Tabletterne indeholder mg ferrojern. Jerntilskud bør begrænses til kvinder med behov for jern. Styrelsen anbefaler individuel profylakse og foreslår at serumferritin måles ved første svangrekontrol hos lægen. Er serumferritin <70 µg/l anbefales tilskud på mg ferrojern/ dag, senest fra 20. graviditetsuge. Forslag til individuel jernprofylakse Serumferritin før eller tidligt i graviditeten er biomarkør for jernstatus 1. Ferritin >70 µg/l: intet jerntilskud. Kvinderne tilrådes en daglig multivitamin-mineraltablet med mg ferrojern. Er ferritin > µg/l bør man overveje udredning for arvelig hæmokromatose og tilråde en multivitamin-mineraltablet uden jern 2. Ferritin µg/l: tilskud på 40 mg ferrojern/dag 3. Ferritin <30 µg/l: tilskud på mg ferrojern/dag I Ernæringsrådets rapport fra 2005 om»kost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet«foreslår arbejdsgruppen individuel jernprofylakse efter stort set samme retningslinjer.
10 692 Hvornår skal jerntilskud startes? De officielle anbefalinger angiver 20. graviditetsuge som det seneste tidspunkt for at starte jerntilskud. Set i lyset af jerns betydning for dannelsen og udviklingen af centralnervesystemet (1, 2, 3) og dets mulige betydning for fødselsvægten (7, 8), bør jernprofylakse påbegyndes tidligt i graviditeten, gerne når graviditeten planlægges. Hvad med jerntilskud efter fødslen? Ingen studier har undersøgt, om det er nødvendigt at give jerntilskud i laktationsperioden. Hvis blodtabet ved fødslen er større end»normalt«, bør man tilråde jerntilskud i de følgende 8 12 uger. Under alle omstændigheder bør man råde moderen til at fortsætte med en daglig multivitamin-mineral tablet med jern, så længe hun ammer. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Rao R, Georgieff MK. Perinatal aspects of iron metabolism. Acta Pædiatr 2002; 438: Lozoff B. Perinatal iron deficiency and the developing brain. Pediatr Res 2000; 48: Grantham-McGregor S, Ani C. A review of studies on the effect of iron deficiency on cognitive development in children. J Nutr 2001; 131: 649S 66S. 4. Preziosi P, Prual A, Galan P, Daouda H, Boureima H, Hercberg S. Effect of iron supplementation on the iron status of pregnant women: consequences for the newborn. Am J Clin Nutr 1997; 66: Milman N, Agger OA, Nielsen OJ. Iron supplementation during pregnancy. Effect on iron status markers, serum erythropoietin and human placental lactogen. A placebo controlled study in 207 Danish women. Dan Med Bull 1991; 38: Michaelsen KF, Milman N, Samuelson G. A longitudinal study of iron status in healthy infants: effects of early iron status, growth velocity and dietary factors. Acta Paediatr Scand 1995; 84: Rasmussen KM, Stoltzfus RJ. New evidence that iron supplementation during pregnancy improves birth weight: new scientific questions. Am J Clin Nutr 2003; 78: Cogswell ME, Parvanta I, Ickes L, Yip R, Brittenham GM. Iron supplementation during pregnancy, anemia, and birth weight: a ran domised controlled trial. Am J Clin Nutr 2003; 78: Milman N, Bergholt T, Eriksen L, Byg K-E, Graudal N, Pedersen P, Hertz J. Iron prophylaxis during pregnancy how much iron is needed? A randomised, controlled study of 20 to 80 mg ferrous iron daily to pregnant women. Acta Obstet Gynecol Scand 2005; 84: Brise H. Influence of meals on iron absorption in oral iron therapy. Acta Med Scand 1962; 171, suppl. 376: Casanueva E, Viteri FE. Iron and oxidative stress in pregnancy. J Nutr 2003; 133: 1700S 8S. 12. Lund EK, Wharf SG, Fairweather-Tait SJ, Johnson IT. Oral ferrous sulfate supplements increase the free radical-generating capacity of feces from healthy volunteers.-am J Clin Nutr 1999; 69:
11 Kerr DNS, Davidson S. The prophylaxis of iron-deficiency anaemia in pregnancy. Lancet 1958; 2: Hemminki E, Rimpelä U. A randomized comparison of routine versus selective iron supplementation during pregnancy. J Am College Nutr 1991; 10: Milman N, Pedersen P, Ovesen L, Melsen GV, Fenger K. Frequency of the C282Y and H63D mutations of the haemochromatosis gene (HFE) in 2501 ethnic Danes. Ann Hematol 2004; 83:
Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide
Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger
Læs mereJern og graviditet. biografi: forfatters adresse: OBSTETRIK. En vanskelig balance
Nils Milman OBSTETRIK 511 Jern og graviditet En vanskelig balance Hvordan vurderer vi den gravides jernstatus? Indeholder kosten tilstrækkeligt jern? Hvordan er jernstatus efter fødselen? Jern er et livsnødvendigt
Læs mereFaktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk
Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk Disposition Baggrund Den danske officielle jernanbefaling for spædbørn Hvorfor er det nødvendigt? Konsekvenser
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereAnæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium
Anæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium Forfattere Arbejdsgruppens medlemmer Navn Stilling Arbejdssted Anna Oldenburg Kursist Roskilde/Hvidovre Charlotte Holm Prækursist Rigshospitalet Charlotte
Læs mereDet Medicinske Fødselsregister 1996
Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret
Læs mereForskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten
Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors
Læs mereEpiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler. Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006
Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006 Oversigt over fremlæggelse Udvikling i epiduralbedøvelse blandt fødende på fødegangen Aalborg
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereAnaemia and iron deficiency in pregnancy and postpartum
Anaemia and iron deficiency in pregnancy and postpartum DSOG (Danish Society of Obstetrics and Gynecology) Approved on January 22 nd, 2016 by the participants at the yearly obstetric guideline meeting
Læs mereAnæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium
Anæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium Forfattere Arbejdsgruppens medlemmer Navn Stilling Arbejdssted Anna Oldenburg Kursist Roskilde/Hvidovre Charlotte Holm Prækursist Rigshospitalet Charlotte
Læs mereAbortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation
Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 216 Statistik 213 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs merePlanlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017
Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader
Læs mereSygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave
Besøgstider hos barselspatienter: Kl. 14.30-16.00 og kl. 18.30-20.00, fædre undtaget. Vi opfordrer dig til at fortælle familie og venner, at besøgstiderne på Sygehus Thy-Mors skal overholdes. Amning er
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereKLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ
5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume. Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs merePatientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved
Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?
Læs mereKosttilskudsguide til gravide.
Kosttilskudsguide til gravide. Din baby bygges af byggesten, som den får fra dig! Derfor har du som gravid de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest er det
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs merePuljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.
UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen
Læs mereSundhedsplejens Telefonvagt
Sundhedsplejens Telefonvagt i Region Midtjylland Årsrapport 2014 Telefon 7020 8018 Træffes hver dag kl. 17.00 til kl. 19.00 når du er i tvivl, og din egen sundhedsplejerske holder fri Grafisk Service 1228
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. 1. Trimester skanningen
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs mereFORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT
FORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT GRAVIDE I DANMARK Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet E-mail: ksla@sund.ku.dk www.shakespeak.com
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Den. juni 205 Sagsnr: 20505674 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Forslag til indstilling Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereSkjern den 26.marts 2014. V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning
Skjern den 26.marts 2014 V. Agnethe Elkjær, sygeplejerske m. specialuddannelse i psykiatri. ADHD-klinikken, Herning ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige symptomer i voksenalderen
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereInformation til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Læs merePjece vedr. barselsorlov
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A E-mail: 122@dlf.org 6950 Ringkøbing www.dlf122.dk April 2016 Pjece vedr. barselsorlov (Gælder for fødsler, der finder sted fra og med 1. april 2015)
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2011 KOMMUNERNE I REGION SJÆLLAND & BORNHOLM 22. april 2012 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
Arbejdsmiljø og sunde børn Pinard, 1895 Vaskekoner i Paris havde øget risiko for preterm fødsel Ved tilstrækkelig ro de sidste uger inden fødslen faldt risikoen Konklusion: Fysisk belastning i arbejdet
Læs mereNy ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler
17 December 2015 EMA/PRAC/835771/2015 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler Vedtaget den 30. november-3. december
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereSubstance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril
Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mere= = == INDLÆGSSEDDEL. Link tyggetabletter virker ved at neutralisere syren i mavesækken.
INDLÆGSSEDDEL LINK Tyggetabletter 700 mg og 1100 mg Læs denne information godt igennem, inden du begynder at tage medicinen Du kan få denne medicin uden recept. For at opnå den bedste virkning, skal du
Læs mereDa det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.
Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Holbergsgade 6 1057 København K KL s bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ny balance
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereProspective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet sitagliptin (Januvia
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereProfessional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study
BILAG Professional Translators Establishment of Skopos - A Brief Study Matilde Nisbeth Jensen Characters without spaces: 168,550 Supervisor: Karen Korning Zethsen Cand.ling.merc engelsk - Tolk/Translatør
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereSp 1 Føtale respirationsbevægelser påvist ved UL skanning i 3.trimester
Sp 1 Føtale respirationsbevægelser påvist ved UL skanning i 3.trimester A: Ses typisk ved føtalt stress (fosteret gisper) B: Udtrykker at fosteret trives godt (har overskud til at træne lungerne ) C: Tyder
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereSkal dit barn have et kommunalt frokostmåltid? - information om ordningen i Viborg Kommune. Dagtilbudsafdelingen
Skal dit barn have et kommunalt frokostmåltid? - information om ordningen i Viborg Kommune Dagtilbudsafdelingen Indledning Fra 2011 skal Viborg Kommune tilbyde et kommunalt frokostmåltid i de børnehuse,
Læs mereVejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET. Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2015 COM(2015) 411 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger DA DA 1. INDLEDNING Ifølge
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereHereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL
Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær
Læs mereKost til gravide. Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet
Kost til gravide Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet Kost til gravide Det videnskabelige grundlag for råd om kost i forbindelse med graviditet. En rapport fra Ernæringsrådet
Læs mereBivirkningsskema 6 serier (EC + docetaxel/ug. paclitaxel) Dette skema har 3 formål:
Bivirkningsskema 6 serier (EC + docetaxel/ug. paclitaxel) Dette skema har 3 formål: 1. At give os på onkologisk afdeling et overblik over dine evt. gener under behandlingen, så vi bedst muligt kan afhjælpe
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereReferat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet
Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet Tid: 24. juni kl. 13.00 15.30 Sted: Danske Patienter,. Deltagere: Birthe Holm, Sjældne Diagnoser Jens Oluf Bruun Pedersen, Kræftens Bekæmpelse
Læs mere