om seksualundervisningsmaterialer

Transkript

1 Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Delrapport 3 Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: info@sexogsamfund.dk Side 1 af 7

2 Største inspirationskilde for underviserne er materialer Fra kortlægningen af seksualundervisningen i den danske Folkeskole, lærte vi, at hele 61 % af underviserne finder, at de har fundet brugbar hjælp og inspiration i deres konkrete tilrettelæggelse af undervisningen, fra undervisningsmaterialer. Det er dermed den højest rangerede inspirationskilde indenfor seksualundervisning, og derfor værdig for en nøjere kortlægning. Derfor har vi bedt respondenterne om at angive, ud fra nogen på forhånd givne kategorier, hvilke type materialer, de bruger i seksualundervisningen: For de, der har svaret, ser fordelingen ud som følger: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Lærebøger Video, DVD, film Hvilke materialer anvendes i seksualundervisningen? Hæfter og pjecer Internettet Egne materialer Andre materialer Ja, anvender Nej, anvender ikke Vi ser en tendens til, at underviserne hovedsageligt bruger de traditionelle undervisningsmaterialer (Lærebøger, Film og Pjecer) i undervisningen. Det overrasker lidt, at Internettet ikke udgør en større andel, men dette kan hænge sammen med mængden og kvaliteten af materialet på nettet. Typer af materiale: Vi har, i dette arbejde, udelukkende fokuseret på at kortlægge det boglige eller trykte materiale. Men i søgningen efter dette, er vi naturligvis stødt på et hav af materialer af mange arter. Inddelt i typer, ser det således ud: Bøger Mapper med faktaark, tekstsamlinger, overheads af kroppen Pjecer, hæfter, brochure, pamfletter Video/DVD Interaktiv DVD (Eks: Klassefesten ) Spil (Eks: Sex på spil ) Hjemmesider Vi kigger i det følgende udelukkende på de tre første kategorier. Side 2 af 7

3 Forskellige målgrupper for seksualundervisningsmaterialer Inden for kategorierne: Bøger, mapper med fakta-ark, tekstsamlinger, overheads af krop, pjecer, hæfter, brochure og pamfletter findes der igen forskellige typer af materiale. Dem kan man skelne imellem, fordi de henvender sig til forskellige aktører i forbindelse med seksualundervisning og seksualoplysning. Vi skelner mellem: Decideret seksualundervisningsmateriale til klassebrug ofte med lærerens og elevens bog Baggrundsmateriale kun til læreren Materiale til de unge - som de kan læse alene og ved lejlighed Trods denne umiddelbare og meget tydelige skelnen, anvender vi, i denne omgang, ikke sondringen herimellem. Hvad er fundet af seksualundervisningsmateriale? Antal registrerede materialer: 143 Udgivelsesår (hvis oplyst, det første udgivelsesår): Fra Heraf titler der ikke er angivet udgivelsesår på: 15 (10 %) Antal titler pr. udgivelsesår, hvor det er angivet, er som følger: Antal udgivelser pr. år Antal udgivelser pr. år En top 5 over forfattere til de ovennævnte materialer, ser således ud: Forfatter Antal titler %-andel Janne Hejgaard % Else Lykkebo 8 6 % Sex & Samfund 8 6 % Bertill Nordahl 6 4 % John Madsen 6 4 % Side 3 af 7

4 Fordeling på kategorier, blandt de materialer, der er registreret: Kategori Antal %-fordeling Pubertet % Samfund % Prævention % Kroppen % Seksuelt samvær 13 9 % Følelser 12 8 % Alt 11 8 % Kønssygdomme 8 6 % Kønsforskelle 7 5 % Handicappede 3 2 % Homoseksualitet 2 1 % Ikke kategoriseret 10 7 % Denne registrering følger almindelig emneinddeling. Det betyder, at det er det overordnede emne for bogen, som den er registreret efter. Ikke-trykte materialer Mange undervisere supplerer de trykte sekusalundervisningsmaterialer med forskellige 3D-affekter, der tydeligt illustrerer kroppens opbygning eller tydeliggør præventionsformers anvendelse. Således bruger 20 % underlivsmodeller og 33 % viser penisattrapper frem i deres seksualundervisning. Interessant er det, at 50% af underviserne fremviser diverse præventionsmidler i seksualundervisningen. 88 % af dem, har præciseret nærmere, hvilke præventionsformer de fremviser: %-vis Gruppering fordeling Kondom 61% P-piller 40% Pessar 39% Spiral 29% Præventionskasse 15% Alle 6% Skum 4% P-ring 4% Minipiller 3% P-stav 3% Creme 2% Nødprævention 1% P-plaster 1% Femidom 1% Side 4 af 7

5 Endelig har underviserne også kunnet beskrive, om de anvender andre ikke-trykte demonstrationsmidler (ud over prævention, som ovenfor), og det er der 8 %, der skriver, at de gør. Nærmere bestemt er disse materialer som følger her præciseret af 94 %: Andre ikke-trykte demonstrationsmaterialer %-fordeling Bind/tamponer 29 % Overhead/plancher 23 % Tavlen 3 % Allerede nævnt under præventionsmidler 16 % Andre demonstrationsmaterialer 29 % Seksualundervisningsmateriale lader til hurtigt at blive for gammelt Der er en del, der understreger, at seksualundervisningsmateriale hurtigt forældes. Der nævnes flere grunde hertil, en faktuel, billedmæssigt og i forbindelse med ungdomssproget. Vægtigst er begrundelsen, at det faktuelle stof hurtigt bliver for gammelt, særligt fordi feltet for prævention er i rivende udvikling, og anbefalinger derfor skifter løbende. Forældelsen har flere udtryk: Den gælder naturligvis mangel på beskrivelse af de nyeste præventionsformer, hvor eksempelvis p- plaster og p-ring ikke er med. Men den gælder også forældede præventionsformer, her tænkes særligt på sæddræbende skum og -cremer. Endelig så er ændringer i eller anbefalinger omkring bivirkninger ved p- piller eller indtagelsen af nødprævention svære at have opdateret. Billedsiden i seksualundervisningsmaterialerne afslører også materialets alder. Det har en kraftig og skånselsløs signalværdi, hvilken bredde buksebenenes og længde drengenes pandehår har. Det giver anledning til et godt grin, men grinet skaber samtidig netop afstand til de emner, som de unge skulle relatere til og følt sig mødt på. Hertil knytter der sig en tendens i sproget i meget af seksualundervisningsmaterialet, idet forfatterne søger at henvende sig direkte til de unge og at tale deres sprog. Det resulterer ofte i et meget tidstypisk ordvalg, et ordvalg, der er uhjælpelig er dømt til at komme bagud meget hurtigt. Her et eksempel fra 1981: Vi var til fest i går. Det var meget sjovt, men jeg blev så ond på Jette. Det er Lone også blevet. Jette er så smask-populær hos drengene, og jeg ved da godt hvorfor! (Hennesen, 1981). I de nyeste udgivelser (ex. Hejgaard, 2003) er gennemgående kodeord selvværd, grænser og personlige kompetencer og selvom vi kan blive enige om, at de er meget relevante, så er de også en stærk afspejling af de buzzwords og emner, der optager os netop i denne tid. Set i lyset af den teknologiske udvikling må det også vurderes som nærmest umuligt at være up-to-date med de muligheder, som tilbydes de unge i form af chat, SMS-sex og net-dating. Forældelses-dilemmaet udfordrer forfatterne til seksualundervisningsmaterialer. De skal finde den svære balance mellem tidssvarende og langtidsholdbar konstruktion af deres materialer, både indholdsmæssigt og formmæssigt. Muligvis vil en del af dette sysifos-arbejde, helt kunne undgås, ved at gå udenom ideen om, at materialer skal udgives i en oprindelig bogform, men snarere udlægge materialet på Internettet, hvor materialets fakta- og billeddel er nemme at opdatere. Side 5 af 7

6 Hvad kendetegner undervisernes brug af seksualundervisningsmaterialer? Ud fra spørgeskemaundersøgelsen i Folkeskolen, fra interviews med undervisere, fra snak med bibliotekarer på skolebiblioteker, amtscentraler og på folkebiblioteker, kan vi se, at følgende karakteristikker er dækkende i beskrivelsen af, hvordan undervisernes anvender og forholder sig til seksualundervisningsmateriale. De plukker: Undervisere synes generelt at plukke seksualundervisningsmateriale alle steder fra. De tager lidt fra en seksualundervisningsgrundbog, lidt fra en biologibog, en artikel fra Søndagspolitiken og et digt fra en dansk-antologi, kommer således til at skabe et samlet undervisningsmateriale. De er troløse : Underviserne føler sig således ikke forpligtet til at anvende et grundbogsmateriale slavisk fra ende til anden. Kvindelig lærer, 52 år: Jeg vil aldrig gå ind fra a til z i bogen, men derimod sætte et specifikt fokus... Klassen får ikke altid den samme bog: Det lader også til at være almindeligt forekommende, at klassen bliver præsenteret for forskellige slags materiale, hvorefter det er muligt for eleverne selv at vælge, hvad de gerne vil kigge mere i enten alene eller i grupper. De savner inspiration efter et stykke tid: Der tegner sig desuden et mønster for, at undervisere i en periode (på 3-5 år) anvender kombinationer af det samme materiale, som de har fundet særligt godt og anvendeligt. Herefter opstår en træthed omkring det, og de savner derefter inspiration fra noget nyt. Denne tendens skaber naturligvis en løbende efterspørgsel eller sult efter nyt materiale. (32 % af respondenterne efterspørger spontant nye materialer i Folkeskoleundersøgelsen, der hvor de bliver spurt om tiltag, som vil være en hjælp til seksualundervisningen fremover). Bagdel ved disse tendenser: Flere undervisere nævner dog en ærgrelse over, at deres materiale-plukkerier kan ende i et rent kopierings-helvede, hvor eleverne ikke kan kende forskel på materialet eller madkassepapiret nede i tasken. De sværger derfor til samle-mapper. Hvor får underviserne seksualundervisningsmaterialer fra? Skolens bibliotek Et gennemgående træk for de lokale skolebiblioteker er, at budgetterne for indkøb af nye bøger er stærkt pressede, hvorfor det nyeste seksualundervisningsmateriale sjældent forefindes på selve skolerne. Amtscentraler de fleste har det nyeste En hurtig søgning på landets amtscentraler viser dog, at ca. 80 % ligger inde med klassesæt af et eksempel på noget af det nyeste seksualundervisningsmateriale, nemlig Janne Hejgaards: Mig & sex & dig kroppen og kærligheden fra Der er gennemgående lang ventetid på disse. Desuden er der på mindst 5 amtscentraler lavet gennemsynskasser med alle relevante materialer indenfor emnet seksualvejledning. Ofte er disse kasser tilpasset et særligt alderstrin. Disse kasser suppleres flere steder med præventionsmidler, penisattrapper, underlivsmodeller eller andre brugbare undervisningseffekter (Eks. Sundhedsplejersker i Silkeborg, der har sammensat en pubertetskuffert ). Side 6 af 7

7 Overblik over, hvad der findes Undervisere i seksualundervisning kan skabe sig et overblik over de undervisningsmaterialer, der findes på Lysthusets hjemmeside: Det nyeste materiale registreret her, er en tekst fra Hvad skal godt seksualundervisningsmateriale kunne? Helt konkrete ideer ready-to-teach -materiale: Det lader til, at jo mere konkret og direkte anvendeligt seksualundervisningsmaterialet er jo flere undervisere vurderer, at det er et godt materiale! Det kan faktisk ikke blive konkret nok nærmest som en opskrift: Del klassen op i køn, lad den ene del diskutere spørgsmål XX, og lad den anden del gætte på, hvad de andre vil svare. Disse ideer skal optegne alternativer til den klassiske metode med at opsætte en anonym postkasse i klassen. Læses i dag bruges i morgen: Godt seksualundervisningsmateriale går direkte til pointerne, hvad enten de er faktuelle eller metodiske. Der er ikke mulighed for at sætte sig grundigt ind i meget materiale, hvorfor de mest centrale pointer skal serveres først. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisere ofte varetager seksualundervisningen uden absolut at prioritere den med stor faglig interessere samt, at emnet heller ikke har primær funktion af faglig identitet for undervisere. Oversættelse af Fælles mål : Det understreges af samtlige interviewede underviserinformanter, at en konkretisering eller praksis-oversættelse af Fælles Mål vil være aldeles kærkomment. Mandlig lærer, 36 år: Det er et kanon-fint projekt at få sat noget kød og blod på det her!. Og kvindelig lærer, 39 år: Det synes jeg faktisk er en god ide. Problemet med Fælles mål er mange gange, at så er det et tolkningsspørgsmål. Det handler ikke kun om, at Fælles mål skal være håndgribeligt for lærerne, men også for forældrene, som har adgang til Fælles mål. Denne praksisoversættelse kan med fordel bygges op omkring den viden vi ny har om, hvilke emner Folkeskolens undervisere præsenterer, og hvornår de gør det (se delrapport 1). Men den kan også krydres med konkrete ideer til, hvordan et særligt emne kan sætte i spil på forskellige alderstrin og i kobling med forskellige fag en viden vi kunne hente fra de erfarne undervisere i de supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark (se delrapport 2). Litteratur Hejgaard, J. (2003): Mig & Sex & Dig kærligheden, kroppen og dygtig til sex. Modtryk, Århus. Hennesen, P. (1981): Tænker du også på mig?, Sex & Unge 2, Munksgaard, København. Side 7 af 7