Metoder til evaluering af undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til evaluering af undervisningen"

Transkript

1 Metoder til evaluering af undervisningen Inspirationskatalog SOPU 1.udgave, 3.april 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord s Evalueringssystematik, inspiration, anbefalinger og evalueringsformer s Fremstilling af katalogets evalueringsmetoder s Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod elevens faglige udbytte s. 7 af undervisningen samt elevens personlige og faglige mål Afsluttende skriftlig test s. 7 Dialoogle, og SMART (ideer til elevens handleplan i forbindelse med transfer) s. 9 Klassens spil s.11 Feedforward s.13 SMTTE og individuelle læringsmål s. 14 Speeddating s Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod underviserens s. 22 tilrettelæggelse af undervisningen Sandwichmetoden s. 22 Delphi metoden (åben evaluering) s. 24 To og to interview s.29 Anerkendende metode s.30 Cafemodel s.31 Fokusgruppeinterview s Evalueringsmetoder der retter sig mod både elevens udbytte og mod s. 34 underviserens tilrettelæggelse af undervisningen Evalueringsskema s. 34 Refleksionens stemme s. 38 Tjek ind og tjek ud s Gode overvejelser når man stiller spørgsmål s Formativ og summativ evaluering s Evalueringskultur på SOPU, kvalitetscirklen s Muligheder og rammer for ændring af undervisningen s. 46 2

3 1. Forord Vi håber, at alle undervisere på SOPU kan få glæde af de mange gode forslag i nærværende inspirationskatalog. Formålet med kataloget er, at underviserne skal kunne anvende det aktivt. Brug derfor kataloget til inspiration ved tilrettelæggelse af undervisningen! Tag det med på teammøder, til fælles forberedelse og alla andre steder, hvor du kan have brug for nye input om evaluering. Kataloget samler nogle af de gode erfaringer og ideer, der findes på SOPU, og skal inspirere til, at vi i fællesskab får udviklet en evalueringskultur. Baggrund Inspirationskataloget er resultatet af tre workshops, der har været afholdt på SOPU i slutningen af 2011 og i begyndelsen af Kvalitetsenheden, udviklingschef Helle Olesen, uddannelsescheferne Birgit Matlok Maes og Carina Villadsen har i fællesskab sat rammen om forløbet, der har haft fokus på evaluering af og i læringssituationer. De samlede initiativer skal medvirke til støtte og udvikling af evalueringskultur og metoder, både i overordnet forstand og i de konkrete læringssituationer og -processer. Forankring Underviserteamene på hele SOPU har været repræsenteret i de tre workshops. Som led i implementeringen er det meningen, at deltagerne skal fungere som en slags ambassadører for evaluering i deres respektive teams og understøtte, at evaluering kommer på dagsordenen. Deltagere En del af indholdet i de afholdte workshops har været, helt konkret, at udarbejde materiale til kataloget. Alle deltagerne har arbejdet meget intenst, og det er takket være dem, at dette fine katalog forelægger. I den forbindelse vil vi gerne takke deltagerne Lis Johnsen, Betty Lillevang, Jannie Gertsen, Hanne Birke, Anne Teisen, Anne Rasmussen og Ann Vinde fra afdelingen i København, og Malene Ricken, Pernille Ommundsen, Birgitte Wahlfelt, Louise Olsen og Anne Voigt fra afdelingen i Nordsjælland. De tre workshops er kommet i stand med det formål at sætte evalueringskultur på dagsordenen, og er første step i en længere udviklingsproces. I løbet af det kommende år vil der blive iværksat andre initiativer i den videre proces om evalueringskultur på SOPU, ligesom den inspiration, som katalog og workshops har skabt, bringes med ind i det udviklingsarbejde, der foregår i det pædagogiske år på SOPU. Udviklingschef Helle Olesen og kvalitetsmedarbejderne Birgitte Knudsen og Elisabeth Brill. 3

4 2. Evalueringssystematik Evaluering betyder i al sin enkelthed at standse op midt i eller efter sine gøremål og vurdere om resultaterne står i fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser (Albæk 2011) Hvor tit, hvornår og hvordan får vi set på vores undervisning? Disse var nogle af spørgsmålene på den første workshop, hvor flere deltagere efterlyste input til et mere systematisk arbejde med evaluering. Vi ved, at evalueringsarbejdet tager tid, men evalueringer er et vigtigt grundlag for at fastholde og højne kvalitet i undervisningen og dermed opfylde strategiske mål. For at evaluering kan virke efter hensigten og blive et nyttigt redskab, kræver det at alle involverede tager evalueringsarbejdet til sig som noget betydningsfuldt. Evaluering handler både om at være i stand til at evaluere og at blive evalueret. Det er derfor nødvendigt, at der i de enkelte teams tilstræbes en fælles platform at handle ud fra og en fælles forståelse for og vilje til at prioritere evaluering og ikke mindst opfølgning herpå. En fælles regel bør være, at I ikke foretager evalueringer, I ikke har tænkt Jer at handle på. Inspiration til overvejelser i teamet vedrørende evalueringsstruktur På teammøde/fællesforberedelse drøftes (i uprioriteret rækkefølge) fx: Hvor i uddannelsesforløbet er det relevant at evaluere undervisningen? Hvad er formålet med evalueringen? Hvilke dele af undervisningen skal eleverne evaluere? Hvad skal eleverne evaluere (produktet, processen, elevens faglige udbytte, elevens aktivitetsniveau, oplevelsen, form indhold m.m.)? Hvilke evalueringsmetoder vil vi anvende hvornår? Hvordan og hvad evaluerer vi i teamet (produktet, processen, elevernes faglige udbytte, elevernes aktivitetsniveau, oplevelsen, form, værdier, formål, indhold m.m.)? Hvem sørger for, at evalueringen foregår? Hvordan vil vi dokumentere evalueringen? Hvordan vil vi tolke på resultaterne? Hvornår og hvordan følger vi op på evalueringen? Hensigten er, at evaluering skal være en del af driften og derfor være et fast punkt på teammøderne og/eller fælles forberedelsen. 4

5 Fem simple anbefalinger Gør evaluering til et fast punkt på teammøder/fællesforberedelse! Tænk altid evaluering ind fra starten, når et læringsforløb planlægges! Del dine erfaringer med kollegerne, og vis hinanden hvad I gør! Sørg for at dokumentere evalueringen, så du/i kan bruge den på et senere tidspunkt! Husk at bruge evalueringerne til noget! Ellers er det ligegyldigt. Evalueringsformer På den første workshop myldrede forskellige metoder frem. For at holde en vis systematik og som led i at skabe overblik er de forskellige metoder opstillet i nedenstående skema, der tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts rapport Klog på egen praksis. Der kan naturligvis forekomme andre evalueringsformer, der retter sig mod andre mål og deltagere. Skema over evalueringsformer Evalueringsform Genstand Mål i fokus Formål Typiske deltagere Eks. fra kataloget Løbende evaluering af udbytte Elevens udbytte: Hvad har eleven lært? Mål for elevens læring At få viden som kan styrke elevens læring Elev(er) og lærer Se fx Klassens spil Undervisningsevaluering Undervisningens gennemførelse: Hvordan har de benyttede undervisningsmidler, metoder, og arbejdsformer virket? Lærerens mål for undervisningen At få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen Elever og lærer evt. andre lærere Se fx Cafemodellen Elevens selvevaluering Elevens indsats: Hvad har eleven selv gjort for at få et udbytte, og hvordan har eleven fx fungeret i gruppearbejde Mål for læringsprocessen Elevens personlige og faglige mål At bevidstgøre eleven om betydningen af egen indsats Eleven alene, evt. andre elever eller lærer Se fx Speeddating Lærerens evaluering af eleven Elevens standpunkt Elevens arbejdsindsats Uddannelsens faglige mål Elevens personlige og faglige mål At eleven får viden om sit standpunkt og sin arbejdsindsats Elev og lærer Se fx SMTTE modellen Frit efter Danmarks Evalueringsinstitut Inden drøftelsen i teamet kan det være en god ide at gøre sig overvejelser over, hvilke evalueringsformer teamet ønsker at have i spil. 5

6 3. Fremstilling af katalogets evalueringsmetoder I dette katalog har vi opdelt metoderne i 3 overordnede grupper: 1. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod elevens faglige udbytte af undervisningen samt elevens personlige og faglige mål 2. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen 3. Evalueringsmetoder der retter sig mod både elevens udbytte og mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen Med lidt fantasi er der sikkert flere af metoderne, der kan anvendes til forskellige formål. På de følgende sider er de forskellige evalueringsmetoder opstillet skematisk. Metoderne er nummererede og navngivet øverst i skemaet. Den workshopdeltager, der har beskrevet metoden, er benævnt Kontaktperson på SOPU og er sammen med evt. kilder oplyst nederst i skemaet. 6

7 4. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod elevens faglige udbytte af undervisningen samt elevens personlige og faglige mål 1. Afsluttende skriftlig test Spørgsmålsark, som eleven skal besvare. (Summativ evaluering) Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Formålet med testen er at kortlægge og undersøge hvor meget eleven kan huske og gengive fra faget. Bruges bl.a. som delelement til at give eleven karakter i faget. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Der evalueres på elevernes faglighed. Denne form for prøve kan foretages formativt og summativt. (Der evalueres på vidensmål) Hele klassen/holdet. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Spørgsmålene skal tilpasses det pensum, der er gennemgået i undervisningen eller pensummet til egen læsning. Spørgsmålene bør ikke være for åbne, men lægge op til et bestemt/afgrænset svar. Eleverne får i forløbets start at vide, at faget afsluttes med en skriftlig test. Således at de er bekendt med evalueringsformen af dem. I den sidste lektion udleveres testen, som skal besvares selvstændigt og uden hjælpemidler. Tiden tilpasses efter antal spørgsmål. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Testen rettes efter facitliste og indgår i den samlede vurdering af eleven. En forholdsvis hurtig måde at evaluere elevens faglighed på 7

8 Gode råd til underviseren / svaghed ved metoden Elever med skrivevanskeligheder, kan komme i klemme her. (Eleven kan evt. løse testen på deres IT-rygsæk.) Formel vurdering, hvor de blødere værdier, såsom personlige og sociale kompetencer, kan være vanskelige at vurdere. En problemstilling ved metoden kan være, at eleven blot gengiver, refererer og beskriver fra pensum via udenadslære og reelt ikke kan anvende/udføre/forklare teorien eller vurdere/udvælge/afgøre i forhold til praksis. Derfor bør testen sammenholdes med en anden form for evaluering og ikke stå alene i bedømmelsen af eleven. Vær opmærksom på hvordan spørgsmålene formuleres Kontaktperson på SOPU Kilder Louise Olsen Voksenundervisning formidling i praksis Af Mogens Christiansen og Gert Rosenkvist; Hans Reitzels Forlag samt Undervisningsplanlægning for faglærere af Hilde Hiim og Else Hippe, Gyldendals lærerbibliotek) 8

9 2. Dialoogle evaluering. Evaluering af praktikperioden den første dag tilbage på skolen. Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) At eleverne får mulighed for at evaluere på deres praktik, dele deres oplevelser med hinanden og reflektere over deres læring. Og at eleverne får mulighed for at danne transfer mellem skole og praktik Refleksion over læringsproces og faglig læring under praktikforløbet. Transfer oplevelser mellem skoleundervisningen og praktikken. Erfaringerne er fra Trin 2 i Nordsjælland, og kræver et vist abstraktionsniveau hos eleven. Find Dialoogle kortene (kort med forskellige billeder)de er på alle Teamkontorerne i Hillerød. Kortene spredes ud over et gulvareal. Eleverne får at vide, at nu skal de gå en tur og kigge lidt på kortene. Så skal de hver finde 2 kort, som de kan fortælle en af deres læringshistorie ud fra. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Resultatet bruges mest til at få eleverne til at reflektere over deres læring, sætte ord på deres læring og formidle deres viden Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Kilder Giv eleverne en god introduktion til øvelsen, da den ellers kan være svær for nogle elever, fordi den stiller krav til abstraktionsniveauet I Dialoogle-kassen findes et hæfte med en masse forskellige ideer til anvendelsen. Når der i øvrigt arbejdes med transfer kan SMART modellen anvendes. Se bilag. Malene Ricken Læs evt. mere om dialooglekort på: 9

10 Bilag til Dialoogle Handleplan / SMART Specifikt: Hvad vil du helt konkret afprøve eller arbejde med når du kommer tilbage på dit arbejde? Målbart: Hvordan kan du se / mærke om det du vil afprøve / arbejde med er lykkedes? Attraktivt: Hvilke fordele vil det have for dig, at din handleplan bliver gennemført? Realistisk: På en skala for 1-10, hvordan vil du bedømme din mulighed for at gennemføre din handleplan? Tid: Hvilken deadline vil du sætte for at din handleplan er iværksat / udført? 10

11 3. Klassens spil Er en del af intro-program på Trin 1 i SOPU Nordsjælland Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At evaluere elevens læring og viden/standpunkt Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Eleverne formulerer og producerer selv spørgsmålene og er også samtidig dem, der selv skal finde svarene. Resultatet er, at eleverne hurtigt får en fornemmelse af egen viden/ manglende viden. Der er fokus på elevernes egen deltagelse, hvilket gør at de og underviseren oplever større delagtiggørelse. Typisk målgruppe Hele klassen / holdet deles i mindre grupper, som arbejder med hver sit emne. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Som underviser skal du have gennemtænkt og forberedt, hvilket fag / emne eleverne skal evaluere og arbejde med / søge viden om. Afhængig af tid og formål, kan der bruges fra 1 time til en hel undervisningsdag på spillet. Som underviser skal du forberede ekstra prøv lykken kort. I kassen, som findes på SOPU Nordsjælland, Trin 1 s kontor. Er der ca. 10 prøv lykken kort. Kassen findes også Ex. Eleverne får ca. 2 timer til udarbejdelse af både spørgsmål og svar, hvis emnet er svært/ let for eleverne, kan forberedelsen være længere eller kortere. Selve spillet: Ex. Der er 5 grupper svarende til 5 emner. Én repræsentant fra hver gruppe er spillebrik. Resten af eleverne fra de 5 grupper sidder gruppevis rundt om spillepladen, som er placeret på gulvet. På skift stiller læreren et af elevernes selvfabrikerede spørgsmål, spillebrikken / eleven/ gruppen kan ikke få deres egne spørgsmål! Der rykkes frem på spillepladen svarende til terningens øjne, og KUN ved rigtigt svar. Herefter går turen videre til næste spillebrik. Spillebrikken skal hente svarene i sin gruppe! 11

12 Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Du kan som lærer hurtigt spotte, hvor eleverne har huller i deres læring og eleverne får hurtigt selv en fornemmelse af, hvad de mangler af læring/ viden. Gode råd til underviseren At have en gevinst og lignende med til Prøv lykken kort / chance-kort. Eleverne lægger selv spillepladen ud og prøv lykken kort ud, som de vil have det. Ulemper Vær opmærksom på, at alle elever er aktive/ deltagende, at der ikke sidder en friløber. Spillet kan tage lang tid, som skal prioriteres. Kontaktperson på SOPU Pernille Ommundsen og Birgitte Wahlfelt Eksempler på prøv lykken kort: Prøv lykken kort Du blev og ryddede op efter dine kammerater i går Ryk 3 felter frem Prøv lykken kort Du spiste din frokost i klassen i går og glemte at bære din tallerken tilbage til kantinen. Ryk 2 felter tilbage. 12

13 4. Feedforward Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Feedback på egen læringsaktivitet. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Elevens eget valg fagligt eller personligt Typisk målgruppe Elever Planlægning/forberedelse Eleven forbereder, hvad han eller hun vil have feedback på og skriver det ned. Det kan være både faglige og personlige spørgsmål. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Underviser er procesansvarlig. Eleven/eleverne vælger en elevkammerat og præsenterer/formidler noget fagligt. Efterfølgende får de feedback fra den udvalgte elev om det, de har ønsket på deres feedback seddel. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Elevens egen-refleksion. Gode råd til underviseren Sikrer at du styrer processen og ikke det faglige. Metoden kan anvendes inden for alle områder, hvor eleven ønsker at forbedre sine kompetencer. Kontaktperson på SOPU Betty Lillevang og Lis Johnsen 13

14 5. SMTTE modellen Evaluering af (individuelle) læringsmål ved brug af SMTTE til elevsamtaler Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe At eleverne opfylder de faglige og personlige mål for uddannelsen. At eleverne føler et ansvar /medansvar for at nå målene. At det bliver tydeligt for eleven, hvilke ændringer og tiltag der skal til for at nå målene. Elevens indsats i forhold til individuelle og faglige mål. Eleverne Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Kilder Eleverne introduceres til at arbejde med SMITTE modellen og udfylde skemaet inden elevsamtalerne, hvor fokus er elevernes arbejde mod målet for uddannelsen. Introduktion Tid til eleverne for at udfylde felterne: sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Eventuel vejledning, hvis det er første gang. Afholdelse af samtalen. Evt. justering af f.eks. tiltag mv. der skal arbejdes med til næste samtale. Afholdelse af samtalen - dialog Evt. justering af f.eks. tiltag mv. eleven skal arbejde med til næste samtale. Der er en forventning om, at det giver en god dialog, hvor elevens eget ansvar for de forandringer, der skal til, for at eleven når målene for uddannelsen bliver tydelige for både elev og underviser. Det er også et redskab til at evaluere, om forandringerne er sket, og hvad der mere skal til. Se i øvrigt bilag til SMTTE modellen (Individuelle læringsmål) med eksempel fra PAU i København. Ann Vinde Ministeriet for Børn og Undervisning. 14

15 Bilag til SMTTE modellen Individuelle læringsmål Individuelle læringsmål Rammen Igennem din uddannelse vil du blive bedt om at lave 6 individuelle læringsmål, som tager afsæt i noget der er relevant for dig at arbejde med. Dit personlige læringsmål kan varigere fra periode til periode og være så stort og småt som giver mening for dig. Rammen er at det skal give mening for dig at arbejde med, og tilstræbe at du bliver en bedre pædagogisk assistent. Et individuelt læringsmål kan fx være; at blive bedre til at møde til tiden og være forberedt på dagens undervisning, at få læst op på et bestemt fag, som man tidligere har svigtet at få styr på dårlige vaner, som gør det svært at være deltagende i uddannelsen at blive bedre til at være ligeglad med hvad andre tænker, og turde at være fjollet over for andre at blive bedre til at præsentere sit arbejde at sige mere at aflevere opgaver De individuelle læringsmål forløber over følgende perioder: F.eks.: Studiestart halvvejs 1. Skoleperiode (#1) Halvvejs 1. Skoleperiode Slut 1. Skoleperiode (#2) Slut 1. Skoleperiode start 2. Skoleperiode (#3) Start 2. Skoleperiode halvvejs 2. Skoleperiode (#4) Halvvejs 2. Skoleperiode slut 2. Skoleperiode (#5) Slut 2. Skoleperiode start 3. skoleperiode (#6)) På de næste 2 sider finder du en beskrivelse af SMTTE modellen. På de sidste to sider er der to skemaer, som du kan bruge til at beskrive dit individuelle læringsmål. Ønsker du at skrive det på en helt tredje måde, er dette muligt så længe du beskriver og synliggøre dine overvejelser, er det fint. 15

16 Individuelt læringsmål SMTTE Kort beskrevet ser SMTTE modellen således ud: Kort om SMTTE SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde. Planlægning SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet tegn, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. Gennemførelse SMTTE består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Tegnene er en operationalisering af målene og bør være tilstrækkelig konkrete, således de kan iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage. Ændres der i processen i én kategori, bør der tjekkes op på de øvrige beslutninger, da kategorierne er indbyrdes forbundne. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning, Hjemmesiden. 16

17 Sammenhæng: Er beskrivelsen af den sammenhæng der beskriver din situation. Alt det som har relevans for og indvirkning på hvad der beskriver dig som person. Kan også kaldes beskrives som den kontekst du befinder dig i, eller hvilket forudsætninger du har. Når du har beskrevet din sammenhæng første gange, vil denne kunne tilpasses løbende med den udvikling du oplever i dit liv, men mange ting vil stadig være med til at beskrive dig og din situation. Mål: Er beskrivelsen af det mål som du ønsker at opnå. Målet skal være specifikt, realistisk og opnåeligt inden for den tid der er sat af. Tænkt på at lave et SSS mål altså et mål som er med til at skabe Små Sikre Succeser. Når du arbejder med dit individuelle læringsmål skal du opleve at du lykkes, så hellere sætte et lille opnåeligt mål så du mærker succesen! Målet skal være formuleret som det beskriver hvad du ønsker at opnå, og ikke hvad du ønsker at undgå. Tegn: Er beskrivelsen af hvad du ønsker at se i slutningen af perioden, der kan bekræfte at du har nået målet. Det skal altså være noget som du kan måle, veje eller mærke, som virker som bevis på at du har nået dit mål. Tiltag: Er beskrivelsen af de handler som du sætter i gang for at nå dit mål. Tiltag udformes som en handlingsplan, med helt konkrete aktiviteter, som bringer dig tættere på målet. Da man kan nå sit mål på mange forskellige måder, er det vigtigt at du vælger hvilket tiltag du ønsker at i gang sætte, og er tro mod dette i den periode du har til rådighed. Med nogle mål skal der mange og forskelligartede tiltag til for at der sker udvikling, så gør dig overvejelser om hvad du sætter i gang, og hold målet for øje. Evaluering Er beskrivelsen af hvordan du evaluerer forløbet både løbende og i slutningen. Gør dig tanker om, hvem du ønsker feedback fra, hvem du kan bruge som sparringspartner, hvilket spørgsmål du kan stille dig selv eller andre for at se om du er nået i mål. 17

18 Individuelt læringsmål Skema 1 Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering 18

19 Individuelt læringsmål, eksempel på udfyldt skema Skema 1 Sammenhæng Jeg kommer for sent mange gange hver uge og har derfor svært ved at deltage ordentligt i undervisningen og gruppearbejdet. Opgaverne i gruppen er ofte fordelt, når jeg kommer, og jeg føler derfor ikke, at jeg rykker mig fagligt. Mål Jeg vil gerne møde til tiden hver dag og være med til at fordele opgaverne i gruppen. Tegn Jeg kan se, at jeg er på rette vej ved at mærke, at jeg er med til at planlægge dagen i gruppen. Jeg får derfor nye opgaver og bliver mere motiveret for at deltage i undervisningen. Jeg vil bede en fra min gruppe om at kommentere at jeg kommer til tiden. Så kan jeg mærke at andre også registrerer det. Tiltag Jeg vil gå tidligere i seng. Jeg vil købe et ordentligt vækkeur, så jeg er sikker på at jeg hører det om morgenen. Jeg vil sige det højt til min gruppe, så de er opmærksomme på, at jeg arbejder med det. Evaluering Jeg har nået mit mål, hvis jeg to uger i træk kommer til tiden hver dag. Jeg vil spørge en fra min gruppe, om hun vil være ansvarlig for at holde øje med, om jeg kommer til tiden. 19

20 Individuelt læringsmål Skema 2 Sammenhæng: Evaluering: Mål: Tiltag: Tegn: 20

21 6. Speeddating Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Elevers selvevaluering. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Elevens opnåelse af viden og færdigheder i den pågældende læringsaktivitet. Typisk målgruppe Elever. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Planlægge testspørgsmål og svar. Der skal være et spørgsmål til hver elev. Der skal vælges tidsholder til partnerskift, som tager ca. to minutter. Elever trækker et spørgsmål og finder en partner, som de giver spørgsmålet. Partneren læser spørgsmålet og giver sin besvarelse på det. Derefter kan man vælge en dialog. Dernæst læser du dit spørgsmål op og giver dit svar derpå. Så går man videre og finder en ny partner og gentager processen med at bytte spørgsmål osv. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Elevens egen-refleksion. Underviser sammen med en eller flere elever kan vejlede elev i videre udvikling. Gode råd til underviseren Vær opmærksom på at elever gerne vil have underviserens synspunkt på, hvordan de kan forbedre sig. Kontaktperson på SOPU Betty Lillevang og Lis Johnsen 21

22 5. Evalueringsmetoder der fortrinsvis retter sig mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen 7. Sandwichmetoden Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evaluering af undervisningsmetode, indhold, valg af indhold. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Primært processen. Typisk målgruppe Kursister / elever Kan både gøres individuelt og i grupper Planlægning/forberedelse ingen Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Se i øvrigt bilag Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Som evaluering for læreren i hvordan kommende undervisning skal tilrettelægges Gode råd til underviseren Sandwich metoden kan omhandle alt fra proces til indhold, effekt og mål. Kontaktperson på SOPU Anne Voigt 22

23 Bilag til Sandwich metoden Sandwich som feedbackredskab 3 specifikke positive ting Det var spændende.. Det var lærerigt. Du er meget. OG Et godt råd vil være Jeg kan anbefale dig. Generelt synes jeg at.. Eksempel: Det var spændende at arbejde med forumteater. Det var lærerigt at få undervisning i demenssymptomer. Du er meget levende i din undervisning OG Et godt råd vil være, at der er mindre gruppearbejde. Jeg kan anbefale dig at bruge mindre tid på gennemgang af medicin Generelt synes jeg at det var en supergod undervisning i demens og at du er en meget kompetent underviser. 23

24 8. Delphi-metoden (Åben evaluering) Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Metoden kan bruges til at evaluere processen, således at processen kan forbedres og effektiviseres skabe optimal læring for målgruppen. (Kan udføres formativt og summativt) Eleverne evaluerer processen og til dels oplevelsen af forløbet. En åben evalueringsmetode. (Fokus kan dog lægges flere steder) Typisk målgruppe Hele klassen. Planlægning/forberedelse Der skal afsættes den nødvendige tid til evalueringen, så den ikke bare skal overstås. (Kræver minimum 30 min.) Metoden kræver refleksion fra elevernes side og kan være uforudsigelig for underviseren. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) - Der udleveres et stykke papir til alle elever. Dette skal deles i to kolonner med to til fire rækker. (se bilag samt link) - I venstre kolonne skriver eleven først to til fire positive udsagn om forløbet. (Hvad har eleven været glad for under forløbet?) - I de to til fire nederste rækker i første kolonne, skriver eleven udsagn, som eleven har savnet i forløbet eller ønskes uddybet i et senere forløb/mindre gode oplevelser. - Herefter sender eleverne deres papir videre til sidemanden, som så skal forholde sig til udsagnene. Er eleven enig, sættes der kryds i højre kolonne. - Som underviser fortæller du, hvornår papirerne sendes videre, så der ikke går rod i systemet. - Papirerne sendes rundt indtil eleven får sit eget papir tilbage. (Er der flere end elever, kan man med fordel lade papirerne cirkulere i cirkler, så evalueringen ikke bliver for langtrukken) Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) - Papirerne samles sammen af underviseren. Der startes med at gennemgå de positive udsagn i 24

25 klassen. Start med dem hvor der er flest enige og slut af med de udsagn hvor færrest var enige. Udsagnene kan fx skrives på tavlen og debatteres. Stop på et passende tidspunkt nogle af udsagnene kan være enslydende. Alle udsagn behøver ej heller at blive gennemgået. - Samme procedure foretages ved de mindre gode oplevelser. Gode råd til underviseren/svaghed ved metoden Underviserne skal styre processen og holde den på rette kurs. Ved den åbne evalueringsmetode, kan det være svært at forudsige, hvad der tages op af eleverne. Husk at holde evalueringen på et konstruktivt og konkret plan. Det er ikke undervisernes personlighed, der skal evalueres. Elevernes papirer tages med hjem til videre efterbehandling. Udsagn underviserne kan overveje til næste forløb, findes ofte i positive udsagn hvor kun halvdelen af klassen er enige. Se i øvrigt bilag. Kontaktperson på SOPU Kilder Louise Olsen Voksenundervisning formidling i praksis Af Mogens Christiansen og Gert Rosenkvist, Hans Reitzels Forlag samt Undervisningsplanlægning for faglærere af Hilde Hiim og Else Hippe, Gyldendals lærerbibliotek 25

26 Bilag til Delphimetoden Delphi - metoden Kort om Delphi Delphi-metoden er et evalueringsværktøj, der både indeholder en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del består af et skema, som eleverne udfylder, og den mundtlige del består af en struktureret samtale, hvor læreren sørger for, at alle elever kommer til orde. Planlægning Delphi-metoden kan bruges i mange forskellige situationer. Det er oplagt at bruge værktøjet til at kvalificere fx et undervisningsforløb, et samarbejde i fx et lærerteam/en klasse, et udviklingsprojekt på skolen eller i forbindelse med et forældremøde. Metoden kan også bruges i forbindelse med forebyggelse af konflikter og egentlig konfliktløsning. Deltagerne kan være elever, lærere, ledere og forældre på et forældremøde. Hvis elever skal deltage i evalueringen, egner det sig bedst til skolens mellemtrin og overbygning, hvor eleverne har de nødvendige skriftlige forudsætninger. Gennemførelse Evaluering ved Delphi-metoden igangsættes ved, at eleverne får udleveret et skema, som de skal udfylde hver for sig. Eleverne skriver tre gode ting og tre ting, der kan forbedres fx i forhold til samarbejdet i klassen. Se et eksempel på, hvordan sådan et skema kan se ud. (Se bilag 1.2) Læreren beder eleverne skrive deres svar, så de er let læselige og på en måde, så de andre elever kan forstå, hvad der står, uden at skulle fortolke for meget. Eleverne får også at vide, at det er vigtigt, at de gode og dårlige aspekter, som de skriver i skemaet, skal være konkrete. Kun hvis synspunkterne er konkrete, kan de skabe en tæt sammenhæng til den problemstilling, som evalueres. Hvis læreren har brug for at få elevernes vurdering af et eller flere meget konkrete forhold, kan hun vælge at skrive dem ind i skemaet på forhånd. Når alle eleverne har udfyldt venstre kolonne i skemaet, cirkulerer de udfyldte skemaer i samme retning, indtil eleven igen sidder med sit eget skema. Hver gang en elev modtager et skema, læser eleven udsagnene, reflekterer over og forholder sig til dem og sætter et kryds i højre kolonne ud for de udsagn, som eleven er enig i. 26

27 Læreren indsamler herefter skemaerne og foretager en optælling. Det sker ved, at læreren noterer de fremkomne udsagn og ved at angive, hvor mange elever der har erklæret sig enige i de enkelte synspunkter. Det er mest hensigtsmæssigt, hvis læreren gennemfører optællingen med det samme, da man på den måde sikrer elevernes engagement og motivation. Hvis der er mange elever i klassen og dermed mange udsagn og svar, kan læreren vælge at holde pause i processen, indtil hun har foretaget optællingen. Man skal dog være opmærksom på, at en pause kan føre til, at elevernes engagement og motivation reduceres, fordi pausen kan opleves som en afbrydelse af processen. Samtalen Læreren vælger de udsagn, der har fået henholdsvis flest og færrest tilkendegivelser, og skriver dem op på tavlen. Herefter reflekterer eleverne og læreren sammen over resultatet og indgår i en fælles samtale. Samtalen, som ledes af læreren, kan tage udgangspunkt i og have særligt fokus på de synspunkter, som flest elever har erklæret sig enige i. Samtalen kan fx tage udgangspunkt i følgende typer spørgsmål: Hvorfor fremkommer netop disse synspunkter? Hvilke gode aspekter ved praksis er værd at fremhæve? Hvilke forbedringsbehov peger de dårlige aspekter på? Hvilke handlinger/aktiviteter skal der til for at skabe konkrete forbedringer af praksis? Samtalen vil naturligt afsløre både enighed og uenighed blandt eleverne. Det er således afgørende, at samtalen er åben og præget af et fælles ønske om at identificere både problemstillinger og løsninger på disse. Eleverne skal være lyttende og anerkende hinandens synspunkter. Målet med evalueringen er netop at tilvejebringe nye synspunkter og at opnå konsensus om forbedrings- og handlemuligheder. Hvis samtalen præges af verbale angreb og forsvar, vil det være umuligt at nå frem til et fælles resultat, som alle kan acceptere. Læreren har her et særligt ansvar for at sikre, at samtalen er fri og åben, men at den samtidig bliver så struktureret, at alle eleverne kommer til orde, og at de væsentligste problemstillinger berøres. 27

28 Skema til brug i Delphi-evaluering Her er et eksempel på et Delphi-evalueringsskema med 3 svarkategorier. Skemaet tilpasses let ved at tilrette teksten og tilføje eller fjerne rækker Nævn tre ting, der fungerer godt ved samarbejdet i klassen Sæt kryds, hvis du er enig Nævn tre ting, der fungerer dårligt ved samarbejdet i klassen Sæt kryds, hvis du er enig Kilde: (http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-og evaluering/evaluering/vaerktoejer/delphi-metoden ) 28

29 9. To og to interview Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) At deltagere 2 og 2 interviewer hinanden på skift med henblik på at reflektere, opsummere, evaluere et forløb/en læringsaktivitet/en proces Proces Resultat Oplevelse Fagligt udbytte Personligt udbytte Typisk målgruppe Alle undervisere og elever Planlægning/forberedelse Forbered spørgsmål til interview Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Præsentation af spørgsmål Proces-styrer beder deltagerne om at gå sammen 2 og 2 evt. at vende sig imod sidemanden eller finde sammen med en man ikke kender og på skift interviewe hinanden Sæt tid på Proces-styrer beder deltagerne om at skifte midtvejs Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Opsummering evt. i plenum, på planche eller evt. ved at dele refleksioner med et andet par Hvert par /gruppe kommer med en enkelt pointe i plenum Gode råd til underviseren Styring på tid, proces og opsamling Kontaktperson på SOPU Anna Teisen og Jannie Gertsen 29

30 10. Anerkendende metode Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Feedback på en læringsaktivitet med fokus på hvad der har virket godt, og hvad der fremadrettet gerne må være mere af. Det mindre gode nedtones. Metoden lægger vægt på, at evalueringen foregår i en positiv ånd. Spørgsmål til læringsaktivitet eller dele heraf. Elever /hele klassen/holdet. Flipover/plancher Evt. kort intro til eleverne, så de ved hvilken type evaluering dette er. Denne metode kan laves med hele klassen/holdet og underviseren fungerer som spørger og referent. Den anerkendende metode er en mundtlig evaluering, men underviseren skriftliggør elevernes feedback for at kunne bruge det efterfølgende. Underviseren spørger: Hvornår har du oplevet, det fungerede? Hvad gik godt på hvilken måde? Hvad kunne du godt tænke dig, der var mere af? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Justering af undervisningsmateriale og pædagogisk metode. Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Vær forberedt på, at du måske kan føle kritikken personlig, men den skal opfattes som feedback til bedre undervisning og mere tilfredse elever. Metoden kan anvendes midtvejs og /eller ved afslutning af en del af en læringsaktivitet. Betty Lillevang og Lis Johnsen 30

31 11. Cafémodel. Undervisere sidder ved mindre cafeborde Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At dilemmaer/ synspunkter i en læringsaktivitet bliver mere tydelige, så der kan handles på evt. styrker, svagheder og nye ideer. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Læringsaktivitet f.eks. storyline. Ved nye læringsaktiviteter kan erfaringer videregives. Typisk målgruppe Underviserne, men kan også anvendes i forhold til elever Planlægning/forberedelse Det er besluttet, hvem der er cafévært, og der sidder en cafévært ved hvert bord. Der opstilles caféborde, hvorpå der ligger plancher og tusch, og på hvert bord skal der ligge et tema/emne/ som skal evalueres. Der skal være planlagt tid til hver runde. På hvert bord. Se i øvrigt bilag om caféværtens rolle. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Cafévært er ansvarlig for at igangsætte og overlevere til hver gruppe. Fælles opsamling til hele lærergruppen eller et skriftligt produkt. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Til planlægning af den næste læringsaktivitet. Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Der skal være en tidsholder, og metoden kræver tid. Opsamlingen er vigtig og at den bliver skriftligt fyldestgørende. Caféværten skal kende sin rolle. Se bilag! Rollen som cafévært kan være svær for elever. Betty Lillevang og Lis Johnsen 31

32 Bilag til Cafemodellen Caféværtens rolle Som cafevært skal du: Præsentere spørgsmålene Få drøftelserne til at køre i forhold til spørgsmålene Invitere så mange som muligt til at sige noget Holde dialogen i gang Få deltagerne til at skrive deres evaluering og ideer ned på dugen/flipoverpapiret 32

33 12. Fokusgruppeinterview Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Viden om hvad der fungerer og ikke fungerer og få flere synsvinkler frem. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Læringsaktivitet eller dele af læringsaktiviteter. Typisk målgruppe Elever. Planlægning/forberedelse Beslutte hvilken læringsaktivitet/delaktivitet, der skal evalueres. Hvad vil du have at vide? Forberede spørgsmål. Max fem spørgsmål. Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Grupperne opsøges, hvor de sidder. Kan foregå på alle tider af dagen. Kan foregå med alle grupper, eller enkelte grupper kan udvælges og sammensættes efter karakteristika fx ældre/unge/meritelever/fagligt stærke osv. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Til at reflektere over egen og fælles undervisning og revidere undervisningen indenfor de mulige rammer. Gode råd til underviseren Godt redskab til også at få feedback på egen undervisning. Kontaktperson på SOPU Betty Lillevang og Lis Johnsen 33

34 6. Evalueringsmetoder der retter sig mod både elevens udbytte og mod underviserens tilrettelæggelse af undervisningen 13. Evalueringsskema Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At eleverne forholder sig til deres læring og undervisningens indhold Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Det vælger underviseren ud fra behov og fokus Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Det kan med fordel anvendes til hele klasser, der har haft undervisning over et sammenhængende antal dage Skemaet tilpasses efter undervisningens indhold og metoder Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Udleveres til eleverne som afslutning af et flere dages sammenhængende forløb. Eleverne får ca. 20 minutter i klassen til at udfylde den. Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Som opkvalificering af fremtidige undervisningsforløb med samme indhold Gode råd til underviseren Udvælg spørgsmålene med omhu. Se i øvrigt bilaget, der er et eksempel på et skema anvendt på Trin 2uddannelsen vedr. faget Ledelse og organisation Vedr. punkt 3 i skemaet, kan der måske med fordel indføres de konkrete faglige og/eller kompetencemål for undervisningen. Pkt. 3 er for nuværende svær for eleverne at forholde sig til. Kontaktperson på SOPU Malene Ricken 34

35 Bilag til metoden Evalueringsskema Evalueringsskema. Ledelse og organisation. Navn: Hold: 1.Var det din 1. Prioritet, at komme på valgfrit fag i ledelse og organisation? Ja: Nej hvis nej, hvilken prioritet (sæt cirkel om) 2. Om kurset som helhed mener jeg, at valgfrit fag i Ledelse og organisation var (sæt X på skalaen) Meget Ret Spændende Ikke særligt Kedeligt Spændende spændende spændende fordi (fuldfør sætningen): Føler du, at undervisningens indhold er relevant i forhold til de opstillede mål du skal nå indenfor ledelse og organisation? (sæt X) Ja: Nej, hvis nej begrund da hvorfor nedenfor. nej, fordi Hvordan oplevede du niveauet af/sværhedsgraden af det faglige indhold i undervisningen: (sæt X): For højt Højt Akkurat passende Lidt for lavt Alt for lavt 35

36 5. Hvordan vil du bedømme underviserens/undervisernes faglige viden?: (sæt X) Meget God God Akkurat passende Kunne være bedre Dårlig 6. Hvordan vil du bedømme underviserens/undervisernes evne til at formidle og forklare det faglige stof i ledelse og organisation?: (sæt X) Meget God God Akkurat passende Kunne være bedre Dårlig 7. Oplevede du, at underviseren/underviserne var velforberedte til undervisningen? Ja Nej 8. Var du selv forberedt til undervisningen? Ja: Nej: 9.Hvordan var dit aktivitetsniveau i timerne? (sæt X) Meget aktiv Ret aktiv aktiv Kunne være mere aktiv Ikke aktiv 10. Hvordan var øvelserne/opgaverne i Ledelse og organisation? Meget Gode Gode Akkurat passende Kunne være bedre Dårlige 11. Har du forslag til ændringer af indhold i undervisningen/ til øvelserne/ til hovedopgaven eller andet du vil bemærke, så tilføj det her:

37 Støtteskema. Dag 1. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: Dag 2. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: Dag 3. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: Dag 4. Hvad har været godt: Hvad kunne blive bedre: 37

38 14. Refleksionens stemme (eventuelt med efterfølgende opsamling i plenum). Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) At eleverne fokuseret reflekterer over de spørgsmål der stilles fra underviser. At der reflekteres uden påvirkning/ forstyrrelser af andre elevers refleksioner. Hvis man benytter metoden som optakt til en diskussion i plenum, kan dette måske mindske smitteeffekten (at nogen få elever kan skabe en negativ stemning blandt hele gruppen) og eleverne kan nemmere holde fast i deres egen mening. Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Eleven reflekterer over egen læring/ indsats i et givent forløb. Metoden kan også benyttes til evaluering af et bestemt undervisningsforløb. Typisk målgruppe Målgruppen er eleverne. Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Før seancen nedskrives spørgsmål til det man ønsker eleverne skal reflektere over. Eksempelvis; Hvad synes du, er det bedste, du tager med dig fra dette forløb? Kunne du have ønsket dig noget anderledes i dette forløb? Hvis du selv skulle vurdere din indsats på en skala fra et til ti hvor ligger du så - og hvorfor? Endvidere medbringes en cd med afslappende musik (ikke med forstyrrende sang eller andet) samt evt. en afspiller. En gruppe elever (ca. 5-15) samles i et lukket rum. Eleverne introduceres til refleksionens stemme. Eksempelvis; Jeg læser nogle spørgsmål op om lidt. I skal blot sidde helt stille, eventuelt med lukkede øjne, og tænke over det jeg spørger om Musikken sættes på (ikke højt). Spørgsmålene stilles ind over musikken. Når alle spørgsmål er læst op (med refleksionstid imellem) slukkes musikken. Herefter kan man eventuelt diskutere spørgsmålene i plenum. 38

39 Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Gode råd til underviseren Kontaktperson på SOPU Eleven bruger refleksionen til at optimere egen læring. Bruges metoden i kombination med opfølgning på plenum, kan underviseren bruge resultatet til forbedring af undervisningsforløbet. Hvis metoden benyttes til evaluering af et undervisningsforløb, anbefales det at nedfælde elevernes udsagn efter diskussionen i plenum. Herigennem dokumenteres hvad der var godt /skidt og dette kan tages frem næste gang det pågældende forløb skal planlægges. Anna Busk Rasmussen 39

40 15. Tjek ind og Tjek ud Formål/mål (hvad vil du gerne opnå?) Evalueringsgenstand (processen, resultatet, oplevelsen, fagligheden, andet) Typisk målgruppe Planlægning/forberedelse Anvendelse/forløb (hvordan udføres den?) Opfølgning (hvordan anvendes resultatet?) Gode råd til underviseren Fokusering på mål og forventninger for fx en læringsaktivitet/læringsproces/et møde og/eller fokus på udbytte og evaluering af fx læringsaktiviteten/læringsprocessen/mødet Proces fx hvilke forventninger har du til arbejdsprocessen i dag? Udbytte/resultat fx hvad lærte du? Oplevelse fx hvor mærkede du noget i kroppen? Læring såvel fagligt som personligt fx hvad ved du nu, som du ikke vidste før? Andet fx hvad er du optaget af lige nu? Alle elever og undervisere Kræver forberedelse af fokusområde/spørgsmål? Gulvplads Evt. remedier: Postkort, billedkort, genstande Deltagerne stiller sig i en rundkreds: Tjek ind: På skift træder deltagerne et skridt ind i mod midten, idet de svarer på spørgsmålet evt. ud fra et valgt postkort/billedkort/genstand Tjek ud: På skift træder deltagerne et skridt væk fra midten, idet de svarer på spørgsmålet - evt. ud fra et valgt postkort/billedkort/genstand Beregnet til deltagernes egen refleksion og evaluering af en læringsaktivitet/proces/et møde Styring af spørgsmål Alle skal sige noget på skift Godt at variere mellem spørgsmål med og uden billedkort Kontaktperson på SOPU Jannie Gertsen og Anne Teisen 40

41 7. Gode overvejelser når man stiller spørgsmål Hvilken hensigt hvilke spørgsmål? Når man stiller spørgsmål, er det en god ide, allerede inden man går i gang, at have gennemtænkt, hvor det er, man selv vil hen med sit spørgsmål, og/eller hvor det er, man vil have den anden hen. Derfor kan det være nyttigt at kende til de følgende 4 spørgsmålstyper. 41

42 Hvilken hensigt hvilke spørgsmål? Lineære spørgsmål Hensigt: At indsamle data. At få faktuelle oplysninger. Eksempler: Hvilke afdelinger har du været i? Hvor længe har du været i afdelingen? Hvem har du arbejdet mest sammen med? Hvilket arbejde synes du bedst om? Har der været nogen problemer? Hvilke? Cirkulære spørgsmål Hensigt: At se ting/problemer i et større perspektiv ved at fokusere på de menneskelige relationer og fysiske sammenhænge, personer indgår i. Eksempler: Hvilke tilbagemeldinger får du fra dine kolleger? Hvem siger hvad? Hvad ville afdelingslederen sige om dig, hvis jeg spurgte ham/hende? Hvad siger de andre om din rolle i denne problemstilling? Refleksive spørgsmål Hensigt: At udforske alternative muligheder. At søge at skabe nye måder at "se verdenen på" ved at eksperimentere med andre ord, formuleringer og synsvinkler. Eksempler: Hvad skulle der til for at ændre disse forhold? Hvordan ville denne ændring forbedre tingene? Hvem tror du ville få mest gavn af ændringen? Hvilke 3 ting mener du ville skabe et bedre samarbejde? Prøv at forestille dig, at problemerne er løst om 3 uger hvordan vil du beskrive den nye situation i afdelingen? Strategiske spørgsmål Hensigt: At afgøre, hvilken løsning, vi vælger. At få planlagt konkrete handlinger. Eksempler: Hvad bør der gøres nu? Hvordan bør det gøres? Hvilke kriterier skal vi opstille for succes? Hvilken plan er den bedste? 42

43 8. Formativ og summativ evaluering Når evalueringsresultaterne skal gøres op, taler man ofte om den formative og den summative evaluering. Formativ evaluering Den formative evaluering former. Man kan sige den er fremadrettet. Ved formativ evaluering er formålet at sikre underviseren og eleven en vurdering eller tilbagemelding, som kan anvendes ved udvikling af læringssituationen, undervisningen og planlægningen af det videre forløb. Formativ evaluering anvendes således løbende som en del af den pædagogiske proces og anses som et nødvendigt værktøj i alle undervisningssituationer. Formativ evaluering kan fx være: Opgaver/ repetition (hvad har jeg lært?) Tænkeskrivning (hvad ved jeg, hvad vil jeg vide?) Refleksion (hvad fik jeg lært?) Respons (fra underviseren/klassekammerater m.fl.) Prøver (hvordan er mine kompetencer og hvordan har jeg udviklet dem?) Kokken smager på suppen undervejs Evalueringen kan opsummeres på mange måder: som en fælles snak i klassen, som karakterer, i form af en skriftlig udtalelse eller ved en personlig samtale med en elev eller en gruppe. En god måde at formidle det formative mål på, kan være at understrege, at karakteren eller udtalelsen kun er et øjebliksbillede, som både kan forbedres eller svækkes afhængig af indsatsen. Summativ evaluering Den summative evaluering sammenfatter. Man kan sige, at den er bagudrettet. Perspektivet kan opfattes som kontrol og resultatopgørelse. Summativ evaluering har som grundlag et kvalitetsniveau, og resultatet hviler på en eller anden form for sammenligningsgrundlag. Når en underviser giver et hold summative evalueringer i forbindelse med en opgaveløsning er grundlaget ofte fagets mål og underviserens erfaring med, hvor et niveau normalt bør ligge. Den summative evaluering lægger vægt på resultat, opgørelse og dokumentation i forhold til målene. 43

44 Summativ evaluering kan fx være: Vurdering af arbejder/produkter Prøver i faget Standpunktskarakterer/årskarakterer Eksamen Organiseret elevtrivselsundersøgelse med benchmarking Kokken smager på det endelige resultat og serverer. I undervisningen mødes det formative og det summative i hhv. den løbende evaluering og i standpunktskarakteren eller eksamen. Den løbende evaluering har til formål at understøtte elevens læringsproces, hvad fungerer godt og mindre godt, hvordan udvikler eleven sig, og hvad kan der gøres for at optimere indsatserne. Det gælder både undervisere og elever. Den afsluttende summative evaluering sammenfatter resultatet i forhold til de mål og kriterier, der har været opstillet. I undervisningen vil det som regel udmønte sig i en karakter. I forhold til at vælge mellem den summative og den formative evaluering er det derfor oftest ikke et spørgsmål om enten eller, men mere et spørgsmål om både og. Der kan være positive og negative sideeffekter ved begge evalueringsformer. Kilder:1) Studieabc.dk 2) Evalueringskultur på erhvervsskolerne, temahæfte fra undervisningsministeriet nr

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Bedre evaluering af undervisning

Bedre evaluering af undervisning Bedre evaluering af undervisning Inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere