Marts 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN

Transkript

1 Marts 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN Dorit Otzen en sand ildsjæl Prostitution i provinsen RedenUng ny internetportal

2 KÆRE LÆSER Af Helle Jarlmose, generalsekretær KFUKs Sociale Arbejde HUSK at betale kontingent inden 1. maj. Velkommen til årets første nummer af Budstikken. Den 23. januar lancerede Reden København og KFUKs Sociale Arbejde rådgivningsportalen RedenUng, der skal rådgive unge mennesker i forhold til de problematikker, der knytter sig til køb og salg af seksuelle ydelser. Indtil i år har der ikke i Danmark eksisteret tiltag, der har til formål at forebygge prostitution eller gråzoneprostitution. Rådgivningsportalen RedenUng er det første tiltag i Redens og KFUKs Sociale Arbejdes store forebyggelsesprojekt, der løber frem til Du kan læse meget mere om RedenUng inde i bladet. Debatten om sugardating har kørt nærmest uafbrudt hele vinteren, og fra KFUKs Sociale Arbejdes side kan vi næsten ikke gentage ofte nok hvor vigtigt, vi mener, det er, at unge mennesker lærer at sætte grænser og passe ordentligt på sig selv også på nettet. Vi har igennem vores mangeårige redearbejde set konsekven- serne af, hvor galt det kan gå, når menneskers grænser hele tiden presses længere og længere ud for til sidst helt at forsvinde. Årsskiftet markerede også et farvel til en af vores mest markante ildsjæle. Dorit Otzen har, i en alder af 70 år og efter 24 år i organisationen, valgt at fratræde som ansat. Vi har heldigvis ikke helt taget afsked med Dorit, der stadig har projekter for KFUKs Sociale Arbejde i Reden i Aalborg. Glæd dig til at læse interviewet med Dorit, der også er en fortælling om KFUKS Sociale Arbejde de sidste 24 år, inde i bladet. Vinteren 2015 markerer også startskuddet til KFUKs Sociale Arbejdes nye diakoniprojekt i Nordjylland. Vi ved, blandt andet fra Reden Aalborgs nystartede arbejde, at der sidder flere prostituerede ude i de små landsbyer rundt om i Nordjylland. Dem ønsker vi at nå ud til, og vi håber, at flere af kirkerne i området vil være med til at give en hånd til dette arbejde. Det projekt kan du også læse mere om i bladet, du sidder med i hånden. Med ønsket om et solrigt forår vil jeg ønske dig god læselyst. BUDSTIKKEN udgives af KFUKs Sociale Arbejde Redaktion: Helle Jarlmose (ansvarshavende) Pernille Kjær Jessen og Trine Kamper Nielsen Henvendelser bedes rettet til: post@kfuksa.dk KFUKs Sociale Arbejde LANDSBESTYRELSE: Lisbeth Trinskær, Bagsværd, formand; Connie Yilmaz Jantzen, Brønshøj, næstformand; Olaf Ingerslev, Hellerup, kasserer; Anne Marie Boile Nielsen, Hvidovre; Janie Olsen, Bagsværd; Henriette Pedersen, Odense; Merete Dige, Frederiksberg; Pernille Vigsø Bagge, Løgstør; Ina Winther Groth, Borup og Birgitte Thyssen, Frederiksberg. HOVEDKONTOR: Helle Jarlmose, generalsekretær, tlf , hj@kfuksa.dk Tina Bresson, regnskabschef, tlf , tb@kfuksa.dk Susanne Exner, indsamlingschef, tlf , se@kfuksa.dk Pernille Kjær Jessen, kommunikationsansvarlig, tlf , pkj@kfuksa.dk Anne Dyppel, regnskabsmedarbejder, tlf , ad@kfuksa.dk Elisabeth Lumbye, lønassistent, tlf , el@kfuksa.dk Trine Kamper Nielsen, organisationsog marketingskoordinator, tlf , tkn@kfuksa.dk Maria Irene Rosengren, studentermedhjælper, tlf , mir@kfuksa.dk Marie Louise Kirring Løvengreen, udviklingschef, tlf , ml@kfuksa.dk KONTAKTADRESSER: KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, tlf kl , post@kfuksa.dk giro Reden København, København V Forstander Charlotte Fuglsang cfu@reden.dk Reden International, København V Krisecenter for handlede kvinder Konstituerede ledere: Malene Muusholm og Leyla Madsen info@redeninternational.dk Reden Odense, Odense C Leder: Mette Guul, odense@redenodense.dk Reden Aarhus, Aarhus C Leder: Joan Fisker Hougaard aarhus@reden.dk Exit-kollegiet, København Ø Leder: Malene Brix Pilegaard, mbp@redeninternational.dk Svanegrupperne, København Ø Leder: Bettina Bach kbh@reden.dk Lindevangen, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Annette Mainz post@lindevangen.dk Lærkehøj, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Mikael Christiansen mail@laerkehoej.dk Kontaktcentret Vesterbro, København V Forstander: Liselotte Fredholm post@kontaktcentret.dk TopGenbrug, Istedgade 57, 1650 København V, tlf Man.-fre Genbrugskonsulent: Marianne Brask Vestergades Genbrug, Vestergade 14, 7600 Struer, tlf Man.-fre Lør BUDSTIKKEN 3 / 2014

3 TØR DU, SÅ TØR VI EN SAND ILDSJÆL Af Line Buus Mohr Den 1. februar 1990 blev Dorit Otzen ansat i Reden København. Et år senere i 1991 blev hun leder af tilbuddet. På daværende tidspunkt bestod Redens personale af 7 fastansatte og 40 frivillige. Siden da er der sket rigtig meget både i Reden, KFUKs Sociale Arbejde og Dorit Otzens arbejde. Et skridt fremad En af de oplevelser, der rykkede noget i mig, var mødet med en ung kvinde. Hun havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og været i prostitution, siden hun var 14 år, men det var aldrig blevet italesat og beskrevet med de ord. Ordet prostitution var aldrig blevet nævnt. Da jeg spørger den unge kvinde, om hvad begivenhederne har betydet for hendes liv, var det første gang, at et andet menneske havde italesat ordene prostitution og overgreb om hendes liv, men det var samtidig også første gang, at jeg brugte de ord. Der oplevede jeg, at jeg ikke kunne gå det skridt tilbage igen. Det satte noget i gang! fortæller Dorit Otzen om et af de minder, der har bidt sig fast. Dorit Otzen har gennem de sidste 24 år taget mange skridt. Mange skridt fremad. Et hjerte for udsatte Dorit Otzens omsorg for udsatte mennesker kom til udtryk noget før, hun begyndte i KFUKs Sociale Arbejde. Siden 1972 har hun arbejdet med stofmisbrugere, et arbejde der fik hende til at uddanne sig til socialrådgiver, hvor hun i 1981 dimitterede. Efterfølgende blev Dorit Otzen afdelingsleder på Erhvervssekretariatet, et revalideringstilbud for unge. Hun oplevede her, at kvinderne var svagt repræsenteret og befandt sig i et system tilpasset mænd. Nogle af de kendetegn, Dorit Otzen sporede blandt kvinderne, var prostitutionsadfærd, udsathed overfor voldelige overgreb og incest tidligere i livet, hvilket havde gjort kvinderne grænseløse. Det fik Dorit Otzen til at starte en kvindegruppe, hvor hun samlede nogle af kvinderne i et forum Så længe der er prostitution, er der ikke ligestilling. skræddersyet til dem. Efterfølgende tog Dorit Otzen orlov, hvor hun rejste jorden rundt. En rejse der blandt andet bød på sejltur med Nordkaperen, hvor tankerne fik frit løb. Jeg sad der midt på Stillehavet og tænkte: hvis jeg skal noget andet, så skal det være nu, fortæller Dorit Otzen. Hun var bevidst om, at arbejdet med de udsatte kvinder trak i hende og var det, hun brændte for. Hjemme i Danmark så Dorit Otzen en annonce fra Reden. Det blev starten på en lang karriere i KFUKs Sociale Arbejde. Dorit Otzen beskriver KFUKs Sociale Arbejde som en organisation i konstant udvikling. Vi har set rigtigt på det rigtige tidspunkt. Det ser vi, da projekterne er her endnu, uddyber hun. Dorit Otzen var blandt andet med til at starte et nathjem op på et hotel på Vesterbro. Et kvindekollegie i Holsteinsgade, der desværre var nødsaget til at lukke ned i 2003, da det var for småt til at kunne løbe rundt. I samme år så Reden International dagens lys i lokaler på Strøget. Arbejdet med de udenlandske kvinder i Reden International havde dog været mange år undervejs, da Dorit Otzen allerede i år 2000 var involveret i sin første menneskehandelssag og samme år fik den første bevillig til arbejdet med udenlandske kvinder i prostitution og ofre for menneskehandel. Dorit Otzen beskriver selv en af sine første oplevelser med menneskehandel på denne måde: Til en konference om kvindehandel i udlandet mødte jeg en thailandsk kvinde, der var tidligere prostitueret. Hun havde blandt andet opholdt sig i Tyskland. Hun sagde til mig: Jamen der er jo også udenlandske prostituerede i Danmark. Det var en øjenåbner for mig, og siden da har jeg arbejdet med kvindehandel. Allerede op gennem 90 erne deltog Dorit Otzen i konferencer og holdt oplæg om menneskehandel. Noget af Dorit Otzens tid gik på dette tidspunkt også med at være præsident for den internationale organisation International Abolitionist Federation, hvor hun på internationalt plan repræsenterede KFUKs Sociale Arbejde i arbejdet mod legalisering af prostitution. Svanegrupperne I 2005 startede Svanegrupperne op, som Dorit Otzen i 2010, efter hun forlod Reden København og Reden International, blev projektleder for. Et projekt der nu findes flere steder i landet, samt i Norge og Island. Dorit Otzen beskriver projekterne som en udvikling der bygger på anerkendelse. En af de ting, der i særlig grad har kendetegnet Dorit Otzens arbejde, er hendes åbenhed og vilje til at se muligheder. En kvalitet der har været med til at starte mange af de projekter op, som den dag i dag stadig er en del af KFUKs Sociale Arbejde. Det, der gør ens arbejde umagen værd, er at se den platform, der bliver skabt, som nogle mennesker har kunnet søge tilflugt på. En platform, som har kunnet hjælpe dem videre i livet. Samtidig er det vigtigt at have dedikerede medarbejdere, der tror på projektet og tror på det, de laver. Medarbejdere, der står skulder ved skulder, selv i svære tider, fortæller Dorit Otzen. Samtidig har bestyrelsens opbakning været vigtig for Dorit Otzens arbejde. Fanny (organisationens formand fra red.) var en rullesten. Hun sagde altid: hvis det er det, der skal til, så gør vi det bare. Den holdning har jeg overtaget i mit arbejde, og jeg har kunnet glæde mig over opbakningen, så tingene kunne lykkes og troen på, at det nok skulle gå. En opbakning Dorit Otzen ser som kendetegnende for KFUKs Sociale Arbejde. Når hun kom med en ny ide dengang, var bestyrelsens ord: Tør du, så tør vi. BUDSTIKKEN 1 /

4 Drevet af indignation Det, der har drevet mig i alle de år, er indignationen. Kvinder skal ikke leve sådan et usselt liv. Det er ikke et samfund værdigt, og der er ingen af de kvinder, der har været i prostitution, der har kunnet overbevise mig om, at det var godt, fortæller Dorit Otzen og fortsætter: Nu kan jeg glæde mig over alt det, der lykkedes. Det var der ikke tid til, da jeg stod der og skulle have det hele til at løbe rundt. Der vil altid opstå problemer, men de har også altid løst sig. Dorit Otzen har set kvinderne i øjnene og lyttet til, hvad de har at fortælle. Hun møder stadig af og til kvinder, der har haft glæde af de forskellige tilbud, hun har været en del af, og som nu har fået skabt sig et helt andet liv, end det de forlod. For eksempel er en blevet jurist, og en anden er blevet socialrådgiver. Dorit Otzen er ikke kendt som en kvinde, der holder igen, når det kommer til ytringer om det liv, kvinderne lever. Hun beskriver sit tætte arbejde med kvinderne, som sin styrke udadtil, hvilket har betydet, at det har været svært for mange at kritisere hendes udtalelser. Jeg havde fingrene nede i det hele. Jeg vidste, hvad der foregik politisk, jeg vidste hvilket arbejde politiet udførte, og jeg kendte kvinderne, det omhandlede. På den måde var jeg styrket i rollen som talskvinde, for jeg vidste, hvad der foregik, uddyber Dorit Otzen. Fra den første Rede til den seneste De sidste fire måneder har Dorit Otzen brugt på at være med til at starte Reden i Aalborg op. Et arbejde, hvor Dorit Otzen har brugt de erfaringer, hun har fået igennem årene i KFUKs Sociale Arbejde. Det har været en fin måde at slutte på. Reden Aalborg fremstår for mig som en opsummering af arbejdet med opstart af projekter og arbejdet med kvinder i prostitution, både danske og udenlandske kvinder. Det hele går op i en højere enhed, slutter Dorit Otzen. KFUKs Sociale Arbejde mener: Grænser for sugardating Af Lisbeth Trinskær, formand for KFUKs Sociale Arbejde Det ligger næsten i ordet. Sugardating er en form for dating, hvor der foruden selve daten indgår en eller anden form for belønning, sugar. Magtforholdet er pr. definition skævt typisk er det sådan, at en ældre, rigere person, ønsker at date en yngre og fysisk attraktiv person og at den ældre og økonomisk bedre stillede person er villigt til at yde en eller anden form for betaling for den unges engagement. Men det står ikke helt lysende klart i hvert fald for mig hvad sugardating egentlig er for en størrelse. Fænomenet sugardating har fået utrolig meget omtale her på det seneste og forbindes i medierne ofte med det næsten ligeså svært definerbare begreb gråzoneprostitution. For nylig den 23. januar 2015 lancerede Reden København og KFUKs Sociale Arbejde rådgivningsportalen RedenUng, der har som formål at oplyse og rådgive unge, der har erfaringer med eller overvejer at sælge seksuelle ydelser, hvad enten lønnen udbetales som kolde kontanter eller i form af en rejse, en taske eller en iphone. Forud for lanceringen fik vi foretaget to undersøgelser, der blandt andet viste, at de unge har et meget liberalt forhold til begrebet sugardating, så længe det er på et generelt niveau. Men så snart det rykker tæt på til vennekredsen eller familien ændrer det sig, og unge bryder sig ikke længere om tanken. Undersøgelsen afspejler fuldstændig holdningen i de undersøgelser, der fra tid til anden bliver lavet, om befolkningens holdning til købesex. Så længe det ikke er tæt på, er det helt ok. Der er en påfaldende lighed imellem det, unge piger fortæller efter at have været involveret i sugardating, og så det, kvinder, der ønsker at forlade prostitution, fortæller; nemlig at man bliver afhængig af pengene, og at man føler sig lækker og begæret vel at mærke mens det står på. Bagefter oplever mange en nedtur, hvor de føler, at deres grænser har flyttet sig eller helt er blevet visket ud, og de oplever problemer med nærhed og intime relationer. Der er behov for, at unge får noget mere viden om, at sugardating kan være en risikabel affære, selvom det umiddelbart ligner en nem måde at tjene penge og forsøde sin tilværelse på, fx mens man er på SU. Jeg tænker også, at der mangler noget andet i debatten om sugardating: Vi taler kun om de unge. Hvad med de voksne mænd og kvinder der sidder i den anden ende af chatten og gerne vil på date med en ung og smuk m/k? Har de ikke et medansvar? Det kunne være interessant at høre deres refleksioner over, hvorfor de vælger at være sugardaddy eller sugarmom. Er det bare, fordi de kan? De unge vil jo selv, de har selv oprettet en profil. Og har de voksne ingen moralske kvababbelser over for den unge eller konen, manden og børnene derhjemme? Jeg tror, vi skal passe på med blot at affærdige sugardating som en finere og mere acceptabel form for gråzoneprostitution light, som på en måde er mere okay. Sugardating kan ligesom prostitution have nogle langsigtede konsekvenser for dens udøvere. Det er ikke sikkert, det er alle, der oplever følgevirkninger. Men spørgsmålet er, om man har lyst til at tage chancen. Vi kan i hvert fald se og høre på de unges erfaringer, at prisen kan være høj. 4 BUDSTIKKEN 1 / 2015

5 ANDAGT Af Pernille Vigsø Bagge, cand.theol og medlem af KFUKs Sociale Arbejdes landsbestyrelse Kaj Munk tog en lille blå anemone og flyttede den fra det sted, hvor den ellers blomstrede, og plantede den et andet sted, i en anden jord. Så ventede han, med en vis portion skepsis og mismod, fordi han ikke var sikker på, at anemonen kunne overleve. Men året efter, den første dag i marts, stod det klart, at Guds skaberværk kan man udsætte for lidt af hvert. Mismod og skepsis blev afløst af håb og tro og forventningens glæde. Selv det mest udsatte og spinkle kan spire og gro. Det må også have været i marts, midt i det spæde forår, midt i de nølende knopper på træer og buske og midt i en forsigtig og bleg sol, at englen kom til Maria og fortalte, at hun skulle føde et barn ni måneder senere. Maria blev selvfølgelig både bange og forskrækket, men hun besluttede sig for at tro det utrolige og at gå ud i det spæde forår med sin nye viden om, at noget ganske fantastisk var undervejs. En ny skabelse. En ny tid, et nyt håb, et nyt liv. Uanset hvor usandsynligt det lød, så valgte Maria at tro på det, englen havde sagt. Hun valgte at håbe og at vente og at være klar, så det, der skulle blive Guds endegyldige møde med sin skabning, kunne blive virkelighed. Og ligesom Maria har vi et valg. Vi kan vælge at vende os ind i os selv og opgivende antage, at intet nogensinde forandrer sig, at situationen er fastlåst, at vores tilværelse står i stampe, uanset at Gud har sluttet sig til os, og på den måde bliver vi hængende i den vinter naturen, vi ellers er ved at forlade. Men vi kan også vælge at tro, at håbe og at tage forventningen på os. Hvis Maria ligesom Kaj Munk havde tendens til skepsis og mismod, så fik også hun noget andet at se: Gud blev menneske for at vise sin kærlighed til os. Han kom ikke, som ellers ventet, i pomp og pragt og som en fornem herre. Han kom som den lille blå anemone, der ikke så ud af meget, som ikke så ud til at kunne klare mosten, men som blev så stærk, at selv ensomhed, elendighed og død måtte vige tilbage. Livet og håbet og det nye fællesskab kommer med det budskab, Maria fik i det forår, og som vi andre får hvert forår, når skaberværket igen vågner af den sorte jord. Hvert år i marts kommer englen til Maria, og hun vælger at tro og at håbe. Hvert år, hver dag, hver time får vi den samme chance som Maria chancen for at tro og håbe: Så bøjer jeg min ned mod jord Og kysser ømt dit silkeflor En flig af nådens trone Du lille anemone Hvor er din skaber stor! NY STUDENTERMEDHJÆLPER I KFUKS SOCIALE ARBEJDE Den 20. februar startede Maria Irene Rosengren som studentermedhjælper hos KFUKs Sociale Arbejde. Maria er 25 år, studerer på kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi ved Københavns Universitet, og har en bachelor i International Virksomhedskommunikation og engelsk fra Syddansk Universitet. Maria skal være hos os hver fredag og skal blandt andet hjælpe til med de administrative og praktiske opgaver. Derudover vil hun komme til at hjælpe med forskellige kommunikationsopgaver, herunder at skrive artikler til Budstikken og med at arbejde på at øge KFUKs Sociale Arbejdes synlighed på de sociale medier. BUDSTIKKEN 1 /

6 RedenUng Nyt rådgivningssite til unge der overvejer at sælge seksuelle ydelser Af Pernille Kjær Jessen Unge mennesker i Danmark har generelt ikke særlig stor viden om prostitution og gråzoneprostitution. Det viser en kvalitativ undersøgelse, som firmaet FremtidsFabrik har foretaget for Reden i januar Firmaet har interviewet i alt 44 unge mennesker i alderen år om deres holdninger til prostitution og gråzoneprostitution, og af undersøgelsen fremgår det blandt andet at: De unge har en positiv og fordomsfri holdning til begrebet sugerdating så længe det er på samfundsniveau og ikke berører nogle af de unges venner eller familie De unge har svært ved at gennemskue konsekvenser af deres online adfærd. De tror, at man bare kan klikke væk, hvis man ikke vil alligevel På samfundsniveau har de unge en liberal og fordomsfri holdning til prostitution, men på venneniveau er de langt mere tilbageholdende Reden har også bedt TNS Gallup om at undersøge unges holdning til køb og salg af sex. Gallup har interviewet 330 unge mellem år. Her er 38 % enige eller overvejende enige i, at det er i orden at give penge for seksuelle ydelser, mens 43 % synes, det er ok at sælge seksuelle ydelser. 4 % af de unge mænd, der deltog i undersøgelsen, har erfaring med at købe sex. Desuden erklærer 23 % sig enige eller overvejende enige i, at det er i orden at tage imod en gave for et blowjob eller oralsex. Det sidste er i det område, man plejer at definere som gråzoneprostitution, idet der ikke er tale om penge men en anden ydelse. Resultaterne viser tydeligt, at især fænomenet gråzoneprostitution er et underbelyst område, og unge efterspørger selv mere viden. De efterlyser også fx undervis- ning i skolen, der handler om prostitution og de mulige konsekvenser af prostitution og gråzoneprostitution, siger Charlotte Fuglsang, forstander for Reden København og projektleder på RedenUng. Sugardating Med hensyn til såkaldt sugardating, så ved vi, at det foregår. Det viser vores undersøgelser. De unge synes tilsyneladende ikke, at det er det samme at modtage gaver eller rejser, som det er at få penge. Vi kan også have en formodning om, at sugardating er i vækst hjemmesiden sugardaters.dk får hele tiden nye brugere. De unge i vores undersøgelse har en lidt naiv tilgang til nettet de tror, at man hurtigt kan klikke væk, hvis man kommer i kontakt med nogen, man ikke har lyst til at snakke med alligevel. Nettet opfattes både som langt mere sikkert og er i de unges optik noget helt andet end fx at stå på gaden, siger Charlotte Fuglsang. Grænsesætning og konsekvenser af gråzoneprostitution De unge efterspørger mere viden, og det vil vi gerne hjælpe med, for de unge skal vide, hvad de gør. De efterlyser først og fremmest historier fra det virkelige liv om følelser og konsekvenser for den enkelte. Og så ønsker de nuanceret oplysning fremfor løftede pegefingre, siger Charlotte Fuglsang. De unge har på det generelle plan en liberal holdning til både gråzoneprostitution og prostitution, men når det kommer til deres nære vennekreds og familie, er holdningen langt mere tilbageholdende. De vil også gerne beskytte deres venner mod at bevæge sig ind i gråzoneprostitution. Det betyder for os at se, at der er et behov for at give de unge en bevidsthed om at sætte grænser og at den psykiske prævention i form af grænsesætning er ligeså vigtig som at beskytte sig imod graviditet og Nøgletal fra undersøgelserne 38 % synes det er ok at købe sex 43 % synes det er ok at sælge sex 23 % synes det er ok at modtage en gave for blowjob/oralsex 4 % af de unge mænd, der deltog i Gallups undersøgelse, har erfaring med at købe sex 4 % af Gallup respondenterne siger, at de godt kunne forestille sig at modtage en gave for seksuelle ydelser, mens 6 % siger, at de kunne overveje at sælge seksuelle ydelser for penge seksuelt overførte sygdomme, fastslår Charlotte Fuglsang. Vi ved ikke, om gråzoneprostitution kan føre over i prostitution, men det er jo bl.a. det, dette projekt skal belyse. Vi vil også gerne udvikle nogle redskaber til de unge, så de får bedre mulighed for at beskytte sig selv. Men det er også vigtigt at sige, at vi ikke tror på løftede pegefingre, hvis man vil i dialog med unge. Vi tror på, at redelig rådgivning og samtale om konsekvenser er den bedste måde at motivere unge mennesker til selv at tage stilling, slutter Charlotte Fuglsang. 6 BUDSTIKKEN 1 / 2015

7 Præster skal kende tegn på MENNESKEHANDEL OG PROSTITUTION Prostitution er ikke et storbyfænomen. Der er prostituerede i stort set hvert eneste landsogn i Danmark, og der kan være langt til hjælpen, hvis man sidder alene i det yderste af Thy eller Nordjylland. Det oplever den nye Rede i Aalborg allerede. Af Susanne Exner og Marie Louise Løvengreen Prostitutionsproblematikken begrænser sig ikke til Jomfru Ane Gade, og det er ikke muligt at være tilstede i både Hirtshals, Bælum, Bedsted og Skagen på samme tid. Vi ønsker, at den støtte, som Reden tilbyder i storbyerne, på sigt kan bringes helt ud i de yderste landområder af Danmark, men det er ressourcekrævende i et omfang, der ikke gør det muligt med lønnet kraft alene. Derfor vil vi gerne udvikle nye metoder til at involvere de ressourcer, der allerede er i yderområderne. I folkekirken har der de seneste år været stor fokus på, hvordan det diakonale arbejde kan udvikles i landområderne. Landkirkerne på deres side kan nogle gange føle sig lidt alene om den sociale indsats i kirken, fordi alle de diakonale indsatser ofte er knyttet til storbyerne. Den Folkekirkelige Udviklingsfond har sat fokus på netop dette problem med deres bevillinger i 2015 og har støttet KFUKs Sociale Arbejde. Så vi kan finde nye veje og metoder til at styrke samarbejdet mellem kirkerne i Nordjyllands stift og Reden Aalborg. Et af ønskerne med dette projekt er at kunne klæde præster og andre relevante personer i sognene på, så de kender tegnene på både gråzoneprostitution, menneskehandel og prostitution. Vi vil gerne lære sognene, hvordan de kan henvise til den rette hjælp, og vi vil gerne undersøge mulighederne for at danne nye støttende so- ciale netværk, der hvor der er brug for dem. Noget af det vigtigste for at komme videre efter et liv i prostitution er, at der er nye netværk, der kan erstatte de gamle usunde sociale relationer. Projektet er et pilotprojekt, og planen er, at vi efter 2015 har fået nogle succesfulde nye samarbejdsrelationer med kirker, der kan danne skole for andre stifter, hvor vi har brug for et diakonalt netværk rundt om de øvrige Reders arbejde. Og ikke mindst at vi har kunne nå langt flere danske og udenlandske kvinder i prostitution også uden for de store byer. Reden København holdt nytårskur Gæster fra nær og fjern strømmede til, da Reden på Gasværksvej åbnede dørene til Nytårskur den 23. januar. Ved samme lejlighed præsenterede Reden rådgivningsportalen RedenUng. Der eksisterer i dag ingen forebyggende tiltag på prostitutionsområdet i Danmark. Sociale tiltag i forbindelse med prostitution har hidtil primært beskæftiget sig med skadesreduktion og rehabilitering og altså ikke med forebyggelse. Vi ved fra Reden, hvad konsekvenserne kan være af prostitution. Vi ønsker med RedenUng at hjælpe unge mennesker til at blive bedre til at kende, mærke og sætte deres grænser, sagde Charlotte Fuglsang, der er forstander for Reden i København og projektleder for RedenUng. BUDSTIKKEN 1 /

8 PROGRAM FOR KFUKS SOCIALE ARBEJDES GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE 20. juni 2015 kl Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1, indgang 8, lokale 8.0 (Parterre), 2000 Frederiksberg 9.30 Registrering og kaffe Velkomst ÅRSMØDE. Reden Aalborg nye indsatser i KFUKs Sociale Arbejde Kaffepause GENERALFORSAMLING Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Landsformandens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Eventuelle forslag fra landsbestyrelse eller medlemmer 6. Valg af landsbestyrelsesmedlemmer ved udløb af valgperioder samt 2 suppleanter 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Frokost Praktiske oplysninger Generalforsamlingen er for medlemmer og ansatte. Stemmeret har medlemmer, der har betalt kontingent for 2015 inden 1. maj. Deltagelse er gratis. Sidste frist for opstilling af kandidater til bestyrelsen samt forslag skal være sekretariatet i hænde senest mandag, den 18. maj Tilmelding til generalforsamling lørdag, den 20. juni 2015 kl Navn Adresse Postnr. og by Telefon / Tilmelding til sekretariatet senest torsdag, den 28. maj 2015, tak. KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K Telefon: post@kfukssocialearbejde.dk