VÆSKEDEPOT. Sektion for undervisere

Transkript

1 Mission X aktivitet Træn som en astronaut VÆSKEDEPOT Sektion for undervisere Indledning Dehydrering kan være et stort problem for både børn og voksne. Fordi vores kroppe består af 50-70% vand, er det altafgørende at drikke masser af væske for at bevare sundheden. Vand spiller en vigtig rolle, når kroppen skal holdes i topform, da det leder næringsstoffer til cellerne, musklerne, leddene, hjernen, huden og nyrerne. Vand regulerer også kropstemperaturen og hjælper hjertet med at fungere korrekt. Rumforskere skal sørge for korrekt hydreringsniveau ude i rummet. Når astronauterne udfører deres opgaver på en forskningsmission, om det så er inden i eller uden for rumskibet, skal de være korrekt hydreret for at bevare helbredet. Undervisningsmål Eleverne skal undersøge vigtigheden af at være hydreret, de korrekte hydreringsmetoder og de skal lære at identificere tegnene på dehydrering. Eleverne skal lære at forstå den rolle, som hydreringen spiller for kroppens sundhed. Eleverne skal lære at identificere deres eget hydreringsniveau ved at lave imiteret urin. Opgave Hvordan kan jeg lave imiteret urin til at identificere forskellige niveauer af hydrering? Undervisning i udforskning Underviserens forberedelsestid: 30 minutter Forudsætninger: kendskab til videnskabelig metode, sikkerhedsregler for øvelseslokaler samt grundlæggende fysisk aktivitet Nødvendige materialer: Lille opslagstavle eller grafisk papir Blyant Tuschpenne eller farveblyanter Computere med internetadgang Et tørklæde eller andet til at binde for øjnene Gul, rød og grøn frugtfarve Gennemsigtige plastbægre Plasttallerkner Tandstikkere Vand Permanent pen Øjenværn LCD-projektor eller overheadprojektor Læringsmål Eleverne skal: Tegne et billede og lave en papirbane over, hvad hydrering betyder for dem. Undersøge vigtigheden af hydrering for menneskekroppen. Lave og undersøge imiterede urinprøver og på den måde lære at forstå, hvordan deres egen urin ville se ud på forskellige stadier af hydrering. Væskepot Sektion for undervisere 1/20

2 Materialer For hver klasse: Computer med internetadgang til underviserens brug Adgang til biblioteket LCD-projektor eller overheadprojektor Billede af vandflaske (Bilag E) Et tørklæde eller andet til at binde for øjnene Malertape For hver gruppe af 3-4 elever: For hver elev: Lille opslagstavle eller grafisk papir Tuschpenne eller farveblyanter Computere med internetadgang, om muligt Eksempel på en papirbane "Hydration Web Poster" (Bilag D) Fire gennemsigtige plastbægre Plasttallerkner To tandstikkere Vand Permanent pen Gul, rød og grøn frugtfarve Et prøvekort over urinfarve "Urine Color Test Chart" (Bilag H) Et sæt hydreringskort "Hydration Cards" (Bilag G) Et eksemplar af elevmaterialet om væskedepoter "Hydration Station" Udleveret materiale med spillet "Hydrate the Astronaut" (Bilag F) Øjenværn Blyant Forberedelse inden Undervisningen (Skal gøres dagen før aktiviteten.) Papirbane om Hydrering: Indsaml materiale, så grupperne kan arbejde på en papirbane om hydrering. Materialerne omfatter: o En opslagstavle eller grafisk papir o Et sæt tuschpenne pr. gruppe Opstil computere i et område, så elevene kan lave research. Anbring materialerne på et lettilgængeligt sted. Spillet om hydrering af en astronaut "Hydrate the Astronaut" Indsaml materiale til spillet om hydrering af en astronaut. Materialerne omfatter: o LCD-projektor sluttet til en computer o Udleveret materiale med spillet "Hydrate the Astronaut" (Bilag F) o Bind til at komme for øjnene o Lamineret billede af vandflaske (Bilag E) o Malertape Væskepot Sektion for undervisere 2/20

3 o Tuschpenne eller farveblyanter Eleverne skal udføre denne aktivitet enkeltvis i klassen, der er ikke behov for grupper. Udskriv materialet til spillet "Hydrate the Astronaut" til hver enkelt elev i klassen. Vær klar til at projicere materialet til "Hydrate the Astronaut" op i elevernes øjenhøjde på en hvid tavle eller en skærm for at forstørre det. Udskriv, laminer og klip billedet af vandflasken ud. Imiteret urin Urine Indsaml materiale til aktiviteten om imiteret urin. Materialet omfatter: o Fire gennemsigtige plastbægre o Gul, rød og grøn frugtfarve o Permanent pen o Prøvekort over urinfarve "Urine Color Test Chart" (Bilag H) o Hydreringskort (Bilag G) o Øjenværn Udskriv testdiagrammet over urinfarve til hver gruppe. Udskriv og udklip hydreringskortene. Et sæt til hver gruppe. Hver gruppe skal have adgang til vand. Anbring materialerne på et lettilgængeligt sted. Udvikling af undervisningen Som forberedelse til denne aktivitet anbefales følgende baggrundsinformation til underviseren: Læs om hydrering i lærebogen fra National Space Biomedical Institute, Human Physiology in Space, der findes på Læs, hvordan et rumkapløb falder sammen med et kapløb på Jorden: html Læs følgende tekst taget fra observationsafsnittet i elevmaterialet om væskedepot. Observation Dehydrering kan påvirke en atletisk præstation og øge risikoen for en medicinsk nødsituation. Under udøvelse af atletik eller anden fysisk aktivitet prioriterer atleterne ikke det at drikke tilstrækkeligt for at undgå dehydrering. Indtagelsen af væske kan bedres ved at undervise atleterne og sørge for, at der er let adgang til væske under fysisk aktivitet. Men atleter er ikke de eneste, der er udsat for risiko. Ældre mennesker, børn, arbejdere og folk, der kan lide udendørs aktiviteter, er ligeledes udsat for risikoen for at få dehydreringssymptomer. Børn sveder mindre end voksne. Dermed har de sværere ved at køle af. Forældre og trænere skal sørge for, at børn går langsomt frem, så de kan vænne sig gradvist til varme og luftfugtighed. Dehydrering er en væsentlig årsag til hospitalsindlæggelse for ældre mennesker. Ældre mennesker er mere udsat for dehydrering, fordi de har et lavere væskeindhold i kroppen, de indeholder nemlig ca. 10% mindre væske end en gennemsnitlig voksen krop. Ældre føler heller ikke så meget tørst, som yngre mennesker, og de har mindre appetit. De bliver derfor lettere dehydrerede. Rumforskere skal sørge for korrekt hydreringsniveau, når de er på en rummission. Når astronauter når ud i rummiljøet, mærker de ikke længere tyngdekraften. Kroppens normale funktioner begynder at ændre sig, når kropsvæskerne begynder at stige op mod hovedet. Når kroppen registrerer den øgede væskemængde i overkroppen, tror kroppen, at den indeholder for meget væske, og den begynder at udskille det, den opfatter som overskydende væske. Dette kraftige væsketab kan resultere i dehydrering for astronauterne. For at undgå dette skal Væskepot Sektion for undervisere 3/20

4 astronauterne drikke masser af væske, når de er ude i rummet. Dehydrering kan være meget farligt, så astronauterne skal sørge for, at de ikke er dehydrerede, når de udfører deres arbejdsopgaver på en mission, uanset om de befinder sig inden i eller uden for rumfartøjet. Ganske som på Jorden har astronauterne brug for korrekt hydrering for at bevare sundheden. Undervisningsprocedure 1. Gennemgå opgaven med eleverne, Hvordan kan jeg lave imiteret urin til at identificere forskellige niveauer af hydrering? Papirbane om hydrering: Lad eleverne diskutere og komme med observationer om hydrering ved at designe og udarbejde en papirbane om hydrering. Se et eksempel på en papirbane om hydrering i bilag D. Sørg for, at eleverne indsamler alt det nødvendige materiale for gruppen til at fuldende deres papirbane om hydrering. 2. Mens eleverne udarbejder deres gruppes papirbane, skal de opfordres til at huske på følgende spørgsmål, der kan hjælpe deres kreativitet. Hvad er dehydrering? Hvad er årsagerne til dehydrering? Hvad er tegnene på dehydrering? Hvordan kan dehydrering forhindres? Hvorfor er det så vigtigt at holde kroppen hydreret? Hvilke drikkevarer er bedst til at holde kroppen hydreret? Tror du, hydrering er vigtig for astronauterne ude i rummet? Hvornår skal astronauterne tænke mest på hydrering ude i rummet? Spillet om hydrering af en astronaut "Hydrate the Astronaut" 1. Send billedet af spillet om hydrering af en astronaut op på en hvid tavle eller skærm. 2. Giv hver elev en kopi af materialet til spillet om hydrering af en astronaut. 3. Giv en elev bind for øjnene, og drej ham eller hende tre gange rundt. 4. Lad eleven placere vandflasken på billedet af spillet "Hydrate the Astronaut". 5. Eleven skal derefter vende tilbage til sin plads og sætte sig ned. 6. Afhængigt af hvor flasken endte, skal du stille følgende spørgsmål Hvor endte vandet? Hvordan vil vandet hjælpe netop denne kropsdel med at fungere korrekt? Hvordan ville dehydrering påvirke dit helbred, hvis dette organ eller kropssystem ikke fik nok vand til at fungere ordentligt? 7. Eleverne skal farvelægge de organer, der beskrives, og skrive et kort afsnit om behovet for hydrering af dette organ i deres missionsdagbog. 8. Fortsæt på denne måde, til I har været igennem alle kroppens systemer og organer som beskrevet nedenfor. Her er nogle organer eller kropssystemer, der kræver vand for at fungere korrekt. A. Hjernen: Dehydrering kan hæmme din evne til at koncentrere dig. Det kan også påvirke hjernens evne til at bearbejde data og ødelægge din korttidshukommelse. B. Hjertet: Væske spiller en rolle for normalt blodtryk. Dehydrering kan mindske hjertets arbejdsydelse, hvilket kan føre til øget hjertefrekvens og sænke blodtrykket. Væskepot Sektion for undervisere 4/20

5 C. Nyrerne: Hydrering er meget vigtig for nyrerne. Vand hjælper med at fjerne affaldsstoffer, giftstoffer og overskydende næringsstoffer fra kroppen. En sund og godt hydreret nyre filtrerer ca. 180 l vand om dagen. D. Fordøjelsessystemet: Vand hjælper ved fordøjelsen af maden. Der er vand overalt i fordøjelsessystemet fra spyttet til enzymopløsningen i tarmene. Vand hjælper med at opløse næringsstoffer, der optages i blodbanen og leveres til cellerne. E. Cellerne: Hydrering er væsentlig for transporten af kulhydrater, vitaminer og mineraler til cellerne. Cellerne kan derefter producere energi til at holde dig i gang. F. Musklerne og leddene: Vand er vigtigt for muskler og led, det fungerer som stødpuder i leddene og sørger for, at musklerne fungerer korrekt. Musklerne består af op til 70-75% vand. G. Kropstemperaturen: Kroppens vand sørger for at udlede varme og regulerer den generelle kropstemperatur. Når du bliver for varm, frigiver kroppen vand ved at svede, og det sænker kroppens varme. Hvis det vand, der mistes via sveden, ikke tilføres igen, kan kroppen risikere at overophede, og det er farligt. H. Huden: Hvis man holder sig godt hydreret, bevares hudens elasticitet, blødhed og farve. Imiteret urin 1. I skal arbejde i grupper på 3-4 under denne øvelse. 2. Indsaml følgende materiale sammen med din gruppe. a. Fire gennemsigtige plastbægre b. Gul, rød og grøn frugtfarve c. Permanent marker d. Vand e. Prøvekort over urinfarve f. Hydreringskort 3. Mærk dine bægre 1-4 med den permanente pen 4. Fyld hvert bæger med 60 ml vand 5. I bæger 1 skal du bruge en tandstikker til at tilsætte 1 stænk gul frugtfarve. 6. I bæger 2 skal du bruge en tandstikker til at tilsætte 2 stænk gul frugtfarve. 7. I bæger 3 skal du tilsætte 1 dråbe gul frugtfarve. 8. I bæger 4 skal du tilsætte 1 dråbe rød frugtfarve, 2 dråber gul frugtfarve og 1 dråbe grøn frugtfarve. 9. Sammenlign din imiterede urin med prøvekortet over urinfarve. 10. Arranger dine imiterede prøver på de fire hydreringsniveauer. a. Optimalt b. Godt hydreringsniveau c. Dehydreret d. Søg lægehjælp 11. Identificer hver hydreringsniveauprøve ved at placere hydreringskortet ved siden af en lignende imiteret urin. Ved at foretage deres egne observationer vil eleverne nu forstå, hvordan de skal fastslå deres eget hydreringsniveau. Væskepot Sektion for undervisere 5/20

6 Registrer dataene 1. Du skal lave en 12-times hydreringsdagbog for at fastslå dit eget hydreringsniveau. Du skal finde ud af, om du drikker nok væske til at fastholde et sundt hydreringsniveau. Forklar den 12-timers hydreringsdagbog (Bilag I) for eleverne. De skal dokumentere følgende: På hvilket tidspunkt de drikker Hvor meget de drikker De fysiske aktivitetsniveauer 2. Foretag observationer af din egen urin for at bestemme i hvilken kategori, den falder. Er den for eksempel i kategorien Optimalt, Godt hydreringsniveau, Dehydreret, eller skal du Søge lægehjælp. Brug dit prøvekort over urinfarve som hjælp til at bestemme dit eget hydreringsniveau. 3. Du må under INGEN omstændigheder nogensinde tage din rigtige urinprøve med ind i klassen. 4. Når du har foretaget alle observationerne, skal du studere dataene ved at besvare spørgsmålene til undersøgelsesdataene. Undersøgelsesdata Når du har foretaget alle undersøgelserne, skal du studere dataene ved at besvare følgende spørgsmål. 1. Hvorfor er hydrering vigtigt for dig? Svarene kan variere 2. Hvilken farve beskriver bedst din urins farve? Svarene kan variere 3. Tror du, at du er hydreret eller dehydreret? Hvad skal du gøre for at opnå den optimale hydrering? Svarene kan variere 4. Hvad kan efter din mening ændre på urinens farve? Mad du har spist, medicin eller vitaminer du har taget, sundhedsproblemer 5. Hvorfor bør du være bekymret, hvis din urin har en mørkere farve snarere end en lys gul til gennemsigtig farve? Det er temmelig sandsynligt, at du er dehydreret, og at din krop har behov for mere vand. Dehydrering kan medføre sygdomme, der skyldes varme. Hvis di urin er mørkegul eller over i det brune, bør du søge læge. 6. Når du har observeret dit hydreringsniveau i 12 timer, hvilket tidspunkt på dagen opdagede du, at du var mest dehydreret? Svarene vil variere 7. Hvad, tror du, var grunden til, at din urin var mørkere på det tidspunkt af dagen? Svarene vil variere 8. Hvad gjorde du for at ændre på dine hydreringsniveauer for at få sundere niveauer? Svarene vil variere Konklusion Diskuter svarene på spørgsmålene til undersøgelsesdataene i elevmaterialet om væskedepot. Vurdering sessment Vurder elevens forståelse ved at bruge quizzen om hydrering. (Bilag A) Undersøgelser på tværs af læseplanen For at udvide koncepterne i denne aktivitet kan følgende undersøgelser gennemføres. Videnskabelig undersøgelse: Hydrering er meget vigtig under sportsudøvelse. Atleter skal være velhydrerede både før, under og efter træning og sport. Enhver aktivitet udøvet i 25 minutter eller længere tid, og som indebærer intens Væskepot Sektion for undervisere 6/20

7 fysisk anstrengelse eller svedafsondring, kræver hydrering. Maratonløbere og andre langdistanceløbere har for eksempel behov for at hydrere på et højere niveau end folk, der træner i en time. Lad eleverne undersøge og udarbejde en præsentation om, hvorfor hydrering er så vigtig for atleter. I løbet af undersøgelsen lærer de, hvilke drikke det er bedst at indtage før, under og efter fysisk aktivitet for at blive rehydrerede. Her er nogle nøglespørgsmål til undersøgelsen. Hvilke væsker er det bedst at drikke for at få et sundt hydreringsniveau? Hvilke væsker er det bedst at undgå, når man prøver at bevare et korrekt hydreringsniveau? Hvilke anbefalinger for hydrering skal atleterne følge i forberedelserne til fysisk aktivitet? Hvor meget væske skal de drikke før træning, under træning og efter træning? Hydrering var i sær vigtigt for astronauterne Sunita Williams og William McArthur, da de løb og gennemførte maratonløb, mens de var i kredsløb om Jorden. Williams løb 42 km og gennemførte Boston Maraton. McArthur løb 21 km som led i Houston halvmaraton under sit ophold på ISS. Selv om disse astronauter fysisk befandt sig 400 km oppe over løberne på Jorden, havde de et fælles behov nemlig vand. Længden og intensiteten af maratonløb, både på Jorden og i rummet, er meget belastende for kroppen og kræver korrekt hydrering. Løbere skal derfor fortsat drikke passende væske under hele løbet for at undgå risikoen for dehydrering. Lad eleverne undersøge, hvilke muligheder astronauterne har i rummet for at holde sig godt hydrerede, når de bor og arbejder deroppe. Væskepot Sektion for undervisere 7/20

8 Link til kilder og karriere Tak til emneeksperten Dr. Scott Smith for hans bidrag til denne aktivitet. Dr. Scott M. Smith er ledende forsker ved Nutritional Biochemistry Lab på NASA's Johnson Space Center i Houston, Texas. Du kan få mere at vide om Dr. Smith og hans arbejde her: Kilder til brug for underviser og elever Webkilder: Websiden Healthy Kids (sunde børn) kan lære dine elever om gode sundhedsvaner med korrekte fødevarevalg og træning. Websiden Learn to Be Healthy (lær at blive sund) tilbyder aktiviteter og undervisningsplaner om ernæring og fysisk aktivitet. Denne NASA-kilde fra Nutritional Biochemistry Lab ved NASA's Johnson Space Center i Houston, Texas har et nyhedsbrev for børn om sundhed i rummet "Space Nutrition Newsletters". The National Space Biomedical Research Institute har en lang række undervisningsmaterialer om rummet, der kan downloades umiddelbart For retningslinjer om erstatning af væske og træning kan man besøge websiden for National Athletic Trainer s Association (NATA) og læse deres redegørelse om væskeerstatning for atleter Undervisning udviklet af NASA's Johnson Space Center Human Research Program Education and Outreach team. Væskepot Sektion for undervisere 8/20

9 Bilag A Quiz om væskedepot Besvar følgende spørgsmål om væskedepotaktiviteten. 1. Definer og giv et eksempel på sunde kilder til hydrering. Lav en liste med forskellige typer af drikkevarer, og kategoriser dem som sunde og usunde drikkevarer til hydrering. Forklar vigtigheden af korrekt hydrering. 2. Hvad er konsekvenserne af at blive dehydreret, og hvordan kan det forhindres. 3. Når du har observeret dit hydreringsniveau i 12 timer, hvilket tidspunkt på dagen opdagede du, at du var mest dehydreret? 4. Hvad gjorde du i løbet af dagen for at ændre på dit hydreringsniveau? 5. Forklar, hvorfor hydrering er så vigtig for atleter under fysisk belastende sportsudøvelse som fodbold, basketball og maratonløb. Væskepot Sektion for undervisere 9/20

10 6. Skal astronauterne i rummet være bekymrede for deres hydreringsniveau? Hvordan holder de sig godt hydrerede i rummet? 7. Hvor mange astronauter har løbet maraton i rummet? Hvem er de, og hvilke maratonløb løb de, mens de boede på den internationale rumstation. Skulle de holde sig hydrerede under maratonløbet i rummet? Væskepot Sektion for undervisere 10/20

11 Bilag B Svar til quizzen om væskedepot 1. Definer og giv et eksempel på sunde kilder til hydrering. Lav en liste med forskellige typer af drikkevarer, og kategoriser dem som sunde og usunde drikkevarer til hydrering. Forklar vigtigheden af korrekt hydrering. Den bedste kilde til hydrering er vand. Når det kombineres med fødevarer med et naturligt højt væskeindhold, som frugt og grøntsager, erstattes tabt væske og elektrolytter efter de fleste træningsøvelser. Kroppen er afhængig af vand for at kunne overleve. Vand udgør mere end halvdelen af vores kropsvægt: Hver celle, hvert væv og organ i kroppen behøver vand for at kunne fungere korrekt og forblive sundt. Sunde drikkevarer til hydrering sodavand sportsdrikke vitaminberiget vand energidrikke (pas på med kunstige farvestoffer og højt fruktoseindhold) Usunde drikkevarer til hydrering kaffe eller te alkohol Kool-Aid 2. Hvad er konsekvenserne af at blive dehydreret, og hvordan kan det forhindres? Hvis du bliver dehydreret, kan du opleve nogle af disse symptomer: Tør mund Ingen sveddannelse Muskelkramper Kvalme og opkastning Hjertebanken Du kan forhindre dehydrering ved at drikke masser af vand og beskytte dig selv mod kraftig varme. Hav altid en flaske vand i nærheden, og spis masser af frugt og grønt. 3. Når du har observeret dit hydreringsniveau i 12 timer, hvilket tidspunkt på dagen opdagede du, at du var mest dehydreret? Svarene vil variere afhængigt af elevernes observationer af deres egne hydreringsniveauer. 4. Hvad gjorde du i løbet af dagen for at ændre på dit hydreringsniveau? Svarene vil variere. 5. Forklar, hvorfor hydrering er så vigtig for atleter under fysisk belastende sportsudøvelse som fodbold, basketball og maratonløb. Uanset om du er seriøs atlet eller fritidsmotionist, er det vigtigt for dig at sørge for at få den rette mængde vand både før, under og efter træningen. Vand regulerer kropstemperaturen, smører leddene og hjælper med at transportere næringsstoffer, der giver energi og sundhed. Hvis du ikke er korrekt hydreret, er din krop ikke i stand til at arbejde på højeste niveau, og du bliver måske træt, får muskelkramper, bliver svimmel eller oplever andre alvorlige symptomer. Væskepot Sektion for undervisere 11/20

12 6. Skal astronauterne i rummet være bekymrede for deres hydreringsniveau? Hvordan holder de sig godt hydrerede i rummet? Ja, astronauter skal holde sig godt hydrerede. Når astronauterne når ud i kredsløbet, oplever de en forskydning af kropsvæskerne. Kroppen føler den ekstra væske og prøver at komme af med det, den tror er overskydende væske. Dette kraftige væsketab kan føre til dehydrering. Dehydrering er mangel på vand, og det kan være meget farligt. Astronauternes kroppe kan ikke fungere ordentligt uden vand. Når de ankommer oppe i kredsløbet, skal de straks drikke en tilstrækkelig stor mængde vand. De fortsætter med at drikke vand og spise korrekt i kredsløbet for at forblive hydrerede og sunde, til de atter kommer ned på Jorden. 7. Hvor mange astronauter har løbet maraton i rummet? Hvem er de, og hvilke maratonløb løb de, mens de boede på den internationale rumstation. Skulle de holde sig hydrerede under maratonløbet i rummet? To astronauter har løbet maraton i rummet på ISS. Den første var Bill McArthur. Han løb et halvmaraton på stationens løbebånd og støttede venner og kolleger, der løb Houston Maraton. McArthur kredsede om Jorden i en højde af 354 km over Jordens atmosfære, mens løberne på Jorden løb Houston Maraton. Sunita Suni Williams fuldførte Boston maraton mere end 338 km over Jorden. Suni fuldførte de 42 km på et løbebånd på ISS. Hendes tid var 4 timer, 23 minutter og 46 sekunder. Nede på Jorden i Boston løb NASA's astronaut Karen Nyberg og hendes søster, Dina Pandy, som støtte for Suni. Begge astronauter holdt sig godt hydrerede gennem hele maratonløbet for at holde deres kroppe i god atletisk stand til at fuldføre fuldføre dette maraton. Væskepot Sektion for undervisere 12/20

13 Bilag C Ordliste til Væskedepot Atletisk udøvelse Karakteriseret af eller omfattende fysisk aktivitet eller anstrengelse. Dehydrering Sker når du taber mere væske, end du indtager, og din krop ikke har nok vand og andre væsker til at udføre sine normale funktioner. Varmesyge/hedeslag Under visse omstændigheder, som for eksempel usædvanligt høje temperaturer, høj luftfugtighed eller ved kraftig motion i varmt vejr, kan kroppens naturlige afkølingssystem begynde at svigte, og det får varmen i kroppen til at nå op på farligt høje niveauer. Resultatet kan være varmesyge, som kan medføre varmekrampe, udmattelse pga. Varme eller hedeslag. Hydrering At give vand til nogen eller noget: at sørge for vand til nogen eller noget for at genoprette eller vedligeholde den korrekte væskebalance. Rehydrering At genopfylde nogens væskedepoter: at bringe nogens kropsvæskeniveau tilbage til et normalt eller sundt niveau. Væskepot Sektion for undervisere 13/20

14 Bilag D Eksempel på papirbane om hydrering Væskepot Sektion for undervisere 14/20

15 Bilag E Væskepot Sektion for undervisere 15/20

16 Bilag F Væskepot Sektion for undervisere 16/20

17 Bilag G Væskepot Sektion for undervisere 17/20

18 Bilag H Væskepot Sektion for undervisere 18/20

19 12-timers hydreringsjournal Bilag I Registrer dit væskeindtag i 12 timer. Brug prøvekortet over urinfarve til at kategorisere din urin. Du skal selv udfylde din journal. Du må under ingen omstændigheder nogensinde tage din rigtige urinprøve med ind i klassen. Hvornår du gik på toilettet (timen) Urinens farve Urinens kategori Hvad jeg drak Hvor meget jeg drak Fysisk aktivitet (ingen, lav, moderat, høj) Væskepot Sektion for undervisere 19/20

20 Bilag J Undersøgelsesdata: Når du har gennemført testen, skal du studere dataene på din 12-timers hydreringsjournal og besvare følgende spørgsmål: 1. Baseret på de data, du har indsamlet, er du da godt hydreret? Forklar hvorfor eller hvorfor ikke. 2. Ville du ændre på nogle af de valg, du traf mht. drikkevarer baseret på dine data? 3. Hvordan er forholdet mellem den væskemængde, du drak, og farven på din urin? 4. Blev mængden af væske, du drak, påvirket af dit niveau af fysisk aktivitet? 5. Nævn nogle metoder til hydrering? 6. Hvad er tegnene på dehydrering? 7. Hvad kan du gøre i løbet af dagen for at holde dig selv hydreret? 8. Bliver astronauter let dehydrerede? 9. Hvorfor er det vigtigt for en astronaut at holde sig hydreret, når han arbejder i et rummiljø? 10. Ser du nogle mønstre i dine data? 11. Understøtter disse data din teori? Hvorfor eller hvorfor ikke? Væskepot Sektion for undervisere 20/20