Navn: Per Jensen, Søren Guldbrand, Claus h. Jensen Klasse: 3I Fag: Virksomhed Opgave: PIC 16 brænder Lære: PME Side 1 af 8 Dato:

Transkript

1 Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 1 af 8 Dato: Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Marketingafdelingen:...2 Udviklingsafdelingen:...3 Kalkulation:...5 Variable omkostninger:...5 Kapacitetsomkostninger:...5 Beregning af kostpris:...6 Udregning af dækningsbidrag: punktsomsætning:...6 Konklusion:...7 Per :...7 Søren Guldbrand Pedersen:...7 Claus Højgaard :...8

2 PIC 16 Brænder. Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 2 af 8 Dato: Indledning: Tal og beskrivelser i denne journal er både en beskrivelse af generelle principper og betragtninger i forhold til et specifikt projekt. Vi går i opgaven ud fra at vi har en velfungerende virksomhed med en administration og et supportsystem der virker. Vi er i gang med at udvikle et nyt produkt og skal derfor gøre nogle overvejelser og undersøge nogle forskellige ting for at finde ud af om det er rentabelt at føre projektet ud i livet. Vi skal også kikke lidt på markedsføring af produktet, samt gøre os nogle livscyklusbetragtninger i forhold til om projektet vil have en levetid der gør at projektet er rentabelt. Marketingafdelingen: Markedsføringsstrategien er en plan for, hvordan man udbreder budskabet om at der er et nyt produkt på markedet. Man skal sørge for at potentielle kunder får oplyst at man nu har produkt n, og som er meget bedre end konkurrenternes, eller måske er den bare lige så god men til en billigere penge. Og det vil nok være den sværeste øvelse, at få etablerede producenter skubbet til siden. Ja man kunne vel godt ændre konceptet så man fik et bredere marked. Man kunne jo forestille sig at man ville sælge brænderen til mere alm. brugere, f.eks. hoteller, så de selv kunne kode deres nøglekort. Man kunne forestille sig at det er nogle andre argumenter der skulle til, for at sælge sådan et produkt til alm. Brugere, end hvis man skulle sælge det til fagfolk. Produktet kan jo også hele tiden udvikles og gøres bedre, hvilket også vil være med til at øge det potentielle marked for produktet. En livscyklus for en virksomhed består af de samme faser som et liv for et menneske. Fødsel, vækst, modenhed og nedgang. Fasernes navn forklarer jo egentlig sig selv, men det kan beskrives som følger: - Ved fødslen begynder al ting og der er mange nye aspekter og ting der skal tages stilling til, lære og man gør sig nogle erfaringer. Den nystartede virksomhed skal finde sig et grundlag og en politik at bygge virksomheden op omkring. - Vækstfasen kendetegnes ved fremgang i afsætningen og udvidelse af medarbejderstab o.l. Det er nok den farligste fase at være i, da udgifterne stiger drastisk i denne periode.

3 Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 3 af 8 Dato: Modenhedesfasen kendetegnes ved at der er kommet mere ro over de daglige rutiner og man bliver mindre fokuseret på udvidelser og fremgang end tidligere. Derfor kan det være en farlig fase at være i. - Nedgangsfasen er den langsomme død for en virksomhed. Nye initiativer er ikke længere velkomne og man ser skeptisk på al nytænkning. De bedste medarbejdere forlader den synkende skude, der opstår flere og flere konflikter opstår. Herunder er vist en kurve der viser det vi har beskrevet her over. Nå man kikker på det aktuelle produkt, skal man kikke på PIC 16 chippens levetid. Så længe der bliver udviklet og produceret chips, så længe er der brug for brændere. Hvor stort er markedet? Er det en speciel chip, der kun bliver produceret i et begrænset antal til specifikke opgaver? Vil chippen blive forældet på grund af udviklingen. Alle disse ting skal med i overvejelserne. Om denne chip vil overleve i længere tid har jeg ikke fundet ud af. Men jeg tror at PIC16 chippens mange anvendelses muligheder gør at den overlever i lang tid. Udviklingsafdelingen: Når et produkt skal fremstilles, er der flere aspekter der skal overvejes og gennemtænkes. Disse ting kan opstilles i en 6 punkts oversigt der ser ud som følger: 1. Idéfase 2. Forundersøgelse 3. Funktionsmodelfase 4. Prototypefase 5. Prøveseriefase

4 6. Opfølgningsfase Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 4 af 8 Dato: Når en idé opstår, skal den nøje overvejes med den ledende del af virksomheden, om der er basis for at fortsætte med idéen. Der skal både diskuteres udvikling, økonomi, salg og evt. produktion. Man skal også tage stilling til om det nye produkt holder sig indenfor virksomhedens produkt-politik i forhold til de kunder virksomheden allerede henvender sig til. Hvis idéen bliver godkendt, kan man iværksætte en forundersøgelse, hvor en projekt-gruppe undersøger mulighederne for salg af produktet og der kan laves en markedsundersøgelse for at undersøge om der overhovedet er et marked for det nye produkt. Hvis det viser sig, at der er et marked for produktet, skal projektet planlægges og både mht. produktion, tidsplan og handlingsplan. Der skal tages stilling til design, miljøkrav osv. Dernæst skal der laves en prototype på det nye produkt. Produktet skal designes både funktionsmæssigt og fysisk fornuftigt. Det skal afprøves, testes og evt. fejl rettes. Når prototypen er færdig, kan den præsenteres for ledelsen og for potentielle kunder. Inden den endelige produktion går i gang skal der fokuseres på produktionsmetoder, indkøb af nyt produktionsudstyr og evt. ekstra bemanding. Tidsplanen skal revurderes for at overholde lovede leverancer, og en miljøvenlig og praktisk emballage skal findes til det nye produkt. Til slut overtager produktionen ansvaret for det nye produkt fra projekt-gruppen. Produktionen skal nu fremover løbene vurdere om produktet skal forblive en del af produktionens sortiment ved hjælp af økonomiske beregninger Under produktionen skal der løbende fortages kontrol af produktet for at minimere fejlprocenten og øge kvaliteten. Herunder plan for aktuelt projekt Uge Opstart - ide Forundersøgelse og markedsanalyse Planlægning - handlingsplan - tidsplan Prototypefremstilling Produktionsmetoder / plan Produktion + kvalitetskontrol

5 Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 5 af 8 Dato: Kalkulation: Hvad er dækningsbidrag? Dækningsbidrag er det bidrag en vare yder til dækning af virksomhedens faste udgifter. Når vi udregner dækningsbidraget regner vi derfor kun med de udgifter der har med varen at gøre. Beregningen vil derfor se ud som vist her under. Salgspris (ekskl. moms) - Variable omkostninger Dækningsbidrag Variable omkostninger: De variable omkostninger i forbindelse med produktionen af en vare dækker blandt andet over disse poster. - Komponenter til fremstilling af varen. - Arbejdsløn direkte tilknyttet produktionen, arbejdskraft der er aflønnes på timebasis. Arbejdskraften kan reguleres efter produktionen. - Emballage - Brugsanvisninger Kort sagt er det de omkostninger der er direkte tilknyttet produktion, dog er udgifter til el, husleje, varme og d. lign ikke med i denne udregning da de indgår som en fast udgift i firmaet. Variable omkostninger i forbindelse med denne produktion: Komponenter Printkort Kabinet Pakning og brugsanvisninger Montering og test Variable omkostninger i alt 253 kr. 56 kr. 21 kr. 19 kr. 87 kr. 436 kr. Kapacitetsomkostninger: Kapacitetsomkostninger er de faste udgifter man har i firmaet der ikke direkte har noget med produktionen at gøre. Det kunne blandt andet være følgende poster. Funktionær lønninger - Husleje - Afskrivning af maskiner, biler o. lign. - Telefon - Varme

6 Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 6 af 8 Dato: Osv. I vores opgave med en PIC 16 brænder skal vi ikke have udgifter til udvikling, indkøb af testudstyr og fremstilling af prototype og 0-serie med i beregningen af dækningsbidrag. Disse udgifter indgår i firmaets regnskab som en fast udgift eller en ekstraordinær udgift. Kapacitetsomkostninger i dette projekt: 400 mandetimer af 700kr kr. Opbygning af testudstyr og produktionslinie kr. Fremstilling af prototype og 0-serie kr. Udgifter i alt kr. Beregning af kostpris: I det projekt vi arbejder med her er Kostpris = Variable omkostninger derfor er regnskabet det samme. Komponenter Printkort Kabinet Pakning og brugsanvisninger Montering og test Variable omkostninger i alt 253 kr. 56 kr. 21 kr. 19 kr. 87 kr. 436 kr. Udregning af dækningsbidrag: Dækningsbidrag udregnes ved at trække produktionsprisen fra salgsprisen. Salgspris Produktionspris Dækningsbidrag 740 kr kr. 304 kr. 0-punktsomsætning: 0-punktsomsætningen bruges til at regne ud hvor meget skal man sælge af dette produkt, før man begynder at tjene penge på det. Nogle gange er det en god ide at lægge en sikkerhedsmargin ind, for at forudse højere variable omkostninger, mindre kundepotientiale eller andre ting der gør at man ikke får solgt så mange enheder eller at man ikke tjener så meget på hver enkelt enhed.

7 Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 7 af 8 Dato: punkts-omsætning nås ved at dividere udviklingsomkostningerne med dækningsbidraget. Gøres dette finder man ud af hvor mange enheder der skal sælges for at dække udviklingsomkostningerne. Aktuelt projekt: / 304 kr stk. Med sikkerhedsmargin på 30 % ( *130%) / 304 kr stk. Konklusion: Per : Det har været spændende at arbejde med dette projekt. Det har givet mig et indblik i hvad der skal tages højde for, når man skal tilføre et nyt produkt til en virksomheds varesortiment. Mange af de aspekter der skal tages stilling til, gælder jo også når man overvejer opstart af en ny virksomhed. Selv beregningen af økonomien i projektet, har ikke givet mig så meget, men det skyldes nok at det er et fiktivt projekt og at det er svært at komme virkeligheden nær. Virksomhedens strategi, skal fremover være en fremadrettet strategi. Der skal tages hånd om medarbejderne og der skal sørges for at de har det godt. Utilfredse medarbejdere giver et dårligt klima og er skidt for forretningen. Der skal hele tiden gøres en indsats for at følge med udviklingen og nytænkning må være et af nøgleordene. Min ide om hvordan en virksomhed skal styres, bunder i mine erfaringer fra de virksomheder jeg har arbejdet i og de ting jeg har oplevet mht. hvordan virksomhedernes ledelse har været. Søren Guldbrand Pedersen: Ved udleveringen af opgaven så det rimelig nemt ud, men som altid er der en del mere i det end man lige forestiller sig, bl.a. med at finde ud af de forskellige termer og hvad de helt nøjagtig betyder, et eks. idéfasen, hvordan man lige får det forklaret, og sådan var der flere ting. Og så var der det med udregningerne, men der kan man så sige, at har man sine notater i orden, så var det ikke så slemt, det sværeste synes jeg var lige at få udregningerne stillet rigtigt op. Men jeg synes faktisk at det var en god opgave der giver lidt indsigt i hvad der egentlig skal til før man går i gang med et nyt produkt. Man kan jo sige at lykkes det at få det i produktion er pengene

8 Navn: Per, Søren Guldbrand, Claus h. Side 8 af 8 Dato: til idéfasen udvikling osv. jo givet godt ud men viser det sig derimod at det ikke er et holdbart produkt man har prøvet at få gang, er pengene til førnævnte ting jo tabt. Og så bliver der spurgt hvad firmaets strategi for fremtiden skal være? Jamen det kan vel egentlig gøres ret simpelt, strategien skal være hele tiden at udvikle produkter som er på forkant med udviklingen, og vedligeholde de produkter man på markedet, og holde dem opdateret både hardwaremæssigt og softwaremæssigt, så de ikke bliver forældet, i forhold til andre produkter. Claus Højgaard : Hvis vi starter med konklusionen på produktet og firmaets fremtid. Vil jeg sige at, lige netop dette produkt, det er vigtigt at vurdere hvor stort markedet er der for dette produkt. 0-punkt omsætningen med en sikkerhedsmargin på 30 % viser at der skal sælges 2758 stk. bare for at betale for udviklingen af produktet. Dvs. at hvis ikke markedet er så stort går der lang tid før at man begynder at tjene penge. Firmaet kan gøre to ting, de kan lave markedsføringsstrategi som forøger antallet af potentielle kunder, eller man kan droppe projektet og sige dette produkt er ikke rentabelt, der skal videreudvikles eller det skal skrottes. Med hensyn til arbejdet med journalen syntes jeg det har været udfordrende. Det har ikke været muligt at slå op i én bog og finde løsningen, der har været nødvendigt at tænke, undersøge, og analysere for at komme frem til et resultat.