banedanmarks medarbejderavis 9. november årgang nr. 19 Tilfredshed med Storebæltsøvelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "banedanmarks medarbejderavis 9. november 2006 7. årgang nr. 19 Tilfredshed med Storebæltsøvelse"

Transkript

1 baneavisen banedanmarks medarbejderavis 9. november årgang nr. 19 En bedre sikkerhedskultur Banedanmark er godt på vej, men sikkerhedskulturen skal stadig forbedres. Derfor har Sikkerhed og Kvalitet sat en lang række tiltag i gang. Læs temaet. Tilfredshed med Storebæltsøvelse Som helhed gik det godt til årets store øvelse under Storebælt. Side 3 På job i Det gule Palæ Tag med Evelyn Pedersen på arbejde i Det gule Palæ. Bagsiden Glæde over trafikaftale Det store smil var fremme, da der blev underskrevet en ny trafikaftale for jernbanen. Trafikaftalen giver jernbanen 4,7 mia kr. mere til spor m.m. over de næste otte år oveni i den nuværende bevilling. En principbeslutning om at udskifte alle signalanlæg inden 2020 var også med til at løfte aftalen helt til vejrs. af Inger Petersen Thalund Det er svært at få armene ned over denne historiske aftale for jernbanen, siger adm. direktør Jesper Hansen, der stadig glæder sig synligt over den gode beslutning. Aftalen har stor betydning for jernbanen og den kvalitet, den kan levere. Nu har vi mulighed for at bringe banen op på det niveau, der gør, at togtransport igen kan blive en attraktiv transportform. Men det kommer ikke af sig selv, nu skal alle Banedanmarks medarbejdere arbejde ihærdigt sammen om at få genskabt en velfungerende jernbane. Og den opgave håber jeg, at hele virksomheden glæder sig lige så meget som mig til at løfte, siger Jesper Hansen. Den store pakke Med den vedtagne trafikaftale har Banedanmark fået den store pakke. Det vil sige det højeste af de scenarier, som Banedanmark meldte ind i den forberedende analyse af baneområdet, der blev afleveret i september. Aftalen betyder, at efterslæbet på sporvedligehold kan indhentes over de næste tre år, samt at efterslæbet på fornyelse af spor og på banen i øvrigt kan afvikles på alle strækninger i aftaleperioden. Omdrejningspunktet i aftalen er at indsatsen skal fokuseres på de strækninger, som giver regularitetsforbedring for flest mulig passagerer. Desuden er der givet et veltiltrængt løft til trafikinformationen. Det vil med dette tilvalg være muligt at forbedre informationsudstyret på hovedbanerne og at få lavet de nødvendige tilpasninger til de længere IC4-tog. Også en principbeslutning om at udskifte alle signaler med nye inden 2020 var en del af aftalen. Det er en vigtig beslutning, som allerede nu giver os mulighed for at arbejde målrettet i forhold til principbeslutningen. Vi vil nøje overveje, hvilke anlæg vi er nødt til at udskifte eller levetidsforlænge inden da, og vi vil tilpasse indkøbet af nye anlæg, så det er forberedt til ERTMS2 så langt som muligt. ERTMS 2 er den standard, vi regner med at benytte, forklarer Jesper Hansen Nu er det op til os Med trafikaftalen i hus er der nu lagt op til, at vi i Banedanmark får de midler, de har efterspurgt for at genoprette jernbanen. Og det er noget medarbejderne efterspørger: På alle de dialogmøder, vi har holdt med medarbejderne i den forløbne tid om den ny strategi, Styr på banen, er det slående, at det, medarbejderne efterspørger, er redskaber til at kunne udføre deres arbejde Fredag i sidste uge var det tid for Banedanmarks medarbejdere at fejre trafikaftalen. Kl. 14 var alle inviteret til lagkage for at fejre, at både passagerer og Banedanmarks medarbejdere går lysere tider i møde med en jernbane, man kan være stolt af, og som kan bringe folk frem til planlagt tid. Her er det medarbejderne fra Landsdækkende Produktion og Maskiner på Stenvænget i Roskilde, der napper et stykke fejringskage. Foto: Bo Nymann optimalt. Og her er der vel at mærke tale om redskaber som nye sporskifter, som ikke er aflåste i længere tid og isolérklæbestød, så vi undgår hastighedsnedsættelser, samt forbedrede højttalere til trafikinformation. Det er det, der motiverer, kan jeg konstatere. Derfor er jeg ekstra glad for, at vi nu får mulighed for at kunne levere det, de efterspørger så vi kan sikre regulariteten og betjene passagererne, siger Jesper Hansen. Han understeger dog samtidig, at nu er op til os at virkeliggøre intentionerne i trafikaftalen. At der skal leveres og løftes i flok: Jeg har store forventninger til, at hele organisationen er tændt på at være med til at genskabe en velfungerende bane, slutter Jesper Hansen. Sikkert eller ej? Var det farligt, da nogle tog i sensommeren kørte hen over steder med hastighedsnedsættelser uden at sætte farten ned? Den 7. november offentliggjorde Havarikommissionen en redegørelse om sagen. af Kim Forum Jacobsen Togene var ikke informeret korrekt, og i et enkelt tilfælde glemte lokomotivføreren simpelthen at sætte farten ned. Så langt er alle enige. Men var der fare for passagererne? Først og fremmest vil jeg understrege, at når vi laver en hastighedsnedsættelse, så er det meningen, at den skal overholdes. Derfor er det alvorlige sager, som Havarikommissionen gennemgår, siger Driftsdirektør Henrik Jørgensen, der i flere interviews har understreget, at de konkrete hændelser ikke indebar fare for passagererne. Overvågning af sporet, udbedring af fejl og hastighedsnedsættelser er en del af vores samlede sikkerhedssystem. Hastighedsnedsættelser etableres af forskellige årsager, nogle er alvorligere end andre, f.eks. alvorlige skinnefejl. Men det var ikke den slags hastighedsnedsættelser, vi havde med at gøre ved disse hændelser, forklarer Henrik Jørgensen og fortsætter: Vi har normer for, hvor meget vi skal sætte hastigheden ned, og de indeholder så stor sikkerhedsmargin, at det i praksis ikke indebærer en fare for passagererne, hvis nogle få tog kører over med for høj hastighed. Når det er sagt, så skal vi fortsat gøre alt for at sikre togafviklingen og arbejdsforholderne for trafikstyringsmedarbejedere og lokomotivførere, og her er daglig La den største sikkerhedsforbedring, vi kan gennemføre, slutter Henrik Jørgensen. Udmelding om Entreprise på vej Ifølge Ritzaus Bureau er en politisk aftale om en omdannelse af Entreprise til aktieselskab lige på trapperne. Transport- og energiministeriet har endnu ingen kommentarer til aftalen, der ifølge Dansk Folkepartis trafikordfører, Walther Christoffersen, indebærer en omdannelse af Entreprise til et statsligt domineret aktieselskab med 25 pct. af aktierne i privat eje. I Entreprise ventes afklaringen på de fremtidige rammer med længsel. Salget af sporombygningstoget er aflyst noget, som jeg på Entreprises vegne, opfatter som et positivt tegn om, at der er nye tider på vej. Entreprise - og specielt medarbejderne i Entreprise - har nu i urimelig lang tid ventet på en afklaring af fremtiden. Nu ser det ud til, at Entreprises pinsler snart får en ende, siger Klaus Steen Mortensen. mfu

2 2 baneavisen 9. november 2006 På sporet af milliarderne Trafikaftalen har skabt glæde og travlhed i Banedanmark. 42 procent af jernbanenettet skal udskiftes over de næste otte år, og det kræver planlægning, for at arbejdet kan gennemføres, samtidig med at der kører tog. af Sidsel Gjøl 42 procent af jernbanenettet, eller hvad der svarer til 1300 km spor, skal udskiftes over de næste otte år. Derudover skal der blandt andre aktiviteter fornyes 800 broer og graves 600 km grøfter. Det står klart efter, at forligspartierne på trafikområdet for to uger siden indgik en ny trafikaftale for perioden ,7 mia. kr. blev givet til spor og andre baneelementer som f.eks. broer, kørestrøm, bygninger og trafikinformation. Samtidig blev der truffet en principbeslutning om, at signalerne skal udskiftes til ERTMS 2 med projektstart i 2014 Og det er en aftale, som Banedanmark har god grund til at være tilfreds med, mener områdechef for Teknisk Planlægning Claus Rehfeld. Han er også en af hovedkræfterne bag Banedanmarks analyser af investeringsbehovet, som politikerne har haft som grundlag for deres beslutning. Det er en meget, meget tilfredsstillende politisk aftale. Vi har fået det, vi har sagt, der var behov for. Det giver os mulighed for den langsigtede planlægning, som vi har efterspurgt og sikrer grundlaget for en effektiv afvikling af både projekter og trafik, siger Claus Rehfeld. Godt for signalerne Også Morten Søndergaard, som er ansvarlig for signalområdet, er meget glad for trafikaftalen. Det, at vi nu ved, hvor vi skal hen, betyder enormt meget for de valg, vi skal træffe i den mellemliggende periode, både når vi skal købe nye anlæg og i forhold til, hvordan vi vil vedligeholde vores nuværende anlæg, siger Morten Søndergaard og fortsætter: I nogle tilfælde vil det betyde, at vi helt vil vente med at udskifte et anlæg og i stedet levetidsforlænge, i andre tilfælde vil vi vælge en anden type anlæg, end vi ellers ville have gjort, så det er forberedt til ERTMS 2. Travlhed Både hos signal- og sporfolkene i Net har trafikaftalen allerede givet stor travlhed, fordi arbejdet med at planlægge de næste otte år nu er gået i gang. På signalområdet skal der nedsættes en projektorganisation, som skal udforme et budget og en plan for udrulningen af ERTMS 2 i hele landet på et højere detaljeringsniveau end strategianalysen, så beslutningen om finansiering af projektet kan indgå i finanslovsforhandlingerne i Samtidig skal der udarbejdes en strategi for, hvad der skal ske på signalområdet i den mellemliggende periode inden for både vedligehold og fornyelse. På baneområdet fortæller Claus Rehfeld, at arbejdet i første omgang koncentrerer sig om at få udmøntet den overordnede økonomiske ramme i et egentligt budget - og om planlægning. Vi skal lave ganske meget arbejde på banen de næste otte år, og ordentlig planlægning er en forudsætning for, at arbejdet overhovedet kan gennemføres, og at trafikken kan afvikles fornuftigt imens, siger Claus Rehfeld. Samtidig betyder grundig planlægning, at projekterne kan udbydes i god tid og i nogle tilfælde pakkevis. Det skulle gerne betyde mere effektive projekter og økonomiske besparelser, siger Claus Rehfeld. Penge til banen Først og fremmest skal arbejdet med at planlægge aktiviteterne for 2007 dog være på plads i denne uge. Og allerede næste år vil det kunne mærkes, at der er kommet penge til jernbanen. Først og fremmest skal der gennemføres to store baneprojekter på Kystbanen og Køgebugtbanen, men også Strandmøllebroen og opstillingsspor til tog er omfattende projekter. Derudover bliver der tale om en række mindre projekter mange steder i landet. Det er f.eks. udskiftning af sporskifter, sporstoppere og ballastrensning. Frem til sommerferien vil de næste tre års projekter så blive planlagt. Planen for den resterende periode frem til 2014 vil være mere overordnet og vil først blive planlagt i detaljer længere fremme i perioden. Jens Larsen, banemontør, Spor Næstved Vi ved jo ikke så meget endnu, og jeg vil jo gerne lige se, hvor meget vi får her i Næstved, inden jeg rækker armene alt for højt op. Vi har jo en strækning mellem Næstved og Ringsted, som er meget slidt og vi ved jo ikke helt, hvad der kommer af penge endnu. Vi har jo levet mange år med lappeløsninger, så lad os lige se hvad, der sker. Jørgen B Jørgensen, projektleder, Net Anette Victoria Petersen, trafikdisponent, Padborg Kommandopost Jeg synes jo, som alle andre mennesker, at det er fantastisk, og det glæder mig voldsomt. Jernbanenettets tilstand betyder jo, at lige meget om vi hekser - så bliver det aldrig rigtig godt, og det øger jo presset på mange medarbejdere i virksomheden. Vi arbejder jo alt, hvad vi kan hver dag, og så kunne det være rart, hvis vi også ud af til bliver respekteret for vores arbejde, i stedet for som nu at køre tog på trods. Fremover kan vi vise konkrete resultater. I dag er det sådan, at når man siger, at man er fra Banedanmark, så begynder folk straks på en masse dårlige historier. Jeg er glad for, at vi nu kan komme derudad og få en ordentlig planlægning af vores projekter de næste 3-4 år frem i tiden. Det er netop den langsigtede planlægning, vi har gået og sukket efter i de seneste par år. Det er så afgørende for de gode resultater, at planerne holder, og de ikke bliver ændret undervejs. Jeg er desuden tilfreds med, at det blev scenarie 4, så vi kan indhente det efterslæb, vi har på fornyelsesopgaverne. Eigil Sabroe, teknisk direktør Beslutningen er blandt andet taget på baggrund af det input til politikerne, som Banedanmark har leveret. Det er et godt og gennemarbejdet materiale, og det betyder meget, at jernbanenettets ydeevne nu er nøje afstemt med de politiske beslutningstageres forventninger. Det er også vigtigt, at vi nu kan udarbejde en langsigtet plan for vores fornyelse. Det betyder, at vi kan se fremad i stedet for konstant at lave brandslukning. Banedanmark på jobdating Banedanmark var med da Ingeniørforeningen holdt jobdating for 20 firmaer og ledige nydanske ingeniører. af Melissa Fugl Hvad gør man som virksomhed, når manglen på ingeniører lurer lige om hjørnet? Og som nydansk ingeniør, når jobbene ikke står i kø? Man mødes til dating, hvor virksomhed og jobsøger kan møde hinanden og se, om sød musik opstår. Også Banedanmark var med, da de omkring 100 ledige nydanske ingeniører mødte 20 virksomheder i Ingeniørforeningen. Mange af de her folk har jo svært ved at få jobs, og vi kan samtidig konstatere, at det er uhyre sjældent, at vi får en ansøgning fra en ingeniør med anden etnisk oprindelse, siger områdechef i Jernbane & Areal Peter Sonne og tilføjer: Vi må også konstatere, at Banedanmark ikke har en topplacering, som et sted ingeniører helst vil arbejde og så må vi jo kigge på de alternative muligheder, der er, siger Peter Sonne, der mener, at Jernbane & Areal fremover kan komme til at mangle ingeniører. Fra Banedanmark var det Kamill Hamawand fra Areal & Konstruktioner, der, bevæbnet med pjecer og foldere og flere fremmedsprog - tog af sted til datingarrangementet. Jeg fik mange interessante spørgsmål, som også forbavsede mig lidt. Folk er ikke helt klar over, hvem vi er, og har svært ved at skille os fra DSB. En del havde også kun hørt om os i medierne, og har derfor ikke interesseret sig særligt for os, fortæller Kamill Hamawand. Men efter jeg havde fortalt om, hvor mange forskellige typer ingeniører der arbejder i Banedanmark, var der 5-7 der var interesserede i at arbejde for os og flere studerende, der gerne ville lave afgangsprojekt om os, slutter Kamill Hamawand, der forventer at flere af de jobsøgende vil tage kontakt til Banedanmark og holde øje med jobopslag herfra. Kamill Hamawand på jobdating for Banedanmark. Foto: Thorbjørn Hansen

3 baneavisen 9. november Fortsat fokus på økonomistyringen i Banedanmark Endnu engang er der kritik fra Rigsrevisionen af Banedanmarks økonomistyring. Rigsrevisionen konstaterer dog, at der er sket fremskridt siden sidste år. af Sidsel Gjøl Nyeste våben mod bladene: Spuletroljen Det er et årligt tilbagevendende fænomen: Det gulnede efterårsløv, der daler ned på banelegemet. Men i år har Banedanmark taget et nyt våben i brug for at holde skinnerne rene: En spuletrolje. af Katrine Bauer I første omgang gav det milde efterår ikke de helt store problemer med løvfald. Men kraftig blæst og isnende kulde har nu gjort sin indvirkning, og bladene daler i stor stil ned på skinnerne. Det lyder måske ikke som et meget stort problem, men det kan skabe forsinkelser, fordi bladene bliver kørt fast til en sæbelignende, brun masse på skinnerne, som kan gøre det vanskeligt for togene at bremse og accelerere. Især de lidt tungere godstog kan få problemer med at komme op ad stigninger. Tilfredshed med Storebæltsøvelse Som helhed gik det godt, da de forskellige beredskaber holdt den store årlige tunneløvelse under Storebælt. af Melissa Fugl Beredskaberne blev sat på en kompliceret opgave under årets beredskabsøvelse under Storebælt. Omkring kl. 2 om natten den 29. oktober blev alle beredskaber tilkaldt til en ulykke i det sydlige tunnelrør, hvor to persontog var kollideret. Det ene var et dobbeltdækkertog, hvor hovedparten af passagererne opholdt sig. Redningsindsatsen blev ekstra besværliggjort af, at adgangsvejene var spærret, samt af hele to brande, som skulle bekæmpes. 170 passagerer var invol- Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om statsregnskabet for Rigsrevisionen konkluderer, at Banedanmarks regnskab for 2005 ikke er rigtigt, og at regnskabsforvaltningen ikke har fungeret helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen bemærker dog også, at der er sket fremskridt siden sidste år, og at Banedanmark har forstærket fokus på genopretningen af økonomistyring og regnskabsvæsen. I Banedanmark drøftede veret i ulykken, hvoraf 90 var kommet til skade og skulle reddes ud. Alt forløb efter planerne og bestyrelsen allerede i juni regnskabet og besluttede, hvor der skulle sættes ind. "Banedanmarks bestyrelse har stor fokus på, at Banedanmark leverer et regnskab, som lever op til de krav, der stilles til statsvirksomheder, og som både vi og de relevante myndigheder kan være tilfredse med, derfor besluttede vi i sommer at sætte en række aktiviteter i gang, som kan sikre en forbedring af økonomistyringen," siger Banedanmarks fungerede tilfredsstillende. Men vi har da også lært noget, siger Banedanmarks beredskabsansvarlige, Allan Rasmussen om Spuletroljen viser hvad den kan på Fredericia Station. Foto: Palle Peter Skov Under årets beredskabsøvelse under Storebælt skulle Banedanmark teste nye sikkerhedsbestemmelser for kørsel med redningstrolje. Foto: Morten Bøgh øvelsen, hvor omkring 300 medarbejdere fra de forskellige beredskaber deltog. Med dommere, figuranter og gæster, bestyrelsesformand, Anne Birgitte Lundholt. Aktiviteterne skal sikre, at den controllingplan, som Banedanmark er i gang med for at forbedre økonomistyringen, bliver gennemført effektivt. Blandt tiltagene er, at Banedanmark har udarbejdet detaljerede regnskabshåndbøger, og at økonomifunktionerne er blevet tilført flere regnskabskyndige medarbejdere. For fremadrettet at sikre et fejlfrit regnskab indgår Banedanmark desuden i tættere samarbejde med Rigsrevisionen for at sikre bedre regnskabsaflæggelse og undgå fejl. Der er tale om omfattende og vanskelige opgaver, men de nødvendige kræfter er allerede sat ind på at sikre, at opgaven er gennemført inden aflæggelsen af regnskabet for 2006, siger Anne Birgitte Lundholt. Højtryksspuler I hovedstadsområdet, primært på S-banen og Kystbanen, kører der derfor i nattetimerne en trolje, der de sidste fire år med succes har spulet skinnerne rene med en blanding af varmt vand og kalk. På de øvrige baner, blandt andet på Svendborgbanen, anvender man troljer med fejekoste til at børste bladmassen væk. Men i Fredericia har Bjarne Agerbo, Entreprise, det nyeste våben mod løvfaldet stående klar både dag og nat; en spuletrolje, som kan rykke ud i Jylland, når problemerne opstår. Sidste år prøvekørte man for første gang troljen med spuleanhænger, der spuler med rent, koldt vand og det med et tryk på 500 bar. Den fungerede udmærket, dog var der nogle problemer med selve vandtanken og nogle tilstoppede dyser. Hver morgen kvart i syv taler vi med kommandoposten for at høre, om vi skal ud og spule, fortæller Bent Agerbo. En af fordelene ved den nye trolje er blandt andet, at den kan køre med 50 til 60 km/t uden problemer. Fejetroljerne kan kun komme op på omkring 30 km/t. Så det betyder meget i forhold til trafikken i sidste ende, siger Bjarne Agerbo. Spuletroljen spuler med så højt et tryk, at den nærmest polerer skinnerne. Vandet, der bliver sprøjtet ud gennem dyserne, kan sågar bore huller i træ sådan et eksperiment har de nemlig lavet i Entreprise i Fredericia. Spuletroljen har også vist sig nyttig under Storebælt, hvor den har spulet banen ren for salt, da der på et tidspunkt var problemer med saltvand i tunnelen. var omkring 600 mennesker involveret i øvelsen. Banedanmarks rolle i øvelsen er at sørge for alarmering og for øvelsens banekøretøjer. Denne gang skulle Banedanmark afprøve nye sikkerhedsbestemmelser for kørsel med redningstroljen, som er i permanent beredskab på Korsør Station, og for evakueringstogene, der fragter evakuerede, mandskab og materiel ind og ud af tunnelen. Det blev afviklet effektivt i samarbejde med politiet. Trolje og tog pendlede flere gange frem og tilbage mellem uheldsstedet og Korsør og Sprogø, så jeg kan kun sige, at Banedanmark ydede en fin indsats, siger Allan Rasmussen. Banedanmark og de andre beredskaber er nu i gang med at evaluere årets øvelse. Allan Rasmussen regner med, at evalueringen vil være færdig omkring årsskiftet. Kort nyt Undersøgelse af Spitzke-ombygninger Banedanmark er i gang med at lave en såkaldt hændelsesundersøgelse på baggrund af rapporteringer om brud på regler for arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed i forbindelse med Spitzkes arbejder på Nordog Vestbanen her i sommer. Banedanmark har gennemført en række interviewsmed involverede entreprenører, men der er brug for at tale med flere, vurderer Sikkerheds- og Kvalitetsdirektør Thomas Böhme, der regner med at undersøgelsen er færdig inden årsskiftet. Undersøgelsen vil således være færdig i god tid inden at at der måtte opstå et større arbejde med fremmede entreprenører. Stort blødbunds-arbejde ved Kauslunde Fra den 17. november og frem til den 23. november arbejder Banedanmark ved Kauslunde på Fyn. Der er opstået blød bund under sporet, og det skal laves, ellers er der risiko for, at sporet ligger uroligt. Arbejdet består i at fjerne sporet, genopbygge bunden og reetablere sporet igen. Arbejdet får en del trafikale konsekvenser, da Kauslunde er et af trafikknudepunkterne på hovedstrækningen. Den positive effekt af arbejdet er dog til at føle på: Efter arbejdet er overstået kan hastigheden på sigt sættes op fra 40 km/t til 180 km/t. Julelukket Banedanmarks ledelse har besluttet, at lukningen mellem jul og nytår, på Grundlovsdag samt fredagen efter Kr. Himmelfartsdag fremover skal være fastlagte feriedage, som ikke skal varsles hvert år. Varslingen gælder for administrative medarbejdere, der ikke indgår i turskifte eller vagtplaner. Receptionen, kantinen og kontorhold i Banehuset og Banehytten er lukket mellem jul og nytår, Grundlovsdag samt fredagen efter Kr. Himmelfartsdag. Som en overgangsordning kan særlige feriedage eller fleksdage i anvendes,

4 Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis og udkommer hver 14. dag. Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har ideer eller forslag til artikler eller historier til avisen. Ansvarshavende redaktør: Inger Petersen Thalund Redaktionen: Melissa Fugl, Kim Forum Jacobsen, Katrine Bauer og Sidsel Gjøl. Banedanmark Kommunikation Amerika Plads København Ø Telefon Telefon Avisen er trykt hos: Bording A/S Oplag: Papir: 120 g Multi offset ISSN Bladfordeling: Intern Service Telefon Fyrværkeri på første parket jubilæer 25 år 28. december Banemontør Vilhelm Marinus Tølbøl Dige Entreprise, Region Nord Både turister og tyske banearbejdere lægger deres vej forbi. Og nytårsaften er der fyrværkeri på første parket. Evelyn Pedersen har oplevet lidt af hvert i de 16 år, hun har arbejdet i Det Gule Palæ. af Mette Staal Jeg har oplevet, at nogen har stået og danset på skinnerne midt om natten. Det er ikke så smart, når der kommer tog. Og så er der dem med grafittidåser. Der skal jeg overveje, om jeg skal skælde dem ud, eller om jeg skal tilkalde politiet, fortæller Evelyn Pedersen. Foto: Christoffer Regild Majestætisk står Det Gule Palæ og knejser helt for sig selv langt væk fra de store banegårdes støj og trængsel. Her var Børge fra Olsenbanden engang trafikelev. I 1975 sørgede han for, at Egon, Keld og Benny kunne stikke af med en masse guld, som var anbragt i en jernbanevogn. Dengang var Det Gule Palæ som egentlig hedder Kommandoposttårnet på Københavns Godsbanegård - et knudepunkt for styring af godstrafikken i København. Vi var ca. 50 mand, da jeg startede her, fortæller Evelyn Pedersen, som er stationsbestyrer i Det Gule Palæ. Hun er 61 år, har været i Banedanmark og DSB i 40 år og har arbejdet på 28 forskellige stationer. Da Evelyn Pedersen kom til Det Gule Palæ i starten af 80 erne, var de altid to på vagt i kommandoposten ad gangen. Og der var nok at lave med at sætte signaler til alle de danske og udenlandske godstog. Det var da sjovt, dengang der var en masse at lave. Nogle gange havde vi tog i alle sporene, og der holdt nogen i kø og ventede. Jeg kan godt lide at have travlt, siger Evelyn Pedersen. Arbejdsplads med udsigt Men de travle tider er forbi. Mange af småpakkerne er flyt- tet over til lastbiler, og Railion, som har overtaget det meste af godstransporten, kører kun få tog over Godsbanegården. I dag betjener kommandoposten cirka 50 tog i døgnet. Det Gule Palæ er stadig bemandet døgnet rundt, året rundt, men kun med en enkelt medarbejder ad gangen. De fire medarbejdere arbejder i treholdsskift, og de møder kun en kollega i de ti minutter, det tager at overlevere mellem vagterne. De tilrettelægger selv deres arbejdsdage og fordeler selv vagterne imellem sig. Vi kender hinanden så godt, så vi tager hensyn, siger Evelyn Pedersen og forklarer, at hvis man vil gå til noget om aftenen, eller hvis man gerne vil se en vigtig fodboldkamp i fjernsynet, bliver der taget hensyn til det. Evelyn Pedersen har for det meste vagt nytårsaften - for at få så meget som muligt fri i julen. Det generer mig ikke. Der er sådan en god udsigt - især nytårsaften, hvor raketterne står ud over det hele. Vi kan se fra Tivoli til Sydhavnen. Hjemmestrikkede sokker Der er mest at lave på nattevagterne: Fra kl. 24 skal alle troljer ud at køre og mellem kl. 4 og 6 skal maskinerne ud. Men med kun 50 tog i døgnet er der ofte pauser i arbejdet. Så fordriver Evelyn Pedersen tiden med at læse, se fjernsyn eller strikke. Min mand og min ældste søn går kun i hjemmestrikkede sokker, griner hun. Når der engang imellem sker noget uventet, gør det ikke noget. Forleden dag skulle 17 persontog med passagerer over Godsbanegården i løbet af to timer på grund af en personpåkørsel i Valby. Det er noget andet end det sædvanlige - da havde jeg virkelig travlt. Af og til får hun også uventede gæster. Det kan f.eks. være tyske turister eller Spitzkes folk, der vil fotografere Det Gule Palæ, som de kender fra filmen Olsenbanden på sporet. Nogle af dem ringer i forvejen, mens andre bare møder op og banker på døren. Nye tider Selvom Det Gule Palæ har en stolt fortid bag sig, har det nok ikke en strålende fremtid for sig i hvert tilfælde ikke som aktiv arbejdsplads. Der er planer om, at trafikken på Godsbanegården skal fjernstyres fra kommandoposten på Københavns Hovedbanegård. Evelyn Pedersen er glad for sit arbejde, men hun regner med at gå på efterløn, når det sker. Jeg orker ikke at starte et nyt sted. Det er jeg for gammel til. De andre steder er der flere ansatte støjniveauet er for højt, siger hun. KONKURRENCE På sporet af Banedanmarks medarbejdere Baneavisens sidste konkurrence var en succes af de større. Rigtig mange ville nemlig gætte med på, i hvilken kommandopost Børge fra Olsenbanden var trafikelev. Og det var ganske rigtigt i Det gule Palæ eller Posttårnet på godsbanegården i København, som du kan læse om i artiklen herover. Vinder af baneavisens konkurrence er Jørn Liboriussen fra Driftcenter Danmark, der får en lommelygte med posten. I denne konkurrence skal man tænke på et tal. Mere præcist på antallet af medarbejdere i Banedanmark. Har du et bud på hvor mange medarbejdere, der er i Banedanmark (nærmeste hele hundrede er fint), kan du sende dit bud til eller til Birte Hartvig, Kommunikation, Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Vi skal have dit gæt senest den 16. november. Præmien er en Mag-lite lommelygte med banelogo. Kontakt os Modtager du ikke baneavisen, eller har du ændringer til dit abonnement, bedes du kontakte Intern Service. Ring eller mail på , Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til baneavisen, er du velkommen til at kontakte os. Ring eller skriv til: Melissa Fugl, , Katrine Bauer, , Kim Forum Jacobsen, , eller Sidsel Gjøl, , ballast Af Lars Andersen

5 banetema En bedre sikkerhedskultur Banedanmarks sikkerhedskultur er på vej i den rigtige retning, men der er stadig plads til forbedring. Læs om de mange tiltag på sikkerhedsområdet. Et kulturmøde Thomas Böhme tager i efteråret rundt i organisationen for at fortælle om Banedanmarks nye sikkerhedskultur. Side 2 Sikkerhedskulturen er forbedret Sidste år afleverede Banedanmark en handlingsplan for at forbedre sikkerhedskulturen til Trafikstyrelsen. Her et år efter har sikkerhedskulturen allerede vist tydelige tegn på forbedring, takket være et massivt fokus i organisationen og en lang række aktiviteter af Inger Petersen Thalund Sikkerhedskulturen har for alvor været på dagsordenen i Banedanmark i det forløbne år. I november sidste år afleverede Banedanmark en konkret plan for, hvordan man ville sikre en konsistent og proaktiv sikkerhedsadfærd i Banedanmark. Det er ikke bare blevet ved de fine hensigtserklæringer, mener sikkerhedsog kvalitetsdirektør Thomas Böhme. Visionen for den ønskede sikkerhedskultur er at gå fra at basere vores sikkerhed på erfaringer til at basere den på nogle konkrete og veldefinerede normer eller regler i stedet. Og det har i virkeligheden gjort sikkerhedsansvaret lettere for den enkelte medarbejder at håndtere, fordi medarbejderen nu er ved at indarbejde sikkerhedsaspektet som det vigtigste, og som grundlag for trafikafviklingen bagefter, forklarer Thomas Böhme. Fra erfaringer til normer At sikkerheden nu baseres på klare og entydige normer betyder i praksis, at Banedanmark eksempelvis sætter hastigheden på togene ned med det samme, de konstaterer en fejl på sporet. Og dernæst bliver fejlen udbedret. Det er udtryk for en markant ændring af sikkerhedskulturen, mener Thomas Böhme: Det har hidtil været en udbredt opfattelse, at afviklingen af togtrafikken var det vigtigste. Nu agerer vi fuldt ud efter normen, der siger, at hastigheden skal ned først. Ifølge sikkerhedsdirektøren er det ikke et udtryk for, at sikkerheden tidligere generelt set har været dårlig i Banedanmark. Det er i mere et udtryk for, at alle fra top til bund i virksomheden nu baserer sikkerheden på den samme systematiske tilgang og ud fra normens fastlagte sikkerhedsniveau. Og det er nødvendigt, når Banedanmark skal kunne dokumentere overfor den øverste tilsynsmyndighed på sikkerhedsområdet, Trafikstyrelsen, at vi har tjek på sikkerheden: Vi skal også bruge alle vores erfaringer i sikkerhedsarbejdet. Det er helt nødvendigt. Men at vi i dag arbejder med en norm- og regelbaseret sikkerhedskultur betyder, at vi skal kunne dokumentere overfor Trafikstyrelsen, hvordan vi overholder kravene til sikkerheden for at vise, at den ny sikkerhedskultur har en effekt og frem for alt den ønskede effekt, understreger Thomas Böhme. Hvem gør hvad, hvornår? Med de pludselige hastighedsnedsættelser mellem København Århus i sensommeren 2005, stod det klart, at sikkerhedsansvaret ikke var præcist placeret i organisationen. Der var ikke fuld klarhed over, hvem der skulle gøre hvad og tage hvilke beslutninger. Desuden kunne Banedanmark ikke tydeligt dokumentere, på hvilket grundlag vi traf vores sikkerhedsbeslutninger. Derfor blev det nødvendigt at få synliggjort sikkerhedsansvaret, så alle i virksomheden kender deres ansvar og ved, hvad det betyder i det daglige. Skiftet fra en erfaringsbaseret sikkerhedskultur til at arbejde efter en norm- og regelbaseret sikkerhedskultur er i følge sikkerhedsdirektør Thomas Böhme helt central for arbejdet med at forbedre sikkerhedskulturen. Foto: Sonja Iskov I dag kan man med andre ord sige, at vi med den ændrede sikkerhedskultur er i gang med at etablere en moderne kvalitetsstyring i Banedanmark. Her er udgangspunktet, at vi fører tilsyn med sikkerheden, vi kvalitetssikrer den gennem en auditering, og vi rapporterer åbent om alle sikkerhedsforhold. Kulturen er omdrejningspunktet for en løbende sikkerhedsvurdering af virksomheden, hvor vi håndterer og, frem for alt, følger op på alle de risici, vi støder på. Vi nøjes ikke med at se dem, slutter Thomas Böhme. Aktiviteter i sikkerhedshandlingsplanen: I forlængelse af en ny sikkerhedskulturhandlingsplan er der planlagt en lang række aktiviteter, heriblandt: Ny sikkerhedspolitik Ny overordnet politik, der sikrer ensrettet vision for sikkerheden Ny sikkerhedsorganisation Præcisering af hvem, der har hvilket ansvar i organisationen Funktions- og stillingsbeskrivelser Alle medarbejdere har en præcis beskrivelse af deres sikkerhedsansvar Effektiv sikkerhedsledelse De rette sikkerhedsmæssige beslutninger skal tages af de rette personer på rette tid og på rette grundlag Forbedret rapportering Sikkerhedsovervågningen øges gennem systematisk rapportering, tilsyn og audit Uddannelse Vi skal gennem fornyet uddannelse sikre, at alle medarbejdere har kompetencer til at leve op til sit sikkerhedsansvar Implementering af sikkerhedskulturen Hele organisationen skal kende sikkerhedskulturen. Det sikres gennem løbende kommunikation, møder, workshops og lignende Politik for Jernbanesikkerhed Jernbanen skal være sikker både for dem, der bruger den og for dem, der arbejder på den Banedanmark vil sikre, at: vi udvikler og forankrer en stærk sikkerhedskultur, hvor medarbejderne kender deres ansvar og aktivt forebygger uhensigtsmæssigheder for sikkerheden vi opstiller konkrete mål for jernbanesikkerheden vi kommunikerer åbent og konstruktivt om sikkerhedsforhold vi anvender risikovurderinger ved gennemførelse af ændringer, for at sikkerhedskonsekvenserne er kendte og aktivt besluttet vi registrerer og analyserer hændelser, nærved-hændelser, afvigelser og fejl for at forbedre sikkerheden vi overholder alle gældende krav, normer, regler mv. Tegning: Rasmus Bregnhøj

6 2 baneavisen 9. november 2006 SIKKERHED PÅ BANEN Sikkerheden kommer ikke af sig selv Kommentar af Jesper Hansen Sikkerheden på den danske jernbane skal være i orden. Passagererne skal kunne stole på, at de trygt kan bevæge sig rundt på det danske skinnenet uden fare for, at der sker en ulykke. Og det kan de heldigvis også. For sikkerheden på jernbanen er god, som det netop er dokumenteret i Trafikstyrelsens seneste rapport, der blandt andet sammenligner sikkerheden på de skandinaviske jernbanestrækninger. Her ligger Danmark over sine nabolande, når det eksempelvis handler om ulykker. Vores gode placering skyldes, at Danmark har et højt sikkerhedsniveau, som alle skal leve op til. Men et højt sikkerhedsniveau er ikke bare noget, man har. Det er noget, vi skal arbejde hårdt for at få. I Banedanmark tager vi sikkerheden meget alvorligt. Vi arbejder systematisk og målrettet på at overholde og højne sikkerhedsniveauet. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor jernbanen er gammel og nedslidt. Og netop inden for de sidste to år har vi sat sikkerheden endnu mere i fokus. Vi har defineret en ny sikkerhedspolitik og arbejder i forlængelse af den med at implementere en hel ny sikkerhedskultur i organisationen. Vi har defineret klare mål for al vores sikkerhedsarbejde og for vores evne til at leve op til sikkerheden. Og alle, fra medarbejderen i sporet til den øverste ledelse i Banedanmark, bliver løbende målt på, om vi lever op til vores sikkerhedsansvar. Vi vil skabe en kultur, hvor alle medarbejdere arbejder målrettet på at indrapportere alle de sikkerhedsforhold, de ser. Både dem, der fungerer og overholdes og dem, der fungerer knapt så godt. For kun ved at gøre det fuldt acceptabelt at indrapportere om alle sikkerhedsforhold også dem, der ikke er overholdt til punkt og prikke kan vi forbedre sikkerheden. At nogen ikke lever fuldt op til sikkerhedsniveauet kan være et tegn på, at proceduren ikke er god nok eller ikke formuleret tilstrækkeligt klart. Sikkerheden skal være dynamisk den skal udvikles hele tiden. For kun på den måde sikrer vi, at den bliver bedre. Og det kan vi kun gøre ved fælles hjælp fra alle dem, der har et sikkerhedsansvar. Alle de sikkerhedstiltag, som Banedanmark arbejder med, er blåstemplet af den øverste tilsynsmyndighed på jernbanen, Trafikstyrelsen. Det er også dem, der flere gange om året stiller krav om, at vi kan dokumentere, at vi overholder alle sikkerhedsbestemmelser på jernbanen og i vores måde at håndtere sikkerheden på. Hvis vi ikke gør det godt nok, får vi et påbud. Det er en skidt ting i karakterbogen. Men det tvinger os til hele tiden at skærpe vores fokus på sikkerheden. Det er en løbende test af os samt en tryghed for alle andre, der benytter den danske jernbane. Sikkerheds- og kvalitetsdirektør på mission Banedanmark skal have en bedre sikkerhedskultur. Banedanmarks direktør for Sikkerhed & Kvalitet, Thomas Böhme, tager i efteråret rundt i hele organisationen for at fortælle, hvad en ny sikkerhedskultur er, og hvad den indebærer for det daglige arbejde. Vi fulgte direktøren, da han mødte projektledere fra Anlæg & Fornyelse. af Kim Forum Jacobsen Betyder det, at vi skal have en ibrugtagningstilladelse fra Trafikstyrelsen, hver eneste gang vi har rørt ved en bro?. Spørgsmålet kommer fra projektleder Anne Nilsen, der netop har et par broprojekter i gang. Hendes broer er blot nogle få af i alt 800, der skal renoveres i de kommende år, så det betyder noget, da Thomas Böhme bekræfter, at det er tilfældet. Spørgsmålet er blot et af mange, der kommer på bordet da sikkerhedsdirektør Thomas Böhme møder pro- jektlederne fra Anlæg & Fornyelse som et led i hans dialog med medarbejderne om sikkerhedskulturen i Banedanmark. Selvom det umiddelbart ser ud til at betyde mere arbejde, kan Anne Nielsen dog godt se, at der er fornuft i, at der skal laves mere struktureret og ensartet dokumentation, og at der altid skal laves en sikkerhedsvurdering. Selvom det kræver noget tid, at det hele skal læses og godkendes af andre, så bliver det lettere for nye medarbejdere at glide ind i en mere fastlagt procedure, ligesom det sikrer, at folk med mindre erfaring ikke glemmer ting, der har sikkerhedsmæssig betydning. Fra reaktiv til proaktiv Anne Nielsens spørgsmål er et godt udgangspunkt for Thomas Böhme til at forklare, hvad hans opgave går ud på. Alle medarbejdere skal nemlig tænke som Anne Nielsen, når hun skal til at lave en risikovurdering, før hun går i gang med et arbejde: Vi skal gå fra at være reaktive til at være proaktive. Jeg har faktisk et ret enkelt job; jeg skal bare sørge for, at alle Banedanmarks medarbejdere går fra at arbejde efter, hvad jeg kalder en reaktiv, erfaringsbaseret sikkerhedskultur til at arbejde med en proaktiv, normbaseret sikkerhedskultur, fortæller Thomas Böhme og forklarer, at en reaktiv, erfaringsbaseret sikkerhedskultur betyder, at man reagerer på hændelser, efter de er sket, og primært bruger sin erfarede viden om banen. Det indebærer nogle problemer, f.eks. for nye medarbejdere. Derfor må der, ifølge sikkerheds- og kvalitetsdirektøren, normer til. Alle medarbejdere skal tænke på, hvad der kan ske, frem for at reagere på ting, der er sket, siger Thomas Böhme, og giver et eksempel. Vores problemer blev for alvor synlige i forbindelse med hastighedsnedsættelserne i august sidste år. Det endte jo med et påbud fra Trafikstyrelsen om, at vi skulle udvikle en ny sikkerhedskultur. Det var sådan set det, jeg oprindeligt blev ansat til, men det er klart, at det gav processen et skub, erindrer Thomas Böhme. Sidste års sag om manglende håndtering af data om skinnefejl fra målevognen satte altså processen i gang. Men projektlederne blandt tilhørerne har deres fokus et andet sted. Vi oplever mest problemerne i forbindelse med vores arbejde med entreprenørerne. Sikkerhed er ikke nødvendigvis deres første prioritet, og det er vores opgave at stille krav, men også at levere information om, hvordan man skal gøre tingene. Her fungerer vores Pas på på banen - materiale godt, ligesom jeg da har indtryk af, at vores sikkerhedsplaner bliver fulgt, siger en byggeleder. Thomas Böhme kan ikke lade være med glæde sig over, at det netop er strukturerede tiltag og krav overfor entreprenørerne, der virker. Det er netop dér, vi skal hen i alt, hvad vi laver; risikovurdering, planer, procedurer og dokumentation, siger han. Du skal kende dit job Inden jul skal alle medarbejdere med sikkerhedsansvar have en funktions- og stillingsbeskrivelse. I 2007 følger resten af medarbejderne efter. af Sidsel Gjøl Inden årets udgang skal ca. 700 medarbejdere med sikkerhedsmæssigt ansvar have udarbejdet en funktionsog stillingsbeskrivelse. Det sker som led i handlingsplanen på sikkerhedsområdet. Formålet er, at det kommer til at stå helt klart, hvilket ansvar og hvilke beføjelser og opgaver, der er knyttet til hver enkelt stilling i Banedanmark. Der må ikke på noget tidspunkt opstå tvivl om, hvem der har det sikkerhedsmæssige ansvar for hvad, og opgaverne må ikke falde ned mellem to stole, siger sikkerhedsdirektør Thomas Böhme som forklaring på de nye funktions- og stillingsbeskrivelser. Tegning: Rasmus Bregnhøj Klar forventning Tiltaget stemmer ifølge personalechef Ib Ballisager så godt overens med Banedanmarks nye strategi, at også resten af Banedanmarks medarbejdere, på nær medarbejderne i Entreprise, næste år skal have lavet funktionsog stillingsbeskrivelser. Set med HR-briller er det vigtigt, at alle medarbejdere kender deres ansvar og de opgaver, de skal udføre. Når vi taler om, at vi skal gå fra at se på medarbejdernes indsats til de resultater, de leverer, så skal medarbejderne vide præcis, hvad de skal lave. Vi tror på, at det vil give en stor tryghed og en meget større tilfredshed, at medarbejderne ved, hvad der forventes af dem, siger Ib Ballisager. HR har sammen med Sikkerhed & Kvalitet det overordnede ansvar for, at funktions- og stillingsbeskrivelserne bliver tilvejebragt. Selve arbejdet med at udfylde funktions- og stillingsbeskrivelser foregår lokalt. Når beskrivelserne er udarbejdet, gennemfører den nærmeste leder en samtale med medarbejderen, hvor de begge siger god for indholdet i medarbejderens stillingsbeskrivelse. God ide Kapacitetsplanlægning er et af de steder, hvor arbejdet med at få lavet beskrivelserne er i fuld gang. Og selv om det er et stort arbejde, så mener sektionschef Louise Månsson, at det er en god ide. Det giver både chefer og medarbejdere klarhed og overblik over ansvarsområder og kompetencer i det daglige. Det bliver også meget nemmere, hvis, der er en, der bliver syg eller siger op, for så ved man hvilket hul, der skal udfyldes og hvilken profil, man skal søge efter, siger Louise Månsson, som også har oplevet, at medarbejderne var positive overfor tiltaget: Vi havde faktisk talt om at få gjort noget ved det i forvejen, fordi der var nogle medarbejdere, som gerne ville have, at det stod mere klart, hvilket ansvar de havde, slutter Louise Månsson.

7 baneavisen 9. november SIKKERHED PÅ BANEN Godt begyndt Trafikstyrelsen har spillet en stor rolle i det seneste års jernbanehistorie. Udgangspunktet er negativt, nemlig sidste års hastighedsnedsættelser på hovedstrækningen, men udviklingen er, ifølge sikkerhedsdirektør i Trafikstyrelsen, Peter Sloth, positiv. Banedanmark er på vej mod en ambitiøs opgradering af sikkerhedskulturen. af Kim Forum Jacobsen Banedanmarks plan er meget ambitiøs, og det er en flot reaktion på de ting, der skete omkring hastighedsnedsættelserne sidste år. Ordene kommer fra en mand, der om nogen har spillet en hovedrolle i det seneste års begivenheder på jernbaneområdet: Trafikstyrelsens sikkerhedsdirektør, Peter Sloth. Han glæder sig over udviklingen på jernbaneområdet, og ser frem til at både han og Trafikstyrelsen kan føre en mere tilbagetrukket rolle i forbindelse med jernbanen. Først og fremmest vil jeg glæde mig over, at det går den rigtige vej. Sikkerheden er blevet bedre på den danske jernbane i det seneste års tid, og med Banedanmarks plan er der sat yderligere fokus på Banedanmarks egne processer med hensyn til sikkerheden, siger sikkerhedsdirektøren, der erkender, at Trafikstyrelsen har fyldt meget på jernbaneområdet siden august Det er rigtigt, at vi i Trafikstyrelsen har været meget synlige på jernbaneområdet, men det er jo fordi, der har været nogle sager, som vi alle er enige om at kalde alvorlige, siger Peter Sloth og fortsætter: Det er derfor, der har hersket en slags undtagelsestilstand på jernbaneområdet, hvor vi har været meget synlige med påbud og den slags. Det skulle gerne klinge af i takt med, at Banedanmark, og hele branchen for den sags skyld, får fastlagt rollerne, særligt for de sikkerhedsmæssige ting, siger sikkerhedsdirektøren. Peter Sloth er bevidst om sin egen rolle i forandringen af branchen, men han mener, at det er en udvikling, der er helt nødvendig. Jernbaneområdet er blevet splittet op fra at være én enhed til at bestå af flere forskellige organisationer med hver deres opgave og succeskriterier. Det er en udvikling, der næsten skal give noget støj. Det, der er afgørende, er, hvor hurtigt vi kan få rollerne klarlagt, og her er det ekstremt vigtigt, at en organisation som Banedanmark tager fat om nældens rod og siger: Vi skal definere vores sikkerhedsansvar, og vi skal udvikle en kultur, der sikrer, at vi gør tingene på den rigtige måde, understreger Peter Sloth. Han anerkender, at det er en svær og langvarig proces, men udgangspunktet er, at alle er enige om, at der skal ske en forandring. Lærepenge Vi har alle sammen lært noget i den her proces. Jeg tror den vigtigste gevinst ved alt det, der er sket på jernbaneområdet i det sidste år, er, at hele Banedanmark er på vej med en ambitiøs opgradering af sikkerhedskulturen, siger sikkerhedsdirektør i trafikstyrelsen Peter Sloth. Foto: Sonja Iskov branchen er ved at finde sine ben og alle er blevet mere bevidste om deres placering i det samlede system. Og det betyder, at vi kan se frem til mere normale tilstande, hvor vi som sikkerhedsmyndighed ikke skal udstede påbud, men på mere normal vis kan auditere og holde tingene mere på afstand, siger sikkerhedsdirektøren, som understreger, at der selvfølgelig stadig vil opstå sager, hvor der vil være uenigheder. Han skal ikke tænke længe over, hvad Trafikstyrelsen har lært. Vi har lært, at man skal sørge for, at ansvaret ligger der, hvor tingene udføres. Det betyder, at selvom vi kan blive nødt til at give f.eks. Banedanmark nogle anvisninger på, hvor vi synes, tingene skal gøres bedre, så skal vi ikke sidde på skødet af dem og detailstyre, hvordan de når frem til det ønskede resultat. I en perfekt verden ville vi være overflødige i forhold til den daglige drift på banen, i en lidt mindre perfekt verden er vi en slags sparringspartner. Fra MOSH til Synergi Fra nytår skal alle sikkerhedsmæssige hændelser indrapporteres i et nyt system; Synergi. Både driftsmedarbejdere, medarbejdere i andre dele af Banedanmark og eksterne entreprenører skal til at bruge systemet. af Katrine Bauer Fra den 1. januar lukkes MOSH ned. I stedet skal et nyt system; Synergi bruges, når der skal indrapporteres sikkerhedsmæssige hændelser. Foto: Christoffer Regild Fra den 1. januar er det slut med at indrapportere sikkerhedsmæssige hændelser i MOSH Meldinger Om Sikkerhedsmæssige Hændelser. Fra nytår tages et nyt system i brug. Det hedder Synergi og bliver brugt med stor succes i DSB og hos flere europæiske infrastrukturforvaltere, blandt andet i Holland og i de andre skandinaviske lande. Også store danske virksomheder som Mærsk og DONG Energy anvender indrapporteringssystemet, der oprindeligt er udviklet af Statoil til deres boreplatforme. Fordelen ved Synergi er, at man let kan trække statistikker ud og lave analyser af Banedanmarks sikkerhedsmæssige situation, så man har et bedre grundlag for at gennemføre forbedringer på området. Den anden nyskabelse er, at alle medarbejdere får adgang til at registrere, hvis de observerer noget, der enten er en sikkerhedsmæssig hændelse eller noget, der med tiden kunne udvikle sig til en. Jo flere, jo bedre Det nuværende MOSH-system bliver primært brugt af trafikstyringsmedarbejdere, men med det nye system er tanken, at alle medarbejdergrupper skal have let adgang til at registrere alle former for sikkerhedsmæssige brister, siger sikkerhedskoordinator i Sikkerhed & Kvalitet, Birger Damm. Det betyder for eksempel, at hvis en tilsynsførende fra Net opdager en teknisk fejl, der har udviklet sig til en overskridelse af en sikkerhednorm, så skal det også indrapporteres i Synergi. Også kritiske arbejdsmiljøforhold skal registreres i Synergi, ligesom eksterne entreprenører og i princippet også almindelige borgere via Banedanmarks hjemmeside får adgang til at registrere i Synergi. Det er også muligt at komme med anonyme indmeldinger i systemet. Skaber det ikke en risiko for, at vi får alt muligt ind i systemet, kan nogle mene? Jo, men vi vil hellere have for mange indmeldinger end for få. Det er ikke så vigtigt, hvem der fortæller os det. Men det er vigtigt, at det bliver fortalt, så vi kan forebygge situationer og optimere sikkerheden, siger Birger Damm. Princippet i MOSH om at man skal kunne indmelde observationer og fejl, uden at være bange for følgerne, vil fortsætte uforandret med Synergi. Hvis du vil vide mere Hvis du har behov for at vide mere om sikkerhed i Banedanmark, så klik dig ind på intranettet. af Katrine Bauer Sikkerhed & Kvalitet har i forbindelse med det store fokus på sikkerhed også opgraderet deres sider på intranettet. Det betyder, at du nu lettere kan finde frem til lige præcis de oplysninger om sikkerhed, som du har brug Men vi ønsker, at der kommer endnu større fokus på, hvordan vi lærer af vores fejl og mindre fokus på at placere skyld. Det kræver først og fremmest en åben og ærlig informationsstrøm fra alle medarbejdere. Men samtidig skal ledelsen også fremvise mod og villighed til at sætte handlinger i værk, der kan forhindre hændelser. På den måde kan vi konstant forbedre sikkerheden, siger Birger Damm. Desuden vil man, når man indmelder et forhold i Synergi, også få en tilbagemelding om hvad resultatet af indmeldingen er blevet, når den enkelte sag afsluttes, og hvad resultater af indmeldingen er blevet. Det gælder i sagens natur dog ikke de anonyme indmeldinger. Tiden løbet fra MOSH MOSH-systemet, der blev indført i 1993, har på mange måder levet op til sin rolle: At registrere sikkerhedsmæssige hændelser på banen, for eksempel signalforbikørsler og nærved-hændelser. Men MOSH har manglet noget: for, blandt andet via en liste over FAQ s internetsprog for ofte stillede spørgsmål om sikkerhed. Du finder information om sikkerhed i Banedanmark på intranettet under under Organisation/Jernbanesikkerhed. Rent teknologisk er tiden løbet fra MOSH. Det er eksempelvis svært at trække statistik ud, og det er indbygget i det nye system. En lang række brugere har løbende udviklet på Synergi, hvilket har opbygget en stor erfaring, og den erfaring kan vi med fordel trække på, siger Birger Damm. Indførelsen af Synergi og princippet om, at alle skal kunne indrapportere i det, betyder en stigning i mængden af data. Er Banedanmark overhovedet gearet til at håndtere det? Ansvaret i Net bliver placeret på samme måde, som det er placeret i Trafiksikkerhed for Drift. Der er desuden indbygget en lang række automatikker i systemet, der hjælper os til at holde overblikket og dermed kunne håndtere et større antal rapporter. Derudover uddanner vi 12 interne undersøgelsesledere, som skal undersøge de større hændelser, siger Birger Damm. Der vil i tiden op til overgangen til Synergi blive holdt informationsmøder og uddelt materiale om Synergi, og om hvordan man arbejder i det, i hele Banedanmark.

8 4 baneavisen 9. november 2006 SIKKERHED PÅ BANEN Et sikkert valg Det er onsdag eftermiddag. Du har været til kundemøde med DSB, som har bedt om at få to ekstra afgange i timen mellem Århus og Aalborg i den nye køreplan. Du er ansvarlig for at vurdere, om det kan lade sig gøre. Du vil gerne efterkomme kundens ønske, men hvad med sikkerheden? Klædt på til sikkerhed To nye uddannelser og to længerevarende træningsforløb for medarbejderne skal blandt andet være med til at bringe sikkerheden op på den mentale lystavle i det daglige arbejde. af Lisbeth Ligaard Rigtig mange mennesker i Banedanmark vil fremover komme til at deltage i uddannelsesforløb, som fokuserer på sikkerhed. Det er der flere årsager til. Ligesom med det øvrige sikkerhedsarbejde har træning og uddannelse til formål at påvirke holdningen til sikkerhed i Banedanmark, så medarbejderne får sikkerhed ind under huden som et grundlæggende vilkår, og som en ting, de arbejder proaktivt med. Desuden handler det om systematik. Banedanmark skal gøre de rigtige ting, gøre dem systematisk og ensartet og have styr på dokumentationen. Det er vigtig at blive skrappere til at dokumentere arbejdet, og til at følge op, når noget ikke er i orden. Risikovurdering og tilsyn De første hen ved 150 medarbejdere har allerede været igennem et to-dages kursus i risikovurdering og sikkerhedsledelse, hvor de har lært systematisk at identificere og håndtere eventuelle risici på banen. Der er tale om et grundkursus i at anvende Europæisk Standard EN 50126, som er et værktøj, der skal sikre en ensartet måde at vurdere, hvordan en forandring påvirker sikkerheden. Kurserne er for nøglepersoner, hvis arbejde kan have konsekvenser for sikkerheden, fx normansvarlige, systemansvarlige, bygge- og projektledere og trafikplanlæggere. Grundkurset, som bliver fulgt op af forskellige træningsaktiviteter, bliver fremover holdt et par gange om året for nye medarbejdere. Andre medarbejdere skal igennem et tilsvarende træningsforløb med fokus på at gennemføre tilsyn. Trafikstyrelsen har f.eks. godkendt et fast mål for, hvor tæt tungerne i et sporskifte skal ligge på hinanden, forklarer Janie Behrensdorff i Sikkerhed & Kvalitet. Tilsynet skal så sikre og dokumentere, at vi overholder det mål. En væsentlig del af træningsforløbet, som går i gang inden jul er, at alle lærer at benytte de samme procedurer og skabeloner i planlægning og gennemførelse af tilsyn, og ikke Foto: Christoffer Regild mindst i dokumentation og opfølgning. Igennem længere tid har vi manglet ressourcer til tilsyn, fordi vi har prioriteret vedligeholdet højt. Nu har vi imidlertid øget fokus på, hvor vigtigt tilsynet er. Dermed risikerer vi ikke, at Trafikstyrelsen griber ind, fordi vi ikke opfylder de givne forudsætninger. Nye eksperter To nye ekspert-uddannelser ser også dagens lys i overskuelig fremtid. En uddannelse til Lead Auditor/Auditor og én til undersøgelsesleder. En Lead Auditor sørger f.eks. for, at planlagte audits bliver gennemført korrekt, og at der bliver fulgt korrekt op på dem. Det er især Sikkerhed & Kvalitet, der udfører audits i organisationen. Der er så at sige tale om en kvalitetskontrol og en hjælp til medarbejderne for til stadighed at forbedre sikkerheden. I første omgang uddanner Banedanmark 6-8 Auditors. Undersøgelsesledere er i stand til at foretage systematiske undersøgelser i forbindelse med ulykker, og især til at afdække de bagvedliggende årsager til ulykker. I forvejen har Banedanmark et par undersøgelsesledere i trafiksikkerhed, men nu uddannes yderligere medarbejdere, så der er mulighed for at foretage flere undersøgelser af hændelser. Det er vigtigt at samle og analysere fakta i forbindelse med hændelser, siger Janie Behrensdorff. Ikke bare af den enkelte hændelse, men især når der er typer af hændelser, der sker igen og igen. Vi skal undersøge, om der er bagvedliggende fællesnævnere, som vi kan gøre noget for at forebygge. Undersøgelseslederne kan f.eks. pege på, at der er brug for uddannelse, eller at der er regler, som ikke er gode nok. Banedanmark anvender ekstern bistand til begge uddannelse, men vi tilføjer selv forhold, som gør sig gældende her hos os. Når alle de her mennesker har været igennem uddannelser og træning, forventer jeg, at vi er blevet meget bedre til at dokumentere vores arbejde, slutter Janie Behrensdorff. Og jeg forventer, at vi er på forkant og proaktive. Vores anlæg bliver jo ikke slidt over natten, og det er meget kedeligt hele tiden at halte bagefter. af Henrik Strunge Bliver risikoen for sammenstød større, når der kører flere tog? Er der øget risiko for at en dæmning skrider på grund af den større belastning? Bliver skinnerne slidt mere, så der skal afsættes flere penge til vedligehold? Dele af strækningen er radiodirigeret kan det lade sig gøre at køre flere tog sikkert? Skal der laves flere blokafsnit? Det er den type spørgsmål om forandringers påvirkning af sikkerheden, mange medarbejdere i Banedanmark nu skal klædes bedre på til at besvare. Derfor har der siden marts har været holdt grundkurser i risikovurdering og sikkerhedsledelse. Jeg synes, det var rigtig godt. Vi fik set nye metoder til, hvordan man sikkerhedsvurderer og stiller kriterier op. Det bruger vi jo, når vi godkender jernbanesikkerhedsplaner, men her var det sat op på en anden måde. Det synes jeg er godt, for man kan jo have en tendens til at se tingene meget fra sit eget fags synsfelt og gå og tillægge Det har handlet om, at vi skal analysere hazards altså forhold, der kan udgøre en risiko. Jeg kan få brug for det, når der kommer nye komponenter til banen. Hvis der f.eks. skal indføres nye sveller, så skal vi vurdere, om de påvirker sikkerheden og i hvilken retning. Hvis sikkerheden bliver Ensartet og veldokumenteret Vi holder kurserne for at sikre, at Banedanmark får en ensartet og veldokumenteret måde at vurdere, hvordan forandringer påvirker sikkerheden, siger jernbanesikkerhedskoordinator Janie Behrensdorff fra Sikkerhed & Kvalitet. Sikkerhed & Kvalitet har udviklet kurserne sammen med Teknik & Udvikling. Janie Behrensdorff fortsætter: Vi skal kunne dokumentere over for os selv og Trafikstyrelsen, at vi har styr på forandringerne. Og det kan være mange typer forandringer lige fra større anlægsprojekter som Ringbanen til norm-ændringer eller ændringer i Banedanmarks organisation. Praktiske kurser I løbet af november bliver der udarbejdet skabeloner og procedurer for sikkerhedsvurdering ved store projekter og ved forandringer. Vi har med vilje valgt at køre grundkurserne først og derefter lave materialet, siger Janie Behrensdorff. Torben Stingelund Pedersen, SR-koordinator i Byggeledelse & Jernbanesikkerhed sig nogle vaner, som var gode nok for år tilbage. Man fik set det fra nye vinkler, så flytter man sig lidt og bliver klogere. Men jeg synes, der var for lidt tid. Vi nåede ikke at få gjort tingene helt færdige, så jeg vil gerne med, hvis der kommer en opfølgning. Kirsten Mark Hansen, teknisk systemansvarlig i Strøm Jeg ville gerne have haft mere fokus på, hvordan vi arbejder med sikkerheden og får den sat på form. Jeg arbejder med sikringsanlæg, og ville gerne arbejde med spørgsmål som: Hvilke sikkerhedsmæssige aktiviteter skal sættes i værk? Hvordan laver vi Gang Liu, civilingeniør og udviklingsmedarbejder i Teknik & Udvikling dårligere, skal vi se på, hvad man kan gøre for at holde den høj. Jeg synes, det har været fint nok. Der skal system i, hvordan vi vurderer sikkerheden. Men det har været meget overordnet indtil nu. Vi mangler at få at vide konkret, hvordan vi gør. Jeg har fået indsigt i metoden til risikovurdering og har fået en forståelse for nødvendigheden af, at vi har disse systemer. F.eks. kan det have konsekvenser, når vi ændrer køreplanen: Hvis vi kører flere tog på en strækning, hvis vi ændrer måden, vi afvikler trafikken på, eller hvis vi ændrer infrastrukturen, øger vi så også risikoen for, at noget går galt? Måske ikke ved et par tog mere, men hvis nu der kører Vi har vurderet, at det var bedst at starte med et kursus i, hvordan man grundlæggende tænker og bruger risikovurderinger. På den måde er vi kommet hurtigt i gang, og vi har skabt en efterspørgsel, for nu er deltagerne klædt på til at anvende materialet. Deltagerne på grundkurset bliver tilbudt at komme på praktiske kurser i 2007, hvor der skal arbejdes med skabeloner og procedurer i praksis. En appetitvækker Baneavisen har talt med nogle af de medarbejdere, der har været på kurset i risikovurdering og sikkerhedsledelse. Det er en gennemgående opfattelse, at kurserne har været gode til at sætte fokus på behovet for en systematisk tilgang til at vurdere forandringers påvirkning af sikkerheden, men også at kurserne mest har været en appetitvækker, og at der er behov for yderligere input. sikkerhedsplaner? Hvornår skal de laves? Hvem skal lave dem? Kort sagt synes jeg, der var for meget fokus på risikovurdering og for lidt på sikkerhedsledelse. John T Nielsen, sektionschef i Trafikplanlægning - Kapacitetsudvikling dobbelt så mange, hvad så? Den vurdering, er det vigtigt, at vi kan foretage. Og der er det vigtigt, at vi har nogle værktøjer til at gøre det. Men for at arbejde med sikkerhedsvurderinger i dagligdagen skal der mere uddannelse til. Jeg kunne forestille mig, at der blev lavet et udvidet kursus, hvor der bliver arbejdet mere konkret med emnet.

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør

Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-02 1349 Kbh. K Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som

Læs mere

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Rettidigheds-ledelse 14 October 2010 Præsenteret for TØF af Jacob Dorner Baggrund På opfordring af den danske transportminister blev der oprettet

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt TSI implementering og anvendelse Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvad er TSI er? Navnet: Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet Formål: Redskaber til harmonisering af de europæiske

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jernbanen på rette spor

Jernbanen på rette spor Jernbanen på rette spor Indhold Jernbanen på rette spor... Side 3 Banedanmark som Selvstændig Offentlig Virksomhed - SOV... Side 4 Fornyelse af sporet... Side 9 Fornyelse af signal- og sikringsanlæg...

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet Tak for din tilmelding til Stafet For Livet, og for at du sammen med dit hold vil være til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Ved at deltage er

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013 NYT FRA Q-PARK Q-Park Partner // #03 // november 2013 P-TILLADELSER - nu og i fremtiden Læs om vores nye HÅNDTERMINALER Q-PARK AFGIFTSSERVICE - er til for at hjælpe Forbedret SKILTNING på P-arealer NYT

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

200 serviceopkald i Randers Kommune. Maj 2008

200 serviceopkald i Randers Kommune. Maj 2008 200 service i Randers Kommune Maj 2008 Jørgen Mogensen JMO Consult Indhold Rapport vedr. 200 service i Randers Kommune 13. til 16. Maj 2008.... 3 Indledning... 3 Resume.... 4 Lokalnumrenes reaktion....

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011

Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011 Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011 Grundejerforeningen Skanderborg Bakker 1, Augustas Vænge og Elisabeths Vænge Grundejerforeningen Skanderborg Bakker 1, Augustas Vænge og Elisabeths Vænge

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 1.Valg af dirigent Søren Krab blev valgt. 2. Formandens beretning om det forløbne år Formanden berettede: Bestyrelsen har i det forløbne

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Virtualisering og data på banen

Virtualisering og data på banen Virtualisering og data på banen EMC Forum 18. november 2009 Præsenteret af CIO, Kenneth Lau Rentius, Banedanmark Virtualisering og data på banen Keynote Præsentation Server virtualisering Backup og arkivering

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere