Metoder til evaluering af undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til evaluering af undervisningen"

Transkript

1 Metoder til evaluering af undervisningen Inspirationskatalog SOPU 1.udgave, 3.april 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord s Evalueringssystematik, inspiration, anbefalinger og evalueringsformer s Fremstilling af katalogets evalueringsmetoder s Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod elevens faglige udbytte s. 7 af undervisningen samt elevens personlige og faglige mål Afsluttende skriftlig test s. 7 Dialoogle, og SMART (ideer til elevens handleplan i forbindelse med transfer) s. 9 Klassens spil s.11 Feedforward s.13 SMTTE og individuelle læringsmål s. 14 Speeddating s Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod underviserens s. 22 tilrettelæggelse af undervisningen Sandwichmetoden s. 22 Delphi metoden (åben evaluering) s. 24 To og to interview s.29 Anerkendende metode s.30 Cafemodel s.31 Fokusgruppeinterview s Evalueringsmetoder der retter sig mod både elevens udbytte og mod s. 34 underviserens tilrettelæggelse af undervisningen Evalueringsskema s. 34 Refleksionens stemme s. 38 Tjek ind og tjek ud s Gode overvejelser når man stiller spørgsmål s Formativ og summativ evaluering s Evalueringskultur på SOPU, kvalitetscirklen s Muligheder og rammer for ændring af undervisningen s. 46 2

3 1. Forord Vi håber, at alle undervisere på SOPU kan få glæde af de mange gode forslag i nærværende inspirationskatalog. Formålet med kataloget er, at underviserne skal kunne anvende det aktivt. Brug derfor kataloget til inspiration ved tilrettelæggelse af undervisningen! Tag det med på teammøder, til fælles forberedelse og alla andre steder, hvor du kan have brug for nye input om evaluering. Kataloget samler nogle af de gode erfaringer og ideer, der findes på SOPU, og skal inspirere til, at vi i fællesskab får udviklet en evalueringskultur. Baggrund Inspirationskataloget er resultatet af tre workshops, der har været afholdt på SOPU i slutningen af 2011 og i begyndelsen af Kvalitetsenheden, udviklingschef Helle Olesen, uddannelsescheferne Birgit Matlok Maes og Carina Villadsen har i fællesskab sat rammen om forløbet, der har haft fokus på evaluering af og i læringssituationer. De samlede initiativer skal medvirke til støtte og udvikling af evalueringskultur og metoder, både i overordnet forstand og i de konkrete læringssituationer og -processer. Forankring Underviserteamene på hele SOPU har været repræsenteret i de tre workshops. Som led i implementeringen er det meningen, at deltagerne skal fungere som en slags ambassadører for evaluering i deres respektive teams og understøtte, at evaluering kommer på dagsordenen. Deltagere En del af indholdet i de afholdte workshops har været, helt konkret, at udarbejde materiale til kataloget. Alle deltagerne har arbejdet meget intenst, og det er takket være dem, at dette fine katalog forelægger. I den forbindelse vil vi gerne takke deltagerne Lis Johnsen, Betty Lillevang, Jannie Gertsen, Hanne Birke, Anne Teisen, Anne Rasmussen og Ann Vinde fra afdelingen i København, og Malene Ricken, Pernille Ommundsen, Birgitte Wahlfelt, Louise Olsen og Anne Voigt fra afdelingen i Nordsjælland. De tre workshops er kommet i stand med det formål at sætte evalueringskultur på dagsordenen, og er første step i en længere udviklingsproces. I løbet af det kommende år vil der blive iværksat andre initiativer i den videre proces om evalueringskultur på SOPU, ligesom den inspiration, som katalog og workshops har skabt, bringes med ind i det udviklingsarbejde, der foregår i det pædagogiske år på SOPU. Udviklingschef Helle Olesen og kvalitetsmedarbejderne Birgitte Knudsen og Elisabeth Brill. 3

4 2. Evalueringssystematik Evaluering betyder i al sin enkelthed at standse op midt i eller efter sine gøremål og vurdere om resultaterne står i fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser (Albæk 2011) Hvor tit, hvornår og hvordan får vi set på vores undervisning? Disse var nogle af spørgsmålene på den første workshop, hvor flere deltagere efterlyste input til et mere systematisk arbejde med evaluering. Vi ved, at evalueringsarbejdet tager tid, men evalueringer er et vigtigt grundlag for at fastholde og højne kvalitet i undervisningen og dermed opfylde strategiske mål. For at evaluering kan virke efter hensigten og blive et nyttigt redskab, kræver det at alle involverede tager evalueringsarbejdet til sig som noget betydningsfuldt. Evaluering handler både om at være i stand til at evaluere og at blive evalueret. Det er derfor nødvendigt, at der i de enkelte teams tilstræbes en fælles platform at handle ud fra og en fælles forståelse for og vilje til at prioritere evaluering og ikke mindst opfølgning herpå. En fælles regel bør være, at I ikke foretager evalueringer, I ikke har tænkt Jer at handle på. Inspiration til overvejelser i teamet vedrørende evalueringsstruktur På teammøde/fællesforberedelse drøftes (i uprioriteret rækkefølge) fx: Hvor i uddannelsesforløbet er det relevant at evaluere undervisningen? Hvad er formålet med evalueringen? Hvilke dele af undervisningen skal eleverne evaluere? Hvad skal eleverne evaluere (produktet, processen, elevens faglige udbytte, elevens aktivitetsniveau, oplevelsen, form indhold m.m.)? Hvilke evalueringsmetoder vil vi anvende hvornår? Hvordan og hvad evaluerer vi i teamet (produktet, processen, elevernes faglige udbytte, elevernes aktivitetsniveau, oplevelsen, form, værdier, formål, indhold m.m.)? Hvem sørger for, at evalueringen foregår? Hvordan vil vi dokumentere evalueringen? Hvordan vil vi tolke på resultaterne? Hvornår og hvordan følger vi op på evalueringen? Hensigten er, at evaluering skal være en del af driften og derfor være et fast punkt på teammøderne og/eller fælles forberedelsen. 4

5 Fem simple anbefalinger Gør evaluering til et fast punkt på teammøder/fællesforberedelse! Tænk altid evaluering ind fra starten, når et læringsforløb planlægges! Del dine erfaringer med kollegerne, og vis hinanden hvad I gør! Sørg for at dokumentere evalueringen, så du/i kan bruge den på et senere tidspunkt! Husk at bruge evalueringerne til noget! Ellers er det ligegyldigt. Evalueringsformer På den første workshop myldrede forskellige metoder frem. For at holde en vis systematik og som led i at skabe overblik er de forskellige metoder opstillet i nedenstående skema, der tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts rapport Klog på egen praksis. Der kan naturligvis forekomme andre evalueringsformer, der retter sig mod andre mål og deltagere. Skema over evalueringsformer Evalueringsform Genstand Mål i fokus Formål Typiske deltagere Eks. fra kataloget Løbende evaluering af udbytte Elevens udbytte: Hvad har eleven lært? Mål for elevens læring At få viden som kan styrke elevens læring Elev(er) og lærer Se fx Klassens spil Undervisningsevaluering Undervisningens gennemførelse: Hvordan har de benyttede undervisningsmidler, metoder, og arbejdsformer virket? Lærerens mål for undervisningen At få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen Elever og lærer evt. andre lærere Se fx Cafemodellen Elevens selvevaluering Elevens indsats: Hvad har eleven selv gjort for at få et udbytte, og hvordan har eleven fx fungeret i gruppearbejde Mål for læringsprocessen Elevens personlige og faglige mål At bevidstgøre eleven om betydningen af egen indsats Eleven alene, evt. andre elever eller lærer Se fx Speeddating Lærerens evaluering af eleven Elevens standpunkt Elevens arbejdsindsats Uddannelsens faglige mål Elevens personlige og faglige mål At eleven får viden om sit standpunkt og sin arbejdsindsats Elev og lærer Se fx SMTTE modellen Frit efter Danmarks Evalueringsinstitut Inden drøftelsen i teamet kan det være en god ide at gøre sig overvejelser over, hvilke evalueringsformer teamet ønsker at have i spil. 5

6 3. Fremstilling af katalogets evalueringsmetoder I dette katalog har vi opdelt metoderne i 3 overordnede grupper: 1. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod elevens faglige udbytte af undervisningen samt elevens personlige og faglige mål 2. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen 3. Evalueringsmetoder der retter sig mod både elevens udbytte og mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen Med lidt fantasi er der sikkert flere af metoderne, der kan anvendes til forskellige formål. På de følgende sider er de forskellige evalueringsmetoder opstillet skematisk. Metoderne er nummererede og navngivet øverst i skemaet. Den workshopdeltager, der har beskrevet metoden, er benævnt Kontaktperson på SOPU og er sammen med evt. kilder oplyst nederst i skemaet. 6

7 4. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod elevens faglige udbytte af undervisningen samt elevens personlige og faglige mål 1. Afsluttende skriftlig test Spørgsmålsark, som eleven skal besvare. (Summativ evaluering) Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Formålet med testen er at kortlægge og undersøge hvor meget eleven kan huske og gengive fra faget. Bruges bl.a. som delelement til at give eleven karakter i faget. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Der evalueres på elevernes faglighed. Denne form for prøve kan foretages formativt og summativt. (Der evalueres på vidensmål) Hele klassen/holdet. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Spørgsmålene skal tilpasses det pensum, der er gennemgået i undervisningen eller pensummet til egen læsning. Spørgsmålene bør ikke være for åbne, men lægge op til et bestemt/afgrænset svar. Eleverne får i forløbets start at vide, at faget afsluttes med en skriftlig test. Således at de er bekendt med evalueringsformen af dem. I den sidste lektion udleveres testen, som skal besvares selvstændigt og uden hjælpemidler. Tiden tilpasses efter antal spørgsmål. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Testen rettes efter facitliste og indgår i den samlede vurdering af eleven. En forholdsvis hurtig måde at evaluere elevens faglighed på 7

8 Gode råd til underviseren / svaghed ved metoden Elever med skrivevanskeligheder, kan komme i klemme her. (Eleven kan evt. løse testen på deres IT-rygsæk.) Formel vurdering, hvor de blødere værdier, såsom personlige og sociale kompetencer, kan være vanskelige at vurdere. En problemstilling ved metoden kan være, at eleven blot gengiver, refererer og beskriver fra pensum via udenadslære og reelt ikke kan anvende/udføre/forklare teorien eller vurdere/udvælge/afgøre i forhold til praksis. Derfor bør testen sammenholdes med en anden form for evaluering og ikke stå alene i bedømmelsen af eleven. Vær opmærksom på hvordan spørgsmålene formuleres Kontaktperson på SOPU Kilder Louise Olsen Voksenundervisning formidling i praksis Af Mogens Christiansen og Gert Rosenkvist; Hans Reitzels Forlag samt Undervisningsplanlægning for faglærere af Hilde Hiim og Else Hippe, Gyldendals lærerbibliotek) 8

9 2. Dialoogle evaluering. Evaluering af praktikperioden den første dag tilbage på skolen. Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) At eleverne får mulighed for at evaluere på deres praktik, dele deres oplevelser med hinanden og reflektere over deres læring. Og at eleverne får mulighed for at danne transfer mellem skole og praktik Refleksion over læringsproces og faglig læring under praktikforløbet. Transfer oplevelser mellem skoleundervisningen og praktikken. Erfaringerne er fra Trin 2 i Nordsjælland, og kræver et vist abstraktionsniveau hos eleven. Find Dialoogle kortene (kort med forskellige billeder)de er på alle Teamkontorerne i Hillerød. Kortene spredes ud over et gulvareal. Eleverne får at vide, at nu skal de gå en tur og kigge lidt på kortene. Så skal de hver finde 2 kort, som de kan fortælle en af deres læringshistorie ud fra. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Resultatet bruges mest til at få eleverne til at reflektere over deres læring, sætte ord på deres læring og formidle deres viden Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Kilder Giv eleverne en god introduktion til øvelsen, da den ellers kan være svær for nogle elever, fordi den stiller krav til abstraktionsniveauet I Dialoogle-kassen findes et hæfte med en masse forskellige ideer til anvendelsen. Når der i øvrigt arbejdes med transfer kan SMART modellen anvendes. Se bilag. Malene Ricken Læs evt. mere om dialooglekort på: 9

10 Bilag til Dialoogle Handleplan / SMART Specifikt: Hvad vil du helt konkret afprøve eller arbejde med når du kommer tilbage på dit arbejde? Målbart: Hvordan kan du se / mærke om det du vil afprøve / arbejde med er lykkedes? Attraktivt: Hvilke fordele vil det have for dig, at din handleplan bliver gennemført? Realistisk: På en skala for 1-10, hvordan vil du bedømme din mulighed for at gennemføre din handleplan? Tid: Hvilken deadline vil du sætte for at din handleplan er iværksat / udført? 10

11 3. Klassens spil Er en del af intro-program på Trin 1 i SOPU Nordsjælland Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At evaluere elevens læring og viden/standpunkt Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Eleverne formulerer og producerer selv spørgsmålene og er også samtidig dem, der selv skal finde svarene. Resultatet er, at eleverne hurtigt får en fornemmelse af egen viden/ manglende viden. Der er fokus på elevernes egen deltagelse, hvilket gør at de og underviseren oplever større delagtiggørelse. Typisk målgruppe Hele klassen / holdet deles i mindre grupper, som arbejder med hver sit emne. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Som underviser skal du have gennemtænkt og forberedt, hvilket fag / emne eleverne skal evaluere og arbejde med / søge viden om. Afhængig af tid og formål, kan der bruges fra 1 time til en hel undervisningsdag på spillet. Som underviser skal du forberede ekstra prøv lykken kort. I kassen, som findes på SOPU Nordsjælland, Trin 1 s kontor. Er der ca. 10 prøv lykken kort. Kassen findes også Ex. Eleverne får ca. 2 timer til udarbejdelse af både spørgsmål og svar, hvis emnet er svært/ let for eleverne, kan forberedelsen være længere eller kortere. Selve spillet: Ex. Der er 5 grupper svarende til 5 emner. Én repræsentant fra hver gruppe er spillebrik. Resten af eleverne fra de 5 grupper sidder gruppevis rundt om spillepladen, som er placeret på gulvet. På skift stiller læreren et af elevernes selvfabrikerede spørgsmål, spillebrikken / eleven/ gruppen kan ikke få deres egne spørgsmål! Der rykkes frem på spillepladen svarende til terningens øjne, og KUN ved rigtigt svar. Herefter går turen videre til næste spillebrik. Spillebrikken skal hente svarene i sin gruppe! 11

12 Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Du kan som lærer hurtigt spotte, hvor eleverne har huller i deres læring og eleverne får hurtigt selv en fornemmelse af, hvad de mangler af læring/ viden. Gode råd til underviseren At have en gevinst og lignende med til Prøv lykken kort / chance-kort. Eleverne lægger selv spillepladen ud og prøv lykken kort ud, som de vil have det. Ulemper Vær opmærksom på, at alle elever er aktive/ deltagende, at der ikke sidder en friløber. Spillet kan tage lang tid, som skal prioriteres. Kontaktperson på SOPU Pernille Ommundsen og Birgitte Wahlfelt Eksempler på prøv lykken kort: Prøv lykken kort Du blev og ryddede op efter dine kammerater i går Ryk 3 felter frem Prøv lykken kort Du spiste din frokost i klassen i går og glemte at bære din tallerken tilbage til kantinen. Ryk 2 felter tilbage. 12

13 4. Feedforward Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Feedback på egen læringsaktivitet. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Elevens eget valg fagligt eller personligt Typisk målgruppe Elever Planlægning/forberedelse Eleven forbereder, hvad han eller hun vil have feedback på og skriver det ned. Det kan være både faglige og personlige spørgsmål. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Underviser er procesansvarlig. Eleven/eleverne vælger en elevkammerat og præsenterer/formidler noget fagligt. Efterfølgende får de feedback fra den udvalgte elev om det, de har ønsket på deres feedback seddel. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Elevens egen-refleksion. Gode råd til underviseren Sikrer at du styrer processen og ikke det faglige. Metoden kan anvendes inden for alle områder, hvor eleven ønsker at forbedre sine kompetencer. Kontaktperson på SOPU Betty Lillevang og Lis Johnsen 13

14 5. SMTTE modellen Evaluering af (individuelle) læringsmål ved brug af SMTTE til elevsamtaler Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe At eleverne opfylder de faglige og personlige mål for uddannelsen. At eleverne føler et ansvar /medansvar for at nå målene. At det bliver tydeligt for eleven, hvilke ændringer og tiltag der skal til for at nå målene. Elevens indsats i forhold til individuelle og faglige mål. Eleverne Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Kilder Eleverne introduceres til at arbejde med SMITTE modellen og udfylde skemaet inden elevsamtalerne, hvor fokus er elevernes arbejde mod målet for uddannelsen. Introduktion Tid til eleverne for at udfylde felterne: sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Eventuel vejledning, hvis det er første gang. Afholdelse af samtalen. Evt. justering af f.eks. tiltag mv. der skal arbejdes med til næste samtale. Afholdelse af samtalen - dialog Evt. justering af f.eks. tiltag mv. eleven skal arbejde med til næste samtale. Der er en forventning om, at det giver en god dialog, hvor elevens eget ansvar for de forandringer, der skal til, for at eleven når målene for uddannelsen bliver tydelige for både elev og underviser. Det er også et redskab til at evaluere, om forandringerne er sket, og hvad der mere skal til. Se i øvrigt bilag til SMTTE modellen (Individuelle læringsmål) med eksempel fra PAU i København. Ann Vinde Ministeriet for Børn og Undervisning. 14

15 Bilag til SMTTE modellen Individuelle læringsmål Individuelle læringsmål Rammen Igennem din uddannelse vil du blive bedt om at lave 6 individuelle læringsmål, som tager afsæt i noget der er relevant for dig at arbejde med. Dit personlige læringsmål kan varigere fra periode til periode og være så stort og småt som giver mening for dig. Rammen er at det skal give mening for dig at arbejde med, og tilstræbe at du bliver en bedre pædagogisk assistent. Et individuelt læringsmål kan fx være; at blive bedre til at møde til tiden og være forberedt på dagens undervisning, at få læst op på et bestemt fag, som man tidligere har svigtet at få styr på dårlige vaner, som gør det svært at være deltagende i uddannelsen at blive bedre til at være ligeglad med hvad andre tænker, og turde at være fjollet over for andre at blive bedre til at præsentere sit arbejde at sige mere at aflevere opgaver De individuelle læringsmål forløber over følgende perioder: F.eks.: Studiestart halvvejs 1. Skoleperiode (#1) Halvvejs 1. Skoleperiode Slut 1. Skoleperiode (#2) Slut 1. Skoleperiode start 2. Skoleperiode (#3) Start 2. Skoleperiode halvvejs 2. Skoleperiode (#4) Halvvejs 2. Skoleperiode slut 2. Skoleperiode (#5) Slut 2. Skoleperiode start 3. skoleperiode (#6)) På de næste 2 sider finder du en beskrivelse af SMTTE modellen. På de sidste to sider er der to skemaer, som du kan bruge til at beskrive dit individuelle læringsmål. Ønsker du at skrive det på en helt tredje måde, er dette muligt så længe du beskriver og synliggøre dine overvejelser, er det fint. 15

16 Individuelt læringsmål SMTTE Kort beskrevet ser SMTTE modellen således ud: Kort om SMTTE SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde. Planlægning SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet tegn, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. Gennemførelse SMTTE består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Tegnene er en operationalisering af målene og bør være tilstrækkelig konkrete, således de kan iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage. Ændres der i processen i én kategori, bør der tjekkes op på de øvrige beslutninger, da kategorierne er indbyrdes forbundne. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning, Hjemmesiden. 16

17 Sammenhæng: Er beskrivelsen af den sammenhæng der beskriver din situation. Alt det som har relevans for og indvirkning på hvad der beskriver dig som person. Kan også kaldes beskrives som den kontekst du befinder dig i, eller hvilket forudsætninger du har. Når du har beskrevet din sammenhæng første gange, vil denne kunne tilpasses løbende med den udvikling du oplever i dit liv, men mange ting vil stadig være med til at beskrive dig og din situation. Mål: Er beskrivelsen af det mål som du ønsker at opnå. Målet skal være specifikt, realistisk og opnåeligt inden for den tid der er sat af. Tænkt på at lave et SSS mål altså et mål som er med til at skabe Små Sikre Succeser. Når du arbejder med dit individuelle læringsmål skal du opleve at du lykkes, så hellere sætte et lille opnåeligt mål så du mærker succesen! Målet skal være formuleret som det beskriver hvad du ønsker at opnå, og ikke hvad du ønsker at undgå. Tegn: Er beskrivelsen af hvad du ønsker at se i slutningen af perioden, der kan bekræfte at du har nået målet. Det skal altså være noget som du kan måle, veje eller mærke, som virker som bevis på at du har nået dit mål. Tiltag: Er beskrivelsen af de handler som du sætter i gang for at nå dit mål. Tiltag udformes som en handlingsplan, med helt konkrete aktiviteter, som bringer dig tættere på målet. Da man kan nå sit mål på mange forskellige måder, er det vigtigt at du vælger hvilket tiltag du ønsker at i gang sætte, og er tro mod dette i den periode du har til rådighed. Med nogle mål skal der mange og forskelligartede tiltag til for at der sker udvikling, så gør dig overvejelser om hvad du sætter i gang, og hold målet for øje. Evaluering Er beskrivelsen af hvordan du evaluerer forløbet både løbende og i slutningen. Gør dig tanker om, hvem du ønsker feedback fra, hvem du kan bruge som sparringspartner, hvilket spørgsmål du kan stille dig selv eller andre for at se om du er nået i mål. 17

18 Individuelt læringsmål Skema 1 Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering 18

19 Individuelt læringsmål, eksempel på udfyldt skema Skema 1 Sammenhæng Jeg kommer for sent mange gange hver uge og har derfor svært ved at deltage ordentligt i undervisningen og gruppearbejdet. Opgaverne i gruppen er ofte fordelt, når jeg kommer, og jeg føler derfor ikke, at jeg rykker mig fagligt. Mål Jeg vil gerne møde til tiden hver dag og være med til at fordele opgaverne i gruppen. Tegn Jeg kan se, at jeg er på rette vej ved at mærke, at jeg er med til at planlægge dagen i gruppen. Jeg får derfor nye opgaver og bliver mere motiveret for at deltage i undervisningen. Jeg vil bede en fra min gruppe om at kommentere at jeg kommer til tiden. Så kan jeg mærke at andre også registrerer det. Tiltag Jeg vil gå tidligere i seng. Jeg vil købe et ordentligt vækkeur, så jeg er sikker på at jeg hører det om morgenen. Jeg vil sige det højt til min gruppe, så de er opmærksomme på, at jeg arbejder med det. Evaluering Jeg har nået mit mål, hvis jeg to uger i træk kommer til tiden hver dag. Jeg vil spørge en fra min gruppe, om hun vil være ansvarlig for at holde øje med, om jeg kommer til tiden. 19

20 Individuelt læringsmål Skema 2 Sammenhæng: Evaluering: Mål: Tiltag: Tegn: 20

21 6. Speeddating Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Elevers selvevaluering. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Elevens opnåelse af viden og færdigheder i den pågældende læringsaktivitet. Typisk målgruppe Elever. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Planlægge testspørgsmål og svar. Der skal være et spørgsmål til hver elev. Der skal vælges tidsholder til partnerskift, som tager ca. to minutter. Elever trækker et spørgsmål og finder en partner, som de giver spørgsmålet. Partneren læser spørgsmålet og giver sin besvarelse på det. Derefter kan man vælge en dialog. Dernæst læser du dit spørgsmål op og giver dit svar derpå. Så går man videre og finder en ny partner og gentager processen med at bytte spørgsmål osv. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Elevens egen-refleksion. Underviser sammen med en eller flere elever kan vejlede elev i videre udvikling. Gode råd til underviseren Vær opmærksom på at elever gerne vil have underviserens synspunkt på, hvordan de kan forbedre sig. Kontaktperson på SOPU Betty Lillevang og Lis Johnsen 21

22 5. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen 7. Sandwichmetoden Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evaluering af undervisningsmetode, indhold, valg af indhold. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Primært processen. Typisk målgruppe Kursister / elever Kan både gøres individuelt og i grupper Planlægning/forberedelse ingen Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Se i øvrigt bilag Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Som evaluering for læreren i hvordan kommende undervisning skal tilrettelægges Gode råd til underviseren Sandwich metoden kan omhandle alt fra proces til indhold, effekt og mål. Kontaktperson på SOPU Anne Voigt 22

23 Bilag til Sandwich metoden Sandwich som feedbackredskab 3 specifikke positive ting Det var spændende.. Det var lærerigt. Du er meget. OG Et godt råd vil være Jeg kan anbefale dig. Generelt synes jeg at.. Eksempel: Det var spændende at arbejde med forumteater. Det var lærerigt at få undervisning i demenssymptomer. Du er meget levende i din undervisning OG Et godt råd vil være, at der er mindre gruppearbejde. Jeg kan anbefale dig at bruge mindre tid på gennemgang af medicin Generelt synes jeg at det var en supergod undervisning i demens og at du er en meget kompetent underviser. 23

24 8. Delphi-metoden (Åben evaluering) Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Metoden kan bruges til at evaluere processen, således at processen kan forbedres og effektiviseres skabe optimal læring for målgruppen. (Kan udføres formativt og summativt) Eleverne evaluerer processen og til dels oplevelsen af forløbet. En åben evalueringsmetode. (Fokus kan dog lægges flere steder) Typisk målgruppe Hele klassen. Planlægning/forberedelse Der skal afsættes den nødvendige tid til evalueringen, så den ikke bare skal overstås. (Kræver minimum 30 min.) Metoden kræver refleksion fra elevernes side og kan være uforudsigelig for underviseren. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) - Der udleveres et stykke papir til alle elever. Dette skal deles i to kolonner med to til fire rækker. (se bilag samt link) - I venstre kolonne skriver eleven først to til fire positive udsagn om forløbet. (Hvad har eleven været glad for under forløbet?) - I de to til fire nederste rækker i første kolonne, skriver eleven udsagn, som eleven har savnet i forløbet eller ønskes uddybet i et senere forløb/mindre gode oplevelser. - Herefter sender eleverne deres papir videre til sidemanden, som så skal forholde sig til udsagnene. Er eleven enig, sættes der kryds i højre kolonne. - Som underviser fortæller du, hvornår papirerne sendes videre, så der ikke går rod i systemet. - Papirerne sendes rundt indtil eleven får sit eget papir tilbage. (Er der flere end elever, kan man med fordel lade papirerne cirkulere i cirkler, så evalueringen ikke bliver for langtrukken) Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) - Papirerne samles sammen af underviseren. Der startes med at gennemgå de positive udsagn i 24

25 klassen. Start med dem hvor der er flest enige og slut af med de udsagn hvor færrest var enige. Udsagnene kan fx skrives på tavlen og debatteres. Stop på et passende tidspunkt nogle af udsagnene kan være enslydende. Alle udsagn behøver ej heller at blive gennemgået. - Samme procedure foretages ved de mindre gode oplevelser. Gode råd til underviseren/svaghed ved metoden Underviserne skal styre processen og holde den på rette kurs. Ved den åbne evalueringsmetode, kan det være svært at forudsige, hvad der tages op af eleverne. Husk at holde evalueringen på et konstruktivt og konkret plan. Det er ikke undervisernes personlighed, der skal evalueres. Elevernes papirer tages med hjem til videre efterbehandling. Udsagn underviserne kan overveje til næste forløb, findes ofte i positive udsagn hvor kun halvdelen af klassen er enige. Se i øvrigt bilag. Kontaktperson på SOPU Kilder Louise Olsen Voksenundervisning formidling i praksis Af Mogens Christiansen og Gert Rosenkvist, Hans Reitzels Forlag samt Undervisningsplanlægning for faglærere af Hilde Hiim og Else Hippe, Gyldendals lærerbibliotek 25

26 Bilag til Delphimetoden Delphi - metoden Kort om Delphi Delphi-metoden er et evalueringsværktøj, der både indeholder en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del består af et skema, som eleverne udfylder, og den mundtlige del består af en struktureret samtale, hvor læreren sørger for, at alle elever kommer til orde. Planlægning Delphi-metoden kan bruges i mange forskellige situationer. Det er oplagt at bruge værktøjet til at kvalificere fx et undervisningsforløb, et samarbejde i fx et lærerteam/en klasse, et udviklingsprojekt på skolen eller i forbindelse med et forældremøde. Metoden kan også bruges i forbindelse med forebyggelse af konflikter og egentlig konfliktløsning. Deltagerne kan være elever, lærere, ledere og forældre på et forældremøde. Hvis elever skal deltage i evalueringen, egner det sig bedst til skolens mellemtrin og overbygning, hvor eleverne har de nødvendige skriftlige forudsætninger. Gennemførelse Evaluering ved Delphi-metoden igangsættes ved, at eleverne får udleveret et skema, som de skal udfylde hver for sig. Eleverne skriver tre gode ting og tre ting, der kan forbedres fx i forhold til samarbejdet i klassen. Se et eksempel på, hvordan sådan et skema kan se ud. (Se bilag 1.2) Læreren beder eleverne skrive deres svar, så de er let læselige og på en måde, så de andre elever kan forstå, hvad der står, uden at skulle fortolke for meget. Eleverne får også at vide, at det er vigtigt, at de gode og dårlige aspekter, som de skriver i skemaet, skal være konkrete. Kun hvis synspunkterne er konkrete, kan de skabe en tæt sammenhæng til den problemstilling, som evalueres. Hvis læreren har brug for at få elevernes vurdering af et eller flere meget konkrete forhold, kan hun vælge at skrive dem ind i skemaet på forhånd. Når alle eleverne har udfyldt venstre kolonne i skemaet, cirkulerer de udfyldte skemaer i samme retning, indtil eleven igen sidder med sit eget skema. Hver gang en elev modtager et skema, læser eleven udsagnene, reflekterer over og forholder sig til dem og sætter et kryds i højre kolonne ud for de udsagn, som eleven er enig i. 26

27 Læreren indsamler herefter skemaerne og foretager en optælling. Det sker ved, at læreren noterer de fremkomne udsagn og ved at angive, hvor mange elever der har erklæret sig enige i de enkelte synspunkter. Det er mest hensigtsmæssigt, hvis læreren gennemfører optællingen med det samme, da man på den måde sikrer elevernes engagement og motivation. Hvis der er mange elever i klassen og dermed mange udsagn og svar, kan læreren vælge at holde pause i processen, indtil hun har foretaget optællingen. Man skal dog være opmærksom på, at en pause kan føre til, at elevernes engagement og motivation reduceres, fordi pausen kan opleves som en afbrydelse af processen. Samtalen Læreren vælger de udsagn, der har fået henholdsvis flest og færrest tilkendegivelser, og skriver dem op på tavlen. Herefter reflekterer eleverne og læreren sammen over resultatet og indgår i en fælles samtale. Samtalen, som ledes af læreren, kan tage udgangspunkt i og have særligt fokus på de synspunkter, som flest elever har erklæret sig enige i. Samtalen kan fx tage udgangspunkt i følgende typer spørgsmål: Hvorfor fremkommer netop disse synspunkter? Hvilke gode aspekter ved praksis er værd at fremhæve? Hvilke forbedringsbehov peger de dårlige aspekter på? Hvilke handlinger/aktiviteter skal der til for at skabe konkrete forbedringer af praksis? Samtalen vil naturligt afsløre både enighed og uenighed blandt eleverne. Det er således afgørende, at samtalen er åben og præget af et fælles ønske om at identificere både problemstillinger og løsninger på disse. Eleverne skal være lyttende og anerkende hinandens synspunkter. Målet med evalueringen er netop at tilvejebringe nye synspunkter og at opnå konsensus om forbedrings- og handlemuligheder. Hvis samtalen præges af verbale angreb og forsvar, vil det være umuligt at nå frem til et fælles resultat, som alle kan acceptere. Læreren har her et særligt ansvar for at sikre, at samtalen er fri og åben, men at den samtidig bliver så struktureret, at alle eleverne kommer til orde, og at de væsentligste problemstillinger berøres. 27

28 Skema til brug i Delphi-evaluering Her er et eksempel på et Delphi-evalueringsskema med 3 svarkategorier. Skemaet tilpasses let ved at tilrette teksten og tilføje eller fjerne rækker Nævn tre ting, der fungerer godt ved samarbejdet i klassen Sæt kryds, hvis du er enig Nævn tre ting, der fungerer dårligt ved samarbejdet i klassen Sæt kryds, hvis du er enig Kilde: (http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-og evaluering/evaluering/vaerktoejer/delphi-metoden ) 28

29 9. To og to interview Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) At deltagere 2 og 2 interviewer hinanden på skift med henblik på at reflektere, opsummere, evaluere et forløb/en læringsaktivitet/en proces Proces Resultat Oplevelse Fagligt udbytte Personligt udbytte Typisk målgruppe Alle undervisere og elever Planlægning/forberedelse Forbered spørgsmål til interview Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Præsentation af spørgsmål Proces-styrer beder deltagerne om at gå sammen 2 og 2 evt. at vende sig imod sidemanden eller finde sammen med en man ikke kender og på skift interviewe hinanden Sæt tid på Proces-styrer beder deltagerne om at skifte midtvejs Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Opsummering evt. i plenum, på planche eller evt. ved at dele refleksioner med et andet par Hvert par /gruppe kommer med en enkelt pointe i plenum Gode råd til underviseren Styring på tid, proces og opsamling Kontaktperson på SOPU Anna Teisen og Jannie Gertsen 29

30 10. Anerkendende metode Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Feedback på en læringsaktivitet med fokus på hvad der har virket godt, og hvad der fremadrettet gerne må være mere af. Det mindre gode nedtones. Metoden lægger vægt på, at evalueringen foregår i en positiv ånd. Spørgsmål til læringsaktivitet eller dele heraf. Elever /hele klassen/holdet. Flipover/plancher Evt. kort intro til eleverne, så de ved hvilken type evaluering dette er. Denne metode kan laves med hele klassen/holdet og underviseren fungerer som spørger og referent. Den anerkendende metode er en mundtlig evaluering, men underviseren skriftliggør elevernes feedback for at kunne bruge det efterfølgende. Underviseren spørger: Hvornår har du oplevet, det fungerede? Hvad gik godt på hvilken måde? Hvad kunne du godt tænke dig, der var mere af? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Justering af undervisningsmateriale og pædagogisk metode. Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Vær forberedt på, at du måske kan føle kritikken personlig, men den skal opfattes som feedback til bedre undervisning og mere tilfredse elever. Metoden kan anvendes midtvejs og /eller ved afslutning af en del af en læringsaktivitet. Betty Lillevang og Lis Johnsen 30

31 11. Cafémodel. Undervisere sidder ved mindre cafeborde Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At dilemmaer/ synspunkter i en læringsaktivitet bliver mere tydelige, så der kan handles på evt. styrker, svagheder og nye ideer. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Læringsaktivitet f.eks. storyline. Ved nye læringsaktiviteter kan erfaringer videregives. Typisk målgruppe Underviserne, men kan også anvendes i forhold til elever Planlægning/forberedelse Det er besluttet, hvem der er cafévært, og der sidder en cafévært ved hvert bord. Der opstilles caféborde, hvorpå der ligger plancher og tusch, og på hvert bord skal der ligge et tema/emne/ som skal evalueres. Der skal være planlagt tid til hver runde. På hvert bord. Se i øvrigt bilag om caféværtens rolle. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Cafévært er ansvarlig for at igangsætte og overlevere til hver gruppe. Fælles opsamling til hele lærergruppen eller et skriftligt produkt. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Til planlægning af den næste læringsaktivitet. Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Der skal være en tidsholder, og metoden kræver tid. Opsamlingen er vigtig og at den bliver skriftligt fyldestgørende. Caféværten skal kende sin rolle. Se bilag! Rollen som cafévært kan være svær for elever. Betty Lillevang og Lis Johnsen 31

32 Bilag til Cafemodellen Caféværtens rolle Som cafevært skal du: Præsentere spørgsmålene Få drøftelserne til at køre i forhold til spørgsmålene Invitere så mange som muligt til at sige noget Holde dialogen i gang Få deltagerne til at skrive deres evaluering og ideer ned på dugen/flipoverpapiret 32

33 12. Fokusgruppeinterview Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Viden om hvad der fungerer og ikke fungerer og få flere synsvinkler frem. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Læringsaktivitet eller dele af læringsaktiviteter. Typisk målgruppe Elever. Planlægning/forberedelse Beslutte hvilken læringsaktivitet/delaktivitet, der skal evalueres. Hvad vil du have at vide? Forberede spørgsmål. Max fem spørgsmål. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Grupperne opsøges, hvor de sidder. Kan foregå på alle tider af dagen. Kan foregå med alle grupper, eller enkelte grupper kan udvælges og sammensættes efter karakteristika fx ældre/unge/meritelever/fagligt stærke osv. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Til at reflektere over egen og fælles undervisning og revidere undervisningen indenfor de mulige rammer. Gode råd til underviseren Godt redskab til også at få feedback på egen undervisning. Kontaktperson på SOPU Betty Lillevang og Lis Johnsen 33

34 6. Evalueringsmetoder der retter sig mod både elevens udbytte og mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen 13. Evalueringsskema Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At eleverne forholder sig til deres læring og undervisningens indhold Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Det vælger underviseren ud fra behov og fokus Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Det kan med fordel anvendes til hele klasser, der har haft undervisning over et sammenhængende antal dage Skemaet tilpasses efter undervisningens indhold og metoder Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Udleveres til eleverne som afslutning af et flere dages sammenhængende forløb. Eleverne får ca. 20 minutter i klassen til at udfylde den. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Som opkvalificering af fremtidige undervisningsforløb med samme indhold Gode råd til underviseren Udvælg spørgsmålene med omhu. Se i øvrigt bilaget, der er et eksempel på et skema anvendt på Trin 2uddannelsen vedr. faget Ledelse og organisation Vedr. punkt 3 i skemaet, kan der måske med fordel indføres de konkrete faglige og/eller kompetencemål for undervisningen. Pkt. 3 er for nuværende svær for eleverne at forholde sig til. Kontaktperson på SOPU Malene Ricken 34

35 Bilag til metoden Evalueringsskema Evalueringsskema. Ledelse og organisation. Navn: Hold: 1.Var det din 1. Prioritet, at komme på valgfrit fag i ledelse og organisation? Ja: Nej hvis nej, hvilken prioritet (sæt cirkel om) 2. Om kurset som helhed mener jeg, at valgfrit fag i Ledelse og organisation var (sæt X på skalaen) Meget Ret Spændende Ikke særligt Kedeligt Spændende spændende spændende fordi (fuldfør sætningen): Føler du, at undervisningens indhold er relevant i forhold til de opstillede mål du skal nå indenfor ledelse og organisation? (sæt X) Ja: Nej, hvis nej begrund da hvorfor nedenfor. nej, fordi Hvordan oplevede du niveauet af/sværhedsgraden af det faglige indhold i undervisningen: (sæt X): For højt Højt Akkurat passende Lidt for lavt Alt for lavt 35

36 5. Hvordan vil du bedømme underviserens/undervisernes faglige viden?: (sæt X) Meget God God Akkurat passende Kunne være bedre Dårlig 6. Hvordan vil du bedømme underviserens/undervisernes evne til at formidle og forklare det faglige stof i ledelse og organisation?: (sæt X) Meget God God Akkurat passende Kunne være bedre Dårlig 7. Oplevede du, at underviseren/underviserne var velforberedte til undervisningen? Ja Nej 8. Var du selv forberedt til undervisningen? Ja: Nej: 9.Hvordan var dit aktivitetsniveau i timerne? (sæt X) Meget aktiv Ret aktiv aktiv Kunne være mere aktiv Ikke aktiv 10. Hvordan var øvelserne/opgaverne i Ledelse og organisation? Meget Gode Gode Akkurat passende Kunne være bedre Dårlige 11. Har du forslag til ændringer af indhold i undervisningen/ til øvelserne/ til hovedopgaven eller andet du vil bemærke, så tilføj det her:

37 Støtteskema. Dag 1. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: Dag 2. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: Dag 3. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: Dag 4. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: 37

38 14. Refleksionens stemme (eventuelt med efterfølgende opsamling i plenum). Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At eleverne fokuseret reflekterer over de spørgsmål der stilles fra underviser. At der reflekteres uden påvirkning/ forstyrrelser af andre elevers refleksioner. Hvis man benytter metoden som optakt til en diskussion i plenum, kan dette måske mindske smitteeffekten (at nogen få elever kan skabe en negativ stemning blandt hele gruppen) og eleverne kan nemmere holde fast i deres egen mening. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Eleven reflekterer over egen læring/ indsats i et givent forløb. Metoden kan også benyttes til evaluering af et bestemt undervisningsforløb. Typisk målgruppe Målgruppen er eleverne. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Før seancen nedskrives spørgsmål til det man ønsker eleverne skal reflektere over. Eksempelvis; Hvad synes du, er det bedste, du tager med dig fra dette forløb? Kunne du have ønsket dig noget anderledes i dette forløb? Hvis du selv skulle vurdere din indsats på en skala fra et til ti hvor ligger du så - og hvorfor? Endvidere medbringes en cd med afslappende musik (ikke med forstyrrende sang eller andet) samt evt. en afspiller. En gruppe elever (ca. 5-15) samles i et lukket rum. Eleverne introduceres til refleksionens stemme. Eksempelvis; Jeg læser nogle spørgsmål op om lidt. I skal blot sidde helt stille, eventuelt med lukkede øjne, og tænke over det jeg spørger om Musikken sættes på (ikke højt). Spørgsmålene stilles ind over musikken. Når alle spørgsmål er læst op (med refleksionstid imellem) slukkes musikken. Herefter kan man eventuelt diskutere spørgsmålene i plenum. 38

39 Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Eleven bruger refleksionen til at optimere egen læring. Bruges metoden i kombination med opfølgning på plenum, kan underviseren bruge resultatet til forbedring af undervisningsforløbet. Hvis metoden benyttes til evaluering af et undervisningsforløb, anbefales det at nedfælde elevernes udsagn efter diskussionen i plenum. Herigennem dokumenteres hvad der var godt /skidt og dette kan tages frem næste gang det pågældende forløb skal planlægges. Anna Busk Rasmussen 39

40 15. Tjek ind og Tjek ud Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Gode råd til underviseren Fokusering på mål og forventninger for fx en læringsaktivitet/læringsproces/et møde og/eller fokus på udbytte og evaluering af fx læringsaktiviteten/læringsprocessen/mødet Proces fx hvilke forventninger har du til arbejdsprocessen i dag? Udbytte/resultat fx hvad lærte du? Oplevelse fx hvor mærkede du noget i kroppen? Læring såvel fagligt som personligt fx hvad ved du nu, som du ikke vidste før? Andet fx hvad er du optaget af lige nu? Alle elever og undervisere Kræver forberedelse af fokusområde/spørgsmål? Gulvplads Evt. remedier: Postkort, billedkort, genstande Deltagerne stiller sig i en rundkreds: Tjek ind: På skift træder deltagerne et skridt ind i mod midten, idet de svarer på spørgsmålet evt. ud fra et valgt postkort/billedkort/genstand Tjek ud: På skift træder deltagerne et skridt væk fra midten, idet de svarer på spørgsmålet - evt. ud fra et valgt postkort/billedkort/genstand Beregnet til deltagernes egen refleksion og evaluering af en læringsaktivitet/proces/et møde Styring af spørgsmål Alle skal sige noget på skift Godt at variere mellem spørgsmål med og uden billedkort Kontaktperson på SOPU Jannie Gertsen og Anne Teisen 40

41 7. Gode overvejelser når man stiller spørgsmål Hvilken hensigt hvilke spørgsmål? Når man stiller spørgsmål, er det en god ide, allerede inden man går i gang, at have gennemtænkt, hvor det er, man selv vil hen med sit spørgsmål, og/eller hvor det er, man vil have den anden hen. Derfor kan det være nyttigt at kende til de følgende 4 spørgsmålstyper. 41

42 Hvilken hensigt hvilke spørgsmål? Lineære spørgsmål Hensigt: At indsamle data. At få faktuelle oplysninger. Eksempler: Hvilke afdelinger har du været i? Hvor længe har du været i afdelingen? Hvem har du arbejdet mest sammen med? Hvilket arbejde synes du bedst om? Har der været nogen problemer? Hvilke? Cirkulære spørgsmål Hensigt: At se ting/problemer i et større perspektiv ved at fokusere på de menneskelige relationer og fysiske sammenhænge, personer indgår i. Eksempler: Hvilke tilbagemeldinger får du fra dine kolleger? Hvem siger hvad? Hvad ville afdelingslederen sige om dig, hvis jeg spurgte ham/hende? Hvad siger de andre om din rolle i denne problemstilling? Refleksive spørgsmål Hensigt: At udforske alternative muligheder. At søge at skabe nye måder at "se verdenen på" ved at eksperimentere med andre ord, formuleringer og synsvinkler. Eksempler: Hvad skulle der til for at ændre disse forhold? Hvordan ville denne ændring forbedre tingene? Hvem tror du ville få mest gavn af ændringen? Hvilke 3 ting mener du ville skabe et bedre samarbejde? Prøv at forestille dig, at problemerne er løst om 3 uger hvordan vil du beskrive den nye situation i afdelingen? Strategiske spørgsmål Hensigt: At afgøre, hvilken løsning, vi vælger. At få planlagt konkrete handlinger. Eksempler: Hvad bør der gøres nu? Hvordan bør det gøres? Hvilke kriterier skal vi opstille for succes? Hvilken plan er den bedste? 42

43 8. Formativ og summativ evaluering Når evalueringsresultaterne skal gøres op, taler man ofte om den formative og den summative evaluering. Formativ evaluering Den formative evaluering former. Man kan sige den er fremadrettet. Ved formativ evaluering er formålet at sikre underviseren og eleven en vurdering eller tilbagemelding, som kan anvendes ved udvikling af læringssituationen, undervisningen og planlægningen af det videre forløb. Formativ evaluering anvendes således løbende som en del af den pædagogiske proces og anses som et nødvendigt værktøj i alle undervisningssituationer. Formativ evaluering kan fx være: Opgaver/ repetition (hvad har jeg lært?) Tænkeskrivning (hvad ved jeg, hvad vil jeg vide?) Refleksion (hvad fik jeg lært?) Respons (fra underviseren/klassekammerater m.fl.) Prøver (hvordan er mine kompetencer og hvordan har jeg udviklet dem?) Kokken smager på suppen undervejs Evalueringen kan opsummeres på mange måder: som en fælles snak i klassen, som karakterer, i form af en skriftlig udtalelse eller ved en personlig samtale med en elev eller en gruppe. En god måde at formidle det formative mål på, kan være at understrege, at karakteren eller udtalelsen kun er et øjebliksbillede, som både kan forbedres eller svækkes afhængig af indsatsen. Summativ evaluering Den summative evaluering sammenfatter. Man kan sige, at den er bagudrettet. Perspektivet kan opfattes som kontrol og resultatopgørelse. Summativ evaluering har som grundlag et kvalitetsniveau, og resultatet hviler på en eller anden form for sammenligningsgrundlag. Når en underviser giver et hold summative evalueringer i forbindelse med en opgaveløsning er grundlaget ofte fagets mål og underviserens erfaring med, hvor et niveau normalt bør ligge. Den summative evaluering lægger vægt på resultat, opgørelse og dokumentation i forhold til målene. 43

44 Summativ evaluering kan fx være: Vurdering af arbejder/produkter Prøver i faget Standpunktskarakterer/årskarakterer Eksamen Organiseret elevtrivselsundersøgelse med benchmarking Kokken smager på det endelige resultat og serverer. I undervisningen mødes det formative og det summative i hhv. den løbende evaluering og i standpunktskarakteren eller eksamen. Den løbende evaluering har til formål at understøtte elevens læringsproces, hvad fungerer godt og mindre godt, hvordan udvikler eleven sig, og hvad kan der gøres for at optimere indsatserne. Det gælder både undervisere og elever. Den afsluttende summative evaluering sammenfatter resultatet i forhold til de mål og kriterier, der har været opstillet. I undervisningen vil det som regel udmønte sig i en karakter. I forhold til at vælge mellem den summative og den formative evaluering er det derfor oftest ikke et spørgsmål om enten eller, men mere et spørgsmål om både og. Der kan være positive og negative sideeffekter ved begge evalueringsformer. Kilder:1) Studieabc.dk 2) Evalueringskultur på erhvervsskolerne, temahæfte fra undervisningsministeriet nr

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere