BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
|
|
- Jørgen Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN PÅ FYN September 2014
2 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien på Fyn Sammenfatning af analysen Indhold i analysen Arbejdsstyrke og beskæftigelse i industrien Arbejdsstyrke og beskæftigede Demografien i industrien Aldersfordeling for Dansk Metals medlemmer Forhold som kan påvirke efterspørgslen efter faglært arbejdskraft Beskæftigelsen i industrien Den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i industrien Arbejdsmarkedsbalancen og survey mv Arbejdsmarkedsbalancen Survey udarbejdet til denne analyse Hvilke faggrupper efterspørges af virksomhederne Højtuddannede virksomheder forventer især at ansætte ingeniører Faglært arbejdskraft virksomheder forventer især at ansætte smede / svejsere Ufaglært arbejdskraft Bilag: Kompetencebehov for udvalgte faggrupper Smed Svejser Industritekniker
3 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien på Fyn På baggrund af faldende ledighed og tendenser til stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for industrien i Syddanmark, udarbejdes denne analyse med fokus på industriens kvalifikationsbehov i fremtiden og prognose for efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende 2 år Sammenfatning af analysen Ledigheden har været stigende og beskæftigelsen faldende siden krisen. Den situation har ændret sig, og ledigheden har et stykke tid været faldende, og beskæftigelsen har i et stykke tid været stagnerende, men viser tegn på at stige. Prognoserne fra blandt andet regeringen viser også, at konjunkturerne vender og er positive i de kommende år med følgende stigende beskæftigelse. Samtidig er den demografiske udvikling med til at øge presset på arbejdsmarkedet, da arbejdsstyrken er faldende. Generelt ventes en stigende beskæftigelse for industrien som helhed ventes beskæftigelsen at være stagnerende eller uændret. Det er den positive påvirkning af de bedre konjunkturer, da den historiske trend ellers tilskriver faldende beskæftigelse i industrien pga. outsourcing, automatiseringer etc. Tendensen er, at industrien efterspørger uddannet arbejdskraft. Således er andelen af faglærte og højtuddannede blandt de beskæftigede i industrien stigende, mens andelen af ufaglærte er faldende. Den demografiske udvikling blandt Dansk Metals medlemmer viser, at der kan blive mangel på faglærte som f.eks. industriteknikere. Der kan også blive demografiske udfordringer i nogle af industribrancherne som f.eks. maskinindustrien. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance for Syddanmark viser, at der er en stigende efterspørgsel efter flere stillingsbetegnelser/fagområder målrettet industrien, men samlet set er der fortsat ikke en større efterspørgsel i industrien end gennemsnittet for Syddanmark. Der meldes dog om rekrutteringsproblemer i mindre omfang, og det drejer sig især om højtuddannede, herunder især ingeniører og faglærte grupper såsom svejsere, smede og industriteknikere. Til analysen har Beskæftigelsesregionen udarbejdet en mindre survey/spørgeskemaundersøgelse blandt 330 syddanske industrivirksomheder om deres forventninger til ansættelser i de kommende 6 måneder. Her har 89 virksomheder svaret på spørgsmålene, og o o o o 40 ud af de 89 forventer at ansætte i de kommende 6 måneder. Flest virksomheder forventer at ansætte højtuddannede og faglærte grupper. Her er det ingeniører og faglærte grupper som smede og svejsere, som flest virksomheder forventer at ansætte. Det bekræfter resultaterne fra arbejdsmarkedsbalancen. Der forventes også ansættelser af ufaglært arbejdskraft, men dog ikke i helt så høj grad som de uddannede grupper. Virksomhederne blev spurgt mere dybtgående ind til særlige kompetencer/kvalifikationer for de enkelte faggrupper, men på grund af få tilbagemeldinger suppleres kvalifikationsbehovene med yderligere aktuelle kilder i bilagene. 3
4 Nuværende og fremtidige kompetence/kvalifikationsbehov for smede, svejsere og industriteknikere er beskrevet i bilag til analysen Endelig viser en undersøgelse, som fagforbundet Metal har gennemført, at der er en reserve af arbejdskraft, der arbejder uden for industrien, der måske kan mobiliseres, men det kræver sandsynligvis en opdatering af kvalifikationer. Ligeledes peger analysen på, at ufaglærtes afgang fra arbejdsmarkedet kan give et øget pres på uddannet arbejdskraft, idet en del ufaglærte job reelt forudsætter faglærte kvalifikationer Indhold i analysen Analysen beskriver først forholdet mellem beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed samt en prognose og fremskrivninger for disse frem til år Herefter ses der på demografien i industrien, og efterfølgende er der et mere detaljeret fokus på beskæftigelsesudviklingen og prognose for delbrancherne i industrien. Endelig ses der på efterspørgslen efter de forskellige faggrupper og de kvalifikationer, der efterspørges inden for industrien med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og survey til industrivirksomheder i Syddanmark samt andre relevante kilder til afdækning af kvalifikationsbehovene. En del af dataene i analysen er på Syddanmark-niveau, men hvor det har været muligt, er der data for Fyn. I bilagsdelen er der dels en beskrivelse af nuværende og fremtidige kvalifikationsbehov for udvalgte faggrupper, dels yderligere figurer, som viser den strukturelle udvikling i beskæftigelsen og for faggrupper mv. 4
5 2. Arbejdsstyrke og beskæftigelse i industrien 2.1. Arbejdsstyrke og beskæftigede På Fyn steg både beskæftigelsen og arbejdsstyrken i højkonjunkturen fra og faldt kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise i 2008/2009. Forventningen til beskæftigelsesudviklingen på Fyn tager udgangspunkt i Økonomi- og indenrigsministeriets prognose 1, hvor der forventes en beskæftigelsesfremgang i 2014 og 2015 på 0,8 % i begge årene. Fremskrivningen af arbejdsstyrken sker på baggrund af befolkningssammensætningen på Fyn, og tendensen viser fortsat en faldende arbejdsstyrke. Ledigheden på Fyn har været faldende siden 2010, hvor den er faldet fra personer til personer i 2013, og prognosen for ledighedsudviklingen viser, at ledigheden falder til omkring i Med forventninger om en stigende beskæftigelse og faldende arbejdsstyrke og ledighed i de kommende 2 år, forventes der et øget pres på efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på Fyn. Det er især inden for privat service, der forventes beskæftigelsesfremgang, mens industrien forventes at have en mindre tilbagegang i beskæftigelsen på 0,3 pct. i 2014 og uændret i Efterspørgslen efter arbejdskraft vil dog være forskellig i industriens underbrancher, jf. senere herom. For at mindske risikoen for mangel på arbejdskraft, er der behov for, at den nuværende arbejdsstyrke omskoles og opkvalificeres til at matche de kvalifikationer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft vil især rette sig mod faglært og videregående uddannet arbejdskraft, mens ufaglært arbejdskraft efterspørges mindre. Figur 1. Udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen på Fyn samt fremskrivning af arbejdsstyrken og prognose for beskæftigelsen (14-64 år) for årene 2014 og Arbejdsstyrke Beskæftigede Kilde: Jobindsats.dk, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Beskæftigelsesprognosen baserer sig især på, at der vil ske en øget eksport til udlandet, mens hjemmemarkedet fortsat ikke er kommet i samme høje omdrejninger som tidligere. Der er dog også visse usikkerheder omkring især den europæiske vækst, som kan påvirke 1 Prognose for beskæftigelsen i Syddanmark er baseret på Økonomi- og indenrigsministeriet økonomisk redegørelse, august Der er anvendt samme procentfremskrivning i Syddanmark som i hele landet. For at sammenligne arbejdsstyrken og beskæftigelsen er de årige valgt som reference. 5
6 prognosen, og det gælder ikke mindst for industrien, hvor det især er eksportbrancher, som trækker beskæftigelsen. Udviklingen for arbejdsstyrken og beskæftigede i industrien har den samme faldende udviklingstrend som arbejdsstyrken og beskæftigede generelt. Selvom der er et overskud af faglært uddannede i industrien, er det ikke nødvendigvis de rette uddannelser og kvalifikationer, de besidder til fremtidens arbejdsmarked. I figur 2 er det alle med en faglært uddannelse inden for industrien, men de arbejder ikke nødvendigvis i industrien. Der findes alene tal for Syddanmark og ikke Fyn for uddannelsesgrupper. Figur 2. Udviklingen i arbejdsstyrken og faglærte beskæftigede i industrien i Syddanmark, 2001 til beskæftigede arbejdsstyrke Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Tilbage i 2001 var der i Syddanmark beskæftiget med industriuddannelse, og i 2013 udgjorde de , et fald på Det er dog ikke alle med en industriuddannelse, som arbejder inden for industrien. Faktisk viser undersøgelser 2, at under halvdelen af f.eks. smedene og maskinarbejderne/industriteknikerne arbejder i industrien. Figur 3. Beskæftigelsesudviklingen for faglærte i industrien i Syddanmark, Smede Maskinarbejder Mekaniker Elektronik Plast Metal i øvrigt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Selvom der har været en tilbagegang i beskæftigelsen for de faglærte i Syddanmark, har der dog været beskæftigelsesfremgang for faglærte inden for plast- og elektronikuddannede, mens de øvrige uddannelser har haft et fald. Det største beskæftigelsesfald har været for maskinarbejdere med et fald på 30 pct. eller faglærte. 2 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien,
7 2.2. Demografien i industrien Maskin- og metalindustrien udgør 39,4 pct. af de beskæftigede i industrien på Fyn, og de to brancher beskæftiger mange inden for faggrupper, der kan blive mangel på såsom smede, svejsere maskinarbejdere/industriteknikere. Som indikator for demografiudviklingen ses der på, hvor mange ældre over 60 år som inden for en kort tidshorisont kan træde ud af arbejdsmarkedet, og hvor mange unge under 24 år som er tilgået arbejdsmarkedet inden for maskin- og metalindustrien. Hvis der er færre unge, som er tilgået arbejdsmarkedet, end der er ældre, som forlader arbejdsmarkedet, kan demografien være årsag til kommende mangel på arbejdskraft. Figur 4. Aldersfordelingen for beskæftigede i maskinindustrien og metalindustrien på Fyn, Metalindustri Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Maskinindustri over 60 år år år år under 20 år I maskinindustrien udgør beskæftigede over 60 år 7,5 pct. mens de helt unge under 20 år kun udgør 3 pct. og de årige udgør 3,5 pct. Der er her væsentlig færre unge op til 24 år som træder ind på arbejdsmarkedet, end der er beskæftigede som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for en kort tidshorisont. I metalindustrien udgør beskæftigede over 60 år næsten 8 pct. mens de helt unge under 20 år udgør 3,5 pct. og de årige udgør 4 pct. Der er også her færre unge under 24 år som træder ind på arbejdsmarkedet, end der er beskæftigede som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden en kort tidshorisont. Demografien kan blive en udfordring, hvis de beskæftigelsestunge industrier ikke får uddannet nok unge i forhold til, hvor mange ældre beskæftigede der har mulighed for at forlade inden for en kort tidsperiode. Det kan give en udfordring i forhold til at fastholde industriproduktionen på Fyn Aldersfordeling for Dansk Metals medlemmer Ses der specifikt på aldersfordelingen for faggrupper blandt Dansk Metals medlemmer i Syddanmark er der demografiske udfordringer for flere af fagområderne. I august 2014 var der omkring medlemmer i Metals afdelinger i Syddanmark. På Fyn er der medlemmer. For faggrupperne er der kun data for Syddanmark. 7
8 Figur 5. Aldersfordelingen for medlemmer i Dansk Metal fordelt på udvalgte faggrupper 3 i Syddanmark, Kilde: Dansk Metal. Smede omfatter flere typer af kleinsmede, rørsmede, pladesmede m.fl. ligesom data og elektrofagtekniker omfatter datatekniker uddannelsen, it-support mv. Maskinarbejdere/industriteknikere er et stort uddannelsesområde med næsten medlemmer i Dansk Metal i Syddanmark. Omkring 20 pct. af maskinarbejderne er over 60 år, og de har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for få år samtidig med, at der kun er omkring 5 pct. unge årige, som har uddannelsen, jf. figur 5. Dette indikerer, at demografien om ganske få år kan være årsag til mangel på maskinarbejder/ industriteknikere. Dansk Metals analyse 4 om demografien i industrien viser ligeledes, at blandt industriens uddannelser er maskin- og industriteknisk den uddannelse, som vurderes at have størst risiko for mangel på grund af demografien. Analysen her peger også på, at der er flere med uddannelse som forlader arbejdsmarkedet, end der er unge industriteknikere, som kommer ind på arbejdsmarkedet. En stor andel af maskinarbejdere/industriteknikere er ansat i metal- og maskinindustrien, som er to beskæftigelsestunge industrier i Syddanmark. Det er derfor væsentlig at have fokus på, at den forventede vækst i maskinindustrien i de kommende par år ikke begrænses af mangel på industriteknikere. Smedene udgør den største faggruppe hos Dansk Metal i Syddanmark med smede. Blandt smedene i Syddanmark er der godt 10 pct. over 60 år, som har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden for kort tid. Dog er der 12 pct. af smedene, som er under 24 år, og det indikerer, at demografien ikke er en udfordring. I Metals analyse er vurderingen også, at der er balance mellem tilgang og afgang fra uddannelsen. Ligesom industriteknikere er der også en stor andel smede ansat i metal- og maskinindustrien. Det er derfor væsentligt at have fokus på, om der er specifikke typer af kompetencer hos smedene, der efterspørges, som f.eks. smede med kompetencer inden for rustfast arbejde. 3 Opgørelse fra Dansk Metal, august Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien,
9 Inden for Data- og elektronikområdet er der omkring medlemmer i Dansk metal i Syddanmark og de over 60-årige udgør omkring 14 pct. af medlemmerne, mens de unge årige udgør omkring 8 pct. Det er ikke et område, som har udtalte rekrutteringsproblemer lige p.t., men demografisammensætningen kan give udfordringer de kommende år. Der er omkring auto- og lastvognsmekanikere blandt Metals medlemmer i Syddanmark og de over 60-årige udgør omkring 13 pct. af medlemmerne, mens de unge årige udgør omkring 26 pct. Den demografiske udvikling tilsiger ikke udfordringer her. Der er omkring 340 værktøjsmagere blandt Metals medlemmer i Syddanmark, og både de over 60-årige og de årige udgør 13 pct. af medlemmerne i Metal. Den demografiske udvikling tilsiger ikke udfordringer her. Der er omkring 650 svejsere blandt Metals medlemmer i Syddanmark, men mange af svejserne er også organiseret inden for andre faglige organisationer som f.eks. 3F og Krifa, hvorfor Metals medlemmer ikke er tilstrækkelige til at udtale sig om den demografiske udvikling for svejsere Forhold som kan påvirke efterspørgslen efter faglært arbejdskraft Ud over den demografiske sammensætning, kan de ufaglærtes afgang fra arbejdsmarkedet også givet et øget pres på efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft, idet en del ufaglærte job reelt forudsætter faglærte kompetencer. Det er især gældende inden for 2 industribrancher, jern- og maskinindustrien, som udgør 35 pct. af de beskæftigede i industrien. Omvendt er det langt fra alle beskæftigede med en uddannelse inden for industrien 5, som arbejder inden for industrien. Ses der på de største faglærte uddannelser som smede, maskinarbejder og mekaniker, så har de en lav andel beskæftiget i industrien, hvor kun 20 pct. af mekanikerne, 40 pct. af smedene og 50 pct. af maskinarbejderne er beskæftiget i industrien. Det er et muligt arbejdskraftspotentiale, som kan opkvalificeres til at arbejde i industrien igen Beskæftigelsen i industrien Beskæftigelsen i industrien har været faldende over en længere periode i hele landet og på Fyn, jf. figur 6. Fra 2001 til 2013 er antallet af arbejdspladser faldet fra til på Fyn, et fald på arbejdspladser. Den økonomiske krise med start i 2008 fik beskæftigelsen til at tage et stort dyk i industrien, hvor der alene på 3 år fra 2008 til 2011 forsvandt industriarbejdspladser på Fyn. 5 Analyse for Metal udarbejdet af Newinsight Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien,
10 Figur 6. Udviklingen i antal arbejdspladser i industrien i hele landet, Syddanmark, Fyn og Sydjylland, , indeks 120 Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fra omkring 2011 var der en begyndende opbremsning i faldet af industriarbejdspladser i Syddanmark, mens Fyn fortsat oplevede et fald i industriarbejdspladser. Nedlukningen af skibsværftet på Lindø har betydning for, at industriarbejdspladserne fortsatte med at falde markant på Fyn efter På Fyn har der i det seneste år været en lille fremgang inden for kemisk industri, medicinalindustri og fremstilling af elektrisk udstyr. Den nyeste prognose for industrien viser, at faldet i industriarbejdspladser er stagnerende til et fald på 0,3 pct. i 2014 og uændret i Det er især de industribrancher, hvor en stor andel af produktionen går til eksport, som forventer beskæftigelsesfremgang. Brancher med de største forventninger til beskæftigelsesfremgang i industrien er ifølge DIundersøgelse brancher, som har høje eksportandele, mens brancher med lave eksportandele er mere pessimistiske. Ligeledes peger AE s økonomiske prognoser fra september 2014 sammen med Økonomi- og indenrigsministeriets redegørelse på, at det er eksportbrancher som trækker økonomien 6. De industribrancher som forventer størst beskæftigelsesfremgang på Fyn, og som har en forholdsvis stor eksportandel, er maskinindustri, elektronik, fremstilling af elektrisk udstyr samt møbelindustri. De største beskæftigelsesfald forventes inden for fødevareindustrien, tekstilindustrien og transportmiddelindustrien. 6 Dansk Industri indsigt juli 2014, AE Økonomisk prognose september 2014 samt Økonomi- og indenrigsministeriet økonomisk redegørelse peger alle på, at det især er eksporten som trækker beskæftigelsen. 10
11 Tabel 1. Prognose for udviklingen i industrien fra 2013 til 2015 på Fyn Brancher Beskæftigelsesfremgang Antal Procent Brancher Beskæftigelsestilbagegang Antal Procent Maskinindustri 90 (2,0 %) Fødevareindustri -130 (-3,1 %) Elektronikindustri 20 (2,8 %) Transportmiddelindustri -35 (-4,0 %) Møbelindustri mv. 20 (0,7 %) Tekstil- og læderindustri -15 (-5,2 %) Fremst.af elektrisk udstyr 10 (1,7 %) Metalindustri -15 (-0,3 %) Plast- og betonindustri 0 Kemisk industri -10 (-2,1 %) Medicinalindustri 0 Træ- og papirindustri 0 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Olieraffinaderier mv. 0 Figur 7 viser udvalgte brancher, som typisk beskæftiger mange faglærte og ufaglærte inden for metalområdet, og her forventes brancherne at have beskæftigelsesfremgang eller stort set uændret beskæftigelse. Figur 7. Beskæftigelsesudviklingen i udvalgte industribrancher på Fyn fra og prognose for beskæftigelsesudviklingen frem mod Plastindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigelsesfremgangen inden for industribrancherne kan blive udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, idet brancherne ikke nødvendigvis direkte kan anvende arbejdskraften fra de industribrancher, som har tilbagegang. Efterspørgsel efter arbejdskraft vil i stigende grad være efter faglærte eller videregående uddannede, og det kan give et mismatch mellem udbuddet af arbejdskraft, som ikke har de rette kompetencer eller er ufaglærte. Her kan der være behov for omskoling eller opkvalificering af faggrupper fra andre brancher eller øget uddannelse til ufaglærte målrettet jobåbningerne i industrien. Selvom der har været faldende beskæftigelse for faglærte, så har andelen af faglærte været stigende. Ses der på perioden fra lige før og efter finanskrisen fra 2008 til 2013, så har andelen af faglærte sammen med beskæftigede med videregående uddannelse inden for industrien været stigende, mens andelen af ufaglærte er faldet. 11
12 Figur 8. Andelen af ufaglærte, faglærte og videregående uddannede som er beskæftigede i industrien i Syddanmark, , indeks 60,0 Ufaglærte Faglærte Videregående 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 12
13 3. Den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i industrien Arbejdsmarkedsbalancen og survey mv Arbejdsmarkedsbalancen Den gældende arbejdsmarkedsbalance for efteråret 2014 viser, at 64 pct. af alle stillingsbetegnelser er placeret i kategorierne gode eller meget gode jobmuligheder, og 36 pct. er placeret i mindre gode. Det er et udtryk for, at der muligheder på det Syddanske arbejdsmarked. Ser vi på de stillingsbetegnelser, som vi henregner inden for industriområdet, er der en fordeling på 61 pct. placeret i gode eller meget gode, mens 39 pct. er placeret inden for mindre gode. Det vil sige, at der er en lidt større andel af stillingsbetegnelser/fagområder, der er placeret i mindre gode for industriområdet sammenlignet med alle stillingsbetegnelser, og det kan tolkes som, at industrien fortsat er et område, hvor der ikke er mere efterspørgsel end for andre brancher. Til arbejdsmarkedsbalancen gennemføres en større spørgeskemaundersøgelse vedr. rekrutteringsproblemer i de danske virksomheder. Her svarer ca virksomheder hvert halvår, om de har haft problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, fordelt på stillingsbetegnelser. I Syddanmark spørges ca virksomheder, som dækker ca pct. af alle beskæftigede. I den følgende figur fremgår indmeldingerne om rekrutteringsproblemer for Syddanmark fordelt på brancher. Figur 9. Stillinger, der er rekrutteret forgæves til i foråret 2014 i Syddanmark fordelt på brancher Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Bygge og anlæg Handel Vidensservice Industri Sundhedsvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Andre serviceydelser mv. Hoteller og restauranter Transport Undervisning Information og kommunikation Vandforsyning og renovation Offentlig administration, forsvar og politi Finansiering og forsikring Råstofindvinding Energiforsyning Kultur og fritid Kilde: Virksomhedssurvey gennemført forår 2014 af Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering Ovenstående tabel viser, er industrien er den branche, hvor der er meldt 5. flest rekrutteringsproblemer ind. Der er meldt flest ind i operationel service (rengøring mv.), bygge og anlæg samt handel. Der er dog forskel på de forskellige branchers størrelse, og ser man 13
14 på de indmeldte rekrutteringsproblemer i forhold til branchens størrelse, så kan det konstateres, at rekrutteringsproblemerne i industrien er nogenlunde gennemsnitlig. I Syddanmark som helhed udgør rekrutteringsproblemerne 0,4 pct. af beskæftigelsen, mens den i industrien udgør 0,3 pct. Tabel 2. Rekrutteringssituationen for brancher i Syddanmark Rekrutteringssituationen - antal og ift. beskæftigelsen Branche - Syddanmark Forgæves rekrutteringer forår 2014 I % af beskæftigelsen i den enkelte branche Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 503 1,9% Bygge og anlæg 481 1,5% Vidensservice 253 1,2% Vandforsyning og renovation 19 0,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 116 0,5% Ejendomshandel og udlejning 48 0,5% Andre serviceydelser mv. 45 0,4% Industri 198 0,3% Handel 267 0,3% Hoteller og restauranter 44 0,2% Information og kommunikation 22 0,2% Sundhedsvæsen 173 0,2% Transport 32 0,1% Finansiering og forsikring 9 0,1% Offentlig administration, forsvar og politi 14 0,1% Undervisning 26 0,1% Råstofindvinding 0 0,0% Energiforsyning 0 0,0% Kultur og fritid 0 0,0% Uoplyst aktivitet 0 0,0% I alt ,4% Kilde: Virksomhedssurvey gennemført forår 2014 af Styrelse for Arbejdsmarked og rekruttering Ser vi nærmere på efterspørgslen på de enkelte fagområder, så er der en række fagområder, hvor der er indmeldt om rekrutteringsproblemer i arbejdsmarkedsbalancen. Det drejer sig om højtuddannede herunder forskellige typer ingeniører. Det er især maskiningeniør, men også produktionsingeniør, bygningsingeniør, elektroingeniør, kemiingeniør mv. Der er ligeledes meldt om rekrutteringsproblemer for maskinmester. Desuden er der meldt om rekrutteringsproblemer inden for nogle faglærte fagområder. Det drejer sig især om svejsere og smede, men bl.a. også i mindre grad om jern- og metalsliber, plastmager, køletekniker, elektronikfagtekniker og automatikfagtekniker. Endelig er der stort set ikke meldt om rekrutteringsproblemer for det ufaglærte område. 14
15 3.2. Survey udarbejdet til denne analyse Til denne analyse udarbejdes en survey, hvor 332 virksomheder inden for industrien er blevet inviteret til at besvare et spørgeskema. 29 pct. eller 89 industrivirksomheder har svaret på spørgsmål om, hvorvidt de forventer eller ikke forventer at ansætte i de kommende 6 måneder, og hvilke faggrupper, de forventer at ansætte. Det er en overvægt af fynske virksomheder, der har besvaret surveyen, og de udgør ca. 2/3 af besvarelserne, mens de sydjyske virksomheder udgør ca. 1/3 af besvarelserne. Fordelingen mellem antal ansatte i de adspurgte virksomheder viser en overvægt af mindre og mellemstore virksomheder. Figur 10. Antal ansatte i virksomhederne Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august pct. af de adspurgte virksomheder i Syddanmark forventer at ansætte i de kommende 6 måneder. Der er ikke den store forskel på fordelingen for henholdsvis fynske og sydjyske virksomheder. I Sydjylland er det 43,3 pct., og på Fyn er det 41,5 pct. Der er ligeledes ikke en overvægt af store eller små virksomheder, der forventer fremtidige ansættelser. Der er en jævn fordeling blandt alle virksomhedsstørrelser i både det sydjyske og fynske. Figur 11. Hvor mange virksomheder i procent forventer at ansætte i de kommende 6 måneder? ja nej ved ikke Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Det vidner om, at der er positive tendenser i flere industrivirksomheder og behov for at ansætte, men samtidig svarer 56 pct. af virksomhederne, at de ikke forventer at ansætte. Det underbygger prognoserne om, at der ikke nødvendigvis forventes beskæftigelsesfremgang i alle dele af industrien. 15
16 3.3. Hvilke faggrupper efterspørges af virksomhederne I surveyen er der desuden blevet spurgt ind til, hvilke faggrupper der forventes at blive ansat. Som det fremgår af dette afsnit, underbygger surveyen resultaterne fra Arbejdsmarkedsbalancen (se også foregående afsnit). I surveyen er billedet mere klart i retning af, at det især er de faglærte og højtuddannede faggrupper, der vil blive efterspurgt, og virksomhederne melder i mindre grad om efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Figur 12. Antal virksomheder, der forventer flere ansatte fordelt på faggrupper Antal virksomheder Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Når de 21virksomheder skal pege på, hvilke stillingstyper de forventer at ansætte, er det især faglærte og højtuddannede faggrupper, som de peger på og i mindre grad ufaglærte. En virksomhed kan pege på flere stillingsbetegnelser, og derfor kan summen godt være større end 21, og næste figur viser eksempelvis, at de 21 virksomheder, der forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft, peger på 47 stillingsbetegnelser. Heraf kan flere være den samme stillingsbetegnelse. I surveyen blev der desuden spurgt til, hvor mange af hver stillingsbetegnelse virksomhederne forventer at ansætte, men her har mange virksomheder ikke svaret eller været i stand til at svare, så det giver ikke mening at vise resultaterne. Surveyen peger ligesom arbejdsmarkedsbalancen især på forventet ansættelse af højtuddannede faggrupper som maskiningeniør, produktionsingeniør og maskinmester og for det faglærte område er det især kommende ansættelser af faggrupper, som smed, klejnsmed, svejser, industritekniker og plastmager. Der er i surveyen desuden spurgt ind til specifikke kvalifikationer og kompetencer hos eksempelvis svejsere etc., men her er det kun få virksomheder, der har givet besvarelser. Der har eksempelvis været 4 virksomheder, der har meldt, at de vil ansætte svejsere, og det drejer sig om svejsere med certifikater inden for MAG med massiv tråd, MAG med pulverfyldt rørtråd, TIG med Argon Rustfri eller sortstål CNC-fræsning. I det efterfølgende belyses efterspørgslen mere indgående fordelt faggrupper og stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelserne, som virksomhederne har kunnet pege på, er baseret på stillingsbetegnelser fra arbejdsmarkedsbalancen inden for industriområdet. 16
17 3.4. Højtuddannede virksomheder forventer især at ansætte ingeniører Der er i alt 21 virksomheder ud af de 40 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Det svarer til 52,5 pct. I Sydjylland forventer 7 virksomheder at ansætte, og på Fyn forventer 14 virksomheder at ansætte højtuddannet arbejdskraft, svarende til henholdsvis 54 pct. i Sydjylland og 67 pct. på Fyn. Figur 13. Antal virksomheder, der forventer at ansætte højtuddannet arbejdskraft i de kommende 6 måneder Eksportingeniør Bygningsingeniør Kemiingeniør IT-ingeniør Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Procesteknolog Skibsingeniør Elektroingeniør Stærkstrømstekniker 3 Værkfører 5 Produktionsteknolog 6 6 Produktionsingeniør Maskinmester 8 8 Andre faggrupper Maskiningeniør Flest virksomheder forventer at ansætte inden for ingeniørområdet, især maskin- og produktionsingeniører samt maskinmestre og produktionsteknologer. Der er ikke den store forskel mellem Fyn og Sydjylland i forhold til, hvilke højtuddannede faggrupper virksomhederne forventer at ansætte. I forhold til de højtuddannede faggrupper angiver virksomhederne ikke i væsentligt omfang, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/kompetencer. En virksomhed angiver, at maskiningeniøren skal have hovedvægt på pladekonstruktion. Derudover er der angivet af enkelte virksomheder, at højtuddannede skal have kundskaber i eks. engelsk, projektledelse og konstruktion i 3D Faglært arbejdskraft virksomheder forventer især at ansætte smede og svejsere Der er i alt 28 virksomheder ud af de 40 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte faglært arbejdskraft. Det svarer til 70 pct. I Sydjylland forventer 12 virksomheder at ansætte, og på Fyn forventer 16 virksomheder at ansætte faglært arbejdskraft, svarende til henholdsvis 92 pct. i Sydjylland og 76 pct. på Fyn. Det er således især faglært arbejdskraft de 40 virksomheder forventer at ansætte. 17
18 Figur 14. Antal virksomheder, der forventer at ansætte faglært arbejdskraft i de kommende 6 måneder værktøjsmager CNC-operatør Servicetekniker, Maskinreparatør automatiktekniker elektronikarbejder industrioperatør automatikmontør skibsmontør Industrisnedker elektriker/indust køletekniker finmekaniker tavlemontør elektrofagtekniker procesoperatør rejsemontør elektrotekniker andre faggrupper plastmager Industritekniker svejser klejnsmed smed Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 Flest virksomheder forventer at ansætte smede og klejnsmede. 10 virksomheder har angivet, at de forventer at ansætte henholdsvis smede og klejnsmede. Herefter følger svejsere, hvor 6 virksomheder forventer at ansætte. Det bekræfter resultaterne fra Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der er indmeldt rekrutteringsproblemer for både smede og svejsere. Derudover er der en række faglærte områder, hvor virksomhederne forventer at ansætte. Det drejer sig bl.a. om industriteknikere og plastmagere. Der er ikke den store forskel mellem Fyn og Sydjylland i forhold til, hvilke faglærte faggrupper virksomhederne forventer at ansætte. I forhold til de faglærte faggrupper det ligeledes ikke mange virksomheder, der besvarer og dermed uddyber, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/ kompetencer. Nedenfor er der en oversigt over, hvilke indmeldinger der er: Særlige kvalifikationer faglærte faggrupper Mindet for at køre med CNC maskiner (industriteknikere) Gerne med svejsepas (smede) Vi forventer vækst indenfor udvikling og installation af røggas rensning på skibsfart. Medarbejderne skal have erfaring indenfor retrofit af udstyr på skibe. skal være uddannet landbrugsmaskinmekaniker med fagområde høstmaskiner Rustfri klejnsmed Erfaring indenfor maskinbygning og rejseopgaver. 18
19 I surveyen blev virksomheder, der havde svaret, at de forventer at ansætte svejsere (6 virksomheder) særligt spurgt om, hvilke typer certifikat der efterspørges. Svarene var som følger: Hvilken type svejsekurser skal de kommende medarbejdere være i besiddelse af? Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 0% Pulversvejsning med massiv tråd elektrode 0% MIG Med inaktiv gas Rustfristål/ALU 0% MAG med Massiv tråd 22% MAG med pulvefyldt rørtråd 11% TIG med Argon Rustfri eller sortstål 33% Gas med oxygen og acetylen (fjernvarme) 0% Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 I arbejdsmarkedsbalancen for Syddanmark er svejser placeret på paradoks-listen på baggrund af, at der er indmeldt rekrutteringsproblemer, men samtidig er der relativt mange, der er ledige og dermed en relativ høj ledighed. Det er værd at overveje, om de ledige har de kompetencer, der efterspørges af virksomhederne. I bilagene vedr. kompetencebehov er der oplistet efterspørgsel efter nuværende og fremtidige kompetencer 7 for udvalgte faggrupper (smede, svejsere og industriteknikere). Pct Ufaglært arbejdskraft Der er i alt 16 virksomheder ud af de 40 virksomheder, der angiver, at de forventer at ansætte ufaglært arbejdskraft. Det svarer til 40 pct. og er en lidt lavere andel end forventningerne til både højtuddannet og faglært arbejdskraft. I Sydjylland forventer 6 virksomheder og på Fyn 10 virksomheder at ansætte ufaglært arbejdskraft, svarende til henholdsvis 48 pct. i Sydjylland og 46 pct. på Fyn. Figur 15. Antal virksomheder, der forventer at ansætte ufaglært arbejdskraft i de kommende 6 måneder specialarbejder, sprøjtestøbning og ekstrudering specialarbejder, glasfiber industrioperatør, ikke uddannet Kilde: Survey gennemført af Beskæftigelsesregion Syddanmark, juni og august 2014 specialarbejder, jern og metal Andre faggrupper 7 For yderligere informationer om fremtidens kompetencebehov for faggrupper henvises til hjemmesiden som administreres af Beskæftigelsesregion Midtjylland. 19
20 Det er en blanding af ufaglærte faggrupper, som virksomhederne ventes at ansætte. Den største gruppe er andre-gruppen, hvilket nok også er afspejling af, at arbejdsmarkedsbalancen faktisk ikke rummer mange stillingsbetegnelser, der er direkte målrettet det ufaglærte område. Andre faggrupper omfatter stillingsbetegnelser som kantpresseoperatør, montør, tavlemontør, værkstedsmedarbejder. Derudover er der indmeldt om forventet ansættelse af bl.a. industrioperatør, ikke uddannet, samt specialarbejdere inden for jern- og metal. I forhold til de faglærte faggrupper er det ligeledes ikke mange virksomheder, der besvarer og dermed uddyber, om den kommende arbejdskraft skal have særlige kvalifikationer/ kompetencer. 20
21 Bilag: Kompetencebehov for udvalgte faggrupper Smed En smed er en håndværker i traditionel forstand, som er specialiseret i at svejse, skære, gravere og lodde metal, f.eks. kobber, messing eller jern. Smedefaget indeholder mange forskellige specialer, og faglærte smede finder ansættelse i en bred vifte af arbejdsfunktioner og brancher. En smed kan arbejde på forskellige slags værksteder eller starte egen virksomhed. Hvad enten man har specialiseret sig som smed, aluminiumssmed, rustfri smed, klejnsmed, vvs-energitekniker eller svejser, er det generelt nemt at finde job i den danske industri. Smede ansættes i virksomheder af alle størrelser, lige fra det lille smedeværksted til den store industrivirksomhed. Tabel 1: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Fremtidige kompetencebehov Faglige Manuel og maskinel fremstilling og metalforarbejdning: svejsning, boring, slibning, skæring mv. Bredt repertoire af forarbejdningsteknikker til forskellige materialer og formål. Stigende brug af robotter Stigende IT-anvendelse. Generelle Omstillingsparathed og evnen til at holde sig opdateret med nye teknologier Innovationskompetencer Salgs-, markeds- og kommunikationskompetencer Sprogkompetencer Personlige Fleksibilitet og omstillingsevne At kunne samarbejde i team. At kunne arbejde selvstændigt og kvalitetssikre eget arbejde At kunne arbejde på flere forskellige opgaver samtidig. Faglige Programmering og betjening af automatisk teknologi/robotter Stigende involvering i innovation, omstilling og kundetilpasning af produktionen. Den kreative håndværker Mere specialiseret materialekendskab Øget certificering og kvalitetsarbejde Mere dokumentation af miljøpåvirkning Øget fokus på måleteknik og kontrol i alle led af produktionen Generelle Sprogkompetencer Interkulturel forståelse Forretningsforståelse og forståelse for globaliseringens indflydelse Kommunikation og formidling Personlige Fleksibilitet og omstillingsevne Større selvstændighed og ansvarlighed for eget arbejde. Omstillingsevne og fleksibilitet i produktionen. Videndeling, undervisning af kollegaer 21
22 Svejser En svejsers arbejde er at svejse metaldele sammen til større enheder i forbindelse med produktionsprocesser, f.eks. ved fremstilling af skibe, kraner, olietanke og sammenføjning af lysmaster, broer og rørledninger. En svejser har derfor et ret bredt beskæftigelsesområde, der rækker ud over selve jern- og metalindustrien. Typiske arbejdssteder for svejsere er skibsværfter, maskinfabrikker, bilindustrien, smedeværksteder og virksomheder, der fremstiller stålkonstruktioner. Tabel 2: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Faglige Fremtidige kompetencebehov Faglige At foretage manuelt arbejde i metalforarbejdning: svejsning, boring, slibning, skæring mv. Bredt kendskab til svejseteknikker og materialetyper Skal kunne styre og programmere svejserobotter IT-kompetencer Dokumentation af faglig opdatering og materialeerfaring. Større omstilling og fleksibilitet i produktionen med mere specifikt tilpassede løsninger Større anvendelse af robotter. Svejsere skal have opdateret viden om robotteknologi Mere specialiseret materialekendskab og metallurgi. Generelle Omstillingsparathed Sprogkompetencer Informationssøgning og dokumentation Kommunikation og formidling. Personlige At kunne samarbejde i team At kunne arbejde selvstændigt Innovationsevne og kreativitet i opgaveløsning Arbejde fleksibelt på flere opgaver samtidig. Generelle Sprogkompetencer og interkulturel forståelse Mere kommunikation og formidling Forretningsforståelse Kvalitetskontrol af gennemført arbejde. Løbende test og certificering. Personlige Større selvstændighed og ansvarlighed for eget arbejde Omstillingsevne og fleksibilitet i produktionen. 22
23 Industritekniker En industritekniker kan arbejde på mange forskellige slags virksomheder f.eks. skibsværfter, i autobranchen eller i jern- og metalindustrien. En industritekniker arbejder med maskiner, der kan dreje, bore og fræse i f.eks. metal. Industriteknikerens kerne kompetencer er installation og reparation af industrimaskiner, hvad enten der er tale om mekaniske, halv- eller helautomatiske systemer eller industrirobotter. En stigende del af arbejdet går ud på at programmere maskinerne, da mange styres af computere. Tabel 3: Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov Nuværende kompetencebehov Fremtidige kompetencebehov Faglige Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg Produktion på integrerede anlæg Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion og fremstilling Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. Generelle Faglige Øget viden om højteknologi og digital teknologi Helhedsintegration af automatiseret apparatur Øget automation og brug af robotter Løbende optimering af produktionsprogrammer Teamsamarbejde Nanoteknologi. Generelle Øget samarbejde i team Anvendelse af IT til faglig vidensøgning og kommunikation Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering Produktions- og økonomistyring, projektledelse. Innovation og procesudvikling Almene kompetencer bl.a. matematik og fremmedsprog Økonomiforståelse og produktionsledelse. Personlige Tage ansvar Arbejde selvstændigt Samarbejde på tværs Arbejde systematisk og præcist. Personlige Selvstændighed Kvalitetsorienteret Omstillingsparathed til deltagelse i løbende introduktion af nye processer og nye arbejdsformer. 23
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN I SYDDANMARK September 214 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Syddanmark... 3
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN I SYDJYLLAND September 2014 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Sydjylland...
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2011: Forgæves rekrutteringer
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2013. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2013.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2013 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2013: Undersøgelsens hovedkonklusioner
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereSpotanalyse af IT-området i Midtjylland
Spotanalyse af IT-området i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på mødet i juni besluttet at udarbejde flere mindre spotanalyser, som
Læs mereTitusindevis af nye job på vej
Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 16. november 2015 November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1.kv.2008 til 2. kvartal 2015 Beskæftigelsen
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark juli 2008 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN?
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereREKRUTTERING I NORDJYLLAND
REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i efteråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Efterår 2009 SAMMENFATNING Virksomhederne i Nordjylland har kun få problemer med at rekruttere
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereSpotanalyse af jern og metalbranchen
Spotanalyse af jern og metalbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på sit møde i juni 2007 besluttet, at der skal udarbejdes
Læs mereTAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: 1. juli 2010
TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereNy teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion
9. maj 2016 Ny teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion Dansk industri og dansk økonomi står over for en stor mangel på teknisk uddannede. Det gælder både faglært arbejdskraft og ingeniører.
Læs mereVÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011
VÆKST BAROMETER 4. april 2011 Virksomheder i forårsstemning- vækst og nye jobs Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereMangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer
11. januar 2008 Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer Manglen på arbejdskraft i erhvervslivets vækstlag fortsætter om end på en anelse lavere blus det sidste halvår. I januar 2007
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereTAL OM: Vesthimmerlands Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Vesthimmerlands Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereUddannelses- og kompetencebehov
Uddannelses- og kompetencebehov Virksomhedspanelundersøgelse Viden & Strategi Januar 2016 Indledning Denne virksomhedspanelundersøgelse er foretaget, fordi kommunen i samarbejde med Innovest, Jobcentret
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK 19. OKTOBER 2011 KOLOFON Forfatter: Svend T. Jespersen, Christian B. Møller og Mads E. Vestergård Kunde: Beskæftigelsesregion
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereUdbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland
Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Bilag til notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 Regional Udvikling Bilag De syv pendlingsområder i Region Midtjylland
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010
Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland
2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd
Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, december 2016, Økonomi- og indenrigsministeriet 12. december 2016 Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereTAL OM: Aalborg Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Aalborg Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et
Læs mereRekruttering. Forår 2007. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsstyrelsen
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2007. Undersøgelsens hovedkonklusioner
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereGlobaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft
Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereDecember 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn
December 2015 Arbejdsmarkedskontor Syd Arbejdsmarked Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereStrategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området
Dato 15.4.2013 Sagsbehandler Pind/Frans Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området Indledning Energi og offshore branchen er vigtigt vækstområde i Esbjerg Kommune, Region
Læs mereLidt tættere på Sydjylland
Lidt tættere på Sydjylland Ledighed Beskæftigelse Stillingsopslag Forgæves rekruttering Udvikling i antal jobsøgende Og en målrettet indsats Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereKURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien
2016 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien 2 Kursuspakkerne i denne folder består af op til seks ugers jobrettet uddannelse. De er for dig, der er ledig, men gerne vil arbejde
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsbalance er misvisende Hovedpointerne i dette notat: Formandssekretariatet Januar 2009 AV/AW Beskæftigelsesregionernes
Læs mereAMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs merePROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune
PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.
Læs mereSTRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED
Til Beskæftigelsesregion Syddanmark Dokumenttype Appendiks til rapport om strukturanalyse Dato November 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED APPENDIKS STRUKTURANALYSE
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereDansk Jobindex. Begyndende vending på arbejdsmarkedet
Dansk Jobindex Begyndende vending på arbejdsmarkedet København den 14.8.28 For yderligere information: Kaare Danielsen, Jobindex +45 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk Dansk Jobindex har med få afbrydelser været
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.
Læs mereBeredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd
Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereAMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereBorgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen
Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereUdviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd
Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereLønregulering 2014 og 2015
Lønregulering 2014 og 2015 HR-analyse Juni 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 2.1. Statistiske mål... 5 3. Lønregulering 2014... 6 3.1. Samlet lønregulering 2014... 6 3.2.
Læs mere