Bornholms vækstbarometer

Transkript

1 Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum

2 Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed Udgivet af: Sekretariatet for Bornholms Vækstforum Regional Udvikling Ullasvej 23, 3700 Rønne Regionaludvikling@brk.dk 2

3 Befolkning Befolkning Nettoudvikling Figur 1: Befolkningstallet på Bornholm, samt angivelse af netto tilflytningen pr. år i perioden Tallet dækker over såvel til- og fraflytning samt ind- og udvandring. Befolkningstallet på Bornholm har i de seneste år været jævnt faldende. Selvom der kun er små nettoudsving fra år til år (den blå kurve), dækker tallene over et pænt udsving på både til- og fraflytningssiden. Der er således en udfordrig i, at få flere til at flytte til øen og færre til at flytte fra øen år år år år år 0-9 år år år år år år Figur 2: Antallet af indbygger fordelt på 10 års intervaller. Som det fremgår af figur 2, er antallet af 60-69årige steget, samtidig med antallet af stort set alle andre aldersgrupper er faldet. Især det nedadgående antal af 20-29årige og 30-39årige udtrykker specielt behovet for tilflytning af unge og børnefamilier. 3

4 Menneskelige ressourcer Arbejdsstyrke Antallet i den bornholmske arbejdsstyrke har i en periode været dalende. Vækstforum har således en målsætning om en stigning i antallet i arbejdsstyrken. Figur 3 viser udviklingen af arbejdsstyrken i perioden Figur 3: Arbejdsstyrken i alderen år. Sammenholdt med befolkningsprognosen for Bornholm, hvor der forudsiges ca færre i arbejdsstyrken om 10 år, tegner der sig et noget dystert billede af det bornholmske arbejdsmarked. Udfordringen er at få udvidet arbejdsstyrken. Det kan ske gennem aktiviteter, der gør det attraktivt at tilflytte til Bornholm og ved hjælp af særlige ordninger, der gør det attraktivt at blive på eller at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 4

5 % årige årige Figur 4: Udviklingen i andelen af henholdsvis og 50-59årige i arbejdsstyrken i perioden Andelen af 20-29årige i arbejdsstyrken har været dalende de seneste ti år. Også andelen af 50-59årige er svagt dalende Arbejdsstyrken i alderen år Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Figur 5: Fordelingen mellem antallet i arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede, arbejdsløse og antallet af personer uden for arbejdsstyrken. Figur 5 viser: 1) at beskæftigelsen har været dalende i en årrække, 2) at antallet af personer i arbejdsstyrken er dalende og 3) at den største andel af befolkningen er uden for arbejdsstyrken. En del af faldet i den procentuelle arbejdsløshed kan således desværre forklares med en nedgang i antallet af personer i arbejdsstyrken. Inden for de seneste par år, har der dog været en stigning i antallet af reelle arbejdspladser. 5

6 Ledighed Siden midten af 2004 er den procentuelle sæsonkorrigerede ledighed faldet til et historisk lavt niveau. Målt i procent er der i juli 2008 registreret 3,4 % ledige på Bornholm mod 1,6 % på landsplan. Målsætningen, om at arbejdsløsheden reduceres til max. Landsgennemsnittet, er svært opnåeligt. 12 Hele landet Bornholm 10 % af arbejdsstyrken M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Figur 6: Sæsonkorrigeret ledighed i procent af arbejdsstyrken Den historisk lave ledighedsprocent skal dog ses i lyset af, at antallet af arbejdspladser kun er på niveau med 2003-tallet med godt jobs. Vi har i dag, med andre ord ca færre jobs på Bornholm end i , men dog 500 flere jobs end i Se også figur 10. Ungdoms- og videregående uddannelse Regeringen har i globaliseringsstrategien sat den målsætning, at minimum 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og mindst halvdelen skal have en videregående uddannelse. Bornholms Vækstforum har sat samme målsætning. Tallene fra 2006 viser, at der er et stykke vej, idet der blandt de årige kun er 73 %, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og 22 % der har gennemført en videregående uddannelse. Det er dog ca. halvdelen af en årgang, der netop flytter fra øen. Udfordringen er således at tilbyde unikke uddannelsesmuligheder og jobs, der kan tiltrække flere unge til Bornholm. 6

7 100% 90% 80% Grundskole 2006 Ungdomsuddannelse 2006 Videregående uddannelse 2006 Grundskole 1996 Ungdomsuddannelse 1996 Videregående uddannelse % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år år år år år år Alder Figur 7: Uddannelsesniveauet i 2006 sammenlignet med 1996 (stiplet linje) målt i procent De stiplede linjer viser uddannelsesmønsteret i Som det tydeligt ses, går målsætningen om en bedre uddannet befolkning den rette vej! Uddannelses- og kompetenceniveau Vækstforums målsætning om et generelt bedre uddannelses- og kompetenceniveau går i den rigtige retning. Som eksempel er her vist antallet af efteruddannelser af specialarbejdere og faglærte: i 2006 mod i 2007 (se figur 8) Figur 8: Efteruddannelse af specialarbejdere og faglærte i antal. 7

8 Beskæftigelse Arbejdspladser Nettoudviklingen af jobs på Bornholm viste flere år med en negativ udvikling. Men i 2006 blev der for første gang siden 1999 registeret flere nye arbejdspladser end nedlagte (se figur 9). Det er især de traditionelle bornholmske erhverv inden for landbrug, fiskeri, samt industrier der har oplevet en nedgang i beskæftigelsen Antal Arbejdspladser År Figur 9: Antal nye arbejdspladser i forhold til året før Antallet af jobs på Bornholm har i en årrække været faldende. I perioden er der mistet godt arbejdspladser hovedsageligt inden for landbrug, fiskeri og industri. Efter 2005 er der igen sket en nettostigning på ca. 500 arbejdspladser hovedsageligt inden for bygge og anlæg, serviceerhvervene samt den offentlige sektor. Der er således ca færre arbejdspladser end i Antal i beskæftigelse År Figur 10: Antallet af beskæftigede på Bornholm 8

9 Økonomisk vækst Realøkonomisk vækst Bornholm har i en årrække oplevet en negativ vækst. Men i 2005 skete en markant ændring, idet der måltes en positiv vækst. Væksten målt i procent lå endda en smule højere end landsgennemsnittet. Seneste tal en realøkonomisk vækst på knap 4 % i ,00% 4,00% Hele landet Bornholm 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% ,00% -2,00% -3,00% Figur 11: Udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) målt i % for Bornholm og hele landet. Vækstforums målsætning om en stigning på mindst 5 % om året er ambitiøs, men skal ses som et udtryk for en nødvendig stigning, hvis den bornholmske bruttoværditilvækst (BVT) tilnærmelsesvis skal matche landsgennemsnittet i kroner. Bruttoværditilvæksten er et udtryk for den produktionsværdi, som alle erhverv har skabt. 9

10 BVT pr. indbygger På Bornholm var BVT i kroner pr. indbygger mod kroner pr. indbygger i hele landet. Tallet dækker over en stor variation i de enkelte erhverv. 280 Hele landet 260 Bornholm kroner (2000 priser) Figur 12: BVT pr. indbygger på Bornholm sammenlignet med hele landet. Bornholm er tydeligvis et lavindkomst område, målt på den skattepligtige indkomst pr. indbygger. Som det ses i figur 13 er der endda en lille tendens til at forskellen er øget. Leveomkostningerne især boligpriserne er betydeligt lavere på Bornholm Hele landet Bornholm Figur 13: Skattepligtig indkomst pr. indbygger på Bornholm sammenlignet med hele landet. 10

11 Trafikal tilgængelighed Én af de vigtigste rammevilkår for vækst er den trafikale tilgængelighed. Det faktum understeges tydeligt i figur 14, der viser udviklingen af blandt andet godsmængden. Kurven for godsmængden (gul) viser samme tendens som figur 11, der viser værditilvæksten Indeks Passagerer Biler Gods Fly 20 0 Figur 14: Indeks over trafikken til og fra Bornholm er indeks 100 for al vandbaseret transport, mens 2003 er år indeks 100 for flytrafikken. 11