Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 6. Delrapport vedr. Forsvaret ungdom og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006. Bilag 6. Delrapport vedr. Forsvaret ungdom og uddannelse"

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 6 Delrapport vedr. Forsvaret ungdom og uddannelse

2 Indholdsfortegnelse Resume 2 10 opsummerende konklusioner om fremtidens ungdomsgruppe 2 Indledning 3 Fremtidsforskning som metode 3 Verden forandres 3 Megatrends og ungdomsliv 4 Stigende velstand 4 Immaterialisering 4 Fokus på sundhed 5 Globalisering 6 Digitalisering 7 Demografi og aldring 7 Videnssamfund 8 Individualisering 9 Individualisering og ungdom 9 Identitetsdannelse, selvrealisering og ungdom 10 Identitetsdannelse og uddannelse 12 Ungdommens forventninger til uddannelse og job 12 Fakta om unge, uddannelse og job 13 Unge generelt 13 Uddannelse 15 Job 15 Litteraturliste 17 1

3 Resume 10 opsummerende konklusioner om fremtidens ungdomsgruppe hvad er vigtigt at have med i overvejelserne, når man taler ungdom og uddannelse frem mod år 2015: 1. De unge accepterer ikke middelmådige kompromisser. Livet skal leves, drømmene realiseres, og potentialet udnyttes fuldt ud. 2. Identitetsdannelsen er ekstremt vigtig for de unge, og de bruger megen energi på at forme sig selv og deres personlige udtryk. 3. De unge vil have et arbejde og en uddannelse, der giver dem identitet, selvrealisering, udfordring, status, samvær og til sidst løn. Jobbet må også gerne have en væsentlig betydning i forhold til det omkringliggende samfund. Et acceptabelt lønniveau bliver mest af alt taget for givet. 4. Uddannelse og job er afgørende og meget vigtige elementer i forbindelse med de unges identitet og identitetsskabelse. Uddannelse og job fortæller, hvem man er. Har man intet job og ingen uddannelse, bliver man hurtigt til ingenting. 5. Det er svært er at skulle være ung og individuel og have ansvaret for sit eget liv, når enhver med indsigt udmærket ved, at ingen mennesker skaber deres eget liv, og at omgivelserne, evnerne og ikke mindst den sociale arv stadig har en stor betydning. 6. Nutidens og i særdeleshed fremtidens unge vil i langt højere grad opføre sig som forbrugere end som borgere. De unge mener ikke, at de har pligter, men rettigheder. Forbrugerrettigheder, der skal give dem mulighed for at vælge, kritisere, realisere sig selv, stille krav, fortryde, bytte om, få specialdesignet og gøre dem selv mere lykkelige. 7. Meget mere står for valg i år 2005, og valgene mellem de mange forskellige muligheder bliver kun flere, jo rigere og mere bevidste vi bliver, og jo længere ud i fremtiden vi bevæger os. 8. De unge er dybt afhængige af den moderne teknologi. De er vokset op med den, og de kan ikke fungere uden. Fjerner man teknologien fra de unge, fjerner man i høj grad deres muligheder for at kommunikere, være sociale, indgå i netværk, orientere sig, tilegne sig viden, blive underholdt, diskutere alvorlige emner, blive set og hørt etc. 9. Et længerevarende udlandsophold er et must i de unges dannelsesproces. De unge vil meget gerne ud, også gerne i forbindelse med deres uddannelse. 10. Det er meget vigtigt for de unge, at der er noget, som de synes, at de er gode til. 2

4 Indledning Denne delrapport er en baseret på en fremtidsorienteret oversigtsartikel, som er udarbejdet af sociolog Birthe Linddal Hansen, Instituttet for Fremtidsforskning. Artiklen er en skriftlig opsummering af pointerne fra et foredrag, som Birthe Linddal Hansen holdt for arbejdsgruppen den 17. august 2005 med henblik på at perspektivere justeringen af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur i forhold til visse relevante samfundsmæssige forhold og tendenser. Selv om perspektiveringen frem mod år 2015 tager udgangspunkt i nutidens veldokumenterede tal, fakta og tendenser, er delrapportens bud på ungdommen år 2015 alene et udtryk for foredragsholderens subjektive vurdering. Fremtidsforskning som metode Det er ikke svært at spå om fremtiden, men det er svært at få ret. Fremtidsforskning er en svær mange vil mene håbløs disciplin, idet man ikke kan forske i fremtiden ud fra sædvanlige videnskabelige præmisser. Denne begrænsning betyder dog ikke, at man ikke kan komme med interessante og velkvalificerede bud på, hvordan fremtiden muligvis kommer til at se ud. Ved at se tilbage på historien, tage udgangspunkt i nutiden og vurdere tidens trends og tendenser får man gode indikationer på, hvorledes fremtiden muligvis vil komme til at se ud. Det er med udgangspunkt i disse nutidige videnskabeligt funderede indikationer, at man kan give et troværdigt og realistisk bud på fremtiden. Et bud, som næppe rummer hele sandheden om fremtiden, men som sikkert vil komme til at ligne og være en god indikator for, hvilken vej vinden blæser. Det er dog værd at have in mente, at der fremover sagtens kan forekomme overraskelser Wildcards som medfører, at fremtiden alligevel former sig anderledes. Verden forandres Menneskets livsbetingelser forandrer sig hele tiden, og fremtidens liv og livsvilkår vil derfor være anderledes end gårsdagens. Denne delrapport har til formål at stille skarpt på, hvem fremtidens unge er, og hvilke forventninger disse unge har til job og uddannelse frem mod år Nogle af de væsentligste tendenser i det moderne ungdomsliv vil blive fremdraget og samtidig gives der et kvalificeret bud på, hvordan ungdommen år 2015 kan forventes at se ud, og hvordan den vil agere. De unge er defineret som personer mellem 15 og 24 år, men i visse situationer vil aldersintervallet være udvidet til år. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at ungdomsbegrebet og ungdomsperioden er under forandring i disse år. Der er mange, som er ældre end 24 år, men som alligevel opfører sig og forholder sig til verden, som om de var unge. Der er kvinder på halvtreds, som klæder sig som teenagepiger, og mænd på otteogfyrre, der lever et ungkarle-liv, som var de lige fyldt treogtyve. Naturligvis er der stadig en meget veldefineret ungdomsgruppe, som vitterligt er unge og mellem år, men ser vi bort fra de rigtige unge, så breder ungdomskulturens sig i disse år voldsomt op i de ældre årgange. I dag betyder vores forandrede kulturelle normer og værdier en langt større frihed for den enkelte til selv at definere rammerne for, hvorledes man vil leve sit liv, og hvordan man vil opføre sig. I dag står det den enkelte mere frit for at opføre sig, som om man var ung, selvom man ikke er det. Ligeledes kan vi med en sund og bevidst livsstil holde os yngre 3

5 længere tid. Alder bliver i stadig højere grad en mental tilstand. Det er moderne at holde sig ung længst muligt. Ungdom er et ideal i dag, og intet tyder på, at det ikke også vil være det i morgen og i år Fremtidens ungdom, ungdomskultur og de unges forventninger til livet, jobbet og uddannelsen påvirkes i høj grad af den udvikling, som finder sted i det omkringliggende samfund. Delrapporten vil fremhæve nogle af de megatrends, som spiller en afgørende rolle i forandringerne af den omverden, som ungdommen befinder sig i. Endvidere vil rapporten give et kort og klart bud på, hvordan den enkelte megatrend optages af ungdommen og påvirker deres liv. Megatrends og ungdomsliv Stigende velstand Befolkningen i den vestlige verden er blevet meget rigere i de seneste 150 år, hvor man har oplevet en gennemsnitlig velstandsstigning på rundt regnet to procent om året. En af grundende til denne konstant stigende vækst er, at markedsøkonomien kun er i balance, såfremt væksten fortsætter. Hvis velstandsstigningen på ca. to procent pro anno fortsætter, vil befolkningen i år 2015 være ca. 25 procent rigere, end den er i dag. Denne voksende rigdom har stor betydning for hele vores liv, og den måde vi agerer på. Dette gælder i høj grad også den måde, som de unge agerer på. Med den stigende velfærd får vi råd til meget mere og i særdeleshed råd til at have større fordringer til livet. Vi vil have mere kvalitet, bedre indhold, mere etik, flere oplevelser og flere immaterielle goder etc. Vi vil finde os i mindre og i meget større omfang betale andre for at servicere os med diverse ydelser. De unge har generelt mange flere penge mellem hænderne i dag, end tidligere generationer har haft. Nutidens unge er blevet 25 procent rigere end de unge for ti år siden, og om ti år vil de unge sikkert være endnu 25 procent rigere. Det, at de unge har haft relativt mange penge tidligt og stadig har mange penge, også mens de er under uddannelse eller i gang med deres selvrealiseringsprojekter, gør dem til superforbrugere. Superforbrugere, der elsker at forbruge. De unge stortrives i det, som vi kunne kalde den moderne forbrugerkultur, og de ved rigtigt meget og langt mere end de ældre generationer forestiller sig om forbrug, reklame, varemærker, markedsføring, stilarter og mode. Samtidig er de unge langt bedre til at agere i forbrugerkulturen, og langt bedre til at håndtere de mange informationer og symboler end den ældre del af befolkningen. Nutidens og i særdeleshed fremtidens unge vil i langt højere grad opføre sig som forbrugere, frem for som borgere. De unge mener ikke, at de har pligter, men derimod rettigheder. Forbrugerrettigheder, der skal give dem mulighed for at vælge, kritisere, realisere sig selv, stille krav, fortryde, bytte om, få specialdesignet og gøre dem selv mere lykkelige. De unge tager den økonomiske sikkerhed og tryghed for givet, og de agerer som forbrugere, der kan vælge til og fra. Altså kan det blive svært, når der for alvor stilles krav til de unge. Krav som der ikke nødvendigvis findes en nem løsning på, eller som kan indfries med penge eller forbrugeradfærd. Immaterialisering Det materielle knaphedsproblem er ren historie i vores del af verden. Med fortsat økonomisk vækst må man forvente, at økonomien retter sig mod immateriel vækst. Det betyder, at 4

6 det i stadig højere grad vil være historier, drømme, design og signalværdi mv. der sælger produkterne, og det er der, hvor fremtidens værditilvækst vil ligge. Fremtidens forbruger vil gerne betale for en merværdi, hvad end vi taler design, etik, æstetik, en god historie, ren overflade, pop, en subjektiv mavefornemmelse eller blot noget, som man tror, er noget. De fleste unge er vokset op i et velfærdssamfund, hvor maden på bordet, tøjet på kroppen og varmen i stuen er fuldstændigt givne ting. De unge har aldrig for alvor manglet noget materielt og kender derfor ikke til reel knaphed. Nutidens unge har i langt de fleste tilfælde egen computer, eget tv, mærkevaretøj, musikanlæg, mobiltelefoner og rimeligt mange lommepenge. De unge er på samme tid vant til mange oplevelser gennem fx ferier, biografture og oplevelsesparker, ligesom at mange fritidsinteresser er normale indslag i det moderne ungdomsliv. At de unge er opvokset i et samfund uden materiel knaphed, og at de derfor tager det høje materielle niveau for givet, gør, at de unge i langt højere grad end den ældre befolkning forholder sig til det immaterielle. Kort sagt: de unge lever i en verden, hvor de agerer i forhold til det, som man kan kalde immaterielle parametre. De unge elsker symboler, værdier, etik, æstetik, stilskift, temafester og kontraster etc. De unge efterstræber andet end materiel rigdom og søger i stedet kærlighed, fællesskab, tilhørsforhold, integritet, værdier, en ren natur, forældreskab etc. Fokus på sundhed Sundhed er blevet et af tidens store "buzzwords" et altid gyldigt og vindende argument. Sundhed hitter som ideal og som identitets- og livsstilsmarkør. Det umættelige behov for mere sundhed vil vise sig i f.eks. forbrug, ledelsesstrategi, kostpolitik, fritidsliv, personalegoder, lokalplaner og ikke mindst i en generel diskussion om, hvad sundhed er. Det øgede fokus på sundhed har rod i flere generelle udviklingstendenser. For det første er vi blevet rigere og kan derfor tillade os at fokusere mere målrettet på det gode helbred. For det andet genereres der stadig mere viden, som gør os klogere, ændrer på gamle grundantagelser og giver os nye og bedre redskaber til at forstå og overvinde sundhedsrelaterede problemstillinger. For det tredje har individualiseringen betydet, at vi lever i en tidsånd, hvor man som menneske er sin egen lykkes smed. Da vi fik skæbnen i egne hænder, blev også helbredet vores eget ansvar. Sygdomme og dårligt helbred anses derfor i dag ikke at skyldes Guds straf, skæbnen eller bad luck. Den personlige indsats kan gøre en forskel, og vi kan derfor ikke vente os forståelse fra andre mennesker, hvis vi ikke interesserer os for og varetager vores egen sundhed. De unge er også ramt af sundhedstrenden, men forholder sig mere pragmatisk til sundhed end den ældre generation. Når man er ganske ung, forholder man sig sjældent med særlig stor alvor til sit eget helbred. Derfor er der stadigvæk unge mennesker, som gerne leger med deres sundhed og helbred i ungdommen. Mange unge eksperimenterer med rygning, alkohol og andre stoffer, uden at skele til, hvilke alvorlige konsekvenser dette kan have for deres helbred på længere sigt. En stor del af den yngre gruppe er også sundhedsforskrækkede, når det gælder sundhedsbudskaber og det at forsøge at leve et sundt liv. Sundhedskampagnerne er blot et af mange vejledningstilbud rettet mod de unge, og det kan derfor være let at fravælge sundhed til fordel for andre og mere tillokkende (kommercielle) vejledningstilbud for deres køb, vaner og livsstil. Mange unge lever usundt, drikker cola, spiser chips og slik, er inaktive og sidder stille foran computeren i timevis, uden at det tilsyneladende gør dem noget. I de seneste år 5

7 har man bl.a. set en alvorlig stigning i fedme og fedmerelaterede sygdomme hos unge mennesker. Denne tendens fortsætter, og sætter man ikke snart alvorligt ind fra f.eks. statens side, kan man sagtens forvente, at antallet af overvægtige unge vil eksplodere i den nærmeste fremtid. Der er dog også blandt ungdommen grupper, som er meget bevidste og tager alle sundhedsbudskaberne til sig, og som bevidst forsøger at optimere sig selv og deres sundhed gennem en levevis med sund kost, motion og gode interesser. Der er en klar tendens til, at sundhedstilstanden blandt ungdommen polariseres, så de usunde bliver endnu mere usunde, og de sunde bliver endnu mere sunde. Der er meget stor sammenhæng mellem de unges og deres forældres sundhedstilstand. Samtidig viser denne polarisering måske også, at ikke alle unge klarer forbrugerkulturen lige behændigt, og at nogle unge har svært ved at definere egne behov i det enorme udbud. I relation til ungdom og sundhed kan det også nævnes, at antallet af unge med spiseforstyrrelser, psykiske problemer og stress er stigende i disse år. Det kan skyldes, at de unge i højere grad oplever en magtesløshed i en kompliceret verden. En magtesløshed, som de ikke kan håndtere. Mange unge føler, at de ikke slår til. Der er mange forventninger til de unge, men forventningerne og kravene til de unge ekspliciteres ofte ikke. Dette kan meget let føre til stress og vrangforestillinger, fordi man har svært ved at se løsningen. Globalisering Globaliseringen er her, uanset om man synes om det eller ej. Det eneste man kan diskutere er, hvor stor og hvilken effekt globaliseringen vil have på langt sigt. Altså, hvor globale ender vi med at blive? Den globale arbejdsdeling, udbredelsen af global kommunikation, billig flytrafik, lave fragtomkostninger, globale medier, globale virksomheder, internettet og de multinationale firmaers dominans er blot nogle af de mange stærke indikatorer, som bevidner globaliseringens enorme indflydelse. Tendensen er klar: De nationale grænser og den nationale identitet giver stadig mindre mening, særligt for den yngre del af befolkningen. Det moderne menneske deler i langt højere grad globale livsstile med ligesindede sjæle på den anden side af kloden frem for deres landsmænd. En universitetsprofessor i USA kan have mere til fælles med en universitetsprofessor i Danmark, end han måske har med sine naboer i hjemlandet. Ligesom en stærkt dedikeret Brøndby-fan har mere til fælles med en stærkt dedikeret Liverpool-fan, end de har med deres landsmænd og kusiner, som spiller violin. Globaliseringen handler også om forbrug, og vi er alle ved at blive globale livsstilsforbrugere, særligt de unge. Den globale forbrugerkultur ses tydeligt i gadebilledet, hvor de samme kædebutikker og brandnames får alle storbyer til at fremstå stadigt mere ens. Vi spiser det samme, høre det samme musik, går i det samme tøj og råber ofte den samme propaganda. Den stigende globalisering er et faktum, som allerede har haft og som også i fremtiden vil få utroligt stor indflydelse på stort set alle aspekter af vores liv. Globaliseringen kan altså ikke ses som modsætningen til individualiseringen, fordi individets differentiering i høj grad foregår ad de samme kanaler. De unge er meget mere globale end de ældre, og de unge tænker langt mindre lokalt, regionalt og nationalt, end de ældre generationer. Hvorfor skulle de unge f.eks. købe danske fødevarer, tage deres uddannelse i Danmark, høre dansk musik og finde en dansk kæreste, når udbuddet og mulighederne rundt i verden er langt større? De unge er storforbrugere af globale mærkevarer og global kultur, og de kan slet ikke få nok af alle de muligheder, som 6

8 den globale verden har at tilbyde. De unge lærer engelsk tidligere og mestrer sproget langt bedre og langt hurtigere, end vi har set hos tidligere generationerne. De unge rejser meget udenlands. Først på ferie med far og mor og skolen et par gange om året. Dernæst med venner, kæresten eller alene. For den moderne unge, som gerne vil have succes og leve op til tidens idealer, er et længerevarende udlandsophold et ufravigeligt krav. Et længerevarende udlandsophold er en del af den moderne dannelse, som man søger at bibringe sig selv i år 2005 og endnu mere i år 2015 og det er en del af den dannelse, som samfundet ønsker, at man skal have. Udlandet tiltrækker de unge i langt større grad end tidligere. Har man som ung ikke udlandserfaring eller udlandsophold bag sig, er man langt dårligere rustet på arbejdsmarkedet og i de bedre kredse. Digitalisering Udviklingen af computeren og internettet er langtfra slut, og med stigende arbejdshastigheder, større lagerkapacitet og trådløse forbindelser vil udviklingen af det digitale samfund få nye kvalitative konsekvenser. Bl.a. vil geografi næsten blive opløst af 3D virtual realitykonferencer, skriftlige og mundtlige oversættelsesprogrammer etc. De unge er dybt afhængige af den moderne teknologi. De er vokset op med den, og de kan ikke fungere uden. Fjerner man teknologien fra de unge, fjerner man i høj grad deres muligheder for at kommunikere, være sociale, indgå i netværk, orientere sig, tilegne sig viden, blive underholdt, diskutere alvorlige emner, blive set og hørt etc. De unge er, om man så må sige, teknologiserede. Altså kan man ikke bare tage teknologien fra dem og så forvente, at de ville kunne klare sig uden, ligesom den ældre del af befolkningen ville kunne, eftersom de jo har prøvet noget andet og er langt mindre afhængige. De unges brug og afhængighed af moderne digitaliserede medier er ofte blevet kritiseret for dens negative indvirkning på deres liv. Men ser man bort fra misbrug, overdreven brug af visse kritiske spil, fordummende brug og overvægt som blot nogle af resultaterne af stillesiddende computerbrug etc., så er der også mange fordele ved de digitale medier. Af fordele kan bl.a. nævnes, at de unge socialiserer mere og har en tættere kontakt med deres venner via den moderne teknologi, end før de fik teknologien. De unge mødes oftere, som konsekvens af teknologier der gør dem i stand til at få kontakt til hinanden let og ofte. Via internettet har de gode muligheder for at skaffe sig viden på en let og tilgængelig måde, og de kan mødes med ligesindede i de mange chat-rooms. De kan finde matchende kærester på en af de mange dating-sites, eller de kan anonymt tale om svære emner i cyberspace. Demografi og aldring Der sker i øjeblikket nogle dramatiske forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Antallet af ældre øges, og arbejdsstyrken mindskes. Det sker på nationalt plan, men på regionalt og lokalt plan er udsvingene større. Den generelle aldring får konsekvenser for mange brancher, og der er tale om en ofte overset faktor set i relation til, hvor dramatisk udviklingen er. Det dramatiske ligger i, at gruppen af ældre bliver markant større end i dag, hvorimod gruppen af personer i den erhvervsaktive alder bliver noget mindre. Set i forhold til nutidens tal er ca. 17 procent af den samlede befolkning at finde i aldersgruppen år. Dette tal vil være stigende frem mod 2019, hvor gruppen vil være vokset til ca. 19 procent. Af denne gruppe vil ca. 14 procent være danskere med en anden 7

9 herkomst end dansk (dette tal dækker ikke over indvandrere født i Danmark). I dag udgør de unge følgende andel af befolkningen: år: år: år: (Kilde: Danmarks statistik 2004) I fremtiden vil der komme til at ske en forskydning i forhold til, hvor folk ønsker at bosætte sig. I dag bor den ældre og midaldrende del af befolkningen i hele landet. De bor i såvel storbyen som i provinsen eller på landet. Allerede nu, men endnu mere i fremtiden, vil de unge primært bosætte sig i de større byer. Hvis man specifikt betragter gruppen af unge mellem år, vil der være en klar tendens til, at størstedelen af de unge vil bo i landets fire største byer, med København og Århus som de helt store bosætningskommuner for ungdommen. Livsformerne og familiestrukturerne vil også ændre sig frem mod Alt tyder på, at det vil blive mere almindeligt at bo alene og leve som single, og når og hvis man flytter sammen og stifter familie, vil det sikkert foregå relativt senere end i dag. Fremtidens familiemønstre vil også blive en smule mere nuancerede end de mønstre, som vi kender i dag. Der vil komme flere enlige forsørgere, flere sammenbragte familier, flere familier, hvor far og mor måske er gift, men ikke nødvendigvis bor sammen, flere forældre, der deler forsørgerrollen fifty-fifty, og dermed kun er forældre hver anden uge. Ligeledes vil der også være en lille gruppe homoseksuelle familier med to mødre eller to fædre. Videnssamfund Halvdelen af verdenshistoriens samlede universitetsforskning har fundet sted efter ca Der genereres fortsat uendelige mængder af ny viden dagligt, og vi bliver stadigt klogere og klogere. Det gælder samfundet generelt, såvel som individet. Denne generering af viden foregår langt hurtigere end tidligere, og der er dermed også et langt større og nærmest ufravigeligt krav om opdatering og indhentning af ny viden. Den stigende mængde informationer medvirker til, at verden opleves som stadigt mere kompleks og uoverskuelig set i forhold til tidligere. Den øgende kompleksitet gør ikke nødvendigvis livet lettere. At verden opleves som mere kompleks og dermed mindre overskuelig er en vigtig og dramatisk påvirkning af den almindelige borgers liv og i høj grad også de unges liv. Fordi de unge lever et mere moderne liv, oplever de også kompleksiteten i mere ekstrem grad end resten af befolkningen, men samtidigt er de bedre til at håndtere kompleksiteten, fordi de er opvokset med den. Den øgede viden i samfundet medfører større krav til befolkningen om at kunne håndtere denne viden. Derfor vil der både i dag og i fremtiden være et øget behov for stadig mere uddannelse, herunder såvel bred uddannelse som langt mere specifik uddannelse. Fremtidens arbejdsmarked vil stille langt flere uddannelseskrav, end de gør i dag, og de mennesker der ingen uddannelse har, vil meget let blive tilsidesat eller henvist til samfundets laveste positioner. De unge er født og opvokset i et videnssamfund, og de har allerede i en tidlig alder lært at forholde sig til svær og kompleks viden. De unge stiller langt flere spørgsmål til den viden, som de præsenteres for, og de tilegner sig ikke nødvendigvis viden med samme vidensautoritet, som man tidligere har gjort. De unge, nutidens såvel som fremtidens, oplæres og 8

10 skoles i et skolesystem, hvor der lægges stor vægt på personlig og kritisk stillingtagen. Dette betyder, at der vil blive diskuteret meget mere end tidligere, og det vil blive sværere at tale om generelle lovmæssigheder. Der vil ofte blive stillet spørgsmål, og måske også for tit. Samfundet vil tendere mod det mere postmoderne, hvor alt kan diskuteres, alt er relativt og ingen sandhed er større end en anden. Dette forhold vil gøre sig gældende generelt, om end at det inden for særligt naturvidenskaben vil spille en mindre rolle. Individualisering Det er svært at fastslå præcist, hvornår individualiseringen for alvor slog igennem. Individualiseringen er foregået gradvist gennem det seneste århundrede som en flydende proces, der er accelereret voldsomt i de seneste årtier. Skal man tidsfastsætte individualisering selvom det nok er en umulig opgave vil den generationen, som blev født i begyndelsen af halvfjerdserne, være den første generation, der generelt set repræsenterer en mere individuelt orienteret tilgang til livet og andre mennesker. Det moderne menneske anno 2005 er langt mere individuelt orienteret, end det tidligere har været. Nutidens unge generationer er opvokset i en kultur, hvor det er acceptabelt at sætte sig selv forrest og tænke på sig selv, før der tænkes på fællesskabet. De unge er opdraget i en kultur og i et politisk system, som anpriste og stadig anpriser individets frie valg og ansvar. Individualisering handler om oplysning, frigørelse, ophævelse af kulturelle normer og traditioner, menneskerettigheder og i nutiden i særdeleshed om selvrealisering og identitetsdannelse. Individualisering handler derfor også meget om oplysning og uddannelse. Man kan påstå, at individualiseringen og behovet for en egen identitet er taget til i takt med, at uddannelsesniveauet er steget. Jo mere oplyste og reflekterende vi er blevet, des mere individuelt orienteret bliver vi, og des større bliver behovet for individuel frihed. Det er dog vigtigt at pointere, at individualisering ikke er det samme som egoisme. Man kan sagtens være en solidarisk individualist, og fordi man er individuelt orienteret, opfører man ikke nødvendigvis asocialt, selvom det naturligvis nogle gange kan blive resultatet. Professor Steen Hildebrandt ved Århus universitet har med følgende citat beskrevet individualiseringens udvikling og manifestation ganske glimrende: Engang hed det første maj, nu hedder det mig først. Dette citat indikerer på glimrende vis, at der er sket et skift i mentaliteten og i de yngre generationers udgangspunkt i forhold til deres måde at forholde sig til verden på. Individualisering og ungdom Nutidens unge er meget individuelt orienteret, hvilket er helt naturlig set i forhold til den kultur, som de er opvokset og opdraget i. Langt størstedelen af nutidens og fremtidens unge er ønskebørn. De fleste unge er børn af forældre, som ikke har andet end de bedste intentioner for deres små øjestene. Nutidens unge er i høj grad blevet til et projekt for deres forældre, som helst skal lykkes. De unge accepterer ikke middelmådige kompromisser. Livet skal leves, drømmene realiseres og potentialet udnyttes fuldt ud. Individualiseringen ligger latent i tiden, og den ligger endnu mere latent hos de unge. Individualiseringen handler om det individuelles fremmarch, den personlige friheds høje kurs og den nye liberale tidsånds anprisning af individets eget ansvar. "Mig-samfundet" hersker, og den enkeltes rettigheder, identitets- 9

11 dannelse, selvrealisering, behovsopfyldelse, navlepilleri og eksistentielle muligheder er blevet selve meningen med livet. Samtidig oplever de unge en verden, hvor det er blevet økonomisk, juridisk og kulturelt muligt at være sig selv nærmest. Det enkelte individ er blevet aksen, hvorom verden drejer. Individualiseringen og dens mange muligheder opleves af mange som både fantastisk og enormt stimulerende, men det er ikke altid let at skulle have ansvaret for sit eget liv, og slet ikke helt alene. Det kræver dygtighed, indsigt og viden at tænke og handle individuelt med det ønskede resultat, når man samtidigt skal gøre det på en socialt acceptabel måde. Sværest er det for dem, der ikke er så stærke. Det er svært at skulle have ansvar for eget liv og egen succes, hvis man fx ikke ved, hvordan man skal gøre, eller ikke har nogen gode og troværdige rollemodeller. Det er svært at vide, hvilken vej man skal vælge, når man ikke bare kan følge familietraditionerne eller gøre som de andre. Det er svært hele tiden at skulle tage stilling og være unik. Svært at skulle danne sig sin egen identitet, og gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Og det sværeste er, at skulle være ung og individuel og have ansvaret for sit eget liv, når enhver med indsigt udmærket ved, at ingen mennesker skaber deres eget liv, og at omgivelserne, evnerne og ikke mindst den sociale arv stadig har en stor betydning. Det er svært at være ung i en tid, hvor politikerne, medierne, samfundet, de andre og én selv går rundt og tror og italesætter dette selvbedrag om den fri egen vilje. For hvordan undskylder den dårligt opdragne, understimulerede og måske mindre begavede unge mand fra Vestegnen, hvis forældre var alkoholiserede og ufaglærte, sig selv, når han må erkende, at han ikke magtede opgaven? Hvordan forklarer han, at han i en alder af bare 32 år indser, at han ikke blev hverken professionel fodboldspiller, bankmand eller skolelærer, men derimod blot en dårligt betalt ufaglært arbejder? Måske oven i købet en fraskilt, ufaglært arbejder, som også allerede er alt for fed i forhold til normen. Hvordan undskylder han sig selv, når alle siger, at det er hans egen skyld, at det ikke gik ham bedre? Han kunne jo bare have taget sig sammen. Han kunne have lavet sine lektier og taget mod velfærdsstatens favorable tilbud om gratis universitetsuddannelse, SU en og de andre stimulerende aktiviteter. Det er et tungt ansvar at bære sin egen skæbne, når det ikke lykkes. Identitetsdannelse, selvrealisering og ungdom Som en konsekvens af den stigende individualisering bliver det personlige udtryk og fokus på integritet en stadigt vigtigere del af individets liv og personlighed. Begrebet identitet handler om, at den enkelte har et indre jeg, som er afgørende for, hvordan individet agerer. Taler vi om integritet handler det om, hvorvidt individet agerer i overensstemmelse med sin identitet og sine indre værdier. Identitetens stigende betydning er en konsekvens af individualiseringen, og selve identitetsdannelsen er en del af det moderne menneskes vilkår. Begrebet identitet kan defineres som individets indre kerne eller som ens jeg, dvs. menneskets bevidsthed om sin egen eksistens og særlige karakter. I relation til identitetsdannelse er det vigtigt at skelne mellem rolle og identitet. Identitetsdannelsen har en vigtig betydning i det moderne liv, særligt i de unges. Brugen af begrebet identitet er dog i de senere år også kommet til at omhandle det liv og de ydre symboler, som lægger sig i forlængelse af den indre personlighed. 10

12 Visse filosofiske skoler og retninger vil påstå, at individet i stor udstrækning selv kan skabe sin identitet eller i det mindste påvirke den. Andre hævder derimod, at individet kun har en marginal indflydelse på, hvorledes dets identitet skabes og fremstår. Dette filosofiske skisma findes der åbenbart ikke noget entydigt svar på, og når der i denne sammenhæng tales om identitetsdannelse, bruges derfor den brede fortolkning af begrebet, som også omhandler det, der lægger sig i forlængelse af individets jeg, altså det ydre, såsom tøj, oplevelser, arbejde, symboler etc. Hvis man vil undersøge nærmere, hvorledes denne identitetsskabelse/-påvirkning manifesterer sig i det moderne menneskes liv, er det oplagt at tage udgangspunkt i de unge, som er den gruppe i samfundet, hvor denne identitetsskabelse/-påvirkning kommer klarest til udtryk. Som tidligere nævnt har det moderne menneske større indflydelse på det liv de lever i dag, end de havde tidligere. Meget mere står for valg i år 2005, og valgene mellem de mange forskellige muligheder bliver kun flere, jo rigere og mere bevidste vi bliver, og jo længere ud i fremtiden vi bevæger os. De mange forskellige valg der kan og skal træffes betyder, at menneskets "livsrejse" bliver stadigt mere unik og forskellig fra alle andres. Ergo bliver vi som individer også mere unikke, og det giver derfor mening at tale om en identitetsdannelse. Det moderne menneske skal træffe mange valg og vel at mærke valg, som er afgørende for, hvem vi er, hvordan vi udvikler os, hvilke muligheder, vi får senere hen, hvordan omgivelserne opfatter os etc. Disse mange valg er alle med til at påvirke vores identitet, og vi kan med disse valg i høj grad påvirke det udtryk vi sender til omverdenen. I Danmark har vi generelt set større indflydelse på vores identitet end i andre vestlige lande. Dette skyldes, at vi generelt set er en stor homogen gruppe af mennesker med en vis økonomisk frihed, samt at vi i Danmark har en velfærdsstat, som understøtter individets frihed med gratis skolegang, lægehjælp, fri uddannelse etc. Det moderne menneske kan altså i stigende omfang selv vælge sin uddannelse, fritidsinteresser, kæreste og sågar også navn. Vi kan på visse områder også selv vælge, hvordan vi vil fremstå i andres øjne. Vi kan vælge at træne og leve sundt og dermed se sunde ud, vi kan også gå til en plastikkirurg og få vores udseende ændret. Vi kan vælge forskellige tøjstile med forskellige symboler, som indikerer, hvem vi er eller hvem, som vi måske gerne vil være. Vi kan vælge, hvilken mad vi vil spise, hvilke rejser vi vil foretage, hvilke dagligvarebutikker vi vil handle i, og hvilken sportsklub vi vil være medlem af. Alle disse valg sender tilsammen mange signaler og informationer til omverdenen om, hvem vi er, og hvad vi står for. Tidligere var det forholdsvis let at afkode disse mange signaler og livsstile, og dermed var det let at gennemskue, hvem folk var, og hvad de stod for. Sådan er det på mange måder stadigvæk, men ser man på de unge, så er det ikke længere så let at gennemskue dem og deres signaler. For de unge forholder sig nemlig meget mere refleksivt til de livsstile, som det moderne samfund tilbyder, og de skifter også undertiden mellem de forskellige livsstile og livsstilsudtryk. Det ene øjeblik kan de være hiphopper og det næste mere "klassisk casual". Det ene øjeblik kan de vælge at gå på McDonalds, det næste kan de være medlem af Attac. Selvom at de unge vælger mere frit mellem et utal af muligheder, skal der ikke være tvivl om, at den enkelte har en egentlig identitet og en indre kerne, som er deres egen. Dette på trods af, at de unge undertiden afprøver og benytter andre roller for lige netop at finde frem til deres sande identitet. De unge er meget bevidste om deres identitet, opbyg- 11

13 ningen af denne identitet og i særdeleshed omgivelsernes fortolkning af denne. De unge bruger derfor store mængder af energi på at finde ud af, hvem de er, hvem de gerne vil være, og hvilket udtryk de gerne vil sende til omverdenen. Man kan sagtens påstå, at selve identitetsdannelsen og processen med at udfordre og afprøve sin egen identitet er en vigtig del af det at være ung. Identitetsdannelse og uddannelse De unges valg af uddannelse og dermed senere jobmuligheder er et utroligt vigtigt element af deres identitetsdannelse. For det er ikke nogen hemmelighed, at ens arbejde og den uddannelse man gennemgår i meget høj grad indikerer, hvem man er, og hvad man står for. Altså er valg af uddannelse og karriere et af de absolut vigtigste elementer i identitetsdannelsen, og dermed er uddannelsesvalget også langt mere afgørende for de unge end det var tidligere. For nutidens unge handler uddannelse ikke kun om at skaffe sig særlige kompetencer, som giver adgang til et særligt job, men derimod om at uddanne sig til at være noget særligt. De unges identitet er i høj grad knyttet til deres job, og derfor er det så vigtigt for dem, at det føles rigtigt, og at de kan identificere sig med den uddannelse og det job, som de har valgt. Uddannelse, job og karriere handler altså ikke længere kun om det at tjene penge, opnå kompetencer og at realisere sig selv, men i ligeså høj grad bevidstheden om, at... jeg er mit job og min uddannelse.... Det er også derfor, at den store identitetskrise indtræder, når den unge ikke får en uddannelse eller et job. Uden job og uddannelse er man jo ingenting, og hvem kan lide at være ingenting? Det er værd at bemærke, at begrebet identitet er et meget vestligt begreb, der kan betragtes som en konsekvens af moderniteten, dvs. det moderne samfunds fremvækst og i særdeleshed individualiseringen. Det kan derfor ikke forventes, at unge med en anden etnisk herkomst end vestlig eller unge, der er opdraget i en anden kultur i vesten, vil agere som ovenfor beskrevet i forhold til individualisering og identitetsdannelse. Identitetsdannelsen er ikke nær så vigtig i en mere kollektivt orienteret samfundskultur. Ungdommens forventninger til uddannelse og job I forhold til job og uddannelse er tillid, gevinsten ved det engagerede arbejde og et individualiseret ansvar af meget stor betydning for de unge. De unge vil have et arbejde og en uddannelse, der giver dem identitet, selvrealisering, udfordring, status, samvær og til sidst løn. Jobbet må også gerne have en væsentlig betydning i forhold til det omkringliggende samfund. Et acceptabelt lønniveau bliver mest af alt taget for givet. I og med at arbejdet har fået en anden betydning end tidligere, så oplever man også en anden adfærd blandt mange unge. De unge accepterer ikke det hårde arbejde uden mening. De vil helst have et arbejde og en uddannelse, der er sjovt og spændende, og samtidig skal de sociale relationer være i orden. Hvis disse krav ikke indfries, er der en stor tendens til, at de unge går videre, prøver noget andet eller forbliver søgende. De unge giver i dag meget hurtigt op og er ikke særligt tålmodige i forhold til at give jobbet eller uddannelsen en ekstra chance. 25 procent af de unge, der i 2000 påbegyndte en videregående uddannelse, var holdt op efter et år. Samme mønster ses også ved korte og mellemlange uddannelser såvel som de faglige uddannelser. Dette sker på trods af, at der fra det offentliges side har været gjort en meget stor indsats på området. Man kan med rette sige, at en del unge mennesker har urealistiske forventninger til og forestillinger om, hvad arbejds- og uddannelseslivet skal give dem. Dette er både i forhold til egne evner og 12

14 den virkelige verdens realiteter, som jo ikke altid stemmer overens med de unges forestillinger. For en arbejdsplads som forsvaret er det derfor vigtigt, at man allerede inden de unge påbegynder en uddannelse gør dem det klart, at ikke alt er så sjovt og spændende, som det undertiden kan se ud til i en actionfilm. De unge har mange krav til deres uddannelsesforløb. På den ene side vil de gerne have en meget stor grad af frihed, og på den anden side har de et tilsvarende behov for faste rammer og coaching. Gives de unge megen frihed, er der mange der ikke kan tackle den og derfor giver op. Får de for lidt frihed og for mange rammer, er der også nogle, der ikke bryder sig om det. De unge kræver i høj grad ledelsesformer, der ikke kontrollerer, styrer og giver ordrer, men i stedet vejleder og motiverer. De unge ønsker feedback, og for nogle vil det være tryghedsgivende at få ekspliciteret krav, som er vigtige. Mange unge ønsker derfor at kunne udveksle viden i faglige netværk, og de sociale kompetencer anses som vigtige. Det er meget vigtigt for de unge, at der er noget, som de synes, at de er gode til. Forbindelsen til det faglige og sociale netværk er ikke ensbetydende med en fastholdelse til den fysiske arbejdsplads. Allerede en halv million danskere har nu en hjemmearbejdsplads. Dette vil i stigende grad være en attraktiv mulighed for unge, der prioriterer familielivet højt. En undersøgelse viser således, at 68 procent af de adspurgte piger mellem 6-17 år prioriterede tid til familien frem for penge. De projektansatte er og vil ligeledes i fremtiden være vant til at skifte arbejdsplads mellem de virksomheder, som de i en kortere tid er tilknyttet. De udsatte unge er dem, der har det sværest i uddannelsessystemet. Denne gruppe udgøres traditionelt af ressourcesvage unge, der ikke har gode erfaringer med grunduddannelsen, eller unge uden stabile familieforhold og sociale netværk, som kan guide dem i afkodningen af lidet udtalte formelle og uformelle krav og forventninger. Disse unge kæmper for at bryde den negative sociale arv og for at finde sig et ståsted i et moderne samfund, der stiller stadigt større krav. De svage unge kæmper med at skulle leve op til den fremherskende idé om, at man selv kan vælge sin uddannelse og sit job, hvilket de oplever, at de reelt set ikke kan. Derfor oplever de svage og udsatte unge ofte en dobbelt marginalisering. Udover de svage og udsatte unge er der også tilkommet en ny kategori af udsatte unge, som ikke har så dårlige forudsætninger, som de ovenfor nævnte. Denne gruppe har stabile, sociale netværk og familier (forældrene har oftest en kort faglig uddannelse), de har været tilfredse med skolen, og de har egentlig karaktererne og forudsætningerne for at tage en uddannelse. Trods dette er de for flygtige til at binde sig til en uddannelse, fordi de hele tiden er bange for at gå glip af noget, eller deres handlingslammelse kan også skyldes personlige kriser. På samme tid kan gruppen af entusiastiske unge, som kan gøre brug af mulighederne, svære at fastholde, især hvis ikke de føler de har mulighed for en faglig og personlig udvikling. Fakta om unge, uddannelse og job Unge generelt De unge føler i høj grad, at de har indflydelse på de valg, der berører dem og deres liv. 92 procent af de unge oplever, at de har indflydelse på deres uddannelsesvalg, og langt de fleste unge (93 procent) mener, at de er modne nok til at varetage denne indflydelse. 13

15 (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). Med friheden følger også et ansvar for ens eget liv. Her er tilfredsheden med ens liv i forhold til forventninger centrale. 71 procent af de unge mener, at deres liv er meget godt eller godt lige nu, mens 18 procent synes det er hverken/eller og hele 11 procent mener, at deres liv er dårligt eller meget dårligt. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). De fleste unge har et aktivt fritidsliv og deltager i 1-4 aktiviteter i løbet af ugen. En undersøgelse viser, at en del af de årige (48 procent) har 1-2 aktiviteter om ugen. 27 procent har 3-4 aktiviteter og 10 procent har hele 5 aktiviteter eller derover. Kun 16 procent har ingen organiserede fritidsaktiviteter. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). De flest unge føler sig sunde og godt tilpas i deres krop, men ser alligevel plads til forbedringer. 66 procent af drengene og 76 procent af pigerne er på en eller anden måde utilfreds med deres vægt. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). Det antages, at 15 procent af de unge i dag er overvægtige i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for deres helbred på lang sigt. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). De fleste unge mener, at deres forældre lægger mærke til dem og giver dem den nødvendige opmærksomhed i hverdagen. Der er dog 18 procent der oplever, at det sjældent eller aldrig er tilfældet. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). De fleste unge har et godt forhold til deres forældre. 73 procent af unge i en undersøgelse oplever at de altid eller ofte kan tale med deres forældre om personlige problemer. 19 procent mener, de sjældent kan og 9 procent angiver, at de aldrig kan tale om problemer med forældrene. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). Det sociale spiller en meget vigtig rolle i de unges liv og de fleste unge oplever, at de har gode sociale kompetencer og har nemt ved at få venner. 64 procent er helt enige i, at det er let at få en ven, 29 procent er delvist enige, men kun 4 procent er delvist uenig, og 3 procent synes det er direkte svært. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). Mere end halvdelen (54 procent) føler sig altid som en del af fællesskabet i skolen, men 35 procent ofte føler at de er en del af det. Det betyder også, at 7 procent mener de sjældent er en del af fællesskabet i skolen, og 4 procent oplever, at de aldrig er. (Kilde: Anne Kofoed & Jens Christian Nielsen Det normale ungdomsliv, Center for Ungdomsforskning, DPU 2005). 14

16 Uddannelse Job Universitetsfrafald: Af de optagne studerende i 2000 var der svarende til 25 procent som ikke var indskrevet på samme uddannelse den 1. september 2001, et år efter. (Kilde: Per Krabbe Mølgaard et al. Ophørsundersøgelse årgang 2000, Københavns Universitet Studieadministrationen 2003). Andelen af de årige i uddannelse er fordoblet igennem 80 erne og 90 erne (fra 11 procent i 1987 til 20 procent i 1998). Altså de unge bliver ældre inden de starter på en uddannelse. (Kilde: CEFU; Unge under uddannelser, hvor løn ikke indgår som en del af uddannelsen, har et samlet rådighedsbeløb svarende til ¼ af rådighedsbeløbet for unge, der ikke er under uddannelse. For de unge, der får løn under deres uddannelse, svarer rådighedsbeløbet til knapt 2/3 af rådighedsbeløbet for unge, der ikke er under uddannelse. (Kilde: CEFU; De unge har et realistisk syn på arbejdstid: Undersøgelser viser, at 6 ud af 10 unge forventer at arbejde mere end 7,5 timer om dagen. Statistikker viser, at unge ofte får deres første erhvervserfaring i den private sektor, og det tyder på, at unge er mindre tiltrukket af offentlig ansættelse. Det offentlige arbejdsmarked har generelt set ikke samme prestige bland de unge. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005) Teenage-drengene vil, ifølge en undersøgelse fra Adecco, især gerne arbejde med IT/EDB, mens stor del gerne vil lære et håndværk som tømrer, smed, bager, elektriker, mekaniker, kok. Nogle af teenage-drengene vil også gerne arbejde kreativt, indenfor musik eller mode eller som skuespiller eller arkitekt. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005) Teenagepigerne: Kreativitet er i fokus for teenage-pigerne og jobs som arkitekt, designer eller i musik- eller teaterverdenen et meget attraktive. Et andet ønske for pigerne er at undervise som pædagog eller lærer, men et job i medieverdenen er også på ønskelisten. Foruden det faglige indhold i arbejdet er de bløde værdier vigtige for unge, især pigerne. De vil gerne være gode til at gøre folk glade, samarbejde, kommunikere osv. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005) Næsten 6 ud af 10 børn og unge foretrækker fritid sammen med familie og venner frem for at tjene mange penge. Kønsrollerne fornægter sig dog ikke, da det især er pigerne (68 procent), der prioriterer familielivet højt, mens omkring 2 ud af 5 drenge hellere vil tjene masser af penge. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005) De børn og unge, der foretrækker at tjene penge frem for at have meget fritid, forventer også i højere grad at arbejde mere end 7,5 timer om dagen og at få en høj månedsløn, når de begynder at arbejde. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005) Drengene udtrykker større selvtillid end pigerne: 45 procent af drengene forventer lønninger over kr. mod 32 procent af pigerne. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005). 15

17 Unge forventer at arbejde mere end fuld tid. Over halvdelen af teenagerne (14-17 år) forventer at få en arbejdsdag, der er længere end 7,5 timer om dagen. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005). Mange børn og unge ønsker tryghed i arbejdslivet. Næsten 4 ud af 10 børn og unge vil gerne arbejde mange forskellige steder i løbet af deres arbejdsliv, mens en anelse flere (44 procent) foretrækker at blive på samme arbejdsplads i lang tid. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005). Unge vil gerne tidligere på pension. Blandt de adspurgte årige regnede over halvdelen med at de skulle forlade arbejdsmarkedet, når de er mellem 60 og 64. (Kilde: Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar Undersøgelsen indbefatter børn fra 6-17 år). Ungdomsledigheden er steget i forhold til Ledigheden for de årige og de årige er steget med ca. 1 procent, til henholdsvis knapt 8 procent for de årige og lidt over 8 procent for de årige, mens de årige har haft en uændret ledighed på 4 procent. (Kilde: CEFU Martin Molich, 8.okt. 2005). Fra 1993 til 2000 faldt antallet af unge dagpengemodtagere med 88 procent (fra til 3.600) I samme periode faldt antallet af unge kontanthjælpsmodtagere med 69 procent (fra til ). (Kilde: CFEU; 16

18 Litteraturliste (Baggrund og inspiration) Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen. Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø Baltzer 2002 Værløse. Anthony Giddens, Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, på dansk Anthony Giddens, Modernitet og selvidentitet Hans Reitzels Forlag, på dansk Bente Klarlund Pedersen, Motion på Recept. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck Birgitte Simonsen, m.fl. Ungdom og foreningsliv. Roskilde Universitetsforlag Finn Skårderud, Uro en rejse i det moderne selv. Tiderne skifter Knud Illeris, m.f. Ungdom identitet og uddannelse. Roskilde Universitetsforlag Statistisk tiårsoversigt. Danmarks statistik 2004 Adecco. Børn og unges forventninger til arbejdslivet, februar 2005 CEFU, Martin Molich, 8.okt CEFU, CFEU, CEFU, 17

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Flyt dig: Generation Z indtager arbejdsmarkedet

Flyt dig: Generation Z indtager arbejdsmarkedet Side 1 af 5 INDLAND (/NYHEDER/INDLAND) Flyt dig: Generation Z indtager arbejdsmarkedet De er virksomhedernes indgang til nye kunder, og kampen om talenterne får flere danske virksomheder til at ændre på

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER KULT Konsortiet for forskning i Ungdomsliv, Læreprocesser og Transition på DPU Det er jantelovsagtigt, at man ikke kan få lov til at til

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spadestik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 Jeg vil gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til 1. spadestik på havnefronten i Nørresundby. Det er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Få fat på de unge generation Y og Z nu og i fremtiden i Region Midt

Få fat på de unge generation Y og Z nu og i fremtiden i Region Midt Få fat på de unge generation Y og Z nu og i fremtiden i Region Midt Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66%

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere