Titelblad. Side 1 af 73

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Side 1 af 73"

Transkript

1 Titelblad Side 1 af 73

2 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Forforståelse... 4 Indledning... 5 Problemformulering... 8 Læsevejledning... 8 Temarammeredegørelse... 9 Fravalg af kurset informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder... 9 Metode Hermeneutik og Fænomenologi Hermeneutik Traditioner Valget Fænomenologi Teori: Diskursen og det diskursanalytiske felt Diskursteorien Norman Fairclough og den tekstuelle dimension Artikulation og nodalpunkter Analyse: Hvilken vej går kærligheden? Den moderne kærlighedsportal På vej mod en overordnet diskurs Fiskenettet kastes i dybet Kærlighedens nodalpunkt Ækvivalens og identitet Fiskenettet hales ind Teori: Faircloughs tekstuelle dimension Side 2 af 73

3 Æstetik Analyse: Datingportal som mødested (Op)reklameret kærlighed? Brugernes ansigter Teori: Social praksis Analyse: Kærlighed eller selvbedrag? Fornuften, lidenskaberne og begæret - hele menneskelivets kompleksitet Er det moderne godt, fordi det er moderne? Sand kærlighed? Din profil Øjeblikkelig tilfredsstillelse Diskussion Konklusion Tennisbanen og kridtstregerne der indrammer tilværelsen Til næste forhold skiller os Procesbeskrivelse Litteraturliste Bøger: Internet: Ansvarsliste Side 3 af 73

4 Forforståelse Grunden til at dette projekt er blevet til, kan vi til dels finde gennem nedenstående undring, der med fokus på hvilken rolle diskurser spiller i forhold til dannelsen af individet og samfundet skaber rammen for vores forforståelse. Undringen for vores projekt opstod i forbindelse med en interesse for, hvordan samfundet ser på kærligheden i dag, i forhold til hvordan vi forestiller os det kunne være, med reference til bøger og artikler. Hertil fandt vi det interessant, hvordan medierne ved hjælp af reklamer for dating vælger at udstille denne kærlighedskultur, og hvordan disse deltagere og antallet af datingprofiler, fortæller os om overvældet af overbeviste danskere der har taget den nye datingkultur til sig. Dette leder til spørgsmålet om, hvad kærligheden skal ende med? Et interessant synspunkt angående kærlighed som fænomen, er Sigmund Freuds nedenstående forestilling angående kærlighed og seksualdrift: Det lader sig gøre at vise, at forestillingen om romantisk kærlighed opstod i 1700-tallet. Hvis den forestilling om kærlighed har en historisk begyndelse, har den måske også en slutning. (Gustavsson:2003:96). Denne tolkning giver grund til omtanke og nysgerrighed omkring, hvordan kærlighed kommer til udtryk i hverdagen og de forskellige kærlighedsrelaterede situationer, for derved forsøge at begribe hvad kærligheden egentlig betyder for den enkelte i dag. Er der mon stadig jagt efter den eneste ene, eller er det med tiden blevet sådan, at vi mener, at mange potentielt kan være vores partner. Vi har ingen intentioner om, at vi igennem projektet kan finde konkrete svar på ovenstående spørgsmål; disse har blot været med til at give os idéer og inspiration til videre undersøgelse omkring netop dette emne. Side 4 af 73

5 Indledning Afhængig af hvem man spørger, og hvilken situation de befinder sig i, må vi antage at definitionen på fænomenet kærlighed vil være forskellig 1. Et eksempel på definitionen af kærlighed er Gyldendals forståelse af fænomenet: Kærlighed, er navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden. 2 Her beskrives kærligheden som de følelser et menneske kan føle for et andet, som nærmest er ubeskrivelige, og vi antager hermed, at det er sådanne følelser en person oftest har til en anden, for at opnå et vellykket parforhold. Måden hvorpå et forhold opstår, kan være mange forskellige alternativer, som fx en tur i byen, en ven der kender en ven, et møde på arbejdspladsen, men man kan også vælge selv at opsøge dette ved en invitation til en date. Termen dating er muligvis et forholdsvis nyt ord for danskerne, som først er begyndt benyttet som en dagligdagsvending indenfor de sidste 15 år, men derimod fænomenet at date er siden 1800-tallet blevet dyrket igennem kontaktannoncer, som blev opfundet til de enlige mænd på prærien i USA i den modernes industrielle grundlæggelse(petersen:2006:45). Dog var det først i 1920 erne, da der opstod en såkaldt ungdomskultur med egen identitet og interesser, at det egentlige dating, som vi kender det i dag, begyndte at tage form(ibid:2006:45). For at give et indblik i, hvordan datingforholdene ser ud i dag, har vi citeret internetforskeren Charlie Breindahl fra Københavns Universitet, som mener at: "Der er ingen tvivl om, at der skal flere møder til i dag, før man har nået til en afklaring af, hvem man vil leve sammen med. Før i tiden var gensidig sympati, og accept fra forældrene nok. Hvis noget gik galt stod familien samtidig sammen og hjalp. I dag har man kun sig selv, og vi har fået enorme forventninger til, hvad kærligheden skal kunne give os. Vi sætter os selv på en næsten r/k%C3%A6rlighed Side 5 af 73

6 umulig opgave, og derfor er det ikke så mærkeligt, at vi skal igennem mange partnere, før vi finder én, vi kan acceptere." 3 I forlængelse af ovenstående citat, kan vi trække på Anthony Giddens globaliseringsteori til forklaringen på de nymoderne datingformer, da han ikke mener, at individet får sin identitet fra familietraditionerne eller den sociale position i samfundet, men i stedet skaber denne identitet gennem de livsstilsvalg der træffes igennem livet(giddens:2004:23). Dette kunne fx ske gennem medierne såsom fjernsynet, mobilen og ikke mindst internettet, men hvad har disse medier og nye identitetsdannelser egentlig af betydning for kærligheden? "Internettet giver et spejlbillede af kærlighedens vilkår. I de sidste årtier er kærligheden blevet opdateret og senmoderne som aldrig før. Den er et individualistisk projekt, hvor traditionen har mistet sin betydning som andet end en romantisk kulisse. Eftersom traditionerne er væk, er vi henvist til dialog og udvikling af vores individuelle livsprojekter. Det er derfor ikke Internettet, der har ændret kærlighedsjagten, men derimod mennesket, der har skabt Internettet, fordi intimiteten er under total forandring. 4 Charlie Breindahl mener altså ikke, at det er medierne, deriblandt internettet, der har ændret kærlighedsdiskursen, men mere hele menneskeligheden der har formet verdenen herefter. Men i nutidens Danmark hvor man kan være for lækker til love, blive buzzet ud i Dagens Mand, eller prøve at finde kærligheden ved at stille op til TV2 Zulus datingshow, hvor man ikke ved om daten bliver en dværg, homoseksuel eller en kvinde 40 år ældre end sig selv, er det så virkelig den form for kærlighed vi har været med til at skabe? Dog bliver alle disse shows stillet op i rosenrøde omgivelser, og oftest med et løfte om, at deltagerne muligvis kan finde deres eneste ene. Spørgsmålet er, om den individuelle ikke burde stoppe op og spørge sig selv, om denne trang til at finde deres udkårne, bliver mere til en kamp i en social arena om identitet, end den dejlige oplevelse man eksempelvis gennem datingreklamer får indtrykket af det, at have den helt rigtige partner, kan være? Er grunden til deltagerens indvilligelse i dette, at de virkelig tror på kærligheden ved første blik, kys, håndtryk osv., eller er det vitterligt fordi kravene til kærlighed er blevet slækket?(bauman:2004:18) Side 6 af 73

7 Ja, selvom vi er ganske bevidste omkring skilsmissestatistikkerne 5, så synes det ikke at forhindre den almene borger i at søge efter den eneste ene og til vores dages ende, som vi fra barns ben er blevet introduceret for gennem eventyr og vores forfædres generation, som levede efter normen til døden os skiller. Er det så svært at finde det livslange kærlighedsforhold i dag, fordi Anthony Giddens har en god pointe i hans betragtning af moderne forhold fra 1994?: Det henviser til en situation hvor to personer indgår i et socialt forhold for dets egen skyld, for hvad de pågældende hver især kan få ud af en varig forbindelse med hinanden, og som kun forsætter for så vidt begge parter anser det for at tilfredsstille dem tilstrækkeligt til at blive i det. (Giddens:1994:63). Er kravene for denne tilfredsstillelse eksploderet i sådanne grader, at det er helt umenneskeligt for den enkelte at leve op til den piedestal de bliver sat på, eller gennem de første måneder forsøger at opnå? Kan denne forventning have noget at gøre med måden, hvorpå disse forhold opstår og optakten forinden? Eksempelvis lyder dating.dk s slogan Kærligheden starter her, hvilket allerede fra start ligger op til en vis forventning fra brugernes side, om at finde kærligheden, hvis de opretter en profil netop her. Derudover antager vi, at visse brugere pynter lidt på sandheden bag den anden side af skærmen, hvilket også kunne øge presset på dem selv i tilfældet af, at de skulle møde en datingflirt i virkeligheden. Vi håber derfor i forlængelse heraf, at finde ud af hvilke kulturelle normer der er på spil mellem mennesker i dag, og hvilke diskurser der fremkommer i medier og på hjemmesiden. Med gennemgåede citater og betragtninger for øje, kunne man spørge sig selv, med inspiration fra den græske filosof Aristoteles, om denne jagt på kærligheden overhovedet er tiden værd? Aristoteles selv vægtede nemlig venskabet højere end kærligheden, da han mente, at venskab bringer mere lykke end kærlighed(aristoteles:2000:14). Med dette sidste spørgsmål in mente vil vi nu ønske jer god læselyst, med håbet om, at I finder svaret på spørgsmålet! 5 Side 7 af 73

8 Problemformulering Vi vil forsøge at kortlægge de overordnede diskurser der er til stede i datingkulturen, med fokus på internetdating, både på et tekstnært- og sociologisk niveau, med brug af diskursteoretiske værktøjer og begreber. Læsevejledning Som læser bliver du introduceret til en række teorier, fordelt over forskellige analyseniveauer. Der er skrevet teoriafsnit til analyse af et tekstuelt niveau, til diskursbetydningsniveau og slutteligt et sociologisk og filosofisk niveau. Analysen er delt op i disse tre niveauer, og er opstillet på samme kronologiske vis i både teori og analyse. I slutningen af hvert analyseafsnit er der en delkonklusion, og til sidst i projektet vil vi samle vores analyseresultater i én konklusion, for at skabe et større overblik. Bilag vil være at finde på medfølgende CD. Side 8 af 73

9 Temarammeredegørelse Denne temaramme har i sinde at sætte fokus på dette semesters tema og formål, samt at redegøre for, hvorledes vi tilgår denne i forhold til dette projekt. Kommunikation og individ er titlen for dette års temaramme med en overbygning af semestres tidligere moduler omhandlende kommunikationsprocesser, kommunikationsprodukter, kommunikation og strategi. Semesteret behandler det sociale individ, hvor interessen centrerer sig om identitet, rolle og mulighedsbetingelser i relation til kommunikation. Der arbejdes med at beskrive hvordan specielt medieret og interaktiv kommunikations brug og betydning indvirker på det enkelte individs identitetsforståelse og adfærd. 6 Ovenstående citat har lagt grundlag for vores projekt, idet vi med udgangspunkt i kærlighedsdiskursen har kigget nærmere på dating.dk, og hvordan det enkelte individ forstår at gebærde sig, og gør brug af kommunikative virkemidler for at opnå en bestemt identitet. Fravalg af kurset informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder Faget informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder danner rammen for metoder til bl.a. indsamling af data i forbindelse med brugeradfærd og brugeroplevelser med midler som måleapparaterne BodyMedia-sensor og Polar-træningscomputeren. Yderligere blev vi også præsenteret for redskaber, som Google Analytics og brugen af Excel regneark, til at lette forståelsen af de store mængder af data, man eventuelt måtte indsamle, og sidst men ikke mindst en introduktion af effektmåling i markedskommunikation, som kommunikationschefen fra Fårup Sommerland Rasmus Mortensen stod for. Vi havde overvejet et dybdeinterview med enkelte brugere af internetdating, som havde påsatte sensorer for at spore deres reaktioner imens de benytter dating, men selvom de adspurgte i vores kvantitative spørgeskema ikke ser internetdating som et decideret tabu, havde vi meget svært ved at 6 https://huminfaau.moodle.aau.dk/mod/resource/view.php?id=7063 Side 9 af 73

10 finde nogle personer, der ville snakke om deres private færden på datingportaler. Derudover fandt vi ikke dataanalyseredskaberne så brugelige i dette projekt, da vi benyttede os af onlinespørgeskemaproduktet SurveyMonkey 7, som delte vores data ind i procenter, hvor det var muligt. På baggrund af ovenstående, fremgår det, ud fra vores synsvinkel, at effektmåling både var nær sagt umuligt at finde testpersoner til, samt mindre relevant, eftersom vi i stedet hurtigt fik lavet et spørgeskema, som der var god respons på. 7 Side 10 af 73

11 Metode Hermeneutik og Fænomenologi Mennesket er et tolkende væsen(fuglsang:2004:321). Vi læser det der står på linjerne, men i lige så høj grad det der står mellem linjerne. Der foregår et stødt, og hele tiden nærværende, fortolkningsarbejde i vores forsøg på at begribe verden. Hvis eksempelvis to personer ser på samme maleri, er det ikke sandsynligt at de fortolker maleriet på samme måde, endsige får det samme resultat af deres forskellige fortolkninger. Men hvorfor får de to beskuere forskellige svar fra samme billede? Vi må grundlæggende forstå, at en hver tolkende tankevirksomhed er stærkt knyttet til det givne menneske, der forestår fortolkningen. Med andre ord er det altså ikke muligt, at foretage en neutral vurdering af en given situation. Vi er nødt til at tage højde for det, som oftest kaldes livsverden. Livsverdenen er kort sagt et menneskes erfaringsgrundlag; den verden vi jævnligt tager for givet og en erfaringsverden vi dels er fortrolige med, og som ikke behøver at være af særlig videnskabelig karakter, samt en verden vi ikke, eller sjældent, stiller spørgsmålstegn ved(zahavi:2007:135). Vores livsverden bliver så at sige vores briller, vores kikkert, vores køretøj ud i forsøg på at begribe den verden der omgiver os. Men enhver brille, enhver kikkert og ethvert køretøj vil yde indflydelse på vores oplevelse af verdens fremtræden for os. Et tydeligt eksempel på hvad vores livsverden betyder for vores fortolkning af en given situation, kunne være en tale med politiske budskaber. Disse budskaber vil, afhængigt af modtagerens iboende og ufravigelige livsverden, influere på den attitude, holdning og modtagelse, en sådan tale bevirker hos modtageren. Vi ved altså, at vores livsverden betyder ganske meget for vores forståelse af den verden vi begiver os ud i. Hvis vi taler om tolkningers validitet, som er et vigtigt område for både hermeneutikken og fænomenologien, og især er vigtige i videnskabelige sammenhænge, bliver vi nødt til at tage stilling vores egen livsverden, i hvert fald i så vid udstrækning, at vi anerkender dens eksistens og er bevidste om at den har betydning for vores fortolkning uanset hvor hårdnakket neutral vi forsøger eller påtænker, at beskæftige os med et givent emne. Vi må altså grundlæggende være bevidste om, at vores blotte væren-i-verden(zahavi:2007:126) yder indflydelse på den måde vi opfatter et fænomen, med andre ord. Martin Heidegger siger bl.a. om tilstedeværen: Side 11 af 73

12 Analysen af tilstedeværen har karakter af en fundamentalontologi, en ontologi, som ligger til grund for alle andre ontologier. (Figal:2010:59). Selvom Heidegger her direkte taler om analyse af tilstedeværen i sig selv, så bruges citatet her som et eksempel på, at vores blotte tilstedeværen, vores væren-i-verden, betyder noget for vores forståelse af verdens fremtræden for os. Hermeneutik For hvert menneske der findes på denne jord, findes også et særegent erfaringsgrundlag. Men lige så meget som vores livsverden adskiller sig fra naboens, lige så meget fællesmenneskeligt er der til stede. Ifølge hermeneutikken forstår mennesket en ting ud fra helheden, og helheden ud fra tingen(højberg:2009:312). Der er altså tale om en vekselvirkende proces; en dialektisk proces som foregår i en konstant og ufravigelig cirkelbevægelse; en evig centrifuge af fortolkning. Nogle kalder den, den hermeneutiske cirkel(fuglsang:2009:313), andre foretrækker den hermeneutiske spiral 8. De to forskellige benævnelse dækker dog over samme grundlæggende forståelse, nemlig at vi som mennesker fortolker og forstår, fortolker og forstår og så videre. Det er dog vigtigt at huske på, at blot fordi vi fortolker og forstår i en evig proces, fremstår verden nødvendigvis ikke komplet diffus og ubegribelig. Henriette Højberg skriver: "Vi bliver ved med at fortolke, indtil vi opnår en dækkende og modsigelsesfri udlægning af en tekst."(ibid:2009:312). Man kan naturligvis spørge om det overhovedet er muligt at opnå en modsigelsesfri udlægning af en tekst, hvilket kan virke som en angstprovokerende og stor intellektuel mundfuld, hvorfor det også må forstås i en relativ-sammenhæng. Livsverdenens betydning for vores fortolkninger er som bekendt af afgørende karakter, hvorfor mennesker med et forskelligt erfaringsgrundlag, vil kunne opnå helt andre, og muligvis modsigende tolkninger i forhold til dem vi måtte stable på benene. Dette betyder i sidste ende, at en reel modsigelsesfri udlægning af en tekst aldrig er fuldt opnåelig(fuglsang:2009:286). 8 Side 12 af 73

13 I hermeneutikkens farevand driver et krav om, at modtageren skal sætte sig i afsenders sted(psykologiske tilstand), og forsøge at forstå tekstens mening(højberg:2009:313). Et krav, som hvis det bevidst eller ubevidst fraviges, kan give anledning til uheldige skævvridninger, som vil kunne forstyrre den egentlige mening med at fortolke og forstå en tekst; nemlig at forstå teksten ved bl.a. at være bevidst om egen- og afsenders livsverden. Vi har talt om, at hermeneutikkens grundpille er forståelse og fortolkning, men i realiteten er det måske alligevel ikke helt korrekt, hvis vi det tager det forhold in mente, at vi, når vi forstår noget og udtrykker det i vores verden, faktisk udlægger virkeligheden med afsæt i vores egen livsverden. Det er altså ikke muligt at forstå noget, og udtrykke det, uden at der er tale om en udlægning påvirket af udlæggerens erfaringsgrundlag; en udlægning af virkeligheden, ikke virkeligheden selv et argument som understøttes af Max Weber, her fra Højbergs tekst: "... det er med andre ord ikke muligt at indføre et skel mellem forståelse og fortolkning "(ibid:2009:321). Traditioner Der findes forskellige tilgange inden for det hermeneutisk videnskabelige område, herunder traditionel hermeneutik, metodisk hermeneutik, kritisk hermeneutik og filosofisk hermeneutik(fuglsang:2004:309). Den metodiske hermeneutik er mestendels beskæftiget med regler for fortolkning og betoner; des bedre regler des bedre fortolkning(højberg:2009:321). Den traditionelle hermeneutik er beskæftiget med at finde det mest sande udtryk i en tekst (bl.a. fortolkning af jura)(ibid:2009:321). Den filosofiske hermeneutik betoner hvorfor fremfor hvordan vi fortolker en tekst, og slutteligt er den kritiske hermeneutik bl.a. optaget af at: identificere skjulte strukturer, der determinerer ideologier og individets bevidsthed og fremmedgørelse. (Fuglsang:2004:334). De forskellige tilgangsvinkler har, som beskrevet ovenfor, trods nogle variationer det fællestræk, at de alle er optaget af fortolkning, udlægning og anvendelse(højberg:2009:321). Det vil altså sige, at vi fortolker på et givent noget; vi kan derefter udlægge dette, og i sidste instans applicere det i praksis. Emmanuel Kant siger: at man skal skelne mellem "tingen i sig selv"(ontologisk) og "tingene som de fremtræder for os"(epistemologisk) (ibid:2009:321). Side 13 af 73

14 Dette citat opsummerer den vigtige pointe, som er fælles omdrejningspunkt for de forskellige tilgange, nemlig at forståelsen og anerkendelsen af livsverdenens tilstedeværelse i alle menneskelige aktiviteter, spiller en afgørende rolle for tingene som de fremtræder for os. Valget I den hermeneutiske tradition indskriver der sig(som det også ses i andre videnskabsteoretiske sammenhænge 9 ) en strid om hvordan hermeneutikken skal forstå sig selv, hvilket som førnævnt, har givet anledning til de fire hovedretninger inden for denne videnskabsteoretiske bastion. Det vil være for omfattende i detaljer at beskrive de forskellige hovedretninger, samt striden imellem dem. Hvad der til gengæld er vigtigt, er det bevidste valg vi har foretaget i henhold til vores projekt. Når der skal skrives et projekt, der naturligvis helst skal leve op til visse videnskabelige standarder, er det nødvendigt at gøre sig nogle tanker om, hvordan man vil tilgå den givne empiri. Med andre ord, er der tale om et metodevalg, der har afgørende betydning for, hvordan analysen vil tage sig ud. Hvis personer bag en psykologividenskabelig rapport abonnerer på frenologien som metodeform, vil dette have vidtgående indflydelse på de resultater en sådan rapport måtte komme frem til. Frenologien var en lægevidenskabelig strømning der opstod i slutningen af 1700-tallet 10. Det mentes at man kunne måle personers karaktertræk ved at måle kranieformen. Dette lyder måske absurd i dag, men illustrerer meget tydeligt, hvorfor en sådan metodisk tilgang vil forme en rapport i meget høj grad. Frenologien er givetvis et yderliggående eksempel, men metodevalg (også af mindre variation) er et vigtigt element, når der skal udfærdiges en videnskabelig rapport. I forhold til det konkrete fænomen vi agter at beskæftige os med i vores opgave, falder det ret naturligt at fravælge i hvert fald metodisk og traditionel hermeneutik. Den metodiske hermeneutik beskæftiger sig især med regler for fortolkning, hvorimod den traditionelle hermeneutik arbejder med et sandhedsbegreb, der skulle kunne stå uden for tekstens oprindelige historicitet og kontekst, noget som ikke anerkendes i den filosofiske eller kritiske hermeneutik. Vi ønsker at tilgå fænomenet i vores opgave på en åben måde(fuglsang:2004:331), hvorfor den filosofiske hermeneutik er et godt udgangspunkt. Hans-Georg Gadamer, som især har stået for formuleringen af den filosofiske hermeneutik, lægger op til, at sandhed som begreb hverken er noget, der er Side 14 af 73

15 empirisk givet eller absolut subjektivistisk (ibid:2004:331). Til gengæld ønsker vi også at analysere på, om der givetvis kan være nogle skjulte strukturer, der determinerer ideologier og individets bevidsthed og fremmedgørelse. (ibid:2004:334), hvorfor den kritiske hermeneutik er interessant i denne sammenhæng. Den grundlæggende tanke vi har gjort os i forbindelse med dette projekt er, at vi vil tilgå vores empiri på en (forsøgt) objektiv måde, men at vi samtidig bevarer retten til at se på, om nogle skjulte strukturer yder indflydelse på modtagers bevidsthed og virkelighedsforståelse. Der er altså tale om en kombination af filosofisk- og kritisk hermeneutisk perspektiv, samt inspiration fra fænomenologiens fænomenbegreb(som er beskrevet nedenfor). Fænomenologi I det forrige afsnit konkluderede vi, at hermeneutikken er optaget af at fortolke, udlægge og applicere. Fænomenologien beskæftiger sig i højere grad med fænomenbegrebet. Denne videnskabsteoretiske skole forstår fænomenet som: "Fænomenet er sådan, som genstanden fremtræder for os, set med vores øjne, men ikke sådan, som genstanden i sig selv. (Zahavi:2007:127). Der er altså tale om, på linje med hvad, i hvert fald nogle grene af hermeneutikken fortæller os; en skelnen mellem fænomenet selv, og fænomenet som det fremtræder for os. Med andre ord, har vi aldrig direkte adgang til verden, kun som verden fremtræder for os(fuglsang:2004:315). I tillæg kan det siges, at den fungerende intentionalitet; en ikke-objektiv væren-i-verden(zahavi:2007:126), alene udgør en for individet subjektiv tilgang og forståelse af verden, som yder indflydelse på fænomenets fremtræden for individet. Der ligger her også et konstant krav om selvproblematisering og kritisk refleksion over egen forståelse(ibid:2007:126). I videnskabelig sammenhæng betyder det bl.a., at vi som studerende i vores undersøgelse af et givent fænomen, skal være opmærksomme på vores egen livsverden, vores forforståelse, subjektivitet og intersubjektivitet, når vi beskriver dette eller hint fænomen. Men selvproblematisering og kritisk refleksion gør ikke opgaven alene. Vi må samtidig forsøge af slække på vores bånd til vores egen livsverden; forsøge at forstå fænomenet selv, og ikke forfalde til blot at anerkende vores egen livsverden og fortolke fuldstændig autonomt. På forskerens skuldre hviler altså, til dels det nødvendige i at forstå egen position i forhold til fænomenet, men samtidig forsøge at begribe fænomenet selv, så frigjort fra egen livsverden som muligt(ibid:2007:126). Side 15 af 73

16 Skal vi begribe et fænomen ved at spørge hvad(was), eller hvordan(wie)(zahavi:2007:127)? I fænomenologien lægges vægten på Wie i stedet for Was. Der fokuseres på hvordan et fænomen fremtræder for os, i højere grad end der fokuseres på hvad der fremtræder for os. For dette hvad er jo netop kun en pseudo, eller skinfremtræden for os, af fænomenet, og ikke fænomenet selv. Vi må derfor fokusere på, hvordan fænomenet fremtræden for os, fordi vi aldrig fuldstændig kan begribe hvad fænomenet er, i sig selv. Fænomenologien er præget af et ønske om at forstå den konkrete erfaring i nuet(fuglsang:2004:279). Den umiddelbare erfaring i nuet og dens betydning for vores forståelse af verden. Man kan spørge om det ikke bliver et problem for fænomenologien, at den bliver for relativistisk 11, eller sagt med andre ord: Først og fremmest må vi understrege behovet for at gå direkte til sagen uafhængigt af forudgivne teorier og metoder Fænomenologi går ud på at analysere den direkte erfaring, således som den melder sig for vores kropslige bevidsthed i livsverden. (ibid:2004:285). Men her må man forstå, at også inden for fænomenologien er der disputser om, hvorvidt der findes nogle egentlige ahistoriske menneskelige essenser eller lovmæssigheder, der går ud over deres egen historicitet eller kulturelle afgrænsning. Edmund Husserl mente, at denne mulighed reelt var til stede, medens eksempelvis Heidegger var af den opfattelse af fænomener kun får deres mening ud fra den historiske og kulturelle verden(ibid:2004:286). Den vigtigste essens for os, i forhold til vores metodiske brug af fænomenologien er, at vi må gå direkte til sagen, og forsøge at forstå sagen selv. 11 Side 16 af 73

17 Teori: Diskursen og det diskursanalytiske felt Inden vi vil præsentere den diskursteori, vi har valgt et benytte som analyseredskab i dette projekt, vil vi gerne komme med en definition af diskurs og det diskursanalytiske felt, sådan som vi har valgt at forstå det. Det skyldes, at begrebet diskurs ofte benyttes i flæng, fx i politik eller i nyhedsudsendelser og selv her er betydningen ikke altid den helt samme. Der er dog en forståelse for at diskurs har noget med sproget at gøre, og har med at gøre, hvordan man som person opfører sig eller taler, inden for nogle bestemte domæner. Oftest taler man om en bestemt type diskurs. Det kunne være en universitetsdiskurs eller hospitalsdiskurs. Inden for disse er der nogle forskellige sprogmønstre, netop dem som man ville analysere i diskursanalysen.(jørgensen:1999:9) Jørgensen og Phillips bringer i Diskursanalyse som teori og metode deres egen definition: Men foreløbigt kan vi sige, at en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (ibid:1999:9). Dog gør de også opmærksom på, at for at kunne analysere disse diskurser ved hjælp af diskursanalysen, er det en god idé at kombinere denne analysetilgang med fx andre analysetilgange af sproget eller sociale praksisser. Det foreslås også, at en sammenfatning af forskellige elementer fra de forskellige diskursanalytiske tilgange er en god idé, idet det kan være med til at kaste et større lys over forståelsen, så denne udbredes ved hjælp af de forskellige perspektivers komplimentering af hinanden(ibid:1991:12f). Med forskellige perspektiver mener vi de forskellige analysetilgange, der kan findes i diskursanalyser, fx Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori (som vi bl.a. har valgt at benytte), Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og flere andre. Selve diskursbegrebet kan godt optræde i forskellige varianter blandt disse forskellige tilgange, men der er en række præmisser, som gør at de stadig er sammenhængende og kan bruges i en fælles analyse. Et af de mere interessante for os er, fællestrækket inden for diskursanalysernes syn på sproget og subjektet for sproget(ibid:1999:17f). Diskursanalytiske tilgange trækker på en tilgang, som grunder i en strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi(ibid:1999:17f). Disse tilgange forklarer virkeligheden som struktureret gennem sproget. Sproget skaber for os repræsentationer af virkeligheden, og forskellige repræsentationer er med til at forme den virkelighedsopfattelse, man som subjekt oplever. Det skal dog ikke forstås sådan, at den fysiske virkelighed ikke er til stede og har en betydning, men at den får sin(-e) betydning(-er) gennem diskurser. Jørgensen og Phillips giver et illustrerende eksempel, som vi vil tage med her, hvor de beskriver en oversvømmelse. En Side 17 af 73

18 oversvømmelse er jo klart en fysisk og potentielt farlig virkelighed, man skal tage stilling til. I eksemplet er det en flod der går over sine bredder og oversvømmer et område omkring floden 12. Oversvømmelsen vil for mange kategoriseres som en naturkatastrofe, men der vil stadig være forskellige syn på sagen, forskellige diskurser; en diskurs kunne være en politisk diskurs, hvor nogle ville se katastrofen som følge af en manglende eller ødelagt dæmning, som regeringen ikke har sørget for, var i hensigtsmæssig stand. Det kunne også være politisk ift. miljøpolitik, hvis man så katastrofen som værende resultatet af den globale opvarmning, som fører mere uvejr med sig. Andre eksempler er fx en meteorologisk diskurs, hvor naturligt opståede vejrfænomener har været skylden i problemet, eller en religiøs diskurs, hvor oversvømmelsen kunne være Guds straf af menneskerne(ibid:1999:17ff). Forskellige meninger om et bestemt emne, i ovenstående tilfælde en oversvømmelse, kan føre til forskellige opfattelser og perspektiver af emnet. Sagt på en anden måde, så kan forskellige udtalelser, selvom de benytter samme tema og sammenhæng for deres diskussioner, være med til at konstruere en bestemt sandhed. Dette er centralt i en definition af diskursbegrebet. Subjektets sandhed (eller i hvert fald subjektets sandhedsopfattelse) er så også hele tiden under forandring, da sproget og dets diskurser hele tiden er med til at konstruere end ny opfattelse af forskellige emner, hvad enten dette måtte være oversvømmelser eller forhold til bilmærker; sproget konstituerer altså den sociale verden(ibid:1999:18). For at nemmere kunne forstå hvordan, så kan man tænke på sproget som et fiskenet, hvor knuderne er begreber, som får deres betydning ved at være spændt ud på et netværk af sprog og virkelighedsopfattelser (resten af fiskenettets uendelige knuder), som man som subjekt har givne forhold til. Et tema eller begrebs subjektive definition bliver altså hjulpet på vej af andre begreber og temaer, som er med til at skabe opfattelsen af det første, men også andre begreber; det er gennem de diskursive praksisser, dette sker(ibid:1999:19ff). En anden holdning er også, at metaforen med fiskenettet er uholdbar i den forstand, at hvis begreberne er statiske, så er sproget ikke foranderligt på samme måde, som hvis man brugte internettet som metafor frem for fiskenettet. I dette tilfælde ville man kunne argumentere for, at sproget og sprogets struktur hele tiden kan forandres gennem nye søgninger og en udbredelse af subjektets horisont ved sin søgen på nettet, samt hjemmesidernes informationsindhold hele tiden forandres(ibid:1999:20f). 12 Eksemplet kan ses i Diskursanalyse som teori og metode, 1999, på side 17 og frem. Side 18 af 73

19 Opsummerende er diskursbegrebet et forsøg på, at komme med en forklaring på, hvorfor bestemte ting tillægges en bestemt betydning eller opfattelse. Sproget er i diskursteorien altså struktureret i et sæt af forskellige diskurser (mønstre i sproget), og ikke bare et enkelt betydningssystem, men en mængde betydningssystemer der hele tiden forandres og skifter fra diskurs til diskurs, gennem diskursive praksisser(gee:2011:5ff). Denne opfattelse af sproget og diskurser står meget godt i sammenhæng med Laclau og Mouffes diskursteori, og elementer fra Faircloughs syn på diskursteorien samt den kritiske diskursanalyse, hvor nogle af hovedpunkterne er, at sproget netop er struktureret i nogle mønstre, hvor betydningen kan skifte alt efter hvilken diskurs den bliver tillagt. Derfor skal denne betydningsdannelse og forandring gennem diskurserne søges i de kontekster de befinder sig i, altså hvor sproget bruges. Det er i de diskursive praksisser denne forandring foregår, og som nævnt tidligere, så forholder diskursteorien sig til et standpunkt hvor man siger at diskurser er konstituerende ift. verden(jørgensen:1999:29). I den kritiske diskursanalyse, er de diskursive praksisser indordnet til tekst og tale, men i sammenspil med fænomener fra det Fairclough kalder den sociale praksis. Den sociale praksis kunne her være fx økonomiske eller politiske magtforhold. Den sociale praksis indgår et dialektisk forhold med den diskursive praksis, og tilsammen er de med til at konstituere hinanden og til sidst individet. Sådan skelner Laclau og Mouffe ikke den sociale praksis og diskursive praksis i deres diskursteori. De ser alle de forskellige praksisser som værende diskursive(ibid:1999:29f). I analysen betyder det, at der ikke vil blive skelnet mellem sociale og diskursive praksisser i så høj grad, som der ville, hvis vi havde valgt at benytte den kritiske diskursanalyse alene som grundlag for vores projekt. Det analytiske fokus vil med diskursteorien som redskab, samt andre redskaber fra bl.a. Faircloughs kritiske diskursanalyse især være optaget af at kortlægge nogle af de diskurser, der hersker i en bestemt samfundsmæssig sammenhæng. I vores tilfælde vil det i stor grad være i forhold til, hvordan kærlighedsbegrebet konstitueres af forskellige diskurser, fx vedrørende internetdating, men også på andre områder i det vi har valgt at kalde datingkulturen. I forbindelse med analysen, vil vi også i sammenhæng med kortlægningen af diskurserne, kigge på hvordan denne datingkultur bliver fremstillet ved hjælp af forskellige kommunikationsformer. Netop denne tilgang til analysen finder vi interessant, idet Laclau og Mouffes diskursteori ser subjekterne som værende styret af diskurserne. Med hensyn til subjekterne, er Fairclough mere bundet i tanker fra marxismen om Side 19 af 73

20 hvordan mennesket, er et sansende og derfor handlende væsen. Laclau og Mouffe er i diskursteorien interesserede i at se på, hvordan diskurser i et større og mere abstrakt plan, er med til at begrænse subjektets handlinger. Man kan sige at de prøver at skabe et større helhedsbillede med diskursteorien, da de mener at diskurser skabes og vedligeholdes gennem en mangfoldighed af hverdagspraksisser(jørgensen:1999:31). Denne idé om en helhedsopfattelse gennem diskursteoriens analytiske fokus, gør også at subjektet i større grad opfattes som en del af en helhed, som er underlagt de rammer, vedkommende er en del af. Selvet bruger ikke længere sproget til at udtrykke sig selv; det er snarere sproget, der taler gennem personen. Det individuelle selv bliver et medium for kulturen og dens sprog. (ibid:1991:24) 13. Det betyder dog ikke, at subjektet (se side 54) og diskurserne er helt fastfrossede og definerede i deres betydning, men godt kan fremmedgøres og ændres af andre elementer. Det gør samtidig, at man aldrig helt kan fastslå a final closure (Gee:2011:7f). Diskursteorien Traditionelt set, så har videnskaben oftest været betegnet ved at være producent af, hvad man ville kalde sand viden, noget man ofte kender fra naturvidenskaben, som bl.a. Foucault har stillet spørgsmål til. I Laclau og Mouffes udgave af diskursteorien er formålet, som vi også har nævnt tidligere, i store træk at problematisere og analysere hvad det er der gør, at noget bliver betragtet som sandt. Hvorfor betragtes noget som værende det mest rigtige og naturlige, og hvorfor er det blevet sådan? Diskursteorien har sit udspring i Laclau og Mouffes værk Hegemony and Socialist Strategy fra 1985, men har også i dette projekts udgave elementer fra andre værker, bl.a. nogle af dem, som Laclau har skrevet for sig selv. Teorien kan deles op i to grove hoveddele; en del der især har sit fokus på tekstnær diskursanalyse, og en del der har sit fokus på de sociale fænomener og praksisser (se teoriafsnit angående social praksis). Tilsammen kan de to analysedele komplimentere hinanden og i sidste ende være med til at klarlægge diskurserne og deres medvirken til konstruktionen af verden, samt hvad der ligger til grund for dem. Derfor skal diskursanalysen også sigte efter en 13 Citat af Steiner Kvale fra Postmodern Psychology: A Contradiction in Terms?, Oversat af Jørgensen og Phillips i Diskursanalyse som teori og metode, Side 20 af 73

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Videnskabsteoretisk afsæt...6 3. Teori og metode...8 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori...9 3.1.1. Diskursbegrebet i diskursteorien...9 3.1.2. Diskursteoretiske

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Klimaet et spørgsmål om handling

Klimaet et spørgsmål om handling Klimaet et spørgsmål om handling Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, Efterår 2012 Hus 20.1, Gruppe nr. 15 Vejleder: Mogens Refsgaard Projektgruppe: Christina Ellegaard Fich Mathias

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere