Titelblad. Side 1 af 73

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Side 1 af 73"

Transkript

1 Titelblad Side 1 af 73

2 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Forforståelse... 4 Indledning... 5 Problemformulering... 8 Læsevejledning... 8 Temarammeredegørelse... 9 Fravalg af kurset informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder... 9 Metode Hermeneutik og Fænomenologi Hermeneutik Traditioner Valget Fænomenologi Teori: Diskursen og det diskursanalytiske felt Diskursteorien Norman Fairclough og den tekstuelle dimension Artikulation og nodalpunkter Analyse: Hvilken vej går kærligheden? Den moderne kærlighedsportal På vej mod en overordnet diskurs Fiskenettet kastes i dybet Kærlighedens nodalpunkt Ækvivalens og identitet Fiskenettet hales ind Teori: Faircloughs tekstuelle dimension Side 2 af 73

3 Æstetik Analyse: Datingportal som mødested (Op)reklameret kærlighed? Brugernes ansigter Teori: Social praksis Analyse: Kærlighed eller selvbedrag? Fornuften, lidenskaberne og begæret - hele menneskelivets kompleksitet Er det moderne godt, fordi det er moderne? Sand kærlighed? Din profil Øjeblikkelig tilfredsstillelse Diskussion Konklusion Tennisbanen og kridtstregerne der indrammer tilværelsen Til næste forhold skiller os Procesbeskrivelse Litteraturliste Bøger: Internet: Ansvarsliste Side 3 af 73

4 Forforståelse Grunden til at dette projekt er blevet til, kan vi til dels finde gennem nedenstående undring, der med fokus på hvilken rolle diskurser spiller i forhold til dannelsen af individet og samfundet skaber rammen for vores forforståelse. Undringen for vores projekt opstod i forbindelse med en interesse for, hvordan samfundet ser på kærligheden i dag, i forhold til hvordan vi forestiller os det kunne være, med reference til bøger og artikler. Hertil fandt vi det interessant, hvordan medierne ved hjælp af reklamer for dating vælger at udstille denne kærlighedskultur, og hvordan disse deltagere og antallet af datingprofiler, fortæller os om overvældet af overbeviste danskere der har taget den nye datingkultur til sig. Dette leder til spørgsmålet om, hvad kærligheden skal ende med? Et interessant synspunkt angående kærlighed som fænomen, er Sigmund Freuds nedenstående forestilling angående kærlighed og seksualdrift: Det lader sig gøre at vise, at forestillingen om romantisk kærlighed opstod i 1700-tallet. Hvis den forestilling om kærlighed har en historisk begyndelse, har den måske også en slutning. (Gustavsson:2003:96). Denne tolkning giver grund til omtanke og nysgerrighed omkring, hvordan kærlighed kommer til udtryk i hverdagen og de forskellige kærlighedsrelaterede situationer, for derved forsøge at begribe hvad kærligheden egentlig betyder for den enkelte i dag. Er der mon stadig jagt efter den eneste ene, eller er det med tiden blevet sådan, at vi mener, at mange potentielt kan være vores partner. Vi har ingen intentioner om, at vi igennem projektet kan finde konkrete svar på ovenstående spørgsmål; disse har blot været med til at give os idéer og inspiration til videre undersøgelse omkring netop dette emne. Side 4 af 73

5 Indledning Afhængig af hvem man spørger, og hvilken situation de befinder sig i, må vi antage at definitionen på fænomenet kærlighed vil være forskellig 1. Et eksempel på definitionen af kærlighed er Gyldendals forståelse af fænomenet: Kærlighed, er navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden. 2 Her beskrives kærligheden som de følelser et menneske kan føle for et andet, som nærmest er ubeskrivelige, og vi antager hermed, at det er sådanne følelser en person oftest har til en anden, for at opnå et vellykket parforhold. Måden hvorpå et forhold opstår, kan være mange forskellige alternativer, som fx en tur i byen, en ven der kender en ven, et møde på arbejdspladsen, men man kan også vælge selv at opsøge dette ved en invitation til en date. Termen dating er muligvis et forholdsvis nyt ord for danskerne, som først er begyndt benyttet som en dagligdagsvending indenfor de sidste 15 år, men derimod fænomenet at date er siden 1800-tallet blevet dyrket igennem kontaktannoncer, som blev opfundet til de enlige mænd på prærien i USA i den modernes industrielle grundlæggelse(petersen:2006:45). Dog var det først i 1920 erne, da der opstod en såkaldt ungdomskultur med egen identitet og interesser, at det egentlige dating, som vi kender det i dag, begyndte at tage form(ibid:2006:45). For at give et indblik i, hvordan datingforholdene ser ud i dag, har vi citeret internetforskeren Charlie Breindahl fra Københavns Universitet, som mener at: "Der er ingen tvivl om, at der skal flere møder til i dag, før man har nået til en afklaring af, hvem man vil leve sammen med. Før i tiden var gensidig sympati, og accept fra forældrene nok. Hvis noget gik galt stod familien samtidig sammen og hjalp. I dag har man kun sig selv, og vi har fået enorme forventninger til, hvad kærligheden skal kunne give os. Vi sætter os selv på en næsten r/k%C3%A6rlighed Side 5 af 73

6 umulig opgave, og derfor er det ikke så mærkeligt, at vi skal igennem mange partnere, før vi finder én, vi kan acceptere." 3 I forlængelse af ovenstående citat, kan vi trække på Anthony Giddens globaliseringsteori til forklaringen på de nymoderne datingformer, da han ikke mener, at individet får sin identitet fra familietraditionerne eller den sociale position i samfundet, men i stedet skaber denne identitet gennem de livsstilsvalg der træffes igennem livet(giddens:2004:23). Dette kunne fx ske gennem medierne såsom fjernsynet, mobilen og ikke mindst internettet, men hvad har disse medier og nye identitetsdannelser egentlig af betydning for kærligheden? "Internettet giver et spejlbillede af kærlighedens vilkår. I de sidste årtier er kærligheden blevet opdateret og senmoderne som aldrig før. Den er et individualistisk projekt, hvor traditionen har mistet sin betydning som andet end en romantisk kulisse. Eftersom traditionerne er væk, er vi henvist til dialog og udvikling af vores individuelle livsprojekter. Det er derfor ikke Internettet, der har ændret kærlighedsjagten, men derimod mennesket, der har skabt Internettet, fordi intimiteten er under total forandring. 4 Charlie Breindahl mener altså ikke, at det er medierne, deriblandt internettet, der har ændret kærlighedsdiskursen, men mere hele menneskeligheden der har formet verdenen herefter. Men i nutidens Danmark hvor man kan være for lækker til love, blive buzzet ud i Dagens Mand, eller prøve at finde kærligheden ved at stille op til TV2 Zulus datingshow, hvor man ikke ved om daten bliver en dværg, homoseksuel eller en kvinde 40 år ældre end sig selv, er det så virkelig den form for kærlighed vi har været med til at skabe? Dog bliver alle disse shows stillet op i rosenrøde omgivelser, og oftest med et løfte om, at deltagerne muligvis kan finde deres eneste ene. Spørgsmålet er, om den individuelle ikke burde stoppe op og spørge sig selv, om denne trang til at finde deres udkårne, bliver mere til en kamp i en social arena om identitet, end den dejlige oplevelse man eksempelvis gennem datingreklamer får indtrykket af det, at have den helt rigtige partner, kan være? Er grunden til deltagerens indvilligelse i dette, at de virkelig tror på kærligheden ved første blik, kys, håndtryk osv., eller er det vitterligt fordi kravene til kærlighed er blevet slækket?(bauman:2004:18) Side 6 af 73

7 Ja, selvom vi er ganske bevidste omkring skilsmissestatistikkerne 5, så synes det ikke at forhindre den almene borger i at søge efter den eneste ene og til vores dages ende, som vi fra barns ben er blevet introduceret for gennem eventyr og vores forfædres generation, som levede efter normen til døden os skiller. Er det så svært at finde det livslange kærlighedsforhold i dag, fordi Anthony Giddens har en god pointe i hans betragtning af moderne forhold fra 1994?: Det henviser til en situation hvor to personer indgår i et socialt forhold for dets egen skyld, for hvad de pågældende hver især kan få ud af en varig forbindelse med hinanden, og som kun forsætter for så vidt begge parter anser det for at tilfredsstille dem tilstrækkeligt til at blive i det. (Giddens:1994:63). Er kravene for denne tilfredsstillelse eksploderet i sådanne grader, at det er helt umenneskeligt for den enkelte at leve op til den piedestal de bliver sat på, eller gennem de første måneder forsøger at opnå? Kan denne forventning have noget at gøre med måden, hvorpå disse forhold opstår og optakten forinden? Eksempelvis lyder dating.dk s slogan Kærligheden starter her, hvilket allerede fra start ligger op til en vis forventning fra brugernes side, om at finde kærligheden, hvis de opretter en profil netop her. Derudover antager vi, at visse brugere pynter lidt på sandheden bag den anden side af skærmen, hvilket også kunne øge presset på dem selv i tilfældet af, at de skulle møde en datingflirt i virkeligheden. Vi håber derfor i forlængelse heraf, at finde ud af hvilke kulturelle normer der er på spil mellem mennesker i dag, og hvilke diskurser der fremkommer i medier og på hjemmesiden. Med gennemgåede citater og betragtninger for øje, kunne man spørge sig selv, med inspiration fra den græske filosof Aristoteles, om denne jagt på kærligheden overhovedet er tiden værd? Aristoteles selv vægtede nemlig venskabet højere end kærligheden, da han mente, at venskab bringer mere lykke end kærlighed(aristoteles:2000:14). Med dette sidste spørgsmål in mente vil vi nu ønske jer god læselyst, med håbet om, at I finder svaret på spørgsmålet! 5 Side 7 af 73

8 Problemformulering Vi vil forsøge at kortlægge de overordnede diskurser der er til stede i datingkulturen, med fokus på internetdating, både på et tekstnært- og sociologisk niveau, med brug af diskursteoretiske værktøjer og begreber. Læsevejledning Som læser bliver du introduceret til en række teorier, fordelt over forskellige analyseniveauer. Der er skrevet teoriafsnit til analyse af et tekstuelt niveau, til diskursbetydningsniveau og slutteligt et sociologisk og filosofisk niveau. Analysen er delt op i disse tre niveauer, og er opstillet på samme kronologiske vis i både teori og analyse. I slutningen af hvert analyseafsnit er der en delkonklusion, og til sidst i projektet vil vi samle vores analyseresultater i én konklusion, for at skabe et større overblik. Bilag vil være at finde på medfølgende CD. Side 8 af 73

9 Temarammeredegørelse Denne temaramme har i sinde at sætte fokus på dette semesters tema og formål, samt at redegøre for, hvorledes vi tilgår denne i forhold til dette projekt. Kommunikation og individ er titlen for dette års temaramme med en overbygning af semestres tidligere moduler omhandlende kommunikationsprocesser, kommunikationsprodukter, kommunikation og strategi. Semesteret behandler det sociale individ, hvor interessen centrerer sig om identitet, rolle og mulighedsbetingelser i relation til kommunikation. Der arbejdes med at beskrive hvordan specielt medieret og interaktiv kommunikations brug og betydning indvirker på det enkelte individs identitetsforståelse og adfærd. 6 Ovenstående citat har lagt grundlag for vores projekt, idet vi med udgangspunkt i kærlighedsdiskursen har kigget nærmere på dating.dk, og hvordan det enkelte individ forstår at gebærde sig, og gør brug af kommunikative virkemidler for at opnå en bestemt identitet. Fravalg af kurset informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder Faget informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder danner rammen for metoder til bl.a. indsamling af data i forbindelse med brugeradfærd og brugeroplevelser med midler som måleapparaterne BodyMedia-sensor og Polar-træningscomputeren. Yderligere blev vi også præsenteret for redskaber, som Google Analytics og brugen af Excel regneark, til at lette forståelsen af de store mængder af data, man eventuelt måtte indsamle, og sidst men ikke mindst en introduktion af effektmåling i markedskommunikation, som kommunikationschefen fra Fårup Sommerland Rasmus Mortensen stod for. Vi havde overvejet et dybdeinterview med enkelte brugere af internetdating, som havde påsatte sensorer for at spore deres reaktioner imens de benytter dating, men selvom de adspurgte i vores kvantitative spørgeskema ikke ser internetdating som et decideret tabu, havde vi meget svært ved at 6 https://huminfaau.moodle.aau.dk/mod/resource/view.php?id=7063 Side 9 af 73

10 finde nogle personer, der ville snakke om deres private færden på datingportaler. Derudover fandt vi ikke dataanalyseredskaberne så brugelige i dette projekt, da vi benyttede os af onlinespørgeskemaproduktet SurveyMonkey 7, som delte vores data ind i procenter, hvor det var muligt. På baggrund af ovenstående, fremgår det, ud fra vores synsvinkel, at effektmåling både var nær sagt umuligt at finde testpersoner til, samt mindre relevant, eftersom vi i stedet hurtigt fik lavet et spørgeskema, som der var god respons på. 7 Side 10 af 73

11 Metode Hermeneutik og Fænomenologi Mennesket er et tolkende væsen(fuglsang:2004:321). Vi læser det der står på linjerne, men i lige så høj grad det der står mellem linjerne. Der foregår et stødt, og hele tiden nærværende, fortolkningsarbejde i vores forsøg på at begribe verden. Hvis eksempelvis to personer ser på samme maleri, er det ikke sandsynligt at de fortolker maleriet på samme måde, endsige får det samme resultat af deres forskellige fortolkninger. Men hvorfor får de to beskuere forskellige svar fra samme billede? Vi må grundlæggende forstå, at en hver tolkende tankevirksomhed er stærkt knyttet til det givne menneske, der forestår fortolkningen. Med andre ord er det altså ikke muligt, at foretage en neutral vurdering af en given situation. Vi er nødt til at tage højde for det, som oftest kaldes livsverden. Livsverdenen er kort sagt et menneskes erfaringsgrundlag; den verden vi jævnligt tager for givet og en erfaringsverden vi dels er fortrolige med, og som ikke behøver at være af særlig videnskabelig karakter, samt en verden vi ikke, eller sjældent, stiller spørgsmålstegn ved(zahavi:2007:135). Vores livsverden bliver så at sige vores briller, vores kikkert, vores køretøj ud i forsøg på at begribe den verden der omgiver os. Men enhver brille, enhver kikkert og ethvert køretøj vil yde indflydelse på vores oplevelse af verdens fremtræden for os. Et tydeligt eksempel på hvad vores livsverden betyder for vores fortolkning af en given situation, kunne være en tale med politiske budskaber. Disse budskaber vil, afhængigt af modtagerens iboende og ufravigelige livsverden, influere på den attitude, holdning og modtagelse, en sådan tale bevirker hos modtageren. Vi ved altså, at vores livsverden betyder ganske meget for vores forståelse af den verden vi begiver os ud i. Hvis vi taler om tolkningers validitet, som er et vigtigt område for både hermeneutikken og fænomenologien, og især er vigtige i videnskabelige sammenhænge, bliver vi nødt til at tage stilling vores egen livsverden, i hvert fald i så vid udstrækning, at vi anerkender dens eksistens og er bevidste om at den har betydning for vores fortolkning uanset hvor hårdnakket neutral vi forsøger eller påtænker, at beskæftige os med et givent emne. Vi må altså grundlæggende være bevidste om, at vores blotte væren-i-verden(zahavi:2007:126) yder indflydelse på den måde vi opfatter et fænomen, med andre ord. Martin Heidegger siger bl.a. om tilstedeværen: Side 11 af 73

12 Analysen af tilstedeværen har karakter af en fundamentalontologi, en ontologi, som ligger til grund for alle andre ontologier. (Figal:2010:59). Selvom Heidegger her direkte taler om analyse af tilstedeværen i sig selv, så bruges citatet her som et eksempel på, at vores blotte tilstedeværen, vores væren-i-verden, betyder noget for vores forståelse af verdens fremtræden for os. Hermeneutik For hvert menneske der findes på denne jord, findes også et særegent erfaringsgrundlag. Men lige så meget som vores livsverden adskiller sig fra naboens, lige så meget fællesmenneskeligt er der til stede. Ifølge hermeneutikken forstår mennesket en ting ud fra helheden, og helheden ud fra tingen(højberg:2009:312). Der er altså tale om en vekselvirkende proces; en dialektisk proces som foregår i en konstant og ufravigelig cirkelbevægelse; en evig centrifuge af fortolkning. Nogle kalder den, den hermeneutiske cirkel(fuglsang:2009:313), andre foretrækker den hermeneutiske spiral 8. De to forskellige benævnelse dækker dog over samme grundlæggende forståelse, nemlig at vi som mennesker fortolker og forstår, fortolker og forstår og så videre. Det er dog vigtigt at huske på, at blot fordi vi fortolker og forstår i en evig proces, fremstår verden nødvendigvis ikke komplet diffus og ubegribelig. Henriette Højberg skriver: "Vi bliver ved med at fortolke, indtil vi opnår en dækkende og modsigelsesfri udlægning af en tekst."(ibid:2009:312). Man kan naturligvis spørge om det overhovedet er muligt at opnå en modsigelsesfri udlægning af en tekst, hvilket kan virke som en angstprovokerende og stor intellektuel mundfuld, hvorfor det også må forstås i en relativ-sammenhæng. Livsverdenens betydning for vores fortolkninger er som bekendt af afgørende karakter, hvorfor mennesker med et forskelligt erfaringsgrundlag, vil kunne opnå helt andre, og muligvis modsigende tolkninger i forhold til dem vi måtte stable på benene. Dette betyder i sidste ende, at en reel modsigelsesfri udlægning af en tekst aldrig er fuldt opnåelig(fuglsang:2009:286). 8 Side 12 af 73

13 I hermeneutikkens farevand driver et krav om, at modtageren skal sætte sig i afsenders sted(psykologiske tilstand), og forsøge at forstå tekstens mening(højberg:2009:313). Et krav, som hvis det bevidst eller ubevidst fraviges, kan give anledning til uheldige skævvridninger, som vil kunne forstyrre den egentlige mening med at fortolke og forstå en tekst; nemlig at forstå teksten ved bl.a. at være bevidst om egen- og afsenders livsverden. Vi har talt om, at hermeneutikkens grundpille er forståelse og fortolkning, men i realiteten er det måske alligevel ikke helt korrekt, hvis vi det tager det forhold in mente, at vi, når vi forstår noget og udtrykker det i vores verden, faktisk udlægger virkeligheden med afsæt i vores egen livsverden. Det er altså ikke muligt at forstå noget, og udtrykke det, uden at der er tale om en udlægning påvirket af udlæggerens erfaringsgrundlag; en udlægning af virkeligheden, ikke virkeligheden selv et argument som understøttes af Max Weber, her fra Højbergs tekst: "... det er med andre ord ikke muligt at indføre et skel mellem forståelse og fortolkning "(ibid:2009:321). Traditioner Der findes forskellige tilgange inden for det hermeneutisk videnskabelige område, herunder traditionel hermeneutik, metodisk hermeneutik, kritisk hermeneutik og filosofisk hermeneutik(fuglsang:2004:309). Den metodiske hermeneutik er mestendels beskæftiget med regler for fortolkning og betoner; des bedre regler des bedre fortolkning(højberg:2009:321). Den traditionelle hermeneutik er beskæftiget med at finde det mest sande udtryk i en tekst (bl.a. fortolkning af jura)(ibid:2009:321). Den filosofiske hermeneutik betoner hvorfor fremfor hvordan vi fortolker en tekst, og slutteligt er den kritiske hermeneutik bl.a. optaget af at: identificere skjulte strukturer, der determinerer ideologier og individets bevidsthed og fremmedgørelse. (Fuglsang:2004:334). De forskellige tilgangsvinkler har, som beskrevet ovenfor, trods nogle variationer det fællestræk, at de alle er optaget af fortolkning, udlægning og anvendelse(højberg:2009:321). Det vil altså sige, at vi fortolker på et givent noget; vi kan derefter udlægge dette, og i sidste instans applicere det i praksis. Emmanuel Kant siger: at man skal skelne mellem "tingen i sig selv"(ontologisk) og "tingene som de fremtræder for os"(epistemologisk) (ibid:2009:321). Side 13 af 73

14 Dette citat opsummerer den vigtige pointe, som er fælles omdrejningspunkt for de forskellige tilgange, nemlig at forståelsen og anerkendelsen af livsverdenens tilstedeværelse i alle menneskelige aktiviteter, spiller en afgørende rolle for tingene som de fremtræder for os. Valget I den hermeneutiske tradition indskriver der sig(som det også ses i andre videnskabsteoretiske sammenhænge 9 ) en strid om hvordan hermeneutikken skal forstå sig selv, hvilket som førnævnt, har givet anledning til de fire hovedretninger inden for denne videnskabsteoretiske bastion. Det vil være for omfattende i detaljer at beskrive de forskellige hovedretninger, samt striden imellem dem. Hvad der til gengæld er vigtigt, er det bevidste valg vi har foretaget i henhold til vores projekt. Når der skal skrives et projekt, der naturligvis helst skal leve op til visse videnskabelige standarder, er det nødvendigt at gøre sig nogle tanker om, hvordan man vil tilgå den givne empiri. Med andre ord, er der tale om et metodevalg, der har afgørende betydning for, hvordan analysen vil tage sig ud. Hvis personer bag en psykologividenskabelig rapport abonnerer på frenologien som metodeform, vil dette have vidtgående indflydelse på de resultater en sådan rapport måtte komme frem til. Frenologien var en lægevidenskabelig strømning der opstod i slutningen af 1700-tallet 10. Det mentes at man kunne måle personers karaktertræk ved at måle kranieformen. Dette lyder måske absurd i dag, men illustrerer meget tydeligt, hvorfor en sådan metodisk tilgang vil forme en rapport i meget høj grad. Frenologien er givetvis et yderliggående eksempel, men metodevalg (også af mindre variation) er et vigtigt element, når der skal udfærdiges en videnskabelig rapport. I forhold til det konkrete fænomen vi agter at beskæftige os med i vores opgave, falder det ret naturligt at fravælge i hvert fald metodisk og traditionel hermeneutik. Den metodiske hermeneutik beskæftiger sig især med regler for fortolkning, hvorimod den traditionelle hermeneutik arbejder med et sandhedsbegreb, der skulle kunne stå uden for tekstens oprindelige historicitet og kontekst, noget som ikke anerkendes i den filosofiske eller kritiske hermeneutik. Vi ønsker at tilgå fænomenet i vores opgave på en åben måde(fuglsang:2004:331), hvorfor den filosofiske hermeneutik er et godt udgangspunkt. Hans-Georg Gadamer, som især har stået for formuleringen af den filosofiske hermeneutik, lægger op til, at sandhed som begreb hverken er noget, der er Side 14 af 73

15 empirisk givet eller absolut subjektivistisk (ibid:2004:331). Til gengæld ønsker vi også at analysere på, om der givetvis kan være nogle skjulte strukturer, der determinerer ideologier og individets bevidsthed og fremmedgørelse. (ibid:2004:334), hvorfor den kritiske hermeneutik er interessant i denne sammenhæng. Den grundlæggende tanke vi har gjort os i forbindelse med dette projekt er, at vi vil tilgå vores empiri på en (forsøgt) objektiv måde, men at vi samtidig bevarer retten til at se på, om nogle skjulte strukturer yder indflydelse på modtagers bevidsthed og virkelighedsforståelse. Der er altså tale om en kombination af filosofisk- og kritisk hermeneutisk perspektiv, samt inspiration fra fænomenologiens fænomenbegreb(som er beskrevet nedenfor). Fænomenologi I det forrige afsnit konkluderede vi, at hermeneutikken er optaget af at fortolke, udlægge og applicere. Fænomenologien beskæftiger sig i højere grad med fænomenbegrebet. Denne videnskabsteoretiske skole forstår fænomenet som: "Fænomenet er sådan, som genstanden fremtræder for os, set med vores øjne, men ikke sådan, som genstanden i sig selv. (Zahavi:2007:127). Der er altså tale om, på linje med hvad, i hvert fald nogle grene af hermeneutikken fortæller os; en skelnen mellem fænomenet selv, og fænomenet som det fremtræder for os. Med andre ord, har vi aldrig direkte adgang til verden, kun som verden fremtræder for os(fuglsang:2004:315). I tillæg kan det siges, at den fungerende intentionalitet; en ikke-objektiv væren-i-verden(zahavi:2007:126), alene udgør en for individet subjektiv tilgang og forståelse af verden, som yder indflydelse på fænomenets fremtræden for individet. Der ligger her også et konstant krav om selvproblematisering og kritisk refleksion over egen forståelse(ibid:2007:126). I videnskabelig sammenhæng betyder det bl.a., at vi som studerende i vores undersøgelse af et givent fænomen, skal være opmærksomme på vores egen livsverden, vores forforståelse, subjektivitet og intersubjektivitet, når vi beskriver dette eller hint fænomen. Men selvproblematisering og kritisk refleksion gør ikke opgaven alene. Vi må samtidig forsøge af slække på vores bånd til vores egen livsverden; forsøge at forstå fænomenet selv, og ikke forfalde til blot at anerkende vores egen livsverden og fortolke fuldstændig autonomt. På forskerens skuldre hviler altså, til dels det nødvendige i at forstå egen position i forhold til fænomenet, men samtidig forsøge at begribe fænomenet selv, så frigjort fra egen livsverden som muligt(ibid:2007:126). Side 15 af 73

16 Skal vi begribe et fænomen ved at spørge hvad(was), eller hvordan(wie)(zahavi:2007:127)? I fænomenologien lægges vægten på Wie i stedet for Was. Der fokuseres på hvordan et fænomen fremtræder for os, i højere grad end der fokuseres på hvad der fremtræder for os. For dette hvad er jo netop kun en pseudo, eller skinfremtræden for os, af fænomenet, og ikke fænomenet selv. Vi må derfor fokusere på, hvordan fænomenet fremtræden for os, fordi vi aldrig fuldstændig kan begribe hvad fænomenet er, i sig selv. Fænomenologien er præget af et ønske om at forstå den konkrete erfaring i nuet(fuglsang:2004:279). Den umiddelbare erfaring i nuet og dens betydning for vores forståelse af verden. Man kan spørge om det ikke bliver et problem for fænomenologien, at den bliver for relativistisk 11, eller sagt med andre ord: Først og fremmest må vi understrege behovet for at gå direkte til sagen uafhængigt af forudgivne teorier og metoder Fænomenologi går ud på at analysere den direkte erfaring, således som den melder sig for vores kropslige bevidsthed i livsverden. (ibid:2004:285). Men her må man forstå, at også inden for fænomenologien er der disputser om, hvorvidt der findes nogle egentlige ahistoriske menneskelige essenser eller lovmæssigheder, der går ud over deres egen historicitet eller kulturelle afgrænsning. Edmund Husserl mente, at denne mulighed reelt var til stede, medens eksempelvis Heidegger var af den opfattelse af fænomener kun får deres mening ud fra den historiske og kulturelle verden(ibid:2004:286). Den vigtigste essens for os, i forhold til vores metodiske brug af fænomenologien er, at vi må gå direkte til sagen, og forsøge at forstå sagen selv. 11 Side 16 af 73

17 Teori: Diskursen og det diskursanalytiske felt Inden vi vil præsentere den diskursteori, vi har valgt et benytte som analyseredskab i dette projekt, vil vi gerne komme med en definition af diskurs og det diskursanalytiske felt, sådan som vi har valgt at forstå det. Det skyldes, at begrebet diskurs ofte benyttes i flæng, fx i politik eller i nyhedsudsendelser og selv her er betydningen ikke altid den helt samme. Der er dog en forståelse for at diskurs har noget med sproget at gøre, og har med at gøre, hvordan man som person opfører sig eller taler, inden for nogle bestemte domæner. Oftest taler man om en bestemt type diskurs. Det kunne være en universitetsdiskurs eller hospitalsdiskurs. Inden for disse er der nogle forskellige sprogmønstre, netop dem som man ville analysere i diskursanalysen.(jørgensen:1999:9) Jørgensen og Phillips bringer i Diskursanalyse som teori og metode deres egen definition: Men foreløbigt kan vi sige, at en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (ibid:1999:9). Dog gør de også opmærksom på, at for at kunne analysere disse diskurser ved hjælp af diskursanalysen, er det en god idé at kombinere denne analysetilgang med fx andre analysetilgange af sproget eller sociale praksisser. Det foreslås også, at en sammenfatning af forskellige elementer fra de forskellige diskursanalytiske tilgange er en god idé, idet det kan være med til at kaste et større lys over forståelsen, så denne udbredes ved hjælp af de forskellige perspektivers komplimentering af hinanden(ibid:1991:12f). Med forskellige perspektiver mener vi de forskellige analysetilgange, der kan findes i diskursanalyser, fx Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori (som vi bl.a. har valgt at benytte), Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og flere andre. Selve diskursbegrebet kan godt optræde i forskellige varianter blandt disse forskellige tilgange, men der er en række præmisser, som gør at de stadig er sammenhængende og kan bruges i en fælles analyse. Et af de mere interessante for os er, fællestrækket inden for diskursanalysernes syn på sproget og subjektet for sproget(ibid:1999:17f). Diskursanalytiske tilgange trækker på en tilgang, som grunder i en strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi(ibid:1999:17f). Disse tilgange forklarer virkeligheden som struktureret gennem sproget. Sproget skaber for os repræsentationer af virkeligheden, og forskellige repræsentationer er med til at forme den virkelighedsopfattelse, man som subjekt oplever. Det skal dog ikke forstås sådan, at den fysiske virkelighed ikke er til stede og har en betydning, men at den får sin(-e) betydning(-er) gennem diskurser. Jørgensen og Phillips giver et illustrerende eksempel, som vi vil tage med her, hvor de beskriver en oversvømmelse. En Side 17 af 73

18 oversvømmelse er jo klart en fysisk og potentielt farlig virkelighed, man skal tage stilling til. I eksemplet er det en flod der går over sine bredder og oversvømmer et område omkring floden 12. Oversvømmelsen vil for mange kategoriseres som en naturkatastrofe, men der vil stadig være forskellige syn på sagen, forskellige diskurser; en diskurs kunne være en politisk diskurs, hvor nogle ville se katastrofen som følge af en manglende eller ødelagt dæmning, som regeringen ikke har sørget for, var i hensigtsmæssig stand. Det kunne også være politisk ift. miljøpolitik, hvis man så katastrofen som værende resultatet af den globale opvarmning, som fører mere uvejr med sig. Andre eksempler er fx en meteorologisk diskurs, hvor naturligt opståede vejrfænomener har været skylden i problemet, eller en religiøs diskurs, hvor oversvømmelsen kunne være Guds straf af menneskerne(ibid:1999:17ff). Forskellige meninger om et bestemt emne, i ovenstående tilfælde en oversvømmelse, kan føre til forskellige opfattelser og perspektiver af emnet. Sagt på en anden måde, så kan forskellige udtalelser, selvom de benytter samme tema og sammenhæng for deres diskussioner, være med til at konstruere en bestemt sandhed. Dette er centralt i en definition af diskursbegrebet. Subjektets sandhed (eller i hvert fald subjektets sandhedsopfattelse) er så også hele tiden under forandring, da sproget og dets diskurser hele tiden er med til at konstruere end ny opfattelse af forskellige emner, hvad enten dette måtte være oversvømmelser eller forhold til bilmærker; sproget konstituerer altså den sociale verden(ibid:1999:18). For at nemmere kunne forstå hvordan, så kan man tænke på sproget som et fiskenet, hvor knuderne er begreber, som får deres betydning ved at være spændt ud på et netværk af sprog og virkelighedsopfattelser (resten af fiskenettets uendelige knuder), som man som subjekt har givne forhold til. Et tema eller begrebs subjektive definition bliver altså hjulpet på vej af andre begreber og temaer, som er med til at skabe opfattelsen af det første, men også andre begreber; det er gennem de diskursive praksisser, dette sker(ibid:1999:19ff). En anden holdning er også, at metaforen med fiskenettet er uholdbar i den forstand, at hvis begreberne er statiske, så er sproget ikke foranderligt på samme måde, som hvis man brugte internettet som metafor frem for fiskenettet. I dette tilfælde ville man kunne argumentere for, at sproget og sprogets struktur hele tiden kan forandres gennem nye søgninger og en udbredelse af subjektets horisont ved sin søgen på nettet, samt hjemmesidernes informationsindhold hele tiden forandres(ibid:1999:20f). 12 Eksemplet kan ses i Diskursanalyse som teori og metode, 1999, på side 17 og frem. Side 18 af 73

19 Opsummerende er diskursbegrebet et forsøg på, at komme med en forklaring på, hvorfor bestemte ting tillægges en bestemt betydning eller opfattelse. Sproget er i diskursteorien altså struktureret i et sæt af forskellige diskurser (mønstre i sproget), og ikke bare et enkelt betydningssystem, men en mængde betydningssystemer der hele tiden forandres og skifter fra diskurs til diskurs, gennem diskursive praksisser(gee:2011:5ff). Denne opfattelse af sproget og diskurser står meget godt i sammenhæng med Laclau og Mouffes diskursteori, og elementer fra Faircloughs syn på diskursteorien samt den kritiske diskursanalyse, hvor nogle af hovedpunkterne er, at sproget netop er struktureret i nogle mønstre, hvor betydningen kan skifte alt efter hvilken diskurs den bliver tillagt. Derfor skal denne betydningsdannelse og forandring gennem diskurserne søges i de kontekster de befinder sig i, altså hvor sproget bruges. Det er i de diskursive praksisser denne forandring foregår, og som nævnt tidligere, så forholder diskursteorien sig til et standpunkt hvor man siger at diskurser er konstituerende ift. verden(jørgensen:1999:29). I den kritiske diskursanalyse, er de diskursive praksisser indordnet til tekst og tale, men i sammenspil med fænomener fra det Fairclough kalder den sociale praksis. Den sociale praksis kunne her være fx økonomiske eller politiske magtforhold. Den sociale praksis indgår et dialektisk forhold med den diskursive praksis, og tilsammen er de med til at konstituere hinanden og til sidst individet. Sådan skelner Laclau og Mouffe ikke den sociale praksis og diskursive praksis i deres diskursteori. De ser alle de forskellige praksisser som værende diskursive(ibid:1999:29f). I analysen betyder det, at der ikke vil blive skelnet mellem sociale og diskursive praksisser i så høj grad, som der ville, hvis vi havde valgt at benytte den kritiske diskursanalyse alene som grundlag for vores projekt. Det analytiske fokus vil med diskursteorien som redskab, samt andre redskaber fra bl.a. Faircloughs kritiske diskursanalyse især være optaget af at kortlægge nogle af de diskurser, der hersker i en bestemt samfundsmæssig sammenhæng. I vores tilfælde vil det i stor grad være i forhold til, hvordan kærlighedsbegrebet konstitueres af forskellige diskurser, fx vedrørende internetdating, men også på andre områder i det vi har valgt at kalde datingkulturen. I forbindelse med analysen, vil vi også i sammenhæng med kortlægningen af diskurserne, kigge på hvordan denne datingkultur bliver fremstillet ved hjælp af forskellige kommunikationsformer. Netop denne tilgang til analysen finder vi interessant, idet Laclau og Mouffes diskursteori ser subjekterne som værende styret af diskurserne. Med hensyn til subjekterne, er Fairclough mere bundet i tanker fra marxismen om Side 19 af 73

20 hvordan mennesket, er et sansende og derfor handlende væsen. Laclau og Mouffe er i diskursteorien interesserede i at se på, hvordan diskurser i et større og mere abstrakt plan, er med til at begrænse subjektets handlinger. Man kan sige at de prøver at skabe et større helhedsbillede med diskursteorien, da de mener at diskurser skabes og vedligeholdes gennem en mangfoldighed af hverdagspraksisser(jørgensen:1999:31). Denne idé om en helhedsopfattelse gennem diskursteoriens analytiske fokus, gør også at subjektet i større grad opfattes som en del af en helhed, som er underlagt de rammer, vedkommende er en del af. Selvet bruger ikke længere sproget til at udtrykke sig selv; det er snarere sproget, der taler gennem personen. Det individuelle selv bliver et medium for kulturen og dens sprog. (ibid:1991:24) 13. Det betyder dog ikke, at subjektet (se side 54) og diskurserne er helt fastfrossede og definerede i deres betydning, men godt kan fremmedgøres og ændres af andre elementer. Det gør samtidig, at man aldrig helt kan fastslå a final closure (Gee:2011:7f). Diskursteorien Traditionelt set, så har videnskaben oftest været betegnet ved at være producent af, hvad man ville kalde sand viden, noget man ofte kender fra naturvidenskaben, som bl.a. Foucault har stillet spørgsmål til. I Laclau og Mouffes udgave af diskursteorien er formålet, som vi også har nævnt tidligere, i store træk at problematisere og analysere hvad det er der gør, at noget bliver betragtet som sandt. Hvorfor betragtes noget som værende det mest rigtige og naturlige, og hvorfor er det blevet sådan? Diskursteorien har sit udspring i Laclau og Mouffes værk Hegemony and Socialist Strategy fra 1985, men har også i dette projekts udgave elementer fra andre værker, bl.a. nogle af dem, som Laclau har skrevet for sig selv. Teorien kan deles op i to grove hoveddele; en del der især har sit fokus på tekstnær diskursanalyse, og en del der har sit fokus på de sociale fænomener og praksisser (se teoriafsnit angående social praksis). Tilsammen kan de to analysedele komplimentere hinanden og i sidste ende være med til at klarlægge diskurserne og deres medvirken til konstruktionen af verden, samt hvad der ligger til grund for dem. Derfor skal diskursanalysen også sigte efter en 13 Citat af Steiner Kvale fra Postmodern Psychology: A Contradiction in Terms?, Oversat af Jørgensen og Phillips i Diskursanalyse som teori og metode, Side 20 af 73

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer 6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

TITELBLAD. Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014

TITELBLAD. Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014 TITELBLAD Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014 Vejleder: Lars Brorholm Gruppenummer: 6 Semester: 6. semester Projektets titel: Monarker, mider og medier. - en fortælling om

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere