Sårbar ogsøgende. Viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sårbar ogsøgende. Viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet"

Transkript

1 Sårbar ogsøgende Viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet

2 Forord 3 Introduktion til materialet 4 Nettet er en ressource 5 Spejling og identitet på nettet 7 Krop og porno 8 Søgende unge er udsatte på nettet 10 Når unge sender frække billeder 12 Netrelaterede overgreb - hvad er det? 14 Om grooming 16 Salg af seksuelleydelser på nettet 18 Risikotrappen 20 Hvad er strafbart? 21 Hvad kommer først, beskyttelse eller privatliv? 22 Tal med teenagere om grænser og seksualitet 24 Dialogøvelser 28 Hjælp hvis du har en mistanke 38 Hele vejen rundt om børn og unges sociale liv på nettet 39 Læs mere. Bøger og net 40 Om Red Barnet og parnerorganisationer 42 FORORD Puberteten er en periode med store omvæltninger, og i overgangen fra barn til voksen er de unge både søgende og sårbare. Sociale medier giver de unge ekstra muligheder for og udfordringer med at udvikle deres sociale liv, herunder nysgerrighed over for deres egen seksualitet. For børn og unge, der har mange ting at slås med, kan nettet være lige præcis det sted, hvor de kan spejle sig, udtrykke sig og finde forståelse med alt, hvad deraf følger af sjov, eksponering og risiko. Voksne omkring udsatte børn og unge skal kunne støtte og guide, også når det handler om det digitale liv. Nogle gange er det en udfordring at få lov, fordi de unge betragter det digitale liv som deres private sfære eller fordi man som voksen ikke selv bruger nettet så intensivt. Ikke desto mindre er det vigtigt, at voksne kan guide de unge, der i forvejen er ekstra sårbare, i deres søgen efter identitet og venskaber. Det skal de voksne gøre for at beskytte dem mod de risici, som digitale medier også åbner op for, herunder risikoen for seksuelle overgreb. Vi ved, at børn og unge, der vokser op uden for hjemmet, ofte er særlig udsatte på nettet. Derfor er dette materiale til fagpersoner, der arbejder med anbragte børn og unge. Red Barnet har inviteret LOS De private sociale tilbud og Plejefamiliernes Landsforening til et samarbejde om hæftet. Vi tror, at en vedholdende og ikke fordømmende dialog med unge om seksualitet og grænser kræver viden og værktøjer. Sammen håber vi at nå ud til både medarbejdere på opholdssteder og plejefamilier i hele Danmark. Venlig hilsen Plejefamiliernes Landsforening og LOS De private sociale tilbud og Red Barnet Sårbar og søgende. Viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet Red Barnet, 2014 Tekst: Peter Bejder, Kuno Sørensen og Marianne Pihl i samarbejde med Gitte Spanier og Geert Jørgensen. Grafisk design: Marianne Eriksen/Red Barnet Foto: Mette Frandsen 1. udgave, 1. oplag ISBN: Red Barnet Rosenørns Allé København V Tlf.: Sårbar og søgende 3

3 Jeg har brug for værktøjer, så jeg kan finde ud af, hvornår der er tale om risikofyldt adfærd. Det handler om bevidsthed. De unge hænger jo ikke ud på gaderne, så de er lidt usynlige og bliver ikke set af voksne. Ansat på institution INTRODUKTION TIL MATERIALET Her i hæftet kan du få viden og inspiration til at skabe dialog med unge om seksualitet og grænser på nettet. Første del af hæftet giver dig viden om unges sociale liv på nettet og fakta om seksuelle overgreb online. Anden del af hæftet indeholder en række værktøjer og cases, som kan bruges forebyggende. Og sidst i hæftet er der gode råd, hvis du har mistanke om, at en ung oplever grænseoverskridende ting på nettet. Sårbar og søgende er udarbejdet med inspiration fra et lignende materiale fra det norske Red Barnet. Det har udgangspunkt i Red Barnets børnesyn, som fokuserer på børns rettigheder og ser udsatte børn som centrale aktører i deres eget liv. Red Barnet arbejder ud fra en resilienstilgang, hvor voksne giver børn og unge redskaber og hjælp til at tro på sig selv og til selv at kunne søge løsninger. Fremme af børn og unges resiliens opnås især gennem respektfuld dialog med børnene og de unge og ved at møde dem, hvor de er, men det sker også, ved at der er åbenhed og dialog i de institutioner, der har ansvar for børn og unge. FAKTA 75 % af de danske børn og unge mellem 9 og 16 år går på nettet, uden at der er en voksen i nærheden. Hvert ottende danske barn eller ung (9-16 år) har mødtes med en person, de har lært at kende på internettet. 2,8 % af en 9.-klassesårgang (ca ) har følt sig overtalt, presset eller tvunget til at have sex med en person, de havde lært at kende på nettet. NETTET ER EN RESSOURCE Internettet og de sociale medier fylder meget i de fleste teenageres liv. Unge er på Facebook, tweeter og snapchatter. De tager fotos, spiller, laver film, SMS er og ringer til hinanden uden de begrænsninger, som ældre generationer slås med. De unge mediebrugere er ofte på døgnet rundt, og det meste er tilladt. De ser det som naturligt at være en del af den digitale medieverden, og de tænker positivt om denne verden og uden det store filter. I forhold til den ældre generation kan de have andre opfattelser af, hvad der hører til i det offentlige rum og i privatlivet. De fleste har positive oplevelser med nettet, og de sociale medier er først og fremmest en ressource for mange udsatte børn og unge. Sociale medier fordrer, at man udtrykker sig, og det kan være en stor støtte for unge at sætte ord på oplevelser og dele bekymringer med ligesindede. Fraværet af fysisk nærvær kan være en styrke for nogle børn og unge, som ofte kommer ud for misforståelser og måske har oplevet at blive valgt fra i skolegården eller på jobmarkedet. I netfællesskaber er der plads til alle ligegyldigt om man interesserer sig for fodbold eller piercing. Hvis vi vil støtte børn og unge, handler det altså ikke om at minimere internettets rolle eller nedgøre relationer, der opstår online. Det udgør nemlig en vigtig del af deres sociale liv, og det er med til at udvikle den personlighed og identitet, de har og er på vej til at få. Modsat vil mange børn og unge tage imod en ærlig interesse og lytte, hvis den voksne kan inspirere til nye måder at bruge mediet på. De vil også være åbne for dialoger, hvis den voksne har et åbent sind og respekterer de værdier, som de unge oplever på nettet. Kilde: EU Kids Online (1) og Unges Trivsel. (2) 1 EU Kids Online, 2011, afsluttende rapport, 4 2 Unges Digitale Trivsel, 2008, rapport, se HYPERLINK "http://www.redbarnet.dk" Sårbar og søgende 5

4 SPEJLING SPEJLING ETTET TET OG IDENTITET PÅ NETTET Styrken ved nettet er mulighederne for at skabe kontakt til andre, der har samme interesse, identitet eller udfordring, som man selv har. Det kan især være positivt, når det handler om personlige problemer, som man er for genert til at snakke ansigt til ansigt med andre om. BørneTelefonen, Cyberhus, GirlTalk, sexlinien.dk, tabu.dk og tuba.dk har stor og positiv betydning for mange børn og unge, som ikke kan få en dialog i gang med en voksen. Og det betyder meget for mange børn og unge, at de her kan være anonyme. Unge søger også efter et socialt tilhørsforhold. Ungdomsårene er netop karakteriseret ved, at de søger efter svar på Hvem er jeg?, Hvem ligner jeg? og Hvilken gruppe hører jeg til?. En væsentlig del af identitetsdannelsen er at tage afstand fra dele af voksensamfundet. I stedet spejler de sig i forskellige grupperinger af unge. De vælger, hvor de hører til, og de klæder sig efter gruppens normer og tillægger sig de samme attituder og sprog som dem, de føler sig som en del af. Og her er nettet en fantastisk mulighed for at finde ligesindede, som kan hjælpe med en identitet. Drivkræfterne og motivationen i identitetsdannelsen og grupperingen af de unge kan være meget forskellige. Der kan være en politisk holdning bag, fx Konservativ Ungdom eller autonome, eller fællesskabet kan bygges op om musik: punk, hiphop eller heavy metal. Andre finder identitet og fællesskab i rockermiljøer eller indvandrergrupper. Endelig er der også grupper, som finder sammen, fordi de oplever, at de tilhører et mindretal med personlige udfordringer, som andre har svært ved at forstå eller acceptere hvis man fx: er usikker på, om man er lesbisk eller bøsse kæmper med en spiseforstyrrelse bulimi eller anoreksi er cutter eller selvdestruktiv på andre måder. Her kan internettet spille en vigtig rolle, både på den positive og den negative måde. På den positive måde, ved at den unge oplever, at andre slås med samme problem. Der kan være gode råd og oplysninger, som afdramatiserer de udfordringer, den unge troede, at han eller hun stod helt alene med. På den negative måde, ved at den unge bliver støttet i og hjulpet til at vedligeholde sin anoreksi i internetfællesskaber med andre anorektiske unge, som giver råd om, hvordan man kan nøjes med et glas vand og to salatblade om dagen. Unge har brug for at blive udfordret af engagerede voksne, som tør udfordre dem åbensindet og fordomsfrit om den viden og indsigt, som internettet kan levere. En kritisk holdning til og kildekritik af internettets mangfoldighed af informationer og misinformationer er en vigtig kompetence hos de unge, som er født med et internet, der altid har været der, og som kan give svar på alting. 6 Sårbar og søgende 7

5 KROP OG PORNO Porno er i dag kun få klik væk og tilgængelig på et hav af digitale platforme, og frekvensen af folks forbrug af porno lader til at stige, også blandt unge. Drengene begynder typisk at bruge porno som 13-årige tre år før den gennemsnitlige seksuelle debutalder. Pigerne beretter om et langt mindre og senere pornoforbrug. Forskningsundersøgelser peger på, at søgning efter pornografi og interesse for sex i ungdomsårene blot er almindelig nysgerrighed og en del af unge menneskers udvikling. Undersøgelser viser, at de fleste unge er gode til at skelne pornoens fiktion fra virkelighedens sex. De ved godt, at pornostjernerne er skuespillere, der har fået opereret kønsdele og bryster, at der benyttes special effects, og at mænd og kvinder vises meget stereotypt. Men pornoens ikoner og idealer sniger sig også ind i underholdningsindustrien, hvor serier som Paradise Hotel udfordrer traditionelle forestillinger om parforhold, kærlighed og sex. Også musikindustriens videoer bruger seksuelle bevægelser og attituder. Desuden sniger seksuelle og pornografiske udtryk sig ind i sproget og bliver en del af hverdagsbegreberne. Eftersom unge også kender og bruger disse attituder og udtryk, kan man få det indtryk, at de unge har meget større viden og erfaring på det seksuelle område end tidligere. Men en PORNO OG GLATBARBERING (3) gymnasieelever i alderen år besvarede i 2011 et spørgeskema om porno og deres forhold til deres egen krop: 96 % af drengene svarede ja til spørgsmålet Ser du porno? for pigernes vedkommende var der tale om 30 %. 66 % af både drengene og pigerne mente, at piger bør være helt uden kønsbehåring. 33 % mente, at drenge bør være hårløse ved deres køn. 14 % af både drengene og pigerne var utilfredse med deres krop. Især unge, som i forvejen har svært ved følelser og tætte relationer, kan overtage de stereotype udgaver af sex i porno fx underkastelse, tvang og dominans. Unge mænd, som blev dømt for voldtægt af en jævnaldrende kvinde, forsvarede deres handlinger med, at kvinden opførte sig pornoagtigt. De havde en opfattelse af, at hendes modstand var en almindelig del af det seksuelle spil. Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet dialog med de unge vil som regel afsløre, at der bag attituder og facader stadig gemmer sig sårbare og søgende unge, som har brug for råd og vejledning. Pornokiggeriet kan være med til at skabe skæve forventninger til krop og sex. Hver syvende gymnasiedreng mener, at hans kønsorganer er unormale i størrelse eller udseende. Desuden synes mange, at deres penis er for lille, ligesom mange mener, at de ikke kan holde udløsningen tilbage længe nok. Mange piger synes, at de har for små bryster. Samtidig får de pornoforbrugende unge bestemte forventninger til, hvad mænd og kvinder tænder på, og hvor fantastiske orgasmer akten bør udløse. Dermed kan pornofilm gøre det spirende kærligheds- og sexliv anstrengt for de unge. Der kan også opstå afhængighed af porno. Flere og flere danskere søger professionel hjælp til at komme af med afhængigheden af porno på internettet. For nogle er det nærmest en tvangspræget adfærd, og de oplever, at det forstyrrer deres hverdag. Pornografi på nettet giver et frikvarter i form af seksuel chat eller webcamsex. Det kan give en følelse af at være noget værd for andre mennesker eller med andre ord et midlertidigt øget selvværd, indtil seancen er ovre. Derefter står de fleste tilbage med skyld, skam og håbløshed. Det er derfor vigtigt, at unge taler med hinanden og med voksne om, hvordan man på forskellig måde kan blive påvirket af forventningerne til sex gennem pornografi. 3 Undersøgelse fra marts 2011 med gymnasieelever, 8 Sårbar og søgende 9

6 SØGENDE UNGE ER UDSATTE PÅ NETTET Nettet er først og fremmest en ressource. Men nogle gange oplever børn og unge, at deres grænser overskrides online. En række internationale undersøgelser har vist, at omsorgssvigtede børn har højere risiko for at blive krænket på nettet end andre børn og unge. Det gælder mobning, chikane og seksuelle overgreb. Unge, som tidligere har været udsat for seksuelle og fysiske overgreb, er langt mere udsatte og modtagelige for seksuelle tilbud på nettet, og fx viser Red Barnets rapport fra 2011 ( Unges digitale trivsel ), at unge, der har oplevet vold, oftere end andre unge lægger frække billeder af sig selv på nettet. Det er tydeligt, at mange af de børn og unge, der krænkes seksuelt online, er mere målrettet søgende, dvs. at de leder efter personer, som får dem til at føle sig værdifulde og vigtige. Bevidst eller ubevidst. Og nogle drømmer om at blive modeller eller har et behov for at opleve spænding eller måske endda at tjene penge. Derfor søger de virtuelle miljøer, hvor de kan kontaktes af personer, de ikke kender i virkeligheden herunder voksne med (skjulte) seksuelle hensigter. De søgende børn og unge vil ofte være mere tilbøjelige til at have åbne profiler og til at opsøge eller respondere på kontakt. De vil også være mere sårbare over for den smiger og bekræftelse, som seksuelle krænkere bruger til at forføre børn med. Det skal pointeres, at alle børn og unge er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb fra personer, som de ikke kender fra internettet. Den voksne krænker er oftest ikke åben om sine seksuelle hensigter, og mange gange opfylder den voksne i de indledende faser de unges behov for opmærksomhed og omsorg. Processen kaldes grooming og beskrives mere udførligt længere fremme i hæftet. 10 Sårbar og søgende 11

7 UNGES SELVPRODUCEREDE SEKSUELLE BILLEDER Omhandler billeder og film af tydelig seksuel karakter, som de unge har taget af sig selv eller andre og har udvekslet med andre Unges selvproducerede seksuelle billeder Skærpende forhold Eksperimenterende forhold Voksen involveret grooming Unge indbyrdes I parforhold Opmærksomhedsskabende Andet NÅR UNGE SENDER FRÆKKE BILLEDER Undersøgelser (4) har vist, at 4 % af de årige har sendt seksuelt antydende billeder af sig selv, hvor de var nøgne eller næsten nøgne. Nogle gange bliver fotos delt online som del af chikane eller overgreb. Andre gange er de et ønske om opmærksomhed eller en hilsen til kæresten. Ofte har det store konsekvenser, hvis billeder deles online. Hvis man kender de mulige sammenhænge, er det lettere at vide, hvordan man bedst kan hjælpe de unge, når billeder er blevet delt online. Oversigten på side 13 viser, hvordan et seksuelt billede kan optræde i forskellige kontekster. En given situation skal altså tackles forskelligt af fagpersonerne omkring de unge. Situationer med fotos, der deles under skærpende forhold, er oftest ulovlige. De kan være traumatiske for den involverede og kræve involvering af myndigheder. I situationer, hvor billeder deles i eksperimenterende sammenhæng, kan en samtale med nære voksne måske være tilstrækkelig til at hjælpe de involverede unge (5). Skædelig hensigt (hævn, afpresning, overgreb) Ubetænksom krænkelse Eksempler på skærpende forhold, hvor der ud over deling af billeder er tale om overgreb eller kriminelle handlinger: Voksen involveret En pige på 13 år indrømmer, at hun har sendt fotos af sine kønsorganer til en 37- årig fyr, som hun skriver med på nettet, og som hun er forelsket i. Ung til ung skadelig hensigt En pige på 13 år sendte et nøgenfoto til sin 14-årige kæreste. Da hun slog op med ham, delte han billedet på mobiltelefonen, og 200 teenagere modtog i løbet af de næste dage billedet. Ung til unge ubetænksomhed Til en fest med alkohol viste to drenge deres erigerede penisser. En pige filmede situationen og delte filmen på nettet. Eksempler på eksperimentelle forhold, hvor billeder deles som udtryk for almindelig teenageradfærd, hvor de unge søger opmærksomhed, flirter eller eksperimenterer med deres seksualitet: I parforhold En 14-årig dreng og en 12-årig pige, som var kærester i nogle uger, sendte billeder til hinanden. Fotos viste, hvordan de onanerede. Pigens mor fandt billederne og ønskede at politianmelde drengen, men ingen andre så billederne. Opmærksomhedsskabende En dreng sendte et billede af sin penis til en pige, som han var forelsket i. Pigens far opdagede det og tog fat i skolen. Pigen var ikke særlig påvirket af billedet. Drengen sagde, at han gjorde det for sjov. Andet En 11-årig pige tog fotos af sine bryster med sin mobil. Hendes bedsteforældre opdagede billederne og ringede til politiet uden at forstå, at billederne var pigens egne, og at hun ikke havde til hensigt at dele dem. 4 Unges Digitale Trivsel, 2008, rapport, se Sexting: a typology, Janis Wolak & David Finkelhor, 2011, University of New Hampshire. Sårbar og søgende 13

8 Seksuelle overgreb mod børn er et vidt begreb. Ofte er der tale om decideret fysiske, seksuelle overgreb. Men det er ikke altid sådan. Netrelaterede overgreb omfatter også krænkelser og handlinger, som ikke nødvendigvis er resultatet af et fysisk møde mellem offer og krænker, men alligevel belaster eller traumatiserer barnet: Børn kan modtage seksuelt krænkende tilbud og henvendelser på internettet. Det kan være opfordringer om at sende sexede fotos, eller børnene kan få tilbud om sex. Børn kan også blive krænket af seksuelt sprog. Børn og unge kan komme i kontakt med personer, som sender pornografiske fotos og/eller blotter sig foran webkamera. Børn og unge kan selv dele fotos og film med seksuelt indhold. Det kan være på eget initiativ eller efter pres eller manipulation. Af og til kan de blive snydt af personer, som tilbyder modelopgaver. Andre gange laver unge selv sådanne film, fordi de har tillid til en person, som de betragter som en kæreste eller en god ven. Der er hjemmesider, hvor unge helt frivilligt kan udveksle pornografisk materiale, hvor de selv er aktører. Sådanne billeder og film kan nemt videresendes og mangfoldiggøres, og de kan havne på ulovlige internetsites. Det er meget belastende for børn og unge at vide, at fotos og film ligger på nettet, hvad enten de selv har lagt materialet op og har fortrudt, eller det er lagt op af andre. NETRELATEREDE OVERGREB HVAD ER DET? FAKTA OM SEKSULLE OVERGREB Seksuelle overgreb på børn og unge er handlinger, som krænker barnets integritet. Der er tale om krænkerens behov, og der er ofte elementer af forførelse, manipulation, trusler og mere eller mindre skjult tvang. De fleste seksuelle overgreb begås af personer, som barnet har tillid eller positive forventninger til. Både piger og drenge udsættes for overgreb. DET ER EN RETTIGHED Børn har ret til beskyttelse mod seksuelle overgreb. Det står i artikel 34 i Børnekonventionen, der er for alle verdens børn og unge under 18 år. Der forekommer bytte og salg af seksuelle handlinger via internettet. Børn og unge kan fx bytte nøgenfotos og film mod at få penge, hash, varer, opmærksomhed og bekræftelse. Andre gange er der tale om bytte og salg af seksuelle handlinger, mod at man mødes ansigt til ansigt. Her er der ofte tale om en gråzone af forelskelse, afprøvning og udnyttelse af unge. Risikofaktorer Undersøgelser viser, at visse grupper af unge er særlig udsatte for seksuelle krænkelser, når det drejer sig om adfærd og risici på nettet. RISIKOFAKTORER Tidligere udsat for overgreb Svage relationer i form af konfliktfyldt forhold til forældre og omsorgspersoner Pjækkeri (skole) Fagligt svag i skolen Få venner, lille netværk Alkohol- og/eller stofmisbrug i familien Familien er dårligt stillet økonomisk Homo- eller biseksuel orientering Plejeforældre, personale på opholdssteder og venskabsfamilier kan bruge skemaet til at få et overblik over unge. Lærere, pædagoger, socialrådgivere og forældre kan evt. supplere med informationer. På den måde kan man få et helhedsbillede af den unges situation. 14 Sårbar og søgende 15

9 GROOMING Begrebet grooming bruges om den proces, hvor en seksuel krænker forfører, bearbejder og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Forberedelsesfasen eller groomingen kan foregå over kort eller lang tid. Det kan være to timer, eller det kan strække sig over måneder. Når det sker online, følger processen ofte et genkendeligt forløb: 1. Udvælgelse af offeret Før den egentlige groomingproces udvælger krænkeren det pågældende barn eller børnene ud fra, hvad krænkeren vil opnå. Valget kan falde på at finde børn, der er usikre og naive, fordi det gør det lettere for krænkeren at opretholde autoritet. Det kan også falde på børn, der ikke er så bevidste om deres egne grænser og dermed vil være nemmere at overtale til seksuelle aktiviteter. 2. Opbygning af relationer og venskaber Efter at barnet eller den unge teenager er blevet udvalgt, begynder den kontaktskabende fase. Her begynder krænkeren at engagere sig i barnet ved at vise omsorg og interesse og spørge til de ting, der berører og interesserer barnet i dets daglige liv. Ofte begynder barnet eller den unge at skabe en illusion om, at den voksne er dets bedste ven. Venskabet kan underbygges, ved at krænkeren giver barnet gaver. 3. Risikovurdering Sideløbende med den kontaktskabende fase forsøger krænkeren at få svar på faktuelle forhold for at kunne vurdere risikoen for at blive opdaget. Krænkeren kan fx spørge, hvornår barnet er alene hjemme, om barnet har sin egen computer, og om barnets relation til andre voksne. 4. Den eneste ene-fasen Her intensiveres kontakten, og krænkeren benytter sig af vendinger som Du kan tale med mig om alt!. Barnet eller den unge udvikler en større og større følelse af taknemmelighed og føler samhørighed og gensidighed med krænkeren. Hvis den voksne spørger, hvor meget barnet stoler på ham/hende, reagerer barnet ofte ved at sige, at han/hun stoler ubetinget på personen. For børn, som i hverdagen føler sig tilsidesat, overset eller måske endda mobbet, vil det nye venskab være særlig kostbart. DEFINITION OG GRÅZONER Fagfolk diskuterer ofte definitionen af seksuelle overgreb. Der er mange gråzoner. Der er således forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå graden af frivillighed, udnyttelse og skadevirkninger. Det er vigtigt at skelne mellem sex mellem ligeværdige unge og seksuelle handlinger, hvor en voksen krænker barnet eller den unge. Uanset hvad der er tale om, skal barnet eller den unge, der føler sig krænket, hjælpes og støttes. Men i en del situationer har den unge også brug for den voksnes støtte til at fastholde, at den seksuelle oplevelse faktisk var et overgreb, som ikke skal bagatelliseres. 5. Den seksuelle fase Når den gensidige relation er etableret, og barnet giver udtryk for at stole på den voksne, fortsætter kontakten til den seksuelle fase, hvor krænkeren introducerer emner af mere intim og seksuel karakter. I denne fase vil krænkeren begynde at kræve ydelser fra barnet. Fx vil krænkeren stille direkte spørgsmål om seksuelle erfaringer. Der kan også blive produceret intime poseringsbilleder. Selvom det formentlig er nyt og ukendt område, vil barnet ofte overbevise sig selv om, at det er ufarligt, fordi barnet har positive erfaringer med personen. Ud over at tale om sex og erotik vil krænkeren bearbejde barnet til at deltage i de seksuelle aktiviteter, der er målet. Det kan være webcamsex eller fysiske møder, hvor barnet skal opfylde krænkerens seksuelle ønsker som en slags modydelse for den omsorg og opmærksomhed, krænkeren har givet barnet. 6. Fastholdelse af det hemmelige En groomingrelation kan stoppe efter det allerførste overgreb, eller den kan fortsætte i årevis. For krænkeren er det vigtigt med kontrol, så barnet eller den unge ikke afslører overgrebene. Det betyder, at krænkeren på den ene eller anden måde holder barnet eller den unge fast på hemmeligheden. Det kan ske ved trusler om ydmygelse og vold, eller ved at krænkeren manipulerer barnet til at tro, at det er barnets egen skyld at der slet ikke var tale om et overgreb: Du gik jo selv med til det. Du ku jo bare ha sagt nej. Alvorlige følger af grooming Følgerne af grooming kan være alvorlige. Det kan ødelægge barnets tillid til andre mennesker for altid, hvis det oplever, at en person, der har givet tro og håb for fremtiden, udnytter dets tillid og loyalitet for at få sex. Tillidsbruddet er for de fleste ofre et alvorligt traume. Samtidig skaber groomingprocessen skyld og skam, fordi barnet oplever eller får fortalt, at det selv havde medansvaret for de ydmygende situationer, og det havde blind tillid til den voksne. Tillidsbruddet er det centrale belastende element i overgrebet, og der behøver derfor ikke at have været fysisk seksuel kontakt, før man kan tale om en traumatiserende oplevelse. KONTAKTET AF UKENDTE I en undersøgelse blandt elever i 9. klasse i 2008 (6) fortalte de unge, at de inden for det seneste år én eller flere gange var blevet kontaktet af personer på internettet personer, som de vel at mærke ikke kendte i forvejen. 13,3 % havde følt sig krænket af groft seksuelt sprog, når de chattede. 29,3 % var blevet bedt om at sende frække billeder/film af sig selv. 16,2 % var blevet opfordret til sex. 7,8 % var blevet tilbudt gaver eller penge for sex Sårbar og søgende 17

10 SEKSUELLE YDELSER KAN BYTTES TIL (8) : penge cigaretter, alkohol, stoffer anerkendelse, kærlighed venskab, social prestige transport i bil, et sted at bo/husly beskyttelse mod vold, trusler og chikaneri samvær med nogen, tryghed adgang til hashklubber, festmiljøer, bander. SALG AF SEKSUELLE YDELSER PÅ NETTET Nordiske undersøgelser peger på, at ca. 1,4 % af alle unge har prøvet at sælge sex (7). Salg af sex er mest udbredt blandt drenge, som tillige debuterer tidligere end pigerne som sælgere af sex. Og det er oplagt at bruge onlinekontakt og sexdatingsider på nettet som indgang til at sælge sex. Omsorgssvigtede børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, er særligt i risiko for at misbruge deres seksuelle udstråling i puberteten. De kan falde tilbage til gamle mønstre fra tiden med overgreb, hvor de fx erfarede, at de seksuelle kontakter og overgreb på den ene side var ubehagelige og væmmelige, men på den anden side også gav dem mulighed for social kontakt, ros og anerkendelse. De kan have oplevet, at seksualitet indgik i en byttehandel: Jeg stiller min krop til rådighed og får til gengæld opmærksomhed, venskab eller gaver. Der er en række fællestræk ved særlig udsatte unge, når der er tale om prostitutionslignende forhold, hvor seksualitet er en form for byttehandel: MANGLENDE SELVVÆRD Der er tale om unge, der er følelsesmæssigt og omsorgsmæssigt forsømte, og som sjældent har oplevet at blive værdsat. De er vant til, at deres grænser ikke respekteres (de har måske oplevet overgreb tidligere), og sætter derfor sjældent grænser for, hvad de vil deltage i heller ikke seksuelt! FØLELSESMÆSSIG OG MATERIEL NØD Det er unge, der higer efter tryghed, kærlighed og accept, men da de ikke er vant til at få det, kan de ikke altid skelne mellem reelle og overfladiske følelser eller de må nøjes med de overfladiske. Tilsvarende kan der være tale om unge, der ofte mangler basale materielle ting som husly, tøj og penge. Manglende viden om deres kroppe. Mange af de unge er debuteret seksuelt i en meget tidlig alder, men har meget lidt viden om deres kroppe og seksualitet. Fx ved mange af pigerne ikke elementære ting om menstruation og graviditet, eller at sex også kan være en god oplevelse for piger. FLYGTIGE SOCIALE KONTAKTER Mange af de unge er ude af stand til at knytte varige venskaber eller indgå i længerevarende kæresteforhold. Deres evne til at knytte sig følelsesmæssigt til andre mennesker er ikke udviklet på grund af omsorgssvigt og utryghed i opvæksten. De har ofte svært ved at omgås andre socialt. PROBLEMKOMPLEKSER. Mange af de unge tiltrækkes af og færdes i miljøer, der er karakteriseret af fx stofog alkoholmisbrug, vold, opløste familier, kriminalitet og adfærdsforstyrrelser. NETTET SOM KONTAKTSTED Der er en række danske sexchats og sexdatingsites på nettet, som unge bruger, når de selv opsøger salg af seksuelle ydelser. I de unges brug af de sociale medier vil en del desuden opleve henvendelser og forespørgsler med seksuelt indhold. Den måde, de unge præsenterer sig selv på i deres profiler og kommentarer, vil også i højere eller mindre grad signalere til og tiltrække jævnaldrende eller voksne, der er ude efter seksuelle kontakter. Brugen af meget seksuelt ladede billeder vil fx kunne opfattes som åbenhed over for seksuel kontakt. Der er grund til bekymring og handling, når en ung anvender sin seksualitet som middel til at opnå noget, som ikke udspringer af den unges egne seksuelle behov, eksempelvis i form af kontant betaling, ikkeseksuelle modydelser, gaver eller adgang til sociale fællesskaber. Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet 7 Gråzoneprostitution: Fakta om unge og prostitution. 8 Pia Nystrøm, Socialstyrelsen, 18 Sårbar og søgende 19

11 RISIKOTRAPPEN Psykologen Anders Nyman har udarbejdet den såkaldte risikotrappe, som kan bruges til at få overblik over, hvorvidt en ung har været udsat for seksuelle overgreb (9). Anders Nyman har i årevis arbejdet med svenske unge udsat for seksuelle overgreb. HVAD ER STRAFBART? Deler personlige oplysninger om sig selv, fx navn, password, telefonnummer, adresse, venner og kæreste. Deler betroelser, hemmeligheder m.m. Chatter om sex med personer, som han/hun ikke kender. Lægger sexede fotos af sig selv og venner på nettet. Unge, der gør det, kan desuden opleve at blive socialt udstødt. Deltager i webcamsex med personer, de ikke kender. Mødes alene med folk, man har lært at kende på nettet. Risikoen stiger, hvis man gør det gentagne gange. Møder voksne, som man har lært at kende på nettet. Unge, som har seksuel kontakt med betydelig ældre personer, løber en større risiko. Sender fotos mod betaling. Poserer eller har sex foran webcam mod betaling. Mødes i det virkelige liv dvs. væk fra nettet og har sex mod betaling Tilbyder sex i det virkelige liv mod betaling. STRAFFELOVEN (10) Det er strafbart at få personer under 18 år til at optræde i pornografi eller liveshows med seksuelt indhold og medvirke i prostitution eller andre betalte seksuelle ydelser. Det er også strafbart at være tilskuer (live, fotos eller film). Det er strafbart groft at udnytte sin alder og erfaring til at forføre en ung på 15, 16 eller 17 år til samleje eller andet seksuelt forhold. Det er strafbart at have et seksuelt forhold til en person under 18 år, som man har et pædagogisk ansvar for. Det er strafbart at have samleje eller andre seksuelle forhold med børn under 15 år, uanset om den mindreårige giver sit samtykke eller endda tager initiativ til forholdet. Hvis barnet er under 12 år, betragtes det seksuelle overgreb altid som en voldtægt. Man kan straffes for blufærdighedskrænkelse, hvis man fx sender uopfordrede pornografiske fotos. Hvis modtageren er under 15 år, fordobles straffen. Det er strafbart at sælge pornografiske fotos og genstande samt sexlegetøj til personer under 16 år. Et forsøg på at gennemføre et seksuelt overgreb (fx overtale et barn til at mødes et aftalt sted) kan straffes, hvis formålet med mødet kan dokumenteres. Det er strafbart, herunder via internettet, at udtale sig på en krænkende eller fornærmende måde eller udsprede ondsindede rygter om en bestemt person. Det er strafbart at true andre på en måde, så det fremkalder alvorlig frygt for liv, helbred eller trivsel. 9 Anders Nyman, Abused Online, Søg på straffeloven: https://www.retsinformation.dk. 20 Sårbar og søgende 21

12 HVAD KOMMER FØRST: BESKYTTELSE ELLER PRIVATLIV Børn har ret til at blive beskyttet. Det står i Børnekonventionen, der definerer børn til at være mellem 0 og 18 år. Det er meget klart ifølge Børnekonventionen, at børn og unge (unge forstået som årige) skal beskyttes mod fysisk og psykisk vold, seksuel udnyttelse og omsorgssvigt. Det er i første omgang forældrene, der skal beskytte børnene. I anden omgang er det andre voksne fx lærere, pædagoger, plejefamilier, personale på opholdssteder og venskabsfamilier. Men børn og unge har samtidig ret til et privatliv ifølge Børnekonventionen. Børn skal beskyttes mod vilkårlig indblanding i privatlivet. Det gælder således også for ansatte på opholdssteder, der har de samme begrænsninger, som forældre har. Det er ikke i orden, at forældre og andre voksne trænger ind i de unges private sfære for at kontrollere eller blot fordi de er nysgerrige. Som professionel og ansat til at arbejde med børn og unge har man imidlertid pligt til at handle og underrette, hvis et barn ikke har det godt. Så hvis forældre eller andre omsorgspersoner oplever bekymrende adfærdsændringer hos børn og unge, kan det begrunde, at man krænker privatlivets fred, hvis man ikke gennem en åben dialog kan komme til bunds i, hvori problemerne består. Det gælder naturligvis i særlig grad, hvis der er mistanke om, at en person misbruger barnets eller den unges tillid og bygger op til at have en form for seksuel kontakt, eller hvis barnet deler seksuelt udfordrende fotos af sig selv på nettet eller får tilsendt den slags fotos eller film. Hvis unge har været udsat for krænkende adfærd på nettet, vil de oftest tie og bære skyld og skam alene. Desuden oplever børn og unge ikke altid sig selv som ofre, selvom de har været udsat for overgreb på nettet. I de tilfælde kan det være en lang og tidskrævende proces at motivere børnene og de unge til at fortælle om deres oplevelser på nettet. Forpligtelsen til at handle og underrette gælder også, selvom barnet ikke ønsker det. Men der skal vurderes nøje i hvert tilfælde, og alder og modenhed spiller selvfølgelig en afgørende rolle. RETTEN TIL PRIVATLIV I Børnekonventionen er der en lang række artikler, der beskriver børn og unges (forstået som 0-18-årige) rettigheder. Barnet har ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, herunder brevhemmelighed. Artikel 16 Beskyttelse af privat- og familielivet. Børnekonventionen stammer fra 1989 og gælder for alle i verden under 18 år. Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991, og Børnekonventionen har efterfølgende haft en afsmittende virkning på dansk lovgivning Privat eller offentlig snak? Der finder seksuelt grænseoverskridende ting sted på internettet. Ét eksempel: En pige har en profil på Facebook, og hun har nået en alder, hvor hun er meget optaget af sit udseende, så hun lægger et nyt profilfoto op. Det bliver en dreng fascineret af, og han spørger straks, om de ikke skal skrive sammen, hygge sig og have det sjovt. Snakken udvikler sig, og drengen fortæller, at han godt kan lide hendes bryster. Først på det tidspunkt fortryder pigen, at hun har skrevet sammen med ham via sin åbne profil. Pointen er, at Facebook ikke er et privat rum, og inden pigen når at få slettet kommentarerne, har alle venner og veninder læst med. Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet 22 Sårbar og søgende 23

13 TAL MED TEENAGERE OM GRÆNSER OG SEKSUALITET PUBERTETEN EN USIKKER TID Mange unge er ekstra sårbare i teenageårene. Nogle oplever sociale problemer, andre psykiske. Atter andre er blot under ombygning og præget af hormoner. Mange problemer hos unge skyldes nemlig hormonelle ændringer. Ændringerne af kroppen sker langsomt over nogle år, og de sker på forskellige tidspunkter, alt efter hvem man er. For nogle begynder puberteten, når de er ti år, mens det for andre er, når de er 13 år eller ældre. Alle mennesker er forskellige og har en forskellig livshistorie med sig, og derfor er der ikke nogen fast opskrift på puberteten. For nogle føles puberteten som en usikker tid, og det er typisk for alderen, at man søger identitet hos jævnaldrende. Puberteten er også den periode, hvor den seksuelle lyst og nysgerrighed udvikler sig. Omverdenen bliver oplevet med nye briller på. Den irriterende kvindelige lærer har pludselig fået flotte bryster, som det er svært at få øjnene fra. Træneren i håndbold er bare lige til at blive forelsket i. Og klassekammeraten er pludselig en, man drømmer om at blive kæreste med. Samtidig arbejder den unge med opfattelsen af sin egen krop og sit udseende, og hvilken værdi den unge har i andres øjne: som ven og kæreste eller som en, andre finder tiltrækkende og spændende. Den unges oplevelse af nærhed, krop og grænser ændres og kan give nysgerrighed og usikkerhed, når de skal afprøves. Når man skal prøve noget nyt, kan det opleves som at overskride en grænse. Nogle gange vil de unge måske opdage, at det ikke var rart, så det vil de ikke gøre igen. Andre gange oplever de måske, at det var rart eller spændende at prøve grænser af, fordi de opdager, at de tør noget nyt. På den måde kan de unges personlige grænser flytte sig. Men de kan også have været ude for, at andre har presset dem til at flytte grænserne længere, end de selv ønskede eller var parate til. Når digitale medier er involveret, kan grænserne let overskrides på godt og på ondt. TAL MED TEENAGERE OM DERES DIGITALE LIV Det kan være en udfordring at tale med teenagere om deres adfærd på nettet særligt når det handler om kærester og seksualitet. Mange unge opfatter deres aktiviteter på nettet som et privat teenageværelse, hvor voksne ikke har adgang. Men får du først skabt kontakten om netbrug, kan du få status i den unges øjne, og det skaber mulighed for at give den unge handlestrategier, der også virker uden for den digitale verden. HVAD BYDER DU IND MED? Som fagperson sætter du dig selv i spil, når du har en samtale med unge om emner som internettet, seksualitet og grænser. Derfor er det en god idé, at du forholder dig til dine egne grænser og din egen historie, fordi din forforståelse påvirker din måde at tale med den unge på. 24 Sårbar og søgende 25

14 ØVELSE Stil dig selv følgende spørgsmål og drøft dem med din kollega eller ven. Hvor meget fylder digitale medier i din hverdag? Har du gode eller dårlige oplevelser med at bruge Facebook og datingsider på nettet? Hvordan har du det med porno på nettet? Hvad er din holdning til prostitution og salg af seksuelle ydelser? Vil du selv møde folk, som du har lært at kende på netdating? Hvad er din holdning til at dele fotos på nettet? Hvor er dine grænser i forhold til at tale om sex og porno? Har du tidligere haft samtaler med teenagere om sex, og hvordan gik det? Har du selv en bagage, der påvirker dig i samtaler om seksualitet? INDIVIDUELLE ELLER FÆLLES HOLDNINGER? Hvis du er en del af et team omkring udsatte unge, er det en god idé at drøfte forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge i personalegruppen, herunder også adfærd på nettet, grænser og seksualitet, så de unge ikke oplever for store splittelser eller for mange modsatrettede holdninger. BRUGER DU SELV SOCIALE MEDIER Der er en stor gevinst at hente ved selv at bruge sociale medier, hvis man arbejder med teenagere. Telefonen og computeren er så integrerede i deres hverdag, at man som voksen er nødt til at kende de sociale medier for at kunne have en meningsfuld samtale. HVORDAN ETABLERER DU KONTAKTEN? Hvis du kan skabe en god kontakt, er den gode samtale inden for rækkevidde. Det handler om at være nysgerrig og åben, men det handler også om at være autentisk og klar til at forklare dine værdier og stå fast på, hvor grænserne går for den digitale udveksling. Hvis man ikke selv bruger chat og Facebook, kan det være en udfordring at tale med en teenager om digitalt samvær. Det hjælper, hvis du som udgangspunkt accepterer det digitale samværs værdi for de unge, også selvom det ikke har samme værdi for dig. TIMING Når det handler om følsomme emner som kærester og seksualitet, er timingen vigtig. Måske skal du bruge historien om en kollega, der mødte sin kæreste på netdating, som udgangspunkt for at tale om møder på nettet? Det er ikke sikkert, at kontakten skabes, hvis du begynder med en avisoverskrift om pædofile. TYDELIGHED Nogle unge oplever, at voksne bliver utydelige, når samtalen handler om grænser for privatliv og aktiviteter på nettet. Det er formentlig, fordi de voksne ikke føler sig på hjemmebane. Det kan hjælpe at tænke på, at kontakt og risiko handler om det samme, som det altid har gjort. Det handler om at: udtrykke sig blive bekræftet mødes udveksle meninger finde en kæreste Så mød de unge direkte og i øjenhøjde. Mange unge har det fint med, at der stilles spørgsmål til det digitale samvær når blot det sker med respekt. VÆR TILGÆNGELIG MED DIN VIDEN OM SEX OG KÆRESTER Mange unge teenagere bruger nettet både til at møde kærester og til at lære om sex. Det kan være fint, men det kræver, at de er i stand til at sætte grænser for, hvor meget de eksponerer sig selv. Din åbenhed over for at tale om kærlighed og seksualitet kan være uvurderlig for unge, som er helt nye på feltet. Hvis tilgangen er nysgerrig og uden moralisering, kan man få en god samtale om forskellen på at møde en kæreste til en fest og på netdating. Og på samme måde kan en snak om mulige konsekvenser af cybersex (sexchat eller seksuel posering på webcam og billeder) være guld værd for den unge, hvis ham eller hun på et tidspunkt selv står i en situation, hvor der skal siges til eller fra. FÆLLES TREDJE Især i samtaler om meget personlige emner kan det være en god idé at skabe samtalen omkring en eller anden aktivitet, så situationen ikke bliver akavet. Det kan være madlavning, en travetur eller bare det at sidde med hver sin computer. HVIS EN UNG FORTÆLLER OM OVERGREB Hvis en ung i en gruppe begynder at fortælle om sine egne erfaringer med overgreb eller krænkelser, bør du prøve at lede samtalen lidt videre, så den unge ikke udleverer sig i gruppen. Følg op med samtale. Vær opmærksom på ikke at moralisere eller bebrejde den unge. Lyt i første omgang. Tag dig tid til at få rådgivning fra fagpersoner, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gå videre. 26 Sårbar og søgende 27

15 DIALOGØVELSER NETVÆRKSKORTET DIALOGØVELSER Nettet er et fristed, hvor de unge kan få svar på følsomme spørgsmål om identitet, krop og seksualitet. Samtidig er det også et sted, hvor der ikke er social kontrol og voksenopsyn. For at øge din sociale kontrol kan det være en god idé at lave et netværkskort sammen med en udsat ung. Et netværkskort kan være nyttigt og give overblik over, hvordan og med hvem den unge kommunikerer. Det er naturligvis vigtigt, at den unges digitale relationer er en del af kortet. Familie Arbejde Skole Opholdssted Kontakter på nettet Plejeforældre MIG Venskabsfamilie Venner i skolen Venner på nettet Venner Hvem vil du miste kontakt til, hvis du ikke kan bruge net og mobil? Er nettet vigtigt for, at du kan have kontakt med ham/hende/dem? Hvor meget kontakt har du med ham/hende/dem via nettet og mobil? Hvem har du haft kontakt med den seneste uge? Mødes du med en, du har lært at kende på nettet? Hvordan holder I kontakten? Er der sites og chatrooms, hvor man kun er sammen med andre unge? Er det naturlige mødesteder for de unge? Er der forskel på voksnes og unges mødesteder på de sociale medier? Er der forskel på, hvad vi skriver på nettet og siger til hinanden ansigt til ansigt? Hvad er forskellen? Er forskellen positiv eller negativ? Eller begge dele? 28 Sårbar og søgende 29

16 DIALOGØVELSER DIALOGØVELSER DIALOG OM SELVEKSPONERING For mange er det lettere at udtrykke sig på godt og ondt når man ikke står lige over for den, man snakker med. Det er ofte lettere at sige provokerende og følelsesmæssige ting eller dele personlige billeder. Nogle unge synes, at det er okay at lægge fotos, hvor de er klædt udfordrende eller meget let, op på nettet eller de tænker i hvert fald ikke på konsekvenserne. I en dialog om grænser kan du bruge følgende cases og spørgsmål. CASE 1 For et halvt år siden sendte jeg et foto af mig selv til en, jeg havde lært at kende på nettet. På fotoet var jeg nøgen fra maven og op. På det tidspunkt kunne jeg ikke overskue at sige fra. Han sendte fotoet til en kammerat. Først blev jeg irriteret, men det gik over efter et stykke tid. Men pludselig begyndte jeg at blive kontaktet af folk, der havde fundet fotoet af mig på et site sammen med et link til min Facebookprofil. Og folk sendte fotoet rundt til andre, og det blev vist frem på skolen osv., osv. Jeg troede, at jeg kunne stole på ham, der fik mit foto. Men jeg tog fejl, og det endte med at blive et helvede for mig. Lena, 14 år CASE 2 Jeg har prøvet at blive kontaktet af en fremmed fyr, fordi jeg havde et billede af mig selv i bar overkrop på min Facebook. Han skrev, at jeg var sexet, og spurgte, om jeg ville skrive med ham. Jeg ved godt, at folk kigger på én, men det var lidt klamt, at en fyr kiggede på mig på dén måde. Tobias, 17 år SPØRGSMÅL: Hvad synes den unge i hhv. case 1 og 2 om at vise sig frem på en offentlig profil? Er det positivt? Hvornår går det fra at være cool at lægge fotos op på nettet til at være problemfyldt? Hvor går grænsen for, hvilke fotos man vil lægge op? Hvorfor er det spændende at vise sin krop frem på nettet? Bruger de privatlivsindstillingerne på Facebook? DIALOG OM PRIVATLIV Nogle steder på nettet kan man mødes og chatte med andre fuldstændig anonymt. Andre steder, som fx Facebook, bruger man sit eget navn og viser, hvad man kan lide, og hvordan man ser ud. Unge med offentlige profiler på Facebook er synlige og kan modtage kommentarer og henvendelser fra alle og enhver. ØVELSE: Gå på Facebook sammen med den unge. Kig på tilfældige unges profiler. Snak om, hvordan forskellige mennesker præsenterer sig selv. Her følger en række mulige spørgsmål. Spørgsmålene kan evt. stilles og overvejes i forbindelse med casen om Mira: Hvad viser man om sig selv, og hvorfor? Fotos, kommentarer, opdateringer, præferencer og steder. Er det vigtigt at være ærlig på Facebook? Hvornår bliver man sårbar? Hvis jeg nu googler dig om ti år, hvilke fotos og hvilke informationer om dig kan jeg så finde på nettet? Hvordan tror du, at dine lærere og/eller dine arbejdsgivere opfatter dig? Passer det sammen med din profil på Facebook? Hvilke fotos og informationer er det klogt at dele med andre? Hvor går grænsen? Hvorfor er det anderledes med fotos på nettet? Har den unge en offentlig eller delvist privat profil? Hvad er fordele og ulemper? CASE: Mira har en blog Mira har længe haft en blog. Hendes liv har været lidt rodet på det seneste. Hendes forældre har skændtes meget, og det har været svært med kæresten. Hun har brugt sin blog som dagbog og har skrevet alle sine tanker ned også at hendes kæreste gerne vil i seng med hende, og at hun ikke har lyst. Det er en stor lettelse at skrive og få alle følelserne ud. Hun har dog ikke tænkt på, at andre kan læse bloggen. Men nogle fra hendes parallelklasse er begyndt at følge bloggen NÅR DET SKAL VÆRE PRIVAT Med privatlivsindstillinger kan man selv sætte begrænsninger for, hvem der skal se ens profil, fotos og opslag. 45 % af de årige begrænser andres adgang til deres profil på Facebook. 30 Sårbar og søgende 31

17 DIALOGØVELSER DIALOGØVELSER DIALOG OM SEX OG GRÆNSER PÅ NETTET Hvordan viser man, at man ikke vil? Hvordan viser man, at man gerne vil? Unge ved ikke altid, hvordan de kan bruge deres kropssprog, tonefald, stemmeleje og ord til at markere ja og nej. Og kommunikation på nettet gør det ikke nemmere, fordi kropssproget ofte er helt fraværende. Gruppeøvelse (udsagnene kan også bruges individuelt): Stil stole i en cirkel. Sørg for, at der hele tiden er en stol mere end antallet af deltagere. Når de unge er klar, læser du en række udsagn op (se eksempler). Hvis man er enig, bliver man siddende på sin stol. Hvis man er uenig, flytter man sig over på en tom stol (flere kan flytte sig). Hvis man er usikker, bliver man siddende på sin stol med armene over kors. Spørg de unge om deres valg. Lad der være plads til diskussion. Vær tydelig, og sig, at der ikke skal komme upassende kommentarer. Alle skal føle sig trygge. DIALOG OM PORNO Det er ikke alle unge, der har lyst til at tale om emnet, så først og fremmest er det vigtigt at respektere blufærdighedsgrænserne, når man begiver sig ud i en dialog med unge om pornografi. Det er også en god idé at gøre sig klart, hvorfor man som voksen begynder snakken om pornografi. Formålet kan være forskelligt det afhænger af den unge. Det kan være: at spejle, at det er normalt at se pornografi og altså ikke skamfuldt. at vise, at pornografi er en konstrueret situation. I pornografi er følelser og kærlighed som oftest udeladt, så det spejler ikke, hvordan sex foregår i virkeligheden. en bekymring for overforbrug af pornografi, som er en belastning for den unge. Hvis du selv har mange fordomme over for pornografi, bør du prøve at lægge dem på hylden og vælge en positiv tilgang. En dialog kan tage udgangspunkt i fotos fra en seksualiseret musikvideo eller i fakta fra dette hæfte. På sexlinien.dk kan du også finde unges egne spørgsmål om pornografi. Vælg udsagn, som passer til gruppen. Begynd gerne med noget neutralt som fx: Jeg kan godt lide vejret om vinteren. Hvis jeg ikke har min mobil, går jeg i panik. Forslag til udsagn om grænser, sex og internet: Det er lettere at få komplimenter på nettet end in real life. Det er i orden at være forelsket i en, man kun kender fra nettet. Man får bedre selvværd, hvis man har en kæreste. Man kan lære meget om sex og kærlighed på nettet. Man kan godt have sex på nettet uden at møde hinanden. Man skal røre ved hinanden for at have sex. Det er svært at sige nej til nogen, man har ondt af. Temaer, du kan tage op med teenagere: Er det normalt at se pornografi? Er det pinligt hvorfor? Kan man se porno med sine venner/sin kæreste? Er der porno i musikvideoer? Hvorfor? Er det okay? Kan man se for meget porno? Er det farligt? Er sex anderledes i virkeligheden? Hvordan? 32 Sårbar og søgende 33

18 DIALOGØVELSER DIALOGØVELSER GODE OG DÅRLIGE RELATIONER PÅ NETTET Det er vigtigt at diskutere forskellen på sunde og usunde relationer. Ofte vil børn og unge, der har været udsat for overgreb via nettet, ikke erkende, at de er blevet udnyttet. Flere af dem har taget en kalkuleret risiko ved at søge bekræftelse hos og opmærksomhed fra en voksen. Den unge tænker derfor ofte på krænkeren som en ven eller kæreste. Ved at tale om relationer kan man finde ud af, om den unge har ressourcer nok til selv at afgøre, om der er tale om et skadeligt forhold. Hermed hjælper man også de unge med at forstå, at der kan være risici forbundet med at møde folk via nettet. Formålet er også at få en dialog om, hvordan man som ven eller kammerat kan hjælpe hinanden. EN HELT ALMINDELIG TIRSDAG Måske mener du ikke, at du er en af dem, der risikerer at blive udsat for seksuelle krænkelser på nettet. Det mente Lotte på 14 år heller ikke. Lige indtil en helt almindelig tirsdag eftermiddag, hvor hun sad og chattede med en fremmed pige. Troede hun Brug den korte film om Lotte til at snakke om grænser på nettet. Find filmen på hjemmesiden Her følger tre eksempler, som kan være udgangspunkt for dialoger med unge om relationer på nettet. EKSEMPEL 1 På nettet mødte jeg en, som jeg godt kunne lide. Han var sød og interesseret, og han behandlede mig som en voksen. Vi var ikke kærester jeg har svært ved at sætte ord på, hvilket forhold vi havde. Egentlig ville jeg bare have en far. På et tidspunkt ville han gerne tale om sex. Jeg var nysgerrig, men jeg vidste ikke så meget om sex og forstod ikke så meget. EKSEMPEL 2 Mathias er stukket af fra et opholdssted og har ingen steder at tage hen. På nettet har han lært en at kende, der er ældre end ham selv. Den ældre siger, at han blot kan bo hjemme hos ham. Om natten vil hans ældre bekendte have sex, og Mathias synes, at det er svært at sige nej. Opfølgende spørgsmål: Hvad gør du, hvis du pludselig er i en situation, hvor du bliver udnyttet eller hvor du oplever noget ubehageligt? Hvad gør du, hvis en bekendt fra internettet gerne vil møde dig? Hvilke forholdsregler tager du? Hvis du har været i samme situation som Mathias: Hvad gjorde du? Hvad gør du, hvis du bliver bedt om at sende fotos, optræde foran webcam eller i det hele taget gøre noget, du ikke bryder dig om? Hvornår vil du føle dig udnyttet? Beskriv situationer. Hvem kan du få hjælp af? Hvem stoler du på? Kender du nogen, som har haft problemer på grund af internetkontakter? Hvad skete der? EKSEMPEL 3 Jeg chattede med en fyr, som sagde, at han hed Peter og var 21 år. Men jeg så ham aldrig. Jeg snakkede meget med ham, og på et tidspunkt begyndte han at sige, at han elskede mig. Det blev jeg lidt usikker over, men alligevel overtalte han mig til at vise mig frem på nettet. Jeg viste ham kun brysterne, men det var slemt nok, og jeg droppede kontakten. Men han fandt mig på Facebook, og nu er det bare blevet endnu værre. Han begyndte at sige, at han blev såret, fordi jeg ikke ville vise mere af mig selv og jeg er meget dårlig til at sige fra over for folk, når de siger, at de er sårede. Han fik mig til at optræde seksuelt på webcam. Han påstår, at han har sendt mig kr. Jeg har virkelig brug for pengene. Men er det seksuelt overgreb? Jeg gik jo selv med til det, men nu fortryder jeg det bittert. Jeg tænker meget på, om han optog mig eller tog fotos, da jeg gjorde det. Pige, 15 år Opfølgende spørgsmål Hvorfor tror du, at pigen ikke indså alvoren, før det var for sent? Hvad kan hun gøre nu? Hvis man selv går med til noget, er det så anderledes, end hvis man bliver truet? Begrund! Hvad ville du gøre, hvis du var i samme situation? Kender du til at have svært ved at sige nej? Hvordan kunne du hjælpe pigen, hvis det var din veninde? Opfølgende spørgsmål: Beskriv dårlige og gode relationer. Hvornår bliver et godt forhold dårligt? Hvorfor? Hvor går grænserne for udnyttelse? Hvad er okay, og hvad er grænseoverskridende? Kan du genkende dig selv i teksten ovenfor? Er der forskel på et forhold på nettet og i virkeligheden? Accepterer man forskellige ting? 34 Sårbar og søgende 35

19 DIALOGØVELSER DIALOGØVELSER TROVÆRDIGHED OG KILDEKRITIK Mange unge bruger nettet til at søge svar på deres problemer, og mange synes, at det er en stor hjælp at kunne dele bekymringer om fx seksualitet eller psykiske problemer. Hvis en ung søger hjælp til et personligt problem på nettet, er kildekritik helt afgørende for, om de faktisk får hjælp. Nogle unge deler links til sider, hvor det ikke er faglige argumenter, der er i centrum. Der findes sider, der direkte opfordrer unge til at sulte sig. Der er også sites, der viser, hvordan man kan skære i sig selv uden at efterlade ar. Nogle gange kan det være svært at vide, hvilken type informationer man får, når man googler ord som anoreksi, cutting, jomfru eller problemer med sex. Søg fx på pro ana tips, som viser hen til et debatforum, hvor unge med anoreksi giver hinanden gode råd om at blive tynd. Dialog om troværdighed og kilder kan styrke de unge i at bruge nettet mere konstruktivt. GRUPPEØVELSE (udsagn kan også bruges individuelt) Print A4-ark med forskellige udsagn. Brug fx udsagnene nedenfor, men vælg udsagn, som passer til gruppen. Fordel sedlerne på gulvet, og bed de unge om at gå hen og stille sig på en seddel, som beskriver noget, de selv oplever. Spørg ind, og giv plads til diskussion. FORSLAG TIL UDSAGN Jeg har tillid til de informationer, jeg finder på nettet. De fleste mennesker er meget ærlige, når de skriver om sig selv på nettet. Jeg har mere tillid til informationer på en hjemmeside, der er flot designet. De hjemmesider, der ligger øverst i min søgemaskine, er de mest relevante. Jeg kender hjemmesider, der giver forkerte informationer. SALG AF SEKSUELLE YDELSER Her er to eksempler, som kan være udgangspunkt for dialoger med unge om salg af seksuelle ydelser: EKSEMPEL 1 Maria har masser af kontakter på nettet. Hun synes, at det er cool at snakke om sex med drenge, hun ikke kender, og på et tidspunkt begynder hun også at mødes med dem in real life. Nogle gange har hun sex, andre gange ikke. En dag møder hun en mand, som tilbyder hende penge for sex, og det gør hende glad at blive betalt for noget, hun alligevel ville have gjort. Hvad synes du om at have sex med en, du har lært at kende på nettet? Hvad synes du om at have sex med en, der er flere år ældre? Hvad mener du om at have sex mod at få gaver i form af fx penge, smykker og alkohol? Er der forskel på at snakke og skrive om sex på nettet og ansigt til ansigt? EKSEMPEL 2 Christian opretter en profil ligesom på en ganske almindelig datingside på nettet. Men i stedet for at registrere sig som enten kvinde eller mand skal han på sugardaters.dk registrere, om han er sugardad, sugarbabe, sugarmama eller boytoy. Han vælger boytoy. Sammen med ham har flere tusind mennesker i Danmark tilmeldt sig konceptet sugardating. Det går oftest ud på, at en ældre person og en yngre person finder sammen og laver en aftale om sex for penge, gaver eller hjælp til huslejen eller mobilregningen. Jeg har flere gange fået betalt min mobilregning, men andre gange er det bare et beløb, vi aftaler, fortæller Christian. Senest var han sammen med en 49-årig mand. Hvad synes du om at have en datingprofil på nettet? Hvad synes du om, at der er penge involveret i dating på nettet? Hvilke ord vil du bruge til at beskrive det, Christian gør? 36 Sårbar og søgende 37

20 HJÆLP, HVIS DU HAR EN MISTANKE VIDEN OM UNGES SOCIALE LIV PÅ NETTET Dette materiale har fokus på, at søgende og sårbare unge kan komme i situationer, hvor de har brug for hjælp og støtte. Det er vigtigt som fagperson at tage stilling til, hvilken type hjælp og støtte der er brug for, og hvem der kan eller skal informeres, inddrages og evt. yde hjælpen. Lidt firkantet kan man sige, at indsatsen kan foregå på tre niveauer: Inden for medarbejderens (og dennes kollegers) arbejdsområde Ved involvering af sagsbehandler i socialforvaltningen Ved anmeldelse til politiet. Inden for medarbejderens (og dennes kollegers) arbejdsområde Børn og unge anbragt uden for hjemmet har en sagsbehandler i kommunen, og i forbindelse med anbringelsen er der udarbejdet en handleplan for den unge, hvor døgntilbuddets arbejde indgår som en del af den samlede indsats over for den unge. Bevidstgørelse om egne grænser, seksualitet m.m., som dette materiale bl.a. behandler, vil som regel være en defineret opgave for døgntilbuddet, og det bør evalueres og opdateres i det løbende arbejde med handleplanen. Involvering af sagsbehandler i socialforvaltningen Dialogerne kan bringe helt nye oplysninger frem om de unge og deres liv. Oplysningerne kan have stor betydning for, hvilken indsats den unge fremover har brug for. Der kunne fx være tale om, at den unge fortæller om tidligere eller aktuelle seksuelle overgreb, som ikke har været nævnt før. De nye oplysninger skal underrettes til sagsbehandleren. I 2004 blev en folkeskolelærer dømt for at have tilsidesat sin underretningspligt, fordi han ikke gik videre med sin viden om, at en 13-årig pige følte sig presset til analsex af sin voksne kæreste. Læreren tog selv nogle fortrolige samtaler med pigen og underrettede ikke (11). Anmeldelse til politiet Endelig kan der i dialogen med den unge fremkomme oplysninger, som ud over underretning til sagsbehandleren også kræver en anmeldelse til politiet. Ifølge straffeloven er der ikke pligt til at anmelde en forbrydelse, der er begået, men der er pligt til at gøre alt, hvad der står i ens magt for at afværge en alvorlig forbrydelse herunder afværge, at en forbrydelse gentager sig. Det kan fx være et forestående seksuelt overgreb eller seksuel mishandling. På finder du materiale til at styrke børn og unges handlemuligheder i en hverdag, hvor kommunikation på net og mobil fylder rigtig meget. Fagfolk På siden til fagfolk kan du finde viden om børn og unges sociale liv på nettet. Der er også en uddybning af lovgivningen på området og hjælp til at tackle konkrete situationer med digitale medier. Børn og unge På elevsiderne er der forskellige temaer med korte tekster, billeder, videointerviews og interaktive dilemmaer. Du kan printe artikler eller lade eleverne gå på opdagelse selv. Temaer til elever Om at være online altid Sprog på nettet Grænser på nettet Risikable møder Forelskelse online Mobning og digitale medier Forældre Sidst indeholder sikkerchat.dk også en sektion med inspiration og viden til forældre 38 Sårbar og søgende

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Velkommen (-:

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Velkommen (-: Moderatoruddannelsen Jon Kristian Lange Velkommen (-: Velkommen en lille introduktion Hvem er jeg? Hvem er I? Dagens Program 10:00-12:00 Velkommen, Udsatte børn og unge Hvem er ofrene?, Overgreb og grooming

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Har du været på nettet?

Har du været på nettet? Har du været på nettet?? Co-funded by the European Union OK... du er begyndt at læse det her hæfte, så det kan tyde på, at der er sket noget, som du fortryder. Eller måske prøver du at hjælpe en anden.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

NÅR VOKSNE KRÆNKER. på, hvad andre børn mon tænker på mens. Sommetider kommer jeg også til at tænke. de ligger og venter

NÅR VOKSNE KRÆNKER. på, hvad andre børn mon tænker på mens. Sommetider kommer jeg også til at tænke. de ligger og venter 1 Sommetider kommer jeg også til at tænke på, hvad andre børn mon tænker på mens de ligger og venter NÅR VOKSNE KRÆNKER OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2 INDHOLD Hvad er et seksuelt overgreb? 3 Viden

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Fælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle.

Fælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle. Unge og elektronisk chikane Generel info Begreber som grooming, stalking, elektronisk chikane/mobning og happy slapping er ikke nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Generel

Læs mere

Seksuelle overgreb ved børns og unges brug af chatrum

Seksuelle overgreb ved børns og unges brug af chatrum Seksuelle overgreb ved børns og unges brug af chatrum Af psykolog Kuno Sørensen og Katrine Schrøder / Red Barnet Gennem de sidste år har Red Barnet fulgt nogle af sagerne i Danmark, hvor børn er blevet

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Grooming i digitale medier

Grooming i digitale medier Grooming i digitale medier Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Det vækker ofte undren, at en del børn og unge tilsyneladende accepterer at mødes med voksne mennesker, som har til hensigt at udnytte

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Information: As we use CAPI, we have incorporated the changes in relation to the 9-10 and 11-16 yrs. in the same questionnaire.

Information: As we use CAPI, we have incorporated the changes in relation to the 9-10 and 11-16 yrs. in the same questionnaire. Information: s we use PI, we have incorporated the changes in relation to the 9-10 and 11-16 yrs. in the same questionnaire. EU Kids Online II 2/3/2010 PI QUESTIONNIRE 9-16 år SÅN UFYLES SKEMET I ENNE

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB.

02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB. VOX-POP Erfaringer fra tilfældige 6.-8. klasser i det indre København Digital trivsel og forældresamarbejde Kolding den 26. november 2013 Gitte Jakobsen, Red Barnet vågne morgenid mad 1. Frikvarter skole

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forældre. Sociale medier

Forældre. Sociale medier Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.

Læs mere

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSKOLINGSKLASSER OG GYMNASIEKLASSER Disse udsagn er til inspiration - I kan også lave jeres egne eller kun vælge et par af dem. Det kommer helt an på, hvordan

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere