19 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 19 / 30. september-2. oktober 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "19 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 19 / 30. september-2. oktober 2009"

Transkript

1 19 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 19 / 30. september-2. oktober 2009 IT HANDLER IKKE OM COLA OG KODER SLUT MED KVINDEFNIDDER BETALER DU FOR MEGET FOR DIT ERHVERVSLEJEMÅL? > SIDE > SIDE > side 13 Katastrofal mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden I løbet af de næste 10 år bliver der færre personer med en merkantil erhvervsuddannelse. Af dem vil der være færre butiksuddannede og færre kontoruddannede Af Jesper Brønnum I dag findes godt faguddannede personer inden for handel og kontor - i løbet af bare 10 år vil det tal falde med 13 % til godt personer, hvis ikke uddannelsesadfærden ændres. På længere sigt bliver det bare værre endnu: I år 2040 vil problemet være fordoblet til knap færre. Hvad skal vi gøre ved det? I år 2019 vil der være færre med en butiksuddannelse. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, ønsker, at der skal være mere prestige i at tage en erhvervsuddannelse: De stærke elever skal have flere faglige udfordringer, og der skal være et mere intelligent optag på erhvervsskolerne, så de grundliggende færdigheder er i orden. Det vil tiltrække flere stærke elever og sikre, at de unge, der påbegynder uddannelsen, også har en mulighed for at gennemføre den. Ifølge Nikolaj Henum, marketingsog kommunikationsdirektør for Danmarks - og verdens - største vikar- og rekrutteringsbureau, Adecco A/S, skal virksomhederne tænke langsigtet: Man skal behandle indkomne ansøgere godt - også selv om vi måske ikke kan ansætte dem lige nu på grund af krisen. Vi får brug for de samme mennesker om få år. Så kan det ikke nytte, at de har haft en dårlig oplevelse med os, påpeger han. Dansk Supermarked har danske medarbejdere og uddanner hvert år elever. Men skal virksomheden tage flere, kræver det øget tilskud: Regeringen har foreslået et tilskud på kroner for hver ekstra elev. Men det dækker kun 2 månedslønninger ud af 24. Der skal mere smør på halen, hvis det skal nytte, siger HR-direktør Finn Lund Andersen. Fra tænketanken European Policy Centers hovedkvarter i Bruxelles kommer der dette råd fra direktør Hans Martens: Politikerne skal gå ind og tage fat på det, de ikke tør. Pensionsalderen skal hæves. Den offentlige sektor skal effektiviseres radikalt, og der er brug for mere selektiv immigration. Ovenstående tal og synspunkter er uddybet på side 6-7. Har du den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse? tilmeld dig på eller telefon T:

2 DANSK ERHVERV leder 30. september-2. oktober 2009 S 2 Danmark under forvandling Kommuner og private jobrådgivere hånd i hånd De nye kommunale jobcentre: Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg talte forleden på Dansk Erhvervs konference om udfordringerne ved den nye jobcenterstruktur. Den blev indført den 1. august 2009, og fra den dato er hele ansvaret for at håndtere de ledige overgået til kommunerne. Inger Støjberg pointerede, at hun ser store administrative fordele ved at samle beskæftigelsesindsatsen ét sted - altså hos kommunerne. Samtidig mener hun, at de andre aktører på markedet - herunder de private jobrådgivere - også fremover vil komme til at spille en vigtig rolle. Af Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Mandag i denne uge fik læsere af dagbladet Børsen præsenteret interessant ny viden til morgenkaffen. En spændende analyse af et forskerteam fra CBS med professor Jan Rose Skaksen i spidsen har nemlig set nærmere på eksportpotentialet i den danske servicesektor. Analysen viser, at der er et endog ganske betydeligt eksportpotentiale i servicesektoren. Det kommer ikke bag på os, der til daglig er tæt på Danmarks servicevirksomheder. Men det er ikke desto mindre meget nyttigt, at det dokumenteres af uafhængige forskere. Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi understøtte servicevirksomhederne, så de får bedre muligheder for at udnytte deres betydelige potentiale? For det første er den danske servicesektor datamæssigt underbelyst. Servicevirksomhederne producerer hver dag ny værdifuld viden, men vores fælles viden om servicesektoren lader paradoksalt en del tilbage at ønske. Derfor efterlyser Dansk Erhverv, at Danmarks Statistiks opdragsgivere og sponsorer - det vil sige EU og de danske myndigheder - i højere grad erkender, at det danske samfund anno 2009 har mere behov for præcise data for servicesektoren, end for at vide præcis hvor mange eksemplarer af hver enkelt svinerace, der findes i Danmark. Når servicevirksomhederne står for langt den største andel af værdi- og jobskabelsen i samfundet, så er det efter Dansk Erhvervs opfattelse et rimeligt krav. For det andet er det en vigtig opgave at ligestille servicesektoren med de øvrige erhverv på de områder, hvor det endnu ikke er sket. Det gælder for eksempel på de videregående uddannelser. Her dokumenterede en McKinsey-rapport for nylig, at de samfundsvidenskabelige, merkantile og humanistiske universitetsuddannelser i en årrække har været underfinansierede. Dét er jo ikke just med til at styrke unge danskeres indsigt på vigtige områder som for eksempel handel, sprog- og kulturkendskab samt forretningsforståelse. Et andet eksempel er energiafgifterne, hvor kun såkaldt industriel procesvarme er fritaget for afgift - mens IT-virksomheder kun er delvis fritaget, mens opvarmning af hotelværelser slet ikke er fritaget. På disse - og en række andre - områder vil en ligestilling af servicesektoren med de øvrige dele af dansk erhvervsliv bidrage væsentligt til at forløse det store potentiale, som bevisligt findes i servicevirksomhederne. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion Teddy Østerlin Koch (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 layout og tryk: Schultz Grafisk Oplag: Udgives 24 gange i 2009 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg og direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, der ligeledes talte på konferencen. (Foto: Kim Østrøm) DANMARKS SUNDESTE VIRKSOMHED Konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed slutter på en sundhedskonference med prisoverrækkelse og aftenfest: > Tirsdag den 24. november 2009 > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Uddrag af programmet > Fra viden til handling v/arne Nielsson, verdensmester og OL-sølvvinder i kanoroning. > Hvor meget spiser du? - om viden og adfærd. v/bente Klarlund Pedersen, professor og direktør for centret for inflammation og metabolisme. > Adfærdsændringer - hvor svært kan det være? v/peter "Hjerne" Lund Madsen. Læs mere på:

3 DANSK ERHVERV POLITIK 30. september-2. oktober 2009 S 3 konference konference Rådgiverdagen º viden & service > Tirsdag den 10. november, kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K På Rådgiverdagen tegner vi et 360º-billede af branchen og vidensamfundet. Samtidigt viser konferencen nye veje for viden, innovation, kreativitet og teknologi, som er så afgørende for at løfte det danske servicesamfund. Virksomheder opererer i en turbulent tid med usikre markedsforhold, teknologispring og nye kompetencer. Derfor skal virksomheder og aktører, der ønsker at understøtte vækst, konstant have radaren kørende for at agere effektivt. Mød blandt andre: > Lene Espersen, økonomi- og erhvervsminister. > Christopher Graves, CEO, Ogilvy Public Relations Worldwide. > Håkan Molin, partner, Ernst & Young. > Morten Bangsgaard, kommende administrerende direktør, IT-Branchen. Det er gratis at deltage. Offentlig-privat dating på OP-dagen 2009 > Tirsdag den 20. oktober 2009 > Kl > Radisson SAS Falconer Hotel, Falkoner Allé 9, Frederiksberg SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service samt Dansk Erhverv inviterer til den største årlige mødedag mellem ansatte i den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Repræsentanter fra toppen af det politiske liv i Danmark og udlandet samt topembedsmænd og erhvervsfolk vil give deres bud på gode og dårlige erfaringer med samarbejdet. Blandt andre kan man møde: > Jørgen Clausen, stadsdirektør, Odense Kommune > Lars Krobæk, formand, Udbudsrådet > Karen Ellemann, indenrigs- og socialminister > Søren Jacobsen, administrerende direktør, SKI > Katia K. Østergaard, direktør, Dansk Erhverv. Flere oplysninger På Rådgiverdagen 2009 åbnes også for nomineringer til Videnstafetten 2010, der er Dansk Erhvervs pris til innovative og fremadskuende virksomheder. Læs mere om Rådgiverdagen 2009, hvor man også kan tilmelde sig, på: Tilmelding skal ske direkte på denne hjemmeside. Virksomhederne må nøjes med nogle rester Den nye erhvervspakke: Regeringspartierne, Liberal Alliance og Dansk Folkepartis nye erhvervspakke er barberet for langt ned - og den mangler at fastholde de nuværende forlængede kredittider for moms og A-skat, mener Dansk Erhverv: "Gang i eksporten, kickstart til iværksætterne og en mindskning af kreditklemmen. Det er en udmærket opskrift - men der er også en del malurt i bægeret," siger organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov, og fortsætter: Pakken burde være større. De fleste økonomer er jo enige om, at der bør bruges mere krudt. Der skal selvfølgelig altid findes en balance, men denne erhvervspakke har været for mange gange igennem den politiske salamimaskine. Nu er der kun småting tilbage til virksomhederne. Nu må vi i stedet sætte vores lid til, at de udvidede moms og a-skattekredittider flyttes over i de egentlige finanslovsforhandlinger. Den milliard, som er blevet skåret ud af den oprindeligt annoncerede erhvervspakke, kan faktisk godt og vel finansiere de forlængede kredittider. Ifølge Skatteministeriets egen oversigt koster det kun statskassen 870 millioner kr. i Der er dog også gode elementer i den nye pakke. Dansk Erhverv finder det især glædeligt, at nystartede virksomheder får et økonomisk rygstød. Pakken lægger derudover op til en styrket indsats for samarbejde mellem det offentlige og private. Jens Klarskov lægger størst vægt på, at eksportvirksomhederne styrkes: Det er afgørende, at dagligdagen lettes for de mange danske virksomheder, der henter fremmed valuta til Danmark, siger han. Den nye erhvervspakke har været igennem den politiske salamimaskine for mange gange, mener Dansk Erhverv.

4 DANSK ERHVERV interview 30. september-2. oktober 2009 S 4 IT handler ikke om cola og koder Da Karen Nielsen i sin tid fik et studenterjob hos IBM, var hun fyldt med fordomme om IT-branchen, der ikke just appellerede til en ung kvinde. I dag er hun CEO for SAP Nordic og sidder i regeringens Vækstforum Af Kathrine Læsøe Engberg Stiletterne klikker på trappen, da Karen Nielsen viser os op i det lyse mødelokale i SAP s københavnske hovedkvarter med store vinduespartier ud til Svanemøllehavnen. Hun er iført et lysegråt sæt med figursyet jakke og nederdel, det blonde hår er klippet i en pagefrisure, og hendes smil er understreget med læbestift. Hun er den direkte modsætning til den stereotype mandlige, skrutryggede IT-nørd, der lever af pizza. Et billede, som Karen Nielsen selv havde af IT-branchen, før hun blev en del af den. Da jeg blev tilbudt et studiejob i IBM, mens jeg læste cand.merc., var min første tanke, at jeg ikke ville sidde og være programmør i et lokale i 24 timer og drikke cola, ler hun og fortsætter: Det er ikke teknologien, der har trigget mig. Det er den forretningsmæssige tilgang og dét, at IT kan hjælpe den enkelte virksomhed og være driver til forandringer. Karen Nielsen blev grebet af ITbranchen og arbejdede i IBM i 27 år, hvoraf hun tilbragte to af dem hos IBM i Tyskland. I juni 2008 kom hun til SAP Nordic som salgsdirektør, og i februar 2009 kunne hun skrive CEO for SAP Nordic på CV et. Med det afsæt skal hun fra slutningen af september være med til at stille skarpt på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Her træder regeringens Vækstforum nemlig sammen for første gang, og den 50-årige CEO sidder med ved bordet. række institutioner, som skal være med til at give bud på, hvad vi skal vokse af fremover. Jeg forventer, at man tager en del af vore idéer og initiativer og vedtager dem i 2010, så vi kan få gavn af dem hurtigst muligt, fortæller Karen Nielsen. Hun forklarer, at hun i vækstforaet blandt andet vil fokusere på arbejdet med at fremme grøn vækst: Grøn vækst er et af de områder, som vi skal videreudvikle i fremtiden. Vi er i forvejen gode på energiområdet sammenlignet med udlandet, og vi bør bygge videre på vore styrker. Derfor skal vi satse på viden og innovation, og vi skal udfordre teknologien. Vi er ret langt fremme IT-mæssigt, og det er netop IT, der skal understøtte grøn vækst. Derudover skal vi i Danmark udnytte, at vi har et ret højt uddannelsesniveau og en kultur, hvor vi driver udviklingen, pointerer hun. Man skal turde tage en chance og søge jobbet, også selv om man kun kan opfylde 6 ud af 10 opstillede punkter. Mænd søger, hvis de kun kan 3 ud af 10 jobkrav. Karen Nielsen, CEO, SAP Nordic SAP Nordic har selv en sustainability strategi og tilbyder IT-løsninger, der kan styre virksomhedernes energiniveau og hjælpe dem med at spare. Virksomhederne glemmer ikke det grønne perspektiv, selv om krisen kradser: Strategiplan for Kvindelige Ledere i IT-Branchen Det overordnede formål med at igangsætte aktiviteten Kvindelige Ledere i IT-Branchen er at medvirke til at øge antallet af kvinder i ledende stillinger og i topledelsen af IT-branchen. Branchens konkurrenceevne skal øges igennem en bedre udnyttelse af den samlede talentmasse. Således skal branchen være kendt for at have dygtige og synlige kvinder i direktioner og bestyrelser. Styregruppens mål er, at IT-branchen i 2010 når til: > At 15 % af de administrerende direktørstillinger i branchen er besat af kvinder - i dag er det 4 %. > At 60 % af bestyrelserne i branchen har en professionel valgt kvinde - i dag er det under 38 %. > At andelen af kvinder i lederstillinger i vækstlaget i branchen, det vil sige ledere med reference til CEO, skal øges. Læs mere på: Vi har solgt indtil flere af den slags løsninger inden for det seneste år. Jeg tror, det handler om, at det økonomisk kan betale sig. Samtidig er der et politisk perspektiv - man vil gerne tage sig godt ud i forhold til kunderne. Derudover er der selvfølgelig også en lovgivning på området, der skal overholdes, forklarer Karen Nielsen. Hun tilføjer, at SAP, som er repræsenteret i mere end 120 lande, oplever, at den grønne tendens er global. Gør op med beskedenheden Når Karen Nielsen ikke har travlt på SAP s direktionsgange, sidder hun med i en styregruppe i IT-Branchen. Den har til formål at få flere kvinder inden for IT og flere kvinder i direktørstolene: Det er ikke, fordi jeg er feminist. Men det er en god idé at have forskellighed i IT-branchen, og det har vi generelt haft et problem med - lige fra at få kvinder til at søge ind på uddannelserne og til at fastholde dem. Jeg tror, det har en del med image at gøre. Mange kvinder tænker, som jeg selv tænkte, at det er for nørder. Men det er det absolut ikke kun. Der er gode muligheder i IT-branchen, der for eksempel er meget fleksibel, når man har børn. Man behøver ikke være på arbejde i et bestemt tidsrum som i detailhandlen, påpeger hun og tilføjer, at hun selv har været glad for fleksibiliteten, da hendes to piger var mindre. Styregruppen holder arrangementer og forsøger at opstille rollemodeller for at tiltrække nye kvinder. Men hvis man skal nå til tops, skal man have mod til at satse, mener Karen Nielsen: Man skal turde tage en chance og søge jobbet, også selv om man ikke synes, at man opfylder jobbeskrivelsen til punkt og prikke og kun kan opfylde 6 ud af 10 opstillede punkter. Mænd søger, hvis de kun kan 3 ud af 10 jobkrav. Kvinderne skal gøre op med beskedenheden og tro på, at de kan lære det, de ikke kan i forvejen, siger hun og fortsætter: Derudover er det utroligt vigtigt at have hundrede procent opbakning fra baglandet. Det betyder meget for mig, at min mand og jeg har ligestilling. Han støtter mig. Derudover har familien valgt at købe sig til rengøring. Karen Nielsens forældre har boet tæt på og har derfor kunnet agere bagstopper, da børnene var små. Dengang havde hendes mand også en karriere i store virksomheder, men i dag har han sit eget vinfirma, Erik Sørensen Vin. Jeg er ikke feminist - sådan da Nogle mænd har ytret sig skeptisk Det grønne er både økonomi og politik Der er indkaldt en bred samling af personer fra erhvervslivet og en Karen Nielsen: Da jeg blev tilbudt et studiejob i IBM, mens jeg læste cand.merc., var min første tanke, at jeg ikke ville sidde og være programmør i et lokale i 24 timer og drikke cola. (Foto: Peter Elmholt).

5 DANSK ERHVERV interview 30. september-2. oktober 2009 S 5 Karen Nielsen: Kvinderne skal gøre op med beskedenheden og tro på, at de kan lære det, de ikke kan i forvejen. (Foto: Peter Elmholt). over for styregruppens initiativer. Argumentet lyder, at det er diskriminerende, men det er Karen Nielsen ikke enig i: Mændene skal også turde løbe en risiko ved at ansætte kvinder - det er for dem måske lidt mere fremmed end at ansætte andre mænd, som, de ved, de kan diskutere fodbold med. Måske er jeg alligevel lidt feministisk, for jeg mener, at det er i orden at Karen Nielsen hjælpe kvinderne på vej. Jeg tror, det går den rette vej - også i vores branche, hvor kvinder er underrepræsenteret. I bund og grund handler det om, at mænd skal være trygge ved at ansætte kvinder. Heldigvis oplever vi portræt > Født 16. marts > Gift med Jan Kjeld Nielsen, som er administrerende direktør og partner i Erik Sørensen Vin A/S. > Sammen har de døtrene Anne-Kathrine fra 1985 og Marie-Louise, > I sin fritid nyder hun vin og dyrker tennis, spinning og vinterbadning. > Blev i 1983 uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København med hovedfag i strategisk planlægning og marketing. > Arbejdede herefter cirka 27 år for IBM. > Blev i juni 2008 salgsdirektør for SAP Nordic og i februar 2009 CEO for virksomheden. > Stillingen omfatter salg, consulting, support services, HR, økonomi og salgssupportfunktioner. SAP Nordic dækker de fire nordiske lande, Island og de tre baltiske lande med i alt cirka 520 ansatte. > Hun er medlem af netværket VL3 under Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og sidder i gruppe med blandt andre Nils Smedegaard Andersen - A.P. Møller- Mærsk, Steen Riisgaard - Novozymes, Karsten Dybvad - departementschef i Statsministeriet, Peder Tuborgh - Arla Foods, Ulf Wiinberg - Lundbeck, og Jørgen Buhl Rasmussen - Carlsberg. et tøbrud i den retning, konkluderer Karen Nielsen. Hun har ikke selv oplevet det såkaldte glasloft, som gør, at kvinder støder hovedet mod en usynlig barriere for at avancere, fordi de er kvinder, og mænd ansætter mænd. Måske har det noget at gøre med, at jeg har to brødre. Jeg er den mellemste, og jeg har været vant til at kæmpe for min plads, været vant til at spille fodbold med dem og har fulgt med i deres liv og tanker, siger Karen Nielsen. Nej tak til kvoter I Norge indførte man i januar 2008 såkaldte kvindekvoter. Tanken var at skabe ligestilling i virksomhedernes bestyrelser gennem lovgivning. Derfor skulle alle børsnoterede selskaber i løbet af to år nå op på 40 % kvinder i bestyrelsen. Men selv om lovgivningen har skabt en større mangfoldighed i de norske virksomheder, går Karen Nielsen ikke ind for kvoter: Jeg tror ikke, at kvinder har lyst til at få et job, fordi de er kvinder, men fordi de er kvalificerede. Hvis man kan komme til det punkt, hvor der er Om SAP > Blev grundlagt i 1972 og er i dag verdens førende udbyder af virksomhedssoftware. > Har kunder i mere end 120 lande, der anvender SAP-applikationer, som kan spænde lige fra løsninger til små og mellemstore virksomheder til hele programpakker til globale virksomheder. > Har salgs- og udviklingsafdelinger i mere end 50 lande. > Er noteret på adskillige børser, herunder i Frankfurt og New York under symbolet SAP. to ligeværdige kandidater med hver sit køn til et job, vil det være en succes. Sådan er det ikke i vores branche på nuværende tidspunkt. Men vi arbejder på, at det bliver sådan. Vi går ikke ind for at diskriminere mænd, men for at hjælpe kvinderne frem, slutter hun. Læs også side 8-9.

6 DANSK ERHVERV POLITIK 30. september-2. oktober 2009 S 6 Katastrofal mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden I løbet af de næste 10 år bliver der færre personer med en uddannelse inden for handel og kontor. Det er en reduktion på 13 %, og frem mod år 2040 fordobles problemet Af Jesper Brønnum Hvis du syntes, at det var svært at rekruttere uddannet butiks- eller kontorpersonale under højkonjunkturen, så bliver fremtiden en sand gyser. I dag findes der godt faguddannede personer inden for handel og kontor - i løbet af bare 10 år vil det tal falde med 13 % til godt personer, hvis ikke uddannelsesadfærden ændres. På længere sigt bliver det bare værre endnu: I år 2040 vil der være knap færre med en merkantil erhvervsuddannelse. Et fald på 26 % i forhold til i dag. Det viser en ny specialkørsel, som Dansk Erhverv har fået foretaget på den såkaldte DREAM s uddannelsesmodel i Finansministeriet. Gør erhvervsuddannelserne mere attraktive De dystre fremtidsudsigter for den erhvervsfaglige arbejdsstyrke skyldes, at der i de kommende år er mange flere, der går på pension, end der kommer ind på arbejdsmarkedet. Desuden er der alt for få unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse. Blandt dem, der gør, falder alt for mange fra, fordi de ikke er godt nok klædt på fra folkeskolen. Der er langt til regeringens mål om, at 95 % Det største fald sætter allerede ind frem mod 2019, hvor der vil blive over færre med en uddannelse inden for handel og kontor. På de to største merkantile uddannelsesretninger - detailhandel og kontor, diverse - vil der om blot 10 år være færre butiksuddannede og færre kontoruddannede. Kilde: Specialkørsel fra DREAMs uddannelsesmodel af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden Det er afgørende, at der investeres mere i erhvervsuddannelserne. Flere unge skal finde det attraktivt at begynde på en ungdomsuddannelse, og der skal dæmmes op for det store frafald, påpeger direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, og tilføjer: Der skal være mere prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Flere faglige udfordringer for de stærke elever og et mere intelligent optag på erhvervsskolerne, så de grundlæggende færdigheder er i orden. Det vil tiltrække flere stærke elever og sikre, at de unge, der påbegynder uddannelsen, også har en mulighed for at gennemføre den. Kontante incitamenter Dansk Erhverv opfordrer regeringen til under de kommende kommuneforhandlinger at give kommunerne kontante incitamenter til at sikre, at flere unge får en uddannelse efter folkeskolen: Regeringen bør sikre, at kommunerne lever op til deres ansvar for at kvalificere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dels gennem en faglig stærk folkeskole, der i højere grad end i dag giver alle unge grundlæggende almene kundskaber. Dels gennem kommunale tilbud om opkvalificering af unge med manglende sociale og faglige kompetencer, siger Laurits Rønn. Pensionsalderen skal hæves allerede nu Arbejdsmarkedskommissionen har i sin rapport peget på, at løsningen på faldet i arbejdsstyrken blandt andet kan findes ved at hæve tilbagetrækningsalderen. Det er en opfattelse, som Dansk Erhverv til fulde deler: Velfærdsreformen, som skal redde arbejdsstyrken på sigt, hæver først Den merkantile arbejdsstyrke frem mod 2040 Antal erhvervsuddannede i arbejdsstyrken, 1000 personer Der skal være mere prestige i at tage en erhvervsuddannelse, mener Dansk Erhverv. Eksempelvis bliver der i løbet af de næste 10 år færre personer med en uddannelse inden for handel og kontor. Merkantil Kontor Detailhandel efterløns- og pensionsalderen gradvist fra Det er alt for sent, fordi det allerede er nu, at de store årgange med mange erhvervsuddannede forlader arbejdsmarkedet og skal erstattes af små ungdomsårgange. Der er behov for, at vi regulerer efterløns- og pensionsalderen allerede nu, hvis vi skal imødegå manglen på arbejdskraft. Ellers bliver den en realitet, når vi kommer på den anden side af lavkonjunkturen, siger Laurits Rønn

7 DANSK ERHVERV POLITIK 30. september-2. oktober 2009 S 7 Seniorer og nydanskere skal i spil Politikerne tænker kortsigtet, når de afviser det gode arbejde fra Arbejdsmarkedskommissionen, mener Nikolaj Henum fra vikarog rekrutteringsbureauet Adecco A/S Af Jesper Brønnum Det er en trussel mod os alle, at der ikke rigtig er nogle, der forholder sig til det faktum, at vi om meget få år kommer til at mangle arbejdskraft, mener marketings- og kommunikationsdirektør Nikolaj Henum fra Danmarks - og verdens - største vikar- og rekrutteringsbureau, Adecco A/S. Han opfordrer til, at der især gøres en indsats for at få minoritetsgrupper og seniorer ind på arbejdsmarkedet: Vi skal både have seniorer og nydanskere mere i spil. Det skal være attraktivt for dem at komme ind på arbejdsmarkedet og blive der. Seniorerne bliver i øjeblikket sluset ud og går på pension, siger Nikolaj Henum. I Adecco A/S har man allerede en række planer for, hvordan man kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft: Vi har arbejdet en del med employer branding. Så vi er klar, ikke hvis, men når krisen vender. Det handler blandt andet om at tilbyde medarbejderne gode udviklings- og uddannelsesmuligheder. Et andet element er, at man skal behandle indkomne ansøgere godt - også selv om vi måske ikke kan ansætte dem lige nu på grund af krisen. Vi får brug for de Nikolaj Henum: Man skal behandle indkomne ansøgere godt - også selv om vi måske ikke kan ansætte dem lige nu på grund af krisen. samme mennesker om få år. Så kan det ikke nytte, at de har haft en dårlig oplevelse med os, påpeger Nikolaj Henum. Der skal mere smør på halen Dansk Supermarked, der er en af landets største uddannelsespladser, kritiserer, at regeringen sparer på de offentlige uddannelsesmuligheder Af Jesper Brønnum Med danske medarbejdere er Dansk Supermarked en af landets største spillere, når det gælder kampen om fremtidens arbejdskraft. HR-direktør Finn Lund Andersen mener, at det kræver en øget offentlig indsats, hvis der skal uddannes flere faglærte medarbejdere: Det er en stor skam, at regeringen vil spare på de offentlige uddannelsesmuligheder. I finanslovsforslaget er der lagt op til besparelser på AMU-delen, og virksomhederne skal betale et højere beløb for at få videreuddannet deres medarbejdere. Det betyder, at virksomhederne skærer i uddannelsestilbudene, og det betyder, at medarbejderne forsvinder, fordi der ikke er de nødvendige udviklingsmuligheder i branchen. En meget negativ spiral, mener Finn Lund Andersen og tilføjer: Det er en ringe trøst, at regeringen så til gengæld lægger op til nye koordinatorer i VEU-systemet (Voksen Efter Uddannelse, red.). Det har vi slet ikke brug for. Vi har allerede et glimrende samarbejde med erhvervsskolerne. De er supergode, og vi har ikke brug for flere mellemled. Dansk Supermarked uddanner hvert år elever. Skal virksomheden tage flere, kræver det øget tilskud: Regeringen har foreslået et tilskud på kroner for hver ekstra Finn Lund Andersen, Dansk Supermarked: Den økonomiske gulerod skal være større end kr. for hver ekstra elev. (Foto: Kaj Bonne). elev. Men det dækker kun 2 månedslønninger ud af 24. Der skal mere smør på halen, hvis det skal nytte. Den økonomiske gulerod skal være større, hvis vi skal have uddannet markant flere elever, påpeger Finn Lund Andersen. Højere pensionsalder, radikale effektiviseringer og øget indvandring Fremtidens mangel på kvalificeret arbejdskraft stiller en række markante krav til den danske politik, vurderer direktøren for den uafhængige europæiske tænketank EPC, danskeren Hans Martens Af Jesper Brønnum Med en sikkerhedsafstand på godt km af Christiansborg og trygt placeret i tænketanken European Policy Centers hovedkvarter i Bruxelles, er direktør Hans Martens ikke bange for at levere en række kontroversielle råd til sit gamle fædreland: Mit stærkeste råd er, at politikerne skal gå ind og tage fat på det, de ikke tør. Pensionsalderen skal hæves. Den offentlige sektor skal effektiviseres radikalt, og der er brug for mere selektiv immigration, siger han og uddyber: Uanset den aktuelle krise så kommer Danmark og mange andre europæiske lande til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Der bliver født for få børn, og folk lever meget længere. Den generelle pensionsalder må derfor hæves i takt med, at levealderen vokser, og der må tages fat på efterlønsordningen. Det kan ikke nytte, at folk går på efterløn, når de fylder 60 år. Den debat er politikerne nødt til at tage. Hans Martens mener, at Danmark står over for særlige udfordringer, fordi man har en stor offentlig sektor: Problemet i Danmark er, at man har en offentlig sektor, der beslaglægger 50 % af bruttonationalproduktet og en meget stor del af arbejdskraften. Alle presser på, for at der skal løses endnu flere opgaver i det offentlige. Der er brug for strukturændringer, en radikal innovationsproces og radikale effektiviseringer. Vi skal simpelthen have mere output for de penge, vi poster i den offentlige sektor, siger han. EPC-direktøren efterlyser desuden en mere fordomsfri immigrationsdebat i Danmark og opfordrer til en egentlig Marshallplan for Tyrkiet og de nordafrikanske lande: Et af problemerne er, at retorikken i Hans Martens mener, at den danske immigrationspolitik skal være mere selektiv. Ellers får vi bare dem, der er dygtige til at svømme. Danmark går på, at alle bare er fremmede og muslimer. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan tale om det mere nuanceret. Immigrationspolitikken skal være mere selektiv som for eksempel i Canada, hvor man benhårdt vælger, hvem man vil have ind. Når jeg ser år ud i fremtiden, forudser jeg, at vi får immigration alligevel. Så får vi bare dem, der er dygtige til at svømme, slutter Hans Martens.

8 DANSK ERHVERV ledelse 30. september-2. oktober 2009 S 8 Slut med kvindefnidder Kvinder kan - hvis de vil og tør - sætte sig på fremtidens topposter i dansk erhvervsliv. Men det kræver et godt bagland. Så kan det sagtens lade sig gøre både at være administrerende direktør og en god mor. Det er essensen af en række kvindelige topchefers opskrift på at få flere kvinder på CEO-posterne herhjemme. Kvinderne er eller har alle selv været CEO i blandt andet medicinalindustrien samt i IT-branchen, og de ser lyst på karrieremulighederne for talentfulde kvinder Af Lone Vibe Nielsen Merete Søby - Topjob og tvillinger De hidtidige barrierer vakler, og den nye generation af både mænd og kvinder vil andet og mere end at sidde på kontoret til sent ud på aftenen. De vil måles på deres resultater. Det bliver virksomhederne nødt til at indstille sig på, hvis de vil være med i kapløbet om de bedste chefemner. Sådan vurderer Merete Søby udfordringerne de kommende år. Som 33- årig blev hun sidste år efter 10 måneders barsel administrerende direktør i Hitachi Data Systems Danmark. Udfordringerne er først og fremmest virksomhedernes. Kvinderne skal nok klare sig, mener hun. Alene det faktum, at kvinderne er i overtal på mange højere læreanstalter, vil betyde, at flere kvinder vil være med i opløbet de kommende år. Merete Søby > Administrerende direktør for Hitachi Data Systems Danmark med 30 ansatte i Danmark. Der er ingen andre kvinder i ledelsen. > 35 år. > Uddannet HD i afsætning. > Tidligere ansat i Mærsk, Compaq/HP og Fujitsu Siemens Computers. > To børn. Så der er brug for et nyt fokus. Den traditionelle kvinde/mand debat har overlevet sig selv, konkluderer Merete Søby: Det er en umulig snak, som let ender i kvindefnidder og fastlåste fordomme om mænds netværk. I stedet skal virksomhederne gøre noget ved deres profil for at få fat i andre end dem, de traditionelt har tiltrukket. Ikke af hensyn til kvinderne men simpelthen for at overleve på den lange bane og få de talenter, der er nødvendige. De unge vil gerne yde en stor indsats, men de vil også have et liv ved siden af. Den udvikling er meget sundt for erhvervslivet, der bliver nødt til at indrette sig anderledes. Hun har tidligere gjort karriere i Mærsk, Compaq/HP og Fujitsu Siemens Computer. Selv har Merete Søby tvillinger på to år - og har for at overleve både som mor og topchef prioriteret benhårdt. Lone Aagaard > Administrerende direktør for AstraZeneca Danmark. > Formand for Lægemiddelindustriforeningen - LIF. > 58 år. > Uddannet cand.pharm., Executive Business Education, INSEAD. > To voksne børn. Hun har gjort op med forestillingen om, at chefen er den første, der møder, og den sidste, der går hjem. I stedet arbejder hun et par timer hver aften. Den fleksibilitet og solid opbakning hjemmefra er alfa omega for at kunne overleve både som topchef og moderne forældre. Hvis man giver medarbejderne eller chefen den frihed under ansvar, så sker der virkelig noget. Nogle af de dygtigste medarbejdere, jeg har, er unge mødre. Tro mig, de leverer resultaterne, og det er det, jeg måler dem på. Ikke om de sidder sent på kontoret hver aften, påpeger Merete Søby. Hun er chef for 30 ansatte og hidtil eneste kvinde i firmaets topledelse. Lone Aagaard - Enighed på hjemmefronten Netop udsigten til en tætpakket kalender uden plads til familielivet skræmmer stadig mange kvinder - fordi de ikke har lyst til at slippe taget derhjemme. Men opgiv ikke, lyder rådet fra Lone Aagaard. Efter 12 år i udlandet vendte hun i 2003 hjem til et CEO-job i medicinalfirmaet AstraZeneca og siden til posten som formand for LIF - Lægemiddelindustriforeningen. Her er kvinderne faktisk i overtal i bestyrelsen, og måske derfor er fleksibilitet allerede udbredt i medicinalbranchen: Da jeg kom tilbage, blev jeg meget overrasket over, at folk gik klokken fire og nogle gange før. Det var jeg slet ikke vant til. Men efterhånden Annette Kreiner > Koncerndirektør for dagligvareleverandøren Dagrofa med medarbejdere samt CEO for dens FoodService selskaber med 750 ansatte. > 60 år. > Uddannet 3-sproglig korrespondent, HA samt HD i udenrigshandel. > To voksne børn. fandt jeg ud af, at man arbejder om aftenen i stedet for. Så det er blevet lettere at være småbørnsforældre og samtidig besidde et topjob, men det er stadig hårdt. Der er for eksempel ikke plads til egne fritidsinteresser - og man skal være enige om det på hjemmefronten. Men så er det også muligt at komme helt til tops karrieremæssigt og samtidig få velfungerende børn ud af det, siger Lone Aagaard. Annette Kreiner - Hvis man vil, får man lov Kvinderne skal mere ud af busken og tro på sig selv, lyder vurderingen fra Annette Kreiner. Som koncerndirektør for Dagrofa/FoodService Danmark møder hun stadig langt flere mandlige topchefer i fødevarebranchen: Kvinder skal lade være med at tvivle på sig selv, og det er desværre stadig udbredt. Ofte resulterer usikkerheden i, at kvinderne undlader at gå efter topposterne. De vælger sig selv fra, og det er en skam. Min erfaring er, at hvis man vil, så får man også lov. Det er jeg selv et godt eksempel på, siger hun. Charlotte Schnack - Kvinder og selvhjælp Administrerende direktør Charlotte Schnack, Crayon A/S Danmark, opfordrer kvinderne til at være langt mere direkte, hvis de vil gå chefvejen. Desuden skal cheferne i højere grad animere dem til at søge i stedet for på forhånd at tage fordomsbrillerne på og tænke, at det vil hun nok ikke, når hun har tre børn. Men det er også helt afgørende, at kvinderne gør op med sig selv, hvad de vil, understreger hun: De skal ville det, og så skal de udtale det. Det er ikke fair af os kvinder, at vi bare kigger på mændene og siger: Nu må I hjælpe os. Kvinderne skal også selv turde sige: Jeg vil karrieren og så selv fortælle om deres resultater. Det er vigtigt, og de skal simpelthen lære at gøre det. Ellers lægger de magten i andres hænder. Netop i samspillet mellem mænd og kvinder sker det spændende, som kan gøre virksomheden endnu mere rentabel, understreger Charlotte Schnack. Hun mener, at et topjob godt kan

9 DANSK ERHVERV ledelse 30. september-2. oktober 2009 S 9 forenes med familielivet. Ikke mindst fordi mændene er begyndt at ændre sig og vil andet end arbejdet. Det betyder, at det bliver mere ok at gå hjem tidligt. Alligevel kunne Charlotte Schnack godt ønske sig færre lukkedage i daginstitutioner og mere fleksible åbningstider. Det er eksempelvis tilfældet i Sverige. Hvis Danmark langt hen ad vejen skal leve af vores brainpower, så nytter det ikke, at folk sidder og er stressede. Blot fordi systemet er sådan indrettet, at du skal hente dine børn inden klokken 16.30, pointerer Charlotte Schnack. Pia Rybenfeldt - Kvinder på alle niveauer Men langt hen ad vejen er der ikke ret mange barrierer for kvinder, hvis de vil og målrettet går efter at komme helt til tops. Sådan lyder meldingen fra CEO Pia Rybenfeldt, Capgemini Danmark: Charlotte Schnack > Administrerende direktør for IT- og rådgivningsvirksomheden Crayon A/S Danmark med 18 ansatte og i alt 3 kvinder i ledelsen. > 39 år. > Uddannet i rejsebranchen. > Tidligere ansat i blandt andet Atea Danmark A/S. > Ingen børn. De unge vil gerne yde en stor indsats, men de vil også have et liv ved siden af. Den udvikling er meget sundt for erhvervslivet, der bliver nødt til at indrette sig anderledes, lyder det fra en af de interviewede kvindelige CEO er. Rigtig mange firmaer tænker i hele mennesker og i at skabe sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Men det er klart, at der da er virksomheder og brancher, der er nødt til at få et mere nuanceret billede af, hvad den fremtidige leder er for en starut, siger hun. Traditionelt er der en udbredt tendens til, at chefer kigger efter nye lederemner, der grundlæggende ligner dem selv: Hvis der ikke er ret mange kvinder på alle niveauer i en organisation, jamen så er der også færre, der kommer hele vejen igennem. Det handler derfor om at sikre, at man har kvinder - og for den sags skyld alle mulige mennesker med forskellige baggrunde og tilgang til tingene - på alle niveauer, påpeger Pia Rybenfeldt. Pia Rybenfeldt > Administrerende direktør for IT-firmaet Capgemini Danmark. > 42 år. > Uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter. > Tre børn. Cecilia Bonefeld-Dahl - Flere IT-kvinder Konkret søsatte IT-branchen sidste år en kampagne, der skal sikre rekruttering af flere kvindelige ledere til branchen. Målet var at tredoble antallet af kvindelige administrerende direktører på to år fra de daværende kun fire procent. I år er tallet kravlet op på seks procent, viser de seneste tal. Så det går den rigtige vej - om end meget langsomt, konstaterer Cecilia Bonefeld-Dahl, CEO i MT it-consulting A/S og formand for Styregruppen for Kvindelige Ledere i IT-Branchen. Hun hæfter sig ved, at der siden kampagnens start er kommet kvinder i spidsen for et par IT-virksomheder med over 100 ansatte. Hidtil er kvinderne kun kommet til tops i de mindre firmaer. Typisk er der i IT-virksomhederne en relativ høj kvinderepræsentation på de lavere mellemlederlag - og så falder det, jo tættere man kommer på topledelsen, påpeger Cecilia Bonefeld-Dahl. Først når der er to-tre kvinder i topledelserne, kommer der for alvor gang i nytænkningen, mener hun: Når der ikke længere kun er en enkelt kvinde i bestyrelsen eller ledelsen, så forsvinder den minoritetsadfærd, som enlige kvinder på topposter ellers ofte udviser. Hvis der ikke er ret mange kvinder på alle niveauer i en organisation, jamen så er der også færre, der kommer hele vejen igennem. Pia Rybenfeldt, CEO, Capgemini Danmark Cecilia Bonefeld-Dahl ser den ny teknologi - for eksempel mulighed for yderligere videokonferencer - som en mulighed for at gøre topjobbet mindre tidskrævende og dermed mere attraktivt for kvinder: Det betyder mindre transporttid, hvad der traditionelt går rigtig meget tid med som leder. Man kommer aldrig til at kunne lede ved kun at være online, men det kan fjerne rigtig meget dårlig udnyttet arbejdstid. Temmelig mange kvinder vælger karrieren fra, fordi de stadigvæk simpelthen har den største del af arbejdet i hjemmet, konstaterer Cecilia Bonefeld-Dahl. Cecilia Bonefeld-Dahl > Administrerende direktør for MB it-consulting A/S med 15 ansatte. > Formand for Styregruppen for Kvindelige Ledere i IT-Branchen. > 37 år. > Uddannet i projektledelse hos IBM samt i International Økonomi på Handelshøjskolen i København. > Tidligere ansat hos IBM og Oracle. > To børn + to bonusbørn.

10 DANSK ERHVERV klima 30. september-2. oktober 2009 S 10 Konica Minoltas marketingdirektør, Rikke Hvilshøj, viser her en af de fotokopieringsmaskiner, der skal holde COP15 i gang. Den har en tophastighed på A4-sider i timen. (Foto: Kaj Bonne). Klimapolitikkens maskinrum Konica Minolta Business Denmark a/s er blevet udvalgt som hovedsponsor på kopimaskiner til det forestående klima-topmøde COP15 i København. Det er en opgave, der stiller helt særlige krav til virksomheden Af Kristian Kongensgaard Vi kender alle situationen, hvor vi er godt i gang med at fotokopiere, og så sætter papiret sig fast. Det kan ikke udelukkes, at det også vil ske, når repræsentanter fra FN s cirka 180 medlemslande mødes til klimakonferencen COP15 fra december 2009 i Bella Center i København. Derimod kan det udelukkes, at der vil komme til at gå ret mange sekunder eller minutter, før kopimaskinen kører igen. Det vil leverandøren sætte alt ind på. Som mange andre produkter og serviceydelser til COP15 har leverancen af kopimaskiner og den deraf følgende service været udbudt som et sponsorat. Udbuddet blev vundet af Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s. Sponsoratet omfatter over 30 af virksomhedens farvemultifunktionsprintere og sort/hvid produktionssystemer til en samlet værdi af over 2 millioner euro - svarende til cirka 15 millioner kroner. Det, at klimakonferencen finder sted i Danmark, bestyrker vore visioner om at nedbringe den samlede miljøbelastning, forebygge forurening og til at udvikle og opretholde en miljøvenlig profil, siger Konica Minoltas marketingdirektør, Rikke Hvilshøj. Medarbejdere skal sikkerhedsgodkendes Udenrigsministeriet har naturligvis i sit valg af hovedsponsor på kopimaskiner været meget fokuseret på de miljømæssige aspekter. Det vil sige maskinernes livscyklus fra forbrug af råstoffer ved fremstillingen, produktionsmetoder, energiforbrug og til genanvendelse ved bortskaffelse. Men der er også andet, der har spillet ind: Maskinerne skal være ekstremt driftssikre, og de skal være funktionsdygtige 24 timer i døgnet i alle de dage, klimatopmødet varer. Det indebærer, at der også altid skal være serviceteknikere til rådighed, forklarer Rikke Hvilshøj. Selve leverancen og den medfølgende service er i sig selv ren professionel rutine for Konica Minoltas medarbejdere. Men omstændighederne er nye for virksomheden: Samtlige involverede medarbejdere skal på forhånd screenes af Politiets Efterretningstjeneste, og serviceteknikerne kan ikke bare som normalt ved kundebesøg komme anstigende med deres værktøjskasse. Værktøjet skal så vidt muligt være på stedet, når konferencen begynder, og må ikke transporteres ud og ind. Vi skal opgive vægten på hver eneste maskine, således at man kan kontrollere, at der ikke i mellemtiden skulle være fjernet eller installeret noget ukendt. Selv om det fælles arbejdssprog på COP15 er engelsk, vil det også være en øvelse for vore medarbejdere at skulle betjene folk fra hele verden på én og samme tid, påpeger Rikke Hvilshøj. De 30 maskiner vil næppe være slidt op, når klimakonferencen slutter - allerhøjst grundigt testet. Hvad skal der ske med dem? De vil blive solgt. De har vist deres værd på klimakonferencen som maskiner, der i deres produktion og brug tager hensyn til miljøet. Mon ikke, der er nogle, der synes, at det kunne være sjovt at have en maskine, der har leveret rugbrødsarbejdet til det, der forhåbentlig bliver en god aftale for klimaet, siger Rikke Hvilshøj. Et hårdt marked med alt for stor fokus på prisen Selv om COP15 ikke har nogen umiddelbar kommerciel værdi for Konica Minolta som udstillingsvindue, er der ikke tale om en filantropisk investering fra virksomhedens side: Det er et hårdt marked, vi bevæger os på, og vi vil gerne vise, at der også er plads til at tænke i en grøn linie. Vi kan konstatere, at kundernes opmærksomhed på produkternes miljømæssige påvirkning er stigende. Men prisen spiller stadig en afgørende rolle, særligt i den offentlige sektor, hvilket, vi synes, er ærgerligt. Imidlertid er vi ikke i tvivl om, at miljøet bliver et gældende parameter i fremtiden. Netop de to hensyn kan kombineres i produkter med lavt energiforbrug. For eksempel har vi udviklet en toner, der i produktionen udvikler 40 % mindre CO2 end tidligere tonere. Samtidig kan brugen af denne toner give op til 20 % mindre strømforbrug. Derfor er der virkelig noget at komme efter, hvis man satser på at udvikle miljørigtige produkter, pointerer Rikke Hvilshøj. Hun medgiver dog, at der kan ligge en større pædagogisk opgave i at få alle kunder bevidstgjort om en sådan sammenhæng mellem miljø og økonomi: I mange virksomheder er det ikke de samme, der er ansvarlig for henholdsvis indkøb og drift. Derfor træf- fer kunderne måske ikke altid den optimale beslutning om indkøb. Undrer sig over Elsparefondens krav Der er imidlertid også andre interessenter end kunderne: Næsten alle Konica Minoltas produkter lever op til de krav, der stilles for at opnå det internationalt anerkendte Energy Star-mærke og ikke mindst det meget skrappe tyske miljømærke Der Blaue Engel med hensyn til meget lavt strømforbrug og lav varmeudvikling. Den danske Elsparefond vil også gerne give Konica Minolta sit energimærke, men Rikke Hvilshøj undrer sig over kravene: Elsparefonden vil gennemføre sin egen stikprøvetest på produkterne. Det er for så vidt i orden, bortset fra at kravene er nøjagtig de samme, som Energy Star-mærket kræver. Da det er forbundet med store omkostninger for Konica Minolta at få foretaget disse test, har vi svært ved at se fidusen. Vi har taget dialogen med Elsparefonden herom, så nu må vi se, hvordan det ender, siger hun og tilføjer: Der er i forvejen et hav af mærkningsordninger, og der er ikke behov for flere. Inden man finder på nye ordninger, så kig ud i verden og se, om der ikke i forvejen findes noget, der opfylder de krav til produkter og test, man ønsker. Men tilbage til klimatopmødet: Der er ingen tvivl om, at Rikke Hvilshøj synes, det er en krævende men også spændende opgave, der ligger foran. Det er slet ikke det politiske indhold i COP15, der rykker: Det er sjovt at være en del af en historisk begivenhed. Men jeg har beskæftiget mig tilstrækkeligt med politik i min tilværelse og kan godt blande mig udenom, konstaterer den forhenværende rådmand på Frederiksberg, folketingsmedlem og minister i Anders Fogh Rasmussens regering.

11 DANSK ERHVERV ansættelsesret 30. september-2. oktober 2009 S 11 Giver sygdom ret til en ny ferie? Fik en ny EF-dom LO til at sælge skindet, før organisationen fik undersøgt, om der overhovedet var dyr i skoven? Skal arbejdsgiveren betale for ny ferie, hvis medarbejderen bliver syg midt i sin ferie? Af Charlotte Vester Underdirektør og ansættelsesretschef Dansk Erhverv En ny meget omtalt EF-dom om ferie i forbindelse med sygdom får LO til at slå kolbøtter i sejrsstemning. Organisationen fortolker nemlig dommen således, at bliver medarbejderen syg under sin ferie, kan den pågældende ikke holde ferie. Dermed har medarbejderen ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt. Men så enkelt er det ikke. Historien begynder med en parkeringsvagt i Spanien. Godt 2 uger inden hans ferie begyndte, blev han syg på grund af en arbejdsskade og meldte sig først rask dagen inden, ferien sluttede. Parkeringsvagten bad arbejdsgiveren om erstatningsferie senere på året. Det svarede arbejdsgiveren nej til, og det fik parkeringsvagten til at gå rettens vej, og sagen endte hos EFdomstolen. Hvad siger de danske regler? I Danmark var det aldrig blevet en sag. Ferieloven siger klart, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Hvis medarbejderen er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ret til i stedet at få erstatningsferie på et senere tidspunkt. Hvis sygdommen derimod opstår under ferien, vil der ikke være krav på erstatningsferie efter de danske regler. Spørgsmålet er, om EF-domstolen svarer på mere, end den bliver spurgt om. Byretten i Malaga spørger i den konkrete sag EF-domstolen om, hvordan arbejdstidsdirektivet skal fortolkes: Har en arbejdstager, der er syg under ferien på grund af en arbejdsulykke indtrådt før ferien, ret til at holde ferien på andre tidspunkter end de oprindeligt fastsatte. Uanset om det relevante kalenderår er udløbet eller ej? EF-domstolen har i den konkrete sag svaret, at EU s arbejdstidsdirektiv betyder, at en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie, har ret til at holde sin ferie på et senere tidspunkt. Hvad siger Dansk Erhverv? LO var meget hurtigt ude med en fortolkning, der går ud på, at også medarbejdere, der bliver syge under ferien, har krav på erstatningsferie. Vi er ikke enig i, at man uden videre kan fortolke EF-dommen således. Dommens konklusion er ikke éntydig. Det er derfor nærliggende at gå ud fra, at EF-domstolen kun svarer på det, den bliver spurgt om - nemlig om der er ret til erstatningsferie, hvis medarbejderen bliver syg før feriens start. Om LO er offer for ønsketænkning, eller om EF-domstolen med sin konklusion virkelig har udvidet lønmodtagernes rettigheder i forbindelse Indtil videre skal virksomhederne slappe af og følge den danske ferielov og ikke LO s nye fortolkning. med ferie og sygdom, kræver en nøjere granskning af dommen. Der skal sandsynligvis en ny dom til, før det er endeligt afklaret. Lige nu afventer organisationerne på begge sider arbejdsdirektoratets vurdering af dommens betydning for det danske arbejdsmarked. Når denne vurdering foreligger, orienterer vi naturligvis medlemmerne derom. Indtil da skal virksomhederne gøre, som de hele tiden har gjort - nemlig følge den danske lov. Enterprise 2.0 konference Onsdag den 25. november i Børsbygningen FDIH præsenterer for første gang i Danmark Professor Andrew McAfee, Harvard Business School Mød også: David Weinberger, Bjørn Olstad og en række andre danske og internationale eksperter Andrew McAfee Det får du ud af at deltage i konferencen: - Udnyt Enterprise 2.0 til at skabe værdi - Hvordan kan søgeteknologi sikre besparelser og vækst - Erfaringer fra succesfulde online forretningsmodeller David Weinberger Bjørn Olstad Tilmeld dig online på - Pris: Medlemmer af FDIH og Dansk Erhverv kr andre kr (priser er ekskl. moms) I samarbejde med: Mediepartner:

12 DANSK ERHVERV fakta 30. september-2. oktober 2009 S 12 Dagsbeviser lader stadig vente på sig Gulpladebiler: Ved et bredt forlig i Folketinget tilbage i april 2008 blev reglerne for gulpladebiler ændret. De dele af aftalen, der krævede ændret lovgivning, trådte i kraft pr. 1. januar Det drejede sig blandt andet om at smidiggøre den såkaldte 60-dages-regel. Men ifølge Bo Sandberg, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv, lader den vel nok allerstørste nyskabelse stadig vente på sig. Det er dagsbeviser til privat brug af gulpladebiler - almindelige såvel som specialindrettede. Muligheden for i løbet af et kalenderår at kunne købe op til 20 dagsbeviser á 225 kr. via Internettet vil nemlig først få virkning, når det er godkendt i EU. På et tidspunkt forlød det, at en sådan godkendelse kunne ventes her til efteråret. Det vil sige 1 /2 år efter, at aftalen blev indgået i Folketinget, siger Bo Sandberg og fortsætter: Det står fortsat ikke helt klart, hvad der er det konkrete EU-retlige aspekt. Teksten om sagen på Skats hjemmeside er ikke blevet opdateret siden Det er beklageligt, at denne nyttige smidiggørelse af reglerne for de flere hundredetusinde brugere af gulpladebiler i erhvervslivet efte 1/2 års venten stadig ikke kan træde i kraft. Mit bud er desværre, at bladene på træerne når at blive gule, inden de gule dagsbeviser ser dagens lys. Seminar Internationale kontrakter > Onsdag den 28. oktober 2009 > Kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Stadigt flere virksomheder indgår aftaler med parter uden for Danmark, og udover sproget kan der især være forskelle i handelsvaner og forventninger samt i retssystemerne. For at begrænse usikkerhedsmomenterne har ICC - det internationale handelskammer - en række standardiserede modelaftaler med vejledninger og forslag til alternative løsningsmodeller i relation til internationale konfliktløsninger samt internationale køb og salg. Program > International processtrategi > Køb & salg > Distributionsaftaler. Foredragsholdere > Peter Arnt Nielsen, professor, Copenhagen Business School. > Søren Theilgaard, advokat. > Michael H. Svendsen, partner og advokat, MAQS Law Firm. > Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef og advokat, Dansk Erhverv. Målgruppe Virksomhedsjurister og beslutningstagere i eksport/import virksomheder. Pris > Kr. 595,- + moms for medlemmer af ICC Danmark. > Kr. 895,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmelding Til koordinator Marlén Sandvik, ICC Danmark, på: > Formanden for Kraks Fond, Klavs Olsen, og Børsens ejendomsinspektør, Jan Czako, betragter Børssalens nye lamper, der er meget energibesparende, og endda minder lidt om logoet for COP15 - klimatopmødet i december. (Foto: Kaj Bonne). Børsen i nyt lys i Kulturnatten Med støtte fra Kraks Fond har Dansk Erhverv udskiftet de mere end 50 år gamle kronelamper i sit domicil, Børsbygningen i København Af Kristian Kongensgaard Når de besøgende i den københavnske Kulturnat fredag den 9. oktober checker ind for at se Børsen, vil de som nogen af de første kunne opleve den store historiske Børssal i et nyt lys. De fire gamle kronelamper fra 1957 var efterhånden blevet så slidte, at det ikke kunne betale sig at renovere dem. Kulturarvsstyrelsen gav lov til at udskifte dem, og i stedet er der ophængt nye håndfremstillede lamper i polerede aluminiums tråde. De er produceret i Italien af firmaet Catellani & Smith i modellen Fil de Fer. Hver lampe består af 180 små pærer, der er meget energibesparende i forhold til de gamle lamper. Dels bruger de 50 % mindre strøm, og dels giver de 30 % mere lys. Lamperne er så brede, at man måtte fjerne dørkarmene for at få dem ind i Børssalen. De nye lamper afspejler Dansk Er- hvervs holdning om at være en moderne organisation i historiske omgivelser. Vi fik inspirationen fra tilsvarende lamper i Victoria and Albert Museum i London, fortæller Børsens ejendomsinspektør Jan Czako. Lamperne har kostet cirka kr., og Kraks Fond har doneret de kr.: Vi holder så meget af Børsen, at vi gerne støtter bygningens forskønnelse. Det gjorde fonden blandt andet også, da man i forbindelse med København som Kulturby etablerede den udendørs belysning, fortæller fondens formand, Klavs Olsen. Fonden har ikke haft nogen indflydelse på valget af lamper. De gamle lamper er blevet solgt for et hammerslag på kr på en international auktion via Bruun-Rasmussen og Sotherby s Art House. Køberen er indehaver af en stor herregård i England, hvor de skal hænge i den store hall.

13 DANSK ERHVERV kursus 30. september-2. oktober 2009 S 13 Betaler du for meget for dit lejemål? Dansk Erhverv inviterer i november sine medlemmer på et gratis lynkursus i de værktøjer, der er i erhvervslejeloven og i lejekontrakten til at rette op på en skæv husleje Af Kristian Kongensgaard Betaler du som erhvervsdrivende for meget for dit lejemål, eller får du som udlejer for lidt? Det kan du nok ikke få et konkret svar på, når Dansk Erhverv holder et lynkursus i erhvervsleje. Svaret afhænger nemlig af temmelig mange faktorer, og der er ikke to sager, der er ens. Sådan lyder det fra en af kursets undervisere, statsautoriseret ejendomsmægler og valuar Ole Hammershøj, direktør for udlejningsafdelingen i CB Richard Ellis A/S, Danmark. Virksomheden rådgiver om og formidler salg og udlejning af erhvervsejendomme. Kursusdeltagerne vil blandt andet få gennemgået de juridiske regler og de økonomiske faktorer, der indgår i Kursus i erhvervsleje Århus > Onsdag den 4. november 2009, kl > Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1 København > Onsdag den 11. november 2009, kl > Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K Indhold > Lejelovens overordnede principper - blandt andet de vigtigste regler om uopsigelighed. > Lejelovens værdibegreb - markedslejen. > Hvordan sætter man markedslejen i praksis? > Dansk Erhvervs medlemstilbud om rådgivning. Hvem kan deltage? Virksomhedsindehavere og virksomhedsledere med små eller mellemstore lejemål samt andre interesserede. Det er for både lejere og udlejere. den praktiske vurdering af et lejemål og lejens størrelse. Skal man ud og leje nu, vil udbudslejen i mange tilfælde kunne trykkes nedad. Den såkaldte tomgangsprocent er fordoblet i løbet af de seneste 2-3 år. Procenten er et mål for hvor mange ledige kvadratmeter, der er i forhold til det totale antal. Lokalt kan der være store udsving. Selv om tomgangsprocenten for kontorlokaler på landsplan i dag er på 6-7 %, er det ikke i sig selv alarmerende højt. I en international sammenligning er det faktisk relativt lavt. Der er forventninger om en fortsat øget arbejdsløshed, og i kombination med færdiggørelsen af de senere års mange byggeprojekter vil der dog givet blive flere ledige kvadratmeter, påpeger Ole Hammershøj. Kurser efterår 2009 Undervisere > Ole Hammershøj - se omstående artikel. > Per Alexandar Weinreich, cand.merc.aud., MRICS, CB Richard Ellis A/S. > Lars Quistgaard Bay, advokat, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Pris > Gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. > Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmelding > Tilmeldingsfristen er en uge før kurset. Læs mere om kurset på: Mød Ole Hammershøj på Dansk Erhvervs lynkursus i erhvervsleje. Han er statsautoriseret ejendomsmægler og valuar og har 20 års erfaring med erhvervsejendomme. Oprindelig er han bankuddannet, har været ejendomschef i ATP samt ansat i henholdsvis Skanska, Difko og TK Development. I de seneste 5-6 år har Ole Hammershøj arbejdet i rådgivnings- og formidlingsvirksomheden CB Richard Ellis Danmark. Ingen er bundet af gentleman agreements Da erhvervslejeloven blev ændret for en halv snes år siden, skabte den større forhandlingsfrihed mellem parterne. Det vil sige, at mange forhold i loven ved aftale mellem parterne kan fraviges: Mit udgangspunkt er, at lejer og udlejer skal betragte hinanden som samarbejdspartnere og ikke som modparter. Man bør aldrig på forhånd undlade at gå til henholdsvis sin udlejer eller lejer omkring vilkårene i lejekontrakten. Langt de fleste vil tage en sådan dialog op, hvis man lægger op til, at den anden part også får noget ud af det. Der er et hav af situationer, hvor parterne ved aftale kan opnå enighed om nye vilkår som følge af ændrede forudsætninger hos en af parterne - og Gud ske lov for det, pointerer Ole Hammershøj. Men aftalerne skal helst skrives ned, for på erhvervslejemarkedet er man ikke bundet af hverken egne eller andres gentleman agreements : I nogle lejekontrakter kan man godt finde punkter, der som følge af ufravigelige bestemmelser i lovgivningen ikke er lovligt gældende, men som parterne alligevel efterlever. Men overtager en anden lejemålet og den samme lejekontrakt, kan den nye lejer efterfølgende blæse på den del af aftalen. Lejeren på herrens mark Det er de aftalte reguleringsmekanismer for lejens størrelse, der oftest giver anledning til nye forhandlinger: Som følge af situationen kan der også være grund til af nød at få sat huslejen ned - eller blot at udnytte markedssituationen. Udlejer er sjældent interesseret i, at lejeren flytter. Især ikke nu, hvor en ny lejer ofte kun kan tiltrækkes med en lavere husleje end hidtil, siger Ole Hammershøj. Lejeren er imidlertid som regel på herrens mark, fordi han eller hun ikke kender markedets lejeniveau. Derfor anbefaler Ole Hammershøj ikke overraskende, at lejerne allierer sig med en uafhængig rådgiver: En lejer har jo ikke ret til at vide, hvad konkurrenterne og kollegerne betaler i husleje og på hvilke vilkår. Vi har gennem vores virksomhed kendskab til talrige lejekontrakter og kan derfor bedre vurdere niveauet i forhold til både branche, beliggenhed og øvrige lejevilkår. Husk at ta billeder Det er som følge af lovgivningens udformning vanskeligt for en professionel udlejer at sige et erhvervslejemål op, hvis ellers lejeren har overholdt kontrakten. Ole Hammershøj mener derfor, at de fleste lejere ikke har en reel grund til at frygte at blive sagt op, selv om udlejeren skulle have ret til det i henhold til kontrakten. Man bør aldrig på forhånd undlade at gå til henholdsvis sin udlejer eller lejer omkring vilkårene i lejekontrakten. Ole Hammershøj Men netop et lejemåls ophør bør lejerne være mere opmærksomme og forberedte på: Lejerens fraflytningsforpligtelse giver anledning til mange slagsmål, og vi sparer både mange penge for mange lejere og tjener mange penge til udlejere på den konto. Når man indgår et lejemål, skal man være meget opmærksom på den indflytningsrapport, der udarbejdes. Lejemålet skal ifølge fraflytningsforpligtelsen som hovedregel bringes i samme stand, men udlejer er typisk mere interesseret i at få kapitaliseret den forpligtelse frem for at få sat lokalerne i samme stand. Derfor står slagsmålet om i hvor god stand, lokalerne var ved indflytning, og derfor bør man af hensyn til sin forhandlingsposition gennemfotografere lokalerne, inden man flytter ind, slutter Ole Hammershøj.

14 DANSK ERHVERV fakta 30. september-2. oktober 2009 S 14 Købmændene hopper i a-kasse Fra venstre Mette Korslund Møller, der fik 2. præmien af Detailhandlens Fagprøvepris, Charlotte Dyremose - formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Louise Stoltze Jessen - fagprøveprisens 1. præmie, Henry S. Meyer - formand for dommerkomitéen, samt Nina Lærke Christensen - 3. præmie. (Foto: Kaj Bonne). DSK i samarbejde med ASE: Landets købmænd kan godt lide at tælle kassen op, og nu har de fået endnu en at holde tal på. Deres organisation, De Samvirkende Købmænd - DSK, har indledt et samarbejde med a-kassen ASE, der er landets største a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende. Uanset om det er opgangs- eller nedgangstider, er det en god idé at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under sin privatøkonomi. For os er det nærliggende at samarbejde med ASE, da vi tilbage i 1976 var med til at etablere denne a-kasse. Vi ved, at den har god forstand på de særlige regler, der gør sig gældende for selvstændige, siger administrerende direktør John Wagner, DSK. I ASE siger Key Account Manager Palle Jensen: Det er altid en rigtig god idé at sikre sin privatøkonomi med et a-kasse medlemskab, og her er ASE en erfaren partner med mere end 30 års erfaring. ASE er landets femtestørste a-kasse med medlemmer, hvoraf er lønmodtagere og selvstændige. Detailhandlens talenter hædret Detailhandlens Fagprøvepris: De tre bedste elever blev hædret for deres svendestykker, da Dansk Erhverv forleden uddelte Detailhandlens Fagprøvepris. Førstepræmien på kr. gik til Louise Stoltze Jessen for fagprøven Halloween-tema i Bolettes Blomster i Brabrand ved Århus. Louise Stoltze Jessen planlagde aftenåbent, konkurrencer og åbent værksted i butikken: Louise fik på egen hånd involveret byens øvrige butikker, som slutter op om hendes idé. Selve gennemførelsen af arrangementet resulterer i en festlig aften, hvor personalet er flot udklædte og med en butik, der oser af halloweenstemning, lød konklusionen fra dommerkomitéen. Andenpræmien på kr. gik til Mette Korslund Møller for fagprøven Open by night i SuperBest på Gl. Skagensvej i Frederikshavn, mens tredjepræmien på kr. gik til Nina Lærke Christensen for fagprøven Chanel hos Matas på Nytorv i Slagelse. Optimér din online forretning De små teatre udøver ikke kunst men erhvervsvirksomhed, mener regeringen. (Foto: Taastrup Teater). Vil du have det optimale ud af din virksomheds investeringer i online markedsføring? Så deltag på FDIHs seminar og lær at optimere online aktiviteter, så det ses på bundlinjen! Deltag i seminaret og få indblik i: - Online strategiplaner, der skaber resultater - Fordelene ved forbedret online dialog - Synergi mellem online og offline kanalen Sjælland: Onsdag den 7. oktober 2009 klokken 9-12 Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V & Jylland: Tirsdag den 20. oktober 2009 klokken 9-12 Videnparken, Vesterballevej 4-6, 7000 Fredericia Se hele programmet og tilmeld dig på Pris: Gratis for FDIH medlemmer Andre: 1000 kr. ekskl. moms FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel Børsen 1217 København K Tlf Kunststøtte trylles om til erhvervsstøtte - og beskæres Foreningen Af Små Teatre: Repræsentanter for landets egnsteatre var forleden hos Folketingets kulturudvalg. Anledningen var det dilemma, der er opstået efter, at egnsteaterbevillingerne administrativt er blevet kategoriseret som erhvervsstøtte. Efterfølgende har regeringen meddelt, at den over en 5-årig periode agter at fastfryse erhvervsstøtteordningerne og dermed også bevillingerne til egnsteatrene. Formålet er blandt andet at få penge til at styrke den enkelte ejers retsstilling i forbindelse med en systematisk gennemgang og beskrivelse af alle fredede bygninger i Danmark. Kulturminister Carina Christensens forgænger, Brian Mikkelsen, lod kort tid før sin fratræden bevillingerne til de små teatre overgå til sin partifælle, Bendt Bendtsen, i økonomi- og erhvervsministeriet. På trods af, at bevillingerne er udløst af loven om scenekunst, så defineres de med andre ord ikke længere som kunststøtte, men som erhvervsstøtte. Dermed rammer besparelserne udelukkende de mindre teatre og ikke for eksempel Det Kongelige Teater eller Landsdelsscenerne. Besparelserne vil med andre ord føre til en yderligere skævvridning af teaterbranchen, siger formanden for FAST - Foreningen Af Små Teatre, teaterchef Mogens Holm, Taastrup Teater. Ifølge ham udviste Folketingets kulturudvalg forståelse for igen at få bevillingerne til egnsteatrene kategoriseret som kunststøtte.

15 DANSK ERHVERV fakta 30. september-2. oktober 2009 S 15 UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber Iværksættere gav finanskrisen en lige højre Iværksættermesse: Journalist Line Baun Danielsen er ikke kun vild med dans, hun har også gået til boksetræning og kan slå en proper næve. Det viste hun, da hun gæstede Dansk Erhvervs og Dansk Iværksætter Forenings fællesstand på messen Iværk&Vækst 09 for nylig i Forum Copenhagen på Frederiksberg. Her var hun engageret som iværksættermessens konferencier. På standen var ophængt en boksesæk til at symbolisere finanskrisen. Den fik adskillige drøje hug af mange af de knap gæster, der mødte op i løbet af de to messedage for at få gode råd, vejledning og inspiration til det selvstændige liv. Dansk Iværksætter Forening havde et tilbud med om et års gratis medlemskab, og det har foreløbig cirka 50 iværksættere taget imod. Iværk&Vækst 09 er Danmarks største event for iværksættere og mindre virksomheder og bød blandt andet på inspirerende og succesfulde iværksættere som Martin Thorborg, Charlotte Bircow og Remee. I idéudviklingsworkshoppen Danfoss Innovation Lab var det muligt at få vurderet, om de innovative idéer også er kommercielt bæredygtige. TDC Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler 22 % Abonnement % SMS % Tillæg Intern kommunikation - Ekstra minimum 50 % Bredbånd TDC Bredbånd Professionel 12 % Telenor Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Abonnement % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % + op til 4 % bonus Udlandssamtaler 36 % + op til 4 % bonus Abonnement 42 % Tillæg Intern kommunikation - Ekstrarabat 66,7 % Statoil Detail Benzin kontokort - inkl. moms Diesel kontokort - inkl. moms Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Chefkonsulent Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv, holder boksesækken for Line Baun Danielsen, mens direktør Susanne Kaufmann og projektassistent Charlotte Tellerup, begge Dansk Iværksætter Forening, holder sig på sikker afstand. (Foto: CORNER Reklame). Eller kontakt: Nat Valente, telefon: Mette Herskind, telefon:

16 DANSK ERHVERV klumme 30. september-2. oktober 2009 Af Linda Overgaard Erhvervsredaktør Berlingske Business DANMARK PP Magasinpost UMM ID-nr En netshoppers bekendelser Nej, tør du virkelig det?, lød det som regel, da omgangskredsen blev introduceret for tilbøjeligheden til at gå i netbutikker frem for at trave gaderne tynde i søgen efter relevante fysiske butikker. Det var godt nok også i e-handelens tidlige dage, men nu er overraskelsen til at overse. Netshopping er blevet mainstream, især til musik og billetter. Praktisk taget alle årige har prøvet at handle på nettet, viser de seneste tal, og nethandelen vokser fortsat på trods af den økonomiske krise. Der er derfor mere end nogensinde behov for, at alle med interesser i handel får analyseret, hvad bølgen af nethandel betyder for netop deres forretningsmæssige muligheder, hvis de ikke allerede har gjort det. E-handel er nemlig ikke noget, der boomerang går over igen. Dertil har alt for mange fået smag for bekvemmeligheder som for eksempel, at butikken er åben 24 timer i døgnet, at varerne prompte kommer til døren, og at god bytteservice er en selvfølge. Alligevel kan man undre sig over så mange, der endnu ikke har indset, hvilken revolution nethandelen er for store dele af værdikæden fra oprindelig leverandør til slutbruger af en vare. Som nu forhandleren af noget meget specielt sportsudstyr, en kollega fortalte om forleden. Denne forhandler viste ikke den ringeste forståelse, da kunden spurgte til, om varen kunne købes via nettet. I stedet fandt kollegaen vej til en tysk netbutik - hvor varen vel at mærke var 30 % billigere. Ligeledes viste prisskiltet på et par sommersandaler af et kendt mærke 150 kr. mindre i Angies Shoeshop syd for grænsen. Så var det bare med at få identificeret det rigtige skonummer i stormagasinet og fluks smutte hjem og bestille ved computeren. Her er tre meget forskellige, men anbefalelsesværdige netbutikker til almindelig inspiration: > - leverer stabilt dagligvarer inden kl. 7 på en fast ugedag. > - fra en ydmyg adresse i Herning leveres alt i støvsugerposer til sjældne modeller. > - et populært eldorado for modebevidste, der gerne vil købe og sælge brugt tøj. I 2040 er pensionsalderen sat væsentligt op, fordi politikerne tilbage i 2009 ikke ville gennemføre de nødvendige arbejdsmarkedsreformer. (Tegning: Lars Andersen). DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand. eller. Sådan ville Mærsk lede den offentlige sektor

Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand. eller. Sådan ville Mærsk lede den offentlige sektor Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand eller Sådan ville Mærsk lede den offentlige sektor Niels Lunde, FSD, årsmøde, 29. oktober 2012 Disposition 1. Indledning 2. Den globale udfordring til

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Danmark har talent lad os bruge det!

Danmark har talent lad os bruge det! PROGRAM 10.30 GENERALFORSAMLING Alle s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen. Check-in åbner kl. 10.00 og finder sted i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal (tidl. Radiohusets

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN INVITATION TIL MORGENMØDE DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN - GENNEMGANG AF DE SENESTE ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGEREGLERNE OG KONSEKVENSERNE AF EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN,

Læs mere

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

Imageundersøgelse 2007

Imageundersøgelse 2007 Imageundersøgelse 2007 Metode: Resultaterne er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som var tilgængeligt via borsen.dk. Spørgeskemaet var tilgængeligt i perioden fra 14. 28. februar 2007. I alt har

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Den fleksible fremtid

Den fleksible fremtid D A N S K G O L F U N I O N Udviklingskonference 20. november 2010 Den fleksible fremtid fakta PROGR AM FOR DAGEN WOR KSHOPS FOREDR AGSHOLDERE Den fleksible fremtid: Udviklingskonference 20. november 2010

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Kvinder i Microsoft Dine muligheder

Kvinder i Microsoft Dine muligheder Kvinder i Microsoft Dine muligheder Vores værdier - Vis integritet og vær ærlig - Udlev passionen når det gælder teknologi, kunder og forretningspartnere - Lyt til andre, respekter andre, og hjælp dem

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation Institute og Moment. 1 Indholdsfortegnelse Side 1: WorkRep Resultater

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Vestnordisk Konference af kvindelige parlamentsmedlemmer Reykjavik, 7. juni 2010 Gunvør Balle, Sendikvinna Føroya Sammenfatning Fakta om ligestilling Nøgletal over

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere