Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr P Dato: NOTAT

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr P Dato: NOTAT Oplæg til projekt om astmaundersøgelser i udskolingen Formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget, har været i dialog med Danmarks Lungeforening vedrørende muligheder for forebyggelse af astma blandt børn og unge i Horsens Kommune. Tanken var, at der blev foretaget en systematisk lungefunktionstest på børn i forbindelse med sundhedsplejerskernes udskolingsundersøgelser. Omfanget vil være omkring 1000 børn årligt. Det er ukendt, hvor stor en del af børn og unge der går rundt med udiagnosticeret astma. Sundhedsprofilen for Horsens Kommune viser blandt andet, at der i forhold til unge er et potentielt udviklingsområde, når det gælder blandt andet rygning. Særligt er der mange rygere blandt de unge, som er tilknyttet erhvervsuddannelserne. Lidt baggrund. Hvert år diagnosticeres og behandles astmapatienter i såvel privat praksis som sygehusregi. Kommunerne har medfinansieringsandel uanset hvor behandlingen foregår. Horsens Kommune har indgået sundhedsaftale med Region Midtjylland, hvor der blandt andet er fokus på at nedbringe antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser. Der er fokus på borgeren er i centrum og samspillet på tværs af sektorerne. Astma er en kronisk sygdom, og kan ikke helbredes, men der er faktorer, som eksempelvis rygning, og allergi som erkendes i tide med mulighed for allergivaccination som vil kunne nedbringe antallet af astmapatienter, og ikke mindst antallet af indlæggelser, forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med astma. Tabel 1. viser i absolutte tal antal ambulante behandlinger (besøg), antal sengedage og antallet af udskrivninger, samt den kommunale udgift til samme. Det er Horsens Kommunes udgifter til Horsens Kommunes borgere i perioden , i forhold til kommunal medfinansiering. 1

2 Tabel 1: Sygehusaktivitet og udgift, Horsens Kommune , Astma. År besøg eller ydelser sengedage sygehusudskrivninger medfinansiering Kilde: E-sundhed, april 2015 / UH Der er store udsving i antallet af udskrivelser årligt på området, hvilket kan skyldes faktorer som vinter og pollen, idet astma kan være påvirkelig af luftfugtighed, kulde og diverse allergener. Tabel 2 viser børn og unges andel af aktivitet og udgifter i sygehus regi. Børn og unge er afgrænset til 18 år, dvs. aldersmæssigt ind i ungdomsuddannelserne. Det er mellem 20-25% af aktiviteten der udgøres af de unge. Data i både tabel 1 og 2 er kendetegnet ved, at det er borgere, der er diagnosticeret, og derfor ikke et tal der kan nedbringes på den korte bane, af en øget indsats. Indsatsen vil ikke nødvendigvis øge aktiviteten på sygehus, idet velreguleret astma typisk håndteres hos egen læge eller ambulant. Tabel 2: Andel af sygehusaktivitet og udgift for børn og unge (0-18år), Horsens Kommune , Astma År besøg eller ydelser sengedage udskrivninger % 28% 32% 24% % 14% 28% 21% % 19% 30% 20% Kilde.: E-sundhed, April 2015 / UH medfinansiering En anden måde at definere området er ud fra arbejdsmarkedsanalyse, hvor der i tabel 3 er vist de borgere, med diagnoserne inden for astma-spektrum, hvor der er udgifter i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen, dvs. førtidspensionister, sygedagpenge og en gruppe på kontanthjælp, fleksjob med mere. registreringer kan dække over enten ambulant behandling eller sygehusindlæggelse. Udgiften til hospital er den kommunale medfinansiering. Årlig kommunal udgift er en gennemsnitsberegning inden for gruppen. Borgerne har diagnosen astma, men det kan ikke isoleret set ses som årsagen til deres pension, sygedagpenge eller kontanthjælpsbehov. 2

3 Tabel 3: Arbejdsmarkedsanalyse i tal Kategori cpr.numre Registreringer Medfinansiering udgift årligt. Førtidspensionister Sygedagpenge Kontanthjælp aktivering, intro, fleksløn, ledighedsydelse, ressourcerforløb, revalidering og udd.hjælp Kilde: E-sundhed og LAB, April 2015, NKA / UH Forslag til øget indsats inden for astma, for børn og unge. De børn der følger de regelmæssige børneundersøgelser hos egen læge, bliver ved 5 års-undersøgelsen også screenet for astma på baggrund af anamese. Det giver derfor god mening, at en øget kommunal indsats ligger i udskolingsperioden. Den kommunale sundhedspleje holder uskolingssamtaler med alle unge i folkeskolens 8. klasse. Lungefunktionstest kræver særligt udstyr og efteruddannelse af sundhedsplejen, samt ekstra personaleressourcer. Lungefunktionstesten i sig selv giver ingen diagnose, men en pejling, hvor man så inden for en nærmere defineret lungefunktion må henstille barnet til at gå til egen læge, mhp. en udredning i forhold til astma. Lungefunktionen alene kan ikke afgøre om der skal lægebesøg til. Også symptomer er afgørende, der trods normal lungefunktion skal medføre yderligere udredning. Såfremt lungefunktionstesten skal foretages i forbindelse med udskolingssamtalerne, vil det kræve efteruddannelse af alle 26 sundhedsplejersker i Horsens Kommune, samt indkøb af minimum 8 spirometre. Det vurderes for omkostningstungt, relativt til indsatsen. En anden mulighed er at centrere opgaven på få sundhedsplejersker. Projektbeskrivelse Sundhedsplejen i Horsens Kommune kan varetage undersøgelserne. Det foreslås, at der uddannes et team på 2 sundhedsplejersker. Uddannelsen vurderes at kunne bestå i ½ dags teori-undervisning 1 dags praktisk undervisning ½ dags supervision 3

4 Således 2 dages kompetenceudvikling til de 2 sundhedsplejersker. Lungefunktionstesten foretages i 9. årgang af sundhedsplejen, i samarbejde med Danmarks Lungeforening, der i dagene op til, vil bidrage med undervisning af de unge. Selve undersøgelsen varer 3 minutter pr. barn, således 75 minutter pr. klasse i gennemsnit. Det rundes op til 90 minutter, dvs. 2 lektioner. Undersøgelsen kræver 2 spirometre, og dertil et paprør til at blæse i pr. elev. Det vurderes på landsplan, at cirka 10% af de undersøgte unge mennesker, vil få et resultat af funktionstesten, som kræver yderligere handling. Til det afsættes 10 minutter til opfølgende samtale. Der er 40 klasser på en 9. årgang i Horsens kommune, inklusiv privatskolerne, svarende til cirka 1000 elever, og således ca. 100 elever, hvor der kræves opfølgning. Økonomi, jf. tabel 4. En kalibreringssprøjte koster ca kr. 4500, og den skal så sendes til kalibrering ved firmaet hvert 3. år, det koster ca.kr eller ca. 350 kr pr år.. Flowhovedet skal udskiftes hvert år, det koster ca kr Derudover er der intet vedligehold. Dog skal man jo sikre, at flowhovedet rengøres efter forskrifterne for at undgå smitte. Paprør, 1000 årligt til 11. kr. pr. stk., således kr. årligt Danmarks Lungeforening varetager undervisning i klasserne typisk 45 minutter, hvor hele årgangen er samlet. Kompetenceudvikling svarer til 29,6 timer 30 timer, à 256 kr. pr. time. = kr. 40 klasser à 2 lektioner, svarer til 80 lektioner (af 90 minutter). Med overslag svarer det til 69 timer årligt. Dertil kommer opfølgende samtaler til 100 elever à 10 minutter minutter = 16,6 17 timer. Det rundes op til 20 timer, idet der vurderes at være et behov for opsamling i forhold til fraværende elever. Projektets gennemførelse vil kræve 89 ekstra timer tilført sundhedsplejen på årsplan. 89 timer à 256 kr.= kr. Det skal understreges, at der kan være elever, som har symptomer, men som har en normal lungefunktionstest. Såfremt der skulle samtaler med alle elever, uanset resultatet af funktionstesten, vil omfanget blive kr. oveni, idet der skal afsættes i alt 10 minutter til hver elev til samtale. Det foreslås, at elever med symptomer, uanset lungefunktionstesten, tilbydes samtale på lige fod med elever med udslag på lungefunktionstesten. Der er således ikke afsat ressourcer til samtale med alle elever i nærværende forslag. Det forudsættes, at Regionshospitalet Horsens varetager kompetenceudvikling af sundhedsplejen, og at der ikke er særskilte udgifter til det. Dette er drøftet, men ikke afklaret med Regionshospitalet Horsens. Der er fra Danmarks Lungeforening tilkendegivet, at det er muligt at søge fonde til at sponsorere spirometre til lungefunktionstest. 4

5 Tabel 4: Økonomioversigt Udgift 2015 Årlig udgift Kalibreringssprøjte kr. 350 kr Flowhoved kr kr. Kalibrering kr kr. Paprør kr kr. Kompetence udvikling kr kr. Tidsforbrug/ Teamudgifter kr kr. I alt kr kr. 5